Page 1

1


2


3


Mette Vedsø Hest Horse Pferd Cheval Love Copyright © Mette Vedsø og Jensen & Dalgaard, 2017 isbn 978 87 7151 308 0 Sats og omslag: Benji Tryk: PrintOn

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Mette Vedsø vil gerne takke Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur for arbejdslegat.

Jensen & Dalgaard www.jensenogdalgaard.dk

4


Mette Vedsø

&

Jensen

Dalgaard

5


6


Taxa bøjer i knæene og stiller sig under Gislys hoved. »Se,« griner hun. »Den hest er altså skudt i hovedet.« Ponyen lægger mulen på hendes isse og gnubber i små cirkler med spids overlæbe, Taxas hvide hår filtrer sammen til en rund kugle. »Det kilder,« hviner hun. »Mit hår.« Naja tænker på en hvid mælkebøtte. Hun får lyst til at puste.

7


Mælkebøtterne står i haven som hvide bolde. Najas mor puster. Der sidder kun ét frø tilbage. Hun rækker stænglen med det ene frø til Naja. »Se en lille faldskærm,« siger hun og peger på den hvide hårkrans over frøet. »Den kan bære frøet langt ud i verden.« »Så har du én kæreste,« siger Naja. »Det hedder en fnok,« siger mor. »Én kæreste, mor … er det far?« »Selvfølgelig. Hvor mange har du?« Naja plukker en ny mælkebøtte, trækker vejret ind, lukker øjnene, hun må koncentrere sig. »Du må kun puste én gang,« siger mor. Naja må tænke på noget sørgeligt, for det værste er, hvis man begynder at grine midt i pustet, så er der klumper af frø tilbage. Sørgeligt. Tænke sørgeligt. Det sørgeligste. Hun tænker: Rideskole. Flammehav. Alle heste dør. PUST. »Ingen kærester,« siger Naja og vifter stænglen foran mors ansigt.

8


Mor synger sangen om cyklisterne for Emil. Han smiler med sin grå fortand. Han faldt i børnehaven og stødte den ned i en træstub, nu bliver den aldrig hvid igen, godt det bare er en mælketand. Ti små cyklister kom til en cykelsti, synger mor. Naja kender den godt. Alle de uheldige børn. Først sker det ene, så det næste, én møder en cykeltyv, en anden leger akrobat, og til sidst er der bare én cyklist tilbage. Sådan var det også med ridningen, tænker Naja. De var en hel flok fra årgangen, der startede samtidig, 6 fra b og 4 fra c, men inden længe var hun den eneste tilbage. Hun laver sit eget sidste vers: En lille ridepig’, borte tog de ni. Hun var en ægte slags, så hend’ kan vi li’! Der var en, der var to, der var tre, der var fir’ … Var hun alene i et par uger? Der gik vist en måned, men heldigvis mødte hun Taxa.

9


»Hvorfor kalder Naja dig for Taxa?« spørger pigen med de lange fletninger, hende der altid har hjelm på inde i stalden og en pisk ned i siden af ridestøvlen. Naja smiler, det er ikke første gang, nogen har spurgt. »Hun fandt på det,« siger Taxa og peger på Naja. Taxa fortæller, og Naja tænker tilbage … Efter de andre var stoppet, hang hun mest ud sammen med en gruppe piger fra området uden rigtig at kende dem. Hun talte dem efter munden, grinede af det samme som dem. På en måde ventede hun på, at der kom en ny, en ny pige der var hendes. Det skete en onsdag. Hun stod bøjet foran Sams boks, rideskolens sureste pony, fordi hendes spore sad skævt. I samme nu kom Taxa, der dengang gik under sit rigtige navn, Vanessa. Naja kendte hende overfladisk, hun hørte til en fritidsklub, der kom et par gange om ugen, men hun var også begyndt at dukke op alene. »Han er så gnaven,« sagde hun og pegede på Sam. »Ja. Han sparker altid ind i lågen.« »Kan du lide ham?« spurgte hun. Naja stønnede.

10


»Nej vel. Han er så klam.« Vanessa gik hen til boksen. »Lille Sam Klam,« sagde hun og kneb øjnene sammen, og Sam skulede tilbage. Hun vendte sig mod Naja. »Han kan et trick, ved du godt det?« »Hvordan?« Vanessa åbnede døren ind til boksen. Hun tog fat i hans grime og trak ham ud, bandt ham på staldgangen og gik 10-15 skridt baglæns og så igen frem mod ham, hun bøjede i knæene, mens hun viste tænder. Vanessa spredte læberne, men holdt begge tandrækker sammen, hun vred ansigtet i grimasser. Og så skete det! Sam efterlignede. Han strakte halsen og lagde hovedet på skrå og åbnede munden. Han skilte læberne fra hinanden og de brune tænder i munden stod frem. De var begge to færdige af grin. »Er det ikke vildt. Han aber efter!« »Hvordan vidste du, han kunne det?« spurgte Naja. »Jeg så en af de store gøre det.« Det var sådan, det hele startede. Først meget senere tog Vanessa telefonen op af lommen. »Min far henter mig nu,« sagde hun. »Jeg vidste slet ikke den var så mange.« Naja hørte en spindende motor udenfor stalddøren. »Er det ham derude?« spurgte hun. I det samme åbnede stalddøren, og en tyk mand kom ind

11


i stalden. Der stod Nymarks Taxa henover ryggen på hans jakke med grønne bogstaver. »Afgang frøken,« sagde han. Døren blæste op, vidtåben, kulden buldrede ind og bilens lygter oplyste den lange staldgang. Snart blandede lugten af hest sig med lugten af diesel. »Kører din far taxa?« spurgte en anden pige, der var kommet til. »Kom min skat,« sagde faren og tog Vanessa i hånden. En tyk mand med en tynd pige. Siden hed hun aldrig Vanessa. Det var der, hun blev til Taxa. Det var også den dag, det blev de to, Naja og Taxa.

12


Naja passer Brandy. Taxa passer Gisly. Der er ting, der ikke stĂĽr til at ĂŚndre. Akkurat som jul og amen i kirken.

13


»Hvad har du skrevet?« spørger Naja og rækker ud efter Taxas gule post-it seddel. »Det er skide svært. Må jeg se din?« Taxa hiver Najas papir ud af hånden på hende og læser op. Hun snubler over ordene … awe…some og y…ypperste. Naja mærker noget indeni, noget hun forsøger at skjule over for Taxa. Taxa læser igen: B – for bedårende R – for robust A – for awesome N – for nuttet D – for dejligste Y – for ypperste »Må jeg se din?« spørger Naja. Taxa holder først den gule firkant tæt ind til maven. G – for god I – for elsker is S – for super L – for lækker Y – for ?

14


»Elsker is?« »Hvad starter ellers lige med ’i’?« »Du mangler også det sidste bogstav.« »’Y’ for fanden. Det eneste ord jeg kan finde på er ymer.«

15


Naja har kun sovet hos Taxa én gang. Det tog evigheder, inden bussen endelig nåede Italiensparken, og kvarteret lignede hverken en park eller Italien. Taxa tog imod ved stoppestedet. På 10. sal fik de pizzaer, som Taxa tog ud af en lille fryser over køleskabet og varmede i en mikroovn, hvor håndtaget dinglede i én skrue. »Jeg vidste ikke, vi skulle være alene hjemme,« sagde Naja og kiggede ud i mørket fra køkkenvinduet. Hun havde aldrig stået i et køkken så højt oppe. Langt under dem lå en rundkørsel. Til venstre gule forlygter, til højre røde baglygter. »Min far kører i nat,« sagde Taxa. »Hvad med din mor?« »Hun er her ikke lige for tiden.« Naja spurgte ikke mere til det, men det var underligt at ligge i sengen og lukke øjnene og tænke, at her lå hun på 10. sal, og der var ingen voksne til at redde hende, hvis lynet slog ned. Det var lidt som at flyve rundt i rummet og håbe på det bedste. Efter den nat sov de altid hos hende.

16


Rideskolen ligger som en skønhedsplet i forstaden. For lang, lang tid siden var det en rigtig gård med bondemand og bondekone, tre længer og brønd på gårdspladsen. Det var før, der blev bygget parcelhuse, indkøbscenter, plejehjem og kontorbygninger. Rundt om rideskolen er der stadig et par marker, hvor hestene græsser om sommeren, og der er også et ridehus og ridebaner. Kommunen ejer det hele. De ejer også opholdsstedet ’Solsikken’ ved siden af. Det er en stor, smuk villa med underlige børn i alle aldre, der rider gratis på rideskolen. Naja kender et par stykker. Ham der ser grønlandsk ud, er sød nok, så er der en med rødt hår og en med meget store bryster, og så Michelle. Naja undgår hendes blik.

17


Der er en verden inden for rideskolen. Der er en verden uden for rideskolen. Taxa hører mest til indenfor.

18


Måske er Taxa ikke god til ord med ’i’ og ’y’, tænker Naja. Hun regner også tit forkert, og hun ved ikke, hvor Eiffeltårnet ligger. Men hun kender til stangmål, man og manke, middeltrav, traversade, ekvipage, kværke, longering, muffebid, refusering, spat, schenkelvigninger og vallak – alle de ord har Taxa det godt med.

19


Fædre og børn er mødt op til rideskolens arbejdsdag. Najas far er der, Palle er der og Jørgen, Sten og Finn og flere. Taxa tropper op med sin far, Naja ser dem i døren. Faren ser anderledes ud i sommertøj, tykkere. Ved frokosttid går alle udenfor, der står et par bænke og nogle plastikstole, folk samler sig i solskinnet. Taxas far sidder der allerede. Han har taget blusen af og sidder kun i undertrøje, i den ene hånd har han en dåseøl. »Nå, kunne du ikke klare presset,« siger Taxa og slår ham på overarmen Han klukler og bunder dåsen. »Det er sgu da lige til at klare,« siger han. »Sikke en udflugt, det her.« »Det hedder en ar-bejds-dag,« griner Taxa. »Sig mig, hvad er det?« blinker faren. De andre mænd samler sig ved et par borde, men Taxas far holder afstand, det er, som om han er alene i verden. »Skal vi gå lidt op til hestene?« spørger Naja. »Fino,« siger Taxa. De køber sodavand, og nogle af de små følger efter dem, så de gemmer sig bag nogle træplader. Der er mørkt og

20


snævert, som i en hule. Taxa har cookies i en pose. De spiser dem i mørket, Naja føler sig frem, dåsen med Sprite fra automaten, småkagerne under den knitrende cellofan. »Har I værktøj med?« spørger Naja. »Vi har vist kun værktøj til biler.« »En donkraft?« griner Naja. »Hvad er det?« »Den, der løfter bilen, hvis man punkterer.« »Dongkraft,« griner Taxa. Hun siger det på en skør måde. »Du kender så mange underlige ord.« Naja mærker Taxas finger i mørket. Hun prikker hende på næsen. »Ding, dong, donkraft,« siger hun. De små er væk. Der er kun stilhed og mørke. »Det er et sted som her, man røber sine hemmeligheder,« siger Taxa. »Især de sørgelige.« Hun hulker for sjov. »Hvad er det værste, du har oplevet?« Naja tænker. Der er ikke meget. Er hun ikke altid ret lykkelig? Hver gang der er noget galt, bliver det løst. Hun tænker indimellem, hvornår det første ægte triste sker i hendes liv, og om hun så kan klare det. »Kom så, det værste,« siger Taxa. Hullet i kindtanden, cykelstyrtet, men selvfølgelig … det med oldemor var trist, selvom hun blev 91. Hun fortæller om de mange besøg på plejehjemmet, om liften der sad i

21


loftet og løftede oldemor ud af sengen. De ringede en aften og sagde, at hun var død, og de tog op for at se hende. Hun lå på sengen med en blomst i hånden. Først var Naja bange for at nærme sig, hun tog et skridt ad gangen, men til sidst strakte hun hånden frem og mærkede hendes. Huden var gullig og kold, lidt som gummi. »Var det klamt?« siger Taxa. »Selvfølgelig var det ikke klamt.« »En gammel død. Føj.« Naja bliver irriteret, men hun siger ikke noget. »Min tur nu?« »Ja, fint så,« siger Naja. »Det værste.« Taxa laver en trommesolo på træpladen. »Er du klar?« »Ja.« »Min far fik sin hånd i en blender.« Taxa fortæller, og Naja hører ikke rigtig efter. Det var selvfølgelig uhyggeligt, at hun skulle ringe 112, og at der røg en spids af en finger. Alligevel får Taxa det til at lyde som om, det var sjovt. »Vi fandt aldrig spidsen af fingeren,« siger hun. Naja sukker. Hun ved, at Taxa ikke fortæller det værste.

22


»Hvis Brandy var et menneske, hvordan tror du så, han var?« »Ret nærig,« siger Naja. »Nærig? Hvad mener du?« »En der ikke bruger penge.« »Hvad mere?« »Glad for cocktailpølser og solvogne.« »Ha ha.« »Og gamle film,« siger Naja. »Sådan som Olsen-banden?« »Ja.« »Min far ligner ham i Olsen-banden.« »Hvem af dem?« »Den tykke, din klump.« »Jeg har faktisk aldrig set Olsen-banden,« siger Naja. Sadlerne skinner. De har smurt dem ind i læderfedt, duften svæver rundt i saddelrummet. »Hvad med Gisly?« »Hvad med hende?« »Hvis hun var et menneske?« Taxa laver trutmund. »Hun ville sove i lyserødt silkenattøj og have badehætte på i brusebadet.«

23


»Det tror jeg ikke.« »Store læber, fest og farver og lidt for mange mænd.« Naja ryster på hovedet. »Gisly har da stil. Hun er så klog!« »Klog er bare så kedeligt.« »Juraprofessor?« »Nej, ikke klog.« »Hvad så?« »Måske makeupartist.« »Taxa!« »Hvad er der?« »Du har ingen ambitioner for din hest.« »Gu’ har jeg da det!«

24


130


Profile for Jensen & Dalgaard

Mette Vedsø: Hest Horse Pferd Cheval Love - Læseprøve  

Kulturministeriets Forfatterpris - Nomineret til Nordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris

Mette Vedsø: Hest Horse Pferd Cheval Love - Læseprøve  

Kulturministeriets Forfatterpris - Nomineret til Nordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris

Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded