Page 1

Psykisk trivsel blandt elever i 5.-9. klasse på Katrinedals Skole Udarbejdet på baggrund af data fra eftermålingen af Optur på Katrinedals Skole foråret 2011

1


Indholdsfortegnelse

1.

Forord ........................................................................................................................................................ 3

2.

Spørgeskemaundersøgelsen...................................................................................................................... 4

3.

Opbygning.................................................................................................................................................. 5

4.

Resultater .................................................................................................................................................. 6

4.1

Velvære.................................................................................................................................................. 6

4.1.2 Psykiske symptomer ............................................................................................................................. 6 4.1.3 Livstilfredshed ...................................................................................................................................... 7 4.1.4 Ensomhed ............................................................................................................................................. 8 4.1.5 Udenfor................................................................................................................................................. 9 4.1.6 Selvtillid .............................................................................................................................................. 10 4.2

Psykosocial funktion ............................................................................................................................ 11

4.2.1 Social kompetence.............................................................................................................................. 11 4.3

Skoletrivsel og mobning ...................................................................................................................... 13

4.3.1 Skoletrivsel og klassetrivsel ................................................................................................................ 13 4.3.2 Mobning ............................................................................................................................................. 15 5.

Elevernes oplevelse af Optur ................................................................................................................... 16

6.

Perspektiver i forhold til Optur................................................................................................................ 18

2


1. Forord Optur er et skolebaseret interventionsprojekt, der har til formål at fremme psykisk trivsel blandt børn og unge. I skoleåret 2010-2011 blev Optur gennemført som interventionsprojekt på to skoler; Katrinedals Skole i Vanløse og Randersgades Skole på Østerbro. Optur er både blevet evalueret gennem en procesevaluering og en effektevaluering. Effektevalueringen har foregået som en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne i 5.-9. klasse, både før- og efter interventionens gennemførelse. Det er data fra effektevalueringens efter-måling på Katrinedals Skole, som denne rapport omhandler. Alle elever i 5.-9. klasse på skolen er blevet tilbudt at deltage i spørgeskemaundersøgelsen, og langt de fleste elever har deltaget. Det er vi meget glade for, da oplysningerne er af stor værdi for vores videre forskning i børn og unges psykiske trivsel, og for udviklingen af Optur i særdeleshed. Der skal lyde en stor tak til alle elever og lærere, som har arbejdet med Optur, og som har brugt tid på spørgeskemaundersøgelsen. I denne rapport kan I se, hvordan trivslen på Katrinedals Skole er på tidspunktet for eftermålingen, og vi håber at I kan bruge resultaterne i jeres fortsatte arbejde med at fremme eleverne psykiske trivsel. Rapporten er udarbejdet af bach.scient i folkesundhedsvidenskab Christina Bæksted, videnskabelig assistent, cand.scient.san.publ Charlotte Meilstrup, forskningsmedarbejder, bach. i pædagogik Malene Kubstrup Nelausen og Ph.d. studerende, cand.scient.soc Line Nielsen, alle fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

3


2. Spørgeskemaundersøgelsen Effektevalueringen har først og fremmest til formål at vurdere Opturs betydning i forhold til elevernes psykiske trivsel og udviklingen af handlekompetence og social kompetence. Derudover har effektevalueringen til formål at bidrage til udviklingen af metoder til måling af psykisk trivsel blandt børn og unge. Effektevalueringen består af en webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne i 5.-9. klasse på Katrinedals Skole, i form af en før- og eftermåling af elevernes psykiske trivsel og kompetencer. Det er resultaterne fra eftermålingen, som denne rapport omhandler. Førmålingen blev foretaget i uge 33, 2010 inden interventionen begyndte for elevernes vedkommende og eftermålingen er foregået i ugerne umiddelbart efter at Optur er afsluttet. Spørgeskemaet omhandler elevernes psykiske trivsel og sociale kompetencer. Denne rapport beskriver centrale data om eleverne på jeres skole baseret på eftermålingen. Spørgeskemaundersøgelsen er anonym, og vi kan derfor ikke sammenholde enkelte elevers besvarelser fra før- og eftermålingen. På Katrinedals Skole gik der i skoleåret 2010/2011 i alt 395 elever i 5.-9. klasse. Disse elever havde mulighed for at deltage i spørgeskemaundersøgelsen på den dag, hvor deres klasse havde planlagt at udfylde spørgeskemaer. Ikke alle elever var tilstede på netop den dag, hvor klassen udfyldte, hvorfor de ikke indgår i eftermålingen. I alt besvarede 330 ud af 395 (indskrevne) elever spørgeskemaet, svarende til en total svarprocent på 83,5%. Deltagelsesprocenten fordelt på klassetrin ligger generelt højt, hvilket ses af tabel 1. Tabel 1. Deltagelsesprocent fordelt på klassetrin 5.klasse

6.klasse

7.klasse

8.klasse

9. klasse

85,9 % 67 ud af 78 elever

92,9 % 78 ud af 84 elever

85,4 % 70 ud af 82 elever

72,8 % 59 ud af 81 elever

80 % 56 ud af 70 elever

4


3. Opbygning Optur handler om at fremme elevernes psykiske trivsel. I Optur forstår vi psykisk trivsel som at have det godt med sig selv og andre. Det handler altså både om at have det godt (følelse) og at kunne fungere i sociale relationer og i hverdagen (funktion). Rapporten omhandler disse to dele, og den er bygget op omkring tre emner: 1. velvære 2. psykosocial funktion 3. trivsel i skolen og mobning De tre emner relaterer sig til de tre temaer, som Opturs undervisningsmateriale er bygget op omkring, nemlig: Tema 1: Os alle sammen, Tema 2: Dig og mig og Tema 3: Mig selv. For hvert af de tre emner følger en kort introducerende tekst, som understreger relevansen af det enkelte item, samt en efterfølgende tekst, hvor resultaterne for Katrinedals Skole fremgår. For hvert emne vil vi vise resultaterne fra jeres skole i tabeller og/eller ved søjlediagrammer. Data fra spørgeskemaet afrapporteres efter følgende princip: -

Med mindre andet er beskrevet i tekst eller tabeller opgøres svarene ud fra det antal elever, der har besvaret det pågældende spørgsmål.

5


4. Resultater De følgende afsnit præsenterer resultaterne opdelt på de tre emner velvære, psykosocial funktion samt skoletrivsel og mobning.

4.1

Velvære

Velvære handler om at have det godt med sig selv og beskrives ofte med facetter som livskvalitet (her belyst ved psykiske symptomer og almen livstilfredshed), eksistentielt velvære (her belyst ved selvtillid og ensomhed) og at trives i sin dagligdag, som for skoleelever især handler om at trives i skolen og i forhold til sociale relationer.

4.1.2 Psykiske symptomer Eleverne er blevet spurgt til, hvor ofte de oplever en række psykiske symptomer: Hvor ofte de er kede af det, i dårligt humør, nervøse og har svært ved at falde i søvn. Tabel 2 viser forekomsten af psykiske symptomer blandt eleverne på Katrinedals Skole. Tabellen viser både en opgørelse over procentandelen som oplever ét af de fire psykiske symptomer mindst én gang om ugen, og en opgørelse over andelen, som oplever mindst ét symptom hver dag. Desuden vises fordelingen opdelt på køn. Tabel 2. Procentandel af elever, der har psykiske symptomer mindst én gang om ugen. I alt og opdelt på køn Har følgende symptom mindst én gang ugentligt Været ked af det Været irritabel/i dårligt humør Været nervøs Haft svært ved at falde i søvn Mindst ét af ovennævnte symptomer næsten dagligt

I alt

Piger

Drenge

% 8,8 19,6 7,6 21,4 13,6

% 12,5 25,5 11,3 24,8 15,3

% 5,5 14,5 4,4 18,2 12,2

Ser vi på drenge og piger hver for sig, kan vi se, at piger oftere rapporterer, at de har psykiske symptomer i forhold til drenge på Katrinedals Skole. Det gælder særligt symptomet ”at være ked af det” og ”at være nervøs”, hvor mere end dobbelt så mange piger som drenge rapporterer at være kede af det eller nervøse ugentligt. Det er en ganske stor del af eleverne, som hyppigt døjer med disse psykiske symptomer. Symptomerne behøver ikke være udtryk for, at eleverne er syge, men det er sandsynligt, at det påvirker elevernes almene trivsel og undervisningsparathed, specielt for det mindretal, som har mindst ét af de fire symptomer hver dag, hvilket er hhv. 15,3 % af pigerne og 12,2 % af drengene på Katrinedals Skole (de lyseblå markerede linjer i tabellen).

6


4.1.3 Livstilfredshed Eleverne er blevet spurgt til deres tilfredshed med livet, der bruges som et mål for almen trivsel. Her har eleverne sat et kryds på en 11 punkts skala mellem ”10 = det bedst mulige liv” og ”0= Det værst mulige liv”. I figur 1 ses, at en stor andel af eleverne er meget tilfredse med deres liv. Vi vurderer at der er tale om en høj livstilfredshed, hvis eleverne har sat deres kryds i 6 eller derover. 86,3 % af eleverne på Katrinedals Skole vurderer således, at de har en høj livstilfredshed. Figur 1. Livstilfredshed 60,0

53,8

50,0 40,0

32,5

% 30,0 20,0 10,0

11,9 1,8

,0 0-2 Det værst tænkelige liv

3-5

6-8

9-10 Det bedst mulige liv

7


4.1.4 Ensomhed Eleverne er blevet spurgt til, om de føler sig ensomme. Af figur 2 fremgår det, hvor mange elever opdelt på klassetrin, der rapporterer, at de meget ofte eller ofte føler sig ensomme. I 5. til 9.klasse på Katrinedals Skole rapporterer mellem 1,3 % og 13,5 %, at de meget ofte eller ofte føler sig ensomme. Der er en større andel af de ældre elever, der fortæller, at de føler sig ensomme sammenlignet med de yngre elever. Figur 2. Ensomhed. Procentandel, der meget ofte eller ofte føler sig ensomme. Opdelt på klassetrin 16,0 13,5

14,0 11,4

12,0

10,4

10,0 %

8,0

7,8

6,0 4,0 1,3

2,0 5.klasse

6.klasse

7.klasse

8.klasse

9.klasse

8


4.1.5 Udenfor Eleverne er desuden blevet spurgt om de føler sig udenfor. Af figur 3 ses fordelingen af elevernes svar på spørgsmålet om, hvor ofte de føler sig udenfor, og heraf fremgår, at tre fjerdele af eleverne sjældent eller aldrig føler sig udenfor, mens 7, 5 % af eleverne altid eller for det meste føler sig udenfor. Andelen som har svaret ”Ved ikke” er ikke medtaget i figuren Figur 3. Føler sig udenfor. Procentdel, der ”Altid/for det meste”, ”Nogle gange” eller ”Sjældent/aldrig” føler sig udenfor 80

74,8

70 60 50 % 40 30 20 10

14,0 7,5

0 Altid/for det meste

Nogle gange

Sjældent/aldrig

9


4.1.6 Selvtillid Eleverne er blevet spurgt om, hvor ofte de har tillid til sig selv. Selvtillid er et individs tillid til sine egne evner og kan ses som en del af følelses-dimensionen i psykisk trivsel. Figur 4 viser både andelen af elever som har svaret at de ”Altid/For det meste” og ”Sjældent/Aldrig” har tillid til sig selv. Besvarelserne er fordelt på klassetrin. Figuren viser, at en høj andel af eleverne rapporterer, at de altid eller for det meste har tillid til sig selv, uanset hvilket klassetrin de befinder sig på. Der er dog en tendens til, at en større andel af eleverne i de ældre klasser oplever at have tillid til sig selv, idet det er gældende for mere end 80 % af eleverne i niende klasse. Figur 4. Selvtillid. Procentandel, der altid/for det meste og sjældent/aldrig har tillid til dem selv. Opdelt på klassetrin 90,0

81,1 76,9

80,0 70,0

75,4

72,4

69,4

60,0 50,0 %

Altid/for det meste 40,0

Sjældent/aldrig

30,0 20,0 11,3 10,0

10

7,3

6,9

7,6

7.klasse

8.klasse

9.klasse

5.klasse

6.klasse

*Kategorierne ”Nogle gange” og ”Ved ikke” er ikke vist i figuren, hvorfor summen af de to søjler ikke er 100%.

10


4.2

Psykosocial funktion

Psykosocial funktion er den anden komponent af overbegrebet psykisk trivsel. I denne rapport fokuserer vi på social kompetence, fordi det er et vigtigt indsatsområde for Optur.

4.2.1 Social kompetence I Optur ser vi social kompetence som evne og vilje til at indgå i og skabe det sociale fællesskab samt at kunne drage nytte af og være givende i sociale relationer. Eleverne er blevet stillet en række spørgsmål, som måler social kompetence - blandt andet, om man siger sin mening, når man er vred på andre; om man prøver at forstå sine venner, når de er triste eller sure; om man beder sine venner om hjælp, når man har problemer. Disse spørgsmål giver hver et point på en skala for social kompetence. I tabel 3 ses, hvordan eleverne fordeler sig på en skala over social kompetence. Tabellen viser, at andelen af elever med høj social kompetence er størst hos eleverne i 6. klasse. Elevernes fordeling i de tre kategorier minder meget om hinanden i 5., 6. og 7. klasse. Sammenlignet med de øvrige klassetrin skiller 8. klasse sig ud ved at have en mindre andel af elever med det højeste antal point. Ses der på forskellen mellem de to køn (ikke vist i tabellen) ses, at en større andel af drengene har 0-3 points, mens en større andel af pigerne har 4-6 points sammenlignet med drengene. Tabel 3. Social kompetence. Opdelt på klassetrin 5.klasse (antal=61) %

6.klasse (antal=75) %

7.klasse (antal=70) %

8.klasse (antal=57) %

9.klasse (antal=52) %

Point på social kompetence skala 7-9 points (højest) 42,6 46,7 41,4 28,1 42,3 4-6 points 34,4 36,0 37,1 50,9 50,0 0-3 points 22,3 17,3 21,4 21,1 7,7 *15 elever havde ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne indgå i denne beregning af social kompetence

11


Figur 5 viser, hvor stor en procentandel af eleverne på Katrinedals Skole, der ”Næsten aldrig/af og til ” eller ”Næsten altid/ofte” beder voksne om hjælp, hvis de har problemer med andre unge. Det ses, at der er en tendens til, at procentandelen af unge, der ”næsten altid/af og til” beder de voksne om hjælp er faldende jo højere klassetrin, og samtidig stiger andelen, der ”næsten aldrig/af og til” beder voksne om hjælp ved stigende klassetrin. Figur 5. Procentandele af elever, der ”Næsten aldrig/af og til” eller ”Næsten altid/ofte” beder voksne om hjælp, hvis de har problemer med andre unge. Opdelt på klassetrin 70,0

66,1 56,6

60,0

58,6 53,6

50,0

44,846,6 39,5

40,0

39,3

37,1

%

Næsten aldrig /af og til 30,0

Næsten altid/ofte

22,6

20,0 10,0 0,0 5.klasse

6.klasse

7.klasse

8.klasse

9.klasse

*Andelen af elever der har svaret ”Ved ikke” er ikke er medtaget i figuren, og de to søjler summerer derfor ikke op til 100 %.

12


4.3

Skoletrivsel og mobning

Skolemiljøet har stor indflydelse på elevernes trivsel, indlæring og sociale liv. Derfor spurgte vi i undersøgelsen om forskellige aspekter, som kan være med til at belyse elevernes skolemiljø og trivsel i skolen.

4.3.1 Skoletrivsel og klassetrivsel Figur 6 viser et mål for den almene skoletrivsel. Her er eleverne blevet spurgt om, hvad de synes om skolen for øjeblikket. Figuren viser, at godt 80 % af eleverne på Katrinedals Skole synes virkelig godt eller nogenlunde om skolen, hvilket er et klart udtryk for, at der er stor tilfredshed med skolen for øjeblikket. Derimod rapporterer 18,8 % af eleverne på Katrinedals Skole, at de ikke eller slet ikke kan lide skolen. Der er en tendens til at en større andel af de yngre elever synes virkelig godt eller nogenlunde om skolen, sammenlignet med eleverne i de større klasser (ikke vist i figuren). Figur 6. Skoletrivsel. Procentandele, der erklærer sig enige i en række udsagn om skolen for øjeblikket

60,0

55,2

50,0 40,0 %

30,0

26,1

20,0

11,7 7,1

10,0 Kan virkelig godt lide skolen

Synes skolen er nogenlunde

Kan ikke rigtig lide skolen

Kan slet ikke lide skolen

Eleverne er desuden blevet spurgt, hvorvidt de føler sig trygge i skolen. I tabel 4 fremgår fordelingen af elevernes svar, og det ses, at langt de fleste elever altid eller for det meste føler sig trygge i skolen. Tabel 4. Andel af elever, der føler sig trygge i skolen

Andel af eleverne, der føler sig tryg i skolen..

Altid % 45,2

Katrinedals Skole (antal=330) For det Nogle Sjældent meste gange % % % 38,0 8,7 3,1

Aldrig % 2,5

13


Nedenstående tabel 5 viser fordelingen af elevernes svar på de to udsagn ”På vores skole er eleverne med til at lave reglerne” og ”Eleverne er med til at bestemme, hvordan timerne bliver brugt”. Det ses af tabellen, at mere end en tredjedel af eleverne i femte til niende klasse på Katrinedals Skole er enige i, at eleverne på skolen er med til at lave reglerne og knap en fjerdedel er enige i, at eleverne er med til at bestemme, hvordan timerne bliver brugt. Tabel 5. Elevernes medbestemmelse. Procentandele af elever, der er enige eller uenige i, at eleverne er med til at lave reglerne på skolen og at eleverne er med til at bestemme hvordan timerne bliver brugt.

Andelen af elever, der er henholdsvis enige eller uenige i udsagnene…

Helt enig %

Enig %

På vores skole er eleverne med til at lave reglerne Eleverne er med til at bestemme, hvordan timerne bliver brugt

10,7

25,6

5,7

17,0

Katrinedals Skole Hverken Uenig enig eller % uenig % 34,4 19,3 37,9

23,3

Helt uenig %

10,1 16,1

Nedenstående tabel 6 viser en oversigt over, hvor mange procent af eleverne, som er enige i en række udsagn om deres klasse. Eleverne blev her stillet en række spørgsmål omhandlende deres forhold til klassekammerater, da de sociale relationer anses for at være betydningsfulde for elevernes trivsel i klasserne. Af tabellen ses det, at der er en høj grad af klassetrivsel på Katrinedals Skole, hvor omkring tre fjerdedele af eleverne erklærer sig enige i, at eleverne i klassen godt kan lide at være sammen, hjælper hinanden, og at der er en udbredt accept af hinanden. Ses der på drenge og piger hver for sig, tegner der sig et billede af, at drengene i lidt højere grad end pigerne rapporterer, at de er enige i de positive udsagn om klassen. Tabel 6. Klassetrivsel. Procentandele af elever, der er enige i følgende udsagn om deres klassekammerater. I alt og opdelt på køn I alt %

Piger %

Drenge %

Eleverne i min klasse kan godt lide at være sammen

75,7

70,3

80,5

De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme

73,7

73,7

73,7

Andre elever accepterer mig, som jeg er

73,6

72,3

74,7

Andelen af elever, der er enige i udsagnene…

14


4.3.2 Mobning Mobning i skolerne har i en årrække været på dagsordenen i Danmark. Der er sket en positiv udvikling med hensyn til mobning i det sidste årti, men det er stadig essentielt at være opmærksom på temaet. Figur 7 viser, hvor stor en procentdel af eleverne opdelt på klassetrin, der rapporterer, at de hyppigt er udsat for mobning, defineret som mindst 2-3 gange om måneden. Af figur 7 ses det, at langt de fleste elever ikke er blevet mobbet de seneste par måneder, men der er dog stadigvæk en lille andel, der ind imellem bliver udsat for mobning. Figur 7. Hyppigt udsat for mobning (mindst 2-3 gange om måneden). Opdelt på klassetrin 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 %

10,0

9,0

8,5

8,0 6,0 4,0

3,6

2,7 1,5

2,0 5.klasse

6.klasse

7.klasse

8.klasse

9.klasse

15


Af figur 8 fremgår det, hvor stor en procentdel af eleverne opdelt på klassetrin, der rapporterer, at de hyppigt (minimum 2-3 gange om måneden) deltager i mobning af andre elever. De fleste elever på Katrinedals Skole angiver, at de ikke har været med til at mobbe andre. Andelen af elever, der mobber andre, er størst i de større klasser med 8,5 % blandt eleverne i 8. klasse og 12,5 % blandt eleverne i niende klasse. Eleverne i 6. klasse og 7. klasse er generelt de, der er mindst plaget af mobning, idet der her ses både de laveste andele af elever, der bliver mobbet og elever, der mobber andre. Figur 8. Procentandele, som hyppigt deltager i mobning af andre (mindst 2-3 gange om måneden). Opdelt på klassetrin 20 18 16 14

12,5

12 % 10

8,5

8 6

4,4 3,0

4

1,3

2 0 5.klasse

6.klasse

7.klasse

8.klasse

9.klasse

5. Elevernes oplevelse af Optur Eleverne er i spørgeskemaet i eftermålingen blevet stillet en række spørgsmål om deres oplevelse af at deltage i Optur og hvilken indflydelse, det har haft på dem og på deres forhold til andre. Tabel 7 viser en fordeling af elevernes svar på, hvor mange gange de har haft undervisning i Optur. Der er dog ikke altid mærkat på Opturs undervisningsmateriale, ligesom lærerne ikke altid fortæller eleverne når de underviser i materiale fra Optur, og eleverne kan derfor godt have haft undervisning i Optur uden at de forbinder det med Optur. Tabel 7. Elevernes svar på spørgsmålet ”Har du haft undervisning i Optur?”

Ja, en til to gange Ja, flere gange Nej Ved ikke

Katrinedals Skole (antal=330) 36,7 % 44,7 % 2,9 % 15,7 %

16


I tabel 8 vises fordelingen af elevernes svar på en række spørgsmål om den betydning, Optur har haft for dem. Svarkategorierne i spørgeskemaet var ”meget enig”, ”enig”, ”uenig” og ”meget uenig”. I tabel 8 er kategorierne lagt sammen, således at svarkategorierne ”meget enig” og ”enig” er samlet i kolonnen ”enig” og svarkategorierne ”meget uenig” og ”uenig” er samlet i kolonnen ”uenig”. Det fremgår af tabel 8, at omkring halvdelen af eleverne mener, at Optur har haft betydning for dem. Ca en tredjedel af eleverne i 5.-9. klasse på Katrinedals Skole er enige i, at de har fået større selvværd (27,8 %), at de er blevet bedre til at bede om hjælp (33 %), at de er blevet bedre til at hjælpe andre (34,4 %), at der er kommet en bedre stemning i klassen (33,6 %) og at de har lært nogen fra de andre klasser at kende (34,4 %). Hele 40 % af eleverne angiver, at de er begyndt at tænke mere over, hvordan de opfører sig sammen med andre, mens godt en fjerdedel af eleverne erklærer sig enige i, at de har lært sig selv bedre at kende, og at de har fået nemmere ved at håndtere deres følelser og tanker. Blandt eleverne er der 13,5 %, der har angivet, at de er blevet mere kede af det og 15,7 %, der har fundet ud af, at de har det svært psykisk. Næsten hver femte elev er blevet opmærksom på, at en person, de kender, har det svært psykisk. Tabel 8. Har Optur haft betydning for dig? Katrinedals Skole (antal=330) Har Optur haft betydning for dig? Enig % Jeg tænker mere over, hvordan jeg 40,3 opfører mig sammen med andre Jeg har lært mig selv bedre at kende 26,9

Uenig % 59,7 73,1

Det er blevet nemmere for mig at håndtere mine følelser og tanker Jeg har fået større selvværd

27,2

72,8

27,8

72,2

Jeg er blevet mere ked af det

13,5

86,5

Jeg har fundet ud af, at jeg har det svært psykisk Jeg har opdaget, at en person jeg kender har det svært psykisk Jeg er blevet bedre til at bede om hjælp

15,7

84,3

18,8

81,2

33,0

67,0

Jeg er blevet bedre til at hjælpe andre

34,4

65,6

Der er kommet en bedre stemning i klassen Jeg har lært nogen fra de andre klasser at kende Optur har ikke haft nogen betydning for mig

33,6

66,4

34,4

65,6

54,2

45,8

17


6. Perspektiver i forhold til Optur I det følgende vil vi kort opsummere nogle vigtige resultater fra rapporten, der tegner et billede af den psykiske trivselstilstand på Katrinedals Skole. Vi vil endvidere fremhæve områder, hvor arbejdet med Optur på skolen er særligt relevant. Overordnet set viser denne rapport, at størstedelen af eleverne på Katrinedals Skole trives og har det godt. Der er dog også et lille mindretal af skolens elever, som oplever trivselsproblemer i form af psykiske symptomer, ensomhed, manglende selvtillid, manglende skoletrivsel og mobning. Ud fra denne rapports analyser er det ikke muligt at vurdere, om det er den samme gruppe elever, der er berørt af samtlige trivselsproblemer, eller om problemerne fordeler sig jævnt over en større andel af elever. Velvære De fleste elever på skolen oplever ingen af de fire psykiske symptomer (ked af det, irritabel/i dårligt humør, nervøs og svært ved at falde i søvn) hver uge. Blandt de elever, der oplever symptomerne ugentlig, er det at være irritabel/i dårligt humør og at have svært ved at falde i søvn de mest udbredte. Der er 13,6% af eleverne, der fortæller, at de oplever et af de fire symptomer hver dag. Det kan være tegn på mistrivsel at opleve symptomer dagligt, hvis man ikke føler sig i stand til at handle på det eller ændre situationen. At eleverne opnår handlekompetence og forståelse for signaler på mistrivsel, betragter vi som et vigtigt indsatsområde. Dette er blevet behandlet i Opturs tema 3 ”Mig selv”, hvor eleverne blandt andet skulle arbejde med, hvordan følelser, tanker og handlinger hænger sammen og blive klogere på, hvordan man kan handle for at fremme egen og andres trivsel. Mere end 80 % af eleverne oplever god livstilfredshed og føler sig ikke ensomme, og 70-80 % har god selvtillid. Der er dog også nogle elever, som ikke er tilfredse med livet, som oplever at være ensomme og som mangler selvtillid. Disse trivselsparametre falder ind under følelsesdimensionen af psykisk trivsel og er også emner, som er behandlet i Opturs tema 3 ”Mig selv”. Psykosocial funktion Under psykosocial funktion har vi set på social kompetence, som er et af de pædagogiske mål i Optur. Tallene viser, at andelen med høj social kompetence på Katrinedals Skole er størst i 6. klasse og mindst i 8. klasse. Med Optur ønsker vi at skabe rammer, der sikrer, at alle elever på skolen tilbydes de bedste muligheder for at udvikle deres sociale kompetence. Derfor lægger alle temaerne i Optur op til, at eleverne skal samarbejde i klasserne og klasserne imellem. Trivsel i skolen og mobning Mere end 80 % af eleverne på Katrinedals Skole synes virkelig godt eller nogenlunde om skolen, hvilket er et udtryk for, at der er stor tilfredshed med skolen. Samtidig er der lidt under 20 % af eleverne, der rapporterer, at de ikke eller slet ikke kan lide skolen. Ud fra spørgeskemaundersøgelsen kan vi ikke sige noget om, hvad der ligger til grund for elevernes svar. Uanset om det bunder i negativ attitude, skoletræthed eller decideret mistrivsel, mener vi, at det er vigtigt at handle på. Her er det centralt, at eleverne involveres og får medindflydelse i forhold til at skabe en endnu bedre Katrinedals Skole. I de

18


tilfælde hvor det handler om decideret mistrivsel vil det være hensigtsmæssigt at involvere skolepsykologen. Vi fandt ligeledes, at der var en høj grad af klassetrivsel blandt eleverne, idet omkring 75 % af eleverne erklærer sig enige i, at eleverne i klassen godt kan lide at være sammen, hjælper hinanden, og at der er en udbredt accept af hinanden. En lidt større andel af drengene end pigerne var enig i disse udsagn om klassetrivsel. Selvom det ser godt ud på Katrinedals Skole er der stadig plads til forbedringer, så klassetrivsel bliver endnu mere udbredt. Det er netop klassetrivslen, der har været i fokus i Opturs tema 2 ”Dig og mig”, hvor der er blevet arbejdet med de nære relationer, selvværd, kommunikation og venskab. Hovedparten af eleverne på Katrinedals Skole er ikke blevet mobbet de seneste par måneder, men der er dog både elever, som bliver mobbet og som mobber. Andelen af elever, der hyppigt har oplevet at blive mobbet inden for de seneste par måneder, er størst i 5. og 8. klasse, mens den største andel, der hyppigt har deltaget i mobning ses blandt eleverne i 8. og 9. klasse. Opturs Tema 2 har blandt andet haft til formål at være med til at afhjælpe og forebygge mobning på skolen. Vi håber, at denne rapport har givet et brugbart indblik i den psykiske trivsel på Katrinedals Skole, og at den kan inspirere til det videre arbejde med Optur på skolen. Det er muligt at sammenholde rapporterne fra før- og eftermålingen på de parametre som er medtaget i begge rapporter. Vi har valgt ikke at gøre det i denne rapport, da vi mener at en sådan eventuel sammenligning skal gøres med forbehold. I Optur arbejdes der bl.a. på at fremme elevernes handlekompetence og sociale kompetencer ift. at fremme deres egen og andre psykiske trivsel. Udvikling af disse kompetencer sker over tid, og det er således ikke sikkert at der kan ses umiddelbare positive effekter af en indsats som Optur. Modsat kan der på nogle parametre forekomme en tilsyneladende tilbagegang, hvilket også kan tolkes som udtryk for at eleverne er blevet mere bevidste omkring spørgsmål om psykisk trivsel, nærmere end at de har fået det dårligere. En mere omfattende effektevaluering, forventes publiceret i løbet af efteråret.

19

Optur kds  

det hele handler om optur

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you