Page 1

SPIS UTTERSLEV

MOSE En guide til dig der gerne vil i gang med at bruge af bynaturens spisekammer Her finder du plante-beskrivelser, sanketips, opskrifter OG ruter i Utterslev Mose, hvor du nemt finder disse urter Velbekomme!


PÅ SPORET AF DE SPISELIGE VILDE PLANTER I

utterslev MOSE GENERELT: Mælkebøtte, Skvalderkål, Brændenælde, Hyld og Løgkarse er helt almindelige planter på næringsrig og ofte let fugtig jordbund. Du finder dem alle steder i mosen. På dette kort angiver vi steder, hvor du finder særlige store mængder. God tur og velbekomme!

4. 3.

5.

7. 6.

Plantebillederne er fra Flora Danica - det store botaniske oplysningsprojekt Utterslev Mose er baseret på kort fra kkkort, Københavns Kommune. De ku


Rute 1. ved Naturværkstedet Streyf I området ved naturværkstedet Streyf på Rådvadsvej 69, kan du langs hækken mod vejen finde meget Skvalderkål, Løgkarse og Mælkebøtter. Bevæger du dig videre til midt på engen nær mosen findes et stort område med Hyld, hvor det er nemt at få fat på skærme eller bær. Langs hegnet mod fårefolden kan du finde masser af Brændenælde.

2.

1. 8.

Se områdebeskrivelserne på de næste sider

fra 1700-tallet. Billederne er leveret af Naturhistorisk Museum.Kortet over ursiverede plantebeskrivelser er fra online leksikonet Wikipedia


Rute 2. Højmosen Begynder du ved Grønnemose Allé tæt ved det nye fodboldhus, finder du let en mark fyldt med Mælkebøtter. Fortsæt videre ind over græsområderne, her finder du store mængder af Løgkarse. Længst oppe mod det sumpede område finder du også områder med Skvalderkål.

Rute 3. Nord for Midtmosen Fra Horsebakken tager du stien langs den nordlige side af Midtmosen. Langs denne sti finder du både mange Hyldetræer samt de fire andre arter i denne folder. Ud for Holmevej deler stien sig i to. I kanten af ”Nattergalekrattet” som ligger mellem disse to stier, har du igen mulighed for at finde alle de fem valgte planter. På Langholmen på din venstre side arbejder Utterslev Mose Naturplejelaug på at genskabe det oprindelige overdrev, undgå venligst at sanke urter i dette område, da det rummer mange sjældne og sårbare arter.

Rute 4. Bakkemosen Er du på udkig efter en hyggelig sanketur i den nordlige del af mosen, så ligger der et dejligt grønt og åbent græsareal i området mellem Hillerødmotorvejen og Høje Gladsaxe Vej. En tur på og langs kanten af græsplænen giver dig rigelige mængder af Løgkarse, Brændenælde, Skvalderkål, Mælkebøtte og Hyld. Denne tur er børnevenlig, da der er masser af plads at boltre sig på, samtidigt med at planterne er let tilgængelige.

Rute 5. Nord for Vestmosen ved Hareskovvejen I området mellem Ruten og vandet finder du en stor eng hvor der vokser Mælkebøtter, Skvalderkål, Brændenælder og Løgkarse. Tæt på cykelstien langs motorvejen finder du også Hindbær – men sig det ikke til nogen!


Rute 6. Mellem Vestmosen og Kirkemosen: Drej fra Hareskovvej ad Pilesvinget. I området mod Kirkemosen finder du mange Brændenælder, men pas på det er også et yndet hundeluftningsområde. Lidt før Brønshøj Kirkevej finder du Hyldetræer på din højre side, samt områder med Brændenælder og Skvalderkål. Drej til højre ad stien op mod fugletårnet.Ved fugletårnet finder du også Skvalderkål og Brændenælder. Går du ad stien langs vandet tilbage mod Hareskovvejen finder du større områder med Løgkarse, Brændenælder og Mælkebøtter.

Rute 7. Syd for Midtmosen Mellem Mosehuset og Mosesvinget finder du Hyldetræer, Mælkebøtter, Løgkarse og Skvalderkål. De samme planter finder du på hele strækningen langs Mosesvinget. Udfor Andestien går der en sti mod venstre, som fører dig i en bue tilbage mod Hareskovvejen. Langs denne sti finder du ligeledes Hyld, Mælkebøtte, Skvalderkål, Brændenælder og Løgkarse.

Rute 8. Syd for Østmosen I området mellem Engsvinget og Mosesvinget finder du gode muligheder for at finde Brændenælder, Skvalderkål, Mælkebøtter, Løgkarse og Hyld. I området nord for Mosesvinget helt ned til vandet finder du også Mælkebøtte, Skvalderkål og Brændenælder.

ta’ cyklen til mosen


Stor Nælde (Urtica dioica) (som også kaldes brændenælde) er en 30-200 cm høj, meget almindelig urt, der vokser på næringsrig jord, især omkring bebyggelse. Den er indikatorplante for kvælstofrig jord. Alle overjordiske dele af planten er som regel forsynet med hule brændhår

BRÆNDENÆLDE HVORNÅR: Er bedst fra marts til maj, men findes der nye skud, kan de bruges. SMAG: Frisk, med en tone af jern. Som spinat. BRUG: De spæde skud bruges. I suppe, tærter eller frikadeller. De nye skud blancheres let eller flødestuves ligesom spinat. Dampede skud kan bruges i brød og tørrede kan bruges til te og nældesalt. Der kan også koges saft på planten. HUSKERÅD: Brændenælde siges at være blodrensende og blev i gamle dage brugt mod gigt, koldbrand, hundebid, næseblødninger og meget mere. SANKETEKNIK: Husk kraftige handsker, når du sanker brændenælder, tag kun de spæde blade og blanchér dem, inden brug.


Almindelig Hyld (Sambucus nigra) er en busk eller et op til 8 meter højt træ, der i Danmark vokser i hegn, skov og krat.

HYLDEBLOMST HVORNÅR: Blomstrer fra maj til juni. SMAG: Blomster smager mildt og sødligt af nektar. BRUG: Blomsterne bruges typisk i det søde køkken i fede desserter som is, men kan bruges i syltevarer, gele eller saft. (Note: BÆRRENE ER GIFTIGE RÅ) I det salte køkken bruges den i lette retter som fisk, kylling og i salater. Kan dyppes i tynd dej og frituresteges som forret. HUSKERÅD: I gamle dage troede man, at der boede en naturånd, hyldemor, i hylden, som kom ud, hvis man fældede en hyld i nærheden af sit hus. SANKETEKNIK: Husk en saks til at samle hyldeblomst og klippe blomsterskærmene. Skyl IKKE hyldeblomst, hvis det kan undgås, men læg det på fugtigt køkkenrulle i en times tid, så flygter dyr og insekter. Det er plantens pollen, der smager, så vask det ikke væk.


Almindelig Løgkarse (Alliaria petiolata) eller blot Løgkarse er en 20-100 cm høj, to-årig urt med en opret vækst, der gror i muldjord i skove og hegn i hele Danmark. Plantens navn henviser til, at bladene har en kraftig lugt af løg

LØGKARSE HVORNÅR: Maj til juni. SMAG: Mildt af sennep, karse og løg. Planten mister lidt af sin smag ved høje temperaturer. BRUG: Blade, stængler og blomst kan bruges. Rå som garniture til kød, på æggemad eller til retter med æg som omelet eller blancherede æg. Oven på nye kartofler, i kryddersmør eller frikadeller. De større blade og stængler kan dampes let med smør og salt. HUSKERÅD: Løgkarsens frø blev tidligere brugt som nysesnus og hele planten mod alt fra kløe til kolik, mavesår, gigt og bronkitis. SANKETEKNIK: Løgkarse er en toårig urt, så den kommer igen næste år, hvis man ikke tager roden. Pluk derfor helst med saks eller kniv.


Skvalderkål (Aegopodium podagraria) er en 30-100 cm høj flerårig urt med tæppedannende vækst.. Småbladene er skævt hjerteformede med skarpt savtakket rand. Oversiden er mat mørkegrøn, mens undersiden er noget lysere. Stængelbladene er er trekoblede med noget mere smalle småblade.

SKVALDERKÅL HVORNÅR: Er bedst fra marts til juni, men findes der nye skud, kan de bruges. SMAG: Som frisk, let bitter salat. BRUG: Kun de spæde skud bruges. Hakket i frikadeller, i suppe og de hele blancheres som spinat. Bladende er også gode i omelet eller generelt som ’grønt-drys’ til fede retter. Rå i salat eller pesto. HUSKERÅD: Skvalderkål menes at være indført af munke i middelalderen som en nytteplante. Kålen kaldes også for Kejserkål eller Munkespinat og var tidligere en del af madlavningen. SANKETEKNIK: Tag kun de helt spæde blade og helst lige inden, de er sprunget ud. Der smager de bedst.


Mælkebøtte (Taraxacum) eller løvetand er en slægt af stauder med pælerod og nogle få, hule stængler, hver med en endestillet kurv. Bladene er rosetstillede. Slægten består af ca. 1000 arter, der er inddelt i sektioner.

MÆLKEBØTTE HVORNÅR: Er bedst i foråret, men kan plukkes hele sommeren, så længe man plukker de nye og friske. SMAG: Blade bitre og pikante, som ruccola. Blomsten lettere parfumeret med en mild smag af nektar. BRUG: Blade i salater eller stegt i olie som tilbehør eller chips. Hovederne kan bruges til saft eller mælkebøttehonning. De gule kronbladende kan også tages ud og bruges som pynt eller i en salat. HUSKERÅD: Mælkebøtte er brugt som lægeplante siden oldtiden og er blevet brugt mod alt fra øjensygdom til vorter. Der findes i Danmark over 420 mælkebøttearter. SANKETEKNIK: For at få en mildere smag i bladende, kan man ’blege’ dem ved at dække planten til med en spand i et par dage.


SANKETIPS Sankning er det at plukke vilde afgrøder. Man kan egentlig sanke overalt, også i byen. Og det kræver ikke lange bøger eller en naturvejleder. Bare en kurv, lidt forarbejde og en times tid. TRANSPORT: Når man sanker urter, er det en god idé at have flere beholdere med, så man ikke maser urterne ned oven i hinanden. Det er også en god ide at transportere dem, så de ikke mases. Så holder de længere i køleskabet. OPBEVARING: Urter har bedst af at blive opbevaret køligt og fugtigt. Når man kommer hjem, fugter man køkkenrulle og lægger det ved urterne. Læg det i en tæt beholder og sæt i køleskabet. Hvis man opbevarer urterne rigtigt, kan de fleste urter holde sig i 1-2 uger og nogle gange længere. Husk at skylle urter i flere hold koldt vand. Så undgår man forurening og insekter.


GOD HØSTSKIK Brug fornuften når du sanker. Pluk med omtanke, og pas på de planter og træer, du høster fra. Og tag aldrig den sidste plante, så vil der også være noget at høste for dem, der kommer efter dig og igen til næste år. FAKTA: Vidste du, at der i Jyske Lov fra år 1241 står, at man må samle, hvad man kan have i en hat fra offentlige områder. Den lov gælder stadig. Og hvis du ikke går med hat, må du samle, hvad du kan have i en pose. FORURENING OG HØST Forureningen af jorden og luften i byer betyder, at man skal tænke sig om, når man sanker. MEN heldigvis overføres forurening i jorden kun i ringe grad til planter, og luftforurening kan i høj grad vaskes af. Samtidig udgør de mængder vild mad, man typisk spiser kun en lille del af en persons totale fødevareindtag. Så: • Husk at skylle de afgrøder du høster grundigt, inden du spiser dem. • Undgå at høste ved eller i nærheden af steder, hvor man har brændt affald af. • Undgå at høste ved eller i nærheden af jernbaneskinner.


KALVEFRIKADELLER MED VILDE URTER 400 gram økologisk hakket kalvekød. 2-3 store håndfulde løgkarse* 1-2 håndfulde spæde brændenælder 1-2 håndfulde spæde skvalderkål 1 æg, helst fra fritgående høns 1 dl daggammelt lyst brød eller rasp ½ dl pilsner, weissbier eller anden lys øl 1 lille finthakket løg Havsalt, friskkværnet peber og et par drys muskatnød * I denne opskrift kan både stængler og blade bruges. Hvis man bruger stængler, bør de blancheres sammen med nælder og skvalderkål. Skyl og klargør alle urterne. Blancher kort nælder og skvalderkål i en gryde med letsaltet vand i bunden og kom direkte i et iskoldt vandbad. Dræn urterne og hak fint med løgkarsen. Kom urter, løg og æg i en skål og rør sammen. Tilsæt resten af ingredienserne og rør sammen til farsen bliver sammenhængende og ”lang” i konsistensen. Steg evt. en ”prøvefrikadelle” og smag til med salt, peber og muskat. Steg frikadellerne i smør og olie og server med et drys friskhakket løgkarse.


HYLDEBLOMSTSALT & -SUKKER Hyldeblomstsalt giver et lækkert ”sommerstrejf” i marinader og dressinger, på grillet lammekød og på fisk eller fjerkræ. 1-1½ dl hyldeblomster (cirka 4-5 udsprungne hyldeblomstskærme) Skallen af 1 økologisk citron 1 mellemstærk chili befriet for kerner (justér selv mængde efter ønske) 1½ dl havsalt Nip alle stilke af hyldeblomstskærmene og se blomsterne efter for eventuelle insekter. Kom halvdelen af hyldeblomsterne, chili, citronskal og salt i en blender eller foodprocessor og kør til en ensartet masse.Vend resten af blomsterne i og spred blandingen ud på et fad og lad tørre et par dage, hvor du vender den dagligt, inden du bruger det.


VILD URTEPESTO I denne pesto kan man bruge de fleste spiselige urter. Alt fra røllike og ramsløg til vild kørvel. 1 dl hakkede brændenælder 1 dl hakket skvalderkål 1 dl hakket løgkarse ½ dl hakkede mælkebøtteblade ½ dl hakket persille 1-2 fed hvidløg Saften fra 1 økologisk citron 100 gram let ristede valnødder eller solsikkekerner 50 gr. revet vesterhavsost eller parmesan hvis man ikke kan finde andet. 2-3 dl koldpresset rapsolie Havsalt og groft kværnet peber Blend alle ingredienser til en grov pesto. Smag til med salt og peber. Pestoen kan holde sig flere uger i køleskabet, hvis den hele tiden er dækket af et lag olie.


Bliv ven med UTTERSLEV MOSE UTTERSLEV MOSES VENNER er et frivilligt netværk af folk som interesserer sig for mosen, hvad enten det er vandforurening, mere biodiversitet, bedre rekreative oplevelser osv. Netværket blev startet i 2012 af Bispebjerg og Brønshøj Husum Lokaludvalg, som fortsat hjælper med at servicere netværket. Det er ganske gratis at være med i netværket. Der afholdes løbende vandringer, oplæg og events. Tilmeld dig via www.utterslevmose.net, så får du indbydelser til ture, workshops, møder med mere. Utterslev Mose har også en facebook-side: www.facebook.com/utterslevmose BYHØST er en forening, som gør den spiselige natur tilgængelig for byens borgere. Foreningen har udviklet en ”høst-app” med et sankekort, som gør det let for dig at finde tingene i naturen og få dem med hjem. Og på Byhoest.dk finder du en vild-mad hjemmeside med inspiration, tips, viden og opskrifter. I app’en finder du: - Et sæsonbestemt kort over råvarerne - En almanak med viden om det, du kan finde - En delefunktion, hvor du deler samlesteder med andre byhøstere

UTTERSLEV MOSES VENNER

Spis utterslev mose folder 2  

Folderudgave af Spis Utterslev Mose kortet

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you