Issuu on Google+

Thailand inviterede til seminar

Byens Bedste er fundet

Danske virksomheder fik ny viden om mulighederne for at investere i landet

80 nominerede og 16 vindere samledes til awardshow på Train i går

8000 Nyheder læs side 2

læs side 3

Onsdag den 1. december 2010

- Nyheder nær dig

Region Midt: Færre vil flygte fra retspsykiatrien Psykisk syge kriminelle, der flygter fra psykiatriske afdelinger bliver ikke længere et problem, siger direktør for psykiatriområdet. Af Asger Mow og Signe Poulsen Billeder af Soffi Chanchira Larsen (illustratiom) ”Jeg tror ikke, man kan give garantier for, at det ikke vil ske igen, men vi arbejder konstant med at undgå det,” siger Anne Jastrup, direktør for psykiatriområdet i Region Midtjylland. Hun mener efterhånden, at der er kommet styr på de mange patientflugter, såkaldte rømninger, der er fundet sted det seneste år. ”De meget voldsomme rømnninger, som vi så i foråret nogle gange og sidst i august på vores psykiatriske afdelinger, har vi ikke set de sidste 3-4 måneder;” siger hun.

I det seneste år er det lykkedes patienter alene på Risskov Hospital at flygte 19 gange. Flere gange er det gået voldsomt for sig. Derfor har Region Midtjylland skærpet sikkerheden på retspsykiatriske afdelinger.

”Der er indsat sikrede vinduer, døre, specialfremstillet hegn og den slags ting. Derudover har vi gjort en del i at sammensætte patientgrupperinger anderledes end tidligere,” siger hun.

det går ud over de almenpsykiatriske patienter.

De almenpsykiatriske afdelinger er modsat de retspsykiatriske afdelinger ikke så godt sikrede. For eksempel er det muligt at lirke vinduerne op med en ske på de almenpsykiatriske afdelinger, siger Inge Voldsgaard. ”Vi er jo et hospital – ikke et fængsel. Det kan være helt normale mennesker som dig og mig, der kan få en depression, som kan blive indlagt herude,” siger hun.

Flere steder i Regionen har der været pladsmangel. Derfor er flere retspsykiatriske patienter blevet flyttet hen på almenpsykiatriske afdelinger. For tiden befinder 16 retspsykiatriske patienter sig på et åbent sengeafsnit og 19 på en lukket afdeling.

Men Anne Jastrup peger på, at det ikke er alle retspsykiatriske patienter, som er farlige. ”Retspsykiatriske patienter er forskellige, og nogle er dømt for noget, man ellers ville tænke var banale forhold, som ikke ville give lang straf, hvis man var strafegnet. Så det er ikke alle patienter, der nødvendigvis har brug for en retspsykiatrisk afdeling,” siger hun.

Midt i pladsmanglen står oversygeplejerske på almenpsykiatrisk afdeling på Risskov, Inge Voldsgaard. ”Det volder blandt andet problemer, fordi vi kun har halvt så mange ansatte som på de retspsykiatriske afdelinger,” siger hun. Hendes ansatte klager over, at de retspsykiatriske patienter er for udfordrende. Derudover er de også kede af, at

I 2011 åbner en ny afdeling med 12 sengepladser for psykisk syge kriminelle. Her er de fysiske rammer skærpede med høje hegn og sikrede glasvinduer. Derudover er der personale til at yde en specialiseret indsats over for de patienter, der har brug for mere end det, som almene psykiatriske

afdelinger kan tilbyde.

”Jeg tror vi kan leve op til behovet med de nye pladser,” siger Anne Jastrup. I november manglede 37 retspsykiatriske patienter en plads i Region Midtjylland. De var i stedet indlagt på en almenpsykiatrisk afdeling.

Psykisk syge kriminelle skræmmer patienter 37 psykisk syge kriminelle var i november indlagt på de almenpsykiatriske afdelinger i Region Midtjylland. Det er en meget utilfredsstillende situation, mener SIND. Løsningen lader vente på sig. Af Signe Poulsen og Asger Mow Det volder problemer for de helt almindelige psykiatriske patienter, når de er

indlagt side om side med psykisk syge kriminelle. ”Der kan jo godt komme pårørende, som synes det er mærkeligt, at deres mor eller ægtefælle er indlagt sammen med en morder,” siger ledende oversygeplejerske på almenpsykiatrisk afdeling på Risskov, Inge Voldsgaard. Samme melding kommer fra SIND. Problemet er opstået, fordi der mangler plads på de retspsykiatriske afdelinger.

Salg af stoffer

Salg af stoffer til almindelige psykiatriske patienter, er også et af de problemer, som er forbundet med pladsproblemet. ”Nogle af de retslige patienter er misbrugende, samtidig med, at de har en psykisk sygdom. Og de finansierer deres

misbrug ved salg af stoffer. Det er et problem,” siger Inge Voldsgaard. De psykisk syge kriminelle bliver indlagt på en retspsykiatrisk afdeling, fordi en domstol har afgjort, at de ikke kan afsone deres straf i et almindeligt fængsel.

Utilfredse pårørende

I efteråret smadrede en psykisk syg kriminel en stol igennem vinduet på første sal på en retspsykiatrisk afdeling i Risskov. Det resulterede i to brækkede ben, fordi han hoppede ud. ”De retspsykiatriske patienter kan være farlige for deres omgivelser. Og hvis de er udadreagerende, skal de selvfølgelig ikke være på de almenpsykiatriske afdelinger,” siger kredsformand for SIND i Århus, Kim Rattenborg.

Størstedelen af de retspsykiatriske patienter lider af skizofreni, paranoide psykoser samt personligheds- og adfærdsforstyrrelser. Region Midtjylland satser på at få 12 nye retspsykiatriske sengepladser i 2011. Men i november var der 37 retspsykiatriske patienter på de almenpsykiatriske afdelinger. Retspsykiatriske patienter på almenpsykiatriske afdelinger: Ca. 30 procent var svært udadreagerende med udpræget flugttendens 2 ud af tre havde en svært misbrug Undersøgelse foretaget af Region Midtjylland i 2008/2009


Side 2

Krudt på karrieren Omkring 1200 studerende kan i dag møde deres fremtidige arbejdspladser på karrieremesse på Aarhus Universitet. Arrangørerne forsøger at skabe en blidere overgang fra skolebænken til erhvervslivet. Af: Nina Hougaard Billeder af Soffi Chanchira Larsen

D

er var knald på salgstalerne på karrieremessen på Aarhus Universitet, hvor der i da var fokus på de naturvidenskabelige uddannelser. 30 store danske virksomheder stod repræsenteret bag hver deres bod i et forsøg på

Karrieremesse: Christine Nielsen drømmer om et job i en stor virksomhed. at gøre sig bemærket til, når næste hold kandidater tager hul på karrieren. På den anden side af boderne stod de helt grønne naturvideskabere samtidig klar med CV, smil og masser af engagement, når virksomhederne skulle imponeres. Salgstalerne er klar

Christine Nielsen er netop blevet færdiguddannet som molekylærbiolog, og hun er sammen med veninderne fra studiet præcis den målgruppe, arrangørerne er ude efter. ”Det er lige noget for mig det her. Det er svært at finde ud af, hvad man rent fak-

tisk kan arbejde med i de forskellige virksomheder. Det kan de hjælpe med her,” siger Christine Nielsen, der står med en kæmpe bunke papirer, hun har modtaget rundt på messen, under armen. Ved hendes side står veninderne Kristine Blands og Helene Christensen med mindst lige så mange foldere, brochurer og stillingsbeskrivelser. ”Det er rigtig spændende at høre om, hvad de kan tilbyde os. Og så er det dejligt, at de rent faktisk er interesserede i os,” siger Helene Christensen, der også er nyudklækket molekylærbiolog. Efter halvanden times akademisk speeddating er de tre veninder godt udmattede, og med lommerne fulde af logokuglepenne, logolæbepromader og karameller smutter de hjem for at tage hul på de første ansøgninger.

LÆS RESTEN PÅ SIDE 4

Thailand vil have danske penge Danske virksomhedsledere og investorer blev idag informeret om mulighederne for at drive forretning i Thailand. Finanskrisen er gået let hen over landet, og den thailandske stat ser store muligheder i samarbejdet. Af Steen Poulin Nielsen Billeder af Soffi Chanchira Larsen

R

adissson Hotel lagde idag lokaler til et thailandsk erhvervsfremstød. Generalsekretær fra Thailand Board of Investment, Duangjai Asawachintachit, fortæller, at danskere mest opfatter Thailand som en turistdestination, og at det

kan være en barriere I forhold til at tiltrække investorer.

Dansk know-how

Thailand Board of Investment er Thailands statslige erhvervsfremmeorganisation, der har til opgave at tiltrække udenlandske investorer. Generalsekretæren fortæller: “Vi har fokus på at tilbyde danske virksomheder med kompetancer indenfor sektorerne alternativ energi, elektronik og fødevareforædling. Thailand har eksempelvis 10.000 virksomheder, der sørger for at få vores store fødevareproduktion forædlet og gjort klar til markedet. Danske virksomheder har stor viden på fødevareområdet, hvorfor det er oplagt at øge samarbejdet mellem vore lande.”

Placering i Asien er nødvendig

Niels Jensen er er direktør I Varo Specialmaskiner A/S, Hornslet. Han har ofte været i Thailand som turist og er meget begejstret for kulturen. Hans virksomhed producerer højteknologiske maskiner og produktionsudstyr. Han fortæller, at den

globale konkurrencesituation har betydet, at det er nødvendigt at have en afdeling i Asien. Han har forsøgt at bruge underleverandører fra andre lande I Asien, men har ikke været tilfreds med samarbejdet. Han siger: “Vi investerer knapt fem millioner kroner I projektet, og vi forventer at skabe mellem 30 og 40 arbejdspladser i Thailand i løbet af de første tre år.” Direktøren er blevet positivt overrasket over den fleksible behandling, han har modtaget i Thailand i forbindelse med etableringen.

den økonomiske krise er gået let hen over landet. Der er gang i økonomien.” Arrangementet blev afsluttet med thaimad og Duangjai Asawachintachit fortæller, at hendes medarbejdere snart vil kontakte dagens deltagere for at høre, om de kan hjælpe dem yderligere i deres overvejelser om investering I Thailand.

Gang i økonomien

De omkring 20 deltagere blev i dag informeret om mulighederne og om den aktuelle økonomiske situation i Thailand. Thailand har optimeret den sædvanligvis omstændige sagsbehandling. Eksempelvis har Thailand Board of Investment netop oprettet eget visumkontor, hvor man kan få visum i løbet af kun tre timer. Niels Jensen har lyttet til alle oplæg på dagen, og han siger: “Jeg er positivt overrasket over at se, at

Niels Jensen, Varo Specialmaskiner A/S

Digital Ungdom udstilles i Århus Kunstbygning Af Thomas Foght

N

utidens generation af unge er opvokset i teknologiske rammer. Det forsøger en ny kunstudstilling i disse dage at vise i Århus Kunstbygning, som i øjeblikket er et overflødighedshorn af iPhones, fladskærme og tv-projektere. ”Vi forsøger at eksperimentere med forskellige kunstformer, fordi kulturen er i forandring. Kulturen har faldende besøgstal, og derfor skal vi tænke nyt, og vi skal få folk til at bruge teknologien på nye måder”, siger Rachel Smith, der er projektleder for ”Digital Natives”, som udstillingen hedder. Udstillingen, som indvies onsdag aften, indeholder fem installationer, som skal benyttes af publikum. En af installationerne er ”Portraits”, som er en film, der skifter billede, når tilskuerne bevæger sig.

”Der sidder censorer i loftet og i gulvet, og de registrerer, når publikum bevæger sig. På den måde har publikum indflydelse på, hvad de vil se”, forklarer 20-årige Lil Wachmann, der har lavet filmen. Lil Wachmann er en af syv unge århusianere, som har deltaget i projektet. Udstillingen handler om unge, og derfor har det gennem hele processen været vigtigt at inddrage de unge. ”Det har fra starten af været vigtigt for mig, hvad de unge vil, og derfor har de fået lov at bestemme meget”, siger Rachel Smith. Udstillingen løber frem til d. 9. december.

Lil Wachmanns installation, hvor hendes veninde er i hovedrollen.

Billedet udlånt af Digital Natives


Side 3

Byens Bedste er fundet Kåringen af ’Byens Bedste’ foregik i går på spillestedet Train i Århus. De nominerede fejrede hinanden ved et show med prisoverrækkelser af lokale berømtheder. Vi fulgte sidste års vinder af bedste café, Ziggy på Trøjborg, som håbede på endnu en sejr. Af Jacob Vestervig Billeder af Annita Graversen

D

en grønne løber er rullet ud, og den lokale presse tager imod de kendte og mindre kendte ved indgangen. Café Ziggys delegation tæller ejer Christian Seland og barchef Line Lebeck. De går forsigtigt forbi pressen og sætter sig diskret ved et bord langt fra scenen. ”Vi er spændte og tror på, vi har en chance igen i år,” fortæller Line.

benhavnsk: ”Hørte jeg forkert, eller var det ikke for flirtested?” Den anden hvisker tilbage: ”Jo, og Føtex vandt.” ”Mærkelig by,” mumler den første lidt hovedrystende.

Hvis tur er det?

Det var ikke blandt de første fem kategorier Café Ziggy var repræsenteret. Christian og Line skal først igennem tre numre med sangerinden Louise Dubiel. De sidder lidt mere nervøst på stolene nu, men slapper af igen, da de falder i snak med to andre deltagere ved bordet fra Legepladsen Skolemarken, nomineret som Byens Bedste børneoplevelse. Så bliver de næste fem kategorier præsenteret, og nu er det snart tid til Byens Bedste café. Christian og Line diskuterer, hvem der skal på scenen og modtage prisen, hvis de vinder. ”Jeg gjorde det sidste år,” griner Christi-

Og vinderen er...

Anders Kure og Dan Thomassen fra AGF skal uddele prisen for bedste café. Spontan latter og klapsalve bryder ud, da de fortæller, at det jo går fint nok for tiden i AGF. Line og Christians blikke er fuldt fokuserede mod scenen. De ser ud som om, de ikke trækker vejret. Kuverten åbnes. Line sætter begge hænder mod sædet, klar til at rejse sig. Spændingen udløses. Café Ziggy vinder igen. Line rejser sig og rækker storsmilende begge arme i vejret. Christian vandt retten til at modtage prisen. Han går på scenen til klapsalver, diplom og blomster. AGF spillerne læser op, at Ziggy vandt på grund af deres ’old-school-stemning, deres klassiske Ziggy-burger og for at være en lille perle på Trøjborg.’

Fedt!

Tilbage ved bordet er smilende blevet endnu større. Vi spørger, hvordan det føles. ”Fedt!” udbryder Christian. Vi spørger, hvordan det er at vinde. ”Fedt!” Vi spørger, hvordan er det at blive nomineret og tilmed vinde? ”Fedt!” Vi lader ham lige falde lidt til ro.

”Mærkelig by”

Det blålige discolys lyser ned over deltagerne i salen, stilheden breder sig, og showet går i gang. Godt 200 mennesker er samlet og ser først en film om Århus, som minder om en præsentation af et land ved Melodi Grand Prix. Så præsenteres de første fem kategorier, og vinderne afsløres og hyldes. Føtex i Guldsmedgade vinder som Byens Bedste flirtested. En tilskuer læner sig diskret mod sin makker og siger på kø-

an og peger på Line: ”Så nu må det være din tur.” Line smiler og ryster på hovedet.

Turen går til Barcelona

Café Ziggy vandt, ud over æren, blomster og diplom. Foto: Anita Graversen

”At vinde prisen er god reklame for os. Vi vil gerne trække folk fra midtbyen til Trøjborg, og det tror jeg vi gør på denne måde,” fortæller Line. Hun fortæller, at det ikke kan mærkes

Det betaler sig at vinde AOA-prisen To tidligere vindere af alt om århus prisen har fået flere kunder Af: Asger Mow

Tidligere kunne vi have aftener med blot 10-12 spisende gæster. Nu ligger bundniveauet på i hvert fald 20,” siger Lars Ejskjær, som er medindehaver af den franske bistro-restaurant ’Et’. I 2009 vandt de Alt Om Århus (AOA) prisen som den bedste gourmetrestaurant. ”Det er ikke til at sige, hvor meget der skyldes prisen, men kurven har været opadgående lige siden,” siger Lars Elskjær. Restauranten har desuden modtaget seks ud af syv kokkehuer af Politikens madanmelder. ”Jeg har oplevet, at flere gæster har sagt: ’Det er meget forståeligt, at I fik prisen (AOA)’,” siger Lars Ejskjær. Han forklarer, at personalet ikke aktivt havde opfordret kunderne til at stemme. Derfor så han det som en fantastisk påskønnelse af maden, at kunderne stemte på restauranten. ”Det er dejligt at få ros fra sine kunder. Det er jo dem, vi lever af,” siger han.

Hiphop lever

Hiphop-butikken Aplayerz blev i 2009 hædret som den bedste tøjforretning for mænd. ”Jeg har fået flere beskeder fra hiphop-

pere, hvor de siger ’fuck, hvor er det fedt at I slog alle de popbutikker,” fortæller ejeren Søren Lisbjerg. Som en niche i tøjbranchen var Søren Lisbjerg glad for at få stemmer nok til at slå de store tøjkæder. Ejeren havde da også gjort en ihærdig og kostbar indsats. ”Jeg lovede mine kunder 20 procent rabat på, hvad de købte, hvis de kunne vise, at de havde stemt på min forretning,” forklarer han. Men de udgifter synes efterhånden at være indtjent igen. I løbet af det seneste år har ejeren oplevet en stigende interesse for hiphoptøjet. Med AOA-diplomet hængende fremme i vinduet, har Søren Lisbjerg bemærket, at flere mødre er villige til at tage deres sønner ind og kigge på hiphoptøj. Derudover har butikken fået en helt ny type kunder. ”Popdrenge, der går i stramtsiddende tøj er begyndt at købe mange af vores caps(kasketter red.),” siger han.

Restauranten ”Et” vandt i 2009. Arkivfoto.

direkte på omsætningen, da der altid er travlt i caféen, ”Og så betyder det, at hele caféens personale skal til Barcelona til april,” fortæller Christian stolt.

Berømtheder mødes

Vi takker for i aften og lader Christian og Line fejre sejren i fred. På vej forbi buffeten spotter vi altid smilende Asian Sensation i kø efter hinanden, godt med mad på tallerknerne. Tæt ved er rådmand Laura Hay ved at hente sin attachémappe i garderoben.

Årets Byens Bedste • Gourmetrestaurant: Restaurant Koch • Billige restaurant: Sct. Oluf • Café: Ziggy, Trøjborg • Kaffebar: Sigfreds Kaffebar • Værtshus: Peter Gift • Drinkssted: Sidebar • Diskotek: Social Club • Spillested: Train • Pølsevogn: Pølsevognen på Lille Torv • Flirtested: Føtex, Guldsmedgade • Modebutik - herre: Axel • Modebutik - damer: Sophie • Drengerøvsoplevelse: Barberen • Scene: Aarhus Teater • Børneoplevelse: Tivoli Friheden • Særpris: Arkitektfirmaet Schønnherr for skoven på Store Torv i Århus Festuge


Side 4

Landmænd tjekker ikke taget Efter at tage kollapsede på stribe sidste vinter, er der kommet større fokus på tagkonstruktioner – bare ikke hos landmændene. Af Rino Jensen Sidste vinter faldt sneen tungt. Så tungt at tagene på mange landbrugsbygninger kollapsede og afslørede alvorlige fejl på tagkonstruktioner landet over. Alligevel, er der ikke mange landmænd, der har fået foretaget et tagtjek. Incitamentet er der ikke. ”Hvis landmanden får foretaget et tagtjek, og der bliver fundet fejl, så skal han jo selv til at udbedre fejlen, og det koster” siger næstformand i Landbo MidtØst Mogens Jensen.

Sidste vinter kostede over 100 mio.

Flere undersøgelser, senest fra Top Danmark, påviser, at der er alvorlige konstruktionsmæssige fejl i op mod halvdelen af alle landbrugsbygninger. Forsikringsselskabet satte deres egen undersøgelse i gang, efter de havde betalt over 100 mio. i erstatning for tage og bygninger, der kollapsede sidste vinter. Alligevel mener forsikringsselskabet, at landmændene bør have en interesse i at udbedre eventuelle fejl. ”Der er jo ingen landmænd, der er in-

teresseret i at tagene på deres stalde kollapser, så de skal stoppe produktionen,” siger informationschef i Top Danmark, Jens Langergaard. Han mener ikke, at det er bevidst kassetænkning, der afholder landmændene fra at få efterset konstruktionen, og det giver næstformand i Landbo MidtØst Mogens Jensen ham også ret i. ”Når et tag kollapser, er det jo altid noget, der sker for naboen, og aldrig noget der sker for en selv,” siger han. Han peger på, at når mange landmænd får deres bygningsprojekter godkendt af kommunen, så opfatter de det som en godkendelse af selve konstruktionen, hvilket det ikke er.

Landmændene bygger selv

En del af forklaringen på de fejlfyldte konstruktioner er, at landmændene har en meget stor finger med i selve opførelsen af bygningen. ”Landmændene står ofte selv for byggeriet sammen med en lokal håndværker, og derfor investerer de ikke altid selv i den rådgivning, de burde have,” siger Anders Bodilsen, bygningskonstruktør i landbomidtvest. Han kan konstatere, at det ikke er mange landmænd, der har henvendt sig for at få tagkonstruktionen gået efter i sømmene. ”Der er kun et par stykker, som vi har været ude ved”, siger han.

Forsikringsselskabet bedre

være

Når landmændene skriver under på forsikringspapiret, har der været en sagkyndig ude for at godkende bygningen. Derfor mener Mogens Jensen, næstformand i Landbo MidtØst, at det er dem, der er med

FORTSAT FRA SIDE 2 Akademisk kødmarked

skal

4 stillinger og over 1500 ansøgere. Det var den statistik, Mærsk Olie og Gas kunne bryste sig af, da de for et år siden opslog stillinger til nyuddannede naturvidenskablige kandidater. Alligevel vælger giganten at være repræsenteret på messen. ”Vi forsøger at gøre opmærksom på, hvad vi kan tilbyde den nye medarbejder. Vi går selvfølgelig efter de mest motiverede studerende, når der skal besættes stillinger,” siger Sara RaMussen, geolog hos Mærsk Olie og Gas. Hun står med armene over kors. Bag hende tordner store plancher op, og det velkendte logo lokker denne eftermiddag horder af grønne unge til. Ved Novozymes-boden er der også tæt trafik. De tre udsendte medarbejdere forsøger ihærdigt at fortælle, hvorfor ansøgningen skal havne i hænderne hos lige netop Novozymes. ”Vi lægger mærke til, at de naturvidenskabelige kandidater ved Aarhus Universitet er rigtig stærke, så vi er her for at sikre den bedste rekruttering,” siger Nickolass Bitsch Schack, der er research scientist hos Novozymes. For ti år siden var han selv med til at starte initiativet til karrieremessen. Initiativet blev stablet på benene for at give de nyklækkede kandidater og erhvervslivet en mulighed for at se hinanden an. ”Aarhus Universitet var dengang bagud i forhold til København, men lige nu ser det rigtig fornuftigt ud,” siger Nickolass Bitsch Schack.

til at skabe problemet. ”Når vi tegner forsikringen, så er bygningen jo blevet godkendt, og så er vi jo i god tro,” siger han. Hos Top Danmark medgiver man, at der kan være noget om snakken, men informationschef Jens Langergaard mener også, at sidste vinter var speciel. ”Vi har ikke set så kraftigt snefald i mange år,” siger han. Ikke yderligere tiltag Top Danmark vil ikke komme med nye tiltag, for at få flere landmænd til at lave et tagtjek. De mener, at alle har et en naturlig interesse i at holde forsikringspræmierne i ro. Det er næstformand i Landbo MidtØst Mogens Jensen i princippet enig i. ”For den enkelte landmand, der muligvis kan se frem til en stor efterregning for at udbedre fejl, er det bare ikke så lige til. Han er jo allerede forsikret,” siger han.


avis 1 dec