Page 1

Lixen, 01.10.2013     Forsiden:  

Skal journalister  skjule  deres  politiske   overbevisning?  

De  journaliststuderende  på  SDU  er  uenige  om,  hvor  åben  man  kan  være  om   sine  politiske  holdninger,  når  man  samtidig  skal  fungere  som  objektiv   journalist.     af  Jonas  Sivkær  Pettersen,  3.  Semester     Kan  det  være  et  problem  at  have  et  politisk  mærkat  påklistret,  når  man  samtidig   ligger  inde  med  et  pressekort?  En  undersøgelse  foretaget  af  Lixen  blandt  95   journaliststuderende  fra  1.  og  3.  semester  viser,  at  præcis  lige  mange,  cirka  43   procent,  svarer  "  enig"  eller  "  uenig"  til,  hvor  vidt  det  er  et  problem,  at  man  er   åben  om  sin  politiske  overbevisning  som  journaliststuderende.     DR's  nyhedsdirektør,  Ulrik  Haagerup,  mener  dog,  at  man  som  journalist  skal   forsøge  at  nedtone  sine  politiske  holdninger.     »Hvis  man  ønsker  at  bedrive  objektiv  journalistik,  er  det  ikke  smart  at  rende   rundt  med  et  skilt  i  panden  med  hvilket  parti,  man  tilhører,«  siger  han.     På  trods  af  at  man  går  stille  med  dørene  om  sit  politiske  engagement,  er  der   ifølge  Ulrik  Haagerup  intet  til  hinder  for,  at  offentligheden  kan  få  kendskab  til   ens  politiske  holdning.     »Selv  om  man  ikke  selv  skilter  med  sit  politiske  ståsted,  kan  der  være  andre,  der   gør  det  for  dig.  Dermed  kommer  din  overbevisning  alligevel  frem  i  den  offentlige   debat.  Hvis  Ask  Rostrup  (  politisk  kommentator  på  DR,  red.)  var  medlem  af  et   politisk  parti  og  det  kom  offentligt  frem,  så  ville  hans  værdi  som  iagttager  af   dansk  politik  være  stærkt  svækket,«  fortæller  nyhedsdirektøren.     Køber  ikke  præmissen  helt   Undersøgelsen  viser  også,  at  op  imod  hver  anden  journaliststuderende  kun  har   fortalt  de  nærmeste,  hvor  de  sætter  krydset.  En  der  ikke  har  problemer  med  at   være  åben  om  sit  politiske  tilhørsforhold,  er  Amalie  Pil  Sørensen  fra  3.  semester.   Igennem  fem  år  har  hun  været  politisk  aktiv  i  Danmarks  Socialdemokratiske   Ungdom  (DSU),  hvor  hun  blandt  har  været  formand  for  DSU’erne  på  Fyn.  Hun  er   ikke  helt  enig  med  Ulrik  Haagerup.     »Jeg  køber  ikke  præmissen  helt.  Jeg  mener  godt,  man  kan  være  medlem  af  et   politisk  parti  og  samtidig  blive  anset  som  en  objektiv  journalist.  Men  man  må   også  rette  ind,  hvis  det  er  den  brede  opfattelse  i  medierne,  at  man  skal  nedtone  


sine politiske  holdninger  for  at  blive  anset  som  en  troværdig  journalist,«  siger   hun.     Læs  mere  på  side  6-­‐7.                                                                                            


Lixen, 01.10.2013     Side  6-­‐7  

Journalistikken  frem  for  partiet     De  journaliststuderende  på  Center  for  Journalistik  er  splittede  i   spørgsmålet  om,  hvor  vidt  det  er  i  orden  at  være  åben  om  sit  politiske   ståsted  som  journaliststuderende.  Det  viser  en  undersøgelse  af  Lixen.     af  Jonas  Sivkær  Pettersen,  3.  semester  jpett12@student.sdu.dk.     Er  man  en  troværdig  journalist,  når  man  samtidig  dyrker  de  politiske  paroler?       Præcis  lige  mange  journaliststuderende,  cirka  43  procent,  svarer  '  enig'  eller  '   uenig'  til  spørgsmålet,  om  det  er  et  problem  at  være  åben  om  sin  politiske   overbevisning  som  journaliststuderende.  Det  viser  en  undersøgelse  foretaget  af   Lixen.     Amalie  Pil  Sørensen  fra  3.  semester,  der  gennem  en  årrække  har  været  aktivt   medlem  af  Danmarks  Socialdemokratiske  Ungdom  (DSU),  tilhører  den  andel,  der   er  åben  om  sine  politiske  standpunkter.  Hun  mener  godt,  man  kan  fastholde  det   politiske  arbejde  og  samtidig  opretholde  rollen  som  objektiv  journalist.  Hun  er   dog  klar  til  at  ofre  sig.       »Jeg  er  klar  til  at  melde  mig  helt  ud  af  partiet,  hvis  det  er  det,  der  skal  til  for  at   blive  set  som  troværdig  journalist.  Min  drøm  har  aldrig  været  at  være   professionel  politiker,  min  drøm  er  at  blive  journalist.  Hvis  jeg  skal  ofre   medlemskabet  af  DSU  for  at  være  journalist,  så  gør  jeg  det,«  fortæller  Amalie  Pil   Sørensen.     Problematisk  med  to  hatte     DR's  nyhedsdirektør  Ulrik  Haagerup  mener,  at  journalister  helst  skal  nedtone   deres  politiske  holdninger,  hvis  ikke  de  skal  tabe  troværdighed.  Men  jobstedet   har  en  betydning.       »Det  kommer  an  på,  hvor  man  arbejder  henne.  De  fleste  journalistiske  jobs   handler  om,  at  man  får  penge  for  at  være  upartisk,  hvor  man  på  offentlighedens   vegne  ser  verden  med  begge  øjne,  og  hvor  man  stiller  kritiske  spørgsmål  til   begge  parter  og  optræder  neutralt  og  objektivt,«  siger  Ulrik  Haagerup.       På  trods  af  at  Amalie  Pil  Sørensen  ikke  mener,  at  Ulrik  Haagerup  har  ret,  når  han   siger,  at  det  er  svært  at  være  objektiv  journalist,  når  man  samtidig  afviser  at   lægge  bånd  på  sine  politiske  holdninger,  kan  hun  godt  se,  at  det  kan  blive   problematisk  at  have  to  hatte  på  samtidig.      


»Jeg kan  godt  se,  at  der  er  et  problem,  hvis  du  sidder  som  byrådsmedlem  i   Odense  Byråd  og  arbejder  som  journalist  på  Fyens  Stiftstidende  og  skal  dække   den  politiske  dagsorden  i  Odense,«  siger  hun.       Amalie  Pil  Sørensen  fortæller,  at  hun  altid  er  meget  forsigtig,  hvis  hun  dækker   historier  om  Socialdemokraterne,  da  man,  ifølge  hende,  let  kan  blive  beskyldt  for   at  være  partisk.     Flertal:  Ingen  indflydelse  på  praktikken   I  undersøgelsen  fremgår  det,  at  et  flertal  af  de  journaliststuderende  tror,  at  et   politisk  medlemskab  ikke  har  nogen  indflydelse  på  praktiksøgningen  på  4.   semester.     48,4  procent  mener  ikke,  at  et  partimedlemskab  spiller  nogen  rolle,  når   startskuddet  til  praktiksøgningen  lyder,  mens  cirka  34  procent  mener  det   modsatte.  Undersøgelsen  står  i  kontrast  til  det,  Ulrik  Haagerup  og   praktikantvejleder  hos  Politiken,  Jesper  Vangkilde,  fortæller.  Partimedlemskabet   spiller  en  rolle.       »Det  er  et  problem,  hvis  man  som  praktikant  er  medlem  af  et  politisk  parti.  Hvis   man  vælger  en  vej  i  journalistikken,  hvor  man  skal  arbejde  for  offentligheden  og   være  uhildet,  så  skal  man  også  være  det.  Så  skal  man  ikke  tage  et  politisk  stempel   på,«  siger  Ulrik  Haagerup.       Hos  Politiken  bliver  man  ikke  fravalgt,  fordi  man  er  medlem  af  et  politisk  parti,   men  politisk  medlemskab  har  dog  en  indflydelse  på,  hvilke  stofområder  man  får   lov  at  dække.  Det  forklarer  Jesper  Vangkilde,  der  foruden  hvervet  som   praktikantvejleder  har  sin  dagligdag  på  Politikens  Christiansborg-­‐redaktion.       »Man  afskærer  sig  fra  store  dele  af  de  ting,  vi  dækker,  hvis  man  er  medlem  af  et   politisk  parti.  Man  kan  eksempelvis  ikke  komme  på  Christiansborg.  Man  vil  blive   brændemærket  som  journalist  på  Christiansborg,  hvis  man  skilter  med  sine   holdninger,«  siger  han.       Jesper  Vangkilde  påpeger,  at  der  gælder  de  samme  etiske  retningslinjer  for  de   fastansatte  journalister  som  for  praktikanterne  hos  Politiken.  Politisk   uafhængighed  er  vigtigt.     Politisk  engagement  er  et  plus     Amalie  Pil  Sørensen  har  endnu  ikke  taget  stilling  til,  hvor  meget  hun  vil  lægge   vægt  på  sin  partipolitiske  fortid  i  praktikansøgningen.  Men  hun  har  svært  ved  at   se,  hvordan  hun  undgår  at  nævne  det,  når  det  politiske  engagement  har  fyldt  så   meget  for  hende  de  senere  år.     »Hvis  man  tager  alt,  der  har  noget  at  gøre  med  DSU  væk  fra  mit  cv,  så  ligner  det,   at  jeg  ikke  har  lavet  noget  de  sidste  fem  år,  hvilket  jeg  har.  Jeg  tænker,  det  er   bedre  at  være  åben  omkring  min  politiske  baggrund,  for  ellers  vil  det  være   falskt,«  siger  Amalie  Pil  Sørensen.      


Så vidt  Jesper  Vangkilde  husker,  har  Politiken  ikke  opfordret  praktikansøgere  til   at  kvitte  partiforbindelserne,  men  dagbladet  har  til  gengæld  stor  erfaring  med,  at   praktikanter  har  haft  fortid  i  ungdomspartierne.   Ifølge  ham  er  det  vigtigt  at  understrege,  at  det  ikke  er  diskvalificerende,  hvis  man   har  beskæftiget  sig  med  partipolitik.  Tværtimod:       »Det  viser  noget  nerve,  engagement  og  politisk  indsigt,  hvis  man  har  beskæftiget   sig  med  politik  tidligere.  De  erfaringer  man  tager  med  derfra,  er  på  ingen  måde   diskvalificerende  som  journalist.  Det  afgørende  er,  om  du  også  er  politisk  aktiv,   når  du  træder  ind  over  dørtærsklen  hos  os  og  skal  begynde  praktikken,«  siger   Jesper  Vangkilde.     Også  Ulrik  Haagerup  synes,  det  er  positivt,  hvis  kommende   journalistpraktikanter  aftjener  politisk  værnepligt  i  ungdomspartier  eller  laver   andre  ting,  der  interesserer  dem.  Det  kan  i  sidste  ende  skabe  dygtigere   journalister  med  stor  viden,  mener  han.  Man  skal  dog  have  gjort  sin  stilling  op,   når  man  skal  i  praktik.       »På  et  tidspunkt  skal  man  som  journaliststuderende  vælge,  hvilken  bane  man  vil   følge,«  siger  Ulrik  Haagerup.       For  Amalie  Pil  Sørensen  har  det  politiske  engagement  været  med  til  at  få  hende   ind  på  drømmeuddannelsen.  Sådan  opfatter  hun  det  i  hvert  fald  selv.       »Hvis  jeg  ikke  havde  været  medlem  af  DSU,  ved  jeg  ikke,  om  jeg  var  kommet  ind   på  uddannelsen  og  fået  det  studiejob,  som  jeg  har.  Samtidig  har  mit  politiske   engagement  givet  mig  politisk  viden  med  i  rygsækken,«  fortæller  Amalie  Pil   Sørensen.     Kun  seks  ud  af  95  journaliststuderende  svarer  i  undersøgelsen,  at  de  er  medlem  af   et  politisk  parti.   Lixen  har  været  i  kontakt  med  to  tidligere  politisk  aktive,  der  nu  er  journalister,   uddannet  fra  SDU.  Ingen  af  dem  ønskede  at  stille  op  med  begrundelsen  om,  at  de   som  journalister  ikke  vil  forbindes  med  deres  politiske  fortid.                                


Undersøgelsen  

Lixen, politiskholdning  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you