Page 1

Den arbejdsdag glemmer jeg aldrig:

Skattejagt på Koldingfjord Af Hanne Skibsted

- De begynder at bjerge skibet – da det kommer op, var jeg den første til at støtte spanten med hænderne. Det var pissekoldt, den kom lige op af det kolde vand, men det var så fascinerende. John Petersen er kulturjournalist på Jydske Vestkysten i Kolding, og selv om det er mere end 10 år siden, glemmer han aldrig den arbejdsdag, da han var med til at bjerge Kolding-koggen. Forud lå måneders arbejde bag skrivebordet. Arkæologer og marinebiologer var kontaktet, gamle skriftlige kilder gennemgået, stakkevis af artikler skrevet til avisen. - Kolding-koggen blev fundet første gang engang i begyndelsen af 1900-tallet, og dengang var det en kæmpebegivenhed, men siden blev den glemt i mange år. Nu var skibet blevet genlokaliseret, og jeg blev inviteret med ud på det lille bjergningsskib, der lå ude i fjorden, på selve den dag, hvor skibet skulle bjerges. Det var jeg superglad for, fortæller John Petersen, der er interesseret i lokalhistorie og har skrevet mange artikler om lokalhistoriske emner. Kolding-koggen blev bjerget en kølig forårsdag, og allerede på vej ud i redningsskibet begyndte John Petersen at mærke, at han vist ikke havde fået tøj nok på. - De andre havde harboøre-habitter på, og jeg pivfrøs fra start til slut. Jeg havde heller ikke tænkt på, hvor mange timer, jeg skulle være derude, men det var som at være med på en skattejagt med Jacques Cousteau eller Tin Tin. Det var seriøse videnskabsmænd, og det var fascinerende at være sammen med den slags mennesker. Jeg blev grebet af bjergningen, og det føltes som at være med i skatteajagt og en drengebog på samme tid. Kolding-koggen er et gammel midderalderligt handelsskib, som ifølge museet Koldinghus blev fundet på fjordens bund i 1943. Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningcenter hævede i 2011 det gamle handelsskib, så det kunne blive undersøgt og målt op. Nationalmuseet har ikke midler til at konservere og udstille vraget, og hvis det ikke i februar lykkes at rejse de nødvendige midler, vil vraget igen blive nedlagt på fjordbunden.


Arbejdsglæden kan man sagtens finde i det små. Og man kan snildt finde den i en uventet samtale. Som nu forleden da journalist Hanne Skibsted fra Skive Folkeblad skulle lave et interview med den 17-årig Trine Thi-xa Knudsen. Pigen går på specialskolen AspIT, der er skræddersyet til unge it-talenter med Asperberg Syndrom. ”Jeg havde fået at vide på forhånd af hendes lærer, at hun stort set ikke bruger sit sprog, men ofte nøjedes med at tegne”, fortæller Hanne om den journalistiske udfordring. Anledningen til interviewet var, at Trine Knudsen har et særligt tegnetalent, og hendes tegneserier i den japanske manga-stil er lige nu udstillet på Asp-IT i Skive. Hendes tegninger er tilmed af så høj kvalitet, at de bliver lagt mærke til, og hun er nu ansat hos det danske »Comic Party«, hvor hun har sin egen tegneserie »Clown« i et manga-blad, der udkommer hver anden måned. Figurerne og historien er helt hendes egen. Og på skolen mødte journalisten tilmed en tegner, der var som trådt ud af en manga-tegneserie med karakteristiske sort/hvide gamacher, kort kjole, læderhandsker og et matchende hårbånd. En journalist hader at stave et navn forkert, så allerførst bemærkede Hanne, at man havde stavet Trines efternavn forkert på udstillingsplanchen. Der stod Knuden i stedet for Knudsen. ”Det nævnte jeg for Trine, og det var åbenbart en rigtig god og konkret åbning på samtalen, for det havde hun også selv lagt mærke til, og i stedet for at være fåmælt endte det med, at fortalte fuldstændig frit om at tegne”, fortæller Hanne, som blev rørt, da Trine sluttede med at fortælle om det allerbedste ved at lave manga-tegneserier. ”Hun sagde, at når man tegner, er der ingen regler for, hvad man må og ikke må. Det kan jeg godt forstå, man kan glæde sig over, hvis man har Aspberger Syndrom”. Og mødet med Trine sluttede først for alvor, da Hanne efter tre kvarters samtale var kommet hjem på avisen for at skrive sin artikel. Her lå allerede en mail fra pigens lærer. ”Han var meget begejstret og skrev, at han aldrig havde hørt Trine fortælle så meget og så sammenhængende på én gang. Og det var da rigtig fedt at opleve, at man kan komme ud som journalist og få skabt sådan en kontakt til et andet menneske”, siger Hanne.

glemsom  

hanne og johns spændende liv

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you