TEMA: Andelsboligtanken anno 2018
det fællesskab, der er vigtig for fremtidssikringen,“ fortæller Mette Mechlenborg, som er bolig- og kulturforsker og Ph.D. ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Og fællesarealets betydning har da også ændret sig gennem årenes løb. Som Mette Mechlenborg beskriver det, har gårdmiljøet gennemlevet et regulært paradigmeskift. Den flade græsplæne og de praktiske fællesfaciliteter Det har langtfra altid været legestativer og grillpladser, der har præget udsigten, når landets andelshavere kastede et blik ud af vinduerne til foreningens gård. I efterkrigstiden bestod mange boligforeningers fællesareal typisk af en flad græsplæne, som var til fri afbenyttelse for alle foreningens beboere. Uanset om der skulle holdes familiefødselsdage, eller om børnene ville lege på græsplænen, havde alle mulighed for frit at færdes på de grønne, men tomme arealer. Derudover blev fællesarealerne i mange af landets andelsboligforeninger ofte benyttet til praktiske anliggender. I foreningernes kælderrum kunne beboerne vaske deres tøj, som kunne hænges til tørre i dertil indrettede tørrerum eller på stativer i foreningens gård. Desuden delte mange beboere bade- og toiletfaciliteter, som også var placeret her. „Mange foreninger havde fællesvaskeri, fælles tørrerum eller fællesbad, så på den måde mødte du som beboer automatisk din nabo i disse fællesrum,“ fortæller Mette Mechlenborg, som forklarer, at datidens fællesarealer betød, at beboerne fik et specielt forhold til hinanden. De hjemlige sysler tages med ud i gården Nu til dags er det nogle andre tendenser, der gør sig gældende i brugen af andelsboligforeningernes fællesarealer. Specielt fokus på foreningernes uderum er et område, som har fået særdeles stor opmærksomhed inden for de senere år:
Hvad er ‘Urban Gardening’? Urban Gardening går ud på at dyrke haven og naturen bæredygtigt efter byens præmisser. Formålet er at komme tættere på naturen og få et afbræk fra de grå gårdmiljøer.
32
Andelsportal.dk
„Fællesskaber og sociale aktiviteter er en megatrend, når vi snakker uderum. Og særligt synligheden omkring fællesskabet er vigtig. Man skal kunne se, at her i foreningen er fællesskabet prioriteret,“ beretter Mette Mechlenborg og uddyber, at det er en helt bestemt type aktiviteter, der spores i landets foreninger: „Måden fællesskabet typisk synliggøres er gennem legestativer, hvis der er mange børnefamilier. Samtidig er udekøkkener, hvor beboerne kan sætte sig ned for at grille eller bare sidde med deres hjemlige sysler, også en måde at fremhæve det på.“ En stor trend, der har vundet indpas særligt i de senere år, er begrebet ‘urban gardening’. Og interessen for de urbane urtehaver er ikke opstået ud af det blå. „I virkeligheden kommer mange af de her aktiviteter fra parcelhuskvarteret. Det er alle de her ting