Page 1

Heksen Winnie

ISBN 978-87-7151-009-6

9 788771 510096

Winnie ordner alt

er i nærheden. Især hvis det drejer sig om skolemad, gør-det-selv-projekter, kælne kæledyr og underlige ugler…

Laura Owen og Korky Paul

Det kan kun gå galt, når

Laura Owen og Korky Paul

e i n n i Wordner alt


Har du læst

Spørg hos din boghandler Følg Winnie & Wilbur på Facebook: www.facebook.com/WinnieOgWilbur

Du kan også lege og spille med Winnie og Wilbur på nettet: www.winnie-the-witch.com


e i n n i W ordner alt!


Winnie ordner alt Originaltitel: Winnie the Twit Laura Owen (tekst) og Korky Paul (illustrationer) Oversat af Tina Sakura Bestle isbn 978 87 7151 009 6 Illustrationer © copyright Korky Paul, 2009 Tekst dansk udgave © copyright Jensen & Dalgaard, 2013 Winnie ordner alt er oprindelig udgivet på engelsk i 2009. Denne oversættelse udgives efter aftale med Oxford University Press Winnie ordner alt was originally published in English in 2009. This translation is published by arrangement with Oxford University Press Sats og tilrettelægning: Jensen & Dalgaard Tryk: ScandinavianBook

Jensen & Dalgaard www.Jensenogdalgaard.dk


Laura Owen og Korky Paul

e i n n i Wordner alt! Oversat af Tina Sakura Bestle


Indhold

Winnies

perfekte kĂŚledyr 7

Woirndnneriealt 29


Winnie laver skolemad 53

Ă…-ĂĽh, Winnie 75


6


Winnies perfekte kæledyr

Wilbur lå og varmede sig i solen foran døren, da Winnie kom løbende. ”Wilbur!” sagde hun. ”Åh, Wilbur, der er flyttet en kæmpemand ind inde ved siden af, han er så stor som en bjørn! Og så er han uhøflig som en abekat! Han sagde, jeg så pjusket ud!” Wilbur åbnede det ene øje, så på Winnie og lukkede så øjet igen. ”Leg lidt med mig,” sagde Winnie.

7


”Så jeg kommer til at tænke på noget andet end den uhøflige mand. Det er det, gode kæledyr gør.” Wilbur gabte. Han rejste sig ufattelig langsomt, skød ryg, strakte sine ben og faldt så sammen i en søvnig klump igen. ”Du er lige så doven som et mæt firben, der soler sig!” sagde Winnie. ”Kom nu, så spiller vi tennis, Wilbur!”

8


Winnie skyndte sig ind. Krabbede sig gennem køkkenet. Bumpede på numsen gennem bryggerset. Ormede sig gennem ormefarmen. Hoppede gennem edderkoppehulen. Så nåede hun ud i gangen, hvor hun åbnede en lille dør under trappen, og så faldt … ALT ud! ”Der var den jo!”

9


Winnie kastede sig over stakken. Først hev hun noget gråt og nusset frem. Så fandt hun noget, der lignede en stor ske med huller i, og noget andet der lignede en muggen appelsin. Hun smuttede ud på toilettet … og da hun kom ud, så hun … æh, sådan her ud …

10


Winnie krabbede, bumpede, hoppede, ormede sig ud igen. ”Hva’ si’r du så, Wilbur?” Wilbur lagde bare poterne over øjnene. Winnie fik bolden til at hoppe rundt omkring Wilbur. Boing, boing. ”Kom nu,” sagde hun. ”Nu skal vi lege!” Wilbur sad bare helt stille. ”Ej, hvor er du kedelig,” sagde Winnie. ”Så leger jeg bare med magi, hvis du ikke gider.”

11


Winnie pegede på ketsjeren og bolden med sin tryllestav. ”Abracadabra!

Abracadabra! Abracadabra!” råbte hun. Og straks svævede der tre ketsjere og tre bolde i luften. Ketsjerne skød boldene over til Winnie.

12


Winnie fægtede med sin egen ketsjer, op ”Ups!”, ned ”Hov!” og rundt omkring ”Argh!”, men hun ramte ikke en eneste gang. ”Av! Av! Åh! Hold op!” råbte hun. ”Fy for pyffer!” sagde hun. ”Der er bare ingen, der er søde ved mig i dag. Ikke engang min egen tryllestav!” Winnie kastede tryllestaven ind i en busk, men et øjeblik senere kom tryllestaven tilbage … i munden på en hund.

13


Hunden luntede hen til Winnie. Så smed den tryllestaven foran hende, smilede fjollet og logrede med halen.

”Hvor kom du fra?” sagde Winnie. ”Skal jeg kaste den igen?” Winnie kastede tryllestaven igen og igen og igen. Og hver gang kom hunden tilbage med den og logrede lykkeligt. Winnie kastede også med bolden.

14


”Hent den!” Og straks kom hunden tilbage med bolden. ”Sikke en klog hund! Så du det, Wilbur? Er det ikke bare den klogeste hund?” ”Mjau-ai,” sagde Wilbur. ”Kan du ikke lide ham?” sagde Winnie. ”Det kan jeg. Jeg kan virkelig godt lide ham. Lad os spise frokost sammen.”

15


Så gik de ud i køkkenet. Wilbur prikkede til hunden og blinkede. Så pegede Wilbur på en pakke sildekiks. Wilbur nikkede i retning af Winnie. Hunden smilede og nikkede og logrede. Så tog den æsken med kiks i munden og gik over til Winnie med den.

16


”Er det til mig?” sagde Winnie uden rigtigt at se, hvad det var. ”Årh, er han ikke bare en sød hund, Wilbur?” Winnie stak hånden i æsken og kom en kiks i munden. ”Adr, badr!” sagde Winnie. ”Føj! Fy for pyffer! Sildekiks! Jeg hader sildekiks!” Hun hoppede omkring og skar ansigter og stak tungen ud af munden. Hunden gemte sig under bordet.

17


Wilbur skød brystet frem og smilede. Så lavede han en bakke med alle Winnies yndlingssnacks. Sprøde orme. Brændenælde-sandwich. Sneglesmoothie. ”Mmm!” sagde Winnie. ”Det er jo dig, der er den klogeste, Wilbur. Du ved præcis, hvad jeg kan li’!” Men hunden stak en pote frem og … BAM-BAM-BAMMELAM, dér lå katten og bakken.

18


”Splat,” sagde det, da smoothien ramte, og de sprøde orme regnede ned over Winnie. ”Ej, Wilbur, du er jo klodset som et tusindben på skøjter!” råbte Winnie.

Wilbur og hunden havde travlt med at række tunge ad hinanden. Men så sagde Winnie, ”Neeej, jeg har lige fået den mest fortrylleryllende idé.” Helt glad var hun. ”Kan I gætte, hvad det er?”

19


Både hunden og katten rystede på hovedet. ”Det er indlysende!” sagde Winnie. ”Katte er kloge, og hunde gør, som man siger. Jeg vil have et kæledyr, der kan begge dele, så jeg skal da ha’ en kund.” ”Bjæf,” sagde hunden. ”Miau,” sagde Wilbur. Og så skyndte de sig over mod døren, men Winnie viftede allerede med tryllestaven. ”Abracadabra!” Magien gnistrede i luften, og et øjeblik efter stod der en … kund.

20


”Perfekt!” sagde Winnie. Men kunden var ikke perfekt. Den hoppede op i gardinerne og flænsede dem. ”MIAUUUU-VOV-VOV!” Gnaske, flænse.

21


Winnie rakte hånden frem. ”God kund,” sagde hun. Men kunden hvæsede af hende. Så løftede den det ene ben og tissede på hendes fod. ”Uf! Slemme kund!” sagde Winnie. Kunden hoppede op i køkkenvasken og så hoppede den ud af vinduet, ud i haven. Den begyndte at grave i jorden. ”Kom tilbage!” råbte Winnie.

22


Kunden hørte ikke efter. Den gravede et stort hul. Den rullede sig i mudder. Så satte den sig og løftede det ene ben og slikkede mudderet af. Så snusede den til Winnies numse og sprang op ad Winnie med mudderpoter og kradseklør. ”Ned med dig!” sagde Winnie. ”Sit! Slemme kund! Hjælp mig, Wilbur!”

23


Men Wilbur var der jo ikke. Åh du godeste, tænkte Winnie. Den her kund er jo ikke det bedste fra en hund og det bedste fra en kat. Det er det værste fra dem begge to! ”Hvor er tryllestaven? Jeg vil have min Wilbur tilbage.” Winnie fik øje på tryllestaven, der lå på jorden. Kunden så den også og spurtede over mod tryllestaven med klik-klakkende tænder!

24


”Det er min tryllestav!” råbte Winnie og kastede sig ud efter den i et fantastisk spring, op og hen og ned, og snuppede tryllestaven og svang den – ”Abracadabra!” – lige da kunden skulle til at bide den midt over. Og så stod Wilbur der og så overrasket, men glad ud. Og der var hunden. Den luskede af sted ned ad indkørslen. 25


”Pjuske!” lød en tordenstemme. Winnie lagde hænderne på hofterne. ”Ej, nu er det den ubehagelige mand igen,” sagde hun. ”Frørumper og rønnebær, ubehagelig, det er han!” Men hunden sprang op ad manden, mens den logrede og gøede. ”Pjuske,

min kære Pjuske!” lo

manden.

26


Så smilede Winnie. ”Åh, Wilbur!” sagde hun. ”Det er jo hunden og ikke mig, der er pjusket! Så er der alligevel ikke noget galt med mig. Og slet heller ikke noget galt med dig. Giv mig en mysser, Wilbur!”

27


Heksen Winnie

ISBN 978-87-7151-009-6

9 788771 510096

Winnie ordner alt

er i nærheden. Især hvis det drejer sig om skolemad, gør-det-selv-projekter, kælne kæledyr og underlige ugler…

Laura Owen og Korky Paul

Det kan kun gå galt, når

Laura Owen og Korky Paul

e i n n i Wordner alt

"Winnie ordner alt" af Laura Owen og Korky Paul  

Læseprøve fra "Winnie ordner alt" skrevet af Laura Owen og illustreret af Korky Paul. Oversat af Tina Sakura Bestle. Udgivet af Jensen & Dal...

Advertisement