Issuu on Google+

Det' sørme - det' sandt de'cember. Den travleste måned for nisser især for da flintrer vi rundt og bekæmper hvert et tilløb til surhed og krummede tæ'r vi siger det åbent, skønt altid i skjul. Det' sørme - det' snart - det' jul.

Julemåneden på Katrinedal I den forgangne uge er det for alvor blevet vinter med sne og kulde til stor glæde for mange. Forleden spurgte en pige mig: ”Hvorfor har vi fået nye sneregler?” Det har vi faktisk ikke, men vi er meget opmærksomme på, at man skal kunne komme ud I sneen for at lege sjove snelege - og ingen skal være bange for at blive involveret I lege eller sneboldkampte, de ikke bryder sig om. I næste uge rykker det store juletræ og kalenderen ind i pædagogisk Center og sætter sit særlige præg på hverdagen her. Der vil måneden igennem være forskellige overraskelser, og morgensangen flytter hver onsdag kl. 8 fra multisalen til pædagogisk Center – og er for alle elever og forældre. Den 13. december er der Luciaoptog med 4. klasserne kl. 8.15. Også her er forældre velkomne. Den 14. december er der temadag med Optur. Alle møder denne dag 8.00 – 12.40. Den 20. december er der tilrettelagt juleturnering for 5.-9. kl. i Bellahøjhallen, mens de yngste årgange bliver på skolen og arbejder med forskellige juleaktiviteter. Den 21. december er der juleafslutning med kirkegang for 0.-4. klasse i Adventskirken og samvær i klasserne. 5.-9. klasse bliver på skolen og tilrettelægger forskellige aktiviteter i klasserne eller i fællesskab. For alle gælder, at juleferien starter, når 4. lektion er slut. Det er aftalt med fritidshjemmene, at de tager imod børnene efter 4. lektion. 4. januar er den første skoledag i 2009, og her møder alle efter skemaet. Ha´ en god december Karen Leth


KDS julebrev 2010