Page 1

De dtu-studerendes blad

Tema: E-learning Opgøret med den traditionelle lærebog

53. udgave Marts 2011

10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.1010010 110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100. 10100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.0 0110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01 Campusnet 01.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.1010 .10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.101001 LearningLab DTU 0110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100 Online undervisning 010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100. 00110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.0 Jobsøgning i god tid 101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.1010 Pizzariaanmeldelse 0.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100 The Kissaway Trail 10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.1011010 0010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100 PFs skitur til Val T 000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110. Boganmeldelse 11101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10 Kollegieliv 100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.101 1.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.101101 Jukebox 00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.0001010 0000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110 011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.1 1100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.1010110.000


E-learning

Krydsfelt inDhold nr. 53 3

Jobsøgning før speciale

4 Kollegieliv 5

Studerende udvikler jukebox

6

Nakken anmelder pizzaria

8

PFs aktivfest

9

XFM Radio anmelder

10

PF Nyt og S-huset

11

The Kissaway Trail på DTU

12

PFs skitur

14

Tema: E-learning

16

Tema: Campusnet

17

Tema: Matematik 1

17

Tema: Fra youtube til moodle

18

Tema: Bøger eller online undervisning

19

Boganmeldelse: Opmåling af verden

20 Bundfald 22 Sudoku 22

Månedens foto

23 Kalender

Leder af Gitte Frederiksen Ansvarshavende chefredaktør It fylder en stadig større del af undervisningen på universitetet. De studerendes evalueringer af et kursus er en vigtig faktor for kursets fremtidige udformning. Hertil er det er oplagt at integrere it for at leve op til de studerendes krav. Ud over at undgå papirspild er der en masse, der kan effektiviseres og gøres smartere med brugen af it. Det kan være fuld benyttelse af Campusnets faciliteter med bl.a. kalender, opgaveaflevering, meddelelser og fildeling. Nogle kurser har egen hjemmeside med online forelæsninger, opgaveregning, eksamenssæt mm. Men selvom der spares på bøger og udprint, kræver højintegreret brug af it også et højt budget. På Danmarks Tekniske Universitet skal vi gerne være forrest i udviklingen og kunne tilrettelægge undervisningen præcis efter kursusmål. Læs med om fremtidige idéer og tiltag, hvad e-learning er, om fordele og ulemper ved integrationen og om stemningen efter et semester med e-learning på kurset Matematik 1. I dette blad kan du bl.a. også få tips til ansøgningsprocessen fra Karrierecenteret, læse om PFs skitur i uge 4 og få inspiration til udførelse af egen idé fra to studerende, der har udviklet et jukebox-system. Vi introducerer pizzariaanmeldelser, hvor du i løbet af de næste blade kan lære områdets pizzariaer lidt bedre at kende. God fornøjelse.

Kolofon Krydsfelt er magasinet for de studerende på DTU med et oplag på 4.000

Ansvarshavende chefredaktør Gitte Frederiksen

www.krydsfelt.dk

Redaktør Villads Egede Johansen

Udgivet af Polyteknisk Forening Studenter Foreningen ved DTU Anker Engelundsvej 1 DTU Bygn. 101E, 1. 2800 Kgs. Lyngby Redaktionen kan træffes efter aftale via krydsfelt@pf.dk

Design og layout Pascal Mikkelsen - 2010@prm.dk Foto Alle billeder tilhører Krydsfelt, hvis andet ikke er angivet. Stor tak til PFFoto og Mads Jensen, som også har taget månedens forsidebillede.

Tryk Reklameholdet Nord ISSN: 16048482 Annoncer Dansk Mediaforsyning ApS: krydsfelt@dmfnet.dk Krydsfelt 54 Udkommer d. 31. marts 2011, deadline: 3. marts 2011 kl. 10 Krydsfelt 55 Udkommer d. 28. april 2011, deadline: 7. april 2011 kl. 10

Artikler og billeder til Krydsfelt Bringes i det omfang, som pladsen tillader. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i, forkorte eller afvise indlæg. Indlæg skal være forsynet med navn, e-mail og telefonnummer samt evt. andre relevante oplysninger. De sendes på krydsfelt@pf.dk og skal være i almindelige tekstbehandlingsformater, mens evt. billeder eller grafik mailes som selvstændige JPG i den højst mulige opløsning (under 1 MB godtages ikke).


før

Jobsøgning speciale Af Helle Rønne Warburg og Rikke Bjerregård Jespersen, Karrierecenteret.

Hvis du går og tænker ”En ting ad gangen – nu skal jeg lige være færdig med specialet først, så kan jeg søge job bagefter”, ja, så har du allerede sat dig selv et pænt stykke længere tilbage i jobkøen Der er ganske enkelt lavet undersøgelser, der viser, at der er to ting, der får dig frem i jobkøen. Det ene er at starte ansøgningsprocessen allerede mens du stadig er studerende, det andet er, at du har et relevant studenterjob. Det er det ikke alle, der har – men alle kan gå i gang i god tid. Hvordan skal du så gribe det an? Karrierecenteret anbefaler, at du griber sagen an fra to vinkler. For det første skal du i gang med at afklare, hvad du kan – det er jo det, du skal fortælle virksomhederne om i din ansøgning – og hvad du vil. Hvad er drømmejobbet? For det andet skal du afsøge markedet, når du har fundet ud af, hvilke virksomheder og hvilke typer job, der er interessante for dig.

Afklaring og brutto-CV Essensen i din kompetenceafklaring er, at du får styr på styrker og svagheder. Få samlet styrkerne i det, vi kalder et brutto-CV. Her skriver du alt ned, du nogensinde har lært noget af. Hver gang du skriver en ny ansøgning, retter du CV’et til, så det passer nøjagtigt til den stilling, du søger. Der er heldigvis hjælp at hente til afklaringsfasen. Karrierecenteret har skrevet en håndbog i jobsøgning, som du kan hente hos os, eller du kan downloade den fra vores hjemmeside på enten Portalen eller dtu. dk. Du kan også komme til vores kurser i jobsøgning i løbet af semesteret (gerne dit 6. semester som diplomingeniørstuderende og dit 9. semester som civilingeniørstuderende – eller endnu tidligere). Endelig er der mulighed for individuel vejledning. Den får du dog mest udbytte af, hvis du allerede er godt i gang med afklaringsarbejdet, så det skal ikke være din første handling. Det er (tids)krævende arbejde at afklare sine kvalifikationer. Men når du

først har fået skrevet dit brutto-CV, går det meget nemmere – og kan gøres sideløbende med, at du afslutter dit studium.

Afsøgning af jobmarkedet Hold løbende øje med jobopslag, der tænder dig. Copy/paste og gem, så du løbende har opslag, der er interessante for dig. Du skal også holde dit netværk aktivt. ”Jeg har ikke noget netværk” er en udtalelse, vi ofte hører i Karrierecenteret. Det må vi afvise – alle har et netværk. Det kan du måske blive overbevist om på Karrierecenterets temamøde om netværk, hvor du også kan høre om, hvordan man bruger sit netværk. Læs også om netværk på vores hjemmesider. Og husk så: CV og ansøgning skal være interessant læsning for din potentielle arbejdsgiver. Du skal ikke fortælle hele historien om dig. Du skal fortælle det af din historie, der passer til de udfordringer/kvalifikationer, som arbejdsgiver har/søger.

Foto: Karrierecenteret

Kom til workshop om jobsøgning hos Karrierecenteret

Krydsfelt nr. 53 \\

3


Kollegieliv Foto: Morten Holtum

Af Ali Celiker, Trafik og Transport. Beboer på William Demant Kollegiet.

Har man ikke prøvet at bo på kollegie, kan man godt lade sig skræmme af små værelser, beskidte gange og efterladt opvask. Men kollegielivet har så sandelig også sine forcer. Læs med her om, hvad Ali Celiker (beboer på William Demant Kollegiet i det sydvestlige hjørne af DTU) mener om kollegielivet. Der er mange praktiske og sociale fordele ved at bo på et kollegie. Af praktiske ting kan nævnes bl.a. eget vaskeri, varme/vand og internet inkluderet i en lav husleje. Der er inspektører, som ordner praktiske problemer, og ofte er der rengøringshjælp på køkkenets fællesområder. Socialt er der mulighed for at møde nogle nye mennesker, som man ellers ikke ville have talt med. Med mange forskellige personligheder bliver man mere imødekommende over for alle typer. Dette kan også bruges i det senere liv, fx på en arbejdsplads, hvor man også møder mange mennesker, som ikke lige er ens type.

4

// Krydsfelt nr. 53

Det kan roligt siges at, kollegielivet udfordrer en på mange områder, og disse udfordringer er med til at udvikle ens personlighed. Det sociale behov bliver afdækket i rigeligt omfang. Men man har sit eget værelse, og derfor er der altid mulighed for at trække sig tilbage. Relativt hurtigt får man venner uden for sin studieretning, så det ikke kun handler om studiet i starten og måske også efterfølgende. Dette kan være meget rart, da uddannelsen godt kan slide på en. Derfor er det også rart at kende andre, som ikke læser det samme som en selv. Ulemper kan være, hvis der er uenighed om håndteringen af fællesområderne. Det kan være, at man selv er renligere end de andre i køkkenet, så man derfor hele tiden er mere påpasselig, end man ville være, hvis man havde køkkenet for sig selv. Det fedeste ved at bo på kollegie er det sociale e l e -

ment, og her spiller det fælles køkken en stor rolle. Herigennem kommer vi til at kende hinanden rigtig godt,

Foto: Bjarke Ørsted

og det åbner døren for fælles arrangementer som Tour de Chambre (TDC), sommerfester og andre sociale sammenkomster. Alt dette gør studietiden lidt sjovere.


To studerende udvikler jukebox til barer på DTU Af Jeppe Kronborg (t.v.) og Mathias Hansen (t.h.), Diplom It. Det er blevet en del nemmere at ønske din favoritsang på barer på DTU. Efter at have fået en god idé en dag i sommerferien og en masse timers arbede har to it-studerende på DTU udviklet og lanceret et jukebox program på touchskærme til bl.a. kollegiebarer. Som bartendere i William Demant Kollegiets bar har vi ofte været ude for, at folk har specifikke ønsker til hvad musik, der skal høres. Vi løste problemet ved at lade gæster skrive ønsker på en blok for at kunne lave en kø. Men sidste sommer havde vi fået nok. Vi ville have en jukebox med en touchskærm, så gæsterne i baren selv kunne bestille numre.

lige computer-jukeboxes, men fandt ingen, som opfyldte de krav, som vi havde. Det var fx nødvendigt for os at kunne begrænse ønskerne, så samme kunstner eller sang ikke blev spillet hele aftenen. Desuden skulle man både kunne ønske sange bag baren og på en touchskærm for gæsterne. Da vi begge er it-studerende på DTU, var det oplagt som et sommerferieprojekt at udvikle vores eget jukebox program. Projektet startede med at skaffe nødvendigt udstyr til opsætning af jukeboxen, og kollegiets afdelingsbestyrelse blev derfor søgt om penge til at købe computere og skærme. Ved generalforsamlingen var der heldigvis bred opbakning om projektet, og vi var derfor hurtigt derefter klar til at komme igang. Vi hev nogle uger ud af sommerferien og gik igang med at planlægge og beslutte hvilke krav, selve jukeboxen skulle have. Der var hurtigt en stor interesse for projektet, og vi fik derfor mange forslag fra medko l l e g i a n e r n e og andre kollegiebarer, og på den måde blev

målet hurtigt fastsat. Jukeboxen blev derefter lanceret ved kollegiets sommerfest i 2010, og systemet har siden fået masser ros og konstruktiv kritik. Efter at have inviteret DTUs kollegie- og fredagsbarer forbi til at se jukeboxen, er der kommet en del interesse for at få den installeret i flere barer. I skrivende stund har POP Kollegiet fået opsat en jukebox i deres kælderbar, mens flere barer muligvis er på vej. Vi har fået stort udbytte ud af projektet, både en masse faglig erfaring, men også begge et studiejob mere eller mindre i forbindelse med projektet. Vi kan derfor helt klart anbefale andre studerende at bruge et par uger af sommerferien til at få realiseret den idé, som har ligget i tankerne i alt for lang tid. Skulle man have lyst til se jukeboxen eller høre mere, er det bare at dukke op i William Demant Kollegiets bar som har åbent hver onsdag fra kl. 21.

to:

Fo

n

se

en

sJ

d Ma

Vi undersøgte, hvad der i forvejen fandtes af forskel-

Krydsfelt nr. 53 \\

5


Nakken anmelder...

Bon Appetit

Dürum rulle

Af Michael Buch og Nakkeostens bartendere. Når eksamenerne presser, og afleveringsdeadlines nærmer sig, fristes man som studerende ofte til at bestille mad udefra. Disse bestillinger foretages som oftest baseret på hvilken pizzafolder, man falder over som den første, hvilket unægtelig kan føre til elendig mad. Så spørgsmålet rejser sig: Hvilket pizzaria er det bedste? La Sosta - fordi det har været det mest populære længe? Edas - fordi de giver gratis cola? Saras - fordi de leverer 1500 brochurer til DTU dagligt? I vores søgen på at finde det bedste pizzasted, har Nakkeostens bartendercrew besluttet sig for at prøve så mange som muligt, og fortælle videre til Krydsfelts læsere. I denne måned faldt valget på Bon Appetit i Gentofte.

Udbringning og service Venlige og forståelige i telefonen. Udbringning på 35 min. på en stor ordre. Ringede sågar tilbage for at spørge os: ”Hvad er en nummer 12?”. Vores vurdering: 85%

6

// Krydsfelt nr. 53

Vi stod foran en større udfordring end ventet. Denne dürum viste sig snart at være indpakket i så mange lag sølvpapir, at man tænkte: ”Hvad prøver de at skjule?”. Da den langt om længe blev åbnet, kom svaret. Alle de lag var til for at holde på en dressing tyndere end vand. Ved første bid konstateredes det, at dens kød-til-salat-ratio var glimrende.

54% Samlet vurdering

Masser af kød. Dog kunne man til tider mangle en ærlig tomat, og den eneste skive agurk, der var at spore, sad uden på selve rullen. Vores vurdering: 63%

Hawaii pizza Hmm. En pizza der kræver snilde at ’fucke op’. Denne kunne næsten ikke gå galt! Hvad kan man forvente af smagen af den samme bov, som alle pizzariaer bruger? Crap. Ikke desto mindre forventet crap. Mængden af ananas var tilfredsstillende, og næsten tilstrækkelig til at fjerne ens fokus fra den herlige bov. Af en standardpizza at være, udmærkede

denne sig ved sin middelmådighed. Vores vurdering: 60%

Kebab pizza En klassiker, som mange studerende ynder at vælge. Denne var en rædsel uden lige. Første syn der mødte os, var gammelt semibrunt salat, som jeg ville tøve med at servere for min aldrende hamster. Kødet var intet mindre end brændt, og vi undrede os alle over hvorvidt, det var det samme, der var brugt i dürumen? Dette kan summeres op i et enkelt ord: Øv. Vores vurdering: 12%

Hjemmelavet dobbelt cheeseburger Ketchup. Ketchup. Og vent! Mere ketchup. Smagen af ketchup var så gennemtrængende, at den næsten fjernede fokus fra de smagsløse bøffer og manglen på ost og grønt. En udpræget fiasko. Vores vurdering: 14%

Kødhelvede Her tales om en nr. 1 + bacon. Med tomat, ost, kødstrimler, kødsauce, kødboller, champignon og løg. Ufattelig fedtet, men hvad havde vi regnet med? I dennes tilfælde trækker det næsten op! Lækker på alle måder, og en dejlig sprød bacon. Kan anbefales. Vores vurdering: 89%

Samlet vurdering 54%. Kom igen Bon Appetit. I har dæleme vist os bedre end det her.


Færdig med din uddannelse inden for det næste år?

x=26736-13736+606

Så er IAK stadig den billigste a-kasse for dig. Klik ind på iak.dk/blivmedlem

Gratis studiemedlemskab sikrer dig

x=13.607 – det tjener du med et gratis studiemedlemskab af IAK.

Du får altså en måneds dagpenge – i 2011 svarer

det til 13.607 kr. Normalt skal nyuddannede ellers vente en hel måned, før de kan få dagpenge.

Et gratis studiemedlemskab i IAK er en mulighed for dig, som

• studerer til ingeniør • er under 30 år

• har mindst 1 år tilbage af dit studie • har et studiejob.

Søg om optagelse på iak.dk. Her kan du også læse meget mere om studiemedlemskabet.

dk og Løs en ligning på iak.

vind biografbilletter

– du har chancen hver uge.

Ingeniørernes A-kasse

krydsfelt A4 jan 2011.indd 1

31/01/11 12.59


Aktiv- fest Af Kristina Linde Hansen, Matematik og Teknologi. PF holder to gange årligt en fest for alle foreningens aktive, så man kan møde andre engagerede studerende, der arbejder på studentersociale projekter. Her følger et resumé fra aftenen d. 2. februar 2011. Efter mange år i uddannelsessystemet, synes jeg at kunne spore en vis enighed om, at et år starter sidst i august og løber til Roskilde. I PF (og resten af verden i øvrigt) er opfattelsen dog mere konventionel – bestyrelsen, Fællesrådet og Socialudvalget virker i kalenderåret. Som man kunne læse i sidste nummer af Krydsfelt er den nye bestyrelse, B11, således på plads, men for ligesom at markere (års)skiftet, indbød den afgående bestyrelse, B10, alle de PF-aktive til fest en af de første (hver)dage i februar. Nytår var passende aftenens tema, og således var der tale, rådhusklokker og konge i røg og damp, da klokken slog 23.00 (PF er nemlig lige dét

Foto: Mads Jensen

8

// Krydsfelt nr. 53

skridt foran), mens både B10 og B11 var bag baren og ’dressed up’. Der er mange forskellige måder, hvorpå man kan være aktiv i PF, hvorfor der da også var mange grupper samlet til festen – FN-rådet, S-hus-kernen, S/M-vektorerne, P-”Dem med matchende t-shirts!”&K, KABS11 og selvfølgelig de allestedsværende byggere. Grupperne mikser og matcher dog hurtigt på kryds og tværs: De mennesker, som man i et helt år har set an, har man og-så-er-det-i-øvrigt-onsdag aften med almindelig dans på bordene, hygge med andre aktive, velskænkede fadøl og Amalie. Hermed ikke sagt, at man ikke dagen efter kunne spotte indtil flere deltagere, der vist ikke fik nået den der sidste bus hjem: Man er vel stadig mere end almindeligt opfindsom, og som aktiv kan man let netværke sig til en sofa på Osten.

nu i denne søde nytårstid endelig en chance for at få snacket-ehm-jegmener-snakket med, og dertil fungerer fisk i øvrigt glimrende som katalysator. Hvor tidligere aktivfester nu måske nok har været lidt for mærkede af ”shot-a-lot”-konceptet (med hvad dertil hører af kold-før-21.30), var gæsterne denne aften mere indstillede på en festligu d e n-at- d ø d s d r i k ke -


XFM anmelder

Der er et sted, hvor ideer bliver til forretning

Af Lars Mikkel, HEX (amerikansk rootsmusik i alle afskygninger. Hver mandag kl. 20 på Radio XFM).

Thulebasen: ”Gate 5” (Tambourhinoceros) 7.2.2011 Kan du lide strukturet kaos? Hvis ja, kan du roligt læse videre. Thulebasen har ifølge pressematerialet spillet godt og vel 100 koncerter på to år. På trods af dette er undertegnede i tvivl, om de har spillet den samme sang to gange. Samtlige ni numre på Gate 5 bærer præg af eksperimenter og leg, der sjældent er set på den danske scene. Man bliver fra første akkord suget ind i et nyt bekendt - men ukendt - univers, der ikke slipper taget før sidste sang er slut. Der bliver manipuleret med lyde i en sådan grad, at man hele tiden har en følelse af, at der sidder en lunefuld ’puppet master’ et sted og svinger taktstokken. Det er sange uden at være rigtige sange og jams uden at være rigtige jams. Et sted midt imellem giver Thulebasen et bud på fremtidens rock i et internationalt format. Der er tonstunge powerriffs, skæv psykedelisk pop, pludselige tempo- og melodiskift samt små åndehuller indlagt her og der. Det kræver sit af lytteren, men det er fandeme også på tide! (ikke ét ondt ord om den danske indie-scene). Pladen tager tid, og det er godt. I sit eget tempo drejer pladen sig umærkeligt om sig selv i en endeløs spiral. Hør den forfra, bagfra eller hvor, du nu har lyst til at træde ind. Improvisation er et nøgleord, men det er så meget mere end det. Man har en lumsk følelse af, at der også bliver leget med lytteren, og selve værkbegrebet bliver også udfordret, linjer tegnes op og udhviskes igen - i en evig ring, der hele tiden undslipper sig selv, som en prisme i et kalejdoskopisk lys. Denne plade er for et dansk band uhørt slidstærk og vil uden tvivl overleve mange års genretrends og stå som en undergrundsklassiker mange generationer frem.

Scion DTU i Lyngby ligger tæt på DTU campus og har alt, hvad du har brug for i en start-up fase. Du kan vælge at leje et kontormiljø eller enkeltmandskontorer, og der er mulighed for laboratorier og værksteder. Du skal ikke tænke på ekstra mødelokaler, gæstemodtagelse, printservice eller frokost - det klarer vi! Besøg os på Diplomvej 381 eller www.sciondtu.dk.

Scion DTU a/s Diplomvej 381 DK-2800 Lyngby Tel +45 8870 8000 Fax +45 8870 8090


Foto: Mads Jensen

PF-nyt og S-huset Af Jakob Berg Johansen, socialpolitisk ordfører for PF. Som nævnt i Krydsfelt 51 fik PF for snart et halvt år siden doneret penge til en facadeombygning af S-huset. Den lidt utidssvarende facade ud mod landingsbanen trængte i den grad til at blive shinet op. Derfor vil den gamle facade med sorte trælameller blive udskiftet med glas. Samtidig vil resten af S-huset også få nogle glaspartier, så S-huset kommer til at fremstå åbent og indbydende.

S-huset bygges om

Bestyrelsen flytter

Med denne store ombygning kommer selvfølgelig også nogle gener. Der vil indtil starten af april være lukket for hovedindgangen til S-huset. Dermed ikke sagt, at S-huset lukker. Der vil i hele byggeperioden være mulighed for at komme i S-huset og købe fredagsøllen og andre fornødenheder. Hvordan man kommer ind i S-huset, kan ses af den røde markering på plantegningen.

Som en del af renoveringen af S-huset, flytter PFs bestyrelse til et kontor i stueetagen. Dermed kommer vi tættere på jer og vil gerne opfordre jer alle til at kigge forbi. Ellers vil vi bestræbe os på at have en hel arbejdsdag i S-huset et par gange om måneden. Her kan I komme og snakke med os, se hvad en bestyrelse laver, og der vil blive lagt op til diskussion af relevante emner. Vi glæder os meget til at se jer i Shuset og snart i det nye S-huset.

Kælderbaren vil ligeledes køre som normalt med fredagsrock og alle andre planlagte arrangementer. Så kom forbi, og se det nye S-huset blive til.

k: afi

e ikk

ø

ink

Br

R

Gr

10

// Krydsfelt nr. 53

IDA_


Foto: Mads Jensen

The Kissaway Trail i Kælderbaren

Af Thomas Maagaard, Fysik og Nanoteknologi. D. 4.2.2011 blev det endelig The Kissaway Trails tur til at spille op til fest i Kælderbaren efter en aflysning i oktober. Det Odense-baserede femmandsband var i aftenens anledning seks mand på scenen med forstærkning til at bemande tamburinerne. Med et

af sidste års bedste danske albummer i form af ”Sleep Mountain” og den næsten lige så gode selvbetitlede debut, var der lagt i ovnen til en stor aften. Bandet åbnede med den velvalgte ”Painter”, der viste deres sans for den gode melodi og beherskelse af alt fra det skrøbelige til pompøse. Desværre var der en løs forbindelse, så lyden fra den ene højtaler faldt ind og ud til stor irritation for især højre side af baren. Alligevel kunne man ikke andet end at beundre deres vide musikalske evner, når de helt gnidningsfrit skiftede instrumenter eller sanger. De tordnende trom-

mer, som er et af The Kissaway Trails kendetegn, sørgede for flot styring af numrene. Man havde følelsen af, at de blev bedre, som koncerten skred frem, hvorfor man også forventede en flot finale. Drengene levede op til forventningerne med den fremragende ”Sdp”, som lukkede ballet efterfulgt af en post-rock-agtig outro. Trods dårlig lyd var det alt i alt en god koncert med rigtig dygtige musikere og deres respektive instrumenter blev spillet til perfektion. Under alle omstændigheder gik mine venner og jeg glade videre til en god bytur.

MELD DIG IND I IDAs FAGTEKNISKE NETVÆRK Styrk dine jobmuligheder og faglige indsigt Din vej til viden og virksomheder?

ø

ink

Br

De fagtekniske netværk i IDA er en mulighed for dig til både at udforske dine faglige interesser uden for studie-miljøet og gøre dig ekstra kvalificeret til jobsøgningsprocessen. Hvert netværk tilbyder en lang række arrangementer som kurser, konferencer, gåhjemmøder, virksomhedsbesøg samt studieture. Meld dig ind allerede i dag på ida.dk/netværk, det er gratis som IDA-medlem.

Gratis indmeldelse på ida.dk/netvaerk IDA_annonce210x148,5.indd 1

01/02/11 11.12


PF i

Val Thor Af Nicky Torstensson, Fysik og Nanoteknologi. Igen i år var PF af sted på ski. For en grundpris på 3495 kr. arrangerede PF og écart ski tours en grupperejse til Val Thorens i Frankrig. Læs med og genoplev turen eller hent inspiration til næste års tur. Efter at have ventet i mange måneder og overstået en vild tur i partybus, rammer vi endelig Val Thorens. De fleste kender s i k ke r t følels e n af at

være ankommet til destinationen og vide, at ferien begynder få minutter ude i fremtiden, og denne lørdag morgen er bestemt ikke anderledes. Med liftkortet stukket i hånden og bagagen afleveret i en enorm sportshal, er det som på ny at opdage suset i ørerne, når man suser nedad pisten sammen med værelseskammeraterne. Netop fordi det er lørdag, såkaldt skiftedag, når nye ankommer og andre tager hjem, er pisterne knapt så befolkede, og vi når på ingen tid over i Méribel, hvor der mindst er lige så fede bakker og sneparker, som i Val Thorens og Les Menuires. Hele dagen udnyttes selvfølgelig på pisterne. Vi får spist god frokost ude i høj sol og hoppet på en del kickers (skihop).

Foto:: Gitte Frederiksen

12

// Krydsfelt nr. 53

Der er en smule tumult, da vi skal ned og hente vores bagage, men efter vi modtager nøglen, bevæger vi os stille og roligt op på hotellet L’Altineige og indfinder os i sengene efter førsttil-mølle-princippet. Det første, der bliver fundet frem fra taskerne, er vodkaen fra færgen samt tyrkisk peber, og det tager ikke lang tid før første forsyning ’Små Grå’ er lavet. Maven begynder at rumle, og det er efterhånden tydeligt, at jeg har valgt rigtigt værelse mht. to mesterkokke på værelset, fordi maden slog færdigpizzaerne med mange længder.

Allerede fra kl. 18 er musikken godt oppe at køre med temasangen ’Fucking Stiv’ af DJ Cumfiesta, og de ’Små Grå’ glider nemt ned. Écart har helt klart gjort et godt arbejde med værelsesfordelingen, fordi overalt omkring os er der DTUere, som bestemt ikke har noget imod den høje musikstil. Dog skal der fra kl. 22 være stille, så vi bringer festen ned på Tango - en af de fede barer med Happy Hour to timer i træk fra kl. 22. Inden da tager vi manddomsprøven på Rhum Box i form af et chilishot (!). Tango er kendt for sine Long Islands. I løbet af meget kort tid splittes vi i alle retninger, og jeg står med fire Long Islands i hånden. Da er det, at vektorhjertet gør ondt, da alkohol desværre ikke må spildes - jeg ’tanker’ to-tre af dem, dog hjulpet af et par fra værelset, med et efterfølgende kort glimt af en enorm feststemning inde på Sneskoen og ellers blackout for resten af pengene. Sikke en

Foto:


orens god omgang tømmermænd næste morgen. Ikke desto mindre en enormt fed aften!

Forrige år blev der startet en lille tradition for fysikerne og deres værelseskammerater, og igen i år fik vi gennemført dette. Så for at få rundet skiferien af fik vi en awesome middag med 40 mennesker samlet på Le Derochu. Aftenen var dog ikke overstået, og til trods for at der ikke var flere ’ S m å G r å’, var der stadig e n

masse øl, der skulle drikkes. Den sidste dag blev, bortset fra en brat vækning kl. 8, god ude på pisterne, fordi ikke nok med det igen var skiftedag, så var vi også først ude til nypræparerede pister. Efter to timers forsinkelse på bussen om aftenen og det, der svarer til en evighed i bussen, når vi endelig til DTU igen i god tid til at se håndboldfinalen: Danmark – Frankrig. Desværre tabte vi den, men det blev der rådet bod på: En hyggelig middag på Ostenfeltkollegiet og efterfølgende biograftur. Alt i alt en fantastisk skiferie!

icky

o:: N Fot s Tor sso

ten n

Efterhånden som ferien skrider frem, bliver der stået på ski med mange forskellige: Nogle fra retningen, nogle K A B S e r, nogle russere og ellers b a r e andre f e d e m e n n e s k e r. Med picnic om tirsdagen får vi et velfortjent hvil fra pisterne, og selvom maden ikke kan måle sig med værelsets, er øllen og burgerne helt klart med til at give overskud til flere pister. Planen er efterhånden Foto:: Gitte Frederiksen fastlagt for aftenen. Med de gode Små Grå på værelset til kl. 22 og de lidt stærkere Long Islands til kl. 24 er vi godt kørende til at stå på bordene og stolene inde på Sneskoen, hvor vi skråler for fuld udblæsning med på de sange, vi kender... og dem vi ikke kender. Musikken er høj, og der er selvfølgelig lidt ’crowded’, men stemningen er så fed derinde, at det bestemt

ikke er noget, man bør gå glip af. Desværre lukker de ret tidligt, men efter at få skaffet os en polet på nabobaren Saloon til et gratis shot, går vores vej ned til Summit, hvor DJen giver den maks. med fede numre, og til trods for at der nu er endnu flere mennesker, kan man alligevel formå at få danset sammen med de kammerater, man nu er dernede med.

Krydsfelt nr. 53 \\

13


10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.010 00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.101 .01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.000 .10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01 .00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10 0.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00 .10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01 00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.1010110.0000

Tema: E-learning

Månedens tema handler om it i undervisningen. Udviklingen på it- og kommunikationsområdet er efterhånden nået så langt, at man kan benytte sig af en hel ny palet af pædagoiske muligheder, uden at fokus bliver på at få teknologien til at virke. Det skal selvfølgelig udnyttes. Verden over gør online undervisningsmaterialer sit indtog – og det er også tilfældet på DTU. Temaet belyser nogle af de aktiviteter, der foregår på DTU for at fremme integrationen af it i undervisningen. Det mest markante eksempel er kurset 01005 Matematik 1, hvor alle lærebøger er blevet erstattet med elektroniske dokumenter og en online portal med et godt udvalg af tilbud til de studerende. Nogle af tilbuddene vil blive præsenteret i temaet. Man skal dog passe på, for integration af it i undervisningen kan også introducere ulemper, og man må aldrig glemme at det overordnede mål med undervisning er at lære. Temaet indeholder derfor også info om fremtidige idéer til et stadigt udviklende og forbedret undervisningsmiljø. Udover hvad man kan evaluere sig frem til, så er brugerens synspunkt (altså dit) også vigtigt, så hvis du har en idé til hvordan e-learning på DTU kan gøres bedre, er det bare at kontakte en af personerne fra temaet med din idé! God fornøjelse.

Temaet er udarbejdet af David Wind Kofoed, Niklas Quarfot, Villads Egede Johansen og Gitte Frederiksen.

Foto:: Mikkel Strange

14

// Krydsfelt nr. 53


0110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100. 1100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110 100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100 0110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100 1100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.0000011 0100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100 0110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100. 110.000000

C A N D I D A T E F R O M

C A N D I D A T E

T O

G R A D U A T E

A M B I T I O U S J O I N

T H E

G R A D U A T E

P R O G R A M M E

G R A D U A T E S A N D

M A K E

Y O U R

From candidate to graduate DONG Energy is searching for highly qualified engineers for our Graduate programme. Learn more at dongenergy.com/graduate or visit us at facebook.com/dongenergygraduate

O W N

C A R E E R


10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.010 00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.101 .01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.000 .10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01 .00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10 0.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00 .10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01 00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.1010110.0000

Tema

Campusnet - de studerendes intranet? Af David Wind Kofoed, Matematik og Teknologi

Niklas Quarfot Nielsen, Softwareteknologi. Campusnet er noget, de fleste DTU-studerende kender til. DTUs intranet er en central del af ikke kun de studerendes men også underviseres, studiesekretærers og mange fleres daglige liv på universitet. Derfor er Campusnet unægteligt også grund til mange frustrationer og irritationsmomenter, når det ikke gør eller kan det, som vi ønsker. Hvad bliver der gjort ved det? Sker der fornyelse, og har de studerende i det hele taget indflydelse? Campusnet er et system med en del år på bagen. Udviklingen startede for over 10 år siden som et lokalt intranet for bibliotekets ansatte, men voksede sammen med behovet for et centralt intranet for ikke kun DTU, men en samling af universiteter. Samtidig med den store gruppe af mennesker, som nu bruger Campusnet, vokser antallet af opgaver, som Campusnet skal tage sig af. Det er lige fra karakterindberetninger, elektroniske afleveringer og eksaminer til evalueringer af kurser og meget meget mere.

16

// Krydsfelt nr. 53

Så svaret på, om Campusnet er de studerendes intranet må være: Ikke kun. Vi er en stor brugergruppe af systemet, omend en af de største, men systemet omfavner også mange andre brugergrupper af administrativ eller undervisningsmæssig karakter. Campusnet bliver gennemgået af Campusnet følgegruppen, som mødes hver anden uge. Gruppen består af DTUs IT Chef, Steen Pedersen, repræsentanter fra Arcanic, studiesekretærerne, undervisere, DTU AUS og ikke mindst de studerende. Arbejdsopgaverne drejer sig om ønsker om funktionaliteter på et højere eller lavere plan, lige fra om en tekst skal være med fed eller kursiv, til om søgning skal tilbydes i Campusnet. Udover at tage sig af dagligdagens ønsker og kommentarer, arbejder gruppen på at gentænke og overveje, hvilken retning systemet skal tage i fremtiden. Med andre ord, hvordan det næste Campusnet skal se ud. I øjeblikket bruger forskellige institutter og afdelinger en række forskellige intranet og læringssystemer, fordi Campusnet ikke løser alle behov, som de har. Det skaber forvirring for studerende, da de kastes ud i nye systemer og brugerflader. Også undervisere og sekretærer besværes med en masse administrativt arbejde, da systemerne oftest ikke er tilkoblet DTUs databaser og derfor har adgang til brugeroplysninger. Der arbejdes på, at gøre Campusnet mere åbent i forhold til andre systemers adgang til Campusnet, men også Campusnets adgang til andre systemer. På den måde vil man

kunne tilbyde en række af nye løsninger bla. med de intranet og læringssystemer, som allerede er i brug, nu blot koblet op imod DTUs databaser. Dette gør det muligt at udvikle fx iPhone og Android applikationer til brug af Campusnet eller udvikle udvidelser til egne hjemmesider. En sådan iPhone applikation er allerede blevet udviklet og bliver gjort tilgængelig snarest. Fra Campusnets side, undersøges muligheden for at benytte eksisterende systemer som bla. planlægningsfunktionen Doodle og fildelingsprogrammet Dropbox. Til ønsker og ideer til Campusnet er der blevet oprettet en hjemmeside, hvor alle studerende og undervisere kan komme med input til Campusnet og/eller de værktøjer og systemer, som kobles til. Tag kontakt til repræsentanterne i Campusnet følgegruppen eller kom med input på hjemmesiden. På den måde vil Campusnet i højere grad komme til at opfylde de studerendes behov til et mere moderne og effektivt intranet. Gør dit for at vi kan få et bedre intranet!


0110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100. 1100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110 100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100 0110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100 1100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.0000011 0100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100 0110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100. 110.000000

Tema

E-learning på Matematik 1

Krydsfelt har snakket med Kasper Skårhøj fra LearningLab DTU, som har kørt projektet med e-learning på kurset 01005 Matematik 1, som blev lanceret sommer 2010. Læs med, hvis du vil vide mere om projektet, dets feedback og fremtidige initiativer.

Fra Youtube til Moodle

Forskellige initiativer er blevet nævnt i forbindelse med e-learning på DTU. Det har været lige fra online HD-videoer af forelæsninger, gennemgang af eksempler i pencasts til peerreviews i læringssystemer såsom Moodle. Men hvordan skal it anvendes i undervisningen på DTU i fremtiden?

Af Villads Egede Johansen, Elektroteknologi. De studerende på Matematik 1 har for sidste gang skulle stå ansigt til ansigt med Jens Eisings berygtede klassiker Lineær Algebra, og skal nu i stedet fodres med den samme information på en mere tidssvarende og tilpasset måde. Dette kommer som følge at et meget vellykket e-learningprojekt, der nu har revolutioneret undervisningen på Matematik 1-kurset med en ny online bog - delt op i såkaldte eNoter - som er tilgængelig på nettet (og rent faktisk for alle under Creative Commons-licensen). Bag projektet er DTU-MAT og LearningLab DTU med støtte fra fra IT- og Telestyrelsen og Videnskabsministeriet. Krydsfelt har talt med Kasper Skårhøj fra LearningLab DTU om hvad, der er kommet ud af projektforløbet, og hvordan fremtiden ser ud for projektet. Kasper fortæller, at der har været stor fokus på at tilgodese flere forskellige indlæringsmetoder og på at undersøge hvilke koncepter, der var værd at arbejde videre på. Næste opgavge er ikke nye store koncepter, men at forædle alle de eksisterende funktioner. Der er nemlig stor tilfredshed omkring den nye undervisningsform med mulighed for bl.a. pencast, HD-optagelser af forelæsningerne (som er tilgængelige omkring 15 minutter efter endt forelæsning!). Kasper virker mest tilfreds med de online opgaver med vink, hvis man har problemer undervejs. Som Kasper siger, så ”svarer det typisk til, at man rækker hånden op og spørger hjælpelæreren”, og derfor kan hjælpelærerne nu bruge tiden på mere grundlæggende problemstillinger samtidig med, at de studerende kan få hurtigere hjælp til de mest almindelige spørgsmål. Håbet er, at e-learning-platformen med tiden vil brede sig til andre kurser, da Kasper mener, at der er noget at vinde på undervisningsfronten ved at gøre brug af det. Alt forarbejdet er i hvert fald gjort så godt som muligt, da portalen er open source, og alt materiale skrives i Latex, som de fleste undervisere kender.

Af Niklas Quarfot Nielsen, Softwareteknologi og David Wind Kofoed, Matematik og Teknologi. På baggrund af undersøgelser af it i undervisningen på DTU, blev der i sommeren 2010 nedsat et udvalg til at administrere DTUs holdning og indgangsvinkel til at bringe it ind i undervisningen. Denne gruppe er nedsat af dekan Martin Vigild og består bla. af DTUs IT Chef, DTU Informatiks institutdirektør, repræsentanter fra DTU AUS, biblioteket og ikke mindst de studerende. Sammen er der blevet udarbejdet en handlingsplan, som omfavner alle de områder, hvor IT spiller en rolle i de studerendes og ansattes dagligdag. Inspireret af kurser på Institut for Systembiologi er der blevet igangsat løbende evalueringer, således at studerende kan give feedback til undervisere og kursusgang, imens kurset kører. På DTU Miljø har man oprettet et kursus ved hjælp af e-learningsystemet Moodle, og på den måde bliver det bla. muligt at undervise om miljø og bæredygtighed på tværs af kontinenter. Desuden har DTU startet et projekt, som skal give studerende mulighed for at lave interaktive afstemninger til forelæsninger med deres smartphones. Et andet af målene for fremtiden er, at de fleste eksamener på DTU skal foregå med computere, og at studerende på den måde kan aflevere deres opgaver nemt over nettet efter eksamen. Det giver de studerende mulighed for at kunne have alle deres noter med til en eksamen, og man undgår den obligatoriske skrivekrampe efter de første 10 håndskrevne sider. Arbejdsgruppen håber på at kunne forsætte arbejdet holde sig ajour på nye teknologier og læringsformer og derved sørge for at DTU bliver et førende universitet ved inddragelse af IT i undervisningen.

Krydsfelt Krydsfelt nr. nr. 53 51 \\

17


Tema Bøger eller online undervisningsmateriale

0.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100. .10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110 00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100 E-learning meget værdsat at de mener, at matematik er sådan et værktøjsfag, hvor det handler om 0.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100 Hos studerende, der selv følger at beherske definitioner og formler i 0.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.0000011 kurset, er opfattelsen noget anderle- Maple, og at der derfor ikke er behov des. De tre studerende, jeg har talt for nogen større intuitiv forståelse af 0.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100 Af Thomas Boesen, med (Line Abildgaard Rybjerg, Tine matematikken. Jeg er sikker på, at Byggeteknologi. Frederiksen og Magnus Stumman, tilrettelæggerne af kurset ikke havde 0.01011101.10101100.10100101.10110100.00010100.00000110.01011101.10101100.10100101.10110100. Kemi og Teknologi 2010) er grund- ovenstående som intention. 000000 Hvis man på sådan en almin- læggende begejstrede for konceptet. delig torsdag først i forårssemesteret spørger tilfældigt udvalgte studerende rundt i Bygning 101 om deres holdning til den forandring Matematik 1 kurset har gennemgået i dette studieår, er svarerne fuldstændig betinget af, hvorvidt man følger kurset i øjeblikket eller ej.

Bøger er værdsat Huzaimak Khattak, der læser byggeteknologi og havde Matematik 1 i studieåret 2008-09 vedkender, at bøgerne da ganske vist var tunge at komme igennem, men at han i løbet af året blev vænnet til sproget og formuleringerne, og at han lod sig inspirere af sin undervisers udsagn om, at hun skulle lære at elske bogen.
 Sarah Louise Sandrup, Bioteknologi 2008 er helt på linje med Huzaimak. ”Hvis informationen er vigtig og stoffet er svært vælger jeg altid at printe ud.” Derudover synes de begge to, at det er rart at have bøgerne stående hjemme på reolen. Både som et opslagsværk men også som en påmindelse til sig selv og (måske lige så vigtigt) venner og familie, om hvilken type uddannelse, de har valgt. Der er respekt om bøgerne og svært tilgængeligt stof tilegnes bedst, hvis det er på tryk.

18

// Krydsfelt nr. 53

Ganske vist er der børnesygdomme, som småfejl i udregningerne og ikke så ofte kommer lærerens pencast først op meget sent aftenen inden forelæsningen. De tre er enige om, at den viden, der bliver præsenteret for dem via hjemmesiden, til fulde udstyrer dem med den nødvendige viden til at løse opgaverne i forbindelse med kurset. De har faktisk meget svært ved at forestille sig, at der overhovedet skulle være en bog. De påskønner især opdateringen af sproget og pædagogikken i forbindelse med enoterne. Da de i forbindelse med et mindre projekt om imaginære tal var nødt til at benytte en af de traditionelle matematikbøger, oplevede de, at de skulle bruge langt mere tid på at hente den nødvendige information ud af litteraturen, end hvad de har været vant til med e-noterne. ”I e-noterne kan jeg jo blot tekstsøge efter den viden jeg mangler” nævner en af de tre studerende. En af de tre kemistuderende bemærker, at det ikke kunne lade sig gøre at gøre eksempelvis deres kemi-undervisning online på samme måde. ”Der er det vigtigt at have en bog. Især til at forstå de komplicerede strukturer og hvis man ønsker at skrive uddybende til noget af det, der står i bogen.” Det bliver ikke sagt, men man fornemmer næsten,

Krav til de studerende

Men hvad betyder det, at man i dag kan tekstsøge i sin ”matematikbog” efter den rigtige definition eller formel, at der er indtil flere vink til fri afbenyttelse, hvis man er gået i stå i grupperegningen, og at det i virkeligheden ikke er nødvendigt at møde op til forelæsningen, da den jo alligevel bliver uploaded til internettet? Den store frihed i kurset kræver også en større ansvarlighed og selvstændighed. Klasselærer Jesper Larsen peger på problematikken i forbindelse med vinkene: ”De studerende har godt af at gå i stå og være nødt til at tænke sig om. Jeg kan godt være lidt bekymret for, om de får for meget hjælp lidt for hurtigt i det daglige.”

Mere engagerede studerende Om initiativet er en styrkelse eller en svækkelse kommer an på øjnene, der ser. Vintereksamensresultatet er ca. som året før, og det samme er kvaliteten af afleveringsopgaverne, vurderer klasselærer Jesper Larsen. Så her er der i første omgang ikke noget at komme efter. Hvad der til gængæld er værd at bemærke, er, at klasselærer Jesper Larsen oplever, at de studerende i højere grad er engagerede i forbindelse med matematikkurset, og at flere er glade for forløbet. Og det synes jeg er vigtigt.


Opmåling af verden af Daniel Kehlmann

Humboldt det på spil ved i Syd- og Mellemamerika at bestige vulkaner, krybe ned i huler og afprøve gifte på sin egen krop. Von Humboldts opdagelser var også af stor betydning og mere end 10 forskellige dyr og planter er opkaldt efter von Humboldt.

Af Villads Egede Johansen, Elektroteknologi. Omkring år 1800 levede i Tyskland to videnskabsmænd af usædvanlig karakter, hvis metoder og interesser stod i stærk kontrast til hinanden. I Opmåling af verden følger man netop disse personligheder: Matematiker og fysiker Carl Friedrich Gauss og hans samtidige landsmand Alexander von Humboldt, der var opdagelsesrejsende og naturforsker.

Romanen er skrevet i et let læseligt sprog, og man føler sig underholdt hele vejen igennem. Fortællingen om hvordan videnskabsmænds passion kommer til at præge deres liv i så stærk grad, at de må opgive næsten alt andet for at forfølge deres drøm er altid fascinerende at følge, og beskrivelsen af to så forskelligartede mænds liv gør, at man tydeligt ser, hvordan nysgerrighed og lyst til at forstå kan drive folk på vidt forskellige måder.

andre bøger i genren er det lettere at skelne disse to elementer fra hinanden, hvor det her er svært at vurdere, hvad forfatteren har baseret på fakta og hvad, han har baseret på fantasi. På den anden side er det også den lette tilgang, der har gjort bogen så populær og let tilgængelig.

Opmåling af verden er en dokumen- En ulempe ved bogen er dog forholtarroman der med udgangspunkt i et det mellem fakta og fiktion. I mange fiktivt møde mellem disse to forskere giver mulighed for 120°W 90°W 60°W at beskrive deres livsforløb. To livsforløb der står i skarpkontrast til hinanden. Gauss er matematisk og teoretisk VI anlagt ud over alle grænser United States og prioriterer matematik- 30°N Atlantic Newken højere end alt andet i Spain Gulf of Mexico hans liv. Han var dog også god til det, og der er vel ikke en eneste ingeniør på DTU, III der kommer gennem deres V studie uden enten at have hørt om Gauss’ lov, GaussNewII fordeling eller bare enheden Granada Equator Gauss? Von Humboldt, der- 0° imod, var praktiker ud over IV alle grænser, og hvor Gauss P a c i f i c O c e a n Peru mest af alt satte helbredet på spil ved ikke at bevæge sig nok rundt, satte von July

30°W

0° Bordeaux

Aug. 1st 1804

La Coruña

June 5th 1799

1804

y1

80

4

Philadelphia May-July 1804 Washington

Ma

00. 110 00 00 11 100 00.

Boganmeldelse:

Acapulco

4

.1 ar

M

Veracruz

De

Mar. 22nd 1803

Caracas

Fe

c.

18

00

Cumaná

Ma

r. 1

80

3

-July

June

1799

Alexander von Humboldt's American expedition 1799-1804 Expedition way

July 16th 1799

City / Stopping place Spanish Viceroys and United States

Angostura June-July 1800

Bogotá July-Sep. 1801

S. Carlos May 1800

Quito Jan.-June 1802

Guayaquil

Chimborazo

Jan. 1803

Lima Oct.-Dec. 1802

Santa Cruz June 1799

I

Cartagena

b.-

Azimuthal equidistant projection

Canary Islands

Havana Trinidad Mar. 1801

80

MexicoCity

Ocean

I

With the spanish corvette "Pizarro" from La Coruña over the Canary Islands to Cumaná

journey with Bonpland, on II 75-days the Orinoco and the Rio Negro

III With the ship from Nueva Barcelona to Havanna, 3-month sojourn on Cuba, over Trinidad to Cartagena

today's Colombia, IV Through Ecuador and Peru to Lima Guayaquil to Acapulco, longer V From sojourn in Mexico-City and back to Havanna over Veracruz

the cargo ship "Concepción" to PhiVI With ladelphia, Washington, with the french Frigate "La Favorite" to Bordeaux

Krydsfelt nr. 53 \\

19


B

d l a f nu d

Tour de Fredagsbar med KABS

to: Ch fer

tof

ris utz

Ce

Kin-Ball spilles med en oppustelig bold med en diameter på 1,2 m og en vægt på kun 960 g. Der er tre hold af hver fire spillere, og bolden må ikke røre jorden. Spillet er skabt i Quebec, Canada i 1986.

Fo

Spot på sport: Kin Ball

Se videoer med Kin Ball på Youtube eller læs mere på kin-ball.dk. Kin Ball dyrkes kun på klubplan ét sted i Danmark - måske vi skal have Kin Ball til DTU?

På ski i Japan Sådan kan man også benytte tre uger i januar: Philip Dithmer, P&K stod på ski i byen Niseko på nordøen Hokkaido i Japan. Der faldt fire til fem meter sne, mens Philip og sin ven var af sted.

20

// Krydsfelt nr. 53

Foto: Philip Dithmer


Elizabeths opskrifter

Suppetid

Det er stadig koldt og derfor vil jeg slå et slag for hjemmelavet suppe. Jeg laver ofte suppe, når jeg ikke har fået handlet, men har halvkedelige grøntsager i køleskabet.

Maagaards Youtubeklip ’The UFO guy’

Gulerodssuppe: 3 løg 6 gulerødder 3 fed hvidløg 1 bouillon terning Krydderier - fx chili og paprika. Fløde eller yoghurt.

En frisk ung mand fra USA forklarer en journalist om UFO’er. ”Extra terrestrials”, eller hvordan var det nu?

Brun løgene. Tilsæt hakket gulerod, hvidløg, bouillon, krydderier og vand til det dækker. Lad det simre til gulerødderne er møre og blend massen, evt med lidt vand. Smag til og tilsæt lidt mælkeprodukt. Blend suppen igen.

Ris og ros Krydsfelt vil gerne være et fantastisk studenterblad. Hjælp redaktionen og send ris og/eller ros til krydsfelt@pf.dk. De d

tu-

Krydsfelt søger

Pynt:

der

end

es b

lad

Tem a: E -lea rnin g O

Engagerede studerende

53 . udga ve M a rt s 20 11

Om du brænder for journalistik, fotografi, illustrationer, korrekturlæsning, kryds- og tværs, interviews, reportager, faglige eller studentersociale aktiviteter, eller måske noget helt andet, så vil vi meget gerne høre fra dig.

stu

1010 pgø 0101 ret m .10110 trad 1101 ition ed de 100. 00.0 0001 n 00101 elle 1010 01 00.0 0.00 00001 00.0000 lærebo 0001 0110 0110 g 10.0 10.0 .010 .0 1011 1011 101.10 101.10 1011101. 01.101 11101.10 10 10 1011 1011 0110 00.10 00.10 101100.10 0.1010 1100.10 .1010 1001 1001 10 0101 01.101 01.101 0101.101 100101.1 .10110 0101.101 0110 0 1010 1010 1010 1010 100. 100. 0.00 0.00 0.00 0.00 0001 0001 0101 01 0101 0101 0 0100. 0100. 0100.K 00. 00. 00. 00110 00000110 00000110 00000110 00o0ll 001 e10 g.0ie10li00000110.0100000 .0 .010 .010 .0 11 1110 Th 101110 101.10 1011101. 111 1.1010 11v101.10 1.1010e K 1.1010Ju10 1010 k 1011 e 10 1100. 11 B 1100.10 1100 00.10 0.1010 P10iz 01 1100.is 10 sa 00.1010 ox 1001 0101 01.101 10z a01 01 1001w 01.1a01 y10Tr0101.10110100101.1 .10110 1011 1010 r.1ia 010 a1010m 10 10 ail 10 0.0e 0001 n 00101 0.000101 0.000101PF0. 001 ld0100.ls0.00010100. 0.00 0 0 s s 01 0.0 00.0 00001 0.000001 0.000001kit0u 0e 000 00001 e 0001 00001 r 10.0 10.0Bo 10.0 til 10.0 10In 10.0 .010 1011 1011 g 1011 Va 1011 1011 1110 11 1.1010 101.1010 ter10v1.ie 1010 101.a10n10me101.1010l T 101.1010 1100. 1100. w 11 11 11 100. 11 ld 0 0 0 0 0.1010 0.1010 0.1010 1010 els 1010 : L 1010 0101 ea 0101 0101 e 0101 01n01 r 1.1011 0101.101 .10110 .10110 in.101 1010 0100. g10L10 .1011010 . 0.On 100.00 Ca100.00 0001 0001 010 0100. 0001 lin00.e 010100.mpu010100.a0.b00010100. 0.0 01 0000 00001 0.0000 00u 0000 sn 0000 00 00n 0110 0110 e 01 01 01 d 10.0 t 10 10 10 e .010 .010 .0r10vis .010 .010 10 0111 1110 1110 01.101 11101.10 10n 1.1010 1.1010 11 1.10 ing1111101.1010 Jo 10 0110 1100. 1 00.10 10 0.1010 1100.1010 1100.10 bs11 00.10 1010 1001 øg 10 0101 0101 0101 01.101nin01 .10110 g01.10110 10010 .10110 .10110 10 100. 0001 100.0001 100.0001 100.0001 100. 0100. 0100. 0100. 0100. 0000 0000 0000 0 0110 0110 0110 .010 .010 .01 1110 1.1010 11101.10 10 110.0 0000 0

På Krydsfelt kan du få lov at sætte præg på bladet og i det omfang, du har lyst. Det kan være et fotografi i ny og næ, enkelte artikler, din egen klumme eller større faste opgaver. Kontakt os uforpligtende på krydsfelt@pf.dk Vi glæder os meget til at høre fra dig. Mvh. Krydsfelt Redaktionen Gitte, Villads og Pascal

Hakkede mandler ristet i hvidløg og chili. Hakket peberfrugt eller stegt bacon. Croutoner: Rugbrød i tern, puttes i et ildfast fad og vendes med lidt olie, hvidløg, salt og peber. Kommes i ovnen ved 180˚C, til de er sprøde.

Gode suppevarianter:

Tomat, peberfrugt og rosmarin. Græskar, ingefær og chili. Pastinak og kartoffel (læg de skrællede og skårne kartofler i koldt vand i en halv time. Kog dem i en ny portion vand.) Af Elizabeth Rasmussen, Gastronomy and Health, LIFE.

Krydsfelt nr. 53 \\

21


 

 

 

 

 

 

 

Picture of the month

By PF Foto - The photo club at DTU “Shower at the French hotel Auberge de Tourrettes, a bit north of Nice” Photographer: Simon Lorentzen www.pf-foto.dk

22

// Krydsfelt nr. 53

 

 

svær

nem

Taken with a Canon 60D @ 17mm - f/3,5 - 1/50 - iso 250


krydsfelt .dk

tir. 1. Marts ons. 2. tor. 3. Åbent Hus, DTU fre. 4. ForårsJoint: Vengaboys mm. IDA i fredagsbar - Diagonalen - Gratis øl! kl. 12 lør. 5. søn. 6. man. 7. IDA: Præsentationsteknik for ingeniører kl. 17.15 tir. 8. IDA: Styrk din retorik. DI: Kvinder, kemi og karriere - Tag kampen op! di.dk/kemi ons. 9. Tor. 10. Forpremiere: The Dilemma (IDA). Religion vs. Videnskab (IDA) fre. 11. IDA i fredagsbar - Hegnet - Gratis øl! kl. 12 lør. 12. søn. 13. man. 14. tir. 15. ons. 16. EDU Danmark - udenlandsophold og legatsøgning, DTU. YF - IDA førstehjælp kl18 tor. 17. fre. 18. Fredagsrock: Nordstrøm. Fysik-hyttetur. lør. 19. søn. 20. YF - Dans med IDA (Tango) kl. 14 man. 21. tir. 22. ons. 23. Fra studie til job - det frie valg eller det frie fald? kl. 17.15 tor. 24. fre. 25. Fredagsrock: Press Play On Tape lør. 26. søn. 27. YF - Dans med IDA (Chachacha) kl. 14 man. 28. tir. 29. ons. 30. tor. 31 Dimittendreception for diplomingeniører, Sportshallen Vi l d u h a v e n o g e t m e d i K r y d s f e l t s k a l e n d e r ? S e n d e n m a i l med begivenhed inkl. dato til krydsfelt@pf.dk.


Looking for a quiet day at the office? MAERSK INTERNATIONAL TECHNOLOGY & SCIENCE PROGRAMME Are you about to graduate or have recently graduated as an engineer, geologist or geophysicist? Then consider a career with Maersk. We offer a 2-year programme to graduates who wish to pursue an international career in a dynamic environment.

Learn more about your new opportunities and how to apply. www.maersk.com/mitas

You could be one of our future talents

kryds 53  

Campusnet LearningLab DTU Online undervisning Jobsøgning i god tid Pizzariaanmeldelse The Kissaway Trail PFs skitur til Val T Boganmeldelse...