Page 1

Sådan som vi elsker Roman

Per Gammelgaard

Sådan som vi elsker

Jensen & Dalgaard

Foto: Mogens Pilgaard

Med venlig hilsen

Det mærkelige var, at han sad derinde, lige midt i huset, og blev siddende selv om ilden knitrede i ham, og han forkullede mere og mere. En sort kolos i et hav af røgsøjler og aske. Endelig faldt han da. Jeg må indrømme, at det føltes som en lettelse. Nu her, dagen efter, ryger det stadig væk. Heldigvis skete der ikke noget med de omkringliggende huse, selv om det var tæt på. Mange af os vil tænke dybt over denne tragiske hændelse og ikke mindst det, der gik forud. Kærligheden er ikke sådan at spøge med.

Per Gammelgaard

En roman om kærlighedens veje og – især – vildveje. Kærlighed som altopslugende kraft og nødvendighed. Men også om det had, der kan opstå, når kærligheden bliver hjemløs eller farer vild.

Per Gammelgaard

www.pgammelgaard.dk

978 87 7151 054 6

SådanSom_Omslag_PRINT.indd 1

02/12/13 13.37


Per Gammelgaard Sådan som vi elsker © Copyright Per Gammelgaard og Jensen & Dalgaard, 2014 ISBN 978 87 7151 054 6 Omslag: RubArt med maleri af Søren Martinsen: Landskab med Orange Kranie, 2012 (Foto: Kurt Nielsen) Sats og grafisk tilrettelægning: Jensen & Dalgaard Sat med Garamond og trykt på Munken Print Cream 100 g Tryk: ScandinavianBook

Forfatteren har modtaget støtte fra Statens Kunstråds Litteraturudvalg.

Jensen & Dalgaard www.Jensenogdalgaard.dk

SådanSom_Indhold.indd 2

02/12/13 13.46


Per Gammelgaard

S책dan som vi elsker Roman

S책danSom_Indhold.indd 3

02/12/13 13.46


— 4 —

SådanSom_Indhold.indd 4

02/12/13 13.46


Gnisterne og røgen gik højt op på himlen. Branden kunne ses langt væk. Det knaldede og hvinede, som var det en hel krudtfabrik, og vi stod måbende og magtesløse. Tænk, det tog næsten ingen tid. Ruderne blæste ud, og flammerne slog op over taget og krøllede det sammen. Brandfolkene, da de langt om længe nåede frem og fik sprøjterne rullet ud, gjorde ikke den store forskel, selv om de sled og slæbte. Det var mærkeligt, det skulle ske. Der har ikke været ildebrand i landsbyen i mange år. Men det mest mærkelige var, at han sad derinde, lige midt i huset, og blev siddende selv om ilden knitrede i ham, og han forkullede mere og mere. En sort kolos i et hav af røgsøjler og aske. Endelig faldt han da. Jeg må indrømme, at det føltes som en lettelse. Nu her, dagen efter, ryger det stadig væk. Heldigvis skete der ikke noget med de omkringliggende huse, selv om det var tæt på. Mange af os vil tænke dybt over denne tragiske hændelse og ikke mindst det, der gik forud. Kærligheden er ikke sådan at spøge med. — 5 —

SådanSom_Indhold.indd 5

02/12/13 13.46


— 6 —

SådanSom_Indhold.indd 6

02/12/13 13.46


Heliotrop — 7 —

SådanSom_Indhold.indd 7

02/12/13 13.46


— 8 —

SådanSom_Indhold.indd 8

02/12/13 13.46


F

or Jan var livet et stort lejrbål med guitarspil, hash og fri kærlighed. Men så snart han blev færdig på seminariet og kom ud i virkeligheden, de barske realiteter, gik lejrbålet ud. Ungerne gjorde lige hvad der passede dem, og han sad tavs bag katederet og pudsede sine John Lennon-briller. Den dag han ville lære ungerne at synge All you need is love, blev det for meget. De flåede sangen til papirkugler og kylede den i hovedet på ham. Han gik og kom aldrig mere tilbage til skolen. Jan havde forsøgt at inddrage forældrene. Men de mente, at det hele var hans egen skyld. En drømmer, en slapsvans, det var lige hvad han var. Kør en hårdere kurs. Stik Johnny, Brian og Ezinat et par på skrinet, det gør vi selv derhjemme. Jan rakte to fingre i vejret, fredstegnet, han var pacifist og militærnægter. De misforstod og bød ham en cigaret, fordi de troede han var smøgsyg. Han købte en kopi af Rocky, George Harrisons gamle, psykedeliske guitar, og brugte al sin tid på diagrammer, licks og riffs. Elektriske hvin flaksede rundt som anskudte fugle i lejligheden i Saxogade, og andre musikglade unge sluttede sig til. Der blev flået i strengene og pisket på hi-hatten, og en skønne dag blev gruppen The Butterfly Cry dannet. De spillede i Stengade 30, og det gik op for Jan, at hun var en ægte fan. Hun stod og hoppede foran scenen. Han løftede — 9 —

SådanSom_Indhold.indd 9

02/12/13 13.46


guitaren i vejret og gav den hele armen til ære for hende. Mere var der sådan set ikke i det. »Conny!« bjæffede hun og greb fat i ham. Hun lignede en hundehvalp med brune øjne. Det var i en pause. Han stod og trippede. Der røg et par pilsnere ned under hvert sæt. »Jeg skal lige...« »Det skal jeg også.« Hun tog ham under armen og svansede gennem det lille, røgfyldte lokale, som var de allerede kærester. Jans gyldne pis plaskede på toiletkuglerne. Pissoirets stramme lugt stak i næsen. Han ville trække en mundfuld frisk luft. Conny stod og ventede ved døren. Hendes lille tungespids stak ud, som var den parat til at slikke ham på halsen. »Nu ved jeg, hvem du ligner,« sagde han. »Jeg ligner vel mig selv,« svarede hun. »Du ligner Lady,« smilede han. »Lady?« »Ja, hende fra Walt Disney-filmen.« »Det er min yndlingsfilm. Især dér hvor de spiser spaghetti og ser hinanden dybt i øjnene. Det kan jeg også godt lide, spaghetti med kødsovs. Du har pæne tænder.« »Og du har pæne poter.« De gik ud på brostenene. Jan trak foråret dybt ned i lungerne og rullede en joint. Til hans undren vidste hun ikke hvad en joint var, men hun ville da gerne have et hiv af tobakken. »Se, et stjerneskud! Det er ligesom i filmen. Vi må ønske!« For Jan var et stjerneskud en stegt fisk oven på en kogt. Støv fra rummets kometer interesserede ham ikke. Men han blev smittet af Connys begejstring og lovede ikke at røbe noget. Gjorde han det, ville hans ønske ikke gå i opfyldelse. — 10 —

SådanSom_Indhold.indd 10

02/12/13 13.46


Jan: Jeg ønsker, at The Butterfly Cry må komme rundt i verden med en masse gode sange og blive lige så berømt som The Beatles. Conny: Jeg ønsker at blive gift og få børn med ham det lange rær dér. The Butterfly Cry spillede opvarmning for Gasolin på sommerturné i provinsen og indspillede en single med kopinumre. Bandet slog aldrig sådan rigtig igennem, Jan havde jo heller ikke troet på stjerneskuddets magi. Men Connys ønske gik i opfyldelse. Efter aftenens sidste sæt tog hun den flotte fyr med hjem og fandt ud af, at han hed Jan. Hold da op, hvor han kunne spille hendes krop elektrisk. En solrig lørdag i august 1970 blev de gift på Københavns Rådhus. Conny gik rundt i den lille toværelsers, som var den hellig grund. Karnap med altan ud mod Guldbergsgade. Wc med træk og slip og en minihåndvask. Køkken med søde, gammeldags køkkenskabe. Og midt i det hele en høj, sort petroleumsovn. Jan følte sig ikke så heldig som sin kone. Det store arbejde med at male og tapetsere, som de skulle i gang med, brød han sig ikke om at tænke på. Han måtte hele tiden et smut ud på altanen for at ryge. En kold, regnvåd aften. Jan løb fra telefonboks til telefonboks. Det knasede, ledninger var skåret over, ingen af telefonerne virkede. Han stillede sig midt på kørebanen, stoppede en taxa. Af sted! Vandet var gået, og veerne kom rullende. Conny sad på bagsædet og skreg. På hospitalet fik han besked om, at der ikke var adgang for vordende fædre. Det var mors idé, at jeg skulle hedde Janis efter Janis Joplin. Hun elskede hendes rå stemme og hørte hende, mens hun ammede, skiftede ble og gik rundt med mig på armen. Jeg — 11 —

SådanSom_Indhold.indd 11

02/12/13 13.46


var nem, holdt af at sove ude i al slags vejr og vågnede kun en enkelt gang om natten. Sandet var varmt som ørkensand, og gården lugtede sødt og vammelt af skraldespandenes affald. Jeg sad og byggede slotte. Med ét flagrede råb fra tredje ud gennem vinduet. Som sorte, skrigende fugle slog de sig ned foran mig og stirrede, som ville de hakke øjnene ud på mig. Jeg vidste, at mor og far kunne mene noget forskelligt, være uenige. Men det her kom bag på mig. Det gjorde mig bange. Jeg skyndte mig op ad de mange høje trappetrin. »Du kan da bare tage med,« råbte far. »Vi tager af sted alle tre. Det er alle tiders chance. Jeg troede, du ville blive stolt.« »Stolt! Hvis du var en mand, ville du få dig et rigtigt arbejde.« »Hvad siger du, er jeg ikke en mand!« »Nej, en fordrukken sut, det er lige hvad du er. Ligger og dovner, gider ikke engang hente petroleum!« De gispede og brølede og trådte ud af sig selv og røg i totterne på hinanden med en voldsomhed, der skræmte mig fra vid og sans. Fars briller rutsjede hen ad gulvet ind under kakkelovnen. Lange hår fra mors hoved hvirvlede lysende rundt i luften. Det var helt uvirkeligt. Som om mor og far ikke var de mennesker, jeg kendte og holdt af. Jeg ville råbe. Så hold dog op med det dér! Jeg åbnede munden, men der kom ikke en lyd. Ordene blev til en bunke skrammel i min mave. Jeg trampede på sandslottene og stak af. Cyklerne, skraldespandene, ud gennem porten. Jeg ville aldrig mere tilbage til vores lejlighed, men finde et bedre sted at være, et sted hvor de voksne ikke kradsede øjnene ud på hinanden. Dér, på den anden side af vejen og de mange biler, boede den flinke isenkræmmer Madsen, som mor havde købt en kasserolle af til halv pris. Butikken var proppet med alle mulige spændende ting, og måske kunne der — 12 —

SådanSom_Indhold.indd 12

02/12/13 13.46


ryddes et lille hjørne inde bagved til mig. Jeg ville være tilfreds med at sidde på en hylde. At gå over vejen var strengt forbudt. Jeg kunne hverken komme over til Madsens eller hen på Sankt Hans Torv, men måtte nøjes med at gå rundt om hjørnet til Elmegade. Luften uden for Gringos Grillbar osede af friture. Pigerne pakkede forårsrullerne pænt ind og kom dem i en hvid kasse, så de var lette at bære. Men ham dér Gringo havde jeg aldrig truffet. Det spruttede og sprøjtede også for meget til, at jeg havde lyst til at bo i grillbaren, selv om der bestemt ikke var noget i vejen med maden. Der stod cykler op ad murene, og bilerne larmede på den hullede vej. Foran grønthandelen holdt en varebil. Sollyset fik æblerne i de mange frugtkasser til at lyse som små, runde gåder. Jeg stillede mig på tæer, det var let at snuppe et æble og lade som ingenting. Grønthandleren var fra Tyrkiet. Hvor i alverden lå det? Æblet var rødt og sprøjtede saft i min mund, så snart jeg satte tænderne i. Det syrlige med det søde, det hårde med det bløde, lige hvad jeg trængte til i varmen. Jeg gnaskede det i mig, stirrede ned på fortovet. Engang jeg glemte at passe på, kom jeg til at træde i en hundelort med mine nye, røde sko. Mor skældte ud. Hun måtte børste dem i lang tid, og en sur og fimset lugt bredte sig i lejligheden. Pas nu på, Janis! sagde mors stemme inde i mig, og jeg kunne mærke, at jeg begyndte at savne både hende og far. Hvad mon de skændtes om? Far kunne jo ikke gøre for, at han var musiker. Og det passede ikke, at han ikke gad hente petroleum, men det kunne godt nok tage lang tid, fordi han altid skulle et smut ind til GUF og bladre i pladekasserne. Jeg følte, at jeg lettede lidt, da jeg kom ud på store Nørrebrogade. Ikke en blodåre, men en færdselsåre. Et godt stykke — 13 —

SådanSom_Indhold.indd 13

02/12/13 13.46


oppe, ved den gule mur ind mod H.C. Andersens kirkegård, så jeg til min undren en klynge mennesker med skilte og bannere midt ude på kørebanen. De gik og råbte, og nogle af dem stak knytnæver op i luften. Det lod til, at de var ophidsede. Det var nok ikke den store eventyrdigter, de var sure på. Mine trætte ben begyndte at ryste. Og jeg tænkte, at måske var det mig. En gammel dame bøjede sig over mig og spurgte, hvorfor jeg gik rundt sådan helt alene. Jeg sagde det som det var og begyndte at græde. Hun tørrede mine øjne med et fint lommetørklæde. Du skal se, sagde hun, din mor og far er sikkert blevet gode venner igen og glæder sig til at byde dig velkommen. Det var så smukt sagt, at jeg gav mig til at tude endnu mere. Damen duppede mine øjne, tog mig med ind i en slikbutik og forærede mig en jordbæris. Mine fingre svedte inde i den gamle dames bløde hånd. Hun snakkede og snakkede, kat og papegøje fik jeg fat i, men ellers forsvandt hendes stemme i trafikstøjen. Jeg var ikke glad for at slippe. Den gamle dames bløde hånd var som juleaften. Men foran porten blev jeg nødt til det. Damen strøg mig over håret. Hun fortalte, at hun boede i Refsnæsgade. Jeg måtte gerne besøge hende og lege med katten og papegøjen. Med bankende hjerte slæbte jeg mig op ad bagtrappen. Jeg håbede, den gamle dame havde ret. Men hvad nu hvis hun gættede forkert, og mor og far havde kradset øjnene ud på hinanden, så de vaklede rundt blinde og blødende! Jeg lyttede ved køkkendøren og turde næsten ikke trække vejret. Ikke en lyd. Måske var de blevet kørt væk. Måske lå de i hver sin kiste på H.C. Andersens kirkegård. Jeg turde ikke engang tage i håndtaget, så bange var jeg. Men med ét sprang døren op af sig selv, og dér stod mor lyslevende. Grædende kastede jeg mig ind til hende. Hun spurgte, om de — 14 —

SådanSom_Indhold.indd 14

02/12/13 13.46


slemme drenge nu igen havde ødelagt mine sandslotte. Så bar hun mig ind i stuen og sad lidt med mig på skødet. Hun vuggede mig, borede næsen ned i mit hår og mumlede noget om, at jeg trængte til at få det vasket. »Hvad er den af, har du spist is?« Jeg nikkede og fik til min glæde øje på far. Han lå og strakte sig på den lille sofa, som tante Berit havde støvet op på loppemarked, selv om hun på forhånd vidste, at hun ikke havde plads til den. Hun kunne bare ikke lade være, tante Berit, loppemarkeder var hendes store lidenskab, og huset i Vanløse var proppet med de underligste ting og sager. Man sagde om hende, at hun stjal med arme og ben. Engang hun ville forære mor en margueritbroche, sagde mor nej tak. Men der skulle mere end en dygtig lommetyv til at slippe af sted med en sofa, så den tog mor med glæde imod. Efter skænderiet lurede der en iskold foragt i mors og fars blikke. En dag var han væk. Jeg stod på en stol foran altandøren og stirrede ud over hustagene. Som håbede jeg på, at han ville komme tilbage på et flyvende tæppe. Han kom ikke, men sendte single-pladen med The Butterfly Cry. Mor grinede hysterisk, dér kunne man bare se, hvor lidt han regnede os for. Ikke et ord, kun pladen med bølgepap omkring. Hendes fingre rystede, og vi fik tårer i øjnene begge to. Men da vi kom til b-siden med far som forsanger sad mor som forstenet. I can hear her heart beat for a thousand miles And the heavens open every time she smiles And when I come to her that’s where I belong Yet I’m running to her like a river’s song Mor smilede drømmeagtigt og hendes kinder blussede. Sangen var til hende, det troede hun fuldt og fast på. En kærlighedserklæring. I en fart hældte hun en rød kjole ned over mig og ekspederede — 15 —

SådanSom_Indhold.indd 15

02/12/13 13.46


mig op til mormor og morfar på Jagtvej. De mente, jeg trænge til luftforandring og ekspederede mig videre til oldemor langt ude på landet. Vi kørte bakke op og bakke ned i morfars fine, gamle Citroën. Jeg sad på bagsædet med åben mund og polypper og gloede på skovene og markerne. Et sted måtte vi holde stille, mens en flok køer traskede over vejen. De sked, så det plaskede helt op på køleren, og gloede som om de aldrig havde set en bil før. Morfar bandede. Jeg spurgte, om det virkelig kunne passe, at mælken kom fra sådan nogle beskidte dyr. Oldemors hund, en langhåret collie, var opkaldt efter oldefar og hed Valdemar. Men oldemor påstod, at hunden var oldefar i forvandlet og forbedret form. Oldefar drak, og når han blev fuld, kom det onde op i ham. Han rasede, ingenting var godt nok, og hele den socialdemokratiske regering burde stilles for en rigsret, fordi den stjal folks ærligt tjente penge. Det blev for meget for mormor. Hun begyndte at gå til ønskebrønden i skoven, og en morgen lå collien i sengen på oldefars plads. Oldemor boede i nærheden af Slagslunde. Hun kørte bil, selv om hun var gammel, og hver gang hun kom hjem fra Slagslunde, kørte hun hele vejen tilbage for at være sikker på, at hun ikke havde slået nogen ihjel. Hun lignede en velpolstret høne og var som regel i højt og klukkende humør. Hun lærte mig nye, forunderlige ord. Stikkelsbær, solbær, ribs, rabarber. Vi gik rundt i en duft af frugtgrød. Hver gang telefonen kimede, flåede den i mine nerver. Men det var aldrig mor. Og selv om jeg ikke troede på oldemors ønskebrønd, begyndte jeg snart at traske ind i skoven med småmønter i lommen. Jeg ønsker mig hjem til mor og far i Guldbergsgade, kan du klare det, kære fru ønskebrønd? Nej, stormene skulle rase, og frugtbuskene i oldemors have tabe alle bladene, før der skete noget, og jeg langt om længe kom tilbage. — 16 —

SådanSom_Indhold.indd 16

02/12/13 13.46


Mor var bleg og bitter, turen til Jylland havde været en fiasko. Hendes plan var at overraske far, at mase sig op foran scenen og hoppe og smile ligesom førhen. Hun var stået af toget i Hobro, men lige uden for stationen havde hun til sin forbavselse set en mand rive plakater ned. Alle tiders koncert, sagde han, men du kommer altså en dag for sent, søster. Der lå et hotel over for stationen. Møbler og tæpper var slidte, de hvide duge i restauranten plettede. Kun potteplanterne, brændende kærlighed, så ud til at være i fin form, men de var kunstige. Nervøsitet, ærgrelse og liderlige kattes knurren holdt mor vågen det meste af natten. Der skulle en spand kaffe og en masse smøger til, før hun kom op på mærkerne. Hun rejste videre nordpå, skiftede i Frederikshavn til et tog, som de lokale kaldte Skagensgrisen, og stod af et sted på heden uden for lands lov og ret. I det fjerne ragede festivalpladsens store scene godt i vejret. Mor havde hørt lidt om Skagen. Det var dér, yderst ude, at Danmark forsvandt i bølgerne mellem to have, og lyset var skarpt som røntgenstråler, selv når det regnede. Skyerne lignede grå uldtæpper, men det regnede ikke. Mor købte en rød pølse og begav sig på vej. Hun kunne lige så godt se naturfænomenet, altså de to have Kattegat og Skagerrak, som klaskede bølgerne ind over hinanden. Noget skulle ventetiden jo gå med. Al den friske luft kom som et chok. Selv om vinden bar hende af sted, blev hun så udmattet undervejs, at hun var lige ved at falde i søvn, mens hun gik. Hun tumlede ind i Sandormen og blev kørt det sidste stykke vej gennem klitterne. Fugle mindede mor om øgler, hun var bange for dem. På Jyllands top fløj de skrigende og så lavt hen over hende, at hun kunne mærke vingesuset. Men det var ikke det værste. Ude i havet så hun et trekløver, to duller i bikini og et langt hyl i bar overkrop. Dullerne skrævede over bølgeklaskene og vinkede til en — 17 —

SådanSom_Indhold.indd 17

02/12/13 13.46


tredje, som stod og vrikkede med måsen, mens hun fotograferede dem. Det lange hyl snuppede den ene dulle og begyndte at bære hende ind mod land. »Din fars øjne skinnede af alkohol og liderlighed,« sagde mor. Jeg vidste ikke, hvad liderlighed betød. Men det lød ikke pænt. Der skulle gå mange år, før jeg så min far igen.

— 18 —

SådanSom_Indhold.indd 18

02/12/13 13.46


Af samme forfatter Den frie købmands søn: Ormslevsaga, roman 2010 Svinets blik: Lynhistorier, kortprosa 2009 Stella, roman 2007 Den gule enke, noveller 2005 Kornhjorten brøler, digte 2004 Alle mine dyr, billedbog 2004 Forårsviolin, roman 2001 ABCDille, billedbog 2000 Decembers grønne mørke, noveller 1993 Tre skridt fra solen, roman 1985 Dreng i bakspejlet, roman 1982 Er du hjemme, Johanne? roman 1981 Verden er stor og grøn, digte 1981 Tangenter, et digtudvalg 1981 Den store finale og andre digte om cirkus, digte 1978 Charlie Parker i sommernatten, digte 1976 Forbindelser, digte 1974 Min mormor og John Coltrane, digte 1972

Som redaktør Serien Digte af danske forfattere, 1981-1983: Velkommen til verden Jeg taler om barndommen De voksnes nætter og drømme Gammelt er smukt Børn er også mennesker Hvilke ord kan standse bomber?

— 204 —

SådanSom_Indhold.indd 204

02/12/13 13.46


Sådan som vi elsker Roman

Per Gammelgaard

Sådan som vi elsker

Jensen & Dalgaard

Foto: Mogens Pilgaard

Med venlig hilsen

Det mærkelige var, at han sad derinde, lige midt i huset, og blev siddende selv om ilden knitrede i ham, og han forkullede mere og mere. En sort kolos i et hav af røgsøjler og aske. Endelig faldt han da. Jeg må indrømme, at det føltes som en lettelse. Nu her, dagen efter, ryger det stadig væk. Heldigvis skete der ikke noget med de omkringliggende huse, selv om det var tæt på. Mange af os vil tænke dybt over denne tragiske hændelse og ikke mindst det, der gik forud. Kærligheden er ikke sådan at spøge med.

Per Gammelgaard

En roman om kærlighedens veje og – især – vildveje. Kærlighed som altopslugende kraft og nødvendighed. Men også om det had, der kan opstå, når kærligheden bliver hjemløs eller farer vild.

Per Gammelgaard

www.pgammelgaard.dk

978 87 7151 054 6

SådanSom_Omslag_PRINT.indd 1

02/12/13 13.37

Per Gammelgaard: Sådan som vi elsker  

Læseprøve fra ny roman af Per Gammelgaard: "Sådan som vi elsker"

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you