Page 1


Mette Vedsø Aarhus for altid En bog i serien Tove tænker Omslag og illustrationer: Stine Illum Copyright © Mette Vedsø, Stine Illum og Jensen & Dalgaard, 2018 isbn 978 87 7151 366 0 Tryk: ADverts

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Jensen & Dalgaard www.jensenogdalgaard.dk

2


M ette Vedsø

Aarhus for altid

En bog i serien Tove tĂŚnker

3


4


Aarhus for altid for der bor Bex, og der bor Lulu. Aarhus er kærlighed, sådan er det! Eller. Er det? Godt der er en Grauballemand på over 2000 år. Han har set det meste, ham kan man regne med. En Grauballemand ved besked.

5


6


S nart afgang »Hvordan var det nu med dig og Bex?« spørger Tove på vej ned mod perronen. Mor styrer den lille rullekuffert, og Tove bærer posen med madpakken i. »Hun var min barnepige, da jeg var lille,« siger mor, »hun vadede det halve af Aarhus tyndt med mig i barnevognen.« »Ja, ja, det ved jeg.« »Hun var den bedste barnepige i hele Aarhus.« »Du plejer at sige i verden,« siger Tove. »Nå ja, det er sandt,« smiler mor. Tove er glad for, at mor har holdt kontakten med Bex, for det betyder at Tove, helt alene, tager til Aarhus hvert efterår og besøger hende. »Glæder du dig ikke også til at se Lulu?« spørger mor. »Lu-lu,« siger Tove med rund mund. »Tænk hvis jeg hed To-to.« Lulu bor i samme hus som Bex, og hver ferie er 7


de to uadskillelige fra start til slut. Selvfølgelig glæder Tove sig! Mor ser på uret. »Fem minutter,« siger hun. »Toget må snart komme.« Et ældre par står ved siden af. De smiler til Tove, og Tove smiler tilbage, de skal måske også til Aarhus. »Pas godt på dig selv,« siger damen til manden. Hendes stemme knirker som en gammel havelåge, manden nikker. »Du ringer ved Storebælt, lover du det?« Manden nikker og giver hende et kys midt på munden. Hold da op! Tove vender hovedet væk, hun tør ikke kigge for alvor, alligevel ser hun en gammel hånd, der stryger en gammel kind. »Jeg er tilbage tirsdag,« hører Tove. »Gudskelov,« lyder det, og så ler de. Deres latter knirker endnu mere. Tove ser på mor. »Hvor er de søde,« hvisker mor. »Gammel kærlighed ruster aldrig.« I det samme ruller toget ind på perronen, dét lyder også gammelt og rustent. Tove hvisker ordsproget inde i sig selv, hun har hørt det før, for de har haft om 8


ordsprog i skolen. Tænk på den overførte betydning, sagde Winnie, men Tove forstod ingenting. Tomme tønder buldrer mest, du skal kravle før du kan gå, ikke kaste med sten når du selv bor i glashus. Ordsprog er ret umulige. »Rust og kærlighed?« siger Tove. »Hvorfor det?« »Det er bare et ordsprog,« siger mor. »Ordsprog er langt ude.« »Hvad mener du?« »Ingen forstår dem alligevel.« Mor trækker på skuldrene. »Hvad betyder det da?« »Ja, hvad betyder det?« Mor studerer billetten og går hen mod Toves vogn. »Hvad betyder det?« »Det er bare noget, man siger.« »Hvorfor?« »Det er vel … ja …« Mor sukker. Ha, mor er også blank, hun forsøger vist at tale udenom. »Det betyder vel, at kærligheden ikke sådan forsvinder,« siger mor så. »Forsvinder?« »Ja, på en måde.« »Nå.« 9


»Kærlighed sætter spor, også selvom tiden går og ting sker.« Tove siger ikke mere, hun klapper helt i. »Ruster ikke,« hvisker hun for sig selv og tænker på en statue, sådan en i marmor, der knejser, selvom den er oldgammel, nej, kærlighed er ikke en tom dåse, eller en ølkapsel der smuldrer og bliver grim. Hun tænker igen på Bex og Lulu, og på at hun faktisk er på vej til Aarhus. »Glæder du dig?« spørger mor. »Din årlige tur til min barndomsby.« Tove gnider sig på blusen – alle de sommerfugle i maven. Dét er i hvert fald et ordsprog, der er til at forstå.

.

10


T il Aarhus Toget kører tværs over marker, så over en bro, og en mere. En lang slange gennem Danmark. Der er ikke meget at lave i kupéen, de fleste taster løs, eller også sover de med halvåben mund. Det er ikke sjovt og se på, så Tove tænker – Aarhus – hun tænker på alt det, hun elsker ved byen! De gamle huse i Den Gamle By, bakkerne og åen. Det fine museum med en regnbuefarvet cirkel på toppen, deroppefra skifter byen farve – en rød by, en gul, en grøn – benene sitrer, fordi der er langt ned. Og så er der skoven og vandet, og selvfølgelig Grauballemanden. Alt det har Aarhus. Aarhus, I love you, tænker Tove. Hun så Grauballemanden sidste år, det var sammen med Bex og Lulu, de kørte på cykel, langt, langt, de havde glemt noget at drikke, og Lulus jakke blev viklet ind i hjulet. Alligevel var det turen værd. Ja, mere end det. Det var noget af det bedste. »Grauballemanden er ældre end Jesus,« fortalte 11


Bex, inden de gik ind i rummet, hvor han lå. Tove rystede på hovedet. Hvordan kunne hun bare påstå det? Et lig, en mose, værsgo’ – 2000 år? »Maskiner kan finde frem til den nøjagtige alder,« fortsatte Bex, og Tove tænkte lidt over det, men det holdt hun op med, så snart hun så ham. Så var 2000 år ét fedt. Så var det bare ham bag glasset. Tove stirrede. Jo, han lignede virkelig et menneske, huden var mørk og skinnende som pudset læder, håret var rødligt, som rust. Farverne havde noget med mosen at gøre, hørte hun, og det var også derfor, han overhovedet var der, det var mosens skyld, at han ikke var rådnet væk. Tove blev suget ind i en tidsmaskine, mens hun stod som naglet til jorden, hun stirrede på den brune fortidsmand – der var forbindelse. Neglene, musklerne, de slanke fingre. Det var, som om han bevægede læberne, det var, som om han hviskede: »Er du ok, Tove?« »Kom nu,« sukkede Lulu. Nogen havde dræbt ham, det fortalte damen, der viste rundt. Videnskabsmænd sagde, at halsen var skåret over fra øre til øre, ja selv hans sidste måltid havde de fundet frem til, for der var byg og havre i maven. Tove så det for sig, ildstedet i jernalderhuset, 12


Grauballemanden med sin sidste skål grød. Han sagde: Jeg går en lille tur, men han kom aldrig tilbage, han kom aldrig hjem igen, det må have været frygteligt for familien, for mon ikke der var en kone og nok også nogle børn, de ventede og ventede, de ledte og ledte, men de fandt ham aldrig. Tove var lige ved selv at græde. »Kom nu,« sagde Lulu igen. »Sådan en indtørret sveske.« Lulu var ikke til jernalder. Hun var heller ikke til museer og slet ikke til byg og havre. Lulu var vild med sin telefon og med at komme hjem igen. Tove håber, de skal derud igen i år. Måske er Lulu blevet mere interesseret, de er jo begge blevet et år ældre. Meget kan ske på et år, det plejer mor altid at sige. »Næste gang Horsens,« lyder det fra højtaleren, og Tove ser ud på en mark med en brun hest. A horse in Horsens, tænker hun og er lige ved at grine. Hun finder mobilen. ”I Horsens,” skriver hun til mor. Hun blev lidt nervøs, lige da toget skulle køre, det kunne Tove se. »God tur,« sagde hun, »og fald nu ikke i søvn.

13


14


15


Skriv nogle beskeder, så jeg ved, du er vågen. Du må ikke ende i Skagen.« »Det skal jeg nok,« sagde Tove. »Ende i Skagen?« »Nej, nej. Skrive til dig.« Mor nikkede. »Bex står på perronen i Aarhus og venter.« »Jeg har altså fløjet alene til London!« sagde Tove. »Ja, ja du er en verdensdame, min skat.« Det lyder cool, synes Tove og tænker på Bex foran toget i Aarhus. Hun er også en verdensdame. »Bex,« siger Tove højt, fordi hun glemmer, hun sidder midt i en kupé og kun er i Horsens. »Hvad?« siger en mand overfor. Tove rødmer. »Jeg er bare sulten,« mumler hun. »Ja, så snakker man med sig selv,« siger manden. Bex. Bex. Bex. Nu siger hun det inde i sig selv. Bex. Hende kan man regne med, hun har rimelig meget tjek på alting, selvom hun er 60! Hun lytter og nikker og siger: »Det har du sikkert ret i Tove. Du er så klog. Og jeg har forresten læst en artikel, se lige her!« Og så er der Lulu, der altid har boet i opgangen

16


og er over to år ældre end Tove, men alligevel er de bedste veninder. Tove ånder på togruden – Tove + Aarhus, skriver hun og laver et hjerte nedenunder. Hun visker T’et ud og skriver L i stedet. Love + Aarhus.

.

17


B ex og Tove Da de går fra stationen, taler Bex om alt det, de skal nå. Grauballe igen, Den Gamle By, gennem Aarhus forfra og bagfra. Hun taler, helt indtil de står ved rådhuset, der hvor de venter på en gul bus, så stopper Bex sig selv. »Sig mig, hvad har jeg dog gang i!?« »Hvad mener du?« spørger Tove. »Vi skal jo også ingenting.« »Ja,« nikker Tove. Bex er helt, som hun plejer at være. »Ingenting er jo det vigtigste. Det er, når der ingenting sker, at ting sker.« Tove slår ud med armene. »Ingenting er alting.« »Min lille filosof,« siger Bex. Og så stirrer de på hinanden med filosoføjne, trutmund, hovedet lidt på skrå og en rynke i panden. »Vi to er så indspiste,« siger Bex. Det ved Tove ikke, hvad er, men hun gemmer 18


gode ord. Hun forestiller sig altid, at hun har et sted dybt inde i kroppen, inde bag lunger og lever, helt som et gammeldags penalhus med rum og elastikker, hvor man sætter blyanter og linealer i spænd. Derinde gemmer hun ord som indspist og vuggevise og liljekonvaller. Og gammel kærlighed ruster aldrig – lige dét er langt som en lineal, det kræver en af de brede elastikker. Er der kærlighed, er der kærlighed for evigt, tænker Tove. Kærlighed forsvinder ikke, for kærligheden er vigtig. Kærlighed er hjertebanken, åndenød, svimmelhed, at besvime, og nogen siger, man kan dø af kærlighedssorg. Selvfølgelig forsvinder den ikke bare sådan. Den er et sted. Altid. »Hvad tænker du på?« spørger Bex. »På Aarhus,« siger Tove. »Og på Den Gamle By.« »Noget mere vildt, det kan jeg da se på dig.« Bex tager hende under armen uden at spørge mere. »Dig og Lulu får det sjovt. Og I kan selv gå i Den Gamle By i år. Der er fri entré for børn under 18.« Det bobler indeni. Hun tænker på de to i de gammeldags butikker som broderiboden og sæbehuset. »Måske skulle jeg være født i gamle dage,« siger Tove. 19


ÂťGodt du ikke er,ÂŤ siger Bex.

.

20


Læs også de to første bøger om Tove

78


Køb dem hos din boghandler eller lån dem på biblioteket 79


Læs også denne bog af Mette Vedsø

Køb den hos din boghandler eller lån den på biblioteket 80


Profile for Jensen & Dalgaard

Mette Vedsø: Tove tænker - Aarhus for altid - Læseprøve  

Mette Vedsø: Tove tænker - Aarhus for altid - Læseprøve  

Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded