Page 1

VENSTRES EU-PROGRAM

LØSNINGERNES EUROPA 2014-2019


INDHOLDSFORTEGNELSE Forord

4

Udfordring 1: Vækst og beskæftigelse Venstres løsninger

6 7

Slip den globale handel fri Færdiggør det indre marked Topforskning som vækstmotor Flere kloge hoveder – mere udveksling og nye topuddannelser Bedre transportforbindelse, der binder Europa sammen Færre byrder på erhvervslivet Bedre kår for små og mellemstore virksomheder og iværksættere Udnyt landbrugets vækstpotentiale

Udfordring 2: Høj gæld og usikkerhed om økonomien Venstres løsninger

7 7 8 8 9 9 10 10

12 13

Bankunion Mere fart på reformerne Fasthold det nationale ansvar Bekæmp velfærdsturismen

Udfordring 3: Flere grænseoverskridende problemer Venstres løsninger

13 13 14 14

16 17

Et stærkere politisamarbejde med Danmark ved bordet En stærkere ekstern grænsekontrol Et indre marked for energi med nye grønne mål Bedre udnyttelse af vore ressourcer

Udfordring 4: Europas værdier er under pres Venstres løsninger

17 17 18 19

20 21

Styrk EU’s fælles forsvars- og sikkerhedspolitik En Fælles Udenrigstjeneste, der leverer resultater En frihedsorienteret udviklingsbistand Styrk demokratiet og frihedsrettighederne i Europa

Udfordring 5: Folkelig forankring Venstres løsninger

21 22 22 23

24 25

Grænser for politik Effektiv administration, bedre styr på pengene og ens regler for alle De folkevalgte skal styrkes Løsningerne skal have førsteprioritet

Venstres hovedprincipper for EU

25 25 26 26

27

3


FORORD EN UNIK SUCCESHISTORIE Vi har meget at være stolte af i Europa: overvindelse af gammelt fjendskab, udviklingen af velfærdsamfundet, oprettelsen af verdens største marked med fri bevægelighed, frigørelse fra kommunismen og en kulturel mangfoldighed, der fascinerer nær og fjern. Med til billedet hører også innovative virksomheder, stærke vidensmiljøer og et globalt engagement for demokrati og menneskerettigheder. Historisk set er de seneste 60 års udvikling i Europa en unik succeshistorie. Ikke desto mindre er vi i dag i den situation, at vi ikke længere kan tage for givet, at Europa fortsat vil være én af verdens mest fremgangsrige regioner.

FRA MARKEDSADGANG TIL GLOBAL INDFLYDELSE Meget er sket, siden danskerne i 1972 stemte ja til EF. Nye økonomiske sværvægtere som Kina og Indien er kommet til, og Europas andel af verdens befolkning udgør i dag kun 7 pct. Dengang handlede vi hovedsageligt med hinanden inden for Europas grænser. I dag indgår vi i en globaliseret verden, hvor alt fra varer til konflikter lynhurtigt kan transporteres fra det ene verdenshjørne til det andet. Hvor det danske EF-medlemskab i 1972 primært var et spørgsmål om at sikre Danmark adgang til det europæiske marked, drejer medlemskabet sig i dag om Danmarks fortsatte velstand og indflydelse i en global verden. I 2014 har selv de største europæiske lande svært ved at klare sig i den globale konkurrence, og vi risikerer alle at være henvist til en rolle som tilskuer frem for medspiller på den globale scene. Det er derfor kun ved at samarbejde og dele den nationale suverænitet med hinanden, at staterne vil kunne få tilstrækkelig tyngde og styrke til at opnå løsninger, som ikke længere kan opnås nationalt.

EUROPAS UDFORDRINGER Et Løsningernes Europa kommer ikke automatisk, men kun hvis vi i fællesskab indfrier det potentiale, som de europæiske samfund rummer. Trods EU’s fornemme historiske resultater er der ingen tvivl om, at det europæiske samarbejde er udfordret som aldrig før. Skal Europa lykkes, kræver det derfor, at EU bliver langt bedre til at prioritere og tage hånd om Europas vigtigste udfordringer. Væksten og beskæftigelsen skal tilbage til Europa, og tilliden til vore økonomier skal genoprettes. Et EU i økonomisk krise er ikke i stand til at bidrage til løsningen af de mange grænseoverskridende problemer som klima, kriminalitet og flygtningestrømme, ligesom Europa vil stå svagt i den


internationale kamp for de liberale og demokratiske værdier. EU’s muligheder for at håndtere disse udfordringer vanskeliggøres af, at mange europæere i stigende grad opfatter EU som en del af problemet frem for løsningen.

DANMARK I KERNEN AF EU I Venstre er vi overbevist om, at udfordringerne kun kan håndteres ved, at EU-landene holder sammen. Læren af finanskrisen er, at der ikke findes nogen sikker havn, der kan skærme medlemsstater fra hinandens økonomiske problemer. Med andre ord: Danmark kan ikke være en vindernation i en taberregion. Som partiet, der værner om danskernes arbejdspladser og landets konkurrenceevne, ønsker vi et Danmark så tæt på kernen af samarbejdet som muligt. Vi indgår i et europæisk skæbnefællesskab, hvor økonomisk vækst og arbejdspladser i Danmark i høj grad påvirkes af beslutninger, der træffes i Bruxelles og Strasbourg. Alene de 500.000 danske arbejdspladser, som i dag er afhængige af EU’s indre marked, gør, at Danmark må tage ansvar og præge udviklingen. For os er danske interesser ganske enkelt for vigtige til at overlade til andre. For Venstre drejer spørgsmålet om Danmarks placering i Europa sig dog langt fra kun om økonomi. Sammen med de øvrige europæiske lande skal vi naturligvis også bidrage til, at Europa kan være en aktiv spiller i kampen for frihed, demokrati og åbne samfund. Vi vil ikke deponere Europas handlefrihed og indflydelse hos andre regioner i verden. Dertil har Europa for meget at byde på.

SLIP POTENTIALET LØS Op til Europa-Parlamentsvalget går Venstre til valg på en stribe konkrete forslag, der skal sikre, at Europa kommer ud af den økonomiske krise og igen bliver en region i fremgang. Ambitionen om at frigøre potentialet for et Løsningernes Europa kræver, at EU koncentrerer sig om de allervigtigste udfordringer og overlader anden lovgivning til medlemsstaterne. Vi har kort sagt brug for et mere effektivt og fokuseret EU. Men vi har i høj grad også brug for et mere liberalt EU. Helt, som dansk politik, er EU nemlig en arena, som ikke per definition er rød eller blå. Hvilket EU vi får, afhænger derfor af, hvad du stemmer til Europa-Parlamentsvalget. Har du tillid til Venstre som Danmarks liberale reformparti ved kommunal- og folketingsvalget, kan du også roligt have det i Europa. Vi vil nemlig det samme ude som hjemme.

5


UDFORDRING 1: VÆKST OG BESKÆFTIGELSE Europas største problem er lav vækst og høj arbejdsløshed. Allerede næste år vil 90 pct. af verdens vækst blive skabt uden for Europa, mens over 25 millioner europæere vil være arbejdsløse hvoraf over 5 millioner er unge. De lave vækstrater skyldes først og fremmest, at andre regioner investerer mere i forskning og uddannelse, men også at Europa har væsentligt højere sociale udgifter. Dertil kommer, at mange lande i årevis har levet over evne og samtidig forsømt at tilpasse deres økonomier til den nye konkurrencesituation. I Venstre vil vi have væksten tilbage til Europa, og det kommende parlamentsvalg er en oplagt lejlighed til for alvor at sætte vækstpolitikken på dagsordenen. Europa-Parlamentet er nu medlovgiver på stort set alle områder. Hjørnestenen for Venstres vækstpolitik er en massiv satsning på frihandel – både inden for og uden for EU. Alene færdiggørelse af handelsaftaler med f.eks. USA og Japan vil kunne løfte EU’s økonomi med over 2 pct. og skabe mere end 2 mio. nye arbejdspladser. I samarbejde med resten af Europa vil vi dermed kunne skabe forudsætningerne for en langt stærkere vækst, end hvis vi blot vedtager lovgivning i Folketinget.

Figur 1: Det globale vækstkapløb 10

EU’s vækst i BNP i forhold til konkurrenter

9 8

%

7

USA

6

Brasilien Rusland

5

Indien

4

Kina

3

EU27

2 1 0 -1

2011

2012

2013

2014

Kilde: IMF’s ”World Economic Outlook 2013” og Eurostat.


VENSTRES LØSNINGER SLIP DEN GLOBALE HANDEL FRI EU skal aktivt satse på frihandelsaftaler med verdens største økonomier frem for blot på 13. år at afvente en global frihandelsaftale i verdenshandelsorganisationen, WTO. Venstre ønsker en handelsstrategi i to bølger med fokus på de største lande først. Omkring 30 mio. job i Europa afhænger af salg til resten af verden, og EU vil naturligvis med sine 500 millioner borgere kunne opnå langt bedre aftaler med f.eks. USA end Danmark med vore 5 millioner.

 I første bølge skal EU sætte fart på de igangværende forhandlinger med USA, Japan, Indien og Canada. Alle aftaler bør være trådt i kraft inden 2019.

 I anden bølge skal EU indlede forhandlinger med Kina, Indonesien og stærke afrikanske lande.  EU skal modsætte sig alle former for protektionisme, både globalt, men også internt i Europa.

FÆRDIGGØR DET INDRE MARKED Det indre marked har skabt millioner af arbejdspladser siden etableringen i 1992, men der er stadig mange nationale barrierer, der står i vejen for et reelt indre marked. Det gælder ikke mindst væksten. Der er et enormt potentiale i at gøre EU’s 28 ”mini-markeder” til ét stort, fælles marked. Det gælder lige fra servicesektoren, der omfatter alt fra rengøring til rådgivning, og som i dag udgør mere end 65 pct. af Europas økonomi, til det digitale område, hvor det er de færreste europæere, der jagter tilbud på nettet i andre EU-lande end deres eget.

 EU-borgere skal være lige så trygge ved at handle på nettet i resten af EU som i deres hjemland. Det kræver ens forbrugerrettigheder, så de samme regler gælder i Spanien som i Danmark, f.eks. ved at lave et fælleseuropæisk e-handelsmærke.

 Et digitalt indre marked kræver, at europæerne rent faktisk er på nettet. I 2013 havde halvdelen af EU-borgerne adgang til 30 megabit bredbånd og kun en meget lille andel på 2,5 pct. adgang til 100 megabit. EU skal derfor i samarbejde med de nationale parlamenter skabe rammerne for en ambitiøs strategi, hvor alle EU-borgere får adgang til 30 megabit bredbånd i 2020, og hvor mindst halvdelen har adgang til 100 megabit forbindelser. Det er vejen til at udvide markedet for digitale virksomheder og undgå, at udkantsområderne i EU-landene bliver koblet af den digitale udvikling.

 EU’s servicedirektiv, der havde til hensigt at liberalisere serviceerhvervene, har ikke skabt et indre marked for tjenesteydelser. Venstre vil arbejde for, at direktivet gennemføres hurtigst muligt, bl.a. ved at kræve sanktioner over for lande, der ikke overholder reglerne. Derudover skal der pustes nyt liv i liberaliseringen ved, at EU tager fat på de forskellige serviceområder

7


enkeltvis (forsikringsbranchen, logistik etc.) frem for at forsøge at liberalisere hele servicesektoren på én gang.

 I juni 2015 er det 30 år siden, Kommissionen fremlagde sin såkaldte ”Hvidbog”, der var køreplanen for EU’s indre marked. Venstre mener, at der skal udarbejdes en ny udgave, så EU kan vedtage en samlet plan for at fjerne de sidste barrierer. Den nye Hvidbog skal ligge klar i sommeren 2015 og danne grundlaget for en strategisk og målrettet indsats, så det indre marked kan være på plads ved udgangen af valgperioden i 2019.

TOPFORSKNING SOM VÆKSTMOTOR Europa er en del af et globalt hjernekapløb, hvor fremtidens vækst tilhører dem med de bedste ideer og de stærkeste vidensmiljøer. Desværre halter Europa efter andre udviklede økonomier såsom USA og Japan og risikerer snart at blive overhalet af fremtidens stærke spillere som Kina og Indien. Det skal der laves om på, inden vi taber de over 5 millioner unge arbejdsløse i EU på gulvet.

 EU’s fælles forskningsmidler skal gå til topforskning, og midlerne skal fordeles i fri konkurrence, så det er kvalitet og ikke nationalitet, der afgør, om man får støtte.

 Forskning skal komme erhvervslivet og samfundet til gavn og skal derfor foregå inden for strategisk vigtige områder som bioteknologi, energi og fødevarer. Forskningsprogrammerne skal tilpasses, så flere private virksomheder kan deltage. Erhvervs-ph.d.-ordningen, hvor universiteter og erhvervsliv går sammen om forskningsprojekter, skal udvides.

 EU's forskningsprogrammer skal afbureaukratiseres – både i ansøgnings- og afrapporteringsfasen. Forskere skal bruge tid på at forske, ikke på at administrere.

 Topforskning udløser nye ideer, der lettere og billigere skal kunne patenteres i hele EU. EU’s patent og patentdomstol skal derfor starte til tiden, og Danmark skal være helt med, ikke mindst til fordel for de små og mellemstore virksomheder.

FLERE KLOGE HOVEDER – MERE UDVEKSLING OG NYE TOPUDDANNELSER Mange europæiske studerende rejser ud med EU’s Erasmus-program. Det styrker mobiliteten og dermed væksten, samtidig med at de unge får nye sprogkundskaber og internationalt udsyn. I Venstre vil vi arbejde for, at endnu flere rejser ud. Men udveksling gør det ikke alene. Europa skal også blive en IQ-magnet, så vi kan fastholde og tiltrække de klogeste hoveder. Det kræver nye topuddannelser, der kan konkurrere med de bedste i verden.

 Venstre vil styrke mobiliteten, som er en forudsætning for vækst. I overensstemmelse med Kommissionens anbefaling skal dobbelt så mange studerende have mulighed for at rejse til udlandet og læse på et universitet, en handelsskole eller tage en teknisk uddannelse i et andet EU-land. Siden programmets start i 1987, har Erasmus-programmet været en succes med en


stadigt stigende tilslutning. Sidste år benyttede ca. 230.000 studerende sig af programmet, heraf ca. 3.300 danskere.

 Topuddannelser er en forudsætning for en veluddannet arbejdsstyrke og helt afgørende, hvis Europa skal kunne tiltrække og fastholde de bedste studerende og forskere. Venstre vil gøre det til et krav, at universiteter, der får store EU-forskningsbevillinger, udvikler "stjerneprogrammer", dvs. universitetsgrader, hvor minimum tre europæiske universiteter tilbyder en fælles topuddannelse.

 Det skal være lettere at få anerkendt sine kvalifikationer. Nationale eksamensbeviser skal give adgang til hele det europæiske arbejdsmarked.

BEDRE TRANSPORTFORBINDELSE, DER BINDER EUROPA SAMMEN Veje, broer, tunneler og jernbaner er med til at binde Europa sammen og danner således grundlaget for både vækst og konkurrence. 60 år efter at EU-samarbejdet blev oprettet, må EU’s borgere og erhvervsliv fortsat kigge forgæves i vejviseren efter en fælles transportpolitik og et fælles marked for transport uden monopoler.

 Venstre vil skabe ét fælles frit jernbanemarked med øget kapacitet for både passager- og godstransport, da jernbanetrafikken fortsat er gennemsyret af nationale monopoler, forskellige sporvidder signalsystemer og strømforsyninger. For at få gang i markedet, skal medlemslandene fremover forpligtes til at udbyde deres nationale jernbanedrift. Målet er, at Europas hovedstader forbindes med højhastighedstog, hvilket burde være opnåeligt, hvis projektet prioriteres politisk såvel som økonomisk.

 Fly, bil eller skib. Uanset hvilken transportform man vælger til at rejse eller transportere sine varer, skal der gælde ens regler i hele Europa. Mobiliteten skal ikke hæmmes af nationale barrierer, og der skal være et effektivt samspil imellem de forskellige transportformer. EUlandene skal derfor i langt højere grad koordinere investeringer i infrastruktur.

 Transportforbindelserne i Østersøområdet skal udvikles. Det skal ske på en miljørigtig måde, og havnene skal gøres til trafikknudepunkter. Det er desuden en mærkesag for Venstre, at Femernforbindelsen prioriteres, når pengene fra EU’s nye transportfond fordeles.

FÆRRE BYRDER PÅ ERHVERVSLIVET Helt, som i Folketinget, vil Venstre i Europa-Parlamentet gøre en massiv indsats for at fjerne administrative byrder fra erhvervslivet. Lovgivningen skal være mindre kompliceret, og den skal håndhæves mere ensartet.

 EU skal sætte sig et nyt kvantitativt mål for at reducere de administrative byrder. Som for perioden 2007-2012, må det nye mål være at skære 25 pct. af byrderne væk.

9


 Intet lovforslag må fremsættes, uden at Kommissionen har gennemført et systematisk konkurrenceevne-tjek, der sikrer, at lovforslaget ikke underminerer erhvervslivets konkurrenceevne. Ligeledes skal Kommissionen løbende teste, hvorvidt erhvervslovgivningen står mål med hensigten, så der ikke overreguleres.

 Venstre vil arbejde for, at der oprettes et europæisk klagenævn for virksomheder, der gør det muligt at sætte langt mere systematisk og hurtigere ind over for lande, der ikke overholder EUlovgivningen. Hermed vil sagerne kunne afgøres langt hurtigere og smidigere end i dag, hvor alle sager skal for Domstolen. Som det er i dag, straffes ”dukselande”, der overholder EU-lovgivning til punkt og prikke, mens de mindre lovlydige lande og virksomheder får en konkurrencefordel. Det er uacceptabelt og svækker tilliden til samarbejdet. Problemet forstørres af, at virksomheder reelt kun har mulighed for at gå til domstolene – en proces, der ofte er så langstrakt, at skaden i mellemtiden allerede er sket.

BEDRE KÅR FOR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG IVÆRKSÆTTERE De små og mellemstore virksomheder (SMV’er) er rygraden i Europas økonomi og fungerer som regionens ”jobmotor”. Men deres virkelyst og vækstmuligheder svækkes alt for ofte af bureaukratisk lovgivning og manglende adgang til kapital. Venstre vil skabe bedre vilkår og slippe innovationen fri.

 Adgang til kapital i form af banklån er en stor vækstbarriere for SMV’er. Venstre vil indføre "mikrolån" for SMV’er via Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond. Der skal også udvikles nye finansieringskilder til SMV’er på europæisk plan såsom erhvervsobligationer

 Det skal gøres langt mindre bureaukratisk for SMV'er at få adgang til EU's strukturfonde.  Venstre mener, at når der implementeres nye regler, skal man være særligt opmærksom på at begrænse byrderne for SMV’er.

 Europa har brug for flere vækst-iværksættere. Venstre vil sikre bedre adgang til risikovillig kapital på tværs af de europæiske lande, simplificere reglerne for at undgå dobbeltbeskatning, og gøre det lettere for virksomheder at flytte til et andet EU-land.

UDNYT LANDBRUGETS VÆKSTPOTENTIALE Den stigende globale efterspørgsel efter fødevarer giver helt nye vækstmuligheder for Europas landbrugs- og fødevaresektor. Men mulighederne skal gribes, og det kræver investeringer i forskning, høje standarder og bæredygtig udvikling.

 EU’s forskningsprogrammer skal i højere grad fokusere på teknologiudvikling inden for fødevareog landbrugsområdet, og EU skal indgå frihandelsaftaler med f.eks. Japan, der åbner nye markeder for erhvervet.


 EU’s indre marked for fødevarer skal basere sig på lige konkurrencevilkår og fælles regler, der sikrer et højt niveau i alle medlemslande inden for f.eks. dyretransporter, fødevaresikkerhed og sporbarhed af råvarer, så EU undgår nye hestekødsskandaler. Desuden er det en mærkesag for Venstre, at landbruget i stigende grad tænkes ind som grøn energileverandør i forbindelse med omlægningen af EU’s energipolitik.

 Venstre støtter fortsat et støttefrit landbrug. En afvikling af EU’s landbrugsstøtte må dog ikke føre til en renationalisering af landbrugspolitikken, hvor de enkelte lande opretter nationale støtteordninger, der vil skabe konkurrenceforvridning. Vi er helt overbevist om, at dansk landbrug vil kunne klare sig bedre i den globale konkurrence uden snærende regler, som følger af den europæiske landbrugsstøtte.

 Når den netop vedtagne landbrugsreform er implementeret fuldt ud, skal der gennemføres et ”byrdetjek” og sættes mål for reduktion af unødige byrder, der måtte være opstået som konsekvens af landbrugsreformen. Venstre mener, at det er vigtigt at implementere ens i medlemsstaterne, så man undgår overimplementering, der vil gøre det vanskeligt at drive landbrug i Danmark.

 Venstre vil sætte ind over for lande, som opnår en konkurrencefordel ved at snyde på vægten, når der implementeres. Inspireret af det indre marked, skal der indføres en gabestok, eller et såkaldt ”scoreboard”, så det klart fremgår, hvilke lande der er bagud med implementeringen. Hermed vil der ikke alene blive lagt pres på landene for at leve op til de fælles regler. Den nye gennemsigtighed vil også give landene et bedre overblik over, om de rent faktisk overimplementerer lovgivningen og dermed udsætter deres landbrug for særlige byrder.

11


UDFORDRING 2: HØJ GÆLD OG USIKKERHED OM ØKONOMIEN Europas anden store udfordring er den manglende tillid til medlemsstaternes økonomi og dermed den fælles valuta. Den lave tillid hæmmer forbrugs- og investeringslysten. Derudover kan kombinationen af usunde banker og gældsplagede lande udløse en dominoeffekt, hvor bankkriser i ét land spreder sig til nabolandene, og hvor en truende statsbankerot pludselig skaber usikkerhed om euroen. I princippet er usunde banker og høj gæld langt fra kun et europæisk fænomen. Finanskrisen startede som bekendt på den anden side af Atlanterhavet, og også i dag har Japan og USA en højere gæld end Europa. Ikke desto mindre er usikkerheden om Europas økonomi større, hvilket bl.a. afspejles af flere europæiske landes lave kreditvurderinger. I Venstre vil vi genskabe tilliden til Europas banker og økonomi. Det kræver, at vi går skridtet videre og erkender, at EU’s Økonomiske og Monetære Union skal opgraderes. Den fælles pengepolitik skal suppleres med en bankunion. Derudover skal reglerne for budgetdisciplin, og dermed gennemførelsen af reformer, yderligere strammes. I sidste instans skyldes gældskrisen nemlig også, at medlemsstater, med Frankrig og Tyskland i spidsen, lod hånt om de daværende regler. Helt grundlæggende er Venstre af den opfattelse, at en stabilisering af euroen er altafgørende for Europas økonomi. Vi ønsker ikke en tilbagevenden til tidligere tiders Europa, hvor europæisk erhvervsliv blev hæmmet af voldsomt svingende valutakurser. Figur 2: EU-landenes offentlige gæld i procent af BNP

Kilde: Eurostat, 2012 tal


VENSTRES LØSNINGER BANKUNION Ustabilitet i den europæiske banksektor har spillet en afgørende rolle i EU’s gældskrise og truer med at forlænge krisen. Skærpede fælles regler er et vigtigt skridt for at genskabe tilliden til den europæiske banksektor og dermed sikre Europas erhvervsliv adgang til kapital. Selvsagt skal Europas borgere være sikre på, at deres opsparing ikke påvirkes af et muligt bankkrak.

 For bedre at kontrollere bankerne og mindske risikoen for dyre bankredninger, skal der etableres en bankunion. Et overordnet banktilsyn placeret i den Europæiske Centralbank, samtidig med at bankunionen skal sikre fælles regler for bankindskudsgarantier og ordninger for afvikling af banker. På længere sigt skal bankunionen også omfatte en fælles europæisk mekanisme for afvikling af banker.

 Venstre er positiv over for dansk deltagelse i bankunionen, som vi grundlæggende opfatter som en fælles forsikringsordning, der kan kappe båndene mellem medlemsstaterne og bankerne. Dermed kan et bankkrak ikke risikere at føre til statsbankerot. Som det er i dag, har mange lande ikke mulighed for at redde banksektoren på egen hånd, da den er væsentligt større end samfundsøkonomien. Det gælder også Danmark, hvor banksektoren er fire gange større end det danske bruttonationalprodukt. For Venstre er det en betingelse, at bankunionen konstrueres, så det i hovedreglen er banksektoren selv, og ikke staten og dermed skatteyderne, der betaler til forsikringsordningen.

 Dansk deltagelse i bankunionen skal ske i overensstemmelse med den danske euroundtagelse, ligesom det skal garanteres, at det danske realkreditsystem kan videreføres under bankunionen.

MERE FART PÅ REFORMERNE Europa lider af et gevaldigt reformefterslæb, der udfordrer væksten og hæmmer beskæftigelsen. Skal Europa i fremtiden være en vinderregion, må medlemsstaterne fortsætte reformerne på hjemmefronten. Arbejdsudbuddet skal øges, pensionsreglerne skal tilpasses en stadig ældre befolkning, og uddannelsessystemerne må gøres mere erhvervsrettede.

 Eurosamarbejdets fælles pengepolitik skal suppleres med fælles regler for den økonomiske politik. Meget er allerede sket, især med vedtagelsen af finanspagten der sikrer, at medlemsstaterne sætter tæring efter næring. I Venstre er vi – om nødvendigt - villige til at øge reformindsatsen og indføre bindende “reformkontrakter” mellem medlemsstaterne og Kommissionen. I kontrakterne vil landene forpligte sig til at gennemføre reformer mod at få økonomisk støtte.

13


 Danmark og de andre skandinaviske lande har traditionelt set vist, at det er muligt at balancere konkurrencehensyn med sociale hensyn. Den nordiske model er baseret på liberale værdier, tillid mellem magthavere og borgere, en velfungerende retsstat uden korruption samt et fleksibelt arbejdsmarked. Venstre vil, i samarbejde med de andre skandinaviske lande, arbejde for at udbrede de nordiske løsninger til resten af EU som modsvar til statsstyring, såsom en fælles europæisk mindsteløn.

 Når det forstærkede ØMU-samarbejde med bankunion og stærkere økonomiske spilleregler er vedtaget og implementeret, vil Venstre anbefale et ja til dansk euro-medlemskab.

FASTHOLD DET NATIONALE ANSVAR EU’s medlemslande udviser allerede i dag en betydelig grad af fælles ansvar igennem EU’s syvårige budget, kriselån og den europæiske centralbanks støtteopkøb af medlemsstaters obligationer. For Venstre er det afgørende, at medlemsstater, der i årevis har levet over evne, ikke blot sender regningen videre til andre lande, der rent faktisk har gennemført reformer. Som hovedregel må medlemsstaterne selv tage ansvar for deres fremtid og gennemføre de vanskelige reformer. Varig vækst kan ikke bygges på et gældsbjerg, hverken nationalt eller i Europa.

 EU skal ikke kunne udstede euroobligationer, der fjerner landenes vilje til at sikre balancen i økonomien ved at øge lånemulighederne. Euroobligationer vil kunne bruges til at eksportere gældsproblemer i et land til et andet. Det økonomiske ansvar skal fortsat være hos nationalstaterne.

 Skatteopkrævning er et nationalt anliggende, da det er medlemslandenes ansvar at sikre balance i det offentlige regnskab. Venstre mener, at man grundlæggende ikke kan beskatte sig til mere vækst. Det er også hovedårsagen til, at Venstre er modstander af en skat på finansielle transaktioner. Venstre støtter dog fuldt ud bestræbelserne på at stoppe skatteunddragelse igennem et tættere samarbejde mellem medlemslandenes skattemyndigheder og en hårdere kurs over for skattely.

BEKÆMP VELFÆRDSTURISMEN Forenet i mangfoldighed har længe været EU's ’slogan’, og det indkapsler på mange måder det europæiske samarbejdes styrke, nemlig at vi er 28 forskellige lande med forskellige sprog, kulturer, traditioner og samfundsmodeller i et historisk skæbnefællesskab, hvor EU-samarbejdet giver os store praktiske, økonomiske og handelsmæssige fordele. Derfor er det også et kernepunkt i det europæiske samarbejde, at de enkelte lande kan indrette deres sociale ordninger, som de hver især ønsker. I mange sydeuropæiske lande spiller familien en stor rolle i alt fra børnepasning til ældreomsorg. I en række østeuropæiske lande er skatten lav, egenbetalingen høj, og det sociale sikkerhedsnet hullet. I Norden har vi derimod valgt en samfundsmodel med høj skat – også for høj – og udbredt accept af, at den unge generation betaler til de ældre, som til gengæld i sin tid betalte vores uddannelse, da vi var børn og unge.


På den måde forbindes ret og pligt, ikke bare fra dag til dag, men mellem generationer, og er på den vis med til at gøre vores danske velfærdssamfund til det, det er. Andre europæiske lande har organiseret sig helt anderledes, og det skal der også være plads til. Men skal mangfoldigheden i de forskelle europæiske landes samfundsmodeller kunne bevares, så nytter det ikke noget, hvis tilflyttere fra dag ét kan få del i goderne uden at have bidraget til pligterne.

 Venstre er varm tilhænger af den fri bevægelighed, som er en hjørnesten i det indre marked. Men det har aldrig været hensigten med EU-traktaten, at EU-borgere kan rejse til et andet EUland med det formål at trække på landets sociale kasser. Danmark skal sammen med andre lande arbejde for at ændre de EU-regler, der fører til velfærdsturisme og undergraver medlemslandenes forskellige sociale profiler. Det skal ske i respekt for den fri bevægeligheds ubestridelige fordele, ikke mindst for Danmark. Men det skal sikres, at EU-samarbejdet respekterer mangfoldigheden.

15


UDFORDRING 3: FLERE GRÆNSEOVERSKRIDENDE PROBLEMER Fødevare-, klima- og energikrise er blot nogle af de grænseoverskridende problemer, som er fulgt i kølvandet på den stadig større konkurrence om verdens eksisterende ressourcer. For eksempel vil verdens efterspørgsel på energi stige med 40 pct. frem mod 2030 – med dertil hørende prisudsving og øget CO2-udslip. I en global verden kan intet land skærme sig mod f.eks. stigende energipriser, terrorisme og flygtningestrømme på egen hånd. Kun ved at udvikle fælles svar og stå sammen i globale forhandlinger kan EU-landene påvirke udviklingen. Et godt eksempel er energipolitikken, hvor 28 separate energipolitikker gør EU unødig sårbar over for de energieksporterende lande, der langt fra alle deler Europas værdier. De grænseoverskridende problemer kommer dog ikke kun udefra, men er også delvist selvskabte. Selvom borgerne og europæisk erhvervsliv har fået betydelige fordele ved EU’s fri bevægelighed, er der også en bagside af medaljen. I praksis er det nemlig ikke kun blevet lettere for studerende, erhvervsfolk og turister at krydse grænserne; det er det i høj grad også for kriminelle og illegale indvandrere. Venstre vil derfor tage kampen op imod grænseoverskridende kriminalitet ved at styrke EU’s ydre grænse og intensivere politisamarbejdet i Europa. Figur 3: Grænseoverskridende kriminalitetsbekæmpelse Hvad beskæftiger EUROPOL sig med Narkotika

19%

Menneskehandel

25%

5% 10% 23%

Røverier

12000

8000 6000 4000

Svindel

Andet

Kilde: EUROPOL Review

14000

10000 Pengeforfalskning

18%

Antallet af EUROPOLs nye sager per år

2000 0 2007

2008

2009

2010

2011


VENSTRES LØSNINGER ET STÆRKERE POLITISAMARBEJDE MED DANMARK VED BORDET Når kriminelle ikke gør holdt ved landegrænserne, skal myndighederne naturligvis heller ikke gøre det. Kort sagt: menneskehandel, illegal indvandring og den hastigt stigende kriminalitet på nettet kan kun bekæmpes i fællesskab.

 EU’s politisamarbejde (EUROPOL) skal styrkes, så det bedre kan tage kampen op mod den grænseoverskridende kriminalitet som børneporno og internationale bander. EUROPOL skal udvikles til et effektivt knudepunkt for deling af information og fælles efterforskning, og der skal afsættes penge til fælles efterforskningsaktioner.

 Nye kriminalitetsformer skal bekæmpes effektivt gennem oprettelsen af videnscentre under EUROPOL. Centeret for bekæmpelse af cyberkriminalitet skal derfor suppleres med ét, der bekæmper snyd med fødevarer.

 Dømte EU-borgere skal afsone i deres hjemland. Der er over 1000 udlændinge, der i øjeblikket afsoner i danske fængsler. Venstre ønsker, at EU-reglerne om samarbejdet i forhold til afsoning i hjemlandet ændres, så landene forpligtes til at modtage egne statsborger til afsoning.

 Danmark skal deltage i det styrkede politi- og strafferetlige samarbejde. Ellers risikerer vi at blive et attraktivt helle for kriminelle og komme i en situation, hvor vi ikke kan deltage i et styrket samarbejde omkring f.eks. afsoning i hjemlandet. Venstre vil ændre den retlige undtagelse, så vi som Storbritannien og Irland kan deltage i al politisamarbejde, men samtidigt beslutte det fra sag til sag (”tilvalgsmodellen”).

EN STÆRKERE EKSTERN GRÆNSEKONTROL Hvert år krydser mere end 700 millioner EU’s fælles eksterne grænse, og i 2030 vil antallet være vokset med hele 80 pct. Skal Europas ydre grænser undgå enten at sande helt til eller blive overrendt, må EU modernisere den fælles ydre grænsekontrol, så det bliver lettere for erhvervsfolk og studerende at passere, mens det bliver langt vanskeligere for kriminelle og illegale indvandrere.

 Medlemsstaterne skal kunne bede Kommissionen om, efter behov, at foretage et gennemsyn af den ydre grænsekontrol. I forbindelse med gennemsynet kan medlemsstaterne beslutte om enkelte lande midlertidigt skal suspenderes fra Schengen-samarbejdet, indtil de har fået genoprettet en troværdig grænsekontrol.

17


 EU’s fælles grænseagentur (Frontex) skal have bedre muligheder for at indlede et tættere samarbejde og assistere myndigheder i lande som Grækenland og tredjelande som Tyrkiet, der lider under et særligt stort immigrationspres.

 EU skal højne sikkerhedsniveauet ved grænseovergangene i Europas lufthavne ved at indføre et nyt grænsekontrolsystem, hvor indrejsende registreres elektronisk, så myndighederne får muligheder for at opspore udlændinge, der bliver længere, end deres visum tillader. Elektronisk registrering vil også gøre det muligt at oprette ”intelligente grænser”, hvor personer, der ofte rejser ind og ud af EU, som f.eks. erhvervsfolk, kan blive forhåndsgodkendt og dermed lettere krydse grænsen ved blot at scanne deres pas. Ligeledes bør EU’s regler for lufthavnssikkerhed revideres således, at europæiske borgere problemfrit kan krydse grænserne uden lange sikkerhedstjek.

 EU skal skabe et fælles system med ensartede regler for asyl, som alle lande skal leve op til, så der kommer styr på asylansøgerne og sættes en stopper for ”asylshopping”, hvor asylansøgere misbruger forskellene i medlemslandenes regler ved at søge asyl der, hvor reglerne er mest lempelige.

 Venstre ønsker at ændre undtagelsen på det retlige område, så Danmark kan deltage i de dele af samarbejdet, som er i Danmarks interesse og samtidig fortsat føre en fast og fair udlændingepolitik (”tilvalgsmodellen”).

ET INDRE MARKED FOR ENERGI MED NYE GRØNNE MÅL Europa er stærkt afhængig af at importere energi og har ikke umiddelbart udsigt til en skifergasrevolution som i USA. Sidste år brugte EU f.eks. ca. 1 mia. euro om dagen – bare på olie fra lande som Saudi Arabien og Venezuela. På grund af den stigende globale efterspørgsel, risikerer Europas energiregning at vokse, samtidig med at Europa bliver mere afhængig af lande, som vi ikke deler værdier med. Uden en fælles løsning kan vi ikke sikre Europas konkurrenceevne og forsyningssikkerhed.

 Ambitionen om et indre marked for energi skal indfries. Monopoler skal nedbrydes, og de europæiske markeder skal kobles sammen med energiforsynings-motorveje (el og gas), så vi kan bruge vores energi mest optimalt. F.eks. ved at Nordeuropa kan sælge overskydende vindenergi til Sydeuropa og modtage solenergi fra syd, når vinden ikke blæser i nord.

 EU skal reformere EU’s kvotehandelsystem, så det fungerer som et reelt marked med en pris på virksomheders CO2-forbrug. For Venstre er det afgørende, at man i forbindelse med reformen indleder en harmonisering af medlemsstaternes forskellige støttesystemer for grøn energi og på sigt helt udfaser nationale støtteordninger. Som det er i dag, er støtteordningerne konkurrenceforvridende og udløser et støttekapløb.

 EU skal vedtage nye langsigtede mål for CO2-reduktion, vedvarende energi og energieffektivitet. EU’s nuværende mål udløber i 2020, og hermed vil investorer og erhvervsliv ikke kunne


planlægge uden betydelig risiko for at foretage fejlinvesteringer, da de ikke kender fremtidens politiske rammer. Modsat i dag skal der skabes sammenhæng mellem EU’s forskellige mål, så de understøtter hinanden. Ligesom der skal være fokus på, at EU i stigende grad får energi, som er til at betale og ikke skader Europas samlede konkurrenceevne.

 Europa har ikke kendte skifergasressourcer i samme størrelsesorden som USA, men Venstre vil arbejde for en miljømæssig forsvarlig udnyttelse af medlemsstaternes skifergasressourcer.

 Energipolitik er for længst blevet storpolitik, hvor energiafhængighed gør regioner sårbare over for store eksportører. EU skal i stigende grad agere samlet udadtil og opbygge alternative transportveje til f.eks. den russiske gas. Flere importkilder vil kunne sikre en bedre pris. I den forbindelse vil Venstre også arbejde for, at der opføres nye såkaldte LNG-havne, der kan modtage flydende gas fra f.eks. USA, der i disse år oplever faldende gaspriser.

BEDRE UDNYTTELSE AF VORE RESSOURCER Europa skal handle i en tid med ressourceknaphed. Vi skal kort sagt klare os for mindre, men uden at det går ud over væksten. I den kommende parlamentsperiode skal Europa derfor blive endnu bedre til at forbruge mindre og genanvende mange af ressourcerne, samtidigt med at EU skal sikre medlemsstater adgang til vigtige råvarer.

 ”Affald er guld”, lyder alt for godt til at være sandt. Ikke desto mindre har Danmark vist, hvordan affaldshåndhævelse og genanvendelse skaber job. Alligevel er der fortsat problemer med implementeringen og håndhævelsen af de fælles affaldsregler i EU. Venstre vil sikre, at alle medlemslande implementerer eksisterende regler og sikrer en effektiv håndhævelse.

 Affald, der f.eks. kan omsættes til energi, er en vare som alle andre. EU’s transportregler bør derfor ændres, så det bliver lettere for virksomheder at sende deres affald derhen, hvor det behandles mest effektivt og miljøvenligt i EU.

 EU skal udvikle et effektivt ”råvarediplomati” og sikre europæisk industri adgang til vigtige råstoffer og sjældne jordarter. Ligesom inden for energiområdet, befinder landene sig her i et globalt kapløb, hvor ikke mindst Kina handler væsentligt mere strategisk end Europa.

19


UDFORDRING 4: EUROPAS VÆRDIER ER UNDER PRES Europas fjerde udfordring knytter sig til vore muligheder for at forsvare vore interesser, værdier og kultur på den globale scene. Hvor de vestlige demokratier tidligere fremstod som den mest attraktive styreform, der kombinerer demokrati og høj vækst, har Europa for længst fået konkurrence fra autoritære regimer, der leverer højere vækst, men uden at respektere de liberale værdier og en demokratisk kultur. De nye tider udfordrer Europa og svækker vore muligheder for at sikre, at demokrati og frihed kommer til at udgøre grundlaget for verdenspolitikken. Dertil kommer, at den manglende frihed i sig selv er en barriere for vækst i mange udviklingslande og kan danne grobund for ustabilitet, fundamentalisme og i sidste instans konflikter, som også kan true Europas sikkerhed i form af f.eks. terrorisme. Venstre vil styrke Europas stemme i verden, så vi i fællesskab bedre kan bidrage til en verden baseret på frihed og demokrati. Det kræver først og fremmest, at EU får væksten tilbage og får genskabt tilliden til økonomien. Ellers vil Europa ikke have ressourcerne til at løfte mere på den internationale scene, samtidig med at vi ikke vil fremstå som en attraktiv samfundsmodel, som lande ønsker at efterligne. Men for Venstre ligger løsningen også i, at EU styrker den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og målretter indsatsen som verdens største bistandsdonor. Endelig er det naturligvis en forudsætning, at Europa holder orden i eget hus og hurtigt agerer, hvis medlemsstater forbryder sig mod de fundamentale frihedsrettigheder. Figur 4: Et flertal af verdens befolkning lever ikke i demokrati og frihed

34% 43%

Ikke frie Delvist frie Frie

23%

Kilde: ”Freedom in the World 2013”; Freedom House. Andelen af verdens befolkning bosat i henholdsvis ’frie’, ’delvist frie’ og ’ikke frie’ lande.


VENSTRES LØSNINGER STYRK EU’S FÆLLES FORSVARS- OG SIKKERHEDSPOLITIK En verden med nye stormagter, nye trusler og et Europa, der mister indflydelse, kræver, at de europæiske lande styrker EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik. Alternativet er nemlig ikke, at medlemsstaterne på egen hånd varetager deres interesser, men at andre regioner kommer til at bestemme verdens gang. Styrkelsen skal gå hånd i hånd med NATO-alliancen. Uden en styrkelse af Europas militære magt er der risiko for, at Europa på sigt bliver en irrelevant forsvarspartner for USA.

 For at give forsvars- og sikkerhedspolitikken nyt momentum, foreslår Venstre, at der udarbejdes en samlet forsvars- og sikkerhedspolitisk strategi for Europa – i tråd med USA’s nationale sikkerhedsstrategi. I strategien enes medlemsstaterne om, hvilke konflikttyper EU skal kunne bidrage til, og hvilke kapaciteter (i form af kampfly, hangarskibe m.v.) medlemsstaterne skal investere i hver for sig eller i fællesskab.

 I lyset af den økonomiske krise er øgede forsvarsbudgetter i Europa en illusion. Stort set alle lande har skåret ned, vel at mærke uden at koordinere med resten af Europa. EU-landene bør derfor få mere forsvar for pengene ved at koordinere indkøb. Som en del af den nye fælles strategi opstilles derfor et katalog over Europas manglende forsvarskapaciteter. Medlemsstater skal én gang om året fremlægge deres forsvarsbudget i forsvarsministerkredsen. Medlemsstaterne skal redegøre for, hvordan deres investeringer bidrager til EU’s fælles ”forsvarskatalog”, og hvilke investeringer der med fordel kan foretages i fællesskab med andre. Arbejdet forankres i EU’s Forsvarsagentur og koordineres tæt med NATO.

 For at Danmark kan bidrage til den nye forsvars- og sikkerhedspolitik, vil Venstre afskaffe forsvarsforbeholdet. Bekymringerne fra 1990’erne har for længst vist sig at være ubegrundede. ”Europahæren” som skræmmebillede med fælles værnepligt og kaserner i Bruxelles har ikke set dagens lys, ligesom EU i dag helt åbenlyst er en partner og ikke en konkurrent til NATO. Forbeholdet betyder, at Danmark må afstå fra at deltage, alene fordi aktionerne gennemføres under ledelse af EU. Danmark kan f.eks. sende fly til Mali, men ikke bidrage, når EU træner soldater eller koordinerer indkøb i Forsvarsagenturet.

21


EN FÆLLES UDENRIGSTJENESTE, DER LEVERER RESULTATER En styrkelse af Europas stemme kræver, at EU får væsentligt mere ud af den Fælles Udenrigstjeneste. Udenrigstjenesten skal ikke alene koordinere EU’s fælles indsats, men også komme EU-borgerne til gavn i udlandet.

 EU skal høste stordriftsfordelene ved Den Fælles Udenrigstjeneste. Som det er i dag, bruger alle medlemsstater store beløb på at indkøbe dyrt udstyr for at kunne udstede pas og Schengenvisum. Det er Venstres mål, at disse opgaver på sigt samles hos Den Fælles Udenrigstjenestes delegationer rundt i verden, ligesom det skal være Udenrigstjenesten, der koordinerer hjælpearbejdet for europæiske borgere i forbindelse med f.eks. en tsunami eller jordskælv i Asien.

 For at EU’s medlemslande kan få maksimalt udbytte af Den Fælles Udenrigstjenestes globale netværk af repræsentationskontorer, skal de omdannes til ”ambassadehoteller”, hvor medlemsstater kan leje sig ind og placere deres nationale ambassade. Det vil styrke koordinationen mellem EU og medlemsstaterne, men naturligvis også sikre, at de nationale udenrigstjenester kan bruge de begrænsede ressourcer mere strategisk.

 EU’s kommissærer inden for det udenrigspolitiske område (EU’s naboskabspolitik, udvidelse, udviklingsbistand, humanitær hjælp, krisestyring, handel og klima) skal alle koordinere deres arbejde med EU’s udenrigsrepræsentant. Kun på den måde kan EU’s mange forskellige instrumenter, lige fra handel over diplomati til krisestyring, tænkes sammen og dermed få større gennemslagskraft.

EN FRIHEDSORIENTERET UDVIKLINGSBISTAND Udviklingsbistand er en vigtig løftestang til at fremme frihed og demokrati og bekæmpe korruption i udviklingslandene. Men det kræver, at medlemsstaterne rent faktisk afsætter flere midler, og at EU i langt større omfang stiller krav til modtagerne.

 Venstre vil arbejde for, at alle EU’s medlemslande lever op til forpligtelsen om at bidrage med 0,7 pct. af deres bruttonationalindkomst til udviklingsbistanden.

 Venstre vil indføre et frihedsprincip, så bistanden først og fremmest bruges til at styrke frihedsrettighederne. Uden frihed, ingen vækst. EU skal derfor stille langt flere krav til modtagerlandene om at gennemføre politiske reformer, der styrker frihedsrettighederne og gavner civilbefolkningens deltagelse i det politiske liv. Omvendt skal EU føre en hårdere kurs over for lande, der udvikler sig i negativ retning. Dette frihedsprincip bør også omfatte hjælpen til EU’s naboer mod syd og øst.


 Økonomisk vækst og større frihed til den enkelte går hånd i hånd. Den bedste udviklingshjælp er derfor frihandel og initiativer, der bidrager til væksten, som sikring af den private ejendomsret. EU skal åbne sit marked for verdens fattigste lande og dermed satse på hjælp til selvhjælp.

 Der er omkring 10 millioner flygtninge og op mod 25 millioner internt fordrevne mennesker i verden. Mere end ni ud af ti flygtninge bor i udviklingslande. Alt for mange af dem lever i skyggen af en uvis og usikker fremtid. Derfor skal EU styrke indsatsen i nærområderne. For de penge, der benyttes til at hjælpe en enkelt flygtning i f.eks. Danmark, kan man groft sagt hjælpe 100 flygtninge i nærområdet.

STYRK DEMOKRATIET OG FRIHEDSRETTIGHEDERNE I EUROPA Troværdighed på udebane kræver, at vi selv lever op til de demokratiske normer og værdier på hjemmebane. Hidtil er EU gået ud fra, at nye medlemsstater efter optagelsen per automatik ville overholde de demokratiske spilleregler. Desuden har man opfattet det som en selvfølge, at gamle medlemsstater respekterer presse-, informations- og ytringsfriheden. Erfaringer fra de senere år viser imidlertid, at demokrati heller ikke kan tages for givet i Europa.

 I dag har medlemsstater kun ét redskab i værktøjskassen over for lande, der bryder de demokratiske principper. Det er dog så radikalt, at det sjældent vil blive brugt og indebærer, at medlemsstater får suspenderet deres medlemskab. Venstre vil indføre en ny model med flere værktøjer, så EU gradvist kan øge presset på en medlemsstat, der ikke overholder de fundamentale frihedsrettigheder, f.eks. ved at fratage den økonomisk støtte.

 EU skal udstyres med en ombudsmand for presse-, informations- og ytringsfrihed. Ombudsmanden skal monitorere medlemsstaternes håndtering af ytringsfriheden og indgå i dialog med medlemslandene om bl.a. medie- og presselovgivning.

 Optagelsen af de central- og østeuropæiske lande er én af EU’s største succeser. Sammen med NATO-medlemskabet har optagelsen virket som en demokratimotor. Venstre er af den opfattelse, at udsigten til at blive medlem af EU også fremadrettet vil styrke demokratiet og forebygge konflikter i EU’s umiddelbare nærområde. Udvidelsen skal derfor fortsætte, men kravene skal skærpes. Det gælder ikke mindst evnen til at administrere og håndhæve EU’s lovgivning og effektivt bekæmpe korruption.

23


UDFORDRING 5: FOLKELIG FORANKRING Ikke mindst på grund af gældskrisen og den høje arbejdsløshed har mange europæere generelt lav tillid til politikere – både hjemme og i Europa. I medlemsstaterne kommer frustrationen til udtryk ved bl.a. medvind til ekstremistiske bevægelser og lave stemmeprocenter til valgene. Dertil kommer, at EU ofte associeres med gæld, store regninger og overregulering, ligesom mange opfatter EUsystemet som lukket og langt væk. På trods af at Europa-Parlamentet ved hvert valg har fået mere magt, har færre og færre vælgere fundet vej til stemmelokalerne. Den manglende opbakning og lave tillid til de politiske løsninger er måske den mest alvorlige trussel, Europa står overfor. Vejen ud af krisen vil kræve nye tiltag, der kun kan gennemføres med folkelig opbakning. Skal frustration og skepsis overvindes, kræver det mere end ét Europa-Parlamentsvalg med høj stemmedeltagelse. De politiske systemer skal i højere grad levere konkrete svar på befolkningernes problemer og EU’s udfordringer. For Venstre er hovedvejen til en styrkelse af den folkelige forankring derfor ikke en svækkelse af EU, men et bedre og mere effektivt EU, der er i stand til at levere løsninger. Som en konsekvens heraf bør de nationale regeringer og politikere engagere sig langt mere i EUdebatten, så EU’s reelle indflydelse og betydning afspejles af den hjemlige debat. Det kræver også en fornyelse af debatten, så nye generationer ikke udelukkende præsenteres for den gamle fortælling om fredens projekt, men også om Europas rolle i verden i det 21. århundrede. Derudover må vi også debattere konsekvenserne ved at stå uden for samarbejdet langt mere, end vi gør i dag, hvor EU ofte indtager rollen som syndebuk for upopulære nationale beslutninger frem for at fremstå som en løsning på medlemsstaternes problemer. Figur 5: Svigtende tillid til de politiske institutioner i Europa

Kilde: Kommissionens Eurobarometer 2012 ”Public Opinion in the European Union”.


VENSTRES LØSNINGER GRÆNSER FOR POLITIK Kvindekvoter, skolefrugtordninger og forbud mod salg af løs snus er alle eksempler på EU-politik, som reelt ikke har en europæisk merværdi. Disse brud på EU’s nærhedsprincip irriterer og fjerner opmærksomheden fra EU’s hovedprioritet, at få Europa ud af krisen.

 EU’s nærhedsprincip skal styrkes ved et årligt nærhedscheck, så EU’s ministre og EuropaParlamentet en gang om året vurderer, om Kommissionens kommende arbejdsprogram samlet set er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. I dag fungerer nærhedschecket ikke som en reel lovgivningsbremse, da sagerne blot vurderes enkeltvis og ikke ud fra en samlet politisk prioritering af, hvad EU skal bruge kræfterne på.

 For at styrke arbejdet med nærhedsprincippet udpeges en ”nærheds-kommissær”, der skal indgå i tæt dialog med ikke mindst de nationale parlamenter. I dag svarer Kommissionen uhyre kortfattet på de nationale parlamenters vurderinger af, om et lovforslag er imod nærhedsprincippet. En ny nærhedskommissær skal ligeledes internt i Kommissionen have et tværgående ansvar, således det sikres at ny EU-lovgivning overholder nærhedsprincippet.

EFFEKTIV ADMINISTRATION, BEDRE STYR PÅ PENGENE OG ENS REGLER FOR ALLE Tilliden til EU svækkes, når der kommer historier om, at der langt fra altid er styr på EU’s penge og administration. Det samme gør sig gældende, når virksomheder oplever, at konkurrenter i nabolande får en konkurrencefordel ved ikke at overholde EU-reglerne.

 Venstre vil arbejde for, at Kommissionen bliver en langt mere moderne og effektiv administration. Europa-Parlamentet skal forpligte den nye Kommission til at gennemføre en gennemgribende administrationsreform. Klare effektmål og specifikke krav om europæisk merværdi skal gennemsyre Kommissionens arbejde. Det gælder ikke mindst EU’s mange fonde, hvor projekter ofte blot ser dagens lys, fordi der kan opnås finansiel støtte – og ikke fordi de løser et konkret problem.

 Intet lovforslag må fremsættes, uden at Kommissionen har gennemført et systematisk konkurrenceevne-check.

 Den nye Kommission må langt mere strategisk forholde sig til, at EU mister folkelig forankring ved, at virksomheder og borgere oplever, at nogle lande snyder på vægten og reelt ikke overholder de fælles spilleregler. Venstre vil arbejde for, at der oprettes en klageinstans for

25


virksomheder, og at manglende overholdelse af reglerne inden for landbrugspolitikken ophøjes til et satsningsområde.

DE FOLKEVALGTE SKAL STYRKES EU’s fælles udfordringer kræver fælles løsninger. Men beslutninger må ikke tages hen over hovederne på befolkningerne uden mulighed for at påvirke dem. Helt grundlæggende mener Venstre, at EUpolitik skal vedtages og kontrolleres af folkevalgte i Europas parlamenter. Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter indgår i en arbejdsdeling, hvor Europa-Parlamentet primært skal holde snor i Kommissionen og er medlovgiver, mens de nationale parlamenters hovedopgave er at kontrollere deres nationale regeringer, når de træffer beslutninger i Bruxelles. Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter er således hinandens tætte samarbejdspartnere og skal derfor sikres bedre muligheder for samarbejde og udveksling af informationer.

 Venstres tommelfingerregel er, at øget kompetence til Kommissionen skal gå hånd i hånd med en tilsvarende styrkelse af Europa-Parlamentets kontrolmuligheder. I forbindelse med oprettelsen af bankunionen og den generelle styrkelse af EU’s økonomiske samarbejde vil Venstre arbejde for, at Europa-Parlamentet får mulighed for at kontrollere Kommissionen og det fælles banktilsyn i den Europæiske Centralbank.

 Modsat Danmark er det langt fra alle nationale parlamenter, der kontrollerer deres nationale regering, når ministrene lovgiver i Bruxelles. For Venstre er det afgørende, at alle nationale parlamenter inddrages systematisk, når Kommissionen og en regering diskuterer, hvordan et land skal leve op til de skærpede spilleregler inden for det økonomiske samarbejde. Det såkaldte europæiske semester (de første 6 måneder hvert år) skal derfor modsvares af et nationalt semester (6 måneder hvert år), så den økonomiske politik forankres i de nationale parlamenter.

 De nationale parlamenter skal i fællesskab have mulighed for at opfordre Kommissionen til at fremlægge et lovforslag, ligesom Europa-Parlamentet har det. Forslag skal indgå i det årlige nærhedscheck.

 Europa-Parlamentet hører naturligt til i Bruxelles, og rejserne til Strasbourg er et enormt spild af ressourcer. Venstre vil blive ved med at presse stats- og regeringscheferne til at sikre Parlamentet ét hjemsted.

LØSNINGERNE SKAL HAVE FØRSTEPRIORITET De sidste årtier har stået i traktaternes tegn. Enten har EU lige afsluttet en traktat eller sat en ny i værk. I Venstre er vi, ikke mindst i lyset af den økonomiske krise, altid villige til at se på den fælles værktøjskasse, som er EU’s traktatgrundlag. Men helt grundlæggende mener vi, at det ikke er manglende traktatmæssige redskaber, der blokerer for Løsningernes Europa, men derimod politisk vilje. Hovedopgaven for Venstre i Europa-Parlamentet er derfor at sikre et Europa i fremgang med global indflydelse, og ikke langtrukne diskussioner om EU’s traktatgrundlag.


VENSTRES HOVEDPRINCIPPER FOR EU VENSTRE ØNSKER ET EU DER  bygger på et frivilligt, men tæt og

forpligtende samarbejde mellem suveræne og demokratiske europæiske stater.

 har effektive institutioner, der sikrer, at retten går forud for magten, så store lande og virksomheder ikke kan dominere pga. deres størrelse. EU’s administration skal præges af åbenhed.

 fremmer den frie konkurrence og frie

handel, så monopoler og karteller ikke får lov til at snyde forbrugerne eller hindre udviklingen af en konkurrencedygtig økonomi.

 bygger på økonomisk ansvarlighed, hvor medlemsstater sætter tæring efter næring og værner om Europas konkurrenceevne.

 respekterer nærhedsprincippet, så

 sikrer den frie bevægelighed, så varer,

 er åbent for alle europæiske lande, der

 optræder samlet i internationale

beslutninger træffes så tæt på borgerne som muligt, og EU koncentrerer sig om grænseoverskridende og globale problemer. opfylder de politiske og økonomiske betingelser for medlemskab.

borgere og arbejdskraft ikke hæmmes af formelle barrierer, og der sikres gode muligheder for at søge beskæftigelse i alle erhverv i samtlige EU-lande. sammenhænge og derfor sikrer, at der bliver lyttet til europæiske værdier og erfaringer.

Kilde: Fra Venstres Principprogram

27


Venstres Landsorganisation Søllerødvej 30, 2840 Holte Tlf: 45802233 venstre@venstre.dk venstre.dk

Løsningernes Europa  

Dette er Venstres EU-program 2014-2019. Det blev vedtaget på Venstres Landsmøde 5. oktober 2013. God fornøjelse Jens Rohde

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you