{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 1

Tork

Hest – Den

er historien om en eventyrlysten dreng, der hedder Tork, og en godmodig og klog hest, der hedder Hest. Sammen bygger de en stor blyant, der selv skriver historier om prinsesser, vilde dyr og farlige snestorme. Tork og Hest åbner også en butik, som sælger cykler til heste og hunde; og sammen rejser de rundt i både Danmark og Tyskland for at danse ballet. Og så planlægger de at rejse Jorden rundt i 29 kufferter.

978 87 7151 064 5

og

store blyant


– 2 –


– 1 –


Louis Jensen (tekst) og Pia Halse (illustration) Tork og Hest – Den store blyant © Copyright 2014 Louis Jensen, Pia Halse og Jensen & Dalgaard Sats og tilrettelægning: RubArt ISBN 978 87 7151 064 5 Tryk: Ednas Print Denne bog er omfattet af gældende lov om dansk ophavsret. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk, digital eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt på institutioner, som har indgået aftale med CopyDan eller har indhentet forlagets skriftlige samtykke. Enhver anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er forbudt i henhold til dansk lov om ophavsret. Jensen & Dalgaard www.jensenogdalgard.dk Illustrator har modtaget støtte fra Statens Kunstråds Litteraturudvalg


– 4 –


En stor blyant Tork besluttede at lave en stor blyant. ”Lige så stor som et hus?” spurgte Hest. ”Større,” sagde Tork. ”Så stor som to huse oven på hinanden.” Der var en stor stabel brædder nede på havnen, og da manden, der ejede brædderne, hørte om Torks plan tilbød han Tork og Hest alle brædderne. ”Sømmene skaffer vi selv,” sagde Tork. ”Og lim og snor,” sagde Hest. ”Og maling,” sagde Tork. ”Måske,” sagde manden, ”må jeg få blyanten, når I er færdige med at skrive.” For det var nemlig sådan, det hang sammen. Tork havde tænkt sig, at blyanten skulle skrive de meget fine bogstaver A og B og E.

– 5 –


”Bagefter,” sagde Tork, ”er blyanten din.” ”Og måske,” sagde manden, ”kunne I bygge blyanten, så man kan bo inden i den.” ”En stue?” spurgte Hest. ”Og et soveværelse,” sagde manden, ”hvis det ikke er for meget.” ”Det er det ikke,” sagde Tork. Det tog ikke lang tid at bygge blyanten, for manden hjalp til, og mens de byggede, fik de en strålende ide: Blyanten skulle selv kunne gå. ”En vandrende blyant!” sagde Tork. ”En selvskrivende,” sagde Hest. ”Et vandrende blyantshus,” sagde manden. Til sidst, da blyanten havde skrevet ABE og BEA og EAB, som er et sjældent ord, lidt mere sjældent end BAE og AEB, så satte Tork og Hest sig op i stuen i blyanten, og blyanten gik ud af byen og ud på markerne, mens den skrev alle de steder, hvor de kom frem. Det viste sig nu, hvad ingen havde forestillet sig, at blyanten skrev en lang historie, som allerede dagen efter blev læst op i radioen og fjernsynet, fordi den var meget spændende. Den handlede om en blyant. Den handlede om en finger, og den handlede om en abe og et meget stort regnestykke.

– 6 –


– 7 –


Store forretninger Hvordan gik det så til at blyanten skrev? Det er svært helt præcist at vide det, men Tork og Hest mente, at det gik til på den måde, at når man tænkte på noget bestemt, så skrev blyanten noget, der lignede det, man tænkte på. Det gjaldt også, hvis man tænkte højt eller talte sammen. Men det var vel vanskeligt at se, hvad blyanten skrev? Nemlig. Det var det store problem, men hvis man mærkede efter, hvordan blyanten bevægede sig, så kunne man godt regne det ud. Og selvfølgelig, hvis blyanten gik i sne eller på sand, så kunne man jo se det ud af stuens vinduer. Ret svært alt sammen, men med lidt øvelse så gik det. Og så var det jo sjovt, for blyanten foretrak at skrive sjove historier. Man skulle altså bare sætte sig op i blyantsstuen eller lægge sig på sengen inde i blyantssoveværelset og tænke på et eller andet, og så gik blyanten i gang. Så gik den ud ad landevejen eller ind over markerne, eller den gik hen gennem en å, og så skrev den næsten det, pigen (hvis det var en pige) inde i blyanten tænkte. Fx hvis man var forelsket og ikke kunne finde ud af at skrive et kærestebrev, så tænkte man bare på kæresten, og hvor sød hun var, og hvor blå hendes øjne var, så fandt blyanten på nogle ret flotte sætninger om øjnene og hænderne osv. På den måde blev blyanten hurtig kendt, og da der var stor brug for kærestebreve, så var der mange, der ville op i blyanten og ligge inde i blyantssoveværelset og tænke på den, de var forelsket i. Samtidig havde Tork og Hest lært det supersvære regnestykke 5 + 5, som giver 10.

– 8 –


”Derfor,” sagde Tork, ”skal det koste 5 + 5 at låne blyanten. Altså 10 kroner.” Der var også en gammel kone, der ville skrive sit testamente. Så tænkte hun på sine børn og børnebørn, mens hun sad og strikkede inde i blyantsstuen, og blyanten gik ud af byen og op over en græsbakke, og mens den gik, skrev den testamentet. 10 kroner. Manden med brædderne ville have et fjernsyn inde i stuen, men det gik ikke, for når det kørte, så begyndte blyanten at skrive en meget mærkelig historie, hvor alting blev blandet sammen, og det blev nogle temmelig dårlige kærestebreve, og så ville kæresterne have pengene tilbage. Når blyanten holdt fri, så gik den selv en tur, og nu begyndte den at skrive en lang og indviklet kriminalroman, som handlede om en blyant, der opklarede de aller vanskeligste forbrydelser, fordi blyanten var meget spids og skarp og kunne stave til selv de vanskeligste ord.

– 9 –


– 10 –


– 11 –


Tork

Hest – Den

er historien om en eventyrlysten dreng, der hedder Tork, og en godmodig og klog hest, der hedder Hest. Sammen bygger de en stor blyant, der selv skriver historier om prinsesser, vilde dyr og farlige snestorme. Tork og Hest åbner også en butik, som sælger cykler til heste og hunde; og sammen rejser de rundt i både Danmark og Tyskland for at danse ballet. Og så planlægger de at rejse Jorden rundt i 29 kufferter.

978 87 7151 064 5

og

store blyant

Profile for Jensen & Dalgaard

Louis Jensen: Tork & Hest - Den store blyant  

Læseprøve - "Tork & Hest - Den store blyant". Tekst: Louis Jensen. Illustrationer: Pia Halse. Udgivet af Jensen & Dalgaard.

Louis Jensen: Tork & Hest - Den store blyant  

Læseprøve - "Tork & Hest - Den store blyant". Tekst: Louis Jensen. Illustrationer: Pia Halse. Udgivet af Jensen & Dalgaard.

Advertisement