Issuu on Google+


DYRENES

DØDSSKI

VALG

DYRETRANSPORTER

VELKOMMEN

Vi kan glæde os over, at den sidste valgperiode har budt på flere forbedringer for dyrene. Der er kommet en klippekortsordning på dyretransportområdet, rævene i pelsproduktionen har fået bedre forhold, malkekvægets velfærd er kommet til debat, og der er fremsat et beslutningsforslag til reduktion af antallet af skuldersår hos de danske søer. Men dette er set i et større perspektiv kun små forbedringer, og det kan blive meget bedre! Valget 2007 er nu slut. Alt er skredet frem, som det plejer i sådan en valgkamp, med valgparoler, valgplakater, tv-dueller og spinanalyser. Til stor glæde har jeg konstateret, at miljødebatten har fået en større plads end i tidligere valgkampe. Også dyrevelfærd har været mere til debat end normalt men stadig langt mindre, end man kunne ønske sig. Det har derfor været svært for mange vælgere at finde ud af, hvor partierne står mht. dyreetik og dyrevelfærd. I Anima besluttede vi os derfor for at gå politikerne på klingen i forhold til 10 aktuelle dyrevelfærdsområder. På hjemmesiden www.dyrenesvalg.dk har man kunnet danne sig et overblik over, hvor partierne står på disse områder, og man må sande, at der stadig er plads til forbedringer hos mange af partierne. Du kan læse mere om kampagnen og se politikernes svar og løfter længere inde i bladet. Krydsene er nu sat – og dermed har danskerne også fastlagt fremtiden for millioner af dyr, som ikke selv kunne give deres stemme til kende. Det er ikke så få dyr, der er tale om. I dette øjeblik lever der 11 mio. pelsdyr, 14 mio. grise, 700.000 malkekøer og 15 mio. kyllinger i det danske landbrug, og mere end 600 mio. dyr vil få og miste livet igen i løbet af den næste mandatperiode.

Det er derfor særlig vigtigt, at vi alle tager vores ansvar alvorligt og gør en ekstra indsats for dyrenes fremtid. I Anima vil vi fastholde vores pres på politikerne, så de gode forslag og tilkendegivelser, som er givet i løbet af valgkampen, bliver fulgt til døren, og der konstant skabes forbedringer for dyrene. Tak for din støtte, som gør vores arbejde muligt!

Tanja Krøyer Jørgensen Formand

TRE GODE GRUNDE

TIL IKKE AT KØBE PELS SIG NEJ TIL PELS Hver dag dræbes tusinder af kaniner, ræve, hunde, katte, vaskebjørne og andre pelsdyr for en blodig mode. Dyrene lever i små trådbure og mange flåes, mens de stadig er levende! Du kan hjælpe ved aldrig at købe pels og bede dine venner gøre det samme.

GRATIS PLAKAT SMS dit navn og adresse + “plakat” til 28 89 26 65. Så sender vi straks en flot plakat til dig helt gratis! Sæt den op på dit værelse eller i klassen HJÆLP DYRENE PÅ PELSINFO.DK

Eftertryk tillades med godkendelse fra redaktionen og kildehenvisning.

anima Dyrenes Stemme udgives af Anima Foreningen For Alle Dyrs Rettigheder.

Kontakt: Anima Peter Fabers Gade 44, kld 2200 København N Mail: info@anima.dk Telefon: 35 10 70 70 Mobil.: 28 89 26 65 Giro: +01 1-690-0532

Vores kampagne mod dyretransporter har flere gange givet resultater og sidste år kunne vi glæde os over den nye klippekortsordning, der var et resultat af mange års pres og afsløringer fra Anima og en lang række andre foreninger. Det har vist, at det kan betale sig at løfte i flok, og forhåbentlig kan vi også i samarbejde løfte de udfordringer, der stadig er på området. F.eks. viser kontroller, at ca. hver 4. dyretransport i Danmark bryder de gældende regler. Så der bliver sikkert flittigt gang i klippene. Danmark er dog ikke det eneste sted i verden, hvor der er problemer med lange dyretransporter. Derfor har Anima igennem flere år deltaget i den internationale kampagne for at stoppe Australiens dødsskibe. Til trods for en lang og sej kamp er det endnu ikke lykkedes at overbevise Australien om det fornuftige i at skåne dyrene for transporter, der strækker sig over flere uger til søs. Men presset er nu blevet forøget, da landets nabo New Zealand har truffet den beslutning, som Australien stadig tøver med. Her kan du læse mere om kampagnen og det store fremskridt.

DANMARKS FØRSTE ANNONCE MOD PELS

Vi har været heldige at få et rigtigt godt tilbud fra ChiliGroup der bl.a. udgiver skole- og gymnasiebladene Chili og Frikvarter. Vi er stolte af at kunne fortælle, at der for første gang er blevet bragt en annonce mod pels i et dansk ungdomsblad. En helsides annonce, der får eleverne til at tænke over, at der var et dyr, før der blev en pels.

Redaktør: Joh Vinding

Layout: Jan Sorgenfrei

Ansvarshavende redaktør: Tanja Krøyer Jørgensen

Læserbreve:

Skribenter: Maiken Lysholm Steen Eline Kristensen Ricki Veith Sørensen Peter Als

Annoncering:

dyrenesstemme@anima.dk

jv@anima.dk

Oplag: 5.000 eksemplarer

Kampagnen hedder tre gode grunde til ikke at købe pels og viser tre vaskebjørne, der stirrer ud på læseren. Du kan se annoncen her til venstre - hvorfra de unge gratis kunne sms-bestille den flotte plakat. Da bladet gik i trykken havde over 200 unge allerede bestilt en plakat og info om pelsdyr.


KÆMPE SEJR MOD LANGE DYRETRANSPORTER

IBENE STOPPET

New Zealand har nu forbudt eksport af levende dyr fra landet, mens man venter på en redegørelse fra landets dyreværnsmyndigheder. Denne redegørelse skal danne basis for lovændringer på området, som forhåbentlig vil betyde et permanent stop for de lange transporter. Redegørelsen følger en rapport om forholdene for dyr, der blev transporteret til slagtning i udlandet. En rapport der endnu engang dokumenterede de stærkt kritisable forhold, som dyrene udsættes for. New Zealand havde for et par år siden stoppet transporter til Mellemøsten men sendte stadig avlsdyr til markeder i Kina, Mexico og Sydamerika. New Zealands dyrlægeforening støtter forbuddet og formanden John McLaughlin udtaler: “Der har været et stort antal katastrofer i 1990erne. Jeg mener, der har været store forbedringer i, hvordan man behandler dyrene siden da, men det er dyrevelfærd, som er bundlinien her”. Ikke alene har New Zealand valgt at suspendere de lange dyretransporter, som man formodentlig kommer til at forbyde helt, man har også valgt at stoppe den praksis, som kaldes ”mulesing”.

KAMPAGNENYT

Australien er verdens største eksportør af levende dyr og fragter hvert år ca. 6 millioner får på skibe hele vejen over det indiske ocean til Mellemøsten. Skibene er forfærdelige for dyrene. Tusinder af får er stuvet sammen, hvilket gør det umuligt for besætning og dyrlæger at tilse de dyr, som får skader og bliver syge undervejs. Syge får smides endog over bord for at begrænse smitte. Ved rejses ende bliver de får, som har overlevet den lange rejse, slagtet uden bedøvelse i lande, som ofte slet ikke har en dyreværnslov.

Ricki og Sille smed tøjet ved en protest foran Australiens ambassade.

BAGGRUND & KAMPAGNEN I OVERSIGT 1980 – Farid Fares – skibet forlades 160 km fra kysten; 40,605 får dør. 1996 – Uniceb - skibet bryder i brand for forlades ud for Afrika; 67,488 får dør. 2003 – Como Express - 5,581 får dør efter skibet er nægtet adgang til havn. 2005 - International kampagne mod Australiens dyretransporter startes. Australiens uldproducenter splittes i spørgsmålet. 2006 - Benetton og mange andre firmaer stopper med at købe uld fra Australien, så længe dyretransporterne fortsætter. 2007 - New Zealand stopper sine lange dyretransporter. Løsningen burde naturligvis være at avle får, der ikke producerede så meget uld, men til gengæld ikke havde de samme problemer. I stedet har man i Australien valgt at bruge en lappeløsning, hvor man skærer en stor del af fårenes bagparti af med et instrument, der mest af alt ligner en havesaks. I det glatte arvæv kan dyrene ikke angribes af fluer, men indgrebet er selvfølgelig umenneskeligt smertefuldt. Derfor er New Zealands beslutning en kæmpe sejr, som lægger et stort pres på naboen Australien.

Fordi man har avlet får til at give Vi har tidligere lagt pres på Australien så meget uld som muligt, har de i ved at bede tøjproducenter om ikke at dag en masse hudfolder. Disse kan anvende uld fra Australien, så længe ophobe skidt, og spyfluer kan finde fårene blev sendt på lange transporter. på at lægge deres æg i folderne. Der er blevet forhandlet på højt niveau, Når et får er så uheldigt at dette og der har været protester foran sker, kan det dø en langsom og pinefuld død af parasitangrebet. En iøjefaldende protest mod handel med produkter fra den

australske uldindustri vækker opmærksomhed i København.

Australiens ambassader over hele verden, hvor folk har vist deres utilfredshed. Dette har været en succes og New Zealands beslutning viser, at der kun er en vej at gå i dette spørgsmål, og det er at stoppe transporterne en gang for alle!


NYT FRA ANIMA

ER DET SANDT?

20 NYE MÆRKER PELSFRI!

DEN PELSFRI LISTE TÆLLER NU 61 MÆRKER 4 YOU B-young Bik Bok Blend Blend She Boomerang Brandtex By Malene Birger By Groth Calvin Klein Ciso Claire.dk Carlings Cottonfield Designers remix Din sko Dranella Dressmann Esprit Exit Filippa K Frank Q Fransa Fransa Kids Freeze Gant Gestuz GUESS (april 2008) Helly Hansen Hennes& Mauritz ICHI

InWear Jackpot Jensen Woman Karen Millen Kriss Lene-V Marc ´O Polo Matinique Mango Noa Noa ONLY Part Two Peak Performance Psycho Cowboy Radical sports Ralph Lauren Saint Tropez Selected Tropez Share Signature Silbor Simple Wish Soaked in Luxury Stadium Tiger Tippy Tommy Hilfiger Vero Moda Veto ZARA

Brandtex er et gammelkendt mærke i den danske modeverden. Siden kædens start i 1935, hvor en gammel mølle i Brande dannede rammen om en dansk erhvervssucces, er man nået langt. I dag arbejder mere end 1700 mennesker under selskabets nye navn BTX Group, der sælger en lang række populære mærker, som ses i mange danske butikker. Faktisk er der mere end 20 mærker, som er en del af de fleste danskeres bevidsthed og klædeskab. Blandt disse er: B-Young, Blend, Fransa og 4-You. 20 mærker der med en pelsfri politik uden tvivl, redder mange tusinde dyrs liv. Derfor er det med utroligt stor tilfredshed, at vi kan løfte sløret for, at BTX Group har vedtaget en pelsfri politik. Beslutningen havde både rødder i Animas kampagne mod mærket B-Young og et ønske fra firmaets nye ledelse om at højne selskabets etiske kodeks.

VAGTHUNDE SØGES

Store firmaer er afhængige af mange menneskers dømmekraft, og desværre begår de som alle andre fejl. Alene i den forgangne måned har vi måtte udrede tre sager, hvor et firma, der har en pelsfri politik, pludselig var under mistanke for at bryde den. F.eks. bragte Femina en modereportage, hvor man fortalte, at et firma solgte et tørklæde af ulvepels. Historien var bare ren fiktion, da tørklædet var af imiteret pels. Andre har dog begået reele fejl, hvor der har været behov for, at Anima holdt dem i ørene. Det er med andre ord godt at have øjnene med sig, for både at afkræfte falske rygter og sørge for, at leverandører ikke sender ægte pels på markedet, når den faktisk skulle være imiteret. Derfor hører vi meget gerne fra dig, hvis du ser ægte pels i en butik, der burde have en pelsfri politik. Ser du noget, så kontakt os og skriv meget gerne ”style-nummeret” ned på det produkt, som det drejer sig om.

Man kan nu i firmaets code of conduct læse klart og tydeligt, at BTX Group ikke sælger dyrepels i nogen form. Det er en fabelagtig beslutning, som kommer til at sende et tydeligt signal til resten af modebranchen om, at den tid, hvor det var acceptabelt at bruge pels, er slut. I dag har stort set samtlige af Danmarks store kæder en pelsfri politik, og vi må håbe, at de sidste virksomheder snart indser, at stenalderen er forbi, og der ikke er nogen god grund til at lade dyr lide for moden. Med jeres hjælp og engagement er det muligt.

DESIGN AGAINST FUR 2008 Snart ruller den mest dyrevenlige designkonkurrence over hele verden. Design Against Fur tiltrækker hvert år tusinder af unge designere, som får mulighed for at vise deres sympati med dyrene og lære en masse om, hvorfor det er en god idé ikke at gå med pels. Temaerne har skiftet fra SOS – Save our seals til et særligt tema om pelsdetaljer. I år kigger vi ud i fremtiden og beder designerne forestille sig, hvordan verden vil se ud, når mennesker har taget budskabet til sig. Forestil dig en pelsfri verden er temaet for DAF 2008. En anden nyskabelse er, at konkurrencen i år ikke kun bliver for plakatdesign. Vi har taget den teknologiske udvikling til os og har derfor føjet en animationskonkurrence til vores repertoire. Her kan kreative designere skabe et klip fra 30-60 sekunder, som fortæller essensen i argumenterne mod pels. Sådanne klip bliver i dag spredt via hjemmesider som YouTube og MySpace, hvor de hurtigt kan blive set af tusinder af mennesker.

Se sidste års vindere og læs mere


ANIMA PRESSER PÅ FOR SÆLERNE Tidligere i år var Animas mange trofaste medlemmer en stor del af den lobbyindsats, der betød, at 11 ud af 14 danske medlemmer af Europaparlamentet skrev under på en erklæring om, at EU ville forbyde import af sælpels og andre sælprodukter. Forbuddet vil omfatte kommerciel sæljagt fra bl.a. Canada og Norge, hvor man jager sæler for profit men ikke oprindelige folks jagt. EUs næste handling i sagen var at nedsætte en kommission, der skulle undersøge dyrevelfærden i jagten. Den er nu på trapperne med en rapport og den vil sammen med underskrifterne være udslagsgivende for, hvad EU beslutter i sagen. Vi håber på en tidlig julegave til sælerne, når rapporten udgives d. 15. december. Så snart den udkommer, kan du naturligvis læse mere på vores hjemmeside. Canada forsøger ikke overraskende at stikke en kæp i hjulet for EUs indsats. Mens man tidligere har ignoreret, at USA, Mexico og Kroatien har indført forbud mod import af sælpels, så er landet i fyr og flamme over de EU-lande, som har taget nøjagtigt samme skridt. Faktisk er man gået så langt, at man vil starte en sag ved domstolen for verdenshandelsorganisationen WTO.

år til at tage de samme skridt mod USA men intet har gjort. Anima har naturligvis skrevet til Connie Hedegaard, som repræsenterer Danmark i EU på dette punkt og til EU-kommissær Peter Mandelson.

Du kan læse mere baggrund om kampagnen mod den canadiske sæljagt fra vores kampagnesite, som du finder fra forsiden af:

Et samlet pres har ført til, at EU vil forsvare de forbud, der eksisterer i Holland og Belgien, så forhåbentlig vil Canada indse, at det er meget lettere at stoppe mishandlingen af sælerne, end at bruge millioner af skatteydernes penge på at forsvare en moralsk fallitindustri.

www.anima.dk

At Canada prøver at blande sig i EUs politik er åbenlyst, da man har haft over 30

mere på www.anima.dk/daf

ABESKØN SEJR Det lykkedes pga. mange henvendelser fra dyrevenner at overtale et flertal i Europaparlamentet til at støtte erklæringen om at udfase dyreforsøg på aber. Faktisk blev antallet af underskrivere fordoblet, så hele 10 af de 14 danske EU parlamentarikere underskrev erklæringen! For fremtiden vil de 10.000 aber, som i dag bruges årligt i forsøg, forhåbentlig kunne leve et frit liv i stedet. Mange af de aber som bruges til forsøg indfanges faktisk i naturen, men det skal være fortid nu. ”Resultatet er meget opmuntrende”, udtaler Animas formand, Tanja Krøyer Jørgensen. ”Som biolog ved jeg, hvor negativt det påvirker højt intelligente og følende individer som aber at leve i laboratorier. Derfor er det en skøn følelse at vide, at vi har taget et syvmileskridt for at beskytte dem. Det mest fantastiske er dog, at så

Nu skal det være slut med at lave dyreforsøg på aber

mange mennesker reagerede på en akut situation og hos Anima ved vi, at dyrene ville takke jer, hvis de kunne. Vi er utroligt glade for jeres trofaste støtte til dyrene! Netop derfor vil vi naturligvis følge sagen helt til dørs og kæmpe for, at loven bliver ført ud i livet.” Sejren er ikke bare for aberne og de andre forsøgsdyr, det er en sejr for at få dyrene på den politiske dagsorden. Europaparlamentet har med vedtagelsen af denne erklæring nu 3 på stribe (de tidligere erklæringer handlede om et forbud mod hunde- og kattepels og mod Canadas sæljagt), og det tegner lyst for det videre arbejde for dyrene. Med jeres hjælp kan tusinder af dyr i det kommende årti tage et skridt ud af burene og leve i deres naturlige miljø, hvor de hører til. Af hjertet tak!


DYRENES VALG

DYRENES VALG

X

Tænk hvis dyrene kunne stemme til valget, så var der over 150 millioner individer ekstra politikerne skulle lytte til. Men hvem ville dyrene stemme på? Dette spørgsmål besluttede Anima sig for at undersøge 2 uger op til valget og lancerede politikernes svar på 10 aktuelle spørgsmål på hjemmesiden www.dyrenesvalg.dk Af Joh Vinding: Hvis dyr kunne stemme, så ville verden antageligt se meget anderledes ud, end den gør i dag. Min gamle hund Buller plejede at få lov til at gå med min mor helt ind i stemmeboksen, men jeg er stadig ikke helt overbevist om, at han forstod valghandlingens alvor. Ofte var han langt mere interesseret i at få det hele overstået, så han kunne fortsætte sin tur og markere territoriet. Det var ligesom den måde, han ytrede sin mening på. Men det betød ikke, at Buller ikke havde nogen interesse i, hvordan de valg, han deltog i, faldt ud. Den stakkels hund havde f.eks. fået klippet sin hale af, fordi nogle synes, det så flottere ud. Måske havde de ikke tænkt på, hvor svært det f.eks. er at svømme, når man mangler halen som styrepind. Ligesom Buller er der millioner af dyr i Danmark, som er helt afhængige af det politiske system, men ikke har anden stemme end den, vi giver dem. Derfor satte Anima i år spot på dyrenes valg med et ønske om at give både dyr og mennesker en styrepind, når det gælder politik og dyrevelfærd. Der findes i Danmark alene ca. 60 dyreværnsorganisationer og tilsammen har de flere hundredetusinde medlemmer. Flere er sikkert medlem af mere end én organisation, men lad os antage, at blot 150.000 forskellige mennesker er medlem af en dyreværnsorganisation. Ved folketingsvalget i 2005 stemte 3.384.560 mennesker. Det vil sige, at dyrevenners stemmer udgjorde ca. 4,5 procent af de totale stemmer, der blev afgivet. Med andre ord repræsenterer vores sag så mange mennesker, at de alene ville kunne sende et parti i Folketinget og en kraft, der er så stor, at ingen politiker bør kunne sidde den overhørig. I Holland er netop dette

sket, da Dyrenes parti ved sidste valg overraskede alle ved at tage en plads i landets parlament. Til trods for at tallene er på vores side, er det tydeligt, at dyrs vilkår ikke fylder ret meget i valgkampen, hvis det overhovedet fylder noget. Til dette års valg forsøgte Anima at starte et projekt, som på længere sigt skal sikre, at alle partier bliver nødt til at sætte dyrevelfærd højt i deres programmer. Her skal emnet have den plads, det fortjener i forhold til problemets omfang og den danske befolknings overvældende interesse og støtte for sagen. Vi tror, den største hindring dyrene har haft politisk er, at ingen har forsøgt at samle data og holde politikere ansvarlige for den politik, de har ført og de løfter, man har givet. Derfor tog vi hul på arbejdet til dette valg ved at etablere hjemmesiden: www.dyrenesvalg.dk Her talte vi med ordførere fra alle partier, der bejlede til en plads på tinge, og spurgte samtlige partier om deres holdning til 10 aktuelle og handlingsrettede sager. Resultatet kan du se i skemaet til højre. Vi beklager meget, at Venstre ikke er at finde, men til trods for et ihærdigt arbejde fra vores side, så lykkedes det ikke partiets dyrevelfærdsordfører at finde tid til at besvare spørgsmålene. Alligevel tegner svarene et klart billede. Først og fremmest er det glædeligt at konstatere, at dyrevelfærd ikke er et højre/venstre spørgsmål. Som en

politisk uafhængig organisation ønsker vi altid at samarbejde med alle, som vil forbedre dyrenes vilkår uden at skele til politisk overbevisning. Svarene viser heldigvis også, at der er flertal for en lang række markante forbedringer, som kan gennemføres, hvis partierne står ved deres ord. Vi har opgjort, hvor vælgernes dom har givet dyrene et flertal. I den kommende periode vil vi nu holde øje med, hvad partierne rent faktisk stemmer, når deres løfter skal virkeliggøres i Folketinget og blive til love, som kan beskytte dyrene. Vi vil gøre vores bedste for at holde dem i ørene og sikre, at alle partier bliver klar over, at det kan betale sig at have et dyrevenligt valgprogram, som ikke blot består af slogans.


JA

JA

JA

JA

JA

2) Vil Jeres parti arbejde for en øget kontrol af dyretransporter og strengere sanktioner til de ansvarlige, der overtræder lovgivningen?

Ja / Ja

Ja / Ja

3) Vil Jeres parti arbejde for et dyrepoliti i Danmark?

Nej

Nej

Nej

Nej

JA

Nej

Nej

JA

4) Vil Jeres parti støtte et EU-forbud mod import og handel med sælprodukter?

Nej

JA

JA

Nej

Nej

JA

JA

JA

5) Vil Jeres parti arbejde for øgede midler til forskning i alternativer til dyreforsøg?

JA

JA

JA

JA

JA

JA

JA

JA

6) Vil Jeres parti arbejde for øget straf for overtrædelser af dyreværnslovgivningen?

JA

JA

Nej

JA

JA

JA

Nej

JA

7) Vil Jeres parti arbejde for, at mink skal have ret til svømmevand?

JA

JA

JA

JA

-

JA

-

JA

8) Mener Jeres parti, at det fortsat skal være tilladt at opdrætte fasaner i bur til lystjagt?

Nej

Nej

JA

JA

-

Nej

JA

JA

9) Mener Jeres parti, at Danmark internationalt skal arbejde mod kommerciel hvaljagt?

Nej

JA

JA

Nej

JA

?

JA

JA

10) Mener Jeres parti, at det fortsat skal være tilladt at kastrere grise uden anvendelse af bedøvelse?

Nej

Nej

Nej

JA

Nej

Nej

Nej

Nej

Ja/Nej Ja/Nej Ja / Ja

JA

K O N SE R VA D TI A VE N SK FO LK EP A R TI

VE SO N ST C A R IL E D EM O K K R R IS A TE TE N R D N EM E N O Y K R A A LL TE IA R N N C E E VE N ST R E

R A D IK A LE

EN H ED SL IS SF TE N 1) Vil Jeres parti arbejde for, at det bliver lovpligtigt, at alle køer skal på græs mindst 150 dage om året?

NEJ

Ja / Ja

JA

Nej/Nej Ja / Ja

Her er nogle sager, som bliver spændende at følge Hvis partierne kan samarbejde på baggrund af et ønske om at hjælpe dyrene, så vil der i det nye Folketing være flertal for bl.a., at alle køer skal på græs mindst 150 dage om året, at kontrollen af dyretransporter skal skærpes, øget økonomisk støtte til alternativer til dyreforsøg, stop for kastration af grise uden bedøvelse og hårdere straffe for overtrædelse af dyreværnsloven. Der kunne i den modsatte ende ikke samles flertal for et dyrepoliti eller afskaffelse af buropdræt af fasaner til jagt. To spørgsmål er på vippen, da vi desværre ikke kan sige, hvad Venstres holdning vil være. Et stop for kommerciel hvalfangst er muligt, hvis Venstre støtter denne kurs, men ønsker partiet hvalfangst, så har det et ikke-hvalvenligt flertal sammen med Socialdemokraterne og Enhedslisten. Det samme gælder et importforbud mod sælprodukter, som er på den poli-

tiske dagsorden i EU netop nu. Her kan der igen være et flertal mellem Venstre, Enhedslisten og Socialdemokraterne, mens alle andre partier ønsker at hjælpe sælerne. Disse to spørgsmål er særligt interessante, da de illustrerer den store magt, som de såkaldte nordatlantiske mandater kan have i Folketinget. Når kampen om regeringsmagten er tæt kan de 2 mandater fra Færøerne og de 2 fra Grønland få stor indflydelse i de spørgsmål, som interesserer dem. Her findes forklaringen på, at Danmark som det eneste land i EU støttede kommerciel hvalfangst. Forhåbentlig kan denne ufordelagtige indflydelse blive brudt af et samarbejde mellem partier på begge fløje. Det mest spændende spørgsmål var om mink skulle have ret til svømmevand. Mink opdrættes i små tråd-

bure, som er mindre end en opslået avis, mens de i naturen boltrer sig i vand, hvor de både svømmer og jager. Alle partier mener faktisk også, at det skal være en ret for dyrene men dog med et par forbehold. Så her bliver der virkelig spænding for 14 millioner dyr. Set med dyrenes øjne er der mulighed for store reele forbedringer, og vi glæder os til at holde øje med, hvad der bliver sagt og stemt på tinge i den næste valgperiode..

ADVARSEL!

De næste sider indeholder afsløringer fra åbent landbrug og er ikke for sarte sjæle!


BAGGRUND

ÅBE


“Det her er det bedste, industrien kan vise frem -når jeg tænker på, hvad det værste eller bare det almindelige er, så løber det mig koldt ned af nakken”

ENT LANDBRUG - DET BEDSTE INDUSTRIEN KAN VISE FREM Besøg ved Slæbækgård, åbent landbrug ‘07 Søndag d.16 sept. drog jeg med et andet medlem af Anima til åbent landbrug på Fyn udrustet med kamera for at formidle vores oplevelser af en moderne dansk grisefabrik til alle Animas medlemmer. Åbent landbrug er et arrangement, der finder sted hvert år, og hvad man får at se, er således gårdene, som de ser ud fra deres allerbedste side. Vi ankommer til Slæbækgård -- en gård med en årlig svine-”produktion” på 17.000 -- og bliver bedt om at trække i en dragt og tage gummistøvler på. Dette er for at undgå, at besøgende slæber bakterier ind i stalden og således udsætter bestanden for smittefare. Gruppe efter gruppe af blåklædte mennesker bliver ført ind i grisenes grå og indelukkede verden. En verden fyldt med betongulve og stålbure -- og grise der lever et trist og glædelsesløst liv, mens de venter på dødens befrielse på slagteriet. Vi ser grise, der ligger alene og kigger fortrøst-

ningsløst ud på os, og andre, der søger lidt tryghed og omsorg hos hinanden. I drægtighedsafdelingen er grisene frataget muligheden for kropskontakt med andre -- de er endda frataget muligheden for at vende sig. Således står de fikseret dag ud og dag ind. Jeg bliver personligt frustreret, da jeg prøver at forestille mig selv i den situation. Som gravid at blive sat i en fikseringsbås -- under hele graviditeten -- jeg ville jo blive skør på få timer! Hos griseungerne møder der os endnu et trist syn ... Her står de mange sammen, men de mangler stimulering. Alle dyreunger har et stort behov for at kunne lege og blive aktiveret for at trives ... griseungerne her har blot et enkelt stykke træ. Fremviseren går ind til ungerne, og straks ser man deres understimulering: de halvvejs overfalder hende i leg -- de bider i hendes tøj og vælter rundt... Dette bliver kvitteret med spark fra fremviseren, da hun finder det irriterende. Videre går turen til farestalden

- her ligger de diegivende søer i deres farebokse, der er indstillet således, at soens bevægelsesfrihed er betydeligt indskrænket ... hun kan ligge ned og stå op og er således frataget muligheden for at interagere synderligt med sine unger. Jeg får en trykken for brystet og en knude i maven ved at se dette absurde og så grundlæggende forkerte syn. Alt i alt var rundturen i grisenes verden på Slæbækgård -- på en dag hvor alt endda var shinet op -- en meget nedtrykkende affære. Der hænger en sort sky over mit hoved, og da vi kører derfra, føler jeg, at jeg svigter alle de grise, jeg efterlader. Jeg har min frihed i behold. De er tvunget til at blive på gården, og den dag de bliver kørt væk, er det til slagteriets blodrøde og dødelige univers.

Af: Eline Kristensen Formand for Anima Odense og specialeskrivende indenfor biologi.


Nettet er fuldt af podcasts om dyreret. Så har du lyst til at fylde ørene med nyheder om dyreret, så er der rig mulighed for at blive opdateret og inspireret. Her er tre super gode podcasts:

ANIMA 2

::: Vegan Freaks

::: Animal Voices

Helt igennem politisk ukorrekt podcast. Ægteparret Bob og Jenna laver sjov med alt og alle (også sig selv), mens de kigger på alvorlige emner indenfor dyreret. Showets jingler gør det alene værd at høre og i det hele taget er produktionen helt i top. Det er ikke for alle, men hvis du kan lide stilen, så vil du more dig i timevis.

Af alle dyrepodcasts sigter denne bredest. Her kan du høre om dyreret fra hele verden. Hvornår er du sidst blevet opdateret om kampen for dyrs rettigheder i Tyrkiet eller Korea? Hvis det er længe siden, så prøv Anima Voices’ arkiv.

Testlyt: Episode 66 -- The Vegan Health Show www.veganfreaks.com

PODCAST

Testlyt: Animal Friends Croatia www.animalvoice.ca

::: Eric’s Diner Eric Marcus har skrevet flere bøger om dyreret, bl.a. Meat Market, som tidligere har været anmeldt her i bladet. Hver uge giver han opdateringer om nyheder, der berør dyrene. Der er interviews med de mest prominente aktivister indenfor dyreret og dybdegående analyser. Testlyt: Phone chat with Wayne Pacelle, president of HSUS www.vegan.com

Tegnet af: Mark Tholander: www.pti-comic.dk

ANIMA PÅ GADEN FOR DYRENE Den 1. oktober fejrer vegetarer verden over den internationale vegetardag. Formålet er at sætte fokus på fordelene ved vegetarisme, dvs. dyrene, miljøet og sundheden. Dagen blev fejret på Kultorvet i København i tidsrummet 16-20. 25 frivillige dyrevenner gjorde en stor indsats for at gøre dagen til en succes. På Kultorvet havde vi en stand med en masse lækre vegetariske smagsprøver. Senere på måneden var vi heldige at få en stand på sundhedsmessen i den store Ballerup Arena, hvorfra vi fik en masse gode samtaler om de mange fordele ved at spise vegetarisk. Bestil vores vegetariske starter kit helt gratis på sms: 28 89 26 65 (husk at skrive navn og adresse)


ANIMA HJÆLPER FORSØGSDYRENE ANIMA 2

Maria og resten af aktionen i et direkte længere indslag på selve Kulturnatten - som det eneste indslag om Kulturnatten. Næste dag var der i båndsløjfen et indslag om Kulturnatten, hvor fire forskellige begivenheder blev fulgt, hvoraf Anima Aalborg’s var iblandt.

I år var det Anima Aalborg, der løb af med det mest opsigtvækkende kulturnatsarrangement, da de med teater, storskærm og store skilte for en aften lavede en gågade i byen om til et dyreforsøgslaboratorium. Fokus var på de unødven dige og smertefuld kosmetik- og rengøringstest - hvor man bl.a. laver øjenirritationstest og dødelighedstest.

Arrangementet var en god oplevelse for alle de frivillige, da en del mennesker i løbet af aftenen - både ude på gaden og hjemme foran skærmen virkelig fik øjnene op for hvilke lidelser, der ligger bag mange af produkterne hjemme i privaten.

Anima Aalborg havde 6-8 hårdtarbejdende frivillige i gang i løbet af ugerne op til samt på selve aftenen, hvor især Maria blev sat i scene som ‘den onde dyreforsøgsudøver’ placeret på en scene med en masse trådbure med mishandlede stofkaniner. Nyhedskanalen 24 Nordjyske, der viser båndsløjfer med nyheder til hele Nordjylland 24 timer i døgnet, havde

VEGO JULEMESSE Vegomessen i Malmø er en grøn livsstilsmesse. Konceptet har længe været populært i England, og da den første blev afholdt i Stockholm dette forår, tog det Sverige med storm. Messen har især fokus på underholdning, samvær og det gode måltid. I Malmø vil man bl.a. kunne opleve dygtige kokke, som laver dyrevenlig mad foran live publikum, spise, høre foredrag, se film og købe julegaver.

JULKLAPPSTIPS FÖRELÄSNINGAR FILMVISNINGAR VEGOCAFÉ KÄNDISMINGEL JULBORD

Så tag dine venner og familie under armen og få en fortryllende juledag i Malmø lørdag d. 8. december fra 10-17.

GRATIS PROVSMAKNINGAR

Anima er sponsorer for messen og du kan finde mere informa tion på vores hjemmeside. Læs også mere på: vegomassan.org

l

ARRANGÖR:

www.djurrattsalliansen.org

SPONSORER AV VEGOJULMÄSSAN 2007:

www.kungmarkatta.se

www.biofood.se

www.anima.dk

www.astridochaporna.net www.djurensratt.se


DER SIDDER EN HØNE PÅ

TEMA: ADFÆRD

BADEVÆRELSET! Dette er historien om Eliza - en helt almindelig høne. Og alligevel ikke helt så almindelig. Hun fik nemlig lov at vise, hvad en høne faktisk har kapacitet til. At høns ikke bare er tomhjernede æglægningsmaskiner, der siger ”gok”. De er levende væsner med personlighed, følelser og kapacitet til at lære. Ganske vist er de ikke så komplicerede og intelligente som mere ”højtudviklede” dyr som fx hunde og katte, men det er mere et spørgsmål om kvantitet end kvalitet.

Af: Maiken Lysholm

Jeg mistede Eliza i vinteren 2003. Jeg havde aldrig troet, man kunne sørge så meget over en fugl! Det var et stort tab, ikke bare af en dygtig høne men også af en god ven og læremester. Eliza boede på min kærestes og mit lille landsted sammen med 5 andre høns, 4 dværggeder, 2 heste, 2 hunde og 2 katte. Jeg selv er dyreadfærdsterapeut. Det er skønt dagligt at arbejde med det, man elsker allermest – nemlig dyr. På det tidspunkt, hvor jeg havde Eliza, arbejdede jeg på Etologisk Institut, (hvor jeg selv er uddannet), som adfærdsrådgiver og lærer for kommende dyreadfærdsterapeuter. Som en god dyreadfærdsterapeut er det vigtigt at have en ordentlig viden om etologi (adfærdsbiologi) og indlæringspsykologi. Jo mere vi ved om adfærd, jo bedre kan vi forstå vores dyr, jo bedre kan vi løse adfærdsproblemer og -- aller vigtigst -– jo bedre forhold kan vi tilbyde vores dyr. Ved at have en god indsigt i, hvordan indlæring fungerer,

kan vi opdrage og træne vores dyr på den mest effektive og hensigtsfulde måde. Heldigvis ligger landet sådan, at de mest effektive indlæringsmetoder også oftest er de mest dyrevenlige. Dyr lærer hurtigst ny adfærd gennem belønning; mens smerte, angst og ubehag fører til stress. I takt med at dyret stresses, hæmmes indlæringsevnen. Der er altså ikke længere rigtig nogle gode argumenter for at bruge gammeldags, voldelige og ubehagelige træningsmetoder! Klikkertræning Klikkertræning er nok den allermest dyrevenlige træningsform, der findes. Det er en metode der bygger på shaping og positiv forstærkning (belønning). Det er ekstremt effektivt, fordi det tilfører træningen en fantastisk timing og præcision. Ydermere er det en behagelig og morsom træningsform, der begejstrer dyr såvel som trænere. Dyrene tager så godt imod træningsformen, fordi den er fri for tvang og afstraffelse.

Korrekt adfærd belønnes, mens forkert adfærd blot ignoreres. Samtidig får dyret frie tøjler til selv at prøve sig frem og bruge hovedet. Kort fortalt består klikkertræning i, at dyret lærer at associere en klik-lyd med en positiv forstærker (fx en godbid). Det vil da begynde at arbejde aktivt på at få træneren til at klikke, da dette jo fører til forstærkning. Derfra arbejder man sig via shaping (trinvis indlæring) videre mod den færdige adfærd. Først når adfærden er indlært, sætter man signal på. Dvs. at først lærer hunden fx at sitte, og når den kan det, lærer man den hvad SIT betyder. Jeg gik igang med at klikkertræne Eliza, fordi jeg søgte en ny udfordring. Klikkertæning var spændende nok med hunde, katte, geder og heste – men hvad med en høne? Kunne et dyr med en hjerne på størrelse med en ært virkelig lære noget, der var værd at se på? Mine gode kollegaer Alessandra Bourquin og Karen Ulrich deltog med stor entusiasme i træningen af Eliza. Jeg må indrømme, at jeg havde undervurderet indlæringsevnen hos høns. Jeg regnede med, at det ville tage mange træninssessioner blot at betinge klikkeren (lære dyret at KLIK = godbid). Godt nok var hun ikke helt så hurtig som de andre arter, jeg før havde trænet, men efter blot to sessioner havde hun forstået klikkerens betydning og tilmed lært sin første øvelse! I løbet af sommeren lærte hun en lang række tricks. Mange af dem havde hun selv fundet på, hun viste sig nemlig at være en høne med stor fantasi og initiativ. Da jeg startede med Eliza, var hun en helt almindelig høne. Jeg købte hende på et hønseri, 1 år gammel. Hun var ikke håndtam, så det første stykke tid måtte vi smide godbidderne hen til hende efter hvert klik. Efterhånden som træningen skred frem, ændrede hun sig totalt. Hun blev meget social, opsøgte folk, der kom ind i hønsegården, og begyndte straks at vise sine kunster. Her er nogle af Elizas tricks: Hakke på forskellige markører – Lade sig dirigere med target stick (en markør) - Hoppe højt op i luften - Stå på et ben - Dreje rundt om sig selv - Hoppe gennem hula hop ring – Gå hen ad balancebom – Sidde på udstrakt arm – Sidde på skulder – Gnide næbet. Desuden var hun i gang med at lære at apportere (dvs. samle


HER KAN DU SE ELIZA UDFØRE NOGLE AF SINE MANGE TRIKS

Eliza hakker på markør.

Eliza hopper op i luften.

Eliza giver den som papegøje.

Eliza hopper gennem hula hop ring.

Eliza står på et ben.

ting op og komme med dem). Vi eksperimenterede også med farvediskriminering. Her imponerede hun virkelig! Vi lagde adskillige låg i forskellige farver foran hende og belønnede hende kun for at hakke på én af farverne. Vi startede med den gule. Det fangede hun hurtigt. Så ændrede vi reglerne, så det nu var den røde farve, der gav noget. Senere var det den blå, osv. Disse skift klarede hun overraskende hurtigt. Der skulle ikke ret mange forgæves hak på den hidtidig rigtige farve, før hun prøvede de andre og hurtigt fandt ud af, hvilken der nu førte til belønning. Til sammenligning prøvede vi en lignende øvelse med hunde (blot skulle de diskriminere mellem forskellige former i stedet for farver, da hunde ikke har et særlig godt farvesyn) – og de klarede sig ikke nær så godt som Eliza. Der sidder en høne ude på badeværelset! Da den første vinter kom, tabte Eliza pludselig næsten alle sine fjer. Dyrlægen kunne ikke sige andet, end at der måtte være tale om en hormonforstyrelse, og at hun sikkert ville få ny fjerdragt. Desværre var det en meget kold vinter, og hun ville helt sikkert ikke overleve uden en trævl på kroppen. Hvad gør man så? .... man lader selvfølgelig dyret overvintre på sit badeværelse! Det blev en festlig vinter –- ikke mindst for vores stakkels gæster. En af mine gode venner gjorde dette til en fast vending, når nogen beskyldte hende for at være skør: “Det kan godt være –- men nogle af mine venner har en høne boende på badeværelset!” Faktisk var det mægtig hyggeligt at have Eliza boende indenfor. Det gav os mulighed for at lære hende endnu bedre at kende. Hun havde et stort bur med halm og grus i bunden. Desuden fik hun lov at gå frit rundt på badeværelset meget af dagen. Eliza viste sig at have smag for at drille. Bare tæer blev flittigt hakket, og hun yndede at trække toiletpapiret ud af hånden på folk. Når man kom ud fra brusebadet, elskede hun at drikke vanddråberne direkte fra ens næsetip. Næste vinter tabte hun igen fjerdragten og måtte flytte indenfor igen. Denne vinter blev ulykkeligvis Elizas sidste. Ved et uheld brød en venindes labrador ind på badeværelset og slog hende ihjel. Jeg var naturligvis meget ked af det men kunne jo ikke bebrejde hunden, som blot fulgte sin natur. En høne er et helt naturligt byttedyr for en hund. Skønt denne sørgerlige slutning på historien, kan jeg trøste mig selv med, at Eliza dog havde et meget længere og bedre liv end de fleste af hendes artsfæller. Hun gjorde indtryk og vil blive husket længe. De fleste tænkte sig om en ekstra gang, inden de spiste kylling igen efter at have mødt Eliza. Du kan læse meget mere om klikkertræning og om de andre dyr på vores lille gård på min hjemmeside:

www.animal-farm.org


FORSKEREN TEMA: ADFÆRD

SOM AKTIVIST Vi har tidligere bragt en række artikler om dyrs følelsesliv og fortsætter her serien med et interview med forskeren Marc Bekoff. Bekoff har længe været kendt som en forsker med stor integritet, som kompromisløst har formidlet banebrydende ideer om dyrs følelser og evner - uanset hvor stor modstand han igennem årene har mødt.

Den svenske biolog Mikael Mildén har talt med Marc Bekoff om, hvordan det er at være forsker inden for dyreadfærd og samtidig være aktivist. Jeg møder Marc Bekoff på et Hotel i Skara i Sverige. Her er han for at holde et oplæg på Sveriges landbrugsuniversitet. Han skal snart videre til Finland, og der er stor efterspørgsel efter hans viden i hele verden. I sin nye bog, ’The emotional lives of Animals’, præsenterer og sammenfatter Marc Bekoff forskningsresultater om dyrs følelsesliv. Men hvad ved vi egentlig om, hvad dyr føler? Ganske meget viser det sig, og hans bog former sig som et argument mod tidligere tiders videnskabskultur, hvor det var forbudt at anvende ord som rædsel, glæde eller vrede, når man beskrev et dyrs reaktioner. Ikke alene er Marc Bekoff kendt og respekteret i forskerkredse, han er også aktiv i kampen for dyrs rettigheder.

Marc Bekoff er professor i evolutionsbiologi og økologi ved Colorado Universitet og har i løbet af sin lange karriere skrevet mere end 12 bøger om dyreadfærd, her iblandt “ The Cognitive Animal”, “Animal play” og “Encyclopedia of animal rights and animal welfare”.

Hvordan hænger det sammen, og hvordan ser de andre forskere på ham? Min forskning er blevet godt modtaget. Jeg bliver udgivet og har fået flere priser for min forskning. De andre forskere undrer sig over, hvorfor jeg kæmper for dyrene, men jeg tror, at de fleste tolererer mig nu. Det har dog ændret sig meget i løbet af de sidste 15 år. De andre forskere ved nu, at jeg ikke forsøger at stoppe deres forskning. Altså, egentlig ville jeg gerne stoppe en masse af den, men de ved jo, at det ikke kommer til at ske.

Hvordan arbejder du? Det handler om ikke at få de andre forskere til at føle sig truede eller at gå i defensiven, for så kan man ligeså godt stoppe med at forsøge at forandre deres holdning. Hvis man vil vise dyr omsorg, så må man også gøre det mod mennesker - selv ens fjender. Så ved jeg, at de kommer til at lytte en dag. Marc Bekoff mener, at det frem for alt er vigtigt at vælge sine kampe, hvis man vil prøve at overleve som en forsker, der er engageret i dyreret. Han vil hellere tale med unge studerende og forskere end at forsøge at påvirke en ældre forsker, der ikke kommer til at forandre sig, selv hvis han prøvede i 10 år.

Kan man lave aktivistisk forskning? - Selvfølgelig. Det tror jeg helt bestemt. Jeg plejer at tale om de tre A’er arrogance, autonomi og autoritet. Med det mener jeg, at vi ikke skal være arrogante - men imødekommende, og faktisk mødes med almindelige mennesker. Vi må også forstå, at vi forskere ikke er helt fritstående fra samfundet men er en del af det. Og vi må naturligvis vende os mod den gammeldags autoritære måde at behandle alle på, som er lavere rangeret videnskabeligt end os selv.

Aktivisme har altså meget at gøre med en attitude overfor andre mennesker? Ja præcis. Det handler om at anvende medfølelse og medmenneskelighed.

Hvad vil du råde unge mennesker, som er interesseret i dyreret, og som er i tvivl, til at gøre? Skal de virkelig begynde at studere zoologi? ”Det er et godt spørgsmål. Jeg underviser sådanne studerende selv, og jeg


Marc Bekoff har modtaget et utal af priser og anerkendelser for sit arbejde og forskning og modtog i 2000 ”The Exampler Award” fra det respekterede Animal Behaviour Society, som er en pris, der årligt gives til en person, der har ydet et særligt og livslangt bidrag til feltet.

synes, at man skal vove det. Men det er meget vigtigt, at man hele tiden stiller spørgsmål såsom: “Hvorfor skal de her dyr slås ihjel, for at blot at jeg kan dissekere dem?” For det behøver de jo ikke, da der næsten altid er et alternativ. De studerende skal fortsætte med at stille spørgsmål. Fortsæt altid med at stille spørgsmål - så kommer forandringen til sidst. Bekoff siger også, at det er utroligt vigtigt, at man som studerende ikke gør noget, som man ikke har lyst til, hvis det strider imod, hvordan man ønsker at forme sit liv rent etisk. Og der er brug for alle studerende, som vil kæmpe for alternativer. Vi må ikke miste de medfølende mennesker indenfor zoologien. Så kommer klubben af gamle mænd til at tage over igen. Vi har brug for de radikale, - hvis det altså skal kaldes radikalt at bekymre sig om dyr. På kurser for studerende på forskellige universiteter kommer der altid nogen hen til Marc Bekoff om aftenen og

fortæller ham, hvor glade de er for, at han er der. Mange søger efter nogen, som kan bekræfte deres følelser og tanker omkring dyr, men som er ældre og har været inden for feltet længere. Der findes også mange studerende og forskere, som udfører dyreforsøg, fordi de tror, at de bliver nødt til det. Men de søger hele tiden en udvej. Jeg har truffet så mange, der siger “min vejleder ville aldrig forstå mig”. Hidtil er han blevet positivt overrasket over de svenske studerende, som han i dag underviser. Jeg blev fx overrasket over, hvor mange der spiste den vegetariske frokost til kurset i dag. Jeg plejer altid at spørge de studerende, om de er blevet vegetarer, for det er det bedste, man kan gøre. Hvis man bekymrer sig om dyr, skal man ikke spise dem, gå med pels eller gøre dem fortræd på anden vis. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor ikke alle zoologer er vegetarer. Marc Bekoff fortæller, at han elsker at være aktivist og at han plejer at arrangere demonstrationer og protestkampagner, bl.a. mod dårlig videnskab og dårlig vildtpleje. Han har også flere store projekter sammen med Jane Goodall, der er mest kendt for sin forskning inden for chimpansers adfærd. Og han tror på sin kamp for dyrene: Vi kommer til at vinde. Det kan tage noget tid, men vi kommer til at vinde!

- Marc Bekoff: The emotional lives of animals 2007 Det er ikke længe siden, at alle zoologer var meget modvillige til at tale om, at dyr har et følelsesliv. Videnskabens sunde skepsis blandet med behovet for at nedvurdere dyrenes evner har tilsammen ført til en form for blindhed for noget, som man egentlig altid har vidst. Præcis hvor yderligtgående denne skepsis egentlig har været, viser Marc Bekoff med en række fortællinger i sin nye bog: ’The emotional lives of Animals’. I denne beskriver Bekoff blandt andet mødet med en række forskere, som i deres frokostpauser taler om deres glæde, vrede eller jalousi, for senere i deres forskning at kritisere alle, der mener, at dyr har evnen til at føle f.eks. glæde. ’The emotional lives of Animals’ er en bog om dyr følelsesliv og om hvor forskningen i dyreadfærd står i dag. Marc Bekoff er førende forsker inden for dette område, og han giver i sin bog et overblik over et felt,

som udvikles hurtigt, og som giver større og større støtte til os, som føler med dyrene. Gennem evolutionen mener Bekoff, der har været helt naturlige grunde til, at dyr har udviklet mentale evner og et kompliceret følelsesliv. Som livsmiljøet bliver mere komplekst, som udviklingsrækken udstrækker sig over padder, krybdyr og fisk til pattedyr og fugle, kan dyr ganske enkelt ikke bare være maskiner, som reagerer på enkle reaktioner og stimuli. De sociale samspil skal kunne fungere, og den enkelte livssituation skal analyseres. Det kræver en bevidsthed at vurdere situationer, og det kræver følelser, som kan motivere individer til at reagere mest hensigtsmæssigt i forskellige situationer. Ud over at give et godt overblik over dyrs følelser set fra et nutidigt forskningsmæssigt synspunkt, så giver Bekoff i sin bog også et fascinerende indblik i sin egen forskning omkring dyrs leg. Han har studeret ulve, præriehunde og hunde og har konstateret, at legen involverer en mængde forskellige signaler samt opbygger et slags system eller normer i gruppen. Det er til stor fordel for flokdyr, at flokken fungerer, da man i flokken hjælper hinanden. For sociale dyr er det

derfor en nødvendighed at kunne holde sig til visse spilleregler, for ellers kan flokken simpelthen ikke fungere. Marc Bekoff står ikke tilbage for at sige, at dyr har sans for “fair play” og altså har en form for moral. Marc Bekoff taler frit fra leveren i sin bog. I sidste kapitel stiller han spørgsmålet, hvad vi skal anvende den viden, som vi gennem forskning får om dyrene? Konklusionen må ifølge Bekoff være, at vi skal stoppe med at udnytte dem hensynsløst.


JUL MED MEDFØLELSE Jordnødde- og tofubøf (8 stk) • • • • • • • • •

90 g brune ris 1 spsk planteolie 1 finthakket løg 1 fed knust hvidløg 200 g jordnødder 1 lille bdt. frisk koriander eller persille, finthakket (kan udelades) 250 g tofu, afdryppet og smuldret 2 spsk soyasauce Olie til stegning

Julen er en tid, hvor vi har overskud og energi til at gøre lidt ekstra for os selv og vores famile. Her er en let måde til, hvordan du også kan gøre julen bedre for dyrene: Prøv de lækre vegetariske juleretter. Vi har samlet en lang række lækre juleretter på temasiden JUL MED MEDFØLESE, og herover kan du se et af de mange eksempler på delikat vegetarisk julemad.

SÅDAN GØR DU Kog risene møre efter pakkens anvisninger og hæld vandet fra. Opvarm olien i en stor, tykbundet stegepande og steg løg og hvidløg ved lav varme i ca. 5 min., til de er bløde og gyldne. Rør rundt af og til. Bred imens jordnødderne ud på en bageplade og rist dem gyldne under grillen eller på en grillpande. Det tager nogle få min. Husk at holde øje, da de meget nemt får for meget og bliver brændte. Kom jordnødder, løg, hvidløg, ris, tofu, evt. koriander eller per-

trykt med støtte fra:

sille og soyasauce i en blender eller foodprocessor og kør det til en jævn og tyk masse. Del massen i 8 portioner, og form dem til bøffer. Steg bøfferne i olie i 5-10 min. på hver side, til de er gyldne og varmet helt igennem. Server i boller med f.eks. salat, tomat, rødløg, syltede agurker, ketchup og vegansk mayonnaise. Bøfferne er også velegnede som en hovedret fx med salat og ris til.

Klik dig ind på hjemmesiden via www.anima.dk. På siden finder du: Lækre opskrifter Tips til dyrevenlige julegaver Gode råd om hvordan du kan hjælpe dyrene i december.

For mere information: www.anima.dk Tel: 35107070


Dyrenes Stemme vinter 2007