Issuu on Google+

Diginat Kari Astrid Thynebjerg Magnus Nielsen

DigTea

1a 1


Indhold Fra bondens gård . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Bondens dyr og andre dyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Et godt liv for et dyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Fra bondens jord 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Fra bondens jord 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Bønder i alverdens lande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Varer fra bondens dyr, korn og planter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Din krop . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Et liv som dit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Leg og bevægelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mad til din krop . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvad er der indeni? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Et godt liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

16 16 18 20 22 24

Himmelrummet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Se på himlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Planeter og måner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Jorden er en planet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stjerner og Solen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

28 28 30

32 34

Årstider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Et år er lang tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Et år i planters liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Et år i dyrs liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

38 38 40

Hjemme hos dig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vi bor i huse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Liv i huset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vand og el-energi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Alverdens huse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

46 46 48 50 52

Blomstrende urter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Plant og så . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vilde blomstrende urter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Jorden er en planet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvad planter har brug for . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

54

42

54 56 58 60


Fra bondens gård

2

Bondens dyr og andre dyr

Bondens dyr er husdyr Der er ikke bondegårde i alle lande. Men i alle lande har folk hus-dyr. Husdyr giver mad, skind, uld og arbejder for os. kat

egern

mår

Husdyr ged

tyrannusaurus rex

flagermus

skovskade

mammut

spurvehøg

høns rådyr

Sorter dyr Find på navne til grupperne

velociraptor

hest undulat

digi-dyr

mus


3

Hvad bruger man husdyr til?

snog

pegasus

ko

sabel-tiger

guld-fisk får

Hvad er forskellen på husdyr og kæle-dyr?

blå-mejse

ræv

marsvin

Dyr i tv, aviser og på nettet Kopiark 1


4

Et godt liv for et dyr Vis en video om et dyr Se hvordan de bor, spiser og lever. Søg på ko, gris, høne, æg, mælk eller hest

Tag på bondegårdstur

Hvad har husdyrene brug for? mad-affald

høns

svin

græs

kraftfoder

får

roer

geder

Tegn et godt sted at bo til et husdyr

korn

heste

halm

vand

køer


5 Køer og kalve Nogle køer giver mælk. Køer og kalve giver kød. Mælk kan blive til yoghurt, ost og smør. Koen æder korn, hø og græs. Koen har fire maver. Den gylper mad op fra den første mave.

Den tygger maden igen – den tygger drøv! Så kommer maden til de andre maver. Køer kan leve i løs-drift. Eller de kan leve i en stald.

Høns og kyllinger Fra kyllinger får vi kød. Fra høner får vi æg. Høns æder mest korn. Høns vil gerne leve i en lille flok. I en hønse-gård er der måske 2 haner og 15 høner. Men tit lever de i et bur eller i en stor stald. Kyllinger til mad kan komme ud af ægget under en rød lampe.

Når de er 1 dag kommer de til en kyllinge-stald. Efter 39 dage bliver de slagtet. Høns som skal lægge æg, kan være i bure. Her triller ægget ud til et æg-pakkeri helt af sig selv. Skriv om et husdyr Kopiark 2


6

Fra bondens jord 1 blomst

Planter vokser i jord Grøntsager og korn er vigtige planter.

Grøntsager En grøntsag er en del af en plante. Grøntsager kan fx være en rod som en radise, en stængel som bleg-selleri, en blomst som et blomkål, en frugt som en agurk eller et frø som en ært.

Hvilke grøntsager spiste du i går?

frugt

blad frø stængel

rod


7 Hvilken slags grøntsag

Undersøg grøntsager

Bælg-frugter har tykke skaller med store frø

Salater er blade man kan spise

Frugter fra planter har frø inden i

broccoli

squash

gulerod

bønne

rødbede rødløg

hovedsalat

tomat blomkål

ært kartoffel

porre

Løg vokser ved at danne nye lag. De vokser i jorden

rucola

Fra nogle kål spiser man blomsten

Rod-frugter er tykke rødder eller rod-knolde

Rodfrugter: kartoffel, gulerødder, rødbede Salater: hovedsalat, rccola. Blomster fra kål: broccoli, blomkål. Bælgfrugter: ærter, pralbønner. Løg: rødløg, porrer. Frugter: tomat, squash


Fra bondens jord 2 Korn Korn er frø på græsser. På vilde græsser er der små korn. De korn vi spiser er store. Korn er den vigtigste mad i verden.

Find navnet til hvert korn Hveden er en vigtig-per, er skaldet tæt og tyk. Havre-mandens klokker, ringer når han rokker. Rug har ikke nær så lang og tæt paryk som byg.

pasta

hvidt brød

rug-brød

havre-gryn

øl

fra venstre hvede, rug, havre, byg

8


9 De sÌrlige korn – majs og ris Ris vokser i vand i lande, hvor det er varmt. Ris er det vigtigste korn til mad i verden.

Majs er den største art af korn i verden.

Hvad kan du lide fra korn?


10

Bønder i alverdens lande Husdyr I alle lande har folk husdyr. Høns og køer findes mange steder. Lamaer og kænguroer har man kun i få lande. Canada

Nebraska

Hvilke husdyr synes du er sære? Syd-amerika Peru


11 Mad Alle mennesker spiser. Maden er ikke den samme i alle lande.

Hvilke grøntsager synes du er sÌre?

Asien Danmark

Europa linser Pakistan Afrika Somalia Oceanien

Australien

land

hav

Undersøg livet i andre lande Kopiark 3


12

Varer fra bondens dyr, korn og planter Hvilke dyr får vi det fra?

ting af skind og læder

strik af uld

dyner og puder af fjer og dun

kød

æg

mejeri-varer af mælk


13 Varer du selv kan lave Sylt rødbeder

Franskbrød

½ kilo rødbeder 2 kopper sukker ½ liter eddike

9 dl mel 3 dl mælk 1 skefuld smør ½ pakke gær ½ skefuld salt

Kog rødbeder dækket med vand i 40 minutter Fjern skallen Skær rødbederne i skiver Kog eddike og sukker op Kom eddike og sukker over

Leverpostej 300 gram lever 2½ dl mælk ½ pakke smør 1 skefuld hvedemel 1 løg krydderier 1 æg Hak lever og spæk Bland de øvrige ingredienser i Kom i en form Bag i vandbad i en time ved 180 grader

Bland gær med lidt mælk Bland resten af ingredienserne i Ælt dejen Lad den hæve en time Ælt dejen og kom den i en form Lad den hæve ½ time Sæt den i ovnen ved 200 grader Bag brødet i 45 minutter

Frisk-ost 1 liter økologisk mælk 1 liter økologisk kærnemælk Varm mælken i en gryde Det må ikke koge Vent en dag Lad osten dryppe af i et stykke stof Rør salt og urter i osten

Syltetøj 2 kopper bær 1 kop sukker

Hold en høstfest Inviter gæster

Varm bær og sukker i en gryde

Lav ting af uld Kopiark 4


14

Det ved du om bondens dyr og planter Tegn dyr Et husdyr

Sæt

Et vildt dyr

om danske husdyr

Et kæledyr

Et fantasi-dyr


15 Sæt , til de rigtige dele

stængel

rod

blad

blomst

frø frugt

Sæt til, hvad det kommer fra

dyr

korn

planter


Din krop

16

Et liv som dit Et liv Hvilken rÌkkefølge? Skriv 1-7

Hvad betyder et liv?


17 Glæde Fortæl, hvad du ser

Hvad gør dig glad?

Hvordan kan du gøre andre glade?


Leg og bevægelse Brug din krop til bevægelse Du skal bevæge dig hver dag. Det har videnskabsfolk fundet ud af. En time eller mere. For voksne er det ½ time eller mere.

Du er lavet til at bevæge dig. Børn er gode til at lege. Når du leger bruger du tit din krop. En krop som ikke bruges, bliver slap. Bliver man slap, kan man blive trist.

Hvad hedder delene på vores krop? Undersøg bevægelser Hvad sker der, når du løber? Kopiark 5

Find sjove måder at bruge kroppen på

Fx: bryst, fod, hals, hoved, hånd, lår, mave, numse, overarm, underarm, underben

18


19 Muskler og knogler Knogler holder din krop oppe. Muskler bevæger din krop. En sund krop har stærke muskler og knogler. Muskler og knogler bliver stærke, når de bliver brugt. Du kan løbe, hoppe, cykle og meget andet.

Hvordan bruger du din krop?

Mærk dine muskler På hvilke måder kan du spænde dine muskler?


20

Mad til din krop Sund og usund mad Hvorfor er noget sundt og noget andet usundt?

Du skal bevæge dig. Så bruger dine muskler energi.

Hvorfor skal vi spise sundt?

Du skal tænke. Så bruger din hjerne energi.

Din krop skal repareres. Så bruger kroppen „bygge-sten“ og energi.

Kender du mad-pyramiden?

Sorter sund og usund mad Kopiark 6

Du skal vokse Til det bruger du energi og „byggesten“.


21 NĂĽr du spiser Din mad kommer ned i din mave. Her bliver den delt. Den bliver delt i tre ting, som din krop skal bruge.

Fedt byggesten til fedt kaldes fedt

Protein byggesten til muskler, knogler, hĂĽr og negle kaldes protein

Kulhydrat

Undersøg din madpakke sundt

energi er sukker og kommer fra det vi kalder kulhydrat

usundt


22

Hvad er der indeni? Undersøg din krop Mærk, hvad der er indeni Kopiark 5

Hjernen styrer din krop

Hjertet pumper blod rundt i din krop

Kroppens dele Yderst har du hud. Hud er en slags skjold. Under huden har du muskler, knogler og blod-årer.

Lungerne trækker frisk luft ind og puster luft ud Muskler får energi fra blodet til at trække i dine knogler

Inde i kroppen har du hjerte og lunger. Blodårerne bringer blod med energi og ilt ud i kroppen og Hjerte og lunger vand og CO2 tilbage til lungerne kaldes organer. Organer har vigtige opgaver i kroppen. Vi har flere slags organer. Blodet får energi fra din mave og tarm og ilt fra dine lunger

Knogler holder din krop oppe

Ved du hvor organerne sidder?


23

Gæt, hvad der sker med maden Kopiark 5

Sæt  til hvor det sker

Madens vej Mad kommer ind gennem munden. Lort kommer ud i den anden ende. Men hvad sker der på madens rejse?

Mad kommer igennem dit spise-rør fra munden til maven

Tegn en person uden knogler Dele af maden, som ikke kan bruges, kommer ud som lort gennem ende-tarmen Energi fra maden kommer ud i blodet fra din tarm

I din mave-sæk bliver maden til bitte små dele

I din mund bliver mad tygget og blandet med spyt


24

Et godt liv FortĂŚl om Jasmins dag

Hvad er godt ved Jasmins dag?

Hvad gør Jasmin hver dag, som du ikke kan se?


25 Tegn og fortæl om din dag

Hvad er godt ved din dag?

Hvad skulle være på en anden måde? kærlighed mad bevæge sig venner lære noget lege


26

Det ved du om krop og sundhed Skriv og tegn, hvad der er indeni


27 SĂŚt

om sund mad

Tegn noget fra en sund dag


fugle, fly, sol, sky

Dag

månn, planet, fly, stjerner, Mælkevejen

Himmelrummet 28

Nat

Hvad ser du på himlen? Se på himlen


29 Himmellegemer Stjerner, planeter og måner findes ude i himmel-rummet. De kaldes for himmel-legemer. Ting på himlen, der er fra Jorden, er ikke himmel-legemer. Himmel-rummet kan også kaldes universet.

Universet er stort. Det bliver hele tiden større. Vi siger det er uendeligt. Der findes himmel-legemer overalt i universet. Kun en lille del kan ses fra vores jord. Undersøg det uendelige univers

Hvilke ting på himlen er fra Jorden?

rumskib stjerner galakse fly komet måne satellit


30

Planeter og måner Jupiter er en planet

Neptun

En planet er en rund klode. Planeter kredser om en sol. Vi ser kun Jupiter, når solen lyser på den. Om vores sol kredser 8 planeter. Den ene er Jorden.

8 planeter kredser om vores sol

Planeten Jupiter kan ses, når Solen lyser på den

Uranus

Saturn

Jupiter

Tegn en fantasi-planet Mars Jorden Venus Merkur


31 Planeter kan have måner En måne er en rund klode. En måne kredser om en planet. Jorden har én måne. Jupiter har over 63 måner.

Du kan se nogle af Jupiters måner fra Jorden

Månen kredser om Jorden. Månen og Jorden følges ad rundt om Solen


32

Jorden er en planet At kigge på Jorden Tænk hvis du sad på Månen. Så kunne du se, at Jorden er en rund klode. Set fra Månen er Jorden blå. Vi kalder Jorden for den blå planet. Et foto af Jorden, den blå planet, set fra rummet

Undersøg planeten Jorden Du skal bruge en globus Fortæl hvad farverne på en globus betyder

blå farver

grønne farver

grå-brune farver

Er der mest hav eller land-jord på planeten Jorden?

Hvad kan man ellers finde ud af på en globus?

hvid farve


33 Jorden og Solen Jorden kredser om Solen. En tur rundt tager et år. Hver gang du har fødselsdag, har du rejst med Jorden en tur rundt om Solen!

De orange pile viser hvordan Månen kredser om Jorden og Jorden kredser om Solen.

Hvad er det der gør Jorden blå?

Leg sol, jord og måne


34

Stjerner og Solen Stjerner lyser og varmer Stjerner er sole. De er meget langt væk. Den stjerne som er tættest på os er Solen. Solen er 150 millioner kilometer væk!

Stjerner kan lave varme og lys. Vi kan ikke mærke varmen fra andre stjerner end Solen. De er for langt væk

Solen er en stjerne

Undersøg varme og kulde Mål temperaturer Kopiark 7

Stjerner på himlen en nat over mørke Chile Kan du se galaksen Mælke-vejen?


35 Solen giver liv Solen er vores stjerne. Den giver os dag. Den giver os varme. Uden solen ville det hele tiden være nat på Jorden. Her ville være mere koldt end i en fryser. Uden solen ville vi, dyr og planter ikke kunne leve.

I universet er der meget koldt Helt ned til minus 272 grader

En plante får energi fra Solens lys. Dyr og mennesker får energi fra planter

Undersøg Solens lys Mål temperaturer i lys og i skygge


36

Det ved du om himmellegemer SĂŚt

om himmellegemer

Skriv de rigtige navne

Jorden Solen mĂĽne Jupiter stjerne planet


37 Tegn og forklar om jord, sol og måne

Jorden Solen Månen planet stjerne klode måne kredse år rundt om

Sæt  fra termometer til sol eller skygge

+ 0 10 20 30

50 40 30 20 10 0

-

+ 0 10 20 30

50 40 30 20 10 0

-


38

Et år er lang tid

Årstider

Hvad sker der på et år?

Undersøg fødselsdage Hvilken årstid er I født? Kopiark 8 Lege og gøremål til årstiden Tøj til årstiden Kopiark 9

Forår

Sommer


39 Få tjek på et år Et år har mere end 300 dage. Faktisk 365 dage. Og hvert 4. år har året 366 dage. Året deler vi ind i årstider. Der er 4 årstider.

De kaldes vinter, forår, sommer og efterår. Til hver årstid sker der forskellige ting i naturen.

Find tegn i naturen Hvilke tegn på årstiden kan du finde?

Efterår

Vinter


40

Et år i planters liv En plante sætter frø

Blomster bestøves

På et år skal planter nå at blomstre og sætte frø, så der er frø, der kan spire til nye planter.

Planter blomstrer forår eller sommer. En blomst skal bestøves. Så sætter de frø sommer eller efterår. Når det er vinter, gør planter sig klar til næste forår.

blomsten bestøves Med planten frø sætter frø

et frø spirer

Anemoner

Forår

Sommer

Efterår

Blomsten bestøves af insekter

Blomsten visner. Tilbage er en nød med frø

En ny plante vokser fra et frø eller fra rødder fra en anden plante

Vinter Under blade og sne er planten klar til at blomstre


41 Æbletræ

Forår Blomster bestøves af insekter. Et frø fra sidste år spirer

Sommer Æblerne vokser. I et æble er der frø

Efterår Vinter Æblerne er modne. Træet står nøgent De og bladene falder af uden blade

Undersøg planter til årstiden Kopiark 10

Hvede

Forår Hveden sås

Sommer Hveden er grøn, når den vokser og gul, når den er moden

Efterår Kornet er høstet og kan blive til brød

Vinter Noget korn gemmes og sås til foråret


42

Et år i dyrs liv Et dyr skal nå at få unger På et år skal de fleste dyr nå at parre sig, få unger og ungerne skal lære at klare sig selv.

Dyr parrer sig efterår, sommer eller forår. De får oftest unger forår eller sommer. Undersøg haletudser Kopiark 11

Frø

Forår Frøerne parrer sig og lægger æg

Sommer Haletudsen forvandler sig til en lille frø

Efterår Frøen går i hi i november

Vinter Frøen er i sit hi på bunden af en dam

Sommer Mariehønen parrer sig og lægger æg. Æggene klækkes til larver

Efterår Larven forpupper sig og ud kommer en mariehøne

Vinter Mariehønen sidder i sit vinteskjul bag bark

Mariehøne

Forår Mariehønen kommer frem fra sit skjul under bark


43 Dyr om vinteren Vinteren er svær for dyr. Det er svært at finde føde. Nogle dyr sover hele vinteren.

Det hedder at gå i hi eller dvale. Nogle fugle flyver til varmere lande. Det hedder at de trækker syd på.

Pindsvin

Forår Pindsvinet vågner af sit hi

Solsort

Forår Solsorte kommer tilbage fra træk og lægger æg

Sommer Pindsvinene parrer sig. Ungerne har hvide pigge

Efterår Pindsvinet æder sig fed, inden den bygger en lun rede under et træ

Vinter Pindsvinet sover i sit hi

Sommer Efterår Solsorten fodrer unger. Yngre solsorte trækker Den kan få unger op til mod syd 4 gange på en sommer

Vinter Gamle solsorte bliver og finder føde i haver


44

Det ved du om 책rstider Tegn til hver 책rstid

for책r

efter책r

sommer

vinter


45 Sæt i rækkefølge

Tegn hvad der sker

forår

sommer

efterår

vinter


Hjemme hos dig

46

Vi bor i huse Et hjem er der, hvor vi bor Huse kan vĂŚre store og huse kan vĂŚre smĂĽ. I nogle huse bor mange familier.

Hvad bruges rummet til?

I andre bor kun en familie eller mĂĽske kun en person. Men mange ting er ens i huse.


47 Hvad findes i alle huse du kender?

Tegn,hvordan du bor


48

Liv i huset Tag over hovedet Huse beskytter os mod vejret. Dit hus holder regn og sne ude, men også Solens lys. Når det er koldt holder dit hus dig varm. Når det er varmt holder dit hus dig kold.

Det vi skal I et hus sker der mange ting. Vi spiser mad, vi sover, vi går i bad og på wc. Det er de vigtige ting, som vi ikke kan undvære.

Det vi også gør I vores hus kan vi også hygge os og lege. Eller vi kan ordne, læse lektier og arbejde.

Sæt om det, du laver i dit hus hver dag


49 Det bruger vi

Undersøg, hvad I bruger Kopiark 12

Ind

Ud

Sæt  til huset fra ting, du har brug for hver dag

Sæt  fra huset til de ting, du skal af med hver dag


50

Vand og el-energi Undersøg vand og rør Kopiark 13

Det kommer med rør og ledninger Du bruger vand og el-energi hver dag. Vand kommer fra et vand-værk og el-energi kommer fra et el-værk. Vand løber i rør og el-energi i ledninger.

Vand i huset Rent vand løber til dit hus fra vand-værket. Snavset vand løber bort fra dit hus. Snavset vand skal blive rent igen. Det bliver rent på et rensnings-anlæg.

Før rør ind og ud af huset vand-værk rensnings-anlæg

Til venstre vandværk og vandtårn langt væk rør fører hen under hus

Gennemskåret hus, med køkkenvask, toilet og bruser. Der må gerne være et barn Hvidt felt under til elevens rørføring. Man ser ansats til afløb og indløb

vandledning

kloakrør

snavset vand


51 El-energi i huset El-energi løber i ledninger. Et tv og en lampe bruger el-energi for at virke. Når du sætter et stik i kontakten, kan du få el-energi til et apparat. I nogle apparater er der batterier. Det kan være en lygte eller en spille-maskine. Et batteri kan give el-energi til et apparat.

Sæt X, hvor der bruges el-energi

el-værk

Undersøg el-energi og ledninger Kopiark 14

Batterier giver el-energi


52

Alverdens huse Sådan bor man andre steder

Huse i øde egne

Alle mennesker har brug for et sted at bo. Man bor forskelligt rundt om i verden.

Nogle steder er der kun få huse. Så er der ikke rensnings-anlæg. Snavset vand kan ende i jorden eller i havet. Det kan være svært at få el fra et stort el-værk. På et lille el-værk kan man lave el-energi med vind, vand eller sol.

Undersøg livet i andre lande Kopiark 3

Tegn dit hus


53 Huse i rige egne

Huse i fattige egne

I den rige del af verden er der vand og el i de fleste huse. I husene er der køkken, wc og bad. Tit er der mange rum.

I fattige egne bor de fleste i små huse eller hytter. De har ikke vand og el i husene. Måske er der et toilet til deling mellem mange huse. Vand skal hentes ved en brønd. Snavset vand ender i naturen.

I Grønland kan man finde bygder med mindre end 10 huse

I Somalia bygger man tit huse af pinde og måtter. De kan hurtigt flyttes til et nyt sted

I Australien og USA lever mange i store huse

Her ligger rige, fattige og øde egne

rige egne

fattige egne

øde egne


54

Det ved du om at bo SĂŚt X ved ting, et hus beskytter imod


55 SĂŚt ď‚’ fra vandtĂĽrnet, til noget vi bruger vand til

Tegn noget, du bruger el-energi til


Blomstrende urter

56 En ny plante vokser frem Forår og sommer er så- og plante-tid. Vi kan så og plante smukke blomster eller mad vi kan spise.

At så Vi kan så et frø. Fra et frø kan der vokse en ny plante. Den nye plante bliver som den plante, hvor frøet kom fra.

blomst Et frø fra en ært bliver til en plante, som sætter nye ærter

frugt starten til en stængel de første blade kaldes kim-blade

starten til en rod

mad-pakke med energi til at vokse af frø


57 Nye planter på andre måder En del af en plante kan blive til en ny plante. En gammel kartoffel kan blive til en ny kartoffel-plante. Nogle planter laver små planter. De kaldes stiklinger. En stikling kan plantes og vokse sig stor. De bliver præcis som planten den kom fra. En jordbær-plante laver stiklinger.

En kartoffel er lagt i jorden

Kartoflen er vokset til en plante, der har lavet nye kartofler

En jordbær-plante har lavet en lille ny plante, som vil vokse sig stor og give jordbær

Undersøg spirer og vækst Kopiark 15


58

Vilde blomstrende urter Almindelige urter

Dele på en blomst støv-blad

støv-vej kron-blad

Urter blomstrer til forskellig tid og de vokser mange forskellige steder. Her ser du urter som blomstrer i maj og juni. De er helt almindelige og kan sikkert findes ved din skole.

frugt-knude blomster-bund

bæger-blad

Pluk en vild buket Hvad hedder urterne? Tusindfryd

Er en kurv-blomst. Den gule midte er kron-blade fra mange små gule blomster. De hvide blade kaldes rand-blade. Den kan blive 3-15 centimeter høj.

Ranunkel

Du kender den måske som smør-blomst. Den har 5 gule kron-blade. Du kan let se støv-vejen. Den kan blive 15-30 centimeter høj.

Mælkebøtte

Den gule blomst er faktisk mange blomster. Det kaldes en kurv-blomst. Den kan blive 5-30 centimeter høj.


59 Ærenpris

Blomsten er blå. Den ligner en lille maske. Kronbladene falder let af. Stænglen har hår. Den kan blive 10-30 centimeter høj.

Storkenæb

Har små røde blomster med 5 kronblade. Stænglen har hår. Bladene er delt i 5-9 flige. Den kan blive 15-30 centimeter høj.

Tvetand

Den røde blomst har et stort kronblad som ligner en læbe og to mindre i siden. Planten ser ud som en brændenælde, men den brænder ikke. Den kan blive 15-30 centimeter høj.

Vejbred

Bladene har årer, som stikker ud, når du plukker et blad. De bitte små hvide blomster sidder på et aks.

Undersøg blomster Kopiark 16


60

Hvad planter har brug for Det bruger en plante En plante har brug for jord, lys og vand. Den har også brug for luft. Den bruger CO2 fra luften, når den vokser.

Sæt  til det, en plante har brug for


61 Planten får energi fra solen Den energi du får fra grøntsager er en slags sukker. En plante danner sukker i de grønne blade. Solen giver energi til bladet, så det kan danne sukker. Vand og CO2 fra luften bliver sat sammen til sukker. Med sukker som byggesten kan planten vokse.

Planter giver mad og ilt Planten laver ikke lort som du, men den skal af med ilt. Du har brug for ilt og du kan få byggestene fra plantens sukker. På den måde får vi mad og ilt fra planter.

sol-energi

vand

CO2

En gulerods-plante laver sol-energi om til en gulerod. Når du spiser den, får du på en måde Solens energi

CO2 ilt mad

Mange dyr spiser planter som vi

Undersøg planter og sol Kopiark 17


62

Det ved du om planter Tegn et frø, der bliver til en plante

1

2

Tegn, hvad planten har brug for

3

4


63 Sæt til ord, du kender

blomster-bund

bæger-blad

støv-blad

frugt-knude

støv-vej kron-blad

Tegn en blomst, du kender


Stikord a

anemone, 40 arbejde, 2, 48

b

bevægelse, 18 bestøves, 41 blad, 6, 7, 40-41, 59, 61 blod, 22 blodårer, 22 blomst, 6, 7, 56, 58, 59 blomsterbund, 58 blomstre, 40 byggesten, 20, 21, 61 bægerblade, 58

c

CO2, 60, 61

d

dyr, 35

e

efterår, 39-43 endetarm, 23 energi, 20-23, 50-52, 56, 61

f

husdyr, 2, 10 hvede, 41

rig, 53 rod, 6, 56

i

s

ilt 22, 61 insekter, 41

j

jord, 59

k

kimblade, 56 klode, 30-32 knogler, 19, 22 ko, 5 korn, 5, 8, 9 kronblade, 58, 59 krop, 18-22, kulhydrat, 21

l

larve, 42 leg, 18, 48 liv, 16, 34 lort, 23, 61 lunger, 22 lys, 30, 34,48, 60

fattig, 53 fedt, 21 forår, 39-43, 56 frugt, 6, 7 frugtknude, 58 frø (dyr), 43 frø (plante), 6 , 7, 8, 40-41, 56 fugle, 42 føde, 42

m

g

o

græs, 5, 8, grøntsager, 6, 7, 61 gyder, 43

h

haletudse hi, 42, 43 himmellegemer, 29 hjem, 46 hjerne, 20, 22 hjerte, 22 hud, 22

mad, 2, 8, 9, 11, 23, 48, 56, 61 mariehøne, 42 mave, 5, 21-23 mavesæk, 23 mund, 23 muskler, 19, 20, 22 mælkebøtte, 40 måne, 29, 31 organer, 22

p

parre, 42 pindsvin, 42 planet, 29-33 plante, 6, 35, 40, 56, 57, 60, 61 protein, 21 puppe, 42

r

randblad,58

sol, 30, 34, 48, 52, 61 sommer, 39-43, 56 spire, 40, 41 spiserør, 23 spyt, 23 stikling, 57 stjerne, 29, 34 stængel, 6, 56, 59 støvblad, 58 støvvej, 58 sukker, 21, 61 sund, 20 så, 56

t

tarm, 22, 23 tygge drøv, 5 træk, 42, 43

u

uendelig, 29 unger, 42 universet, 29 urter, 58 usund, 20

v

vand, 50-53, 61 varme, 34, 35 vinter, 39-43

æ

æbletræ, 41 æg, 5, 12, 42, 43

å

år, 33, 39, 42 årstider, 39

Billedfortegnelse:

stock.xchng: forside Guillermo Ossa, s2 micdobro, 4ø Rene, 51 www.loosha.nl nasa.gov: s32, 34 sol, 35 ESO: s34 Y. Beletsky Arla food: s20


Med DigiNat 1 skal du arbejde med bondegårdens dyr og planter, din krop og sundhed, himlens stjerner, planeter og måner, årstider, dit hjem med el og vand og blomstrende planter. Du kommer til at sammenligne din egen verden og måde at leve på med andre børns, både børn du kender og børn i andre dele af verden. Du skal på tur, undersøge og finde ligheder, forskelle, systemer og sammenhænge. Du kommer til at bruge lup, termometer, kamera, internettet og andre hjælpemidler og værktøjer. Du skal tegne, fortælle, og lave udstillinger om det du lærer. Undervejs vil du møde og bruge nye svære, sjove og lange ord. Til slut i hvert tema kan du teste, om du får lært det du skal.

DigiNat 1 – 6 har en tydelig progression og er tilrettelagt med afklaring af forforståelse, faglig læsning og skrivning, undervisning i naturvidenskabelige metoder og tankegange og en løbende færdighedsevaluering. Til hver elevbog hører en Lærerens bog med kopiark, der vejleder læreren i at gennemføre en undervisning som lever op til Fælles mål for natur/teknik. DigiNat 1 Kari Astrid Thynebjerg og Magnus Nielsen © DigTea, København 1. udgave, 1. oplag 2011 Forlagsredaktion: Hanne Bjerre Hansen Grafisk tilrettelægning og illustration: Mette Bødker Tryk: Tarm Bogtryk A/S Dette er et engangsmateriale. Kopiering forbudt.

Diginat ISBN 978-87-92767-60-8

DigTea

digtea.dk


DigiNat 1