Page 1


Mette Vedsø Dobbelt så gammel En bog i serien Tove tænker Omslag og illustrationer: Stine Illum Copyright © Mette Vedsø, Stine Illum og Jensen & Dalgaard, 2016 isbn 978 87 7151 233 5 Tryk: ADverts, Riga

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Jensen & Dalgaard www.jensenogdalgaard.dk

2

Tove_Content.indd 2

07/09/2016 14.49


M ette Vedsø

Dobbelt så gammel

En bog i serien Tove tænker

&

Jensen

3

Tove_Content.indd 3

Dalgaard

07/09/2016 14.49


4

Tove_Content.indd 4

07/09/2016 14.49


I en svensk skov er der: 300 kilometer hjem. 100.000 myrer i en myretue. Mindst 1 elg. 200 stykker chokolade i en æske. Nummerplader med bogstaver og besværlige tal. Og 8 plus 8 er 16. Sådan er det. Også i Sverige.

5

Tove_Content.indd 5

07/09/2016 14.49


6

Tove_Content.indd 6

07/09/2016 14.49


E n ny familie »Kom, vi skal ned på bildækket,« siger mor. »Færgen er snart i havn.« Tove ser vand og land og himmel ud af et rundt vindue. Derude ligger Sverige. De går på række ned ad en stejl trappe, en dør åbner op med et sug, og bilerne står helt tæt, forender mod bagender. Tove kan godt lide færger, men hun kan ikke lide bildæk. Det rumler og lugter, der løber rust ned ad væggen, og der står ALARM ved siden af en stor, rød knap. Hun ved heller ikke, om hun kan lide den familie, de skal på camping med. Far kender manden fra sin barndom, og de laver hele tiden tegn og fagter til hinanden og griner højt. Ved siden af står konen og de to børn. Tove har aldrig mødt dem før. Far og manden fra hans barndom siger noget til hinanden på svensk, og de griner igen, ligesom da de sad oppe i færgens cafeteria. Der lavede de bombelyde og talte om dyr, de havde pint, da de var små. Tove 7

Tove_Content.indd 7

07/09/2016 14.49


har aldrig set far sådan, de opfører sig sært sammen, og moren ser ret sur ud. Tove tænker camping, skovsø, myggespray, soveposer, kanoer, lejrbål og at råbe fra en klippetop og vente på ekko. Kan hun mon det sammen med dem? Det er hun godt nok ikke sikker på, det bliver sikkert en dårlig tur. Eller? Hun smugkigger på den store dreng. Han hænger op ad væggen med høretelefoner på og lukkede øjne. Tove hører bassen, der buldrer fra en sang, han vipper frem og tilbage og slår takt med foden. Han ligner både en voksen og et barn. Han er højere end sin far, og der er dun over hans overlæbe, på den måde er han voksen. Men så er der de tynde ben og øjnene og kæben, det ligner mere en drengs. Han ser sød ud, tænker Tove. Sød og stor og stor og sød. »Ind med dig,« siger moren. Han vipper stadig med lukkede øjne. Hun dasker ham på armen. »IND MED DIG, KUK. Er du da gået helt i dvale?« »Av for dælen!« »IND. NU. VI SKAL KØRE.« Moren vender øjne

8

Tove_Content.indd 8

07/09/2016 14.49


mod mor. »Teenager,« hvisker hun, og mor himler med øjnene og siger, at det kan hun lige forestille sig. Damen skubber ham ind på bagsædet i deres grønne bil. Han har stadig høretelefoner på og lukkede øjne, som om han sover stående. Nu læner han sig ind mod bilvinduet, så kinden bliver helt udtværet. Den lille dreng ser på Tove. Han smiler. Tove smiler ikke tilbage. Ellers tak. Han må være yngre end hende, bare en patteunge med sovetotter i håret og farvestrålende sokker med figurer på. Han ruller vinduet ned. »Vi ses,« råber han og vinker.

,

9

Tove_Content.indd 9

07/09/2016 14.49


E t stort land En måge stirrer fra molen, da de kører ud fra færgen. »Måge hedder mås på svensk,« siger far og niver mor i numsen. »Mås,« siger mor og ler. Tove synes også, det er skægt med et nyt sprog. Sidst de var i Sverige, lærte hun at roligt betyder sjovt, og at en pølse hedder en korv. Mor tænder for radioen. Tove forstår ikke det, de siger i programmet, de taler alt for hurtigt. Så kommer der et par lyskryds, så nogle høje huse, men snart er det bare en lang lige vej uden særlig mange biler. »Sikke tomt Sverige er,« siger hun. »Ja, Sverige er et stort land,« siger far. »Er store lande tomme. Sådan her var det da ikke i Tyskland?« Det svarer ingen på. Hverken mor eller far eller Theo. Theo ville nok have svaret, hvis det ikke var fordi, han sov. Han ligner et dyr. Han gør noget med 10

Tove_Content.indd 10

07/09/2016 14.49


læben og næsen og ørerne, så han bliver presset helt sammen. Tove ser på den grønne bil foran. Hun kan se en lille hårtop fra den lille dreng og en stor hårtop fra den store. »Hvor gammel er ham drengen?« spøger Tove. Hvad skal hun skyde på? Ikke helt voksen, men næsten. Dunoverskæg, men smalle skuldre og barneøjne. »Gubbi,« siger far, »han er vel 7, snart 8. Et års tid yngre end dig.« »Nej, ikke ham,« siger Tove. Ikke patteungen, tænker hun. Ham er hun da ligeglad med. Han har først lige tabt sine fortænder. Gab. Hun tabte sine, da hun var 6. »Ham den anden,« siger Tove. »Kuk?« siger far. »Kan man hedde det?« »Det kalder de ham.« »Hvor gammel er han?« »Kuk, Kuk,« siger far. »Hvad tror du, Helene?« »16,« siger mor. »Han blev født, lige efter vi mødte hinanden.« »16,« hvisker Tove. Sej og 16. Hun holder 10 fingre op i luften, men det er slet ikke nok. Men 8 plus 8 er 16, det ved hun, så hende plus hende er ham. Han er dobbelt så stor. 11

Tove_Content.indd 11

07/09/2016 14.49


8 plus 8 er 16, kys din kæreste på rejsen. Hun er også på rejse. Det er da lidt af et tilfælde. Og tænk at kysse ham. Hun kan ikke lade være med at forestille sig det. Hun forestiller sig og forestiller sig, og det føles lidt som sådan en drøm, man ikke vil vågne fra. Hun prøver at blive ved med at have ham inde i hovedet, det går bedst med lukkede øjnene. Må man drømme om at kysse en stor? Det er vist forbudt. Det ville være nødvendigt med en stol eller en stige, eller han kunne bøje den lange ryg eller de lange ben. Det lyder besværligt. Det ville vist være lettere, hvis hun var dobbelt så gammel.

.

12

Tove_Content.indd 12

07/09/2016 14.49


72

Tove_Content.indd 72

07/09/2016 14.49


Profile for Jensen & Dalgaard

Mette Vedsø: Tove tænker - Dobbelt så gammel - Læseprøve  

Første bog i serien om Tove

Mette Vedsø: Tove tænker - Dobbelt så gammel - Læseprøve  

Første bog i serien om Tove

Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded