Page 1

Dansk Folkepartis Ungdom præsenterer

Holger Danske Juni 2015

SÆRUDGAVE: FOLKETINGSVALG 2015

LEDER

Holger i valgmode! REPORTAGE

Tillidsmandsmødet Introarrangement i Hjordkær Døllefjelde-musse marked DEBAT

DFU og retspolitik Et godt år – ikke for EU, men for Dansk Folkeparti Verdens blinde øje GALLERI

DFUs folketingsspidskandidater INTERVIEW

Der var engang... Bag om næstformanden Skal staten eje selskaber? ORGANISATION

Baggrunden for erhvervsudvalget


Organisation

Holgers kalender

Indsend arrangementer til holger@mokoda.dk med emnet “Kalender”.

Holgers kalender vender tilbage efter valget! Husk at stemme d. 18. juni, og at indsende lokale arrangementer til holger@mokoda.dk.

Redaktionsudvalget

Kolofon

Udgiver Dansk Folkepartis Ungdom Ansvarshavende redaktør Jacob Mattar Olsson Layout Jacob Mattar Olsson Jonathan Bredo Korrektur Mie Bak Hvidtfeldt Billeder Dansk Folkepartis Ungdom (hvis ikke andet er angivet)

2

Ansvar Vi bestræber os på at levere spændende, interessant og ordentlig journalistisk, men der skal tages forbehold for evt. trykfejl samt inkorrekt fakta. Nyhedsbrevet skal ikke betragtes som værne partiets politiske program, men derimod en informationskilde til medlemmer af medlemmer.


Leder

Holger i valgmode! af Jacob Mattar Olsson

FORMAND FOR REDAKTIONSUDVALGET LOKALFORMAND, DFU KRONJYLLAND

lavet et blad til DFU, vi har nemlig sendt en kopi af bladet rundt til alle DF lokalformænd i håb om, at de også vil videresende det rundt i deres lokalforeninger. Mit indtryk er, at samarbejdet mellem DFU og DF bliver bedre og bedre for hver dag, der går, og derfor håber jeg også, at jer derude, som måske ikke kender så meget til DFU, vil tage et kig med i bladet og se, hvad vi egentlig går og laver. Med dette vil jeg runde af for denne gang. Jeg ønsker os alle et fantastisk godt valg… God læselyst.

Kære alle Håber at I alle har godt travlt med valgkampen og er ude at sørge for, at Dansk Folkeparti får sit bedste valg nogensinde. Det er fedt at se så mange aktive både ud på markeder, men især også på de sociale medier. Det er med valgkamp, som det er med så meget andet i dag - at kampen oftest bliver vundet online, og derfor er det virkelig fedt at se, at så mange DF’er er flittige til både at dele, ’like’ og kommentere nogle af de opslag, vi sender ud. Det skal i have stor tak for. Med venlig hilsen Yderligere vil jeg gerne byde en hel del nye læsere velkommen. Det er nemlig tilfældet, at vi i denne omgang ikke bare har

Hey, dig over 18!

Når du stemmer DF d. 18. juni, så ved du hvad du får!

Og det virker ret dumt at gamble med sin ene stemme til Folketinget, ikke?

3

Holger Danske


Reportage

Tillidsmandsmødet 2015 af Joachim Mortensen

MEDLEM AF REDAKTIONSUDVALGET LOKALFORMAND DFU NORDJYLLAND

Martofte, Fyn. Fredag aften d. 10. april ankom lokalformændene til det første formandsmøde efter konstitueringen af de nyvalgte bestyrelser. Mødet tog udgangspunkt i valget, og de mange kampagner og materialer, som skal bruges til dette. Efterfølgende lagde mange lokalforeninger planer i en hyggelig atmosfære. Lørdag morgen spiste lokalformændene morgenmad, mens de resterende lokale tillidsfolk blev indkvarteret. Efter dette bød landsformand, Peter Kofod Poulsen, velkommen. Det var en opmuntrende velkomst, hvor snakken faldt på en positiv meningsmåling for Dansk Folkeparti. Derudover forklarede han også, at det generelt går godt i DF Ungdom, da vi ikke de seneste år har haft så mange gentegnelser af medlemskab som nu. Det er et positivt udgangspunkt, da tillidsfolkene i de fleste lokalforeninger kan koncentrere sig om at hverve nye medlemmer i stedet for at skulle

4

bruge en masse energi på at få de gamle genindmeldt. Efter den fine velkomst holdt landsnæstformanden, Lucas Hultgren, et oplæg om, hvordan en lokalforening skal drives. Det var et oplæg, der omhandlede problemstillinger, som lokalforeninger står overfor. Under oplægget kom landsnæstformanden flere gange ind på det forestående valg i 2015. Han forklarede, at folketingsvalget er vigtigt for DF Ungdom, da det øgede fokus på politik blandt de unge giver gode muligheder for indmeldinger. Det spændende oplæg afsluttede med, at den talestærke Lucas Hultgren opfordrede tillidsfolkene til at lægge et stort stykke arbejde i valget. Efter oplægget blev det hovedbestyrelsesmedlemmet Tilde Borks tur til at tale. Hun forklarede om DF Ungdoms refusionsordninger til de nyere medlemmer. Efterfølgende blev tillidsfolkene delt op i tre hold, da der nu var undervisning på programmet. Ved den første station blev tilhørerne undervist i organistionsopbygning gennem tillidsfolk af


Julie Gottschalk og Tilde Bork. Ved den anden undervisningsstation stod Nick Zimmermann og Lucas Hultgren, der skulle undervise i afholdelse af et godt arrangement. Som en del af undervisningen planlagde de tilhørende deres eget arrangement. Den tredje station bestod af landsformanden Peter Kofod og Chris Bjerknæs, som forklarede om mediernes rolle i det politiske spil. Peter Kofod forklarede, hvordan han havde brugt medierne i sin kamp imod moskeer i Sønderjylland, hvorefter Chris Bjerknæs underviste i, hvordan man skriver et godt læserbrev. Han udpenslede det ved at tage fat i konkrete eksempler. I frokostpausen blev der snakket på kryds og tværs imellem lokalforeningerne. Efter den velfortjente pause skulle undervisningen sættes i gang igen. Nick Zimmermann og Lucas Hultgren forklarede, hvordan man hverver medlemmer. De forklarede, at man ikke kun skal tænke over, hvad man siger, men også hvordan man beklæder sig og bruger sit kropssprog. Efter dette skulle der en rygepause til i det eneste rigtige rygerparti i Danmark. Efterfølgende delte Peter Ko-

5

fod og Lucas Hultgren deres forudsigelser og tanker om det forestående folketingsvalg. Det faglige indhold afsluttedes ved aftensmaden, hvor der blev serveret svinemørbrad med sovs og kartofler. Aftenen benyttede STED Spejderhytte på det Nordøstlige Fyn, Martofte DATO 11.-12. april 2015

mange medlemmer til at hygge sig med hinanden. Kl. 09.00 søndag morgen startede sidste dagens program. Det var hovedbestyrelsesmedlemmet Tobias Weische, der indledte dagen med en orientering omkring det internationale samarbejde, som han arbejder med. Det var et godt oplæg, der blev en del debat ud af. Efter at tillidsfolkene havde spurgt Tobias om samarbejdet med andre ungdomspartier, fortsatte programmet med en opdatering fra de forskellige udvalgsformænd i DF Ungdom. Der blev her forklaret for alle, hvad de forskellige udvalg står for, og hvordan de skal fungere det kommende år. Det var en god måde at in-


formere de forskellige tillidsfolk om, hvad der bliver arbejdet på i DF Ungdom, og hvem der står for de forskellige interesseområder, som de tilhørende måtte have. Efter disse forklarende oplæg afholdtes endnu et, som handlede om at afholde en debat. Her blev der lagt ud med gode råd fra Lucas Hultgren, hvorefter der skulle spændende debatter op at køre mellem tillidsfolkene. Der blev drøftet, hvad der virkede godt for de debatterende. I frokostpausen udvekslede mange lokale tillidsfolk telefonnumre med henblik på mange fremtidige sa-

marbejder. Sidste ting på dagsorden var udvalgsmøder. Her gik de forskellige udvalgsmedlemmer hver til sit, mens den resterende folk gjorde rent i hytten. Udvalgene skulle planlægge den fremtidige arbejdsplan, som skulle udarbejdes frem mod det næste møde. Efter oprydningen og udvalgsmøderne takkede vores landsformand Peter Kofod af for denne gang. Det gode og lærerige arrangement efterlod deltagerne med en optimistisk tiltro til, at det kommende folketingsvalg vil sikre et godt og sikkert Danmark.

Se videoen på

 dfungdom

instagr.am/dfungdom

6


dfungdom BLIV VENNER MED OS PÅ SNAPCHAT

Bare tag et billede af spøgelset, her ovenover - så er vi på din venneliste! Alternativt, kan du manualt tilføje dfungdom

7

Holger Danske


Reportage

Introarrangement i Hjordkær af Henrik Munk Jeppesen

MEDLEM AF REDAKTIONSUDVALGET LOKALFORMAND DFU SØNDERJYLLAND

Hjordkær. Den 18.-19. april blev der afholdt introarrangement for både nye og ”gamle” DFU’ere i Sønderjylland. Arrangementet blev afholdt i Hjordkær i en hyggelig spejderhytte. Hytten var godt placeret, lidt afsides fra vejen og med et stort udendørs areal. Da deltagerne var samlet, blev vi præsenteret for arrangementet af Henrik Jeppesen. Vi blev delt op i to hold; et hos Henrik og et hos Peter Kofod Poulsen. Hos Peter blev vi introduceret for det kommende folketingsvalg, og hvad der kommer til at ske, når det bliver udskrevet. Vi fik en god forståelse for folketingsvalget, og hvad man selv kan gøre for at hjælpe til. Hos Henrik lærte vi, hvordan man skriver læserbreve, og hvordan man generelt udtaler sig i offentligheden og på de sociale medier. Vi fik hjælp til at skrive vores egne læserbreve og læste dem senere op for hinanden. Senere på dagen fik vi besøg af viceborgmesteren i Aabenraa, Ejler

8

Schütt, som informerede os om hans post som viceborgmester, og hvordan det står til i Aabenraa. Deltagerne kunne efterfølgende komme med spørgsmål. Ejler gik i dybden med vores spørgsmål og kom med nogle gode svar. Han delte derudover også hans gode råd og erfaringer med os DFU’ere. Der blev efterfølgende serveret bl.a. frikadeller, medister, salat og kartoffelsalat. Efter en god og hyggelig dag, sluttede vi af med et par øl, nogle gode og ikke mindst underholdende timer. Næste morgen blev der spist morgenmad og ryddet op. Vi fik talt med hinanden om, hvordan det hele var gået, og hvad vi har lært i løbet af weekenden. Arrangementet var alt i alt godt gennemført. Det har været nogle gode, sjove, hyggelige og lærerige dage, og jeg lærte utrolig meget og er glad for, at jeg deltog. Alle taler med hinanden, og jeg fornemmede et godt og solidt sammenhold. Jeg vil klart anbefale alle både nye og ”gamle” medlemmer at deltage i disse arrangementer, da det har været en rigtig god oplevelse.


Reportage

Døllefjelde-musse marked af Peter Kofod Poulsen LANDSFORMAND FOLKETINGSKANDIDAT

Lolland/Falster. Hvert år til store bededag samles flere tusinde mennesker på Døllefjelde-Musse markedet. Det er en tilbagevendende begivenhed, som foregår hvert år til store bededag. Døllefjelde-Musse markedet på Lolland og Falster (omtales blot som ”Dølle”) startede tilbage i 1980 og er i alt blevet afholdt 36 gange. Der kommer ca. 100.000 mennesker til Dølle, og der er som regel over 700 stande. Flere store danske kunstnere har underholdt markedsgæsterne, så som; Kandis, Danser med Drenge, Birthe Kjær, Johnny Logan mfl. Hvert år kan man også møde Dansk Folkeparti på markedet. Vi står på markedet og deler merchandise ud, hvilket falder i god jord på Dølle. Det er ikke så mærkeligt, da vi har en stemmesluger med, som alle gerne vil møde, nemlig René Christensen. Han fik til kommunalvalget omkring 20% af stemmerne, og for dem som ikke fangede den første

9

gang, HAN fik omkring 20%. I 2014 så en ny DFU lokalforening lyset, DFU Lolland/Falster-Vordingborg. De har nu to år i træk været repræsenteret på Døllemarkedet. Her i år med omkring 15 mand! Dette resulterede også i 10 nye DFU’ere, hvoraf 9 af dem gik til Lolland/Falster-Vordingborg. Døllemarkedet er et af de markeder, hvor DF virkelig bliver modtaget på en helt fantastisk måde, både med en hyggelig sludder samt seriøse politiske diskussioner. På de sene timer kan man opleve Døllemarkedets natteliv. Det foregår med spiritus, musik og dans. Dette valgte DFU fra her i år, idet vi i stedet tog til ”Camp Krenkerup”, hvor lokalformandens forældre servicerede alle de hårdtarbejdende DFU’ere med mad og drikke. Og næste år gentages successen igen! Skal man finde et sted i landet, hvor DF virkelig er store, så tag til Døllemarkedet i Guldborgsund Kommune! Her vil du se DF-flag, -møller og -balloner overalt!

Holger Danske


Debat

DFU og retspolitik af Peter Kofod Poulsen LANDSFORMAND FOLKETINGSKANDIDAT

RETSPOLITK. Tryghed er så værdifuldt, at det næppe kan prissættes. Det er unikt for Danmark, at vi tør lade barnevognene stå udenfor, gå hjem fra byen en sen aften eller have døren til lejligheden stående åben, mens vi er hjemme. Det kan man ikke særlig mange steder i verden. Det er noget, vi skal passe godt på og bevare. Desværre er der nogen, der ikke værner om dette unikke, trygge danske. Hårdkogte kriminelle, der misbruger danskernes tillid og åbenhed til egen gevinst, skal straffes massivt! Sagen er den, at mange kriminelle får så lave straffe, at deres fængselsophold er fuldkommen til grin. Tag for eksempel gennemsnitsstraffen for fuldbyrdet voldtægt. Den lander i gennemsnit på blot 22 måneder. Altså under to år i fængsel for at have smadret et andet menneskes liv. Eller tag gennemsnitsstraffen for incest. Den er i gennemsnit på 11 måneder – altså under 1 års

10

fængsel for at have misbrugt et barn seksuelt! For nylig tog en af pigerne fra Tønder-sagen bladet for munden. Hun var frustreret over den dårlige hjælp, hun modtog, alt imens de pædofile, der havde misbrugt hende, fik milde og korte straffe samt gode forhold. For det rejser spørgsmålet: Hvem får straffen? I Danmark er det desværre alt for ofte den kriminelle, der bliver behandlet som et stakkels offer – imens offeret for kriminaliteten må gå forhutlet igennem systemet og tage til takke med skrabet og sparsom hjælp. Det er fuldkommen grotesk og uretfærdigt, at det er sådan i Danmark – det skal der i dén grad laves om på! Da alt for mange udenlandske og udviste kriminelle vender tilbage. Det skal de ikke have lov til. Er man udvist, skal man blive ude – det kan den øgede grænsekontrol medvirke til. Begår man tre gange grov personfarlig kriminalitet, skal straffen skærpes massivt. Vi skal ikke udsluse hårdkogte kriminelle – de skal forblive bag trem-


mer. Flere penge til politiet, så vi kan sikre fokus på politiets kerneopgaver: Opklaring af kriminalitet. Vores tryghed er værd at bevare – lad os sammen arbejde for, at det danske samfund i fremtiden kan forblive trygt, frit og tillidsfuldt. Herunder kommer der et udpluk af de væsentligste forslag: Minimumsstraffe for vold, mord, voldtægt og pædofili. Hvis man kendes skyldig i sådanne forbrydelser, skal man have en hård minimumsstraf, så vi sikrer, at straffen bliver hård. Vi kan ikke

leve med hårdkogte kriminelle, der slipper for let igennem systemet. Medicinsk kasteration af seksualforbrydere, så vi sikrer, at de ikke fortsætter deres forehavende med at ødelægge uskyldige liv. Udvisning af udenlandske kriminelle, da Danmark naturligvis ikke skal være hjemsted for udenlandske bander, tyveknægte og hjemmerøvere. Derfor skal en straf for udlændinge betyde udvisning – og afsoning af fængselsstraffen skal ske i hjemlandet. For det skal den danske stat sandelig ikke betale.

HUSK AT STEMME TORSDAG

D. 18. JUNI ENHVER STEMME TÆLLER - OGSÅ DIN!

#jegstemmerdf

11

Holger Danske


Debat

Et godt år – ikke for EU, men for Dansk Folkeparti af Anders Primdahl Vistisen

MEDLEM AF EUROPA-PARLAMENTET - DANSK FOLKEPARTI

EU. For et år siden fik EU-eliten et gevaldigt chok. Hjemme i Danmark var EU-partierne rystede, stod groggy og svedende foran TV-kameraerne og forsøgte at sætte ord på deres nederlag. Deres nederlag og Dansk Folkepartis triumf kan samles i fire ord: ”Mere Danmark – Mindre EU”. Det var et enkelt slogan, som cirka en halv million danskere tog til sig, og som sendte fire medlemmer af Dansk Folkeparti til at varetage deres sag nede i EU’s stålog glaskatedraler i Bruxelles i Belgien og i Strasbourg i Frankrig. Hvordan er det gået? Vi har gjort, hvad vi kunne, for at Danmark fik så megen vægt som muligt. Stod det til os, så eksisterede EU-parlamentet ikke, men var erstattet af en forsamling af politikere, som EU-landenes egne parlamenter havde udpeget. Men EU-parlamentet er en kendsgerning, det får stadig mere magt, og hvis flertallet af

12

EU-parlamentets 751 politikere fik lov at bestemme det hele, så ville det se endnu mere sort ud for Danmarks selvstændighed. Symbol på pengespild EU-parlamentet i Strasbourg er selv blevet et symbol på EU’s højrøvede magt og kasten rundt med andre folks penge. Det koster halvanden milliard kroner om året, at de 751 politikeres kontorer og personale, 5.500 personer i alt, skal flyttes 450 kilometer fra Bruxelles til Strasbourg hver måned til kontorer, der står tomme 317 dage om året. Det siger en del om ”fællesskabet” i EU, at selv om syv ud af ti af de 751 parlamentarikere ønsker rejsefrådset standset, så nedlægger Frankrig bare veto; det står jo skrevet i traktaterne, siger franskmændene! Her er DF i øvrigt enig med EU-politikerne fra Venstre, Radikale, SF, Konservative og Socialdemokraterne. Forskellen er bare, at de fem EU-partier ikke vil have EU til at levere én eneste krone tilbage til skatteborgerne.


Man kan sige, at halvanden milliard kroner ikke er meget for 500 millioner EU-borgere, men de er også bare en dråbe i havet. I 20 år har EU’s egne revisorer nægtet at underskrive regnskaberne for det forudgående år. I 2013 var 55 milliarder kroner, som var uddelt til dit og dat og pjat, behæftet med ”fejl” eller bare forsvundet. Læg roligt hertil hundreder af milliarder kroner, som aldrig skulle have været indkrævet og uddelt til mystiske projekter. Danmark betaler hvert år 20 milliarder kroner – og får cirka 11 milliarder kroner igen. Men hernede i EU er det kun medlemmerne af Dansk Folkeparti, som forsøger at passe på danskernes penge. For os er intet pengebeløb for stort eller for småt, det handler om principper, for danskernes penge har det nu engang bedst i danskernes egne lommer. I øvrigt har Morten Messerschmidt sammen med journalist Jannich Kofoed netop udgivet bogen ”Overlad det trygt til Bruxelles!” på forlaget Hovedlandet, og den opsamler masser af eksempler på hårrejsende spild og svindel med vores penge, når de overlades til EU’s bureaukrater. Har man læst den, står man sig godt i en diskussion

13

1) EU skal sende fartøjer til Nordafrika, så immigranterne trygt kan blive transporteret til Italien. 2) EU skal herefter give opholdstilladelse til immigranterne og fordele dem i kvoter til medlemslandene, alt efter landenes velfærd og størrelse. 3) De immigranter, som ikke når over Middelhavet skal have ekstraordinær behandling, en slags ”green-card” og lukkes ind i Europa.

Holger Danske


med enhver naiv EU-tilhænger, Nej til immigrant-kvoter som gerne overlader det hele til Men hernede stritter vi fra DF Bruxelles. imod med næb og klør. Vores holdning er, at hvis EU vil vise Valg om asyl-indvandring Millioner af mennesker har be- sin berettigelse, så må EU kunne givet sig på vandring fra syd og beskytte sine grænser. Fartøøst mod nord og vest. Stamme- jerne, som fragter indvandrerne, krige, misvækst, diktatorer, plyn- må standses allerede i libysk og dringstogter og hellige krigere andre nordafrikanske landes farfra islam har sendt millioner på vand og sendes tilbage til kysvandring fra Afrika, Mellemøsten ten – igen og igen. Kun det vil og Asien. ”50 millioner menne- redde menneskeliv, mens indsker er på flugt! Vi må alle dele vandrings-vennerne lokker flere byrden!” er det seneste modeslo- i druknedøden. Danmark skal gan i EU-parlamentet; så føler de også tage sin del af byrden med sig åh, så humanistiske – men det at dæmme op for folkevandriner på EU-borgernes bekostning. gen over Middelhavet. Det kan Vi er nu i den situation, at de ital- vi godt på trods af vores forbeienske myndigheder har opgivet hold over for et militært EU-saat tage fingeraftryk og registrere marbejde, ligesom vi gjorde en de immigranter, som nægter det, god indsats i at bekæmpe de soog som uhindret fortsætter re- maliske pirater. Under alle omjsen nordpå. Meget få søger asyl i stændigheder: Folketingsvalget Italien, ingen i Grækenland, stort i Danmark kommer mere end set ingen i noget Østeuropæisk nogen sinde til at handle om inland; de vil alle til Nordeuropa. dvandring, islam og Danmarks Hvordan kan det mon være, må vi selvstændighed. spørge indvandrings-vennerne, når nu ikke at de sociale ydelser betyder noget for flygtninge, som bare vil redde deres liv? Igen priser jeg mig lykkelig over, at Danmark har et retsforbehold - og at EU-parlamentet ikke har mere magt.

14

DF og Cameron I EU-parlamentet har Dansk Folkeparti tilsluttet sig gruppen ECR, som er domineret af de britiske konservative, som jo netop har genvundet regeringsmagten. Mens de danske EU-partier helst vil have os ind


i ”kernen” af EU, har vi i DF valgt at være i kernen af modstanden mod mere EU. Vi vil bruge DF’s nære forbindelser til det britiske regeringsparti til gavn for Danmark. Når David Cameron forlanger, at briterne selv skal bestemme, hvem der har lov at opholde sig i Storbritannien, og hvem der har ret til dagpenge, bistandshjælp og andre sociale ydelser, så taler han også Danmarks og Finlands sag. Finland er netop trukket for EU-domstolen for sine dagpengeregler, og bagefter kommer turen til Danmark. EU kræver, at andre landes EU-borgere skal have ret til dagpenge fra day one, mens briterne, danskerne og finnerne i det mindste vil have en optjeningsperiode, hvori man gør sig fortjent til velfærdsydelserne. Hvis den danske regering virkelig vil beskytte vores velfærd, så må den gøre fælles front med briterne, og DF’s samarbejde med de britiske konservative hernede skal også trække i den retning. Vi er et ungt parti i forhold til andre danske partier, vores ungdomsorganisation ligeså. Men vi har nået mere, end vi kunne håbe på, og jeg vil rette en varm

15

tak til alle de aktivister, som udbredte DF’s budskab op til EU-valget sidste år. Vi får stadig flere medlemmer, og de viser sig også stadig mere dygtige til at argumentere for DF’s politik og til at få hele apparatet til at fungere. Hvis DFU kan overføre den samme energi fra EU-valget til det næste folketingsvalg, så bliver Dansk Folkeparti en magtfaktor, alle må regne med. Og det er godt for Danmark.

Det forbedrer ikke livet i Afrika og den muslimske verden, at vi tager imod de få, som har penge og held til at krydse Middelhavet. Hvis millioner af fattige og uuddannede mennesker får lov at rejse legalt til Europa, så holder Europa hurtigt op med at være ”det forjættede land”. Desuden er det nu bevist, at hellige krigere fra Islamisk Stat gemmer sig blandt immigranterne.

Holger Danske


Debat

Verdens blinde øje Tekst er skrevet af forfatteren bag bogen Ondskabens Ikon. Geoffrey Cain er cand. mag. et art. og medlem af Demografisk Tænketank.

Kirke, hvor sognepræst Lisbeth Søe inviterede dem indenfor. Herefter var det godhedsindustrien, der kørte løbet, idet hele 600 danske præster skrev under på en støtteskrivelse til fordel for Drukenedøden i Middelhavet Mennesker drukner i tusindvis i de afviste, vel vidende at flere af Middelhavet, og europæerne ved dem havde været på ferie i de ikke rigtigt, hvad de skal mene lande, de angiveligt var flygtet om det. De ved heller ikke, hvad fra. de skal gøre ved det, og som ”Folkeligt” pres sædvanlig har godhedsindus- Derefter bredte idéen sig som trien et svar parat; det hele er eu- ringe i vandet, og næste aktører ropæernes egen skyld! Og derfor i spillet var BZ’erne, der besatte europæernes eget ansvar. Det Direktoratet for Udlændinge og hedder udskamning, og det er Justitsministeriet. De fik straks blevet prøvet før, ofte med tem- opbakning fra de Radikales Bermelig katastrofale konsekvenser. nhard Baunsgaard, SF’eren Ebba Et godt eksempel på udskamnin- Strange og kulturpersonlighedgens effektivitet er den berygt- er som Savage Rose, Kim Larsede palæstinenserlov af 3. marts en, Anne Marie Helger og Lone 1992, der gav kollektivt asyl til Hertz, og sagen endte med, at 321 afviste palæstinensere, der, et flertal i Folketinget bevilgede som det senere viste sig, over- samtlige 321 palæstinensere hovedet ikke var i fare for over- asyl. Men sagen om palæstinengreb i de lande, de udvandrede serloven ender ikke dér. Ifølge en fra. Men takket være en skræd- artikel i Jyllands-Posten året efter dersyet særlov kom de alligevel (21.3.1993) var der meget, offenind. Og tingene gik stærkt. Det tligheden ikke fik at vide. Jourstartede med palæstinensernes nalisten hed Kristian Nystrøm, besættelse af først Enghave Kirke og overskriften i hans artikel var og kort derefter også Blågårds ”PLO STOD BAG DEMONSTRA-

16


TIONER I DANMARK”, og her afslørede Nystrøm, at ”de statsløse palæstinenseres langvarige protestdemonstrationer var tæt koordineret med PLO i Beirut”. Kilden var PLOs Salah Salah, som Nystrøm have talt med. ”Salah er stolt over, at det i 1991 og 1992 lykkedes at få næsten 100.000 palæstinensere fra Libanon sikret asyl i vestlige lande som et resultat af en internationalt og arabisk planlagt genbosættelses-aftale”. I Danmark var der allerede tale om 8000 palæstinensere, så der var stærke kræfter i kulisserne til fordel for palæstinensisk indvandring. Ikke mindst fra dansk side. Hvad de 321 oprindelig afviste asylansøgere angik, var det ifølge Nystrøm ”Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp og dansk-palæstinensiske venskabsforeninger, der førte an i protesterne mod Flygtningenævnets afgørelser (dvs. de oprindelige afvisninger, GC)”. Og han føjer en interessant detalje til. ”Såvel lederen af Flygtningehjælpens juridiske afdeling, Jacob Gammelgaard, som Folkekirkens Nødhjælps informationschef, Kristian Paludan, skrev forinden rapporter, som viderebragte PLO’s synspunkter om, at ingen

17

asylansøger ville kunne sendes tilbage uden at risikere repressalier fra de libanesiske myndigheder.” De danske lobbyisters misinformation Det var tilsyneladende tunge argumenter for asyl. Men var påstanden sand? Ikke ifølge Salah. ”Salah erkender, at ingen tilbag-

Geoffrey Cain udgav i 2006 bogen “Gensyn med ondskabens ikon” omkring mediernes fremstilling af Pia Kjærsgaard under bl.a. Muhammed Krisen

Holger Danske


esendte asylansøgere har været udsat for myndighedsrepressalier”, skrev Nystrøm. Hvilket vil sige, at hele sagen hvilede på misinformation. Også kaldet fup. Og hvad kom der ud af det i det lange løb? Ifølge en undersøgelse fra 2011 var 42 procent af de oprindelige 321 palæstinensere blevet dømt for kriminalitet, mens en tidligere opgørelse fra 2005 viste, at 56 procent af deres børn også var blevet straffet for kriminalitet. Om Krudttønden- og synagogemorderen, Omar el Hussein, er en af dem, ved jeg ikke, og det er måske heller ikke det, der er det mest interessante ved sagen. Det er presset fra godhedsindustrien. Dens evne til at give folk dårlig samvittighed for bedre at kunne styre dem i den ønskede retning. Præcis det samme pres oplever vi i dag på baggrund af de hundredetusinder af migranter, der flygter fra lande, som overbefolknings, miljømæssige og menneskelige følger er ved at gøre ubeboelige. Tusindvis drukner på vej til Europa, det forjættede land, og det er uhyggeligt og tragisk. Men er den tredje verdens børnerigelighed Europas skyld? Ja, måske en lille del af den, fordi alle

18

– EU, FN, USA og ikke mindst den hjemlige godhedsindustri – har vendt det blinde øje til verdens problem nummer ét – som tillige er verdens tabu nummer ét: Overbefolkningen. Snart vil den nuværende og stedse voksende bølge af forhutlede mennesker på jagt efter en bedre tilværelse blive til en tsunami. Og hvad vil Europa gøre så? Blive ved med at fordele migranter fremfor at se sandheden i øjnene? Det ser desværre sådan ud.

d


Fin do sp å ,

dfu ng og  do m 19

Holger Danske


KAND IDATE RNE


GALLERI. Se alle DF Ungdoms spidskandidater til det igangværende folketingsvalg. De har alle også skrevet en kort tekst, omkring dem, og deres forhåbentlige kommende politiske gøremål.

#ftvalg #valg15


Galleri Der er behov for alle kræfter under valgkampen, og din lokale DFU kandidat og DF afdeling kan helt sikkert bruge en hånd, hvis ikke du allerede er i fuld gang så vi kan sikre det allerbedste valg for DF. Dine chancer for at kunne stemme på en DFU’er d. 18. juni har aldrig været så gode. Vi er nemlig stærkt repræsenteret med en DFU’er på listen i stort set alle folketingskredse i landet, kun ganske få steder er der plads til forbedringer ved næste valg. Så hvem ved, måske er det dig, der bliver den næste kandidat i dit område? Her får du et indblik i, hvem spidskandidaterne i DFU er, og hvad de vil kæmpe for. Forsæt god valgkamp og lad os så hjælpe hinanden med at få valgt vores dygtige DFU’ere ind!

af Chris Bjærknæs Fallesen

MEDLEM AF REDAKTIONSUDVALGET MEDLEM AF HOVEDBESTYRELSEN

22

Peter Kofod Poulsen Lærerstuderende

Danmark har brug for politikere, der tør sige tingene som de er. Der er masser af udfordringer at tage fat på. Regeringen har fjernet grænsekontrollen, kørt udlændingepolitikken af sporet og forringet enhver tillid til demokratiet igennem deres lange liste af løftebrud. De politikere, vi har brug for, er dem der tør gøre tingene bedre. Hvis jeg bliver valgt, så vil jeg knokle hårdt for, at der kommer styr på Danmark igen og at vores land bliver tryggere. Vi skal genindføre grænsekontrollen og have strammet udlændingepolitikken op igen.


Lucas Hultgren

Tilde Bork

Vi kan enten forsætte med socialdemokraternes røde reformer, der nærmest intet har givet af økonomisk udbytte for landet. Vi kan fortsætte med de radikales vedvarende forsøg på at underminere Danmarks fundament og danskheden ved deres angreb på folkekirken, tilskyndelsen til flere indvandrere og flygtninge og den indstilling, at de ældres, de svages og de arbejdsløses situation ”bare er sådan, tingene er”. Eller vi kan komme tilbage til en situation, hvor Danmark stadig hænger sammen med en fast og fair indvandrepolitik og reformer, der ikke øger uligheden og skaber dårlige omstændigheder for nogen af de mennesker, der er blevet tabt på gulvet under den økonomiske krise.

En stemme på mig vil være en stemme for de danske værdier og traditioner. Jeg vil ikke bare se tiende til, at EU indtager en større rolle her i landet. Det skal stoppes, og jeg vil kæmpe for, at vi skal kan være herre i eget hus! Mine vigtigste mærkesager er EU-, rets- og uddannelsespolitik. Personfarlig kriminalitet skal straffes langt hårdere end det bliver i dag. Ofrene for kriminaliteten skal sættes i centrum, hurtigt have den nødvendige hjælp og ikke have mulighed for kort tid efter at møde sin gerningsmand på gaden.

Jurastuderende

23

Finansøkonomistuderende

Holger Danske


Anna Hede Christensen

Jeppe Jakobsen

Stramme udlændingepolitikken Kravene til asyl og familiesammenføring skal strammes, ligesom flygtninge som udgangspunkt skal hjælpes i nærområderne. Indvandring fra ikke-vestlige lande skal begrænses, og kriminelle udlændinge skal selvfølgelig udvises. Jeg vil sikre bedre forhold for ældre og svage medborgere. Ældre, svage og handicappede borgere skal tilbydes bedre pleje og omsorg, og indsatsen for forebyggelse, genoptræning og rehabilitering skal styrkes. I hjemmehjælpen skal der være faste hjemmehjælpere og reel brugerindflydelse.

Du skal stemme på mig fordi jeg vil udvikle Region Sjælland. Vi skal have uddannelsesmuligheder, statslige jobs, ordentlige toge og veje samt et bedre sundhedsvæsen. Det kan lade sig gøre, med de rigtige kræfter bag!

Jurastuderende

24

Pædagogmedhjælper


Anders Ladegaard

Kristoffer Hjort Storm

Fordi jeg hverken er Yahya Hassan eller Nikita K. Derimod vil jeg hellere betegne mig som en resultatorienteret politisk håndværker. Jeg ønsker at skubbe min person i baggrunden for, i stedet, at kunne fokusere på de politiske resultater. Det er nemlig vigtigt at der også er folk til at varetage dine interesser. Det er nemlig i forhandlings-lokalet og ikke foran kameraerne at resultaterne bliver skabt. Jeg vil være en del af en ny generation som tør gå i direkte dialog med dig, på de sociale medier. Jeg vil skabe politik med de andre partier, på de områder hvor vi kan mødes, frem for at spilde borgernes tid med mudderkast.

For mig er det vigtigste tema i valgkampen, og faktisk også i min hverdag, frihed! Og friheden skal være ukrænkelig. Den frihed vi har i dag, er ikke noget vi er blevet foræret, det er noget vi har opbygget gennem generationer, og er noget vi måtte kæmpe for. Derfor skal vi huske på, at hver gang vi tager os friheden til at være uenige med regeringen, kysse på offentlige steder, eller spise en baconsandwich, så er det en frihed vi har taget os! For rigtig mange mennesker er denne frihed ikke en selvfølge, men noget de ønsker at bekæmpe i deres iver efter at pålægge alle andre deres religiøse holdninger. Derfor er det vigtigt, at vi på ingen måde giver afkald på vores frihed; friheden til selv at vælge, er en vigtig grundsten samfundet.

Multimediedesigner

25

Erhvervsjurastuderende

Holger Danske


Interview

Der var engang... af Chris Bjærknæs Fallesen

MEDLEM AF REDAKTIONSUDVALGET MEDLEM AF HOVEDBESTYRELSEN

Hvordan startede DFU, hvad foretog vi os og hvorfor er det så vigtigt at vi er enige med Dansk Folkeparti? Jeg har sat den allerførste formand i Dansk Folkepartis Ungdoms historie i stævne, for at finde svarene på dette. DFU fylder 20 år i år og tillykke med det! Mange tak og i lige måde! Hvordan startede I egentlig i sin tid? Hvad er begyndelsen på det hele? Jamen det startede jo hjemme i min stue, med en julefrokost i år 1995, hvor vi samlede alle de unge mennesker, der havde en interesse i at være omkring Dansk Folkepartis Ungdom. Så holdte vi en hyggelig fest og julefrokost hos mig i Hammel. Dagen efter samlede vi os for at stifte ungdomsafdelingen, vi fik godkendt vores vedtægter og fik samlet en bestyrelse - der blev jeg valgt som formand og det var jeg i tre et halvt år.

26

Carl Christian Ebbesen, eller CC, som han også bliver kaldt, er 46 år. Han er gift og uddannet civiløkonom HA fra Syddansk Universitet. Han er i dag Kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune. Han var formand for DFU fra 1995-1999.

KILDE ft.dk

Hvad var jeres overvejelser omkring dette - Fremskridtspartiets Ungdom eksisterede jo stadig? Havde I nogen bekymringer omkring det? Ja, det er fuldstændig rigtigt. Der var jo en masse af medlemmerne fra Fremskridtspartiet, som meldte sig ud af Fremskridtspartiet og


ind i Dansk Folkeparti, det gjorde jeg jo også selv. Det var alle dem, der havde taget et valg om at være aktive i Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis Ungdom. Bekymringer var der egentlig ikke i forhold til Fremskridtspartiets Ungdom, vi kløede bare på. Vi var vel omkring en 50 stykker, som samlede sig og arbejdede i starten og havde en flot og god start, synes jeg selv.

eralforsamling i juni 1996 og det var for at man havde nået at samle underskrifterne inden man formelt stiftede partiet. Grunden til at vi var så tidligt ude med DFU, det var for at få formalia på plads, for at være en godkendt forening også i forhold til DUF, da man jo skal have eksisteret i et helt regnskabsår og derfor var der gået yderligere et år, altså først i 1997, inden DFU var blevet godkendt. Så det hele gik med at Er der nogen af dem tilbage, blive godkendt og samle undersom var med til at starte det skrifter. Så ja, det var mere prakdengang? tisk end politisk. Ja det er et godt spørgsmål. Spørgsmålet er, om jeg kan Så man kan faktisk sige, at DFU huske så langt tilbage, det er jo er ældre end DF? også 20 år siden nu. Haha. Nej, Ja, det kan man godt sige. Man Både Peter Skaarup og Kristian kan jo altid diskutere, hvad der Thulesen Dahl var med til jule- kom først, da DF jo selvfølgelig frokosten dengang. Så der er en eksisterer fra vi får liste O af indel af dem, der var medlemmer denrigsministeriet i 1995, men dengang, som stadig er det i dag. selve vedtægterne blev først vedtaget på partiets årsmøde i juni Hvad brugte I så den første tid 1996, hvor ungdomsafdelingen på. Altså, hvad var det vigtigste blev stiftet et halvt år før ting for jer at få styr på og klaret. Der var sikkert meget prak- Skægt, det vidste jeg faktisk tisk der skulle på plads, når ikke! Hvad gjorde I så med man begynder helt fra start af? kampagner og for at komme Jeg skal være helt ærlig. Vi tog ini- ud over rampen og være syntiativet til at stifte DFU et halvt år lige i medierne? før partiet DF officielt blev dan- Det første vi startede med, det net. Hos DF var der først en gen- var at lave et nyt principprogram

27

Holger Danske


og så fik vi struktureret hele organisationen - det var for eksempel at lave lokalforeninger. Derefter så startede vi også vores medlemsblad. Der var meget praktisk at gøre med at få styr på medlemmerne. Og sidst var den allervigtigsteopgave, at få samlet underskrifter til DF, for vi vidste jo godt, at vores organisation ikke var noget værd, hvis partiet ikke kunne stille op. Så der gik faktisk en del tid før vi beskæftiget os med medierne. I dag kan man være synlig på de sociale medier med det samme, det kunne man ikke dengang.

jeg nåede at være det. Konflikten var der ikke i ungdomsorganisationen fordi roden til problemet var, at der var to retninger dengang både i Fremskridtspartiet og Fremskridtspartiets Ungdom. Den ene side ville bare sige sin mening og stemme imod alt, hvor den anden, som var den overbevisning jeg havde, nemlig at det vigtigste var at søge indflydelse. Så det var en forskellig holdning til, hvordan man skulle køre det og ikke en personlig konflikt. Fremskridtspartiets Ungdom fortsatte jo og fik en ny formand, men det døde hurtigt hen.

Hvordan var kemien dengang mellem DFU og Fremskridtspartiets Ungdom, var der nogen der var sure. Der blev jo smækket lidt med dørene til det berømte årsmøde med Kresten Poulsgaars berømte citat: Tøsedrenge - så de også sådan på jer i ungdommen? Nej, altså den konflikt der var i Fremskridtspartiet den var ikke gennemgribende i ungdomsorganisationen. Jeg ser egentlig mig selv som en pragmatisk politiker og mente også at jeg var det, da jeg var formand for Fremskridtspartiets Ungdom, det halve år, som

Det kan man jo så sige er blevet DF’s DNA, at søge indflydelse i stedet for at råbe op på sidelinjen, men hvad betød samarbejdet mellem DF og DFU dengang? For det har jo betydet meget for os at have DF og støtte os op af og sparre med i dag. Det var helt afgørende. Det var indiskutabelt, at formålet med DFU var at bakke moderpartiet op og for at sikre at de unge mennesker der var i partiet havde et netværk, et sted og være sociale og tale om politik. Man havde nogen ligesindede og så kunne vi

28


forme fremtidens politikere ved at sikre, at dem der meldte sig ind også blev politiskaktive, da de måske selv havde lyst til at blive politikere eller gå ind i organisationsarbejdet. Så formålet fra dag et har jo været, hvordan kunne DFU styrke Dansk Folkeparti. Når du tænker tilbage på tiden dengang, hvad er så det første der slår dig. Hvad er ligesom det du kan sammendrage siden den tid? Når jeg kigger på DFU i dag, så har I jo fortsat den linje, som vi startede på, nemlig at styrke DF og ikke markere sig selv og ved at distancere sig selv fra DF. Hvis man ønsker indflydelse og at DF skal klare sig godt, så skal man jo netop styrke DFU’s talentudviklingen og det stærke sociale netværk - det er det der engagerer unge mennesker. Har du noget du gerne vil give videre til DFU, et godt råd eller erfaringer, som du gerne vil have at DFU’erne tager med sig? Ja, det har jeg, fortsæt endelig det gode stykke arbejde I laver og tal med hinanden. Sørg for hele tiden at have i baghovedet, at hvis man vil have noget igennem

29

politisk, så er vi nødt til at have et stærkt Dansk Folkeparti og at vi har så mange aktive unge talenter, som kan træde ind i politik, som overhoved muligt. Det er DFU’s opgave - så længe I har fokus på det, så vil det gå DF og DFU godt. En sidste ting er: hvis der er nogen diskussioner, hvor man gerne vil ud og markere sig fra DFU’s side, så er det vigtigt at man er opmærksom på, om det er også er holdninger, som er i tråd med DF. Ellers ender det med, at man gør mere skade end gavn. Så egentlig er grundlaget vigtigere, at man samler nogle unge mennesker, diskuterer politik, have det her fælleskab og motivere folk til at være i politik og måske også senere arbejde med det professionelt. Det er langt vigtigere end DF er på overskrifterne. Det er jo Kristians opgave er, at formidle politiske budskaber og hvis DFU så er aktive med at bidrage til det, så er det vejen frem og det er jo netop også derfor at DF har så stor en succes, det er jo fordi at ungdomsorganisationen bakker partiet op.

Holger Danske


Interviews

Bag om næstformanden i starten af 00’erne, at den eneste grund til at Anders Fogh og Bendt Bendtsen ville lave stramninger Hvad var din motivation for at på udlændingeområdet, var fordi gå ind i politik og hvad gik din de ville være ministre. overvejelserne på, i forhold til Det stod klart for mig, at de i bund at det skulle være DF(U) og grund var uenige med Pia K, Min interesse for politik kom alog endda ikke ville fotograferes lerede ved valget i 2005, det var offentlig med hende. lidt atypisk, at jeg allerede i 9 – 10 års alderen begyndte at inter- Vi ved alle, at du store politiske essere mig for politik. Det var idol er Margaret Thatcher, først da jeg blev 14, at jeg fandt hvad er det, der er så imponerud af, hvilket parti jeg egentlig til- ende ved hende? hørte. Jeg brugte tid på at læse de Det kom egentlig ved at tilfælde, forskellige partiprogrammer ig- at Margaret Thatcher blev mit ennem, for at danne mig et over- politiske forbillede. Da jeg fyldte blik over hvilke partier der reelt 16, fik jeg en biografi med hende havde sammen holdning som jeg som hed ”The iron lady”. selv. Jeg fandt hurtig ud af, at det Det går så op for mig, at hun besidvar DF der havde min interesse der denne fædrelandskærlighed, og derfor meldte jeg mig ind. som jeg ikke mener at man har set lignende i verdenshistorien I og med at dine forældre er før. Hun havde nogle holdninger iværksættere og i dag har et til den økonomiske politik, som stort firma, vil det vil ligge jeg ikke er enig med hende i, mest til højrebenet, at du valmen den kamp hun kæmpede get De Konservative og KU? for fædrelandet, er noget jeg Nej, de var aldrig med i mine værdsætter meget højt. overvejelser. Det var især deres Ét af de mest berømte citater der leflen for over for EU der gjorde, er fra Thatcher, kommer fra, da at de ikke var interessant. hun til EU-topmøde forklarede, Der tegnede sig også et billede af af Henrik Munk Jeppesen

MEDLEM AF REDAKTIONSUDVALGET LOKALFORMAND DFU SØNDERJYLLAND

30


at Storbritannien betalte mere end hvad de fik tilbage fra EU og derfor sagde ”We want our money back” – ”Vi vil have vores penge tilbage” – på trods af at hendes egne ministre ikke havde samme holdning. Har du et dansk politisk idol? Mit ejet er Paul Schlüter, Men har du et? Jeg har ikke som sådan et politisk idol der stammer fra Danmark, men jeg synes at det Christian d. 10 gjorde for Danmark under 2. verdenskrig var prisværdig. Selvom det så ud til at Tyskland i 1940 – 41 ville vinde krigen, gik han ikke på kompromis – han ville kæmpe for det hæderkronede danske folk, som historisk set har været et stormagt og som var en stolt nation. Jeg mindes meget et brev som Hitler skrev til Kong Christian d. 10, på kongens fødselsdag, om man ikke skal forene de to stormagter til et rige, hvorpå kongen svare – at det var sødt af ham at tænke på ham på den måde, men at det ville være for uansvarligt at regere over så stort et område i hans alder. Det var et tydelig bevis på, at Hitler ikke bare kunne komme

31

og sige at Danmark kunne blive hans område. Men også at de danske frihedskæmpere blev hædret med disse kongemærker med Kong Christian d. 10 initialer, som en tak for den kæmp de havde kæmpet for Danmark under 2. verdenskrig, og havde sat landets selvstændighed og frihed højere end deres eget liv. Har du andre fritidsinteresser end politik? Der er desværre ikke så meget tid ved siden af DFU, og da jeg også læser jura, er der ikke meget tid at gøre godt med. Jeg forsøger så vidt muligt at holde nogle pauser/ferier, hvor jeg får besøgt mine gamle venner og får brugt noget tid med dem. Der er mange af min venner som ikke er politisk interesseret men som har fulgt mig og som støtter op om mig, som jeg prøver at finde så meget tid til som overhovedet muligt, for det er vigtigt at bevare netværk udenfor politik, og selvom de nok ikke føler at det er tid nok jeg finder til dem, så er de indforstået med, at jeg kun har de timer ved siden af, som jeg kan gøre godt med. Så må jeg forsøge at få det bedste ud af Holger Danske


er i dag? Er der nogle forskelle? Jeg sad i mit første år i hovedbestyrelsen, som også var Bentes (Fhv. landsformand) sidste periode som landsformand. Det bar det også præg af. Der var ikke nogen interesse i at gøre noget for medlemmer, der var ingen interesse i at gøre noget op til valgene og der var ingen interesse i at gøre noget for at videreformidle de politiske budskaber som vi havde. Det gik egentlig bare op i, at foreningen lige og lige kunne køre rundt. Men siden dengang, og da Anders tiltrådte som landsformand, var der en helt ny stemning omkring det hele, lokalformændene blev især mere aktive og ville meget mere. Der kom en ny kampgejst ind, og det er noget af det vi mærker godt af nu. Vi har langt flere aktive medlemmer som hver dag gør sit ypperste for at formidle de budskaber som vi har. Det er især de hårdarbejdede lokalformænd som skal have en kæmpe del af æren for. Vi kunne ikke i hovedbestyrelsen klare det selv, og ved at inddrage lokalformændene i den videre udvikling af DFU, har det også givet en enorm kampgejst ude i Kan du fortælle lidt om det DFU lokalforeningerne. Der har aldrig du meldte dig ind i, og det DFU de timer, da jeg selvfølgelig også ønsker at have dem omkring mig. Når jeg så ikke er sammen med mine gamle venner eller kæresten, så bruger jeg tid på historie. Jeg mener at det solidt fundament at have, at kende til historien, da man kan drage paralleller til det politiske landskab før og nu. Hvis der var ting som ikke virkede godt første gang, så vil det hellere ikke gøre det anden gang – ”Den der ikke lærer af historien, er dømt til at gentage den”. Det væsentligste eksempel jeg kan komme med nu, er det daværende tyske regime under Hitler og Putin med Rusland. Det er to store mænd, som styre en hel befolkning og mister ikke troværdighed fordi de er så store som de er. Der hvor forskellen ligger er, at Putin ikke har samme intentioner som Hitler, men ”kun” viser sine muskler ved at drille vesten – hvis Putin ville forsøge på mere, så ville 3. verdenskrig højst sandsynlig bryde ud, men det ved Putin godt, at der ikke kommer noget godt ud af – og det vil højst sandsynlig betyde jordens undergang.

32


været så mange DFU’ere som er aktive som nu, og det ligger selvfølgelig i lokalformændenes aktive arbejde for, at gøre deres lokalforening mere aktive og at de har været bedre til at aktivere de nye medlemmer mere. DFU har på nuværende en del folkevalgte, hvad er det DFU gør så godt i forhold til talentudvikling? Vi har brugt mange penge og ressourcer på at komme dertil hvor vi er i dag. Først og fremmest har vi vha. tillidsmandskurset forsøgt at give bestyrelsesmedlemmerne i de enkelte lokalforeninger bedre styr på, hvad DFU er for en organisation, for der er den politiske del, men denne del fungere bare ikke, hvis der ikke er en struktureret forretningsgang i partiet, så kan man have nok så gode holdninger. Men vi arbejder bl.a. også på i det politiske udvalg, hvor jeg selv er formand, at videreudvikle talentkursets format, hvor der vil være niveauopdeling. Det er ikke for at sige, at nogen er dårligere end andre, men simpelthen for at sige, at nogen har mere erfaring end andre. Der vil være flere kurser over flere weekender, hvor vi kan arbejde intenst med talentudviklingen, og i sid-

33

ste ende vil de mest hårdarbejdende og mest talentfulde blive inviteret med på et ”endeligt” talentkursus, hvor vi finpudser retoriske evner, kropssprog og simpelthen løfter dem fagligt og klæder dem bedre på i forhold til debatter, læserbreve etc. Talentkurset har vi haft stor succes med, men vi bringer det op på et højere niveau, hvor vi får det skarpeste og bedste DFU’ere – vi tænker stort, men vi skal tænke på, at det kan være landets fremtid der ligger i hænderne på de ambitiøse DFU’ere derved skal de også have en god ballast. Lige nu har vi en række folkevalgte som gør det utrolig godt, og vi kan nævne Peter som et godt eksempel. Han er et produkt af det talentarbejde der bliver lavet i DFU, og som nu har gode muligheder for at komme i Folketinget. Det vil være historist at et ungdomsparti får valgt sin landsformand ind i folketinget, og noget hvor vi bagefter kan fortælle vore politiske modstandere at vi har formået. Det vil selvfølgelig også gøre, at DFU bliver mere attraktivt at melde sig ind i – vi kæmper for hinanden. Det gjorde vi, da vi fik Anders ind i Europaparlamentet og vi prøver igen med Peter. Holger Danske


Interview

Skal staten eje selskaber? af Chris Bjærknæs Fallesen

MEDLEM AF REDAKTIONSUDVALGET MEDLEM AF HOVEDBESTYRELSEN

Staten ejer eller er medejer i en masse selskaber, hvorfor er vi det og er det overhoved fornuftigt? Jeg har sat Dansk Folkepartis Rene Christensen i stævne, for at finde svaret. René fortæl mig lige, hvorfor skal staten overhoved eje selskaber? Staten skal ikke nødvendigvis eje selskaber, men vi har nogle selskaber, der er vigtige for vores velfærdssamfund og for Danmark. Nogle selskaber er vigtige for danskerne, for at infrastrukturen kan fungere for eksempel. Og de kan ikke fungere på markedsvilkår? Nej, for umiddelbart kan det virke lige godt om det er staten eller en virksomhed der kører det. Man kan tage et godt eksempel, det er postvæsnet. Det har man jo prøvet at privatisere. Det der sker, det er, at det private, de kigger på bundlinjen og så siger de “jamen vi vil gerne bringe post ud i de 60 største byer i Danmark, resten det er en dårlig forretning,

34

René Christensen er 44 år, gift og er uddannet automekaniker. Han har siddet i Folketinget for Dansk Folkeparti siden år 2008. Han er finansordfører, ordfører for fiskeri samt landbrug og fødevarer, hvor han også er formand for udvalget for landbrug, fødevare og fiskeri. Derudover sidder han i Guldborgsund kommunalbestyrelse, dette siden år 2006.

KILDE ft.dk

det er der andre der må tage sig af” - sådan fungerer det jo ikke. Hvad så, hvis man lavede nogle aftaler om, at hvis man privatiserede et område, så skulle det være på nogle bestemte præmisser?


Jeg tror, at det bliver svært. Vi kan allerede se det nu med mobiltelefoni. Der er rigtig mange der oplever, at der ikke er forbindelse på deres telefoner. Og hvorfor er der ikke det? Det er fordi man har droppet at sætte master op så det dækker hele landet og det giver så en masse huller. Det kan være et stort problem for mange specielt i yderområderne og hvis man så vil starte en virksomhed. Hvad glemmer vi ofte i debatten omkring udliciteringen af DSB, vi har jo mange unge der benytter sig meget af den offentlige transport? Det er ofte enkeltstrækninger der bliver udliciteret og det gør det private i de fleste tilfælde bedre end DSB. Det er for eksempel ofte lettere, at komme på nettet på lokalbanerne. Problemet er bare, at DSB får penge for at køre og det private får penge, der hvor der er kunder og det er derfor vi ofte har en udfordring med det private. Det er ikke sådan at det private er det gode og det statslige er det dårlige eller omvendt. Hvad så med Dong sagen, hvad er op og ned der? Det er jo en lang historie. Der skete det, at fra starten man-

35

glede Dong noget kapital og der var alle med på forsøge at finde en løsning, bortset fra Enhedslisten. Vi er alle med på, at forsøge at starte noget privat kapital for også at få nogle andre ind i bestyrelsen. For hvis Dong mangler 7 mia. kr., så er det nok ikke de rigtige, der sidder i bestyrelsen. Derefter får vi et bud fra Goldman Sachs og det arbejder vi videre med. Da så aktstykket kommer ud, er jeg den første der spørger til det. Hvor vi spørger, hvad det er for nogle mindretalsbeskyttelser de har fået. Men ministeren siger, at det er det bedste bud vi havde fået. Derefter begynder pressen at svare på spørgsmål frem for finansministeren. Ministeren svarer, at det er det bedste bud for Danmark, men det er jo måske ikke sandt. Fordi pensionsselskaberne også har budt og det vil vi selvfølgelig gerne vide noget om. Og der er massere af ting, som er meget lidt fordelagtige for Dong men meget fordelagtige for Goldman Sachs. Så kan man sige i bagklogskabens lys, at vi skulle have stillet flere kritiske spørgsmål. Vi har stadig ikke fået af vide, hvad de andre bød. Han har bare sagt at Goldman Sachs var det Holger Danske


bedste bud. Vi er jo forpligtet til at stemme nej, hvis vi ikke kan træffe det valg på et ordentligt grundlag og det var jo også derfor, vi stemte nej.

af nye ting. Hvis vi prøver at bevæge os ind på Christiansborg. Hvordan har det været her op til valget? De røde har efterhånden indset, at de har tabt. De har brugt alle pengene og mere til. Både ved at love flere penge til politiet og bruge en masse flere penge på asylområdet. Langt det meste er u-finansieret og det vil man forsøge at finde penge til næste år. Det er lidt som om, at de har en strategi om, at få brugt alle pengene for så at gøre det surt for dem der skal overtage. På den anden side, hvis de vinder, så får de rigtig store problemer.

Du fik jo et kanon valg nede på Sydhavnsøerne, men I har også været et udskældt område I har blandt andet haft besøg af TV2: Hvad var det for et program de har lavet om jer - det var ikke videre populært? Nej, men jeg var også meget forarget da jeg så optakten til det - selv himlen over Nakskov var jo sort. Det var helt vildt med virkemidler de brugte, men så viste det sig jo, at der var mange flere aspekter i. Den fortæller jo også en historie, som skal fortælles. Nu er ordet dit, hvis du vil sige De problemer, som programmet noget til DFU’erne Det vil jeg rigtig gerne. Det er vigskildre findes jo mange steder. tigt at have et godt samarbejde Så I kunne godt bruge lidt mellem DF og DFU. Derfor har flere statslige arbejdspladser vi også støttet vores DFU lokadernede? lforening økonomisk her på SyDer kommer faktisk et statsfæng- dhavsøen og de støtter os. De sel med 200 nye statslige arbejd- sidder for eksempel med til bespladser og også Femern forbin- styrelsesmøderne. delsen kommer til at give noget. Vi har brug for jer og I har brug Så alt i alt er det på vej. Men vi for os. Det er enormt vigtigt at vi skal have kigget på, hvordan vi holder fokus på det. kan gøre det lettere og mindre bureaukratisk at tiltrække anlæg

36


Like os på

fb.me/dfungdom

37

Holger Danske


Organisation

Baggrunden for erhvervsudvalget af Henrik Jeppesen

MEDLEM AF REDAKTIONSUDVALGET

Erhvervsudvalget blev stiftet til årsmødet 2015 efter en resolution stillet af Nick Zimmermann, fordi han så det nødvendigt, at der blev bragt et større fokus på de tekniske skoler og de folk med en teknisk baggrund. Danmark har i siden 90’erne øget ambitionerne for, hvor mange procent af en ungdomsgeneration, der skal have en videregående uddannelse og en lang videregående uddannelse, og dette har resulteret i uddannelsessnobberi, hvor kun gymnasierne og universiteterne dur – den tankegang skulle der gøres op med, da Nick valgte at stille resolutionen om et erhvervsudvalg. Nick ville ikke finde sig i, at de tekniske skoler blev underprioriteret frem for fx gymnasierne. Der skulle laves et opgør, og Nick ville have, at DF Ungdom skulle gå forrest.

mmer, som alle arbejder med et håndværk i hverdagen. Vi strækker os helt fra en tømmer til en maskinmesterlærling. Medlemmerne i udvalget er også geografisk spredt ud i hele landet. Noget af det, vi bestræber os på, er at øge DFU’s tilstedeværelse ude på de tekniske skoler, for de er stærkt underrepræsenteret i den politiske debat, hvilket jeg synes er for dårligt, da de tekni-

Vi kan ikke alle leve af at være hinandens psykologer

Nick Zimmermann

ske skoler er en vigtig del af det danske samfund, og der vil de kommende år være stor mangel på erhvervsuddannede unge. Derfor er det vigtigt, at vi sætter større fokus på disse skoler. ”Vi kan ikke alle leve af at være hinandens psykologer” – Nick Zimmermann

Hvor har udvalget været? Udvalget er allerede kommet rigUdvalget i dag tig godt fra start, og det skyldes, Udvalget består i dag af 9 medle- at udvalget allerede har været

38


ude at besøge en masse tekniske skoler. Det er vigtig også at møde eleverne i deres dagligdag, derfor er det ikke nok med politiske budskaber på papir eller skærmen - nogle gange er det bedste, man kan gøre at møde op og tage en snak. Udvalget får rigtig god hjælp fra forskellige lokalforeninger, da der altid er aktive og behjælpelige DFU’ere rundt omkring i landet, og især denne hjælp sætter erhvervsudvalget stor pris på. Det er vigtigt, at de unge på erhvervsuddannelserne bliver hørt, er det også en mærkesag for erså de ikke føler sig ”tabte” af samhvervsudvalget at gøre det klart fundet. over for de unge, at det også har De officielle besøg prestige at tage en erhvervsudUdvalget var præsenteret til dannelse, og at erhvervsskolEEO’s årsmøde (Erhvervsskol- ernes eksistens ikke har noget at ernes elevorganisation). Her var gøre med at samle alle de fagligt udvalget inviteret til at komme svage op. Der skal skabes en posog holde tale samt få en god snak itiv holdning til håndværkerfaget med formandskabet i forenin- og de unge mennesker, der tager gen. Yderligere var Nick sat på det. som gæstetaler. Der skal herske ligestilling melNick gik på talerstolen med et lem elever, der tager sig en erhklart budskab om, at vi i DFU ikke vervsuddannelse og elever, der har glemt de erhvervsmæssige tager en gymnasial, for uanset skoler, og at vi vil sætte et langt hvad, der end måtte ske med den større fokus på dette. enkelte, skal de have den samme Ud over at skabe gode rela- pose penge, om så man er gymtioner til erhvervsskolerne og de nasial student, eller om man vil svende, der kommer ud af det, have et svendebrev!

39

Holger Danske


Š Dansk Folkepartis Ungdom 2015

Holger Danske, nr. 2, 2015  

Download og printklarversion på http://dfu.link