Issuu on Google+

Playmobil Avisen

Playmobil Avisen - Første årgang - Nr.1

Gigantkup på Aksels værelse

Flere hundrede kroner forsvundet i dristigt og frækt børneværelseskup. Playmobil-politiet har aldrig kendt mage - hvor frækt !.. udtaler de.

De tre forbrydere er her fanget af værelsets overvågningskamera. De er i færd med at fjerne en femhundredekroneseddel. Kort efter forsvandt de tre i stor fart i en grå Playmobil sportsmodel.

I går ved nattetide skete der et ualmindeligt frækt og dristigt kup fra Aksels sparekasse. I nattens mulm og mørke sneg tre skumle playmobilskurke sig ud af deres opbevaringsboks, og lavede et kup mod Aksels grønne Sparekasse. Kassen blev brudt op med skærebrænder

og koben, hvorefter flere hundrede kroner, heriblandt en særlig værdifuld femhundredekroneseddel, blev fjernet. Forbryderne er gamle kendinge af Playmobilpolitiet. Ifølge kilder i Playmobilpolitiet skulle det dreje sig om de tre playmobil-vaneforbrydere Palle, Polle og Pølle

fortsættes næste side


Playmobil Avisen - Første årgang - Nr.1 Fortsat fra forsiden...

“Det er ikke første gang at de laver narrestreger” - udtaler playmobil-politiet , som allerede i nat indledte en intensiv jag på de tre forbrydere med motorcykler og patruljevogne. “Der er opsat vejspærringer ved stuen, kontoret og køkkenet og det er kun et spørgsmål om tid før vi fanger dem. Så skal de få sig en lærestreg, skal de..”. “Når Aksel kommer bliver det sagt, ja det gør, og så vanker der nok en tur i Fangeskabet, eller også kommer de op at hænge” - slutter politiet. En af Playmobilpolitiets motorcykler på patrulje

MonsterBaby slår til igen !

eller i opbevarings-boksen” siger Pedro og fortsætter: “Der er også dem der siger, at monsteret engang har sat sig på politistationen, så den blev helt flad, men jeg ved ikke om det passer”.

Det frygtelige uhyre - ved navn “Monsterbabyen” har nu igen angrebet flere uskyldige playmobilmænd.

Efter weekenden er der indløbet rapporter om det væmmeligt uhyre “MonsterBaby”, som nu igen har angrebet uskyldige playmobilmænd. Senest var det Pedro det gik ud over. “Jeg lå bare på børneværelsets gulv og fik mig en lille lur, da uhyret pludselig kom trampende og skreg mam mam - mam mam. Så tog det mig, og puttede mit hoved i munden. Herefter husker jeg ikke mere, for jeg besvimede af skræk - siger Pedro”. Avisen har talt med flere playmobiler, som er blevet overfaldet af uhyret, og de fortæller alle den samme historie om uhyret og dets frygtelige mam mam-skrig. Det gælder om at gemme sig på øverste hylde

PlaymobilAvisens fotograf har her snuppet et billede af MonsterBabyen, lige da den skal til at æde en uskyldig playmobilmand


Playmobil Avisen - Første årgang - Nr.1

Forbryder siger undskyld

Jeg skal aldrig gøre det mere, bare jeg får lov at komme ned - udtaler ophængt forbryder “Nu har jeg hængt hér i over en uge, og jeg er ærligt talt ved at blive en smule svimmel, og jeg har også fået hovedpine” udtaler Playmobil Per. Han har været ophængt i badefor-hængets stang på badeværelset Elstedhøj nr. 1 i over en uge nu. Ophængningen er efter sigende en straf, fordi Per skulle have slået hele Playmobilpolitistyrken ihjel og efterfølgende skulle han have sprængt politistationen i luften. “Jeg er ked af, at jeg kom til at slå politiet ihjel, men det var dem som begyndte. Jeg vil godt sige undskyld alligevel, bare jeg får lov at komme ned” udtaler Per og fortsætter: “Det dér med politistationen som blev sprængt i luften var altså slet ikke mig. Det var en kæmpestor baby, som satte sig på den”. “Vi har ganske rigtigt fået rapporter om en såkaldt monsterbaby ved navn Karl, som det sidste halvandet år har hærget børneværelset og det omkringliggende område, men vi kan ikke på nuværende tidspunkt forbinde politistationens ødelæggelse med monsterbabyen” - udtaler playmobilpolitiets talsmand Flemming, som først nu er ved at komme sig over at være blevet dræbt af Per. “Man vænner sig efterhånden til det, selv om det selvfølgelig aldrig er særlig rart, sådan at blive dræbt” - udtaler Flemming. “Der er bred enighed i politiet om, at det er lige strengt nok, at Playmobil Per skal hænge med hovedet nedad så længe”

Undskyld - jeg gør det aldrig igen... bare jeg må komme ned” - udtaler Playmobil Per

Han har jo sagt undskyld, og jeg tror faktisk godt vi kan nå ham med den lange stige på brandbilen” - siger en af playmobil-brandmændene, og fortsætter: “Dén stige kan nå helt op til slikskabets øverste hylde, så at få Per ned igen skulle være en ret let opgave.


Playmobil Avisen - Første årgang - Nr.1

Styrtede i afgrunden !

Playmobilmanden Phillip styrtede flere meter ned fra terrassen, men blev straks efter reddet....

Sent på eftermiddagen sidste søndag, bedst som han blev leget med ude på terrassen, kom Phillip ud for en skrækkelig ulykke. Aksel fumlede et øjeblik, og i samme nu styrtede Phillip flere meter ned i afgrundens dyb, og landede i Karens have. “Det kunne have gået rigtigt galt, tænk hvis Karen havde slået græs eller sådant noget, så var jeg kommet virkeligt meget til skade, men heldigvis blev jeg straks reddet op af Aksel og Far” - siger en lettere rystet Phillip. Ugen igennem har Phillip været under lægelig opsyn af den dygtige Playmobildoktor Poul.

Phillip ses her I umiddelbar nærhed af nedstyrtningsstedet, hvor han får sig en sludder med lægen Poul. Bemærk de mange bandager. “Han skal nok komme sig, bare han får rigeligt med ro og hvile - udtaler den dygtige læge Poul. “Puha ! der er lang ned”.

Phillip hviler sig i en stol på terrassen et par dage efter sit frygtelige styrt. Han har allerede smidt et par af bandagerne, og er i meget bedre humør.

Det er allerede den anden nedstyrtningsulykke indenfor bare to uger. Tidligere i samme weekend er en anden palymobilmand faldet ned i Karens have, men heldigvis blev også han reddet op igen. Karen er en flink dame. “Hvis der er flere playmobiler, som skvatter ned i min have, kan i bare hente dem op igen, også selv om jeg ikke er hjemme”, har Karens sagt til Aksel. Terrassen er et godt og sjovt sted at lege med playmobiler, men samtidigt farligt. “Det er en godt ting, at Aksel godt tør hente os i Karens have” siger Phillip og fortsætter: “Han er godt nok lidt genert, men han gør det alligevel, og det er heldigt, for det er lidt svært for vores playmobilambulance at kom-me ned af trapperne, og vi kan ikke åbne døren selv - han er god nok ham Aksel....”


Playmobil Avisen - Første årgang - Nr.1

Han er for sej..... ! Playmobilmanden Preben er bare den sejeste. Han springer med faldskærm fra svimlende højder. “Jeg begyndte med at springe fra køkkenvinduet og jeg var godt nok lidt nervøs de første par gange, men nu har jeg både sprunget fra anden sal, og fra tårnet på byggelegepladsen” udtaler Preben, som egentlig er Playmobilrøgdykker, men har skiftet job til faldskærmsmand, “iltmasken og hjelmen passede sådan set fint til jobbet som faldskærmsspringer, så Aksel besluttede, at jeg skulle skifte job” siger Preben og fortsætter : “Jeg startede med en skærm af en lidt tungere type af mærket “Fars hjem-melavede”, den var konstrueret af en stofble, og var noget tung i det. Jeg er så senere skiftet til en meget lettere og smartere model af mærket “Fars hjemmelavede igen” denne gang lavet af en indkøbspose fra Brugsen. Den svæver meget bedre, men det kan såmænd også være en smule farligt”. Preben fortæller om hans femte spring fra anden sal, som nær var gået galt. På grund af den nye og lette skærm svævede han lidt ud af kurs, og blev hængende på hoveddørens udhængstag, hvorfra Aksel ikke kunne nå ham : “Det var duleme lige ved at blive lidt uhygge-ligt dér, men heldigvis kunne jeg nås med en kost fra vinduet på første sal”. På spørgsmålet om hans frem-

Preben i flot stil - denne gang dog ikke fra anden sal, men blot i et mindre spring fra loftet af lejligheden Elstedhøj nr.1

tidsplaner svarer Preben : “Jo ! jeg havde egentligt gået og spekuleret på om ikke jeg skulle tage det store spring fra Statsbibliotekets Bogtårn (dér hvor Far arbejder), men det siger Far er alt for risikabelt med trafikken nedenfor. Jeg kunne jo risikere at lande lige foran bussen, eller måske blive hængende på en af de mange cykler, men mon så ikke Aalborgtårnet var en ide” slutter han.


Playmobil Avisen - Første årgang - Nr.1

Og vejret - Der har de seneste uger været lyst og dejligt i stuen og på børneværelset. Solen har skinnet på terrassen. Om morgenen er der solrigt og lunt i køkkenet. Udenfor kan man også lege med Playmobil, men man skal lige huske at tage dem med ind igen. Man skal tage sig i agt for at falde ned i Karens have, da hun ret tit slår græs for tiden. Vi håber at det gode vejr fortsætter i mange weekender endnu.

Redaktionen anbefaler alle playmobiler, at benytte regnvejrsdage til at se den store dreng på Aarhus Kunstmuseum. Han er kæmpestor. Aksel har allerede været der.

Vejret har den seneste weekend været super dejligt. Terrassen har været varm og solrig. Her ses en playmobilfamilie på terrasse-skovtur.


Playmobilbladet_1