Issuu on Google+

Jesper Spang - Vestervangskolen PIT - Tema 5

Digital videndeling i praksis.

1


Jesper Spang - Vestervangskolen PIT - Tema 5

Digital videndeling i praksis.

Indholdfortegnelse

Indledning ................................................................................................................................. 3 Vestervangskolen ..................................................................................................................... 3 Afgrænsning af opgaven ........................................................................................................... 5 En didaktisk model .................................................................................................................... 6 Læring....................................................................................................................................... 8 Google i en didaktisk model ...................................................................................................... 9 Lærer-til-lærer ......................................................................................................................... 10 Dataindsamling .................................................................................................................... 14 Fortolkning af undersøgelsen .............................................................................................. 15 Lærer-til-elev ........................................................................................................................... 16 Elev-til-elev ............................................................................................................................. 18 Fra analog til digital ................................................................................................................. 19 Fra It-vejleder til Pædagogisk It-vejleder................................................................................. 20 Den nye it-vejleder .................................................................................................................. 22 På kort sigt........................................................................................................................... 23 På lang sigt .......................................................................................................................... 24 Afsluttende bemærkninger ...................................................................................................... 25 Bilag ........................................................................................................................................ 26

2


Jesper Spang - Vestervangskolen PIT - Tema 5

Digital videndeling i praksis.

Indledning It-teknologien er efterhånden så udviklet i web 2.0 perspektiv, at det efterhånden vil være mod al sund fornuft ikke at udnytte de muligheder, det giver for videndeling. For det første er tilgængeligheden blevet større, og for det andet er videndelingen allerede en del af internettet, og dermed allerede mange steder almen praksis. Vi har et ansvar som undervisere at følge med tiden, og sørge for en fremtidssikring af it-kompetencer for hele folkeskolen. I denne opgave vil jeg beskæftige mig med digital videndeling, og om hvordan dette kan sættes i system. Første del vil være en generel beskrivelse af skolen, problemstillinger og en kortlægning af et læringssyn med it. Og på denne baggrund vil jeg give nogle bud på, hvilke visioner jeg bl.a. har for fremtiden i forbindelse med it i lærer-og elevperspektiv. Omdrejningspunktet vil være digital videndeling som redskab til kollegialt samarbejde til gavn for undervisningen og i sidste ende, hvordan det kan være til gavn for elevernes læring. Dvs. en undersøgelse af den mulige gevinst i koblingen mellem videndeling og læring. Derefter vil jeg opstille nogle målsætninger for min rolle som pædagogisk it-vejleder i den kommende skoleperiode, qua egne tiltag på min egen matrikel (underafdeling til Glostrup Skole) og fælles strategier for hele skolen (alle matrikler). Hvad er det for nogle digitale læringsmidler, der passer bedst som videndelingsværktøj og hvorfor. Undervejs vil jeg komme med nogle konkrete forslag til undervisningsforløb og aktiviteter, der forhåbentlig kan være med til at rykke skolen i en digital retning, der giver mening og er realistisk.

Vestervangskolen For knap et år siden blev min skole (Vestervangskolen), som ligger i Glostrup kommune, slået sammen med 3 andre skoler (Søndervang- , Nordvang- og Skovvangskolen). Og tilsammen 3


Jesper Spang - Vestervangskolen PIT - Tema 5

Digital videndeling i praksis. er vi blevet en af Danmarks største skoler (Glostrup Skole), men de er stadigvæk fordelt på 4 forskellige matrikler i kommunen. Dette giver nogle udfordringer i forbindelse med at indføre en samlet it-strategi for alle afdelinger, da investeringer og øvrige satsninger inden for it tidligere har været meget forskellige. Jeg kommer fx fra en skole med en meget demokratisk beslutningsproces i forhold til indkøb af undervisningsmidler, og i denne forbindelse også itværktøjer. Derfor har det til tider været meget vanskeligt at få en maskinpark op at køre, der tilnærmelsesvis lever op til de krav, der er til, at it indgår som en naturlig del af undervisningen. Glostrup Skole er derfor gået i gang med en massiv investering inden for it, så skolerne inden for de næste par år vil kunne nærme sig de voksende krav, der stilles fra top og bund i skolehierarkiet. Selvom der er lang vej endnu, kan vi godt forsøge at være på forkant med situationen som pædagogisk it-vejledere. Der er flere målgrupper i spil i forhold til videndeling. På vores skole er der blevet oprettet flere forskellige linjer i udskolingen, som skal gælde for næste skoleår (2013/14). En af disse linjer er bl.a. Medie og Kommunikation, som ikke har fået et præcist indhold endnu, men med al sandsynlighed vil blive præget af anvendelsen af den it-teknologi, der er til rådighed i skrivende stund. Videndeling vil derfor være en oplagt mulighed inddrage som et naturligt værktøj hos eleverne, da det ikke kun er et fag i sig selv, men et værktøj og supplement til tilegnelsen af ny viden. De primære aktører i undervisningen er eleverne og lærerne, og det er derfor her der skal ske en forandring. Præcist hvordan er et meget åbent spørgsmål, og digital videndeling med Google Apps som digitalt læringsmiddel kunne være vejen. Jeg har blevet en glad bruger af Google Apps i løbet af det sidste 1½ år, godt hjulpet på vej af en god kollega fra en af de øvrige skoler (matrikler). Skyen har jeg haft under huden længe, men Google har tilført nogle helt nye muligheder. Det ser ud til at kunne indgå i skolen som et fornuftigt undervisningsværktøj, og virker meget konkurrencedygtigt i forhold til mange andre officeprogrammer. Tingene er nogle gange meget nemmer, når det foregår i skyen, og det er nogle af disse parametre der sælger. I december 2012 fik alle matrikler for Glostrup Skole en Googlekonto, så både elever og lærere via deres UNI-C login og/eller intra kunne benytte de muligheder tjenesten åbner op 4


Jesper Spang - Vestervangskolen PIT - Tema 5

Digital videndeling i praksis. for. Bl.a. derfor, vil dette være en af mine store indsatsområder for den kommende skolesæson. Det åbner op for mange undervisningsapplikationer, og er noget jeg som pædagogisk it-vejleder kan benytte som ekstra “salgsargument” over for lærerne. Eleverne følger automatisk med. Men fokus er dog på officeprodukterne (Google docs), som trods alt kræver en omvendelse (tilvænning) hos de fleste lærere.

Afgrænsning af opgaven Tema 4 handler hovedsagelig om videndeling, og om hvordan det kan formaliseres for lærerne. Men her i Tema 5 vil jeg forsøge at gå lidt mere i dybden med lærernes egne holdninger og opfattelser. Dette vil foregå via enkelte stikprøver ved samtale med kollegaer i form af korte halvstrukturerede interviews (Kruuse 2011, s. 139). Hvor er forskellene og lighederne, eller er der helt andre problemstillinger, som jeg som pædagogisk it-vejleder bør være opmærksom på. Fx hvilke muligheder har videndeling på vores skole, og hvilke muligheder har det i forhold til undervisningen. Denne opgave handler også om at afdække nogle konkrete tiltag på skolen, hvor jeg som pædagogisk it-vejleder hjælper lærerne og elever videre inden for brugen af digitale undervisningsmidler. Fx hvad min strategi for det næste skoleår er, og hvilke målsætninger er der på længere sigt. Der er jo nogle klokkeklare krav (faghæfte 48), om at skolen følger udviklingen og faciliterer elevernes kompetencer med digitale medier generelt. Et ansvar jeg som pædagogisk it-vejleder bør adressere. Disse undersøgelser skulle gerne lede frem mod læringsperspektivet med videndeling. Hvilke muligheder er der, og kan det løfte undervisningen op på nye højder? Har videndeling fx legitimitet i undervisningsverdenen og hvordan kan det fungere i praksis? Glostrup skole har et stort inklusionsprojekt der skal i gang næste skoleår, og det kunne i denne sammenhæng være interessant at undersøge differentieringsmulighederne med digital videndeling. Alle disse spørgsmål har ledt mig frem til følgende overordnet problemstilling:

5


Jesper Spang - Vestervangskolen PIT - Tema 5

Digital videndeling i praksis.

Hvilke muligheder er der for, at videndeling bliver en naturlig del af en lærers profession? Fx videndeling af god undervisning lærer-til-lærer. Men også potentialer ved videndeling mellem lærer-og-elev, samt fra elev-til-elev. Hvilke undervisningsmuligheder fører videndeling bl.a. med sig? Og hvordan kan det evt. løfte undervisningen?

En didaktisk model I planlægningen af en undervisning, vil jeg som pædagogisk it-vejledning anbefale lærere en didaktisk model, der for mig altid har været meningsfuld. Både i forhold til planlægningen af undervisningen i almindelighed, men også i forhold til kvalificeret evalueringen af de opstillede læringsmål. Overordnet er det følgende dele der skal opfyldes: ● ● ● ●

Planlægning Begrundelse Gennemføre Evaluering

Tilgang til undervisningen med it kan derfor også være præget af nogle almendidaktiske overvejelser omkring undervisning og strukturering. Til dette formål, vil jeg behandle mig af Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel (Hiim 1997, s. 73) i samspil med det digitale.

6


Jesper Spang - Vestervangskolen PIT - Tema 5

Digital videndeling i praksis.

Figur 1 Didaktisk relationsmodel Modellen skal fungere som et hjælpemiddel i planlægningen af mit undervisningsforløb. Den skal altså fungere som et værktøj i koblingen mellem praktisk-teoretisk planlægning, gennemførelse, vurdering og kritisk analyse af undervisning og læring (Hiim 1997, s. 89) Dvs. en didaktik, der er præget af undervisningens teoretiske og praktiske perspektiv. Dette skulle også gerne afspejle sig i beskrivelsen af en undervisningsplanlægning, gennemførsel og vurdering. Ser vi på rammefaktorerne, er den nye teknologi på vej ind i et stadie, hvor adgangen til internettet er fuldstændigt uafhængigt af tid og sted. Dette kan kun give større fleksibilitet i tilgangen til undervisning med it. Læringsmålene forandres ikke pga. af it. Det handler om at tænke på indholdet frem for værktøjet. Man kan sige, at vi bevæger os hen imod den klassiske didaktik, hvor indholdsvalg er det centrale (Gynther 2010, s. 53). Indhold er stadigvæk betinget af det læreren ønsker formidlet, og som opfylder de faglige mål, der gælder for faget. Læringsprocessen er nok det springende punkt i forhold til undervisningens strukturering. Karsten Gynther (Gynther, 2010, s. 84) taler om undervisningsloops, som om det var et nyt fænomen, men virkeligheden er, at de fleste lærere i forvejen benytter sig af 7


Jesper Spang - Vestervangskolen PIT - Tema 5

Digital videndeling i praksis. denne form for tilgang med eller uden it-værktøjer. Der er dog en pointe i, at undervisningsloops er vigtig, når it er en aktiv medspiller i forhold til tilegnelse af ny viden. Vurderingen, eller evalueringen som jeg gerne kalder det, ligger implicit i nævnte undervisningsloop. Og her har it-produkter både styrker og svagheder, afhængigt af udgangspunktet og målsætningen for undervisningen. Der skal være nogle meget tydelige mål for undervisningen, der udfordrer elever på en måde, så produkterne har kvalitet frem for kvantitet. Der sker ofte det, at læreren beder eleverne om at lave en undersøgelse af et bestemt emne i løbet af fx et undervisningsmodul (2 lektioner), som kan præsenteres for klassen. Og hvis eleverne ikke bliver udfordret på indholdet, kan læreren risikere at stå tilbage med halvdelen af eleverne efter 15. minutter, som mener de er færdige. Det kan godt være, at nettet indeholder rigeligt med information om 2. verdenskrig, som kan kopieres på få sekunder. Men det er jo ikke ensbetydende med, at eleverne forstår indholdet (informationerne) om 2. verdenskrig.

Læring Kompetencebegrebet er efterhånden blevet det nye mantra, når vi kigger på skoleverdenen i dag. Men vi bliver stadigvæk nødt til at se på læring i en helhed. Jeg har det lidt ligesom Per Fibæk Laursen, der placerer sig i midten af det Didaktiske univers (Laursen 2004, s.177), hvor alle fire positioner er relevante for læring. (Se figur 2)

Figur 2 Didaktiske Univers

8


Jesper Spang - Vestervangskolen PIT - Tema 5

Digital videndeling i praksis. Vores fortid er også en del af vores fremtid, og grundlæggende viden er nødvendig i tilegnelsen af ny viden. Hvordan det gribes an er op til læreren. Personlig udvikling er vigtig, men det er faglighed også. Læring er en del af vores personlige udvikling i samspil med samfundet der bevæger sig mod senmoderne forhold. Med eliminering af traditionelle familiemønstre og opbygning af nye socialisationsformer (fx facebook, twitter mv.) er det nødvendigt, at mennesket kan forholde sig refleksivt til sig selv og til sin egen læring (Illeris 2001, s. 73-74). For mit vedkommende er det psykologiske aspekt evident for at læring har grobund. Og for at være modtagelig for læring, skal man være i balance med sig selv og sine omgivelser. Dvs., hvis det er muligt at skabe et positivt læringsmiljø, er chancen for at læring kan finde sted større. Derfor anbefaler jeg en socialkonstruktivistisk tilgang til undervisningen. Socialkonstruktivismen dækker over den grundopfattelse, at læring foregår gennem den enkelte elevs aktive indlevelse og deltagelse(...)læring ses som en proces, der varetages af den enkelte elev i det sociale fællesskab(...) (Bollerslev 2003, s. 224). Eleven er ikke tomme kar, men aktivt medlevende i tilegnelsen af ny viden i fællesskab med andre elever. Derfor ser jeg videndeling som et godt værktøj og muligt supplement til undervisningen. Samtale og ideudveksling på nettet er netop endnu et fællesskab, der kan bruges professionelt og ikke kun privat.

Google i en didaktisk model Kommunikation og videndeling på nettet er efterhånden meget uoverskuelig, og det er derfor vigtigt, at vi i første omgang sørger for at lærerne og eleverne har en fælles referenceramme i forhold til videndeling i skolehverdagen. På Glostrup Skole er der begyndende strømninger om at afhænde den gamle officepakke fra Microsoft. Ikke kun pga. besparelser eller muligheden for at bevæge sig mere ud i skyen. Men Googles kollaborationsfeature, hvor dokumenter kan deles effektivt mellem forskellige aktører, kan på mange planer være meget mere anvendeligt i forhold til videndeling blandt lærere og elever. Samlemapper i intra har indtil nu været et rigtigt godt værktøj, men verdenen står ikke stille, og det gøre it-løsningerne

9


Jesper Spang - Vestervangskolen PIT - Tema 5

Digital videndeling i praksis. heller ikke. Det er hårdt, men det er nogle gange den udfordring lærerne står med. At kunne omstille sig i takt med tiden.

Lærer-til-lærer Tidligere spørgeskemaundersøgelser og litteratur i almindelighed har mange bud på, hvad lærerne skal og ikke skal gøre. Virkeligheden er som regel en anden, og stemmer ikke altid overens med intentionerne. Derfor havde jeg et behov for at komme lidt tættere på hvad mine lærerkolleger tænkte i forhold til videndeling i et digitalt perspektiv. Og til dette benyttede jeg en direkte tilgang i form af interview. Under tema 3 viste vores spørgeskemaundersøgelse, at et flertal videndelte uformelt (se bilag). Og med denne kendsgerning i baghånden kunne det være interessant at følge op med kollegaernes tanker om hvordan det eventuelt kunne sættes i system. Fx ved hjælp af digital videndeling. Jeg refererede ikke til undersøgelsen, men byggede spørgsmålene op i to trin. Først ønskede jeg en begrebsafklaring i forhold til videndeling i almindelighed, og dernæst spurgte jeg ind til lærernes mening i forhold til digital videndeling specifikt. Interviewet blev optaget, så jeg efterfølgende har kunnet sammenfatte og fortolke på de forskellige forklaringer. Interviewformen var halvstruktureret og betyder egentlig bare, at de skulle føle sig mere frie i deres ræsonnementer i forhold til mine spørgsmål. Men også for at komme lidt nærmere på respondenternes livsverden. Jeg interviewede 2 ad gangen (i en enkelt gruppe deltog 3 personer), så samtalen virkede mere åbent, frit og afslappet i forhold til min “skjulte” agenda. Nemlig at få afklaret holdninger til digital videndeling for fremtiden. Dvs. muligheder og hindringer? Der er i alt afholdt 5 interviews af 5-10 minutters varighed, og min umiddelbare målsætning har været at afsøge sammenfald i svarene. Men andre interessante besvarelser, der i øvrigt har en særlig karakter, vil også blive behandlet. Jeg har givet respondentgruppe bogstavnavne og sat besvarelserne ind i et skema for at bevare overblikket. Og grupperne er tilfældigt udvalgte med rødder i specialafdeling,

10


Jesper Spang - Vestervangskolen PIT - Tema 5

Digital videndeling i praksis. indskoling, mellemtrin og udskoling. I enkelte tilfælde har jeg tilføjet ekstra spørgsmål for at få uddybet nogle svar, der måske kunne give nye refleksioner. Interview i stikordsform: Hold

Svar i stikordsform. NB JS=interviewer

A

Hvad er videndeling? (JS) - dele forløb - læst noget nyt (teori) Hvordan? (JS) - bruger det ikke - teammøder - er ikke bevidst - klasseuger/afdelingsuger - intra Hvordan kommer vi i gang med digital videndeling? (JS) - bliver meget tungt - evt. optage fra undervisning - manglende overskud Hvad kræver det? (JS) - forberedelse på en helt anden måde - kræver konvertering af eget materiale - ledelsen siger at man skal bruge tid på det - man gør det ikke af sig selv - hvis man får tid til det - tager længere tid fordi man ikke er øvet i det - sættes i system - enkelte får tildelt opgaver de er gode til - det kommer af sig selv

B

Hvad er videndeling? (JS) - deler viden - erfaringer deles - fagligt i skolesammenhæng - undervisningmåder - computerprogrammer Hvordan kommer vi i gang med digital videndeling? (JS) - skolekom 11


Jesper Spang - Vestervangskolen PIT - Tema 5

Digital videndeling i praksis.

- google - skydrive - skyen - lære programmerne at kende - bange for teknologien - berøringsangst - tid til det - tid på skolen eventuelt - værksteder - tidssat før folk har lyst - svært ved egen fri vilje - det komme glidende - at man får noget ud af det selv - at man får noget tilbage (respons) - udbytte - lære eleverne hvordan man videndeler (elevperspektiv der kom på banen) C

Hvad er videndeling? (JS) - udveksling af viden og erfaringer - hvis man er gået i stå - udveksling - information - på et fagligt niveau - videndeling er laget længere (højere niveau/lag) - information kan blive til viden Hvordan kommer vi i gang med digital videndeling? (JS) - nogen der har sat sig ind i det og kan formidle det - begge veje - kan blive tvunget til det - it-undervisning (grupper) - vist hvordan i praksis - vide hvem man skal spørge - for meget information/spam giver mere irritation - tvunget til at prøve det - tvunget til at få fingere ned i det - tilfældige tilbud bliver ikke til noget - behov for en platform (forum) - alle sidder med viden - fagteam

D

Hvad er videndeling? (JS) - den viden man besidder deler videre og udvikler ved at snakke med andre 12


Jesper Spang - Vestervangskolen PIT - Tema 5

Digital videndeling i praksis.

- kollegaer - årsplaner - gode ideer - socialt Hvordan videndeler I? (JS) - samtaler, møder - i den ideelle verden (steder hvor årsplaner kan samle) - en åben portal - meget mundtligt i dag - emu - fungerer ikke ordentligt Hvorfor fungere det ikke? (JS) - gør i perioder - bliver gammeldag - holdes ikke ved lige - tid at søge - næsten umuligt - søgerubrik mangler - at man ikke skal ind flere forskellige steder Hvordan kommer vi i gang med digital videndeling? (JS) - let tilgængelighed - hurtigt at dele - at der er flere - det tager jo tid - at det bliver en kultur - det skal italesættes af ledelsen - det tager tid at oparbejde - vejlederen bruger det - en gang om ugen lægges inspiration ud til læreren - man kan selvfølgelig også få for meget information fra vejlederen E

Hvad er videndeling? (JS) - dumt at lade noget gå tabt - en form for database - mange forskellige niveauer og foraer - det foregår meget i afslappet og ustrukturerede miljøer - uformelle (ved kaffeautomaten) - formelt (ved fx klasseoverdragelse) - eller det er en skal ting - håndgribelige (fx skolekom) hvad og hvordan 13


Jesper Spang - Vestervangskolen PIT - Tema 5

Digital videndeling i praksis.

- det fagfaglige Hvordan kommer vi i gang med digital videndeling? (JS) - at man har behovet - man tænker at det er for banalt (det man sidder inde med) - ikke nødvendigt i detaljer ( i store træk) - handler også om lærerens erfaring og dermed behov - stresser, hvis det bliver en skal (jf med ugeplaner) - overskueligt - folk vil gerne og deler nogle gange for meget - behovet - ikke behov for detailstyret (giver stress) - deler i almindelighed - tvang vil være den eneste måde - folk kan altid spørge - at kunne sætte sig i andres sted - hvis man har fået noget, så får man måske lyst - det er et for stort besvær - at gøre det for at gøre det, men under tvang - det er nogen der har behovet - man tænker over hvor man har tiden til det - databaser ville være fedt, specifikke emner - starte med eksamensopgaver - starte i det små - behovet kommer måske undervejs (vokser indefra) - når man oplever et udbytte (hvis man selv har lagt noget ud)

Dataindsamling Dataindsamling betyder også fejlkilder (Kruuse, 2011, s. 159 ff), og jeg kan selvfølgelig som interviewer blive subjektiv i mine opfølgende spørgsmål, og ubevidst få plantet nogle tanker i min måde at spørge på. Men da emnet var meget afgrænset, tror jeg svarene har validitet. Jeg havde heller ikke nogen fornemmelse af, at respondenten ønskede at vildlede eller være løgnagtig, og i denne sammenhæng tror jeg heller ikke at relationer til kollegerne var af betydning. Jeg havde kun to spørgsmål, der selvfølgelig udviklede sig i enkelte tilfælde, men indebar ikke umiddelbart spørgsmåls- eller opfølningsfejl. Fejlnotater er minimalt, da jeg benyttede diktafon/optager. Så den eneste fejlkilde kan være stikord, som er valgt ud fra en flydende samtale. Men det kan næsten ikke komme tættere på den formidling interviewet var genstand for. 14


Jesper Spang - Vestervangskolen PIT - Tema 5

Digital videndeling i praksis.

Fortolkning af undersøgelsen Der er en generel enighed omkring ordet videndeling, at det foregår i et samspil mellem kolleger eller mellem personer der har erfaringer med et bestemt område. Og derfor sprang jeg hurtigt videre til spørgsmålet: Hvordan kommer vi i gang med digital videndeling? Og her er der igen enkelte sammenfald i forhold til svarmulighederne. Jeg har udvalgt følgende 5 områder, som jeg syntes skinnede igennem de fleste interviews: - tager tid for læreren, og der bør gives tid til dette - kommer automatisk med tiden - behovet skal være til stede - tvang og italesættelse fra ledelsen - godt at få respons Det der er generelt for de fleste svar er desværre ofte fokus på problemerne ved videndeling frem for løsningsmuligheder. Og jeg forsøgte hele tiden at spørge ind til løsninger frem for forhindringer. Men det er måske det, der er kernen. Videndeling eksisterer ikke ved en eller anden fiks og færdig it-løsning, men er noget der langsom siver ind i skolens kultur (som en af respondenterne formulerer det). Vi er ikke ude efter fiks og færdige løsninger, men den naturlig udvikling af lærernes praksis, med inspiration fra hinanden og i det tempo det bliver italesat fra ledelsens side. Der bør i denne sammenhæng måske tænkes lidt mere på at tildele tid til it-uddannelse, ligesom lærere får tid til efteruddannelse indenfor deres fag. Fordi it ikke er et fag, står det i skyggen af denne prioritering. Men hvorfor skulle lærerens efteruddannelse ikke også kunne indbefatte en opgradering af it-kompetencer? En problemstilling vi som pædagogiske it-vejledere kan gøre ledelsen mere opmærksom på. Interviewene viste også klart, at lærerne ikke ønsker noget presset ned over hovedet, og det skal være et naturligt behov, hvis der skal foregå videndeling digitalt. Men de erkender også, 15


Jesper Spang - Vestervangskolen PIT - Tema 5

Digital videndeling i praksis. at hvis det besluttes (italesættes af ledelsen), så vil det give sig selv. Et godt eksempel på dette var Skoleintra da dette blev indført, og senere Forældreintra. Det var ledelsen der italesatte, og der var en del skepsis hos lærerne. Men pga. lærernes evne til omstilling tog de systemet til sig, og har i sidste ende fået meget glæde af det.

Lærer-til-elev Jeg har lavet et forslag til hvordan Google docs fx kunne indgå i en didaktisk model, som et værktøj, der understøtter en almindelig undervisning. Dette er ikke en fyldestgørende undervisningsplanlægning, men skulle gerne give en ide af hvordan man med den didaktiske model fx kan inddrage Google docs sammen med et historieforløb i en 7. klasse.

Mål

Give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer.

Emnet kunne være reformationen i Europa, hvor eleverne kan beskrive de begivenheder, der leder op til dette, og via diverse kilder dokumentere deres oplysninger. Da vi befinder os på 7. klasseniveau, er det det beskrivende kompetencer, men også opklarende forklaringer på periodens værdier og holdninger, der kommer i spil. Eleven skal kunne dokumentere resultaterne, så læreren har adgang til at give feedback.

Læringsforudsætninger

Eleverne skal have en introduktion til Google docs. - Hvordan der kan skrives i dokumenter, og om hvordan de kan deles mv. - Introduktion til præsentationsprogrammet er stadigvæk vigtig, ligesom en passer i matematik er et vigtigt redskab.

Eleverne er fra tidliger vant til at skrive på en pc, og har også tidligere lavet forskellige præsentationer. Her bør man dog ikke låse sig fast på Google docs, som eneste digitale værktøj. Et Googledokument kan fx være den primære adgangskilde, men med link til andre tjenester. Fx prezi, tokitiki, screen-o-matic osv. (Skoletube.dk) På denne måde er der plads til, at 16


Jesper Spang - Vestervangskolen PIT - Tema 5

Digital videndeling i praksis.

eleverne kan være multimodale i deres fremgangsmåde. Det er dog delingen via Google, der samler trådene i elevernes arbejde. Rammevilkår

Netadgang, og de tjenester læreren kan anbefale i forhold til opgavens spørgsmål.

Her er det en klar fordel at arbejde med Google docs. Pga. muligheden for at dele diverse dokumenter, kan eleverne uafhængigt af tid og sted stadigvæk samarbejde om opgaven. Forudsat, at eleverne selvfølgelig har netadgang derhjemme. På denne måde er eleverne ikke afhængig af hvad skolen kan stille til rådighed, og undervisningen kan nå ud af klasseværelsets snævre rammer.

Læringsproces

Learning by doing.

Her er det vigtigt, at læreren hele tiden følger op på elevernes arbejde via de såkaldte loops. Og til dette formål er det hele tiden muligt at følge elevernes proces i Google, da læreren selvfølgelig har fået tildelt adgang til de forskellige dokumenter eleverne arbejder med. Så den direkte bliver suppleret med den indirekte vejledning.

Vurdering/evaluering

Lærerens værktøj. Elevens værktøj. Kommunikationen og vejledning kan foregå asynkront.

Netop fordi læreren hele tiden kan følge processen i elevernes arbejde via deling med Google, er det effektivt i forhold til hurtig respons og uafhængigt af tid og sted. Der ligger selvfølgelig også en lille kontrolfunktion i, at der sker en progression i arbejdet.

Modellen kan give et overblik, og spiller meget godt sammen med den retorik, der bruges hos Karsten Gynther (Gynther 2010) qua undervisningsloops og den refleksive arbejdsproces. Hiim og Hippe -modellen beskriver dog ikke explicit den vekselvirkning der er mellem de fem

17


Jesper Spang - Vestervangskolen PIT - Tema 5

Digital videndeling i praksis. områder og deres indbyrdes relationer. Men den er god til at sætte undervisningen i system fra starten, og områderne er konstant afhængige af hinanden.

Elev-til-elev Det blev nævnt i starten af denne opgave, at Glostrup Skole står overfor et stort inklusionsprojekt. Og jeg synes derfor det var nærliggende at tænke dette videre i forhold til itværktøjet som inklusionsværktøj. I 2013 blev jeg meget inspireret af et it-projekt, der var udviklet på Syvsterneskolen i Værløse (2012-13). De havde udvalgt nogle elever (i samarbejde med klasselæreren og ledelse) til at blive it-hælpere. Eleverne havde i forvejen svært ved at deltage i den normale undervisning, og havde svært ved at indgå i sociale relationer med øvrige elever i klassen. De følte sig måske en smule isoleret fra fællesskabet. Men i gruppen med it-hjælpere, hvor de blev “eksperter” i forskellige webbaseret it-værktøjer, skete der en transformation. De fik en anden status hos de andre skolekammerater, da de fik en helt ny rolle i den daglige undervisning med it. Der skete mere eller mindre et identitetsskift, så eleverne blev medspillere i stedet for modspillere i undervisningen. Pointen er, at eleverne med Syvstjerneskoleprojektet faktisk endte med at blive inkluderet ved hjælp af videndeling. Projektet er eksemplarisk og en blandt mange muligheder med it. På Søndervangskolen (en af de øvrige matrikler i Glostrup Skole) har en af mine kollegaer allerede været i gang med lignende projekt. Det hedder Mediepatruljen, og er en uddannelse af 5. klasseselever, som bliver eksperter i et it-værktøj, som de derefter formidler til nogle mindre klassetrin. Dette har også en masse spændende følgevirkninger i forhold samspillet mellem lærer-elev og elev-elev (Se mere herom Tema 5 af Louise Caldara). Men det er også en stor berøringsflade i forhold til videndeling som ide. Planen er faktisk i samarbejde med Louise, at der arbejdes med samme koncept på alle matriklerne for Glostrup Skole. På denne måde rækkes der ud efter lærerne, så de får øjnene op for det læringspotentiale it-teknologien kan føre med sig, og videndeling bliver perifert en naturlig del med projektet. Og hvis det kan lade sig gøre, vil jeg som it-vejleder arbejde mod, at Syvstjerneskoleprojektet også blive sat i søen. Men i første omgang bliver et lokalt projekt. 18


Jesper Spang - Vestervangskolen PIT - Tema 5

Digital videndeling i praksis.

Fra analog til digital Hvis lærerne ikke forstår videnssamfundet, kan de ikke forberede eleverne på det (Hargreaves 2005, s. 13). Mere præcist kan det næsten ikke siges, i forhold til de udfordringer vi står overfor med videndeling. Kan/skal/vil lærerne omstille sig til digital praksis? Hvad kræves, hvad kan lykkes? SAMR-modellen er et af mange eksempler på, hvad der er lærerens udfordring: Lærernes omstilling med it.

Figur 3 SAMR (www.hippasus.com) Modellens pointe er, at undervisere må stræbe mod, at IT i undervisningen ikke kun begrænses til en “styrkelse af læreprocessen” (erstatning af kendte værktøjer med eller uden funktionelle forbedringer), men også anvender IT til at “transformere læreprocessen” til nye undervisnings- og læringsformer. Et skridt på vejen er at integrere IT teknologier til “transformering af læreprocessen” i projekt-, proces- og problemorienterede læringsscenarier, hvor eleverne arbejder kollaborativt og reflekterende med autentiske problemstillinger eller 19


Jesper Spang - Vestervangskolen PIT - Tema 5

Digital videndeling i praksis. temaer, hvor klasseværelsets besnærende bånd kan sprænges, og hvor eleverne oplever, at deres netværk, uformelle kompetencer og medievirkelighed har betydning og værdi – også når det gælder skolearbejde.(http://www.laeringsteknologi.dk/?p=415) Sat lidt på spidsen så kræver det en rimelig drastisk omstilling hos lærerne, hvis ovenstående anbefalinger skal implementeres. Mange af lærerne er langt hen ad vejen på niveau med de to kategorier, der beskæftiger sig med styrkelsen af læreprocessen. Men der er stadigvæk mange der halter efter. Derfor skal vi som pædagogisk it-vejledere være gode til at differentiere vejledningen. På kort sigt tror jeg det er muligt, at alle lærerne som minimum opfylder kriterierne SA (Substitution, Augmentation) i SAMR-modellen. Men det er gennem videndeling og inspiration mellem organisationens medlemmer, at it bliver medbestemmende i den måde lærerne tilrettelægger undervisningen på. Eller bliver en betydningsfuld medspiller. Min hovedopgave vil bl.a. være at få sat skub i Redefinition, hvor it-teknologien er nødvendig i bestemte læringsaktiviteter. Og til dette formål vil Google kunne anvendes (Se tidligere afsnit). Videndeling handler om at supplere undervisningen, så elevernes muligheder for læring øges fx gennem et øget kollegialt samarbejde. Altså øget videndeling, fordi det i sidste ende skal gavne undervisningen og dermed både elever og lærere.

Fra It-vejleder til Pædagogisk It-vejleder Da jeg for knap 4 år siden blev spurgt, om jeg var interesseret i at være it-vejleder, så havde jeg ingen illusioner om min rolle. Ud fra det jeg havde observeret på skolen, i den korte tid jeg havde været ansat, så var it-vejlederrollen hovedsageligt møntet på vedligeholdelse af computere. Definitionen it-vejleder var faktisk helt forkert, og passede bedre til betegnelsen computer-vedligeholder. Men jeg havde ingen problemer med dette faktum, og med hvad jeg skulle arbejde med. Hvis der overhovedet var tale om it-vejledning, foregik det meget sporadisk og dermed uden struktur. Jeg havde også en fornemmelse af, at det passede lærerne ganske godt med den passive rolle, vi besad som it-vejleder. De kunne henvende sig

20


Jesper Spang - Vestervangskolen PIT - Tema 5

Digital videndeling i praksis. med problemstillinger af teknisk art, og vi kunne som vejleder hjælpe i det omfang det kunne lade sig gøre. En konsulent blev tilkaldt i yderst nødstilfælde, og kun hvis serversystemet fejlede, eller problemerne i øvrigt var af hardware- eller software-mæssig karakter. Efterhånden som årene gik blev jeg mere oplyst omkring it som læremiddel, men uden kobling til hvad det faktisk krævede af lærerne. I løbet af de første 3 år var det stadigvæk kun det tekniske, der var i centrum. Men efter flere besøg på it-vejlederrelaterede samlinger (Intratræf 2008-2011. Programmerne er udgået, men konceptet er det samme for intratræf 2012 og 2013 http://goo.gl/my5je), kom der mere fokus på it som et læringsredskab og dermed it-vejlederens rolle. It har ofte været opfattet som et værktøj, men i et undervisningsperspektiv er der også mange misforståelser og myter forbundet. Mange lærere troede, at eleverne skulle lære at bruge it frem for lære med it. Indrømmet, det tog også noget tid at omstille egen forståelsesramme samt praksisramme, og endnu længere tid at søge mod den reelle funktion som pædagogisk it-vejleder. Som nævnt blev de fire skoler i Glostrup slået sammen i 2012, og med dette fulgte et endnu tættere samarbejde med nogle af de øvrige it-vejledere på de andre matrikler. Dette har bl.a. inspireret mig til mere pædagogisk it-vejledning, men stadigvæk usystematisk, og der har fortsat været lokale krav om at vedligeholde skolens computere. En kollega fra en af de andre matrikler har inspireret mig til at gå skridtet længere, og denne temaopgave har været et velvalgt tidspunkt til at sætte min egen praksis i system i forhold til hvad it-vejlederrollen egentlig er tiltænkt, nemlig at være pædagogisk it-vejleder. Min overordnede målsætning er at klæde mine lærerkollegaer bedre på med it som supplerende undervisningsværtøj, så skolen bevæger sig i samme retning som udviklingen. Efter skolesammmenlægningen er der blevet meget mere fokus på strategier for it, og dets anvendelse. Jeg har derfor mulighed for i det næste skoleår, at benytte 4-5 tildelte pædagogiske it-vejleder-timer i faste forløb i samarbejde med lærere og elever. Så, i stedet for at være passiv, vil jeg aktivt årsplanlægge nogle konkrete skemalagte undervisningsperioder med lærerne. På denne måde kan lærerne komme i gang/videre med it i klasseundervisningen, og forhåbentlig blive inspireret til at videreudvikle det med egen praksis. 21


Jesper Spang - Vestervangskolen PIT - Tema 5

Digital videndeling i praksis. Efter skolesammenlægningen var planen oprindeligt, at it-vejlederne kun skulle varetage itpædagogiske opgaver. Men pga. omstændigheder, jeg ikke kan komme ind på her, og som i øvrigt ligger uden for rammerne af denne opgave, har jeg og nogle af mine kollegaer fået yderligere tid (øvrig tid/timer) til vedligeholdelse af maskinparken. Efter den „nye‟ plan vil kommunens it-afdeling (efter planen) overtage denne opgave i skoleåret 2014/15 og frem. Mine arbejdsområder som pædagogisk it-vejleder vil næste år højst sandsynligt fortsat være administration af SkoleIntra, undervisning og vejledning i diverse it-baserede programmer for lærere og elever. I første omgang vil jeg lade det være en læreropgave at undervise eleverne med de it-baserede værktøjer, og jeg fungerer som en slags to-lærer. Jeg vil dog i de tilfælde det bliver nødvendigt gerne dublere undervisningen, og kan måske i denne sammenhæng give læreren en ide om, hvordan it i undervisningen rent praktisk kan lade sig gøre i forhold til et givent emne. Noget der forhåbentlig inspirerer lærerne til at lave flere it-baserede undervisningsforløb med andre fag og emner? Denne strategi kan måske understrege og tydeliggøre, at jeg er „pædagogisk it-vejleder‟ og de tekniske opgaver er på retur. Det bliver sikkert et langt sejt træk, da tingene nogle gange er nødt til at spille sammen. Og der vil selvfølgelig være situationer, hvor tavlemaskinerne ikke kan vente til service ugen efter fejlmeldingen, og det bliver stadigvæk nødvendigt med telefonopkald til it-konsulenten, når vores server strejker. Men tingene bliver adskilt med faste pædagogiske it-timer og en fast dag med vedligeholdelse (reparationer).

Den nye it-vejleder Samtidigt med min pædagogiske it-vejledning i forhold til klasseundervisning med itværktøjer, vil jeg i undervejs også give lærerne flere ideer til videndeling. Google docs bliver primært det der skal udbredes som arbejdsredskab. Det er et godt it-værktøj, og i skrivende stund ser det også ud til at være den store satsning i forhold til Glostrup Skole? Med hensyn til videndeling, er det blevet meget tydeligt for mig, at lærerne ikke ønsker at bruge et fastlåst videndelingsværktøj. Der er ud fra egne behov og generel inspiration via enkle it-tjenester, at de selv opsøger de oplysninger og erfaringer andre lærere tilbyder. Da vi spurgte Glostrup Skoles lærere om de videndelte, var det tydeligt, at den uformelle 22


Jesper Spang - Vestervangskolen PIT - Tema 5

Digital videndeling i praksis. videndeling scorerede højest (jf. tema 3‟s , spørgeskemaundersøgelse, vedlagt som bilag). Og hvorfor det er så svært at få lærere til at videndeling digitalt, kan man aflæse af de svar jeg fik under de forskellige interviews. Men med Google kan der måske skabes en bro mellem de problemer lærerne har og de muligheder it giver.

På kort sigt Hvordan vil jeg gribe det an? På kort sigt vil det indgå i min årsplan, at jeg har nogle fastlagte uger med lærerne (klasserne). Lærerne bestemmer selv indhold, og jeg supplerer med mulige it-værktøjer. Altså anvendelsesmulighederne i et digitalt didaktisk perspektiv via vejledningssamtaler. Ønsker lærerne ikke denne model, og/eller modarbejdes jeg som vejleder i forhold til at få et forløb sat i gang med it, vil plan B være at tilbyde klassen miniprojekter med inddragelse af it. Fx anvendelsesmulighederne for Google Apps, skoletube, elevintra mv. Ovenstående handler om hvordan undervisningen kan få en ny dimension jf. lærer-til-elev, og at jeg netop med nogle fastlagte datoer, kan indgå i samarbejde med lærerne i forhold til deres undervisning. Et andet indsatsområde er afdelingsmøderne, hvor jeg vil prøve at starte en tradition for videndeling via korte oplæg om den gode historie. Dvs. egne undervisningsforløb med digitale læremidler. Altså en tradition hvor lærergruppen opfordres til at dele deres undervisningserfaring med it. Interviewet gav et indtryk af en tilbageholdenhed, og derfor vil oplæggene være meget afprøvende i starten, og en afprøvning af om denne form for videndeling kan facilitere en videndelingskultur. Og måske sidenhen kan konverteres til fagteams. Videndeling lærer-til-elev ligger implicit i de faste pædagogiske undervisningsmoduler, som jeg forestiller mig, som en del af årsplanlægningen. Via mit samarbejde med lærerne skulle det naturlige afkast gerne være, at lærerne videndeler mere ved hjælp af fx Google og andre tjenester. Mediepatruljen og it-hjælpere er netop der hvor videndeling fra elev-til-elev kommer i spil. Lærere der kunne være interesseret i sådanne et projekt, vil der blive etableret et samarbejde

23


Jesper Spang - Vestervangskolen PIT - Tema 5

Digital videndeling i praksis. med, og i løbet af et skoleår, skulle de gerne blive en del af den digitale dannelse, der bl.a. efterspørges i på højeste plan (UVM).

På lang sigt Oprettelsen af Glostrup Skole har betydet, at it-vejlederne på de forskellige matrikler er blevet samlet for at igangsætte en fælles it-strategi. Vi kaldes It-enheden, og vil bl.a. udveksle ideer og erfaringer i forhold til egen praksis, men også målrette indsatsen af lærernes itkompetencer, så de imødekommer de gældende krav (Faghæfte 48). Faghæfte 48 vil vi bl.a. arbejde videre på at forenkle, så lærerne får lettere ved at tilgå opgaven om mere undervisning med it. Et andet tiltag der skal arbejdes videre på er bl.a. inspirationsoplæg på afdelings- og fagteammøder. Ikke kun lokalt, men også på tværs af matriklerne. Det kan måske styrke den nye skoles sammenhængskraft, og udfordre de forskellige praksisser, der eksisterer på matriklerne. Videndeling kan blive en af mange tiltag, og som en stor skole vil det måske give mere mening at udveksle viden inden for fag, men også på klasseniveau? Med Google-kontoen har vi fået mange nye features til videndeling og undervisning. Oplæsningsværktøj, der kan konkurrere med CD-Ord er i gang, Chrome Books vil også være et område, der muligvis bliver prioriteret, hvis vores netværk bliver en succes. Jeg er også fornylig blevet medlem af en Google-gruppe (GAfE: Google Apps for Education), hvor jeg fremadrettet kan blive inspireret og formidle nye muligheder med Google i undervisningen. GAFE og Chromebook hænger sammen med videndeling, da udgangspunktet og hele logikken er skybaseret. Man lægger altså ud for at dele i stedet for at trække ind for at besidde/have. Logikken er overhovedet ikke forbeholdt GAfE og Chromebook, og man kan sagtens videndele og kollaborere med andre devices og på andre platforme, men Googles tænkning (forretningsmodel) har det som en grundlæggende filosofi. Her er en hjemmeside med en lille tekst, som taler om forskellen mellem at være file-centric over for at være accesscentric: http://goo.gl/iIFRB.

24


Jesper Spang - Vestervangskolen PIT - Tema 5

Digital videndeling i praksis.

Afsluttende bemærkninger Videndeling hos lærerne i dag eksisterer analogt efter devisen: ,,Hvad har du af materiale til.....?" Hvad nu hvis dette kunne digitaliseres, og dermed være lettere tilgængeligt for alle kollegaer, eller for de tætteste samarbejdspartnere. Skoleledere prioriterer i dag teamsamarbejde som aldrig før, og på denne måde opstår der måske et effektivt supplement til dialog på tværs af lærergrupper. Dvs. pædagogiske og didaktiske diskussioner, som kan opklare, afklare og målrette skolens praksis. Altså et arnested til faglig diskussion og afprøvning af tanker og ideer til undervisning. Heriblandt erfaringer med it. Mange vil måske sige, at vi allerede videndeler digitalt, men jeg vil påstå, at vi kun deler informationer digital. At lære hvordan man bruger it, til at bruge it til at lære. (Krejsler 2002, s. 53)

25


Jesper Spang - Vestervangskolen PIT - Tema 5

Digital videndeling i praksis.

Bilag Uddrag fra spørgeskemaundersøgelsen tema 3 2013.

26


Pit tema5