Page 1

SPIS UTTERSLEV

mose En guide til dig der gerne vil i gang med at bruge af bynaturens spisekammer. Her finder du plantebeskrivelser, sanketips, opskrifter og ruter i Utterslev Mose, hvor du nemt finder de vilde planter. Velbekomme!

efterĂĽr


PÅ SPORET AF DE SPISELIGE VILDE PLANTER

utterslev M Den spiselige mose Utterslev Mose er et forrådskammer med urter, frugter, nødder og meget andet spiseligt. Du må gerne plukke de ting, du finder i det offentlige rum. Som regel smager det bedre, end det du kan købe, og så er det gratis. Efterår Efteråret i mosen er en travl tid, for alt fra vilde blommer og hyben til æbler og nødder modner på samme tid. Det er også årstiden, hvor der skal konserveres, så man har lidt gode delikatesser til de

4. 3. ta’ cyklen til mosen

5.


Efterår

RI

MOSE kolde tider. Sørg for ikke at støde frugten eller knække grene. Opbevar din høst koldt og mørkt og fjern muggen frugt hurtigst muligt. Hvis du sylter, henkoger og opbevarer rigtigt, så kan smagen af efterårets hyggelige sanketure strækkes ind i vinteren. God tur og velbekomme!

2.

1. 1.

6.

Guide til forårets urter i Utterslev Mose Find online versionen på www.utterslevmose.net eller på publiseringsplatformen ISSUU


Rute 1. ved Naturværkstedet Streyf Området bærer præg af mange besøgende i Streyf, der bliver derfor samlet mange urter i nærområdet. I hegnet overfor Streyf på Bispebjerg Kirkegård står der en række æbletræer og spredt i området mellem Streyf og fårefolden finder du gråbynke. Rute 2. Højmosen Hvis man går væk fra asfaltstien og følger stien i skovkrattet langs med renden, kan man finde hunderose, hvidtjørn, mirabelle og gråbynke. Hunderose, hvidtjørn og mirabelle står blandet med den øvrige vegetation spredt rundt på hele turen. Gråbynke finder man kun helt oppe ved Grønnemose Alle. Det er et skønt område med et meget varieret dyre- og planteliv. Rute 3. Nord for Midtmosen Det er en smuk tur med udsigt over vandet. Du kan være sikker på at finde både æbler, mirabelle, hvidtjørn og hunderose. Belægningen på stierne er fin og træerne står lige ud til stien, så ruten er velegnet hvis du er gangbesværet eller har barnevogn med. Rute 4. Bakkemosen Området ligger nord for Midtmosen og grænser op til overdrevet i Høje Gladsaxe Park. Det nås lettest ad stierne på østsiden af Hareskovvejen,


gennem tunnellen under Ruten. Området er meget varieret og der er med garanti nye planter at finde i dette ret uudforskede område. De interessante planter står spredt eller i smågrupper, men specielt stierne langs Harreskovvejen er rige på hunderose, hvidtjørn, æble og mirabelle. Spredt i området vokser bl.a., gråbynke, hvidtjørn, hyld, mirabel, hunderose og æble. Rute 5. Vestvolden Turen fra Åkandevej til den lille bro ved Bystævnet og retur til Åkandevej byder på hvidtjørn, gråbynke og mirabelle. På vejen rundt anbefales det at holde sig på det stisystem, der er tættest på Fæstningskanalen. Udover disse arter er området rigt på brombær og hassenødder. Rute 6. Kirkemosen På vestsiden af Kirkemosen ligger en fugtig eng som de senere år er blevet slået med le for at holde området åbent og forhindre yderligere opvækst af krat og træer.Vi må forvente, at vegetationen vil forandre sig meget i de kommende år. I øjeblikket kan mange af de spiselige planter findes langs stierne og søbredderne.Vest for mosen vokser slåen, tjørn og hunderose. På sydsiden er den spiselige vegetation mere sparsom, men der findes en del mirabeller. Langs østsiden af Kirkemosen findes æble, tjørn og hunderose i hegnet. Gå også ad Pilesvinget forbi fugletårnet, her finder du gråbynke langs stien ud mod vandet.


Gråbynke har rødbrune stængler med spidse lancetformede blade, som er mørkegrønne på oversiden og hvidlige på undersiden. Blomster og frø er små ”knopper”, der gror langs grenene. Den dufter mildt af peber og kardemomme.

GRÅBYNKE HVORNÅR Gråbynke blomstrer fra juli til september. Efter blomstringen sætter den frø som smides først på vinteren. Smag Smagen er aromatisk og let bitter med noter af peber, lyng og tørt hø. Smagen udvikler sig og bliver kraftigere og mere aromatisk fra blomst til frø. Sanketeknik Du kan både bruge blomst og frø, men det er de små blomster der smager mest aromatisk. Høst den øverste del eller grene af planten. Opbevar på køl i papirspose eller hæng til tørre i bundter. Skal høstes enten lige før eller mens den blomstrer.Vær opmærksom på, at nogle kan være allergiske overfor bynke. Brug Blomsterstande og frø kan bruges som krydderi. Kan bruges frisk eller tørrede. Den krydrede smag egner sig især godt til mellemøstlig og krydret mad. Gråbynke passer rigtig godt til fede retter, især fjerkræ såsom gås eller and. Steg et par kviste med i ovnen eller fyld fjerkræet med gråbynke, hakkede løg, æbler, kastanjer, røget bacon og evt. vild timian. Husgeråd Bliver også kaldt ”fattigmandspeber”, da den tidligere er blevet brugt som krydderi og erstatning for den dyre peber.


Vildtvoksende æbler er krydsede, så derfor har hvert træ sin egen smag, tekstur, størrelse og udseende. Æblerne er typisk grønne og let ”rødkinnede”, men kan også være dybt røde eller blegt grønne.

VILDE ÆBLER Hvornår Kan findes fra september til oktober Smag Vilde æbler er ofte friske og syrlige med en let sødme men varierer meget. Smag dig frem! Sanketeknik Er plukkemodne når stilken slipper let. Skad ikke træet ved at knække grene og de korte sideskud, som æblet sidder på og hvor næste års æbler kommer. Æbler, der opbevares køligt og står på den lille blomst i bunden, holder i måneder. Brug Kan anvendes mange steder i køkkenet, også selvom de er bitre eller sure. Smag efter og tænk over, hvor de forskellige æbler kan passe ind. Brug for eksempel det bitre æble i en salat med bitre toner. Eller de friske syrlige æbler i søde salater, syltede æbler på fed mad eller gæret som eddike. Tilberedes i kager, tilsættes for sødme i tunge gryderetter, koges til chutney, og meget mere. Prøv også at lave cider eller letgæret æblesaft på de sødere æbler. Husgeråd De første æbler menes at stamme fra Centralasien. Æblet er igennem tiden blevet brugt til at lindre fordøjelsesbesvær.


Hvidtjørn er en trælignende busk med mørkebrun glat bark og store torne. Bladende er tredelte og ligner i formen bredbladet persille. De er blanke mørkegrønne på oversiden og grågrønne på undersiden. Bærrene sidder på stilke i små klaser, er mørkerøde og på størrelse med en stor ært.

HVIDTJØRNE BÆR Hvornår Kan findes fra august til november. Smag Bærrene er let bitre med en frisk syrlig smag, som skrællen på et æble. De ændrer smag og bliver aromatiske, når de tilberedes. Sanketeknik Plukkes og opbevares køligt i en frysepose uden for meget fugt. Bærrene kan holde sige længe hvis de opbevares i køleskabet. Det samme gælder bladene. Brug Bær har en sten i, som skal tages ud før eller under tilberedning. Hvidtjørnebær er gode i syltetøj, chutney eller ketchup. Også som frugtlæder. Blade kan snittes i salat. Bærrene er blandt andet gode smagsgivere i kødretter og kan koges eller steges sammen med kylling, svin eller vildt, men tages fra før servering. Husgeråd Hvidtjørn er fra middelalderen og frem til 1800 tallet blevet brugt til at markere pestgrave. I dag anvendes den i hjertemedicin.


Rosenbusken har kraftigt tornede skud. Den vokser vildt og skud kravler ofte over i andre buske og træer. Frugten er et ca. 2 cm. stort krukkeformet orange/ rødt hyben.

HUNDEROSE Hvornår Hybenfrugten modnes i oktober/november, men kan findes frisk og lækker helt ind i januar. Smag Smager friskt og let syrligt med toner af græskar, æbleskræl og mango. Bliver sødlig og aromatisk, når den koges. Sanketeknik Pluk frugten af planten. Man spiser kun kødet af frugten, så sørg for at fjerne kernerne. Frøene giver en kløende fornemmelse i halsen og de er svære at fjerne. Brug evt. en foodprocessor, men blend kun til frugtkødet slipper kernerne og pas på ikke at blende det hele for fint. Alternativt kan man også koge hyben med lidt vand og herefter si frøene fra. Brug Hyben kan bruges til mange ting i køkkenet på grund af den aromatiske og friske smag. De er gode som ingredienser i en kompot, ketchup eller marmelade, men de kan også koges til en aromatisk og lækker saft og hybenvin er en delikatesse. Hyben kan også bruges som aromatisk fyld i gryderetter eller grøntsagssuppe.De gør sig især godt i stærke krydrede retter. Husgeråd Roden af hunderoseplanten blev i 1700-tallet brugt mod hundegalskab efter hundebid eller bid fra ulve.


Det er et lavstammet bredt frugttræ som får hvide blomster i det tidlige forår. De vilde blommer kaldes ”kræge”, hvis de er blå/røde og ”mirabelle”, hvis de er gule. De kan kendes på elipseformede blade.

VILDE BLOMMER OG MIRABELLE Hvornår Blommerne modnes fra midt august og kan findes frem til midt september. Smag Smagen i de vilde blommer kan variere en del fra sød og aromatisk til syrlig og let bitter. Sanketeknik Kan plukkes med frugtplukker. Blommerne er plukkemodne når stilken slipper let. De skal opbevares på køl. Brug Mirabelle kan bruges i kager eller marmelade og saft. Kan også laves som ketchup eller koges sammen med rodfrugter som relish til svine- og oksekød. Husgeråd Vilde blommer og svesker er traditionelt brugt som afføringsmiddel.


FRUGTLÆDER med vilde æbler, hundehyben og hvidtjørn 300 gr. hvidtjørnbær 300 gr. hundehyben 300 gr. vilde æbler 150 gr. sukker 50 gr. honning ½ dl vand 1-2 stjerneanis Skyl bær og frugt grundigt. Skær æbler i grove både og skær den sorte ”blomster-rest” af dine hyben. Kom alle ingredienser i en gryde og kog op. Lad det simre til en grød og hjælp evt. til med en kartoffelmoser. Pas på det ikke brænder på og tilsæt evt. en smule vand, hvis det bliver for tykt. Kør den kogte masse igennem en sigte lidt ad gangen, så kerner og skræller sorteres fra mosen. Tag en bradepande med bagepapir og smør mosen ud i et tyndt lag på bagepapiret. Tænd ovnen på 50 grader og bag til mosen er blevet sej og kan slippe papiret (ca. 10 timer). Herefter kan du rulle frugtlæderet sammen og gemme i en lufttæt beholder i op til et år. Klip små strimler af og server i ruller.


Mirabellerelish 500 g mirabelle 1 dl vand 1,5 dl æblecidereddike 1 løg 1 knold groftrevet ingefær 150 g honning 1 stjerneanis 1 tsk. sennepsfrø 1 tsk. korianderfrø 1 tsk. peberkorn Salt Skyl mirabelle og kom i en gryde med vand og eddike. Kog op under låg og lad simre indtil stenene flyder rundt. Tag fra varmen, fisk stenene op og stil til side (sten kan bruges til at lave en eddike herunder). Hak løget og steg i en gryde med olie til de er blanke. Tilsæt og krydderier og lad stege med i et par minutter. Tilsæt herefter resten af ingredienserne sammen med mirabellekompotten. Lad det hele simre under låg i en halv times tid og tilsæt lidt vand hvis den bliver for tæt. Smag til med sukker, ekstra eddike og salt.

Snaps med æbler og gråbynke 1 flaske snaps eller vodka 4 små, vilde æbler 1 lille håndfuld gråbynkeskud Skyl æbler og gråbynkeskud. Kom æbler og gråbynkeskud i en beholde og hæld snaps over. Luk beholderen til og lad det hele trække 3-4 uger. Sigt og kom på en flaske.


Ketchup på hvidtjørn og hundehyben 500 g hvidtjørnebær 750 g hundehyben (med den sorte ”blomst” skåret fra) 4 dl æblecider eddike 4 dl vand 175 g brun farin 1 tsk. salt 1 stjerneanis 1 tsk. nelliker 1 spsk. peberkorn 3 kviste gråbynke (ca. 20 cm) (evt. en tsk. tørrede chiliflager eller cayennepeber hvis den godt må sparke lidt) Skyl hyben og hvidtjørnebær grundigt. Man kan rense hyben, men det letteste her er at koge dem med frø. Tag en stor gryde, tilsæt alle ingredienser og bring i kog. Skru ned til det simrer og kog i ca. 30-45 minutter indtil bær og hyben begynder at sprække i skindet. Tag gryden af varmen og mos med en kartoffelmoser. Pres massen igennem en sigte, så du har kerner og frø tilbage. Sørg for, at få så meget af ”kødet” moset igennem som muligt, til du har en tæt sauce. Smid massen med kernerne væk. Hæld saucen i en gryde og kog ind ved lavt blus til en tyk sirupkonsistens. Hæld på rensede og skoldede patentflasker og luk til. Hvis ketchuppen opbevares mørkt og køligt, kan den holde sig op til et år.


SANKETIPS At sanke betyder at plukke vilde afgrøder. Man kan egentlig sanke overalt i det offentlige rum, også i byen. Hvis du er en uøvet sanker, kan du downloade Byhøsts app, så du let kan finde samlesteder i nærheden af dig. Fem sanketips til at komme godt i gang Begynd med at samle få typer af råvarer, højst to eller tre pr. tur for at gøre det nemt at komme i gang. Forbered dig altid hjemmefra, lær lidt om de råvarer, du vil sanke, og hvad de kan forveksles med. Tag gode billeder og beskrivelser af planterne med ud på sanketur. Brug din sunde fornuft og dine sanser, når du sanker. Duft, mærk, smag og observér. Der er mange kendetegn, som kan guide dig. Er du på nogen måde i tvivl, så lad planten stå.


GOD HØSTSKIK Brug fornuften, når du sanker. Pluk nænsomt, så der altid er noget til den næste, til fuglene og til næste år. Pas på de planter og træer, du høster fra, knæk ikke grene og skad ikke planterne. Vi anbefaler at man undlader at sanke planter fra Langholmen og Kirkemosens vestligste eng se områderne på kortet. Det er områder med en særlig biodiversitet, og som følges nøje af specialister. Forurening Forureningen af jorden og luften i byer betyder, at man skal tænke sig om, når man sanker. MEN heldigvis overføres forurening i jorden kun i ringe grad til planter, og luftforurening kan i høj grad vaskes af. Samtidig udgør de mængder vild mad, man typisk spiser kun en lille del af en persons totale fødevareindtag. Så: Husk at skylle de afgrøder, du høster, inden du spiser dem. Undgå at høste ved eller i nærheden af steder, hvor man har brændt affald af.


Byhøst

Byhøst er en forening, som gør den spiselige natur tilgængelig for byens borgere med arrangementer og online redskaber. Med Byhøst-app’en kan du let finde vilde råvarer i Utterslevmose. På Byhoest.dk finder du en vild-mad hjemmeside med inspiration, tips, viden og opskrifter.

Utterslev Moses venner

er et frivilligt netværk af folk som interesserer sig for mosen, hvad enten det er vandforurening, mere biodiversitet, bedre rekreative oplevelser osv. Netværket er startet af Bispebjerg og Brønshøj Husum Lokaludvalg, som fortsat hjælper med at servicere netværket. Følg os på facebook. com/utterslevmose eller utterslevmose.net.

Utterslev Mose har en facebookside for alle der holder af naturparken

UTTERSLEV MOSES VENNER

Spis mosen efterår folder  

Guide til vilde spiselige planter i Utterslev Mose - efterår

Spis mosen efterår folder  

Guide til vilde spiselige planter i Utterslev Mose - efterår

Advertisement