Page 1


Mette Vedsø Alene i London En bog i serien Tove tænker Omslag og illustrationer: Stine Illum Copyright © Mette Vedsø, Stine Illum og Jensen & Dalgaard, 2017 isbn 978 87 7151 279 3 Tryk: ADverts, Riga

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Jensen & Dalgaard www.jensenogdalgaard.dk

2

ToveAlene_Content.indd 2

07/02/2017 11.59


M ette Vedsø

Alene i London

En bog i serien Tove tĂŚnker

3

ToveAlene_Content.indd 3

07/02/2017 11.59


4

ToveAlene_Content.indd 4

07/02/2017 11.59


Der bor 10 millioner mennesker i London. Det er 20 millioner arme. 20 millioner ben. London er et mylder. Helt som en skolegĂĽrd i Danmark. Man kan godt vĂŚre alene i et mylder. Det ved Tove. Og det ved Don.

5

ToveAlene_Content.indd 5

07/02/2017 11.59


6

ToveAlene_Content.indd 6

07/02/2017 11.59


M od lufthavnen Mor giver Toves hånd et klem. »Store pige,« siger hun. Toget starter og standser, mennesker stiger af og på. Alle skal et sted hen, ligesom Tove skal et sted hen. Der er også andre med kuffert og ekstra pænt tøj, andre der glæder sig til lufthavn og ny luft et nyt sted. Hovedbanegårdens røde søjler fletter sig sammen i et smukt mønster, en mand går forbi med den rødeste hotdog. Mor viser billet til en kontrollør, så bevæger toget sig igen, og Tove tænker på Elvira. »London er kedelig,« sagde hun i skolen, da Tove fortalte, at hun skulle alene med fly, at hun skulle bo alene hos sin onkel. »Jeg er meget mere til Paris,« sagde Elvira. »Og til hoteller med pool og bar.« De andre piger nikkede, også dem der kun havde været ved Vesterhavet, og Tove sagde … hun sagde … hvad var det nu, hun sagde? Nå nej. Hun sagde ingenting, Elviras øjne var som spidse nåle, der syede 7

ToveAlene_Content.indd 7

07/02/2017 11.59


Toves mund sammen. Kun to minutter senere kom hun i tanke om alt det, hun skulle have sagt. Nu vandt Elvira og Paris. Intet nyt dér. Elvira vinder hver gang. »Tænk, at du skal flyve alene til London,« siger mor, da de kører igennem en tunnel. Måske er det mørkt i 5 sekunder, ikke som i London. I undergrunden. Der tordner toge rundt under jorden uden at komme ud i lyset. Tove tænker på regnorme og muldvarpe og rotter og livet under overfladen. »Tænk, at min pige er så stor nu,« siger mor. Hun fumler med en hvid serviet fra plastikpakken og tørrer sig under øjnene. »Så, så,« siger Tove. »Tænk, at du er så stor nu.« »10,« siger Tove. »Åh ja,« siger mor. Tove tænker, at det er bedst at tale om noget andet, så de snakker om det dårlige vejr og om den sure lugt af våde bukser. »Vejret er meget bedre i London,« siger mor. »Stadig sommervejr.« Tove smiler. »Don sagde, at det ikke har regnet i en hel måned.« 8

ToveAlene_Content.indd 8

07/02/2017 11.59


Don, tænker Tove. Han er slet ikke som hendes andre onkler, dem der går i grimme bukser og griner, klapper sig på låret, snakker om biler og elektriske ting og ih hvor godt med steg og sovs, og hvordan går det i skolen. Sådan er de. Sådan er Don ikke. Han er modsat. Don er London plus så meget andet. Noget der næsten er umuligt at forklare.

,

9

ToveAlene_Content.indd 9

07/02/2017 11.59


S nart afgang Inde i lufthavnen møder de en dame med knold, der hvor de afleverer kufferten. Hun har uniform på. En stram nederdel og jakke i en vigtig farve. En broche med et sølvfly er sat fast over brystet. »Jeg skal følge dig ud til flyet,« siger hun. Hun ligner både en statsminister og en barbiedukke, synes Tove. Damen ser på uret. »Ja, ja,« siger mor og krammer Tove. Krammet bliver til et knug. »Vi ses,« siger hun. Tove nikker. »Vi ses snart,« siger mor igen. Mors øjne er blanke. Åh nej, tænker Tove og hoster. Damen klapper hende på ryggen, det føles rart, så kommer mor også, og de klapper i takt. »Ja, ja,« siger damen og ser på uret igen. Hun tager Toves kuffert, det føles også rart, næsten som om hun har fået en tjener. 10

ToveAlene_Content.indd 10

07/02/2017 11.59


»Så du skal besøge din onkel,« siger hun, da de går op af trapperne. Tove nikker. »Bor han i London?« »Ja,« siger Tove. »Så skal du vel rigtig shoppe,« siger hun, og Tove trækker på skuldrene. Det er ikke så let at fortælle om alt det, hun skal sammen med Don. Mon der findes andre onkler som ham? De findes i hvert fald ikke i alle familier, det er helt sikkert. »Han …,« siger Tove og går i stå, for foran ligger security, der hvor man putter jakker og bælter og mobiler op på et transportbånd, og alting bliver gennemlyst. Uf, det er ikke rart, og så den firkant man skal gå igennem, der bipper, hvis den mærker metal. »Gå du bare,« siger damen. Tove trækker vejret dybt. Træk vejret helt ned i maven, plejer mor at sige, som om det skulle hjælpe, når man er døden nær af skræk. Tove hiver efter vejret, og hun hiver endnu mere, da hun står midt i firkanten og den bipper som besat. Hun har lyst til at stikke af. »Åh nej,« siger hun »Så så,« griner tjek-damen. Hun føler på hendes 11

ToveAlene_Content.indd 11

07/02/2017 11.59


ben og arme, og Tove savner ikke at være alene. Nu er barbiedamen ikke i orden, hun står bare og ser ligeglad ud, mens hun tjekker sin telefon. »Alt fint,« lyder det, og Tove ånder lettet op. De går videre ad evigheds-lange gange, der fører ud mod flyet. »Har du så også kusiner og fætre i London?« spørger damen. Tove ryster på hovedet. Nej, det har hun ikke og heller ikke en tante. Det er bare Don og hende og lejligheden og den kæmpestore by. Det er for besværligt at forklare, at man godt kan have en fest med en onkel, fordi det er en onkel som Don. Hvor skal hun starte, hvor skal hun slutte. Det er umuligt at forklare en dame med uniform, der hele tiden ligner en, som ikke hører efter. Hun dufter også for meget af stærk parfume. Det svier i Toves øjne. Hun glæder sig virkelig til at se Don.

. 12

ToveAlene_Content.indd 12

07/02/2017 11.59


I luften Tove hader tiden inden flystart. Det er uhyggeligt at se den forestilling, de to stewardesser fremfører forrest i flyet. De smiler vildt, da de viser det, alle skal gøre, hvis flyet falder ned, eller hvis der er brand i kabinen. SHIT. Tag vesten på og pust, siger damen. Se efter skilte hvor der står EXIT. Tag masken henover næsen. Det føles sært i maven – en knytnæve, en kølle, en stikkende hårbørste, det føles i hvert fald ikke som sommerfugle, men tiden går, flyveren er klar til at lette, og en ny dame, en stewardesse, sætter sig ved siden af Tove: »Hej,« siger hun. »Jeg passer på dig her i flyet.« Tove smiler, og snart går det stærkt, hun trykkes tilbage i sædet og vupti, flyveren letter, kufferter og rullevogne og tykke mennesker i blå sæder, mindst en million kilo, svæver opad som en gigantisk havmåge og ud over det blå vand. Stewardessen aer hendes arm, men snart får 13

ToveAlene_Content.indd 13

07/02/2017 11.59


hun travlt, hun kanter sig rundt på de smalle gange. Isterninger rasler i plastikglas, hun åbner flasker og samler skrald. »Det er bare en kort tur,« siger hun, da hun kommer forbi Tove. »Vi er der snart.« Det ved Tove godt. Hun har været i London sådan cirka 1000 gange. Ikke helt måske, men nok i 1000 timer, det tror hun. Da hun var 3, troede hun, at skyerne under flyet var Guds spildte flødeskum, for det havde onkel Don fortalt. Han lavede ballonkinder. »Ham fætter Gud er en rigtig lækkermund,« sagde han. Tove smiler. Hun smiler også, da London endelig dukker op. Flyveren kredser rundt i cirkler. »Vi venter på tilladelse til at lande,« siger piloten. Tove ser Themsen, den store flod midt i det hele. Oppe fra flysædet ligner det en sort slange, der snor sig rundt mellem parker og paladser. Hun spotter Tower Bridge, og der, dér er London Eye. »Sikke du smiler,« siger stewardessen, hun sætter sig igen ved siden af hende og spænder bæltet. Klik. »Er det dejligt at være væk hjemmefra?« Tove nikker, og hun lyver ikke. London er 823 km væk, og det er virkelig meget, som 20 maratonløb. 14

ToveAlene_Content.indd 14

07/02/2017 11.59


823 kilometer er godt på mange måder, især når hun tænker på Elvira. Hun vil egentlig ikke tænke på hende, men så dukker hun alligevel op. »Nu er du væk i nogle dage, alt går bedre, når du kommer hjem,« sagde mor. Det ved Tove nu ikke helt. Elvira kan man ikke ændre. Tove har forsøgt alt, synes hun. At gøre som Elvira, at være som hende. Det er let nok at finde tøj, der ligner Elviras, og det er også let nok at elske heste og hunde og samle på nøgleringe. »Efteraber,« siger hun så og opfører sig endnu værre end før. Så leger Tove med nogle andre, men så stjæler Elvira en af dem, og så kan det hele være lige meget. Bare hun var Theo, hendes lillebror, det er så let at være dreng. Det ved Don sikkert også, selvom han også forstår alt det med piger. Egentlig underligt, men han er virkelig ekspert, også meget bedre end mor og helt utrolig meget bedre end far. »Er du ok?« spørger stewardessen. »Du ser så alvorlig ud. Du er da ikke bange for at lande vel?« »Nej,« siger Tove. »Jeg tænker bare på en dum unge.« Stewardessen ser forlegen ud, men hvad ved hun. 15

ToveAlene_Content.indd 15

07/02/2017 11.59


16

ToveAlene_Content.indd 16

07/02/2017 11.59


17

ToveAlene_Content.indd 17

07/02/2017 11.59


Hun ligner ikke en, der har børn. Hun er alt for tynd, og hun gav hende en pattet malebog, til at lege med. Nej, det bliver godt at komme ned til Don. Han står dernede som en prik på kloden, tænker Tove. Hvis de fortsatte opad i stedet for ned, ville hun ende i rummet, og der kan man se, at jorden er rund. Det er mærkeligt, at der bor 7 milliarder på en kugle og mærkeligt, at der bor ti millioner nede i al den krimskrams under hende. Hun piller ved armlænet. »Så har vi fået tilladelse til at lande,« siger piloten. Stewardessen tager hendes hånd. Hun bruger også for meget parfume.

,

18

ToveAlene_Content.indd 18

07/02/2017 11.59


Læs også den første bog om Tove

Køb den hos din boghandler eller lån den på biblioteket 71

ToveAlene_Content.indd 71

07/02/2017 11.59


Profile for Jensen & Dalgaard

Mette Vedsø: Tove tænker - Alene i London - Læseprøve  

Mette Vedsø: Tove tænker - Alene i London - Læseprøve  

Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded