__MAIN_TEXT__

Page 1

»Løven og Margueritruten« – find din netværksstil

loeven_.indd 1

19/08/08 22:21:47


Tak til alle bidragsydere i denne bog, der pü smukkeste vis viser, hvor megen viden af høj kvalitet, der kan aktiveres via netvÌrk.

loeven_.indd 2

19/08/08 22:21:47


»Løven og Margueritruten« – find din netværksstil Susan Binau, Marina Hjørdie og Thomas Christensen

CEONEO BOOKS

loeven_.indd 3

19/08/08 22:21:47


Essays af:

Faglige indlæg af:

Pernille Aalund

Britta Ankerstjerne

Martin Thorborg

Mia Hesselberg-Thomsen og Gitte Flege

Karen-Marie Lillelund

Henrik Christensen

Soulaima Gourani

Carsten Agerlin

Pia Skovsgaard

Susan Binau og Marina Hjørdie

Mette Rix

Thomas Christensen

Susanne Öngör Tina Post Aagaard Tini Owild Iben Rindom Charlotte Alexandra Pedersen

Tak til Momentum for lån af idéhusets lokaler til bogens omslag. Momentums idéhus – en anderledes, inspirerende og udfordrende ramme om møder og processer. www.foreningenmomentum.dk

Foto til omslag: Henrik Nielsen © 2008 – Susan Binau Sats og tryk: Clemenstrykkeriet A/S Forlag: CEONEO AS, Engvej 47, 2960 Rungsted Kyst Omslag og illustrationer: Anastasia Marianna Hansen, Universet Redaktør: Marina Hjørdie 1. udgave, 1. oplag 2008 ISBN-13: 978-87-92348-01-2 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk eller fotografisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er, uden Forlaget CEONEO’s samtykke, forbudt ifølge dansk lov om ophavsret.

loeven_.indd 4

19/08/08 22:21:47


INDHOLD FORORD

Netværksflokken

PAY IT FORWARD – HVORFOR DET?

9 11

DEL 1  Find din netværksstil KAP. 1

19

KAP. 2

61

Netværksarketyper Høgen og Sommerfuglen Mød Pernille Aalund »Man kan ikke være en succes i kraft af sig selv« Mød Soulaima Gourani »Det handler om at netværke med de rigtige« Muldvarpen og Løven Mød Susan Binau og Thomas Christensen »Networking giver muligheder, som ikke kan planlægges« Hønen og Krokodillen Hunden og Pindsvinet Hund eller Pindsvin Mød Martin Thorborg »Nøglen til netværk er at hjælpe andre!« Mød Pia Skovsgaard »Jeg er en selektiv og skriftlig networker.« Opsummering

loeven_.indd 5

19/08/08 22:21:47


DEL 2  Styrk dit netværkspotentiale KAP. 3

81

KAP. 4

95

KAP. 5

109

Tør du være dig selv værd? Kend din Markedsværdi Mød Mette Rix »Mit netværk er min arbejdsgiver, mine kollegaer og min inspiration.« Mød Charlotte Alexandra Pedersen »Har vi tid til netværk? – Jeg har ikke tid til at lade være!« Brug scenens gennemslagskraft! Mød Karen-Marie Lillelund Kendt med de kendte eller kendt med de rigtige? Mød Tini Owild »Netværk er en sjovere, nemmere og billigere måde at skabe business på!« Sådan netværker man sig op ad karrierestigen! Mød Iben Rindom »At netværke er en naturlig måde at nå mine drømme!« Mød Susanne Öngör »At netværke er at vokse« Opsummering

loeven_.indd 6

19/08/08 22:21:47


DEL 3  Dyrk dine netværkskompetencer KAP. 6

125

KAP. 7

147

LITTERATURLISTE

159

Netværksessenser Mød Tina Post Aagaard At bygge netværk på rejsen gennem livet – med lyst og intuition Hold styr på kontakterne Opsummering Introduktion til Skildpadden 10 minutter af din tid kan ændre din adfærd positivt for altid

loeven_.indd 7

19/08/08 22:21:47


loeven_.indd 8

19/08/08 22:21:47


FORORD Mennesket er et dyr, et flokdyr. Med det samme basale behov som andre flokdyr – behovet for at være sammen med artsfæller, behovet for at indgå i en flok. Vi indgår alle i flere flokke: familien, kollegaerne, dem, vi dyrker sport med, og vennerne. Selv når vi tager vores faste morgentog, opstår der en flok med sin egen rangorden og sine egne spilleregler. Hver eneste gang, vi træder ud af én flok og ind i en anden, skal vi forholde os til en ny rangorden og et nyt sæt spilleregler. En rangorden med alfa-han, beta-han og alfa-hun, den stærke ledertrekant, som ingen flok kan fungere uden. I flokken finder vi også de sociale individer, dem, der binder flokken sammen og sørger for det tætte sammenhold, individer, som er rigtig gode til at bakke op om beslutninger og følge trop. Og så er der satellitterne, de er ikke en del af den egentlige flok, men får lov til at opholde sig i yderkanten. Det er hårdt arbejde dagligt at træde ind og ud af nye flokke, at skulle etablere en rangorden og forholde sig til nye spilleregler. Men det kan også have sine fordele: På arbejdet er du måske en oplagt alfa-han, men slipper tøjlerne totalt, når du kommer hjem? Eller du er den velfungerende, sociale hun i familien, men træder i karakter som beta-hun på arbejdet? Det er samspillet i flokken, der giver os så meget. Nærhed, nærvær og empati, men også ledelse, inspiration, sparring, udfordringer samt udvekslinger af idéer og erfaringer, som er nogle af de vigtige elementer, samværet med en flok giver os.

Netværksflokken Hvis man er en del af ledertrekanten (alfa-hannen, beta-hannen og alfahunnen), kan det ofte være svært at få dækket sine behov 9

loeven_.indd 9

19/08/08 22:21:47


for netop inspiration, sparring, udfordring og udveksling af idéer i samværet med ens daglige »arbejdsflok«. Her kan en ny flok hjælpe – »Netværksflokken«. En flok af ligesindede, alle med de samme placeringer i hver deres flok, alle med særlige kompetencer og med de samme typer af problemer. En flok, der kan inspirere hinanden, dele erfaringer, bruge hinanden, vise vejen frem og danne stærke relationer på tværs af arbejdspladser. Det er dog vigtigt at forstå, at et netværk med kun ledere er en kunstigt skabt flok, da der vil være unaturligt mange alfa’er og beta’er i samme flok. I enkelte heldige tilfælde vil der opstå en ny rangorden, men oftest vil der opstå mange konflikter mellem de mange stærke individer, og der vil sjældent indfinde sig en ligevægt. Ydermere vil de sociale individer være underrepræsenteret eller helt mangle, hvilket gør det umuligt at få flokken til at fungere. Her kan det være en hjælp for en alfa- eller betaperson at vide, at deres netværksflok vil fungere langt bedre, hvis de er i stand og ikke mindst villige til at inddrage nogle sociale individer, også selvom disse ikke sidder i lederpositioner. Måske nogle sociale individer med særlige kompetencer, der har relevans for netop denne netværksflok. Omvendt kan en flok uden lederindivider heller ikke fungere. De vil have svært ved at træffe beslutninger og vil ofte opleve, at flokken ikke ved, hvilken vej de skal gå. Det skal derfor understreges, at den optimale netværksflok består af alle typer af individer, har alle positioner besat, og hvor individerne besidder et bredt spektrum af kompetencer. Der er ingen tvivl om, at »Netværksflokken« er kommet for at blive, og netop derfor er denne bog så vigtig og velkommen. Alle kan og skal lære at danne en »Netværksflok«, og såvel ledere som andre kan få god gavn af at indgå i deres helt egen »Netværksflok«. Hørsholm, januar 2008 Cand.scient., adfærdsbiolog Lene Christensen

loeven_.indd 10

19/08/08 22:21:47


PAY IT FORWARD –HVORFOR DET? Susan Binau, Marina Hjørdie og Thomas Christensen Denne bog henvender sig til læsere, der vil have inspiration og værktøjer til at få nytte af deres netværk. Samtidig er den et ledelsesværktøj, der giver gode råd til, hvordan og hvorfor et netværk skal bruges aktivt. Vi ønsker med denne bog at sætte fokus på, hvordan man kan skabe, vedligeholde og få den bedste nytte af sine relationer til andre mennesker. Det lyder jo ufatteligt simpelt, og vi gør det jo allerede alle sammen i større eller mindre grad. Men er det nu også så simpelt, eller kan vi gøre noget for at blive bedre?

Buzzword eller essentiel erhvervskompetence? Der er igennem de sidste år blevet talt mere og mere om netværk. Spørgsmålene, som står tilbage, er: Kan alle netværke? Hvordan bruger vi vores netværk optimalt? Skal vi gøre noget anderledes? Findes der nogle gyldne regler, som alle kan have glæde af? Netværk er virkelig oppe i tiden og bliver nævnt ved mange lejligheder, men vi håber aldrig, at det bliver et af de nedslidte modeord, som man ikke gider høre mere om! Der er alt for mange gode og berettigede grunde til, at man bør spidse sine ører, når der ytres kloge ord om kunsten at kunne spinde og pleje sine netværk. Vores samfund i dag er blevet mere og mere fragmenteret, vi bevæger os i meget større arenaer end bare for 15 år siden. Den teknologiske udvikling har i høj grad muliggjort, at man kan arbejde på tværs af geografien, organisationer, kulturer osv. Mange arbejdsopgaver bliver mere og mere projektorienterede, og vi zapper i langt større grad fra job til job. 11

loeven_.indd 11

19/08/08 22:21:47


Fakta er, at vi i dag befinder os i en virkelighed, der fordrer nogle helt andre erhvervskompetencer, end de kompetencer der er velegnede i det traditionelle, mere statiske industrisamfund. At kunne navigere i denne meget foranderlige verden kræver mennesker, der formår at trække trådene fra deres forskellige sfærer sammen på kryds og tværs, og som er villige til at dele ud af deres viden og erfaringer. Vi skal praktisere åben og ærlig kommunikation, så vi beholder vores integritet og samtidig er i stand til at opbygge sunde netværk funderet på stærke, ærlige relationer. Netværkskompetencen er således i dag en absolut essentiel erhvervskompetence. Der er ikke mange, der længere får lov til at sidde og nusse med deres eget specialiserede fagområde nede i hjørnet. Hvis man vil være med i denne nye verden, må man deltage aktivt og se i øjnene, at den hastige udvikling og enorme tilgængelige viden kræver, at flere hjerner, øjne og hænder arbejder sammen. Bruger man sin viden klogt, bygger man på sin egen og andres viden, inspireres af den, deler ud af den og lærer nyt i processen, kan der på den måde skabes en livslang udviklingsproces. Et aktivt netværk kan være den mest effektive efteruddannelse, man kan få. Åben vidensdeling skaber en positiv læringsspiral, der lader os gå efter højeste fællesnævner. Som professor Steen Hildebrandt siger i sin bog »Hildebrandt Hver Dag!«: »Man skal ikke være bange for at dele sin viden med andre. Faktisk kan man blive rig af at dele med andre, og man kan blive fattig af at holde på sin viden og erfaring. Den, der gemmer til natten, gemmer til katten, siger vi. Den, der gemmer sin viden, kan let risikere at vågne op – med sin viden i behold, men en forældet viden. Når viden udveksles, sker der en berigelse, en befrugtning; der opstår noget nyt hos alle parter. Det er visdommen i netværksarbejde.«

12

loeven_.indd 12

19/08/08 22:21:47


Kan en moderne leder lade være med at netværke? Fra den etablerede forskerverden er budskabet klart: »Vil du have succes som leder, ja, så skal du netværke, og ifølge forskere peger undersøgelser på, at skal du nå toppen, så skal du gå efter at pleje og dyrke de rigtige forbindelser. Fra INSEAD-professor Mark Hunter lyder det i magasinet Lederne: »En leder, som ikke gider netværke, er dømt til at fejle. Hans fiasko er uomtvistelig.« En hård melding, der kan lyde lovlig kategorisk, hvis ikke det var, fordi Hunter har sin dokumentation i orden. Han er professor i kommunikation på den ansete, franske businessskole, INSEAD, og sammen med sin kollega, professor Herminia Ibarra, har han over en årrække fulgt 30 ledere og deres karriere. Han fortæller: »Vores forskning viser, at dét at netværke er en af de mest indlysende, men også en af de mest frygtindgydende udfordringer, som en ny leder står overfor. Nogle er instinktivt gode til det, mens andre synes, det er spild af tid. De betragter det ikke som »rigtigt« arbejde og vælger at koncentrere sig om det tekniske og analytiske, at få tingene gjort. Det kan man bare ikke tillade sig, når man først flytter op i de højere klasser og får et strategisk ansvar. For så er det ikke længere nok at holde budgetterne og udføre en opgave. Så er det pludselig essentielt at have et net af kontakter, som kan fodre én med støtte, feedback, indsigt og informationer«, siger Mark Hunter til tidsskriftet ledelseidag.dk. Mark Hunter og Herminia Ibarras forskning er så opsigtsvækkende, at den for nylig har fået otte sider i Harvard Business Review, hvor de blandt andet via cases viser, hvordan de rigtige netværk kan skabe succes for en leder. Og modsat: Hvordan manglende netværk kan få ellers talentfulde chefer til at tørre ud.

13

loeven_.indd 13

19/08/08 22:21:47


»Margueritruten« eller »motorvejen« Vi håber med vores bog at komme med et væsentligt bidrag til netværkslitteraturen, da den på en positiv måde tager fat på et åbenlyst problem: Hvad nu hvis man ikke føler, at man kan, eller man ikke har lyst til netværke? Er man så meldt ud af »netværkssamfundet«? Er lederkompetencerne tabt på gulvet? Er man morgendagens taber, hvis man ikke STYRTER rundt på kryds og tværs til konferencer, i kantinen osv. og deler ud af sig selv og sin viden? Det er jo langtfra alle, der er »supernetværkere« af natur. Bogen demonstrerer gennem en række essays, skrevet af dynamiske forretningsfolk, at der findes utallige måder at netværke på. Vi håber at medvirke til at nuancere netværksbegrebet og at kunne demonstrere, at det betaler sig at være bevidst om, hvad man gør, når man opbygger relationer til andre, hvilket jo dybest set er, hvad netværk handler om. Nogle netværkere vil vælge »Margueritruten« og holder af at blive overraskede over, hvad der gemmer sig bag næste bakketop, og plukker begejstret af de smukke blomster undervejs. Andre netværkere holder af at tage motorvejen og glæder sig over, hvad målet indeholder af spændende overraskelser. Der er mange veje til Rom.

Bogens grundfilosofi og mission Gennem denne bog søger vi at gøre læseren bevidst om, hvilket netværksmønster der matcher ens personlighed. Samtidig ønsker vi at videregive en viden om, at man kan blive i stand til at netværke, ligegyldigt hvilken natur man tilfældigvis er, og når man bruger den viden aktivt, vil man styrke sin integritet og derved sin netværkskompetence. Interessant er det også, at selv om der er stor mangfoldighed i måderne at netværke på, findes der også nogle essenser, der er gennemgående i alle historierne. Den essens som vi vil fremhæve som bogens tema er: 14

loeven_.indd 14

19/08/08 22:21:47


At så, før man høster, at give og siden modtage At netværke handler om at bidrage, dele og være åben, så vil oplevelsen af at modtage komme helt automatisk. Vi bruger alle tre vores netværk ud fra en filosofi, der beskrives så enkelt i filmen »Pay It Forward«. Filmen handler om den 11-årige Trevor, der udtænker en ide, som kan forandre verden, og prøver at udføre den i forbindelse med et skole­ projekt. »Pay it forward« er et smukt engelsk ordspil. En slags det modsatte af »payback«, som betyder at gengælde eller at betale tilbage. »Pay it forward« betyder at give videre – i stedet for at gøre gengæld for noget godt, der er sket en, så giver man det på en god måde videre til nye mennesker. Ideen, som den bliver præsenteret i denne film, er, at man finder tre mennesker, som man gør en god gerning for. Gerningen skal være en ting, som de ikke selv ville kunne gøre. Som tak for hjælpen gør de så det samme for tre nye mennesker osv. … Trevor tror ikke selv på, at hans projekt er lykkedes, men han opdager senere, at han har skabt et meget kraftfuldt netværk, der har haft stor betydning for mange mennesker. Inspirerede af grundtanken i filmen blev vi enige om, at denne skulle være grundfilosofien i bogen, den røde tråd. Det smukke budskab, vi ønsker at dele med flere mennesker, er, at det betaler sig at give noget videre, og at det altid kommer tilbage igen. Selve skabelsesprocessen af bogen har været én lang demonstration af gavmildhed og synkroniciteter – selve bogens budskaber! Vi aktiverede vores netværk og skabte en bog baseret på frivilligt arbejde af en meget høj kvalitet. Vi kan bekræfte, at hvis man aktiverer sit netværk og beder om hjælp, så kan processen være langt hurtigere og mere effektiv, end man tror det muligt! Vi vil gerne sende en stor tak til alle vores bidragydere for at åbne døren og dele deres tanker omkring netværk med omverdenen. En tak til Lise Aagaard for inspiration til skildpadden. En tak skal også lyde til Flemming Christensen (Think About It), Bjørn Guldager (ProMinds), Torben Vang (Kompetencemægleren) samt Katja Larsen (Livinghere) for inspiration til bogen. 15

loeven_.indd 15

19/08/08 22:21:47


Bogens opbygning Bogen er opbygget i tre dele og veksler mellem faglige indlæg af forskellige eksperter og en række personlige essays skrevet af meget spændende forretningsmennesker om deres erfaringer med netværk.

Del 1. Find din netværksstil

Bliv klogere på din netværksstil. Her møder du netværksarketyperne og de to præferencer introvert og ekstrovert samt fire spændende essays.

Del 2. Styrk dit netværkspotentiale

I denne del vil du lære at identificere din markedsværdi, du vil få værktøjer til at styrke din gennemslagskraft, og til sidst kan du læse om karriereskift og virksomhedsudvikling gennem netværk. Afsnittet er krydret med seks personlige essays.

Del 3. Dyrk dine netværkskompetencer

Her ser vi på de netværksegenskaber, »essenserne«, der går igennem alle essays på trods af deres store forskellighed. Til sidst en introduktion til virtuelle værktøjer til at holde styr på kontakterne. Vi håber, at bogen vil bidrage til nye tanker og inspiration om det at netværke. God fornøjelse! Susan, Marina og Thomas

loeven_.indd 16

19/08/08 22:21:47


DEL 1 Find din netvĂŚrksstil

loeven_.indd 17

19/08/08 22:21:47


loeven_.indd 18

19/08/08 22:21:47


KAP. 1 Netværks-arketyper Netværks-arketyperne er en beskrivelse af forskellige typer netværkstemperamenter, som man vil møde i ethvert netværk. Arketyperne er inspireret af forskellige typeteorier, bl.a. Platons teser om de fire mennesketyper, David Kierseys forskning om de fire persontyper, Adizez’ ledelsesteori og kombineret med vores egne personlige erfaringer med forskellige personligheder, som man vil støde på i ethvert netværk. Arketyperne har vi udviklet for at brede netværksbegrebet ud og give et mere nuanceret billede af, at der er mange måder at gribe netværkeri an på. Det er ikke vores hensigt at sætte folk i kasser; arketyperne er selvfølgelig stereotyper og skal ikke tages mere bogstaveligt end en referenceramme, hvor man kan genkende nogle aspekter af sig selv og derved blive klogere på sig selv. En netværker vil oftest være en kombination af flere arketyper. De seks netværks-arketyper har alle et positivt og negativt aspekt; det negative vil udfolde sig, hvis de positive egenskaber overdrives eller på anden måde forvrænges. Arketyperne er ikke mere faste rammer, end at det sagtens kan ske, at du skifter mellem typerne, alt efter hvilke situationer du befinder dig i. Se, om du kan genkende dig selv!

19

loeven_.indd 19

19/08/08 22:21:47


Høgen og Sommerfuglen – motorvej eller margueritrute Af Marina Hjørdie, ChangeAgents og Susan Binau, Vfactor A/S

Sommerfugl/ Muldvarp/ Pindsvin

Løve/ Sommerfugl/ Hund

Vi starter ud med to meget modsætningsfyldte arketyper, Høgen og Sommerfuglen, som begge er dygtige netværkere, men som har vidt forskellig tilgang og metode til at netværke. I de to efterfølgende essays fortæller Pernille Aalund og Soulaima Gourani om, hvordan de bruger netværk. De to kvinder er begge succesrige forretningskvinder med bemærkelsesværdige karrierer. Interessant nok har de meget forskellige måder at netværke sig frem i karrieren på – begge med fantastisk resultat!

20

loeven_.indd 20

19/08/08 22:21:48


Høgen – den målrettede netværker Netværksstrategi

Motorvejen – den hurtigste, mest direkte vej til målet

Styrker

Målrettet, selvsikker, modig, initiativrig, ressourcestærk, praktiker, konkurrenceminded, handlekraftig, overtalende, taktisk, politisk tæft, situationsbevidst, hurtig, stærk, ærlig, direkte, objektiv, rationel, problemknuser.

Høgens foretrukne replikker

»Hvornår?«, »Mit mål er …«, »Hvad venter vi på, lad os gå i gang.«

21

loeven_.indd 21

19/08/08 22:21:51


Høgen er den handlekraftige, resultatorienterede netværker. Den har en plan med sin karriere, Høgen ved, hvor den vil hen, og den sidder ikke og venter på, at tingene sker. Høgen udstikker sit mål og aktiverer sit netværk ved at tage netværksmotorvejen! Høgen spilder ikke sin tid, når den har defineret sit mål. For at opnå sit mål vil den straks indlede, opbygge og pleje de relevante relationer, der kan hjælpe den nærmere målet. Høgen vil bruge sine kræfter på at gøre sig attraktiv over for ønskede relationer ved at finpudse sin viden og kompetencer og ved at synliggøre sig selv. Høgen viser gerne, at den har viden, kvalifikationer og andre attraktive relationer, som den er villig til at udveksle med de udvalgte. Høgens styrke og selvsikkerhed kan være meget inspirerende, og man kan blive blæst helt omkuld af dens evne til få gjort noget ved tingene. Høgen vil til enhver tid tage ejerskab og gå foran, hvis den har mulighed for det. Mange vil føle sig trygge ved, at den påtager sig det ansvar. Høgen er den stærke leder. Høgen suser ikke selskabeligt rundt til alverdens konferencer og firmaarrangementer. Den har en praktisk, rationel tilgang til netværk og gennemgår deltagerlister grundigt og udvælger arrangementer efter, hvor der er relevante kontaktemner til stede. Derefter opsøges disse direkte, og Høgen vil forsøge at opbygge en god, indledende kontakt. Høgen er meget selektiv i sin netværksstil og knytter kun varige kontakter med de personer, som anses for at have en reel markedsværdi. Det kan være nogen, den kan lære noget af, nogen, som kan noget helt andet og derfor komplementerer Høgen, eller nogen, som har en faglig, social eller politisk status, som kan være godt for Høgen at blive sat i forbindelse med. Høgen opbygger på den måde et netværk, som bliver et trygt territorium af gensidighed. Et territorium, hvor man er inviteret med, fordi man kan bruge hinanden til noget, og man i fællesskab er i stand til at løfte hinanden op i systemet gennem udveksling af viden, kontakter, jobs, opgaver og ansvar. 22

loeven_.indd 22

19/08/08 22:21:51


Hvis man er kommet med i en Høgs netværk, vil den ærligt og ligefremt sige, at man er gensidigt forpligtet til at vedligeholde og udvikle sine attraktive egenskaber. Hvis man forsømmer dette, risikerer man hurtigt at ryge ud af fællesskabet og blive erstattet af dygtigere mennesker, som har en højere markedsværdi. Den dygtige Høg er udmærket klar over, at gode netværksrelationer kræver, at der opbygges tillid, og den tager sig gerne den fornødne tid, er respektfuld og stiller velvilligt sin hjælp og viden til rådighed. Høgen er en strateg, der ved, at den er mere værd i den rigtige, kraftfulde sammenhæng, end den nogensinde kan blive alene. Høgen er også rigtig god til at spørge om, og finde adgang til, den fornødne hjælp og viden til at få løst sine problemer. Netværket er derfor et uundværligt redskab for Høgen, og den plejer sit netværksterritorium med omhu, og en stærk drivkraft efter udvikling vil få den til at udvide og udvikle sit netværk til hele tiden at blive bedre og mere målrettet.

Høgens snubletråde Snubletrådene er de karakteregenskaber, som kan være vældig gode for Høgen, hvis de anvendes konstruktivt, men som kan spænde ben, hvis Høgen lader dem tage overhånd, eller hvis de kobles på en overbevisning, som kan virke hæmmende.

Kontrol

– overbevisning: Hvis man skal have gjort noget ordentligt, skal man gøre det selv! Høgen er en person, der holder af styring og kontrol i sit liv, og den kan snuble i sin frygt for, at nogen anser den for inkompetent, og den er derfor ikke meget for at risikere, at andres manglende indsigt eller inkompetence skulle sætte den i dårligt lys. Derfor vil Høgen foretrække at have så meget kontrol over sine projekter som overhovedet muligt. Hvis tingene ikke går som planlagt eller Høgen mister styringen, kan det slå hårdt. Men 23

loeven_.indd 23

19/08/08 22:21:51


Høgen vil hurtigt komme på benene igen med en plan B. En ubalanceret Høg kan også snuble og se stort på etik og moral og gøre hvad som helst for at nå sit mål. Mister den sin fornemmelse af at have det hele under kontrol, kan den reagere med at blive meget kontrollerende på andre og bryder sig absolut ikke selv om at blive kontrolleret.

Målfokusering og handlekraft

– overbevisning: Fokusering og handling er den eneste måde at nå et mål. Høgen kan blive så fokuseret på sit mål, at den kan snuble ved at blive enøjet over for andre muligheder, og dens handlekraft kan bevirke, at den nogle gange sætter efter målet uden at have overvejet, om det er det rigtige mål. I bestræbelserne efter at nå sine mål vil Høgen ikke altid have øje for, hvilken påvirkning den har på andre. En overdrevent handlekraftig Høg kan derfor af nogle opleves som meget lidt lydhør eller direkte tromlende.

Rationalitet

– overbevisning: Tid er kostbar, man skal ikke spilde sin tid. Høgen har en rationel, nøgtern og objektiv tilgang til verden. Hvis Høgen er meget travl og stresset, kan disse egenskaber tage overhånd, og dette kan få Høgen til at synes følelsesløs, uengageret og beregnende og måske endda direkte skræmmende på mere følelsesorienterede mennesker.

Stræben efter udvikling

– overbevisning: man har pligt til at få mest muligt ud af sit potentiale. Høgen sætter altid høje mål for sig selv, og i dens stræben efter at nå dem, kan den, hvis den snubler i disse egenskaber, blive så opsat på at nå sine mål, at den udvikler sig til en person, som snobber opad i hierarkiet uden øje for andres kvaliteter end dem, som den forestiller sig, at der kan lukreres af. 24

loeven_.indd 24

19/08/08 22:21:51


Sommerfuglen – den intuitive netværker Netværksstrategi

Margueritruten – er åben, modtagende og i proces og finder sin strategi undervejs.

Styrker

Visionær, kreativ, risi­ko­ villig, egenrådig, mulig­ heds­orienteret, nysgerrig, intuitiv, relations­ skabende, stor autenticitet, undersøgende, alternativt tænkende, skabende, produktiv, vedholdende, drømmende og legende.

Sommerfuglens foretrukne replikker

»Hvorfor?«, »Man ved jo aldrig…«, »Man kunne jo også…« »Hmmm.«

25

loeven_.indd 25

19/08/08 22:21:53


Sommerfuglen er værdi- og procesorienteret i sin relationsopbygning. Den er modtagende og åben over for de mennesker, som den møder på sin vej, og har sjældent en plan for sit netværk. Sommerfuglen vil selektere i sit netværk ved at fornemme, om der er fælles værdier, og om man har god »kemi«. Sommerfuglen skaber frodige, rummelige netværk, hvor der er følelsesmæssig tryghed for alle til at kunne udfolde deres talenter og kompetencer. Eventyr trækker i Sommerfuglen, som tror på tilfældets kraft, og at man ikke på forhånd kan vide, hvor og i hvilken »indpakning« de bedste netværkskontakter vil dukke op. Derfor vil den være tilbøjelig til ikke at frasortere for tidligt i relationsprocessen, for tænk hvis man gik glip af et eventyr eller en særlig person. Den dygtige sommerfugl bruger megen tid på at samtale, rumme anderledes tænkende og tænke i helheder for at blive beriget, inspireret og for at se, hvor det hele fører hen. Sommerfuglen finder processen mere interessant end målet – ofte er den fra start ikke klar over, hvor målet kan være i den specifikke sammenhæng; den vil foretrække at gå ad Margueritruten og lade sig inspirere og overraske. Sommerfuglens evne til at tænke i større helheder gør, at den får pludselige indsigter i, hvilke sammenhænge netværksrelationerne kan berige hinanden i. Den har talentet til at se og formulere muligheder, hvor andre ikke kan, og dette gør Sommerfuglen til et meget inspirerende bekendtskab. Sommerfuglen vil være tilbøjelig til ikke at sætte så dybe skel mellem karriere og fritid og dyrker relationer på mange plan og trækker dem gerne ind i hinanden. Den netværker for selve berigelsen ved relationerne og samværet. Selvom stemningen og det rare samvær er vigtigt for Sommerfuglen, kan den sagtens være en dygtig og målrettet forretningsperson, den foretrækker bare at bruge processen og synkroniciteter (det meningsfulde tilfælde) som værktøjer. Sommerfuglen kan være viljestærk og bekymrer sig ikke om, hvorvidt andre forstår, hvad den gør. Den holder fast i sin mavefornemmelse og går ofte ad uventede veje for at realisere sine 26

loeven_.indd 26

19/08/08 22:21:53


drømme. Sommerfuglen er meget givende over for sine relationer. Den tænker ofte ud over sit eget netværk og sætter folk sammen, som den fornemmer kunne have glæde af hinanden. Sommerfuglens netværk kan være stort, men ikke større, end at den reelt har en rigtig relation og et dybtgående kendskab til alle i netværket.

Sommerfuglens snubletråde Snubletrådene er de karakteregenskaber, som kan være vældig gode for Sommerfuglen, hvis de anvendes konstruktivt, men som kan spænde ben, hvis de tager overhånd eller kobles på en overbevisning, som kan være hæmmende for den.

Unik og kreativ

– overbevisning: Det anderledes er altid bedst. Sommerfuglen holder af det kreative og uventede, og hvis den snubler i disse egenskaber, kan den komme til at frygte, at nogen ikke kan se, hvor kreativ den er. Dens stærke ønske om at fremstå unik og altid gøre ting anderledes kan kamme over, og det kan forekomme lidt anstrengt for andre i længden … hvis man bare lige skal købe en liter mælk.

God kemi og glæde

– overbevisning: Hvis ikke alle har det godt, så er jeg ikke god nok! Sommerfuglen er en person, der holder af den gode kemi i relationerne, man skal have det rart sammen. Passer den ikke på snubletråden, kan Sommerfuglen komme til at bruge oceaner af tid på at gøre alle glade. Dette kan også føre til en konfliktskyhed.

Åbenhed for muligheder

– overbevisning: Der findes muligheder overalt. 27

loeven_.indd 27

19/08/08 22:21:53


Sommerfuglens vilje til at se muligheder og dens åbenhed over for alt vil indimellem resultere i alt for mange bolde i luften. Den kan snuble og blive så bange for at gå glip af noget, at den kommer til at involvere sig i alt for meget ad gangen. Dette kan få Sommerfuglen til at virke useriøs. Sommerfuglen kan også lige pludselig ramme ind i stressmuren af bar ivrighed.

Følelsesstyrede

– overbevisning: Man skal ikke spilde sin tid på dårlige energier. Sommerfuglen bruger sine følelser og intuition som styringsredskab. Hvis den snubler, kan dens følelser og humør tage overhånd, så den ikke længere kan skelne egne projektioner fra sin gode intuition. Dermed kan blive alt styrende for dens engagement.

Høg eller sommerfugl, hvem er den effektive? Det interessante spørgsmål, der dukker op i beskrivelsen af disse meget forskellige måder at netværke på, er: Hvilken måde er mest effektiv? Umiddelbart ville vi nu nok sige »Høgen«, der benytter sig af netværksmotorvejen; og dette er da også en yndet metodik, der ofte bruges i erhvervslivet. Pudsigt nok kan man udmærket opnå bemærkelsesværdige resultater ved at være en ægte »Sommerfugl«, der rejser ad Margueritruten. Vi ser to årsager til dette: For det første er der det vågne blik for mulighederne, som man måske lukker ned for, når man har sat sig et veldefineret mål. Det er jo nu en gang sådan, at vi ofte oplever, at muligheder, der pludselig byder sig til, langt kan overstige noget, man selv havde fantasi til at forestille sig. Så vores påstand er her, at en åben indstilling kan øge muligheden for mere innovative løsninger. Derudover ser vi en tendens til, at Sommerfuglens åbenhed for muligheder oftere fører til synkroniciteter (dvs. meningsfulde tilfælde). 28

loeven_.indd 28

19/08/08 22:21:53


Sommerfuglen og Høgen er to modsætninger, ja to yderligheder, og selvom man har en overvejende præference, kan man sagtens have glæde af at bruge den anden stil indimellem. Man skal blot huske at være tro mod sin natur, så man ikke mister sig selv i processen. Måske er det en ide for »Høgen« indimellem at tage sig en afstikker på Margueritruten bare for at se, hvilke muligheder der byder sig, før målet endelig afstikkes. Omvendt kan »Sommerfuglen« måske få glæde af at svinge ind på motorvejen, når skatten/målet har vist sig, og få sat lidt ekstra fart på processen.

»Man kan ikke være en succes i kraft af sig selv« Mød pernille aalund Essay af Pernille Aalund, Direktør Aller Magasiner, forfatter, foredragsholder.

Jeg synes, at netværke handler om at se muligheder og potentiale i andre. Man skal være vågen for at føre sine drømme ud i livet. Det er min overbevisning, at man karrieremæssigt ikke skal kaste sig ud i »en-mandsprojekter«. Hvis du vil have succes, skal du alliere dig med medarbejdere der, inden for hver deres felt, er 100 gange bedre end dig selv. Jeg er god til at få ideerne, og så sørger jeg altid for at finde folk, der er dygtigere end mig, når ideerne skal realiseres. 90 % af alle de mennesker, jeg har ansat gennem årene, har jeg samlet gennem netværk. Det er min indstilling, at alle kan være potentielle samarbejdspartnere. Personen ved siden af dig kan være den brik, der kan gøre dit projekt unikt. Det gælder om at være vågen over for mulighederne. Man kan få netværkskontakter alle steder, derfor er det vigtigt altid at gøre sit bedste 29

loeven_.indd 29

19/08/08 22:21:53


og altid opføre sig pænt over for andre mennesker. Jeg er opmærksom på menneskers potentiale alle steder, om det er i SuperBrugsen, direktionskontoret, butikkerne, baren, konferencen, iscaféen… man husker den person, som gjorde noget særligt. Desværre husker man også det modsatte, og mange er slet ikke klar over, hvor meget dårlig opførsel forringer deres chancer. Hvis man befinder sig i et job, som man virkelig hader, så er mit råd, at man skal gøre sig umage med at være sprudlende og glad. Så er man sikker på at flytte sig. Energi og god karma avler energi og god karma.

Den røde og sorte bog Jeg er et meget observant menneske, og man skal være opmærksom på, at observansen går begge veje. Jeg har to bøger; en rød bog og en sort bog. I dem noterer jeg mine kontakter, i den røde alle de positive kontakter, alle de gode eksempler, jeg møder. Dygtige og inspirerende mennesker, jeg endnu ikke ved, hvad jeg skal bruge til: En talentfuld ekspedient i en blomsterbutik, en, der er særligt begavet til at organisere, en, der har noget på hjerte og er velformuleret osv. Jeg gør det for at huske. Den røde bog er fyldt med spændende relationer, der går i alle mulige underlige retninger. Den sorte bog har jeg, fordi mit liv er for kort til idioter. Folk, der opfører sig dårligt, snyder mig, ikke holder, hvad de lover osv. – jeg noterer det hele ned, så jeg ikke ved forglemmelse kommer til at bruge dem igen. Det er nu sjældent nødvendigt at bruge tid på de mennesker, der kommer i den sorte bog. For det er svært at fortsætte med at være et røvhul. Man er nødt til at være et ordentligt menneske, hvis man vil beholde sit netværk. Det er ren Karma! Heldigvis er min sorte bog meget lille og den røde meget stor.

Selektiv og ekstrem netværker Hvis jeg har et projekt, et defineret mål, så er jeg en meget selektiv netværker. F.eks. arbejder jeg for tiden på noget med rejser, og så prioriterer jeg at bruge min tid på eksempelvis at gå til en reception i et rejsebureau. 30

loeven_.indd 30

19/08/08 22:21:53


Et godt råd er altid at gå alene til arrangementer, så falder man i snak med flere mennesker. Jeg lærer altid en masse nye mennesker at kende, snakker med dem, drikker noget hvidvin og får deres visitkort med hjem. – Og lynhurtigt kan jeg mobilisere de relationer, jeg har brug for. Hvis jeg mangler inspiration, tager jeg gerne nogle dage, hvor jeg bare slentrer rundt i København og kommer hjem med ti nye kontakter. Jeg ser et potentiale i hvert eneste menneske, og jeg kan godt finde på at netværke helt ud i ekstremer. Jeg tror på, at der altid er en mening med tingene; f.eks. var jeg konferencier til en stor konference, og på et tidspunkt i en pause, da jeg var på toilettet, fandt jeg en kvindes navneskilt på et af toiletterne. Da jeg kom hjem, kontaktede jeg hende og spurgte hende, om vi ikke skulle mødes… Dette resulterede senere i et samarbejdede om østrogen, det var et sjovt eksperiment.

Du er altid afhængig af andre Man kan ikke være en succes i kraft af sig selv, det er ikke muligt. Du er altid afhængig af andre mennesker, af at finde de rigtige og de gode samarbejdspartnere. Jeg sidder som direktør i Aller Magasiner i dag, bl.a. i kraft af andre. Hver gang jeg er i tvivl om noget, så spørger jeg nogen til råds. Jeg kan sagtens træffe mine beslutninger selv – og ofte ret hurtigt, men jeg indhenter altid info først. Jeg har aldrig været bleg for aktivt at bruge dem, jeg har i mit netværk, en del sidder i top ti-stillinger i erhvervslivet, jeg tager dem med på råd. Man skal aldrig være bange for at ringe og aldrig holde sig for god til at spørge andre om hjælp. Når jeg beder om hjælp, er jeg bare Pernille, der ringer, ikke en direktør fra Aller Koncernen. Jeg kan jo ikke sætte mig ind i alt. Mit netværk er meget stærkt, og jeg bruger dem alle, og ikke mindst bruger de også mig aktivt, det går begge veje – og det skal det også. Om jeg er en bevidst netværker? Jeg er født med en naturlig interesse og nysgerrighed for andre mennesker, det er simpelthen min måde at 31

loeven_.indd 31

19/08/08 22:21:53


være på. Mine succeser er betinget af, at jeg er ekstremt åben over for alting omkring mig. Jeg startede som ingenting og er kommet utrolig langt ved at holde mig åben over for andre mennesker og muligheder. Jeg spørger altid ind til de mennesker, jeg møder, og hvis der er kemi, og vi »klikker«, så gemmer jeg dem i mit baghoved. Jeg har senere i livet konkluderet, at det muligvis er en af forklaringerne på, at jeg har lavet så mange forskellige ting. Det meste er muligt med et kæmpe netværk; der er altid mindst een i gruppen med et minimum af kendskab til nogle af de ting, jeg har kastet mig over gennem tiderne.

Vær ydmyg Jeg mener, man skal være ydmyg over for andre mennesker, ligegyldigt hvem de er, eller hvad de laver. Det kan eksempelvis være vigtigere at skabe gode relationer til alle dem, der laver det praktiske arbejde i en koncern, end til toplederne; det sikrer den gode stemning og optimale arbejdsvilkår. At netværke handler ikke bare om at lære direktørerne at kende, at netværke er alt fra at finde den bedste blomsterbutik, vinhandler til at vide, hvor der findes præcis de kompetencer, du har brug for. Dygtige netværkere har, efter min mening, en ekstrem ihærdighed. Faktisk tror jeg, at opskriften på succes er ekstrem ihærdighed, netværk, positiv energi og at være åben over for muligheder. Det, du gør mod andre, kommer tilbage til dig selv.

En kvindelig karrierenetværker Når jeg tænker på kvinders måde at netværke på i erhvervslivet, tror jeg, at det af og til kan være et problem; mange kvinder vil gerne gøre alting selv, de vil have en god karriere, være en god mor, selv bage brødet osv. Det kan være overvældende at dele tingene og dele ansvar, som man gør 32

loeven_.indd 32

19/08/08 22:21:54


i velfungerende netværk. Min fornemmelse er, at mange kvinder er bedst til at være »buddies« privat, men i erhvervslivet er vi ikke gode nok til at udveksle erfaringer og skubbe hinanden frem og hjælpe hinanden. Som kvinde kan man også være tilbøjelig til at putte for mange følelser i alt, tage tingene for personligt og mandejargon for tungt. Gør man det, så tror jeg, at det kan være meget anstrengende at deltage i de fleste forretningsnetværk, hvor der ofte er en overvægt af mænd. Som en af mine venner udtrykte det: »Det er bare arbejde, der er ingen børn, der er døde, og vi skal jo ikke flyve til månen.« Karrierenetværk er ikke personligt, man må lære at tage god kritik konstruktivt. Vi kan ikke være enige i alt, måske synes andre ikke altid, at det, du laver, er genialt, men derfor kan man godt rumme hinanden alligevel. Som kvinde skal man nok passe på ikke at overføre måden, man har kvindelige netværk på, til karrierenetværkene. De fleste kvinder netværker med dem, de deler mange fælles værdier med, f.eks. både moral, interesser, smag og stil. I karrierenetværk behøver man ikke at være enige politisk eller på mange andre punkter. Jeg holder dog på, at man stadig skal være det moralsk. Man skal have respekt for hinanden, holde af hinanden, hjælpe hinanden, skubbe hinanden videre – så er der plads til at have meget forskellige perspektiver.

Pernille Aalunds netværksbudskaber: ◊ ◊ ◊ ◊ ◊ ◊ ◊

Alle mennesker har potentiale Vær åben over for muligheder Rummelighed og respekt Vær ydmyg Hjælp og skub andre frem, når du kan Ihærdighed lønner sig Karrierenetværk er ikke personligt

33

loeven_.indd 33

19/08/08 22:21:54


»Det handler om at netværke med de rigtige« Mød soulaima gourani Essay af Soulaima Gourani, MBA, konsulent og foredragsholder

Jeg, Soulaima Gourani, er 31 år og har efter sigend en markant karriere i erhvervslivet. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg er blevet spurgt om, hvorda det er lykkedes mig at skabe denne karriere, eller hvordan jeg dog kan få både et udfordrende job, en MBA og privatlivet til at hænge sammen. Det eneste, jeg kan svare dertil, er, at jeg har opbygget mig et helt utrolig stærkt og kompetent netværk. Et netværk, som hele tiden gør det muligt for mig at bevare og udvikle modet, energien og kompetencerne til at stige i graderne. Jeg plejer at sige, at mit netværk giver mig: inspiration, indflydelse og indsigt. Jeg begyndte med at tænke i relationsopbygning (netværk) meget tidligt i mit liv. Jeg begyndte allerede som barn. Jeg tror ikke, jeg er født med evnen. Den er kommet. Jeg var i en tidlig alder klar over, at hvis jeg byggede tætte relationer med den og den person, blev min tilværelse »lettere«. Senere udviklede der sig et stærkt ønske om at gøre karriere og komme til at sidde der, hvor beslutninger bliver truffet. På mange måder er jeg jo helt normalt begavet, og der skulle noget ekstra til, hvis jeg som ung, mørk kvinde ville frem og op. Forudsætningerne for at arbejde sig opad hænger nøje sammen med evnen til at skabe resultater og det at kunne modstå pres og mange arbejdstimer og rejsedage, og hvad dertil hører. Men at have evnerne, lysten og energien er ikke altid nok. Nogen skal jo vide, at du gerne vil, og hvad dine kompetencer er. Det er her, netværket kommer ind. Hvis du »leverer varen« og samtidig er kendt af de rigtige 34

loeven_.indd 34

19/08/08 22:21:54


(læs: dem, som rent faktisk kan og vil hjælpe dig frem), er dine chancer for at nå dertil, hvor du gerne vil, bare større. Det handler om, at du sætter dig nogle klare mål, og på en måde, som alle kan forstå, får formuleret, hvad du gerne vil, og hvad du kan. Herefter handler det om at finde frem til de mennesker, som kan og vil hjælpe dig.

Se dit netværk som en værktøjskasse Det gælder ikke om at bygge relationer med flere og flere. Derimod handler det om at netværke med de rigtige. Det er vigtigt, at du bygger relationer til folk, som kan give dig sparring, og som kan udfordre dig. Det er vigtigt, at du ser dit netværk som en slags værktøjskasse. I en værktøjskasse har du forskellige værktøjer (personprofiler). Hvis du ene og alene har mennesker i dit netværk, som har samme køn, alder, uddannelse mv. som dig selv, er sandsynligheden for, at du bliver klogere og dygtigere bare mindre. Du skal ud og finde personprofiler, som skal være med til at sikre dig, at du får faglig, tværfaglig, international og anderledes sparring. Du skal på en eller anden måde tage ansvaret for din egen udvikling og efteruddannelse. Virksomheder ansætter ofte folk, som er selvkørende, kompetente og internationalt orienterede. Dit netværk, hvis det er bygget rigtigt op, er med til at gøre dig til en mere eftertragtet og kompetent (videns)arbejder. Det hele kan godt virke kynisk, når jeg nu siger, at man skal netværke målrettet, strategisk og alt det der. Men tænk over det. Hvilket alternativ har du? I dag kan du noget rent fagligt/menneskeligt. Hvordan vil du sikre dig, at du også i morgen er den dygtige medarbejder, som bliver ved med at skabe afkast til jeres aktionærer? Hvem og hvad udvikler dig i morgen? Dit samvær med mennesker, som arbejder i andre virksomheder og industrier end dig selv, skaber en unik mulighed for at handle med viden. Samvær, som er den korteste og mest effektive vej til kontinuerlig udvikling. 35

loeven_.indd 35

19/08/08 22:21:54


Dem, du netværker med, skal indimellem vurderes og tages til eftersyn. Er de stadig de mest kompetente på deres område? Hvis ikke, skal du finde frem til dem, der er det. Der er ikke noget, der hedder livslangt medlemskab i et netværk. Din værktøjskasse skal indeholde de dygtigste, dem, der er anderledes end dig selv, dem, der har bygget sig en kompetenceprofil, der er anderledes end din egen. De skal kunne komplementere dig. Du skal afse tid af til at vedligeholde og udvide dit netværk. At dyrke netværk koster tid, men tiden er godt givet ud. Det kommer mangfoldigt tilbage til dig. At netværke handler om at give og siden at modtage. Det er vigtigt, at du sætter grænser for, hvem og hvornår og med hvad du vil hjælpe folk. Der er ikke en fast regel, man kan følge. Den skal du selv finde. Hvis jeg skal give et par gode råd, vil det være: Vær opsøgende, synlig og opfølgende i dine formelle/uformelle netværksgrupper. Vær synlig internt i din virksomhed og eksternt ved konferencer, på messer og andre oplagte steder. Det er vigtigt, at du følger op bagefter, hvis du skaber kontakt til et menneske. Vær kritisk og konsekvent med, hvem du netværker med. Det er ikke kvantitet, men kvalitet, der virker. Rens ud i dit netværk. Vær opmærksom på »tidsrøvere«. Vær interesseret i andre mennesker. Vil du være en god netværker, handler det typisk om, at du er god til at bytte viden, god til at lytte og til at tale med alle slags folk. Lyt og spørg, hvad andre laver, og prøv at forstå, på hvilken måde du kan hjælpe dem med at løse nuværende udfordringer, så de når deres mål. Vær tilgængelig for dit netværk. Er du til at træffe? Husker du at ringe tilbage? Lover du mere, end du kan holde? Tålmodighed. Noget af det vigtigste, når du møder nye mennesker, er at skabe tillid. Tillid er forudsætningen for at bytte viden. At opbygge 36

loeven_.indd 36

19/08/08 22:21:54


tillid tager ofte lang tid. Sørg for, at der er match mellem jeres begges forventninger og indfrielsen af disse. Skab resultater. Byg dig en professionel platform, som gør dig attraktiv at netværke med.

Netværksvenner Mange spørger mig, om man må blive venner med sine netværkskontakter. Mit svar er »ja«, det vil kun gøre det til en mere behagelig oplevelse for jer begge, at I kan nyde hinandens selskab. Man skal dog være varsom med at forveksle professionelle kontakter med »hjertevenner«. Der er ting, man bare ikke fortæller eller indvier hinanden i. Skab din egen grænse. Forestil dig, at du ikke skal fortælle mere, end at det kan tåle at blive slået op på en storskærm i en kantine eller et andet offentligt rum. At netværke er ikke at misbruge folk, medmindre du ikke har sørget for, at I begge er indstillet på, hvad jeres begges forventninger er til relationen. Du misbruger folk, hvis du kun tager fra dem, men ikke giver noget tilbage igen. Du misbruger folk, hvis ikke du overholder helt gængse pli-regler. At bygge relationer er altså at åbne sit sind og sine kompetencer for andre mennesker. Det handler om at få en masse spændende oplevelser og at blive udfordret, så du også er morgendagens videnarbejder.

Soulaima Gouranis netværksbudskaber ◊ ◊ ◊ ◊ ◊

Levér varen Vær kendt af de rigtige Sæt klare mål Diversitet i personprofilerne i netværket Afsæt tid til netværket 37

loeven_.indd 37

19/08/08 22:21:54


◊ Vær opsøgende og synlig ◊ Giv og modtag siden ◊ Fortæl kun det, der kan tåle at komme op på en storskærm!

38

loeven_.indd 38

19/08/08 22:21:54


Muldvarpen og løven Af Marina Hjørdie, ChangeAgents og Susan Binau, Vfactor A/S

Sommerfugl/ Muldvarp/ Pindsvin

Løve/ Sommerfugl/ Hund

De næste to arketyper spænder helt fra Muldvarpen, der slet ikke har opdaget sit potentiale, men som kan realisere det og tage kæmpe karrierespring, til Løven, der bruger sit potentiale i overflod – og som endda kan snuble og misbruge det. Efterfølgende fortæller Susan Binau og Thomas Christensen om deres personlige erfaringer i en netværksdialog.

39

loeven_.indd 39

19/08/08 22:21:55


Muldvarpen – netværkeren, som er blind for sit potentiale »Vi frygter ikke mørket, vi frygter vores eget lys.« (Nelson Mandela)

Netværksstrategi

Ingen – helt ubevidst om sine styrker

Styrker

Loyal, ansvarlig, praktisk, realistisk, løfter i flok, ordentlig, ærekær, moralsk, fællesskabs­ søgende, implementerende, værdi­orienteret, pertentlig, ihærdig, præcis, ordentlig, høj integritet, retfærdig.

Muldvarpens foretrukne replikker

»Hvordan?«, »Er det her rigtigt/ forkert?«, »Hvad sagde jeg?«

40

loeven_.indd 40

19/08/08 22:21:57


Muldvarpen har højst sandsynligt gode, nære, personlige netværk og foretrækker stabile, trygge netværk baseret på værdifællesskaber. Muldvarpen kan lide følelsen af at være en del af fællesskabet, og at man løfter i flok, og vil ofte være involveret i frivilligt foreningsarbejde, sportsklubber eller lignende. Da Muldvarpen er praktisk og dygtig til at få tingene fra hånden, vil de ofte være skattede i deres personlige netværk. De vil dog sjældent opfatte deres personlige netværk som et netværk, men vil omtale det som familie, hobby- og fritidsarbejde. Når det kommer til faglige, forretningsmæssige og strategiske netværk kan Muldvarpen simpelthen være blind over for sit eget store potentiale og ikke mindst det potentiale, der er i at få nytte af sit professionelle netværk. Potentialet har svært ved at komme i spil, fordi han eller hun er blokeret af nogle hæmmende antagelser og overbevisninger omkring disse typer netværk. Dette gør, at Muldvarpen pga. af sin retskafne og ordentlige karakter sjældent vil benytte sig af sine netværk i arbejdstiden. At bruge sit netværk anser Muldvarpen som snyd eller lidt beskidt arbejde, og derfor indlader den sig simpelthen ikke i den slags. Der er ikke nogen, der skal beskylde en Muldvarp for at udnytte nogen! En Muldvarp, som har sine overbevisninger imod sig, er ifølge INSEAD- professor Mark Hunter i stor fare for aldrig at kunne avancere karrieremæssigt på trods af, at han eller hun har nok så mange faglige kompetencer og menneskelige kvaliteter. Muldvarpen har slet ikke øje for alle kvaliteterne ved netværk og er ikke bevidst om, at i det øjeblik, de avancerer i karrieren og får et strategisk ansvar ud over deres faglige opgaver, så kan deres evne til at skabe netværk blive en meget vigtig faktor for, om de får succes eller ej. Den Muldvarp, som gennem personlig udvikling og erfaring opdager nogle af sine hæmmende antagelser og overbevisninger, har en enestående mulighed for at ændre sine karrierevilkår. Der er dog en særlig udfordring ved disse overbevisninger, som Muldvarpen har, og det er, at antagelserne i nogle tilfælde kan være sande; der er jo mennesker, der udnytter hinanden i netværk, og ja, nepotisme og kammerateri eksisterer jo. Så udfordringen for Muldvarpen er at blive bevidst om, at dens 41

loeven_.indd 41

19/08/08 22:21:57


hæmmende overbevisninger er generaliseringer af netværksarbejde ikke endegyldige sandheder. Muldvarpens personlighed og meget fine netværksegenskaber giver mulighed for udvikling i turbofart. At Muldvarpen er ihærdig og altid leder efter praktiske muligheder for at implementere det, den har lært, giver også en unik mulighed for at sætte turbo på transformationseffekten. Den transformerede Muldvarp vil helt ændre karakter og nærmere fremstå som en adræt Gazelle, der tager kæmpe karrierespring og personlige udviklingsspring i kvantestørrelse.

Muldvarpens snubletråde Snubletrådene er de karakteregenskaber, som kan være vældig gode for Muldvarpen, hvis de anvendes konstruktivt, men som kan spænde ben, hvis de tager overhånd eller kobles på en hæmmende overbevisning.

Ordentlig og pertentlig

– overbevisning: Spild af tid Muldvarpen frygter at fremstå sløset og useriøs og mener, at netværk er spild af tid. Den vil hellere bruge tiden på at gøre sit arbejde godt, for det er jo arbejdet, der er det vigtige.

Moralsk ansvarlighed

– overbevisning: Man manipulerer Muldvarpen sidestiller netværkeri med at manipulere andre og nægter at deltage i politiske spil.

Retfærdig

– overbevisning: Man udnytter

42

loeven_.indd 42

19/08/08 22:21:57


Muldvarpen mener, at netværkeri ofte handler om at udnytte folk, og bryder sig ikke om »noget for noget«-tanken. Muldvarpen mener, at netværk kun er noget for smarte sælgertyper. Muldvarpen sætter en ære i sit arbejde og vil betragte det som snyd, hvis man trækker på sit netværk for at få hjælp.

Høj integritet

– overbevisning: Kammerateri og nepotisme Muldvarpen antager, at der findes en masse skjulte dagsordener og kammerateri, og anser det som et angreb på sin integritet at indlade sig i netværk.

Realistisk

– overbevisning: Jeg er ikke noget særligt Muldvarpen kan mangle selvtillid eller føle sig utilstrækkelig i uvante sammenhænge og har svært ved at tro, at nogen vil finde ham/hende interessant at netværke med.

Loyal

– overbevisning: Misbrug af arbejdstiden Muldvarpen mener ikke, at man kan tillade sig at netværke i arbejds­ tiden.

43

loeven_.indd 43

19/08/08 22:21:57


Løven – den karismatiske netværker Netværksstrategi

Når Løven har et mål, bruger den sin evne til at begejstre andre til at realisere vejen til målet.

Styrker

Karismatisk, empatisk, motiverende, naturlig autoritet, fortrolig, relationsskabende, betænksom, harmoniskabende, mæglende, samarbejdende, ildsjæl, udviklingsorienteret, intuitiv, nærværende, opmærksom.

Løvens foretrukne replikker

»Hvem«? »Jeg vil gerne præsentere dig for …« »Jeg skal lige hilse på…«

44

loeven_.indd 44

19/08/08 22:21:59


Løven elsker at netværke og er i stand til at træde ind i et rum med fremmede mennesker og i løbet af få minutter have skabt en god kontakt til mange mennesker. Løven har et positivt livssyn og drages af latter og livsglæde. Den har en let gang på jorden. Løven synes, at dens netværk er genialt og kan levere svaret på det meste, og den trækker ofte og gerne på det. Den store tiltrækningskraft, som Løven er i besiddelse af, gør den ofte til et netværks naturlige midtpunkt. Derfor har Løven en overflod af gode relationer, og den møder altid nye mennesker, som er ivrige efter at invitere den med i deres netværk. Løver er ofte engagerede ildsjæle, som sætter mange aktiviteter i gang. Løven har helt naturligt det store overblik og en intuitiv fornemmelse for, hvem der kunne have glæde af at møde hinanden, og Løven handler gerne øjeblikkeligt på den indsigt. Løven kan også være den, der går foran, når det gælder en god sags tjeneste. Menneskelige netværk er, som alle andre netværk, »skalafri«, dvs. at man ikke kan sætte noget gennemsnit på antallet af netværksforbindelser hos de enkelte personer. Det store flertal har ikke så mange forbindelser, og så er der nogle få, der skiller sig ud og har rigtig mange forbindelser. Man kan sammenligne dette med Internettet, hvor man kalder hjemmesider med rigtig mange forbindelser for et »Hub«. F.eks. er Google og Yahoo et »Hub«. Det interessante ved et »Hub« er, at det er selvforstærkende, jo flere kontakter, jo mere attraktiv bliver du for nye kontakter. Løven kan man kalde det menneskelige »Hub«, og den karismatiske tiltrækningskraft vil med tiden give den megen naturlig magt og en meget stor gennemslagskraft. Den ægte, karismatiske Løve er langt mere sjælden end de andre netværksarketyper. Løverne har den fordel, at de sjældent har nogen præferencer for, hvem de netværker med, de giver alle opmærksomhed, nærvær og ægte interesse, og netop dette er med til styrke Løvens høje tiltrækningskraft på andre mennesker.

45

loeven_.indd 45

19/08/08 22:21:59


Løvens snubletråde Snubletrådene er de karakteregenskaber, som kan være vældig gode for Løven, hvis de anvendes konstruktivt, men som kan spænde ben, hvis de tager overhånd eller kobles på en overbevisning, som kan blive hæmmende.

Empatisk og intuitiv

– overbevisning: Når jeg har hjulpet dig, skal du også hjælpe mig. Løvens empatiske og intuitive væsen gør, at den meget let fornemmer, hvilke behov en person har, og den vil ofte forsøge at hjælpe og gøre tjenester f.eks. via dens store netværk. En ubevidst eller presset løve kan snuble i sine gode intentioner ved at komme til at lægge følelsesmæssige løkker om halsen på andre med tjenester, som folk ikke har bedt om, men som de er meget glade for. Dermed kan den faldne Løve manipulere sig frem til modydelser.

Naturlig autoritet

– overbevisning: Jeg får altid min vilje. Løven har en naturlig magt og gennemslagskraft, men er ikke altid bevidst om det. Løven er ikke altid klar over, at det er dens karismatiske udstråling, som gør, at mange mennesker vil hjælpe den og arbejde hårdt for, at den når sine mål. Den ubevidste Løve kan snuble og tro, at alle mennesker kommer så let til tingene som den selv, og er måske ikke helt klar over, hvor meget arbejde der ligger bag nogle tjenester. Hvis den glemmer at sige tak og anerkende de mange mennesker, som frivilligt hjælper den fremad, vil den kunne trække et spor af ulykkelige mennesker, som føler, at Løven har trådt på dem eller brugt dem. Løven, som er bevidst om sin magt, kan derimod snuble for fristelsen til at misbruge sin autoritet, for eksempel for en god sags skyld.

46

loeven_.indd 46

19/08/08 22:21:59


Harmoniskabende og mæglende

– overbevisning: det er kun en succes når alle er glade. Løven holder af harmoni og af følelsen af, at vi alle er en stor, lykkelig familie (med mig som centrum). Løvens trang til harmoni gør, at den ønsker at hjælpe alle, så alle kan være glade. Dette er selvsagt en umulig opgave og vil være drænende. Harmonistyringen kan også gøre Løven konfliktsky, og den kan bære nag til dem, som forstyrrer harmonien, og som det ikke lykkes den at mægle imellem.

Brændende forkæmper

– overbevisning: den gode sag går forud for alt andet. En løve, som kæmper for et godt formål, kan brænde så meget for sagen, at den kan snuble og finde på at lyve eller manipulere for et højere formål. Hvis folk ikke forstår dens sag og derfor ikke sætter pris på dens anstrengelser, kan den blive skuffet og martyrisk.

Karismatisk

– overbevisning: jeg er interessant for alle. Hvis man har karisma, men en lav selvtillid, kan man let falde for og blive afhængig af at være populær. Løven, som ikke har indset sit eget potentiale, frygter at være uønsket, og vil hele tiden søge offentlig anerkendelse. Dette kan resultere i en »se mig«- eller selvfed attitude. Løven kan også falde for fristelsen til at overdrive for at imponere eller ubevidst stjæle opmærksomhed, hvis andre forsøger at træde ind i rampelyset.

Relationsskabende

– overbevisning: man kan ikke sige nej til søde og venlige mennesker. Løvens naturlige tiltrækningskraft gør, at den vil have et væld af kontakter. Hvis Løven snubler og bliver smigret af, at mange gerne vil den, kan 47

loeven_.indd 47

19/08/08 22:21:59


Løven opbygge et enormt netværk. Desværre vil Løven dermed komme til at give køb på netværkets kvalitet, da de fleste kontakter vil være meget overfladiske relationer pga. omfanget.

»Networking giver muligheder, som ikke kan planlægges« Mød susan binau og thomas christensen En netværksdialog af Susan Binau, Vfactor A/S og Thomas Christensen, Network for Life ApS

Susan:

Jeg bliver altid forundret over mennesker, der kraftigt påstår, at »networking ikke er noget for dem«. For i mit verdensbillede networker alle mennesker i en eller anden forstand, om det så er i børnehaven, hvor vi får en snak om det ene eller andet, når vi anbefaler en god læge til vores venner, eller på arbejdet, når bilen skal på værksted hos en god mekaniker. Vi bruger jo hele tiden hinanden på en positiv og konstruktiv måde ved at udveksle erfaringer og dele oplevelser.

Thomas:

Ja, det et lige præcis, hvad alle mennesker gør, de netværker allerede i stor stil, hvad enten det er med familien, vennerne, kollegaerne eller andre. Men selvfølgelig er det klart, at vi som mennesker har forskellige forudsætninger for at netværke, og det er dermed også forskelligt, hvor stor succes vi får med det. Jeg tror på, at alle kan lære at netværke, man skal bare bruge lidt tid til at tænke over, hvordan man vil gøre det. 48

loeven_.indd 48

19/08/08 22:22:00


Susan:

Jeg er enig med dig i, at alle kan lære at netværke, men det forudsætter altså to ting: For det første, at man er parat til at hjælpe andre, og for det andet, at man tør åbne op for sin egen usikkerhed og bede om støtten. Vi mennesker kan meget, men vi er ikke tankelæsere. Derfor mener jeg, at man først bliver en rigtig dygtig netværker, når man bliver bevidst om, at man ikke evner det hele selv, men er bedst og stærkest i samarbejdet med andre.

Thomas:

Bevidsthed er bestemt et af nøgleordene, og der er muligheder for spændende netværk overalt. Det vigtigste, tror jeg, er, at man ikke lader sig begrænse. Jeg kan kun råde til at springe ud i det og se, hvor det fører hen, hvem ved, det kunne føre til noget, man altid har drømt om! Jeg har et godt eksempel på, hvordan netværk kan opstå ud af ingenting, og når man mindst venter det: Jeg var ansvarlig for, i forbindelse med mit arbejde, at afholde et anderledes partnerarrangement og havde i den forbindelse, via en bekendt, fået lov til at leje Bakkens Hvile. Det blev en super og meget anderledes dag i Hvilen, og bagefter gik jeg sammen med min bekendte over til en reception i Cirkus Revyen. Her mødte jeg ejeren af Bakkens Hvile, som jeg faldt i snak med. Snakken gik og faldt på et tidspunkt på, hvordan man kunne tiltrække flere yngre mennesker til Hvilen. Det var sjovt at brainstorme på, og jeg kom med en masse forslag. I dag er jeg tilknyttet som konsulent og står for al forretningsmæssig udvikling af Bakkens Hvile – det havde jeg aldrig kunnet forudse! Tanken var helt uden for min forestillingsevne! Jeg tror virkelig på, at hvis man har øjnene åbne, tør tage chancerne, så vil man opleve nogle fantastiske og måske afgørende ting for ens liv.

Susan:

Det at være åben og modig mener jeg også er en del af at være en god networker. Det giver spændende og uventede oplevelser at turde være i nuet, holde sig åben over for muligheder og at give noget af sig selv til andre uden at tænke på egen vinding. Jeg har fået mange store oplevelser 49

loeven_.indd 49

19/08/08 22:22:00


af den slags, som man aldrig vil kunne karriereplanlægge sig frem til. Simpelthen ren og skær synkronicitet! Som entreprenør og direktør i et forholdsvis nystartet firma ser jeg virkelig, at et godt netværk er fundamentet for succes. Det har været alfa og omega for, at vi har kunnet skabe den virksomhed, vi drømte om. Jeg priser mig lykkelig for at have så mange kreative og modige mennesker, både tæt på og perifert, i mit liv og netværk. Lykken er virkelig at kunne ringe eller maile ud og inden for kort tid få en masse god respons retur. Det har hjulpet mig i pressede situationer, eller når jeg har været fastlåst i en eller anden situation. Jeg gør mig meget umage for at takke de mennesker, der hjælper eller støtter mig. Uden at være meget nøjeregnende husker jeg altid at værdsætte, rose og give noget retur. Det har betydet i praksis, at jeg kan ringe en person op, efter ikke at have set eller talt med vedkommende i mange år, og stadig »connecte« og have en god følelse af, at det er ok at tage kontakten op igen.

Thomas:

Ja, det du taler om, Susan, kalder jeg »Network by giving«, og denne form for networking er ufattelig stærk. Men nu er det jo ikke forbudt at netværke med egen vinding for øje, jeg kalder det »Network by purpose«, man skal blot huske at gøre det med respekt for andre – nøgleordet er RESPEKT! Det er utrolig vigtigt at kunne vise andre mennesker den respekt, det er at være oprigtig interesseret i dem, og min påstand er også, at man derigennem vil opleve et langt stærkere netværk. Faktisk synes jeg, at det er utrolig vigtigt at kombinere de to former for netværk. Kun at praktisere »Network by giving« sidestiller jeg med ikke at sætte sig mål her i livet, men bare lade tilfældighederne råde (nogle kalder det skæbnen). Jeg tror på en skøn blanding af gode gerninger og bevidste handlinger.

50

loeven_.indd 50

19/08/08 22:22:00


Susan:

Det er jo lige det, Thomas! – det handler jo om at finde sin egen stil, det, man føler sig godt tilpas ved, og dér, hvor mavefornemmelsen er i orden. Personligt har jeg opnået rigtig mange ting uden at være en strategisk networker. Jeg er til gengæld meget åben for muligheder. Hvilken type networker mener du selv, du er, Thomas?

Thomas:

Jeg er en af den slags mennesker, der fik et naturligt netværkstalent ind med modermælken. Det falder mig ret let at netværke med andre mennesker. Jeg tror, det skyldes en stor nysgerrighed og oprigtig interesse for andre mennesker. Jeg er også meget udadvendt og trives bedst med megen aktivitet omkring mig. Så jeg er nok en skønsom blanding af Løve/ Høg med en Hundepræference (omtales i næste kapitel), for jeg holder jo både af at have mål og retning, men er samtidig meget optaget af selve fornøjelsen ved at netværke og at kunne gøre noget for andre og tage initiativ til mange ting. Hvad med dig selv, Susan?

Susan:

Jeg elsker at træde ind i et rum med fremmede mennesker og skabe en god kontakt. Der går ofte kun ganske få minutter, før jeg er i samtale med et andet menneske. Det jeg holder utrolig meget af, er at udveksle erfaringer, faglige som personlige. Dybest set synes jeg simpelthen, at andre mennesker og alle deres historier er så interessante. Mennesker, der har været sammen med mig kort tid, åbner sig hurtigt op med deres inderste tanker. Her er jeg meget bevidst om at behandle denne viden med fortrolighed, for jeg tror nemlig på, at relationer skal bygges på tillid og autenticitet. Jeg er jo også den udadvendte type, og jeg må sige, at jeg trives bedst med udadvendte mennesker, der udstråler energi og livsglæde. Et godt smil er vejen til kommunikation med mig. Jeg drages af latter og livsglæde. Jeg ser mig selv som en Sommerfugl/Løve med Hundepræference. Det er meget tydeligt for mig, at jeg skal passe på, at jeg ikke falder i den 51

loeven_.indd 51

19/08/08 22:22:00


snubletråd, det er at involvere sig i alt for mange ting og få lovet sig ud til alt muligt, fordi jeg oprigtigt synes, det er spændende. Jeg kan godt se faren for, at man bliver for overfladisk eller pludselig vil tabe nogle bolde på gulvet, simpelthen fordi man ikke har flere hænder.

Susans netværkspointer: ◊ ◊ ◊ ◊ ◊

Vær åben og modig Hvad vi gør for andre, kommer mangfoldigt igen! Vis interesse og nysgerrighed Tak, ros og hjælp, når du kan Vær ikke bange for at vise noget af din sjæl

Thomas’ netværkspointer: ◊ ◊ ◊ ◊ ◊

Vis altid respekt for andre mennesker Prioriter netværk Find og bliv bevidst om din egen profil/person Lyt dobbelt så meget, som du taler (»2 ører, 1 mund«-faktoren) Tak er et gyldent ord

52

loeven_.indd 52

19/08/08 22:22:00


Hønen og krokodillen Af Marina Hjørdie, ChangeAgents og Susan Binau, Vfactor A/S

Sommerfugl/ Muldvarp/ Pindsvin

Løve/ Sommerfugl/ Hund

De sidste to arketyper er to temperamenter, der spænder fra Hønen, der KUN netværker for andres skyld, til Krokodillen, der UDELUKKENDE netværker for sin egen vindings skyld. Krokodiller er der heldigvis ikke mange af, men har man mødt en, er man ikke i tvivl. Derimod støder man ofte på Hønen, heldigvis, for denne person er ofte limen, som holder mange netværk sammen. Krokodillens arketype adskiller sig lidt fra de andre i opsætningen her i bogen. Dette er, fordi en Krokodille faktisk ikke har andet end snubletråde; det vil den dog aldrig anerkende. Derfor har vi i stedet valgt at give den kendetegn og vise de snubletråde, som man skal være opmærksom på for ikke at ende i Krokodillens gab!

53

loeven_.indd 53

19/08/08 22:22:00


Hønen – den omsorgsfulde netværker Netværksstrategi

Netværker på andres vegne og den gode sags skyld

Styrker

Ansvarlig, handlekraftig, social, uselvisk, omsorgsfuld, imøde­ kommende, stort netværkspotentiale, empatisk, hjælpsom, initiativrig, demokratisk, tillidsvækkende, festlig, holistisk, »Kirsten giftekniv«, gavmild.

Hønens foretrukne replikker

»Nu skal jeg«, »Har du brug for hjælp?«, »Det kan jeg godt forstå«, »Nogen skal jo gøre det«, »Det skal du da ikke tænke på«

54

loeven_.indd 54

19/08/08 22:22:02


Hønen er det sociale væsen, som ofte tager ansvaret for fællesskabet, og som er uundværlig for, at en arbejdsplads eller et netværk kan fungere. Som det omsorgsfulde væsen, den er, vil Hønen være den, der tager initiativ til at samle ind til gaver, arrangere fester, sørge for sine kollegaer, bage en kage… altså den person, der sørger for, at dagligdagen bliver rar for andre. Hønen er den fødte netværksfacilitator, som er meget opmærksom på, at de rette folk mødes, og at alle har det godt og bliver hørt. Hønens hemmelighed er, at den er ganske uselvisk, og den er naturligt »tunet ind« til at lytte til andres behov og ønsker. Hønen foretrækker harmoni og fællesskab, og hvis den oplever uharmoniske omgivelser, vil det påvirke den dybt, og den vil omgående handle og forsøge at løse problemer, hjælpe andre og mægle. Man vil føle sig tryg og tillidsfuld i nærheden af en Høne, og Hønen vil føle en dyb tilfredsstillelse, hvis omgivelserne er trygge og tillidsfulde i dens favn. Der kan være masser af handlekraft og initiativ hos Hønen, men hvis man ser ordentligt efter, vil man bemærke, at Hønen aldrig bruger sit utrolig fine netværkspotentiale på sig selv, men kun på andres vegne. Hønen har brug for en god sag, før den synes, det er i orden at bruge netværk. Hønen har sandsynligvis slet ikke overvejet, at den også kan benytte sit netværk til at gøre livet nemmere for sig selv. Det er Hønens varemærke at gøre livet nemmere for andre! Hønens evne og initiativ til at skabe resultater og glæde hos andre bliver alt for sjældent anerkendt af andre; nogle gange bliver det ikke engang opdaget, hvilket stort og uselvisk arbejde Hønen gør for fællesskabet. Dette kan gøre Hønen trist og modløs, men det vil dog sjældent falde Hønen ind at gøre andre opmærksomme på dens store indsats for at opnå anerkendelse. Hver gang man møder en karismatisk Løve i netværket og beundrer dens store gennemslagskraft og evne til at skabe resultater, kan man være sikker på, at der vil være en hel hær af Høns, der bærer Løven frem.

55

loeven_.indd 55

19/08/08 22:22:02


Hønens snubletråde Snubletrådene er de karakteregenskaber, som kan være vældig gode for Hønen, hvis de anvendes konstruktivt, men som kan spænde ben, hvis de tager overhånd eller kobles på en overbevisning, som kan blive hæmmende.

Uselvisk

– overbevisning: man må ikke arbejde for egen vinding I Hønens store iver for at hjælpe andre og skabe harmoni og balance snubler den ofte på den måde, at den fuldstændig glemmer sig selv og sine egne behov. Selv en Høne må huske sig selv, for ikke at blive fuldstændig udbrændt.

Gavmild

– overbevisning: Man må ikke gøre væsen af sig selv Hønen er en gavmild person, som ikke er bange for at dele med andre, men Hønen kan snuble i sin gavmildhed ved fuldstændig at ignorere den anden side af gavmildhed, at modtage! Hvis Hønen er snublet her, er den ikke selv i stand til at modtage andres gavmildhed og anerkendelse, den vil simpelthen feje det af vejen med et: »nåh, det er da ingenting«, »det skal du da ikke tænke på«. Hønen længes efter andres anerkendelse, men hvis den automatisk fejer andres gavmildhed af vejen, har den slet ikke set og modtaget den anerkendelse, den sukker efter. Hønen, som ikke kan modtage, kan blive bitter eller vælge martyrrollen.

Stort netværkspotentiale

– overbevisning: Jeg er ikke noget særligt Hønen er naturligt i besiddelse af rigtig mange fine netværksegenskaber, men den snubler meget let ved ofte slet ikke at kunne se alle de aktiver, som den er i besiddelse af, og som har potentiale til at give Hønen rigtig 56

loeven_.indd 56

19/08/08 22:22:03


meget markedsværdi. Hønens udfordring er at kunne indse, at den vil være i stand til at gøre meget mere godt for andre, hvis den også er i stand til at gøre godt for sig selv, og styrke sin karriere ved aktivt at benytte sit netværk som en udveksling i stedet for en ren gavebod.

57

loeven_.indd 57

19/08/08 22:22:03


Krokodillen – den grådige netværker Netværksstrategi

Den kloge narrer den mindre kloge

Nogle kendetegn

Charmerende, smigrende, elegant, overtalende, styrende, storsælgende, meget kommunikerende, humoristisk

Foretrukne replikker

»Jeg tror virkelig på videndeling, kan du lige fortælle mig?«, »Jeg er lige ved at få et milliardprojekt igennem, kan du hjælpe mig med…«, »Du smukke, du kender så mange, kan du ikke liiiige give mig« »ja, takket være mig nåede vi målet« »hvis I alle gør sådan, så sørger jeg for at få en til at indkalde til næste møde«

58

loeven_.indd 58

19/08/08 22:22:04


Krokodillen er det farlige bekendtskab i netværk, den person, som helt og aldeles mangler forståelse for selve netværkstanken. Krokodillen er lumsk, fordi man ved første møde ofte vil forveksle den med den karismatiske Løve (den vil i øvrigt også forveksle sig selv med Løven). Krokodillen er nemlig et meget charmerende førstegangsbekendtskab, som vil fortælle om alle sine store bedrifter og endnu større planer. Den har en evne til at tryllebinde folk og har ualmindelig gode overtalelsesevner. Krokodillen vil tale længe og inderligt om sin store passion for videndeling… senere vil man opdage, at Krokodillen tolker ordet videndeling anderledes end alle andre. Krokodillens fortolkning er simpelthen: Videndeling = du giver mig! Ved nærmere bekendtskab viser Krokodillen sit sande jeg. Desværre er det oftest, når det er for sent, at man ser, at Krokodillen ikke ejer empati for andre. Den tager ofte æren for andres arbejde og anerkender som regel ikke andre. Man vil opdage, at den mildest talt har overdrevet sine egne præstationer, at den aldrig holder, hvad den lover, og at dens resultater er bygget på luftkasteller eller andres hårde arbejde. Konfronterer man Krokodillen med fakta, vil den være ufattelig god til at benægte alt og give alle andre skylden. Du får aldrig en Krokodille til at indrømme, at den har gjort noget galt. Den vil føle sig uskyldig og forfulgt. Krokodillens grundlæggende overbevisning er, at dette liv er »alle mod alle«, og at »den kloge narrer den mindre kloge«. Den bærer på en så grundlæggende angst for knaphed og for ikke at slå til, at den har udviklet denne triste netværkstaktik for at overleve. Hvis man følger en Krokodilles spor i dens netværk, vil man kunne se, at den altid er nødt til at bygge nye netværk, da »netværkshygiejnen« løbende vil udskille den fra dens eksisterende netværk, da man ikke bliver ved med at være velkommen i netværk, hvis man kun tager og udnytter og aldrig bidrager med noget.

59

loeven_.indd 59

19/08/08 22:22:04


Snubletråde

– for mennesker i nærheden af Krokodillens gab! Dine alarmklokker bør ringe, hvis: Du observerer, at din nye netværkskontakt høster anerkendelse for andres arbejde, og at den glemmer at takke for tjenester. Du undrer dig over, hvornår din nye netværkskontakt egentlig arbejder, da den tilsyneladende altid er i gang med at netværke. Ofte er det dét at kunne nævne de RIGTIGE forbindelser og navne, der tæller, mere end nære og ægte relationer. Du undrer dig over de mange konflikter, som din nye netværkskontakt kommer ud i, og den ikke sjældent er involveret i retssager, som naturligvis er »de andres skyld«. Når du 3 gange eller flere har leveret viden, netværk, materialer eller andre ydelser, uden at få så meget som et tak til gengæld.

loeven_.indd 60

19/08/08 22:22:04


KAP. 2 Hunden og pindsvinet Nu er du blevet introduceret til en række arketyper, som alle har en stor betydning for måden, du netværker på. I dette kapitel vil vi præsentere dig for yderligere to typer, som er præget af hver sin præference, som kan kobles på de andre arketyper: Pindsvinet – den indadvendte type (introvert) og Hunden – den udadvendte type (ekstrovert) Får du energi af at netværke, eller bruger du energi? Har du en udadvendt eller indadvendt personlighed? Kan man overhovedet netværke, hvis man er indadvendt? Vi vil undersøge, om en introvert/ekstrovert præference vil medføre forskelle i den måde, en person ser på det at netværke, og om der er forskellig adfærd, når personen netværker. Samtidig ser vi nærmere på, om der er forskel på mænds og kvinders præference for ekstroversion og introversion. Kapitlet introducerer til den jungianske typeteori og giver mulighed for at få en større forståelse af egne netværkskapaciteter. Gennem to essays får du mulighed for at møde Martin Thorborg og Pia Skovsgaard.

61

loeven_.indd 61

19/08/08 22:22:04


Hund eller pindsvin af Britta Ankerstjerne, Peak Solutions

Begreberne ekstrovert og introvert benyttes i mange psykologiske typeteorier og analyseværktøjer. De beskriver en adfærd, som enten er udadvendt eller indadvendt. Denne dimension er interessant at tage med i forståelsen af menneskers adfærd, fordi det styrer en meget stor del af måden, vi er til stede i verden på. Ud fra typeteorien JTI ( Jungiansk Type Index) er det meget tydeligt, at vi i høj grad møder verden forskelligt afhængigt af præferencen for ekstroversion og introversion, og som det fremgår af nedenstående, kan man se, at generelt har ca. ⅔ af befolkningen en præference for at være ekstrovert. Man kan også se forskelle i kønnenes præferencer, hvor kvinderne har en 4 % yderligere præference for at være ekstrovert. Typefordeling (JTI) Mænd E 65,6% – I 34,4%

Kvinder E 69,8% – I 30,2%

E= ekstrovert I= introvert

62

loeven_.indd 62

19/08/08 22:22:05


Præference kan vi i denne sammenhæng kort definere som: Det, du mest sandsynligt vil foretrække at gøre, når du helt frit kan vælge – altså valg af det, som er mest naturligt for dig – f.eks. kan højrehåndede siges at have en præference for at skrive med højre hånd. På samme måde er det med introversion og ekstroversion, at man har en foretrukken stil, men man kan godt gøre det modsatte – det kan sammenlignes med, at en højrehåndet person godt kan vælge at skrive med venstre hånd, men så bliver resultatet oftest også derefter, fordi man er mere uøvet. Ligesådan er det med modsætningen til den indstilling, som man har præference for. Den introverte eller ekstroverte dimension tager udgangspunkt i, at alle mennesker kan siges at leve i to verdener: Den ydre verden af ◊ ting ◊ hændelser ◊ mennesker Den indre verden af ◊ indtryk ◊ tanker ◊ følelser Alle mennesker tilbringer tid i og må tilpasse sig livet i begge diss verdener, men for de fleste af os er det sådan, at vi foretrækker at tilbringe mest tid i den ene af dem, fordi det er her, vi oplever at hente energi og friske kræfter.

63

loeven_.indd 63

19/08/08 22:22:05


Hundene – de ekstroverte Hundene foretrækker at hente og investere energi i mennesker, aktiviteter gennem kommunikation, samarbejde og ting i den ydre verden. De kan ofte lide at have døren åben, de sætter pris på at få besøg og prioriterer gerne at gå rundt i organisationen for at snakke med folk, høre, hvad der sker, og se, hvordan det går, samtidig med at de gerne vil have en stor kontaktflade uden for deres virksomhed. De har sans for gruppediskussioner og ideudveksling, gerne i højt gear, og kan lide mundtlig kommunikation, hvor man kan lufte oplevelser og tanker i rå og ufærdig form for at »snakke sig til klarhed«. De ekstroverte hunde er som regel aktivitets- og handlingsorienterede, de kan fremstå som energiske grænsende til det rastløse. Hunden henter sin energi i samværet i den ydre verden. 64

loeven_.indd 64

19/08/08 22:22:07


»Pindsvinene« – de introverte Pindsvinene foretrækker at hente og investere energi i tanker, følelser, indtryk og refleksioner i den indre verden. De lukker gerne deres dør for at få tid til at fordybe sig, og de kan virke fjerne eller til og med lidt irriterede, hvis de uventet bliver afbrudt. De er ofte selektive, når det gælder, hvem de taler med, foretrækker helst en-til-en samtaler i et tempo, der giver tid til refleksion, eller de vælger at kommunikere skriftligt. De introverte pindsvin værdsætter sjældent halvfærdige løsninger eller ubearbejdede ideer, som bare kastes ud »over bordet«, eller forslag, som kun har været overfladisk behandlet. Pindsvinet henter sin energi i den indre verden.

Hund eller pindsvin – betyder det noget fornetværksarbejdet? Hvis man som netværker er god til at oprette kontakt med andre mennesker og får energi af at have andre mennesker omkring sig, og når der sker noget, så har man jo et godt udgangspunkt for at få en masse ud af at netværke, for man får sikkert talt med en hel masse mennesker og får skabt en masse kontakter.

65

loeven_.indd 65

19/08/08 22:22:10


»Hunden« har det sådan, at den kan lide at diskutere sig frem til konklusioner i møder/sammen med andre, og finder det helt naturligt at etablere og bruge netværk. Endelig foretrækker den at bruge mundtlig kommunikation frem for skriftlig, og det er netværk som forum jo målrettet til. Dette giver personer, som har præferencer for ekstroversion, en klar fordel, for de får ligefrem energi af at netværke, samtidig med at de får en masse muligheder, kontakter og andet, som kan vise sig at være meget værdifuldt senere i deres karriere – det gør det legende let at netværke, da der næsten udelukkende er gode sider ved det for den ekstroverte. En »pindsvinenetværker« har det unægtelig sværere, fordi de forbruger energi, når de skal oprette kontakt til andre mennesker, og der sker en masse omkring dem. Den introverte vil foretrække at observere det, der sker, og herefter reflektere over det, før de handler, og man kan sige, at de lukker den ydre verden ude, mens de koncentrerer sig. De vil også bruge og foretrække skriftlig kommunikation frem for den mundtlige, så de vil mange gange finde det mindst lige så spændende at være aktive i virtuelle netværk og chatrooms frem for at mødes i fysiske netværk. Når det introverte pindsvin vælger at deltage i netværk, vil de ofte være kendetegnet ved, at de vil foretrække færre og dybere relationer til andre, og deres adfærd er typisk selektiv og afventende med hensyn til at sige deres ideer, tanker og følelser højt. Til gengæld vil deres bidrag ofte være værdifuldt, da de formidler gennemtænkte ræsonnementer og konklusioner. Uanset om man har præference for det ene eller det andet, er det vigtigt at understrege, at begge typer sagtens kan være en god netværker. Det vil bare koste det introverte »pindsvin« mere at deltage, end det koster den ekstroverte »hund«, fordi det vil kræve energi af den introverte og derimod berige den ekstroverte med energi.

66

loeven_.indd 66

19/08/08 22:22:10


Hvad med samspillet? I samspillet mellem hunde og pindsvin kan der opstå problemstillinger, som handler om, at den ekstroverte skal tale sig frem til en mening og løsning sammen med andre, hvor den introverte skal bearbejde tingene inden i sig selv, før man kan dele det med andre. Det betyder, at den ekstroverte forstyrrer den introvertes tanker med snak, og at den introverte kan gå længe og tænke over noget, og når den introverte så er klar til at dele, så kommer konklusionen – uden alle mellemregningerne – og den ekstroverte får derfor ikke mulighed for at tale sig ind i forståelsen. Det en god ide at blive mere bevidst om sin egen præference, så man kan vælge sin egen væremåde som netværker – og måske vælge en måde at netværke på, som passer godt til en – sådan at man får det fulde udbytte af tiden, man bruger på netværk.

»Nøglen til netværk er at hjælpe andre!« Mød martin thorborg Essay af Martin Thorborg , Medstifter af Cybercom, Jubii, Spamfighter, Amino og Supportfighter. Forfatter og foredragsholder.

Personligt så jeg for første gang styrken af netværk, da jeg blev inviteret med i IT-Brancheforeningen og senere med i forskellige udvalg. Her havde jeg pludselig mulighed for uformelt at møde og sludre med direktørerne fra de store IT-selskaber. Da vi byggede Jubii op, havde jeg stor glæde og udbytte af at være medlem af brancheforeningen. At kunne deltage i dagsarrangementer eller på studieture, hvor man sidder længe sammen i bus eller fly, gør jo, at man får en unik mulighed for at opbygge 67

loeven_.indd 67

19/08/08 22:22:10


relationer og endda venskaber med personer, der på længere sigt kan være værdifulde for virksomheden. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg kunne bidrage med min viden. Jeg mener, man når længst ved generelt at være hjælpsom, så er det også meget nemmere at få hjælp. Mange af de forretningskontakter, jeg trækker på i dag, har jeg mødt igennem brancheforeninger. At have adgang til disse mennesker er en gave uden lige. Folk, der ikke bruger deres brancheforeninger, bruger ikke deres hoved, de smider jo adgangen til ressourcerne lige ud ad vinduet! Jeg siger altid, prøv det dog, du kan jo melde dig ud igen. Så hører jeg ofte folk sige: »Det har jeg prøvet … det fik jeg ikke noget ud af.« Men så prøv lige at spørge dem, hvordan de netværker? Jeg bruger selv mit netværk meget. Jeg brainstormer med alle, jeg kan komme i nærheden af, og det udvikler mine ideer meget. Jeg får pudset dem af og luget de værste brølere fra, før jeg taber penge på dem. Dertil er det noget nemmere at starte noget nyt, når man kan maile sin omgangskreds på 400 mennesker og bagefter sende ud til de 13.000 mennesker, der modtager mit nyhedsbrev. Bevares, det har taget tid at bygge mit netværk op, men det betaler sig hjem mange, mange gange.

Netværk handler om at bidrage til fællesskabet Der findes mange vrangforestillinger om, hvordan man netværker. Det er min opfattelse, at de fleste iværksættere har en helt forkert indstilling til at opbygge netværk. Mange tror bare, de skal trykke 200 visitkort, og så ser man dem desperat styrte rundt og dele visitkort ud til så mange som muligt. Det gjorde jeg også selv i starten, skal jeg lige tilføje. Men du skal jo ikke jagte rundt efter folk, du skal være åben og imødekommende, snakke med folk. 68

loeven_.indd 68

19/08/08 22:22:10


Det gik hurtigt op for mig, at et visitkort er pisseligegyldigt! – du skal have et, bevares, men at smide bevidstløst om sig med dem har ingen nytte! Det handler om at levere værdi videre til andre og at få andre til at anse dig for at være værdifuld. Kan de se, at du kan bidrage intelligent til fællesskabet og til problemløsning, så vil du blive opfattet som en værdifuld ressource. Ser de dig først sådan, så beder de selv om dit visitkort – dét er meget mere væsentligt. Så har du givet dit visitkort værdi. Jeg skal komme med et eksempel på, hvordan netværket har hjulpet mig. En adm. direktør spurgte mig en dag, om jeg ikke ville hjælpe ham med forslag til, hvordan han kunne tilpasse sit produkt til internettet. Jeg brugte måske tre timer på at komme med gode forslag til, hvordan det kunne gøres. Et halvt år senere lavede jeg selv et tilsvarende produkt i et helt andet segment og manglede bare at få nogle advokater til at lave en »download kontrakt«. Dette er en ret langvarig proces og også ret kostbar. Så kom jeg i tanke om direktøren, jeg havde hjulpet, og tænkte, at han nok havde fået konstrueret en lignende kontrakt. To minutter efter jeg havde talt med ham, havde jeg fået tilsendt en brugbar kontrakt, der bare lige skulle tilpasses. Den kontakt sparede mig for flere måneders arbejde og måske 100.000 kr.

Man vokser af netværk, der udfordrer Netværk har betydet utrolig meget for mig gennem min karriere. Det første etablerede netværk, jeg var med i, var Round Table, som lyder meget logeagtigt, men det var egentlig mere en drengeklub, hvor man hygger sig og hjælper hinanden, både privat og professionelt. Efter otte år som medlem af Round Table tog jeg op til revision, om der var nogle af mine netværk, som ikke længere gav mig noget, og så meldte jeg mig ud af Round Table. Jeg var nået til et punkt, hvor jeg følte, at jeg var 69

loeven_.indd 69

19/08/08 22:22:10


vokset fra netværket, som i mange år havde givet mig rigtig meget. I de senere år havde der sneget sig den ubalance ind, at jeg bidrog langt mere til netværket, end jeg fik igen. Jeg kunne ikke mere få noget tilbage, fordi jeg var vokset fra netværket. Jeg havde brug for nye udfordringer. Nu er jeg blevet medlem af en VL-gruppe, som er et netværk for topledere. Her mødes man med 40-50 direktører, der sidder i toppen af dansk erhvervsliv. Jeg havde en fordom om, at disse netværk var meget lukkede og snobbede, men jeg må sige, at jeg blev dybt overrasket, for jeg har sjældent mødt så megen hjertelighed, åbenhed, tolerance og en »bare kom«-attitude. VL-gruppen er et netværk med sygeligt overskud, fordi disse mennesker ved, hvad de er værd, og derfor behøver de ikke at bevise noget. Mennesker, der har overskud, nedgør generelt ikke andre og er meget åbne. Jeg blev inviteret med i netværket af en ven og var meget beæret over det. Pludselig følte jeg mig underlegen, for her var jeg sammen med en masse mennesker, som kunne det samme som mig, bare flottere, større og med 20 års mere erfaring i bagagen – her kunne jeg virkelig lære noget. I starten følte jeg mig ikke ligeværdig, men jeg har opdaget, at det giver dem et friskt pust, at jeg ser tingene på en anden måde. Jeg har også noget at bidrage med, jeg giver dem adgang til nye ideer og andre perspektiver. I dag oplever jeg mig selv som ligeværdig, jeg kan bidrage med noget, og jeg kan også lære meget.

Det er en god ide at … Jeg har enorm meget glæde af mit netværk, og jeg hjælper gerne andre. Et godt råd er at bringe folk sammen, det har jeg haft meget glæde af. Jeg vinder på det, fordi jeg fremmer det, og de er begge glade for mig, fordi jeg introducerede dem til hinanden. Aktivt at hjælpe folk giver dig en enorm værdi som netværker. Et andet godt råd er at være bevidst om din personlige branding på den måde, at du kan være bevidst om din fremtoning og sprog. Ikke at 70

loeven_.indd 70

19/08/08 22:22:10


du skal lave om på dig selv, men du kan vælge aktivt at fremhæve de ting ved dig selv, som vil gavne dig i den specifikke sammenhæng, og nedtone de værdier, der vil gøre det modsatte. Altså være meget bevidst om, hvad du sender ud og hvorhenne. Jeg bruger selv et kneb til at nedbryde folks modstand, da jeg ofte oplever mennesker, der har et forudindtaget billede af mig som en »smartass«, selvom jeg egentlig er en person, der har mange værdier. For at nedbryde deres billede af mig vælger jeg ofte at være sårbar, blotter mig selv ved for eksempel at fortælle om fejltagelser, jeg har gjort, eller indrømmer fejl ved mine produkter, som jeg ved ikke betyder noget særligt. Jeg klæder mig også mere almindeligt på, går bare i T-shirt og cowboybukser, ja, jeg kan finde på at bande helt bevidst for ligesom at få folk til at vågne op. Dette får paraderne ned, og når jeg først har brudt igennem fordommene eller måske fået nedtonet høje forventninger, så kan folk høre, hvad jeg siger, og synes måske endda, at det, jeg siger, er ekstra klogt, selvom det, jeg siger, bare er mellemklogt. Jeg positionerer mig selv bevidst gennem mit netværk. I dag er jeg nået til et sted i mit liv, hvor jeg gerne vil ind i de store bestyrelser. Derfor siger jeg nej til de små bestyrelsesposter, som tilbydes mig, og holder fast i mit enfant terrible-image, men sørger for, at det også indeholder meget faglig tyngde. Jeg synliggør mig igennem mit netværk og positionerer derigennem mine værdier og det, jeg står for.

Det skal du absolut ikke gøre! Jeg har set så mange mennesker netværke på uhensigtsmæssige måder. Når de ikke møder op til møderne og ikke respekterer andre mennesker. Eller når de er så desperate for at komme i kontakt, at de virker som små hunde, der vil hoppe op ad dit ben hele tiden, pisseirriterende! Den værste netværksfejl er, efter min mening, at være for påtrængende. Man opnår ikke andet end irritation, hvis man bliver ved med at ringe eller maile. Hav tålmodighed og lad folk komme til dig! 71

loeven_.indd 71

19/08/08 22:22:10


En anden ting er at være for fysisk pågående og overskride den personlige sfære, som alle mennesker har. Ingen mennesker skal være tættere end en meter på mig, så overskrider de min personlige grænse. Jeg har eksempler på at være gået baglæns gennem et helt lokale, fordi en person blev ved med at overskride mit personlige rum. For himlens skyld vær opmærksom på andre menneskers kropssprog! Går de baglæns, betyder det, at du har overtrådt deres grænse, deres personlige rum … så stå stille, ellers kan du være helt sikker på, at det eneste, de tænker på, er, hvordan de slipper af med dig! Personligt har jeg det sådan, uanset hvor klog, dygtig og hvor meget jeg kan bruge personen til. Jeg ligeglad med, hvilken status de har, hvis de overskrider mit personlige rum gentagne gange, så bliver jeg utryg og får antipati, jeg kan simpelthen ikke lide dem. Et andet godt råd er at have respekt og ydmyghed over for andre mennesker. Henvender du dig til andre i et netværk og har brug for deres hjælp, så vær respektfuld, og vis også respekt for deres tid. Du spørger om en tjeneste, du har ikke krav på noget, det gælder høj som lav! Pas også på, at du ikke falder i grøften med lynhurtigt at veje andre og finde dem for lette. Det er en stor fejl, hvis man ikke gider bruge tid på andre og lytte og spørge ind til dem. Du ved aldrig, hvilken position en anden kan opnå senere i livet. Måske gider du ikke spilde din tid på at tale med en sygeplejerske, men om ti år er hun måske chef i sygehusvæsenet, eller hvem ved, måske er hendes mand eller søster adm. direktør i den branche, du begår dig i, eller hun kunne have bidraget med en ufattelig klog kommentar, som lige var den brik, du manglede … du ved det aldrig – du glemte at spørge og lytte.

Det, du gør mod andre, får du tifold igen! Personligt tror jeg på Karma-regnskabet … ikke at jeg er religiøs, men jeg tror virkelig på, at det, du gør mod andre, det får du tifold igen. Karma-regnskabet! Losser du nogen i røven på din vej op, så vær sikker på, at du får losset igen på din vej ned. Lad være med at overveje, om 72

loeven_.indd 72

19/08/08 22:22:10


du kan bruge en person eller ej, når du taler med dem, sørg for at være afslappet. Hvis du derimod kan tænke: Hvordan tilføjer jeg værdi til den person? Kan jeg flytte personen længere frem mod sit mål? Hvis du praktiserer dette over for andre mennesker, kommer du helt sikkert med i deres netværk, du vil blive taget med på råd, du vil have lettere ved at kontakte dem og trække på dem, fordi du billedligt talt er forud på point. Man har noget i banken … uden at man skal holde regnskab med det.

Netværk tager lang, lang tid Står du som ung og gerne vil nå langt i din karriere, kan jeg kun anbefale, at du bevidst bruger dit netværk til at forbedre din position. Det gælder om at blive bevidst om sit mål. Hvor vil du gerne positionere dig? Du skal forberede dig på, at det tager lang, lang tid … som at skubbe en lastvogn i gang, men når den først er i acceleration, så skal der rigtig meget – og en meget, meget dum adfærd til at stoppe den igen. Er du under uddannelse, så start med skolebestyrelsen eller elevrådet – lær at samarbejde med andre. Bliv politisk aktiv, søg netværk, valgforeninger, ejerforeninger – alle steder, hvor du kan lære at fungere i ordnede forhold, at lytte til andre mennesker, tale din sag. Gå efter bestyrelsesposter i vuggestuen, meld dig ind i Junior Chamber, sæt selv arrangementer i gang. Stille og roligt vil du arbejde dig op, meld dig ind i handelsforeninger, brancheforeninger, Dansk Industri osv.

Nøglen til dine netværk er hele tiden at hjælpe! Vær noget for andre, lige pludselig begynder det at dryppe tilbage, vær tålmodig, det tager meget lang tid at sætte i gang. Husk at opføre dig ordentligt og respektfuldt og hold fast i din integritet, så holder du også fast i dit netværk. 73

loeven_.indd 73

19/08/08 22:22:10


At opbygge dig et personligt brand og et godt netværk svarer til, at du lader et batteri op, så du kan tappe noget. Men lad mig understrege: tap ikke for meget på batteriet, slid ikke på dit netværk! Når du mailer og forstyrrer dit netværk, så gør du det kun med noget, der er relevant for dem. Jeg har et nyhedsbrev, der kommer ud til 14.000 mennesker, jeg sender det kun ud en gang hver tredje måned og kun, hvis det er relevant, det skal være noget, der rammer dem lige i hjertekulen. Batteriet skal genoplades, slider du for meget på netværket, så skuffer du dem. Man sælger heller aldrig direkte i sit netværk. Man kan komme med produktinformation, og her er det et godt tip altid at give en masse af merværdi, så skal de nok komme til dig og købe helt af sig selv. Går de hjem fra en produktinformation, hvor de tænker, det var ikke lige det produkt, jeg kan bruge, men jeg fik nogle gode ideer til at optimere vores website, så har du noget at bygge videre på. Du skal altid tilføje mere værdi, end du tager.

Martin Thorborgs netværksbudskaber: ◊ ◊ ◊ ◊ ◊ ◊ ◊

Nøglen til netværk er at give Vær åben og lyt til folk Tilføj værdi til dit netværk Hjælp andre mod deres mål Husk karmaregnskabet: Hvad du gør mod andre, får du tifold igen. Slid ikke på netværket! Sælg aldrig i netværket!

74

loeven_.indd 74

19/08/08 22:22:10


»Jeg er en selektiv og skriftlig networker« Mød pia skovsgaard Essay af Pia Skovsgaard, Skovsgaard Human Resources

Når jeg sidder her som introvert, selvstændig, kvindelig udviklingskonsulent og skal skrive om det at være en introvert netværker, så smiler jeg ved mig selv. For netværke det gør jeg – selektivt og ægte, ja faktisk bygger min forretning på personlige kontakter, referencer og relationer. Men alligevel tænker jeg ikke på mig selv som en netværker; måske er selve ordet ekstrovert? Eller i hvert fald opfundet og dyrket af ekstroverte. Hvad ville jeg så kalde det? Jeg tror egentlig slet ikke, at jeg har et navn for det, så jeg tror, at jeg må fokusere på mine handlinger:

Hvad gør jeg? ◊ ◊ ◊ ◊

Når jeg har brug for information om et emne? Når jeg har brug for hjælp til en opgave? Når jeg gerne vil inspireres og udfordres? Når jeg skal sælge mig selv?

Jeg trækker selvfølgelig på de personer, som jeg kender, som måtte have de relevante kompetencer eller informationer. Men sagen er nok den, at kredsen af kendte personer ikke er så omfattende, som den er for ekstroverte. Det er dog ikke noget, jeg tænker på som et problem. Internettet er en pragtfuld mulighed for at søge på emner, så her kommer der en masse information flydende til én, mens man kan sidde i fred og ro og finde det, man søger. Derefter kan man kontakte virksomheder eller personer 75

loeven_.indd 75

19/08/08 22:22:11


skriftligt på mail og yderligere afsøge og udforske de relevante emner. Når jeg har sporet mig ind på den eller de rigtige personer og har haft skriftlig kontakt, vil jeg tage personlig og verbal kontakt. Så her er forskellen nok, at introverte vil foretrække at bruge mere tid på at afsøge skriftligt, inden den personlige og verbale kontakt etableres. Der foregår altså en masse research uden verbal kontakt. Når jeg har travlt og skal være effektiv, vil jeg gerne spare tid på (det, som jeg til tider opfatter som overflødig) verbal small talk, som ofte er en del af den verbale kontakt. Dette vel vidende, at der er en masse socialt og hyggeligt samvær, der udebliver, men det er helt o.k. Det prioriterer jeg og sætter tid af til, når jeg mødes med folk, og her lægger jeg stor vægt på at være nærværende og personlig i relationen. Inspiration og ny information om diverse trends og emner får jeg gennem de mange nyhedsbreve, som jeg er tilmeldt gennem brancheorganisationer, virksomheder osv. Det meste information får jeg skriftligt, og invitationer til netværksmøder, erfagrupper osv. vurderer jeg meget nøje efter emne og indhold, så derfor er det vigtigt, at der er en detaljeret beskrivelse af indhold for mødet. Nu skal det ikke lyde, som om jeg som introvert ikke er interesseret i personlige relationer eller kontakt, men behovet og lysten er nok blot mindre, end det er for ekstroverte. I øvrigt kan nævnes, at én af de store fordele ved at være introvert er en betydelig lavere telefonregning! En vigtig luksustid i hverdagen for mig er tid til personlig fordybelse. Hvad så hvis andre personer vil netværke med mig? Det er helt fint, og jeg siger gerne »ja tak« – jeg vil stadig gerne kende emnet, og hvad vi præcis skal mødes om og for. Så netværke gør jeg vel – måske kunne man kalde det selektivt og for en stor del skriftligt netværk. Når man er leder eller selvstændig, eller for den sags skyld ligegyldigt hvad man laver, er det min overbevisning, at autenticitet er et nøgleord. Altså vær tro mod den, du er, og dine præferencer. Det nytter ikke, at man foregiver at være en udadvendt festløve og deltager i alle slags arrangementer, når man i virkeligheden dræner sig selv for energi, og når man inderst inde kun venter på øjeblikket, hvor 76

loeven_.indd 76

19/08/08 22:22:11


man kan snige sig væk og hjem i egne gemakker. Man kan som regel ikke forstille sig ret længe, og succesen er som regel ikke stor. Til gengæld kan man opleve en enorm gennemslagskraft og de ønskede resultater, når man er tro mod sig selv og gør ting og er leder eller forretningsdrivende på lige den måde, som falder én mest naturlig. Således får jeg ikke nye opgaver eller kunder på den samme måde, som en ekstrovert vil gøre. Ligesom jeg underviser på en anden måde. Ingen måde eller tilgang er efter min mening mere rigtig end en anden, men den ene tilgang vil være mere succesfuld for den ene frem for den anden person. Her vil jeg ikke kun skelne mellem at være introvert eller ekstrovert, men også fra person til person, så det gælder om at være reflekterende og kigge ærligt på sig selv. Det er altså ikke givet, at man vil være en bedre og mere succesfuld leder, hvis man er introvert – fordi man så lytter bedre, eller hvis man er ekstrovert – fordi man så er bedre til at gøre opmærksom på sig selv. Præferencen er ingen begrænsning, men et pejlemærke til en tilgang og adfærd, man bør vælge til at nå de mål, man ønsker sig. Min erfaring er, at den personlige succes afhænger af graden af selvindsigt og lysten, modet og evnen til at navigere efter ens personlige kompas.

Pia Skovsgaards netværksbudskaber ◊ ◊ ◊ ◊ ◊

Internettet er en pragtfuld mulighed for information Vær nærværende og personlig i kontakten Vær tro mod den, du er, og dine præferencer At være autentisk giver stor gennemslagskraft Dine præferencer er pejlemærker til din adfærd.

77

loeven_.indd 77

19/08/08 22:22:11


Opsummering Du er blevet introduceret til de seks netværkstemperamenter i Del 1: Find din netværksstil. Høgen – den målrettede netværker, der tager netværksmotorvejen. Sommerfuglen – den intuitive netværker, der går ad Margueritruten. Muldvarpen – netværkeren med det store potentiale. Løven – den karismatiske netværker Hønen – den omsorgsfulde netværker Krokodillen – den grådige netværker og de to præferencer Hunden – den ekstroverte netværker Pindsvinet – den introverte netværker

Spørgsmål til refleksion ◊ Hvilke typer kan du se, du indeholder? ◊ Hvad er din naturlige præference? ◊ Hvad kan du gøre for at understøtte en netværksstil, der passer til dig?

loeven_.indd 78

19/08/08 22:22:11


DEL 2 Styrk dit netvĂŚrkspotentiale

loeven_.indd 79

19/08/08 22:22:11


loeven_.indd 80

19/08/08 22:22:11


KAP. 3 Tør du være dig selv værd? Kender du dine styrker og værdier? Lader du andre se dem? At forstå og synliggøre din egen markedsværdi er essentielt i netværkssammenhænge såvel som i karrieresammenhænge. Jo mere bevidst du selv er om dine kompetencer, værdier og styrker, jo mere klart budskab kan du sende ud til dit netværk. Jo dygtigere du er til at synliggøre dig selv i netværket og til at tegne en klar profil på, hvad du kan bidrage med, jo større værdi vil du have for netværket – og derfor vil du gøre dig selv mere attraktiv at netværke med. Men hvordan udmønter markedsværdi sig i praksis, og hvorfor er begrebet markedsværdi gået hen og blevet et essentielt parameter, når man skal vurdere egne kvalifikationer og kompetencer? Du vil i dette kapitel også møde filminstruktøren Mette Rix, som helt har erkendt, hvor meget hendes netværk betyder for hendes markedsværdi, og den tidligere topleder, nu iværksætter Charlotte Alexandra Pedersen, som er blevet meget bevidst om netværkets værdi for hendes virksomheds fremdrift.

81

loeven_.indd 81

19/08/08 22:22:11


Kend din markedsværdi Af Carsten Agerlin, partner GIZA A/S

Din markedsværdi er ikke kun afhængig af titel, men omfatter alt det, du skaber af resultater, det, du bidrager med, og det, du indeholder, udtrykker og udøver – fagligt og personligt. Vi taler om dine egne formelle såvel som uformelle: ◊ ◊ ◊ ◊ ◊ ◊ ◊

kvalifikationer kompetencer værdier normer talenter potentialer personlige egenskaber

Men din markedsværdi rummer også det, du hurtigt kan hente fra dit netværk. Populært sagt kan man f.eks. sige, at: Du ved det, du selv ved. Og så ved du det, dit netværk ved: – fordi du hurtigt vil kunne trække på hele det netværk af kompetencer m.m., som du har adgang til via dit 82

loeven_.indd 82

19/08/08 22:22:11


netværk. På den måde kan et godt og effektivt netværk være med til at give dig en højere markedsværdi.

Eksempel på begrebet markedsværdi Et hus får sat sin værdi efter nogle gældende regler for vurdering, hvor beliggenhed, kvalitet, størrelse, standard, indretning, indhold, udsmykning og vedligeholdelse er afgørende. Huset vil altid have en større værdi, hvis det er vedligeholdt, er af god kvalitet og har en god beliggenhed f.eks. i et eftertragtet kvarter, end hvis det er misligholdt, udført af dårlige materialer og har en kedelig beliggenhed. Dog kan et misligholdt hus godt have en ganske høj værdi, hvis det ligger i et eftertragtet kvarter, og det skønnes, at værdien efter renovering vil stige ganske betydeligt. I sådanne tilfælde er det ofte, at selve fundamentet og byggematerialerne er af god kvalitet, men at huset i sig selv trænger til et grundigt »eftersyn« og en »kærlig hånd«. I vurderingen indgår værdien på selve grunden, huset står på, huset i sig selv og de muligheder, der ligger i udnyttelsen af dette. Markedsværdien af et hus afgøres altså af mange forskellige faktorer, og hvert hus vurderes for sig. Værdien af et hus er derfor ikke konstant. Markedsværdien er yderligere afhængig af udbud og efterspørgsel. Det er ikke altid, at et hus kan sælges til den pålydende værdi. Prisen kan være enten lavere eller højere – afhængigt af markedet. Husets markedsværdi rummer ud over selve prisen også en forventning om et udbytte og en gevinst, som man kan opnå ved at købe det. Til sammenligning med beskrivelsen ovenfor kan der sættes »pris« på dig som netværksrelation og som medarbejder. På det faglige plan kan det være dine aktiver, som er det, du har papir på i form af formelle og/ eller uformelle uddannelser, og den erfaring, du har opnået gennem dit arbejdsliv indtil nu. På det personlige plan kan det være dine aktiver, som er dine grundlæggende værdier dannet af og baseret på din opvækst og livserfaring samt dine mentale og fysiske kompetencer.

83

loeven_.indd 83

19/08/08 22:22:11


Udtryk og udnyt dine aktiver Hvad nytter det, at du måske har verdens bedste kompetencer, hvis det samtidig er verdens bedst bevarede hemmelighed? Måden, du udtrykker og udnytter dine »aktiver« på, siger noget om dig og din markedsværdi. Det er muligt, at du besidder en høj markedsværdi på det faglige plan, men hvis du arbejder i en jobfunktion: ◊ hvor dette ikke bemærkes ◊ du ikke aktivt synliggør dine aktiver ◊ du ikke via dine personlige kompetencer udnytter og udvikler dig i takt med organisationens strategi og arbejdsmarkedet generelt – så vil din værdi dale! Man kan sige, at du »misligholder« dig selv og derved din markedsværdi. Markedsværdi handler derfor om at tage ansvar! Den eneste, der kan styre udviklingen af din markedsværdi, er dig! Det, du skal sørge for, er at bevæge dig i en kontekst, hvor du kontinuerligt har mulighed for at bibeholde og/eller øge din markedsværdi.

Det »hele« menneske Helt generelt kan man sige, at i dag betyder karriereudvikling at udvikle det »hele« menneske i en given sammenhæng i stedet for blot at fokusere på udvikling af en defineret faglighed og faglige kompetencer. Den enkeltes arbejdsliv kan sjældent stå alene som udtryk for karriere: Både arbejds-, familie- og fritidsliv må hænge sammen, for at begrebet karriereudvikling kan give mening. Dette gælder for begge køn. Derudover bør karriereudvikling have en tydelig retning: Den skal matche og kunne bruges i forhold til de krav, arbejdsmarkedet stiller. Med andre ord: Din karriere skal have en værdi for arbejdsmarkedet.

84

loeven_.indd 84

19/08/08 22:22:11


Hvordan finder du frem til din markedsværdi? Da markedsværdien aldrig er konstant, må du tage udgangspunkt i din nuværende situation. Fokus på kendskabet til din markedsværdi sker ved at have kendskab til dig selv og til dit netværk. I forhold til dig selv skal du: ◊ kende dig selv og dine kompetencer og ressourcer, faglige som personlige ◊ kende til dine personlige grundlæggende værdier ◊ gøre dig dine aktiver klart ◊ vide, hvordan du vil synliggøre dine aktiver over for andre ◊ være villig til at være et aktiv over for (hjælpe) andre ◊ vide, hvad der motiverer dig i jobbet ◊ kende til, hvordan og under hvilke omstændigheder du arbejder bedst ◊ have konkrete mål ◊ planlægge eget fremtidigt erhvervsforløb ◊ tage rationelle og intuitive beslutninger ◊ kende til dine handlemønstre ved forandringer og ændringer i dagligdagen ◊ kende til egen stresstærskel ◊ følge op og evaluere udviklingen af din egen markedsværdi. I forhold til dit netværk skal du: ◊ have stor indsigt i, hvem der er dit netværk, og hvilke vidensområder der er tilgængelige via det ◊ vedligeholde og udbygge dit netværk løbende og aktivt.

85

loeven_.indd 85

19/08/08 22:22:11


Handlefrihed Din markedsværdi vil hele tiden forskyde sig i forhold til de aktuelle omstændigheder. De kompetencer, du benytter i en given kontekst, er ikke nødvendigvis værdifulde i en anden kontekst. Du vil formentlig aldrig kunne forudse en situation, men ved at kende dig selv og vide hvad du vil kan du minimere antallet af ubekendte. Det svarer lidt til at kende sin korthånd, når man skal spille kort. I takt med udviklingen i spillet kan du ved at kende dine kort træffe flere velovervejede valg, end hvis du ikke kendte dem. At kigge på dig selv og dine kompetencer ud fra dette perspektiv kan give en oplevelse af flere udviklingsmuligheder og derved større handlefrihed i forhold til at udvikle din karriere og dit netværk. Ansvaret for din egen udvikling bliver samtidig både mere interessant, mere i fokus og mere retningsorienteret. Når du har et klart billede af din markedsværdi, kan du også nemmere danne dig et billede af, hvor du vil hen, og hvad der skal til, for at du kan opnå dette. Når der tales om det »hele« menneske, fokuseres der på, at du i højere og større grad bør have kendskab til dig selv på det mentale og fysiske plan. De grundlæggende værdier kan i nogle tilfælde overskygge de faglige kompetencer. I dag betyder det meget at have en holdning til sig selv og sit liv, til sine omgivelser, til omverdenen i forhold til de mennesker, man omgås, og de jobfunktioner, man besidder. Bestyrelsesposter f.eks. tilbydes naturligvis pga. de resultater, man har skabt, men i høj grad også på grund af ens personlighed og karisma. Kendskabet til egen stresstærskel er i dag et lige så vigtigt parameter som kendskabet til netværk, når der tales markedsværdi. At kunne sige ra og prioritere er et aktiv, som kræver intuition og tydeliggør, at man har kendskab til sig selv.

Mænd og kvinders markedsværdi Nogle synes, at mænd måske har et forspring med hensyn til deres markedsværdi, da mange mænd ofte virker bedre til at synliggøre sig selv 86

loeven_.indd 86

19/08/08 22:22:11


end de fleste kvinder. Ofte har kvinder langt større markedsværdi, end de umiddelbart udtrykker. Og de har i rigtig mange tilfælde mange gode resultater, de kan henvise til. Et godt tip til kvinder kunne måske være at blive stærkere til at benytte disse resultater og på den måde udnytte de eksempler, der ligger lige for, så de bliver synliggjort over for andre. Nogle fremtrædende erhvervskvinder mener angiveligt direkte, at det er et aktiv at være kvinde, at se godt ud og have en PR-værdi. De mener, at mange kvinder mestrer »working smarter, not harder« og er i stand til at navigere i døgnets 24 timer på en konstruktiv måde, som tilgodeser både familie og job. Dette skulle i sig selv give en høj markedsværdi, som ikke mange forstår at udnytte på en konstruktiv måde. Jeg vil lade det være op til læseren at afgøre seriøsiteten af sådanne meninger. Det er ikke min opfattelse – som mand – at kvindelighed er en kompetence i sig selv. Kvinderne har ofte rigeligt med andre kompetencer, de måske skulle blive bedre til at tydeliggøre. Det vil – ud fra min erfaring – i mange tilfælde være tilstrækkeligt til at distancere sig positivt fra ganske mange af mændenes kompetencer.

Den personlige markedsværdi styrker også virksomheden Globaliseringen og konkurrencen i erhvervslivet fordrer, at virksomheder og organisationer i højere grad end tidligere har kendskab til deres medarbejderes markedsværdi. At støtte medarbejderne i at kende til egen markedsværdi kan med andre ord støtte virksomheden eller organisationen i at få klarhed over ressourcer og mulighed for karriereudvikling til gavn for den strategiske udvikling, som virksomheden/organisationen er i gang med. Mange virksomheder og organisationer er ved at erkende dette.

87

loeven_.indd 87

19/08/08 22:22:11


Opsummering af Carstens pointer om markedsværdi: ◊ Du har ansvaret for at udvikle og vedligeholde din markedsværdi ◊ Din markedsværdi bestemmes blandt andet både af det, du selv kan – og det, dit netværk kan ◊ Gør dig klart, hvad du og dit netværk står for – og hvad i tilsammen kan bidrage med ◊ Hav konkrete eksempler parat til at kunne markedsføre det, der kan påvirke din markedsværdi.

»Mit netværk er min arbejdsgiver, mine kollegaer og min inspiration« Mød filminstruktøren mette rix Essay af Mette Rix, filminstruktør og Public-Performancecoach

Når man skal beskrive hovedpersonen i en film, kan man komme utroligt langt ved at beskrive de mennesker, der står omkring hovedpersonen … den bedste ven, arbejdskollegaerne, familien osv. Det netværk af mennesker, der er omkring en, beskriver, hvem man er, i og med at man har valgt, at de mennesker er med i ens liv. Man siger som hovedregel, at »bi-karaktererne« skal reflektere én eller flere af de samme personlighedstræk, som hovedpersonen har. Derfor kan man beskrive et menneske ved at beskrive dets netværk, fordi der er en lille spejling af os selv i alle personerne i ens netværk. Hvis min karakter skulle beskrives ud fra mit netværk for ti år siden, ville man kunne aflæse, at jeg var en ensom person. For jeg havde nemlig ikke rigtig noget netværk … der var nærmest ingen »bi-karakterer« i 88

loeven_.indd 88

19/08/08 22:22:12


min »film«. Jeg var lige flyttet til København efter at have boet i London i mange år, hvor jeg bl.a. havde taget min uddannelse på et kunst- og teaterakademi. De kontakter, venner, studiekammerater, åndsfæller og arbejdskollegaer, jeg havde haft i London, var der pludselig ikke mere. Jeg skulle starte forfra igen. Jeg havde sat mig for at instruere film. Men fordi jeg var uddannet på en kunstskole og ikke en filmskole, var der ingen adgang til mig i det etablerede filmmiljø. Fordi jeg heller ikke var fra Kunstakademiet, så var der heller ingen adgang i kunstfilmmiljøet. Fordi jeg aldrig havde boet i København før og kun kendte få mennesker, var kontaktfladen meget lille. Den første kontakt, jeg tog, var til den dygtige instruktør og skuespiller Jens Arentzen. Jeg sendte ham en lille film, jeg havde lavet hjemme i min stue med et par skuespillere. Han svarede tilbage, at den var godt nok mangelfuld, men han kunne hjælpe mig til at gøre den bedre og spurgte så, om jeg ville komme og arbejde for ham. Kontakten til ham har været yderst værdifuld på mange områder. Og ved at kende ham kender jeg også hans netværk. Jens Arentzen er en supernetværker og meget generøs med sit netværk. Sådanne folk er uvurderlige at have i sit netværk. Ud over denne kontakt brugte jeg også min søster og min daværende kæreste. Mennesker, der er meget tæt på en, og som har øje for netværk, er en gave. Gennem min søsters veninde fik jeg min første betalte instruktøropgave og dermed gode kontakter til et produktionsselskab. Så havde jeg endelig lidt på mit CV og kontakter i det første produktionsselskab, jeg arbejdede med. Dermed åbnede TV-branchen sig for mig … fordi jeg kunne henvise til en kendt producer, når jeg ringede rundt, og fordi den første film blev en succes. Siden da er mit netværk blevet større og større. Som freelancer er det med årene gået op for mig, at mit netværk er min arbejdsgiver, mine kollegaer og min inspiration. I film- og TV-branchen kan man ikke rigtig søge et job. Man får jobs ved, at producere vælger en, eller man opsnuser (via sit netværk), hvilke produktioner der er i gang – og så ringer man og spørger, om man må komme forbi til en kop kaffe! 89

loeven_.indd 89

19/08/08 22:22:12


Og mens man drikker kaffen, fortæller man så om, hvad man har lavet, men også hvem man kender! Ens netværk er en stor del af ens CV i en freelance-karriere. Når jeg skal hyre samarbejdspartnere til mine film, slår jeg aldrig stillingerne op. Jeg »høster« fra mit netværk … eller mit netværks netværk! I dag ønsker jeg ikke at bo og arbejde andre steder end i København. Ikke fordi jeg ikke en gang imellem har lyst, men fordi jeg ikke vil bruge år af min kostbare tid på at opbygge et nyt netværk. Mine kontakter og relationer både på den private front og den arbejdsmæssige er nok noget af det dyrebareste, jeg har. Ud over filmarbejdet har jeg i de seneste år også arbejdet som coach i »at træde i karakter«. Det har været sjovt og lidt af en sport at opbygge et netværk på det område også, for nu ved jeg, hvordan man gør! Ironisk nok var det måske min hårde start i København, der gjorde, at jeg i dag til fulde forstår netværkets værdi og dermed også det vigtige i at give noget tilbage til netværket. For kun derved vokser og trives det, fordi der er en »giv og tag-balance«. For nylig ville en yngre lydmand, jeg havde haft med mig på en film, gerne lave sin egen roadmovie. Kunne jeg foreslå folk til at hjælpe ham med hans film? Det var en fornøjelse og en dejlig bekræftelse at rulle mine kontakter ud og forhåbentlig hjælpe ham lidt på vej. Jeg tror, at ens netværk – brugt rigtigt – er en magisk, energifyldt størrelse, fordi det er et usynligt felt af goodwill mellem mennesker.

Mette Rix’ netværksbudskaber ◊ ◊ ◊ ◊ ◊

Dit netværk er en spejling af dig selv Generøse netværkere er uvurderlige for dit netværk En sund giv og tag-balance giver frodige netværk Netværk er et usynligt felt af goodwill mellem mennesker Dit netværk er en del af dit CV.

90

loeven_.indd 90

19/08/08 22:22:12


»Har vi tid til netværk? – jeg har ikke tid til at lade være!« Mød charlotte alexandra pedersen Essay af Charlotte Alexandra Pedersen – partner Vfactor A/S

Netværk er ikke noget, jeg har arbejdet bevidst med før for godt fem år siden. Jeg var til en ansættelsessamtale, og konsulenten sagde til mig: »Næste gang vi ses, vil jeg gerne se en præsentation af dit netværk.« Ups! tænkte jeg – er det noget, man skal have? Og har jeg overhovedet et netværk, som er interessant i denne sammenhæng? Da jeg første gang hørte ordet »netværk«, var min holdning: »Endnu et nyt modeord.« Min umiddelbare følelse var, at det var besværligt og betød rigtig mange ekstra timer, som jeg skulle tage ud af en allerede travlt besat hverdag med job og familie. Egentlig havde jeg ud fra denne umiddelbare og spontane tanke besluttet, at det ikke var noget, jeg kunne afse tid til. Det ville tage al for meget tid fra min familie, min personlige fritid og fra mit arbejde. Men spørgsmålet fra konsulenten og det faktum, at det var nødvendigt for mig at få sat ord på mit netværk i forbindelse med det job, tvang mig pludselig til at tænke mere konstruktivt over, hvad netværk er, og hvad jeg egentlig kan bruge det til! Hvem kender jeg? I hvilke sammenhænge? Hvad kan denne kreds af mennesker gøre for hinanden? Og vigtigst af alt: Hvorfor er det nødvendigt? Først skrev jeg navne op på alle de mennesker, jeg kendte: Fra de forskellige virksomheder, jeg var eller havde været ansat i, nuværende og tidligere kunder og samarbejdspartnere, venner og deres vennekreds,

91

loeven_.indd 91

19/08/08 22:22:13


mine mødregrupper og deres mænd, naboer og andre bekendtskaber. Der var mange. Rigtig mange. Derefter skrev jeg ned, hvad jeg kendte til deres arbejde, udfordringer, brancher, holdninger og interesser generelt. Det var interessant. Disse sider gav mig en stor bevidsthed om den fantastiske viden, der var i mit netværk. Viden, som var interessant dels for mig, dels på kryds og tværs af mit netværk i øvrigt. Der opstod således to bevidste læringer om mit netværk: ◊ Jeg brugte netværk og havde altid gjort det. Men det var ikke systematiseret og havde ej heller fået stemplet NETVÆRK. ◊ At netværk i virkeligheden drejer sig om en ægte interesse i andre mennesker og deres liv med alt, hvad det indebærer.

Netværk er tosidet For mig er netværk relationer, der opstår – hele tiden: Ved familiesammenkomster, private fester, i bussen, på arbejdet, hos kunder osv. Det drejer sig om at bruge sin interesse for mennesker til at spørge, hvad de står for, hvad de har af holdninger, hvad de laver, og hvad de interesserer sig for privat og professionelt. Herigennem opstår der hele tiden ny viden, der ubevidst lagres i min hukommelse. Når jeg så står over for en situation, hvor en ny opgave skal løses – privat eller erhvervsmæssigt – så finder jeg denne lagring frem om de mennesker, jeg kender. Jeg spørger mig selv: Hvem kan hjælpe mig med at løse denne opgave ved deres egen erfaring og viden? – og så kontakter jeg dem, fremlægger min situation og spørger, om de vil hjælpe med gode råd, erfaring eller værktøjer, som de kender til. Men netværk er tosidet. Det er vigtigt at tilkendegive over for de mennesker, man møder, at jeg er der med min viden. Det er også vigtigt, at jeg kan skabe en tillid og en bevidsthed for dem om, at jeg gerne vil stå til rådighed og bidrage med min viden, 92

loeven_.indd 92

19/08/08 22:22:13


erfaring og netværk. Netværk er nemlig også at hjælpe uden at forvente noget tilbage.

Netværk er mere end et smart begreb Min bevidste oversigt over mit netværk lærte mig, at det ikke var et nyt smart begreb. Til gengæld fik det mig til at se, hvor vigtigt et værktøj det er, både i menneskelig og i faglig sammenhæng. Vi lever i et samfund, hvor både det private og arbejdsmæssige liv er baseret på teknologi, og vi har let ved at glemme, at der i ethvert menneske er viden og erfaring, som er ægte og er krydret med følelser og den enkeltes særegne perspektiv. Det fik mig endnu en gang til at huske, at teknologi er praktisk, men det kan ikke erstatte, at man lytter til historien fortalt af det levende menneske med al den begejstring, som det tilfører. Samtidig er den sociale kontakt, det at være sammen og at give til hinanden, meget mere væsentlig og relevant. Det er noget af det, der helt klart er gået tabt i denne individualiserede og teknologiske verden, hvor vi kan og vil alt selv. Så jeg har tid til netværk – jeg har ikke tid til at lade være! Mit netværk giver mig ro i sindet. For det er mennesker af kød og blod, det er den personlige kontakt, og det er erfaring og viden, som ikke kan »googles«. Det er sundt!

Charlottes netværksbudskaber: ◊ Den viden og erfaring, der findes i netværket, kan gavne alle i netværket ◊ Netværk drejer sig om ægte interesse i andre mennesker ◊ Spørg ind til andres interesser og liv ◊ Netværk er også at hjælpe uden at forvente at få noget igen ◊ Hvert menneske er viden og erfaring.

93

loeven_.indd 93

19/08/08 22:22:13


loeven_.indd 94

19/08/08 22:22:13


KAP. 4 Brug scenens gennemslagskraft! Oplever du, at folk ikke rigtig lytter til dig, eller at du ikke bliver taget alvorligt? Kunne du tænke dig at blive mere respekteret og synlig? Vores gennemslagskraft er vores evne til at påvirke nogen i overensstemmelse med vores hensigt. I dette kapitel bliver du introduceret til skuespillernes værktøjer, ikke for at du skal ud og spille komedie, men for at du skal få et indblik i, hvordan kommunikation rækker langt ud over vores talte ord. Hvis du lærer at beherske dit kropslige sprog, kan du understrege og tydeliggøre dine budskaber. Kunne du tænke dig en større gennemslagskraft og evnen til at understrege og synliggøre dig selv i netværks- og karrieresammenhænge, så kan du bruge skuespillerens værktøjer til at udnytte dit fulde potentiale. I de følgende essays vil du møde kommunikationskonsulenten og bakkesangerinden Karen-Marie Lillelund, som ser på netværk med de »jyske« briller på, og stylisten Tini Owild, som har været meget dygtig til at synliggøre sig i sine netværk og arbejde med relationssalg.

95

loeven_.indd 95

19/08/08 22:22:13


Udnyt dit potentiale og lærselviscenesættelsens kunst Af Mia Hesselberg-Thomsen og Gitte Flege, teaterinstruktører og foredragsholdere, ACT TO

Vi bliver vurderet, i det øjeblik vi træder ind på en »scene« og møder vores medarbejdere, kollegaer eller samarbejdspartnere. Hvad skal de tænke om dig? Din personlige gennemslagskraft afgør, i hvor høj grad du bliver hørt og respekteret. Stor gennemslagskraft gør det særligt interessant for andre at følge og lytte til dig. Vi påstår, du kan beslutte dig for og arbejde med at få større gennemslagskraft. Behovet for at udvikle sin gennemslagskraft opstår ofte, når: ◊ Vi gentagne gange får en feedback på vores fremtræden, som ikke stemmer overens med det billede, vi har af os selv ◊ Når vi mangler redskaber til at udfylde en given rolle ◊ Når vi ikke føler, at vores budskaber bliver rigtigt modtaget. Det store spørgsmål i personlig fremtræden er et filosofisk spørgsmål; nemlig »hvem er jeg?«, er jeg mig, som jeg oplever mig? eller er jeg

96

loeven_.indd 96

19/08/08 22:22:13


mig, som jeg opleves af andre? … vi risikerer, at du nu fortaber dig i eftertænksomhed … Derfor sender vi dig med det samme videre i nye tanker: ◊ Hvordan ønsker du, at dine medarbejdere skal opleve dig? ◊ Hvilken person har for dig gennemslagskraft? ◊ Hvilke virkemidler oplever du, personen gør brug af? Med de billeder i baghovedet vil vi gerne have lov til at invitere dig bag om scenen sammen med instruktøren og se nærmere på, hvordan vi kan inspireres af skuespillerens metoder. Ikke dermed sagt, at du skal ud og spille karakterskuespil – men ønsker du at styrke din egen rolle som leder, kan du låne af værktøjerne. Når vi på teatret skal opbygge en karakter med stor gennemslagskraft, kigger vi på de egenskaber, publikum skal opleve hos karakteren, nemlig: ◊ ◊ ◊ ◊

Troværdighed Tilstedeværelse Hensigt Rollebevidsthed.

Troværdighed Eksempel: En instruktør skal have en spiller til at afspejle en dronning, der lykønsker sin afdøde mands bror for magten, som hun gerne selv ville have haft. Dronningens replik er »jeg lykønsker dig«, men hendes betoning i stemmen vil være fuld af jalousi, og hendes krop og blik vil være vendt væk fra svogeren og dermed afspejle foragt. Dobbelttydighed i hendes udtryk viser publikum, at hun ikke taler sandt.

97

loeven_.indd 97

19/08/08 22:22:13


Troværdighed er det, der gør, at vi tillægger en person reelle hensigter. Troværdighed i kommunikationen bliver således dannet af sammenhængen mellem: ◊ det, du siger (ordet) 7 % ◊ måden, du siger det på (betoningen) 38 % ◊ det, din krop siger, imens du taler (kropssproget) 55 %. Er der overensstemmelse mellem disse tre parametre, vil du blive opfattet som troværdig. Øvelse til refleksion Alle mennesker har forskellig stil i deres troværdighed, nogle er meget åbne, andre vurderende osv. ◊ Hvad er dit vigtigste virkemiddel til troværdighed? ◊ Hvad skal du gøre for at få dette udtryk klart frem? ◊ Hvor ligger din største udfordring?

Tilstedeværelse Tilstedeværelse og nærvær skabes ved at udvise interesse. Skuespilleren, der skal udtrykke tilstedeværelse, skal have et engagement samt en nysgerrighed over for den eller de tilstedeværende. Dette kan skabes simpelthen ved at SE på folk og tænke ja! her vil jeg gerne være. En overfokusering på din egen performance, ligegyldighed eller synlig nervøsitet vil ofte fjerne din mulighed for at være til stede. I sådanne tilfælde oplever vi udtryk som »jeg har nok i mig selv«-attitude eller arrogance. Arrogance viser sig ofte ved en løftet hage og dermed et blik, der kigger ned på medspillerne, eller en »vil I ikke nok kunne lide mig«attitude, som bl.a. giver sig udslag i, at hovedet bliver holdt på skrå, og blikket dermed vender skråt opad. Begge attituder vil give modstand fra 98

loeven_.indd 98

19/08/08 22:22:13


publikum i form af konkurrence, overbærenhed eller mangel på sympati. Ønsker du, at dit publikum skal opleve tilstedeværelse, så sæt dem i øjenhøjde – SE dem i øjnene (husk: direkte stirren signalerer voldsom kærlighed eller had) og tænk »JA! her vil jeg gerne være«. Øvelse til refleksion Alle mennesker har forskellig stil i deres troværdighed, nogle er meget åbne, andre vurderende osv.

Hensigt Karakterens hensigt fortæller lytteren, hvilken mening hun har med kommunikationen. Hvad skal publikum opleve ved karakteren? Til at forme en klar hensigt kan vi med stor fordel gøre brug af skuespillerens undertekstredskab. Undertekst er den drivkraft, spilleren har i det øjeblik, hun går ind på scenen, og denne skabes af den tanke, spilleren gør, inden hun går ind. Eksempel: Forestil dig en scene, hvor en dame kommer tempofyldt trampende ind på et kontor og går målrettet hen til en person. Vi er ikke i tvivl om, at hun er temmelig opkørt og irriteret. Det signalerer hele hendes krop, og hendes hensigt er, at vi skal se og forstå, at hun er vred. Hendes undertekst er »jeg er virkelig vred«. En anden dame kommer ind. Ser tumulten. Ser på personerne i rummet (indtager scenen) og kigger derefter direkte på konflikten i rummet. Dame 2’s undertekst er »jeg holder øje med jer«. Afhængigt af om hun nu er tilbagelænet eller fremadlænet i sit kropssprog, vil hun signalere »jeg holder øje med jer og afventer« (tilbagelænet) eller »jeg holder øje med jer og griber snart ind« (fremadlænet). 99

loeven_.indd 99

19/08/08 22:22:13


Vi sender og modtager alle signaler som disse i vores kommunikation. Dame 2, der udviser mod og går hen til konflikten, kan alene via sit valg af fremad- eller tilbagelænet holdning signalere, at hun enten giver plads til at løse konflikten, eller at hun vil løse den. Øvelse til refleksion Undertekster er en tanke, den siges ikke højt. I kommunikationen er underteksten tit den tanke, du gør dig, lige inden – og efter – du taler. Samt når du lytter. Prøv underteksten »jeg tror på dig« på en medarbejder, du ønsker at motivere. Tænk »jeg tror på dig« – TAL – og tænk »fordi jeg tror på dig«..

Rollebevidsthed Det leder os lige over i rollebevidsthed. Rollebevidsthed handler nemlig om vores synlighed. Skal jeg udvise dominans eller underkastelse i kommunikationen? Skal jeg føre eller lade mig forføre? Når vi lader os forføre giver vi den anden dominans. Deri ligger en af nøglerne til vores forskellige muligheder på karrierestigen. Dit rollevalg er derfor afgørende, når du ønsker gennemslagskraft. I teatret kalder vi dette for vores statusadfærd. Vi kan nemlig vælge vores status fra situation til situation, og dette valg viser sig i vores kropssprog.

Improvisationsøvelse

Sid på en stol. Fald lidt sammen i overkroppen og lav hyppigt blinkende øjne. Hold den lidt og mærk, hvad det gør ved resten af din krop og ikke mindst din fremtonings fornemmelse. Ret dig nu op med en fornemmelse af, at en snor hiver dig op i baghovedet. Kig nu rundt i rummet og vælg et fokuspunkt (en ting). SE – og hils på tingen. Kig roligt videre, til du får øje på et nyt fokuspunkt, som du SER og hilser på.

100

loeven_.indd 100

19/08/08 22:22:13


Øvelse til refleksion Tænk på en person, der kunne være dit forbillede som leder. ◊ Hvilke virkemidler bruger personen? ◊ Hvordan gør personen brug af sit kropsprog? ◊ Hvad ønsker du at gøre brug af ?

Selviscenesættelsens kunst Lige så vigtigt som det er at brande virksomheder med hjemmeside, logoer, holdninger, produkter og lignende, er branding af dig en betingelse for at slå igennem. At du tager stilling til din egen gennemslagskraft i forhold til det felt, du skal slå igennem på, og skaber dit eget brand. Det er andre mennesker, der afgør, om du har gennemslagskraft, og om din branding virker i overensstemmelse med din hensigt. Hvordan du udnytter dit potentiale er derfor afgørende for dit lederskab! Man kan kalde det selviscenesættelsens kunst. HER KOMMER FAKTISK JEG! … (Pippi Langstrømpe)

101

loeven_.indd 101

19/08/08 22:22:13


kendt med de kendte eller kendt med de rigtige? Mød karen-marie lillelund Essay af Karen-Marie Lillelund, kommunikationskonsulent og bakkesangerinde, medindehaver af Potentiale.

Det meste af min karriere er bygget på ubevidste netværk. Jeg har aldrig været ret god til de bevidste. Forstået på den måde, at jeg aldrig har været god til at tage kontakt til folk, blot fordi jeg mente, at de ville være smarte at kende. Til gengæld har jeg fået mange chancer og har taget dem, og derfor kan jeg i dag skrive både musicalsanger, TV-vært, foredragsholder og bakkesangerinde på CV’et. Jeg startede mit arbejdsliv i teaterverdenen, og den, synes jeg, var fuld af noget, man kan kalde »desperat networking«. Alle drømmer om gennembrud, og kun ganske få får det. Rigtig mange mener at vide, at dygtighed alene ikke skaffer succesen eller gennembruddet. Og de har sikkert ret. Men konsekvensen er, at enhver fest – premiere eller ej – er præget af et enormt fokus på at blive set og blive hørt af de rigtige; indflydelsesrige blade og mennesker. Det latterlige er, at det sjældent er der, de vigtige kontakter bliver knyttet. For det er ikke kun Herrens veje, der er uransagelige. Det er netværkets også. Så det er en overflødig desperation, synes jeg. Min idé om både succes og netværk er nok lidt jysk i det. Det handler dybest set om at gøre sit bedste, når man får en chance. Tage de chancer, 102

loeven_.indd 102

19/08/08 22:22:13


man får. Aldrig lade inspirerende mennesker forsvinde, men til gengæld behandle mennesker ordentligt og så vide, at det kan betale sig at gøre folk en tjeneste uden at skrive dem op på en mafiaorienteret huskeseddel over hvem, der skylder. Hvis jeg prøver at se nøgternt på det, er det sådan, jeg har fået de fleste af mine jobs. Jeg fik job på Østre Gasværk Teater, fordi jeg sang ved en master class, som Morten Grunwald overværede. Jeg blev TV-vært, fordi en veninde sendte et bånd ind til DR i håb om at blive vært på et hjemmevideoprogram. Jeg var, ganske uden at vide det, med på det bånd, og så blev jeg kontaktet og hyret som vært på programmet »Det mangler bare«. Jeg blev bakkesangerinde, fordi jeg til en fest fik fortalt min sidemand, at det var en drøm. Men jeg vidste jo ikke, at han var drag på Bakkens Hvile og kendte Dot Wessmann. Det opdagede jeg, da Dot ringede og bad mig komme til audition. Foredragsholder blev jeg også pr. tilfældighed. Jeg havde fået job som underviser på en erhvervshøjskole og underviste blandt andet medarbejdere i kommunikation og konfliktløsning. Min chef var en farverig og initiativrig mand med mange jern i ilden. En dag havde han fået et jern for meget derind, om jeg så må sige. Han havde booket sig selv til to foredrag på samme tid. Derfor bookede han hurtigt mig ind i stedet for. »Jeg har sagt, du vil sige noget om humor,« sagde han. Jeg havde aldrig holdt et foredrag, vidste ikke, om jeg kunne eller turde, men vidste instinktivt, at det var en af de chancer, jeg skulle tage. Der var i virkeligheden ikke så meget at tabe. Enten ville det gå godt, og jeg kunne notere en sejr til CV’et, eller også ville det gå galt, og jeg ville vende tilbage lidt slukøret, men uden trusler om fyring eller andre skrækkelige scenarier. Det gik ok. Ikke fremragende, men heller ikke rigtig skidt. Det var en pæn middelpræstation, og den startede bølgen. En mand, en anbefaling, et foredrag og en tilfreds deltager, som sendte rygtet videre, og fem år efter var jeg oppe på over 100 foredrag om året. 103

loeven_.indd 103

19/08/08 22:22:14


Jeg havde ikke tænkt netværkstanken indtil for få år siden. Men jeg har ubevidst haft gavn af mit netværk, og jeg har senere erfaret, hvor stort ens netværk er, når man bevidst begynder at bruge det og udvikle det. Først og fremmest har bevidstheden om netværk gjort mig mere frimodig. Jeg ringer gerne op til mennesker, jeg kun har hilst på en enkelt gang, hvis jeg har fornemmelsen af, at de kan hjælpe mig med deres erfaring og viden. Jeg tager også gerne røret, hvis de ringer. Jeg holder møder uden andet formål end at afdække muligheder for indbyrdes inspiration, og jeg melder mig ind i organiserede netværk, som udfordrer mig fagligt. Et godt netværk er en af de ting, der holder mig i udvikling. Og det er godt, når ens største frygt er at stagnere.

Karen-Marie Lillelunds netværksbudskaber ◊ ◊ ◊ ◊ ◊ ◊ ◊

Gør dit bedste Tag chancer Gør tjenester Behandl andre mennesker ordentligt Hold fast i inspirerende mennesker Vær åben for muligheder Vær frimodig

104

loeven_.indd 104

19/08/08 22:22:14


»Netværk er en sjovere, nemmere og billigere måde at skabe business på!« Mød tini owild Essay af Tini Owild, ejer af Stylewise. Stylist, coach og forfatter

Jeg har, når jeg tænker over det, altid netværket, også længe før det var et trendy begreb, ellers havde jeg ikke haft nogen business. Forskellen fra dengang og til nu er, at jeg er blevet mere fokuseret på vigtigheden i at pleje og sætte tid af til det. Jeg har i mere end 17 år arbejdet som professionel stylist og rådgiver virksomheder, folketingsmedlemmer og erhvervsledere i at præsentere enten sig selv eller virksomheden på den bedste måde. Mine kunder tæller bl.a. DSB, Novo Nordisk, Kræftens Bekæmpelse, Carlsberg og Mærsk. Arbejdsopgaverne spænder vidt fra personlig rådgivning, foredrag, kurser, koordinering af Magasins julekatalog og til at lave pressebilleder for fx Lis Sørensen. Og hvorfor nu fortælle alt det? Jo – for det netværk, jeg skabte dengang, har været grundfundamentet for min videre forretning som stylist. Jeg fik mit første job som stylist igennem mine forbindelser fra mine dage som dekoratør i Magasin. Jeg vidste igennem mine kontakter, før stillingen blev slået op, at de manglede en stylist på Magasins reklamebureau Adco, og jeg gik straks op og talte med dem – og fik jobbet. Igennem det job fik jeg nye kontakter til fotografer og makeup-artister, som skulle vise sig at blive meget nyttige, da jeg senere tog skridtet og startede op som selvstændig stylist. – Og sådan kunne jeg tage hver eneste af de ovenstående kunder og fortælle en lignende historie om.

105

loeven_.indd 105

19/08/08 22:22:14


Markedsføring gennem netværket I dag rådgiver jeg også mange private mennesker i at præsentere sig selv på den bedst mulige måde, og som følge af disse privatkonsultationer har jeg efterfølgende fået opbygget nye netværk, som har givet mig jobs såsom foredrag og andre arrangementer ude i den virksomhed, de arbejder for eller ejer. En anden og nyere relation, som også har betydet meget for mit firma, er uddannelsen som coach, som jeg tog hos Sofia Manning. For det første har uddannelsen gjort mig i stand til at udvide mit arbejdsområde til også at kunne tilbyde kurser i at få det optimale ud af både ens indre og ydre ressourcer, men jeg var også så heldig, at Sofia selv stod og havde brug for en stylist. Jeg stylede Sofia til diverse pressebilleder og fotos til hendes hjemmeside, og vi fik et rigtig godt samarbejde, som resulterede i, at hun igennem sit netværk har anbefalet mig og mit firma. Den anbefaling har både givet mange gode jobs og samtidig været med til at sprede kendskabet til min virksomhed ind i helt nye miljøer. Netop det at få spredt kendskabet til sin virksomhed kan være en svær og dyr udfordring, som man som selvstændig ofte står over for. Jeg søger altid alternative måder at lave PR for mit firma på. Måder der ikke kræver for store økonomiske investeringer, og som kan være en vind/vind-situation mellem to firmaer. Et eksempel på dette er mit samarbejde med sitet Østrogen.dk, hvor vi i fællesskab til Østrogens klubmedlemmer tilbyder en tre-timers styleworkshop. Østrogen afholder alle omkostninger forbundet med arrangementet, og jeg får, igennem Østrogens omfangsrige database, spredt kendskabet til min virksomhed, mens jeg til gengæld investerer min ekspertise og min tid. Tid er selvfølgelig penge, så du må sortere og vælge, hvordan du vil bruge den, men tænk alternativt. Det kan være sjovere, give bedre respons og ikke mindst goodwill at indgå samarbejde med et mere kendt firma. At jeg er blevet opmærksom på værdien i at netværke har helt konkret udmøntet sig i, at jeg har meldt mig ind i Pronetwork, som er et rent 106

loeven_.indd 106

19/08/08 22:22:14


business-netværk, der mødes hver 14. dag, og i Vi-Kvinder, som er et mere socialt baseret netværk. Jeg har erfaret, at det for mig er en nemmere, sjovere og billigere måde at skabe business på i forhold til fx telefonkanvas eller at stå på messer – hvilket jeg dog kun kan anbefale. Det er dog vigtigt at huske på, at det er fint at bruge, men det handler i lige så høj grad om at bidrage med din viden og dine forbindelser, for at netværket kan blive ved med at være et »frugtbart« sted for alle.

Tinis netværksbudskaber ◊ ◊ ◊ ◊

Plej og sæt tid af til dit netværk Hold dit netværk frugtbart ved at bidrage med viden og forbindelser Alle dine kontakter kan med tiden vise sig nyttige Lav vind/vind-aftaler med dit netværk.

107

loeven_.indd 107

19/08/08 22:22:14


loeven_.indd 108

19/08/08 22:22:14


KAP. 5 Sådan netværker man sig op ad karrierestigen! Er du parat til karrierespring? Ved du egentlig, hvor du gerne vil springe hen? Du er nu blevet klogere på din netværksstil, på din markedsværdi, har fået finpudset din gennemslagskraft, så nu er du ved at være toptunet til at tage et karrierespring. Henrik Christensen fra Jobindex demonstrerer her, hvordan man tager karrierespring gennem sit netværk, men først præsenterer han en øvelse, hvor du kan blive helt skarp på, hvor du egentlig vil hen med din karriere. I to essays vil du komme til at møde Iben Rindom, HR Direktør Skandinavisk Tobakskompagni, der har realiseret sine karrieredrømme, på trods af 5 års fravær på arbejdsmarkedet, via netværk, og Susanne Öngör, HR-direktør, Bayer Norden, der bl.a. ser sine netværk som kontinuerlig faglig udvikling.

109

loeven_.indd 109

19/08/08 22:22:14


Karrierespring via netværk Af Henrik Christensen, Vicedirektør Jobindex

Mund-til-øre Du har sikkert hørt, at langt de fleste ledige job aldrig bliver annonceret, men besættes gennem mund-til-øre metoden, dvs. via netværk. Det kan naturligvis diskuteres, hvor mange eller hvor få procent af det totale antal ledige jobs, det drejer sig om, men det er næppe relevant. Faktum er, at dit netværk kan være genvejen til ønskejobbet. Det kræver dog, at du gør en aktiv indsats! Du kan som udgangspunkt bruge dit netværk på to forskellige måder – den direkte jobsøgning og den mere researchorienterede. Uanset størrelsen på og kvaliteten af dit netværk og uanset hvilken måde du vil bruge dit netværk på, så må du ikke forvente, at du kan læne dig tilbage og vente på, at »nogen ringer« for at høre, om du vil have »jobbet«. Der er masser af forarbejde, som du skal have på plads først (herunder naturligvis opbygning af et netværk i det hele taget, men det forudsættes her, at dette er på plads).

110

loeven_.indd 110

19/08/08 22:22:14


Træd to skridt tilbage i fire step Lad os først lige spole helt tilbage og få afklaret, hvad ønskejobbet egentlig er. Dette er en meget væsentlig del af processen og er i øvrigt uafhængigt af, om du søger opslåede jobs eller går netværksvejen – ved du ikke, hvad du vil, så sker det heller ikke. Processen er også den samme, uanset om du akut står og mangler et job, eller om du bare er på udkig efter noget bedre end det nuværende.

Step 1

Måske ved du allerede med sikkerhed, hvad du vil, og så er det jo straks lettere. Hvis du derimod ikke er helt sikker på, hvad ønskejobbet er, så må du starte en rejse, der dels går ind i dig selv, dels ud i fremtiden. Start med at tænke på, hvad du har lavet tidligere. Notér de opgaver, ansvarsområder osv., som du syntes godt om, og skriv også et par ord om hvorfor. Prøv at finde fællesnævneren for de områder, som tiltrækker dig. Hvilke fremtidige jobs kan du forestille dig, hvor denne fællesnævner indgår? Det er vigtigt, at du giver dig tid til at reflektere og samtidig mærker efter i maven og stoler på dine følelser og din intuition. Jo mere du gør ud af processen, jo gladere vil du blive for dit næste job!

Step 2

Når du er afklaret med, hvad dit ønskejob er, så skal du også kunne forklare, hvorfor det forholder sig sådan. Det er ikke nok at »ville arbejde med virksomhedshandler« eller »være noget for andre mennesker«. Du må kunne redegøre for hvorfor, dvs. du skal have dine inderste motiver op til overfladen. Dette er nok den sværeste del, og du må være forberedt på, at det både tager tid og vil få følelserne til at svinge over hele registret. Nogle af dine motiver kan måske spores tilbage til tidligere oplevelser i dit liv, mennesker, du har mødt, eller bøger, du har læst, film, du har set. Vær også forberedt på, at dine motiver måske ikke er »politisk korrekte« – måske er de ikke engang stuerene. Se stort på det og vær ærlig over for dig selv; det vil gøre dig mere målrettet og dermed øge sandsynligheden for succes i din jagt på ønskejobbet. 111

loeven_.indd 111

19/08/08 22:22:14


Step 3

Nu ved du, hvad du vil og hvorfor, så næste step er at få afdækket dine kvalifikationer – hvad kan du egentlig? Her tænkes på, hvad du rent faktisk er god til, mere end på, hvad du har lært (din markedsværdi). Uanset din uddannelses art og længde, så kan du noget, som du ikke har lært via din uddannelse, ligesom der er ting fra din uddannelse, som du rent faktisk ikke har forstået! I første omgang skal du lave en liste med alle dine kvalifikationer. Listen skal være så lang som muligt, og rækkefølgen er ligegyldig. Når listen er komplet, så gå den igennem og markér de kvalifikationer, der er relevante i forhold til dit ønskejob. Er der nok? Har du de kvalifikationer, der skal til for at bestride det job, som du ønsker dig? Hvis ikke, så må du lave en liste over de kvalifikationer, du mangler, samt lave en plan for, hvordan du vil tilegne dig disse kvalifikationer.

Step 4

Til sidst skal du kortlægge dine styrker og svagheder. Undgå at gentage dine kvalifikationer som styrker; du skal have de »store briller« på og vurdere dine karaktertræk på godt og ondt. Vær opmærksom på, at mange karaktertræk kan være både styrker og svagheder – f.eks. »vedholdende« kontra »stædig«. Det afhænger af formuleringen, så vær omhyggelig med at bruge de mest præcise ord og vendinger, som du kan komme på. Når du har lavet oversigten med styrker og svagheder, så overvej nærmere, hvad du kan gøre for at udnytte dine styrker og skærme dig af mod dine svagheder. En typisk fejlreaktion er at bruge en masse ressourcer på at blive bedre til de ting, der er noteret under svagheder. Glem det! Brug dine ressourcer på at fremhæve dine styrker og blive endnu bedre til dem. Kun hvis du har håbløse svagheder, skal du bruge kræfter på at forbedre dem, ellers skal du bare kende dem og arbejde dig uden om dem.

112

loeven_.indd 112

19/08/08 22:22:15


Gentag dig selv Ovenstående fire steps er beskrevet som en seriel sekvens. I praksis vil du sandsynligvis hoppe frem og tilbage imellem dem. Klarhed over styrker og svagheder kan ændre på din indsigt i egne kvalifikationer, og når du kender dine indre motiver, vil du måske ændre dit valg af ønskejob. Det er helt OK. Spring frem og tilbage og bliv klogere på dig selv og på, hvad du vil. Du kan også med fordel diskutere dine »opdagelser« med andre. Det kan f.eks. være en god ide at få input til dine kvalifikationer fra kolleger, måske ser de nogle ting, som du ikke selv tænker over. Hvis du beder andre om input, så vær beredt på, at det måske ikke er alt, hvad du får at vide, som du vil synes om. Måske er der noget, som du selv synes, du er god til, som andre opfatter som middelmådigt. Lyt og reflekter i stedet for at reagere.

Resultatet Du burde nu have en meget klar idé om, hvad dit ønskejob er, og hvorfor; du ved, hvad du kan, og du kender dine styrker. Beskriv dette så kortfattet, som du kan, uden at meningen og skarpheden går tabt.

Endnu en detalje Du skal også lige tænke over, hvilke typer opgaver du ikke er interesseret i. Denne »fravalgs-vinkel« er naturligvis relevant for at undgå at havne i et job, hvor du ender med at arbejde med opgaver, som ikke motiverer dig. Pas dog på med at bruge for meget energi på fravalg – fokusér primært på tilvalg.

Aktiver netværket – den direkte metode Nu er du klar til at søge job via dit netværk. Hvis du vil bruge den direkte jobsøgningsmetode, så er første step naturligvis at gøre dit netværk opmærksom på, at du er på udkig efter nyt job. Hvis behovet for et nyt job 113

loeven_.indd 113

19/08/08 22:22:15


er akut, fordi du ikke har et job, så skal du overveje at sætte fuld styrke på, hvorimod du måske skal gå lidt mere afdæmpet til værks, hvis du blot vil holde »øjne og ører åbne«.

Akut behov For at opnå størst mulig effekt kan du aktivere hele dit netværk på én gang med en henvendelse om, at du søger et nyt job, og at du vil sætte stor pris på at blive gjort opmærksom på relevante muligheder. I og med at du som udgangspunkt ikke har et job, behøver du ikke være nervøs for manglende diskretion. Henvendelsen skal naturligvis være høflig og ikke-påtrængende, og du bør vedlægge din beskrivelse af ønskejobbet osv., som du allerede har lavet. Denne beskrivelse er ekstremt vigtig, idet selv de nærmeste i dit netværk ikke kender til alle dine kvalifikationer og styrker, ligesom de muligvis heller ikke har nogen anelse om, hvad dit ønskejob er … Når du aktiverer dit netværk så direkte, så har du også en pligt til at orientere om fremdrift i din jobsøgning. Det vil være helt naturligt at give en ajourføring med jævne mellemrum, gerne med information om typer af jobs, du har arbejdet på, men ikke fået, men naturligvis primært med eventuelle ændringer, der sker undervejs. Det kunne være, at du i søgeperioden afsluttede et kursusforløb, så dine kvalifikationer ændrede sig, eller at yderligere indsigt har fået dig til at ønske noget i en anden retning end udgangspunktet. Uanset hvad, så skal du gøre det kort og præcist. Husk at være høflig og ikke-påtrængende. Den rette frekvens for updates er umulig at sige – det afhænger af dit netværk, og hvor tæt du er på det. Hovedreglen er, at du ikke må virke forstyrrende. Når du får ønskejobbet – uanset om det er via netværket eller ej – så skal du selvfølgelig informere om dette. Tak ved samme lejlighed for hjælp og støtte.

114

loeven_.indd 114

19/08/08 22:22:15


»Øjne og ører« Hvis din søgning »blot« er at holde mulighederne åbne for noget bedre, så skal du overveje meget nøje, hvordan du bruger dit netværk. For det første er der spørgsmålet om diskretion. Hvem kan du bede om hjælp, uden at du samtidig eksponerer dig selv? Du skal huske, at dit netværk jo ikke er dit alene. Personer i ét netværk indgår også i andre, og det kan være vanskeligt at gennemskue, hvor den største loyalitet ligger. Med dine direkte kontakter har du sandsynligvis en god fornemmelse, men hvad hvis en af dem lader dine oplysninger gå videre i vedkommendes eget netværk? Har du så styr på, hvor de ender? Og betyder det noget? Bortset fra at du skal selektere grundigere i dit netværk, så er fremgangsmåden den samme som ved akut behov.

Research – den indirekte metode Denne metode er mere fokuseret på en endnu mere selektiv anvendelse af netværk. Når du har identificeret et felt, du gerne vil arbejde inden for, går du i gang med at finde ud af, hvem i dit netværk der kan tænkes at kunne sætte dig i forbindelse med nogen, der kunne være relevante at søge job hos. Ring op og forklar, hvad du er ude efter, og spørg, hvem de vil anbefale dig at kontakte. Når du ringer den anbefalede kontaktperson op, skal du naturligvis huske at forklare, hvor du har vedkommendes navn og telefonnummer fra, og hvorfor du ringer. Hvis det viser sig at være en »blind vej«, så vær endelig opmærksom på at spørge om, hvem vedkommende kan anbefale, at du kontakter. På denne måde kan du opbygge en hel kæde af personer, der til sidst vil føre dig til målet – dit nye job. Research-metoden er langsom og kræver meget mere personligt »salgsarbejde« fra din side. Til gengæld har den også den store fordel, at den nærmest pr. definition udvider dit eget netværk undervejs. Metoden 115

loeven_.indd 115

19/08/08 22:22:15


er især velegnet, hvis du vil ind i et helt nyt område – f.eks. en ny branche eller et nyt land.

»At netværke er en naturlig måde at nå mine drømme!« Mød iben rindom Essay af Iben Rindom, HR Direktør Skandinavisk Tobakskompagni

»For mig er det allervigtigste – for at nå mine mål – at have en vision.« Jeg har hele mit liv netværket – som alle andre mennesker – uden at det har været særlig bevidst eller at jeg har haft et navn for det – jeg har brugt mine kontakter. Basalt set, når jeg er tvunget til at reflektere over begrebet netværke, har jeg netværket, når jeg har skullet realisere mine drømme – mine visioner, store som små, og det i alle mulige sammenhænge og tidspunkter i mit liv. Jeg betragter det at netværke som en naturlig måde at nå mine drømme på. Jeg har altid brugt mit netværk og ikke mindst ladet andre bruge mit netværk. Min filosofi er, at det bare er kanon, hvis mennesker jeg kender, kan få glæde af mit netværk. Visioner er ofte brugt i sammenhæng med en virksomheds strategi og mission. Fordi det er vigtigt for medarbejderne at vide, hvorfor vi er sat i verden, og hvor vi er på vej hen – bl.a. for at få medarbejderne til at arbejde i samme retning. Dette kan overføres på os som mennesker, noget af det vigtigste her i verden er at have visioner – drømme for en fremtidig tilstand – at have en retning for vores liv. For at nå disse drømme er en af indsatserne at kunne netværke for at opnå viden, nye kontakter osv. 116

loeven_.indd 116

19/08/08 22:22:15


Netværk har bragt mig vidt omkring At netværke gør vi alle hele tiden. Vi tænker som oftest ikke over, at vi netværker, og pointen er, at vi alle kan blive bedre og mere bevidste om, hvad netværkningens potentiale kan bringe os i forbindelse med karrieren. For at illustrere mine erfaringer med netværkning, på helt almindelige områder, kommer her nogle eksempler: Jeg havde en drøm om at komme til at arbejde i udlandet efter min studentereksamen. Ved at netværke med mine jævnaldrende fik jeg kontakt til en, der havde boet i London, som kunne fortælle mig, hvordan jeg fik et job der. Da jeg kom til London for at søge job, netværkede jeg mig frem til en anden kvinde, der vidste mere om at søge job i London, og det endte med, at vi begge fik job som tjenere på et flot, gammelt, firestjernet hotel i London. Når man er tjener, netværker man helt enormt og får rigtig mange kontakter. Det betød, at jeg kom til at arbejde som tjener i både Danmark, England, Frankrig og Tyskland. Jeg fandt ud af, at det på længere sigt nok ville være sjovere at være hoteldirektør end tjener, og derved blev den næste drøm født – jeg var nødt til at tage en ordentlig videregående uddannelse – og det blev på Handelshøjskolen i København. Det var ikke mit netværk, der bestemte, om jeg kunne læse her, det var karaktererne. Min familie var ikke akademikere, så jeg skulle træde ind i ukendt land. Min drøm var stor nok til, at jeg turde begynde i ukendt farvand, og herefter var det nødvendigt at netværke i det nye miljø, for at jeg kunne gebærde mig her, lære at studere, indgå i samarbejdsrelationer, få nye venner osv. Mit første job efter studiet var i Erhvervsministeriet. Når man er ny på jobbet, og oven i købet fuldmægtig i HR-afdelingen, handler det om at få lært organisationen og medarbejderne hurtigt at kende. Jeg var den eneste i min afdeling, der gik i kantinen for at spise, og da jeg ikke kendte et øje, satte jeg mig ved en ny gruppe medarbejdere hver dag og lærte på den måde hurtigt organisationen at kende. Det var benhårdt arbejde at netværke med en ny gruppe mennesker ved frokosten hver dag. Jeg var den, der skulle tage initiativet til dialog, være åben, lyttende og imødekommende. 117

loeven_.indd 117

19/08/08 22:22:15


Karrierestigning og fald Da jeg på Handelshøjskolen havde et fag om karriereudvikling, blev vi bedt om at tegne vores karrierestige, som vi troede, den ville se ud. Min vakte særligt opmærksomhed, da det til stor undren hos underviseren og mine medstuderende viste sig, at min karrierestige først gik jævnt opad og pludselig brat ned til udgangspunkt og blev der i nogle år, før jeg igen kom i gang med min karriere. Baggrunden var, at jeg altid har drømt om at gå hjemme, når jeg havde små børn. Jeg tog da også et valg om at gå hjemme i fem år som akademiker for at passe mine to drenge, hvoraf den ene krævede ekstra meget pga. et handicap. Mange i mit netværk mente dengang, at jeg løb en stor risiko, fordi jeg forlod arbejdsmarkedet. Der skulle også mod til – men det var det hele værd – tiden gik hurtigt med at passe mine børn, bijobs, efteruddannelse, tre mødregrupper og en enkelt maraton osv.

Karrierestigning via netværk og hårdt arbejde En periode uden for arbejdsmarkedet ser ikke i alles øjne godt ud på CV’et, så her skal der virkelig arbejdes for at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Jeg havde en stor drøm om at komme tilbage til en bestemt slags stilling. Jeg måtte bruge mit eksisterende netværk og arbejde målrettet på at udbygge mit professionelle netværk. Ved at påbegynde en master i organisationsudvikling og voksenpædagogik kom jeg i kontakt med en medstuderende, der spurgte, om jeg ikke kunne tænke mig at undervise, så det startede jeg med. Jeg vidste godt, det ikke var mit drømmejob, men at det var et skridt på vejen – og en god erfaring at få med. Via en nabo kom jeg i kontakt til mit andet job som rådgiver. Her opdagede jeg, at jeg faktisk godt kunne lide at rådgive og have administrative opgaver – endnu en god erfaring. Og ved at søge målrettet og intensivt stod jeg pludselig med to drømmejob som HR-manager og var tilbage på sporet. Som det fremgår af mine historier, er det allervigtigste at have en vision, hvis man vil nå sine mål – hvordan ser drømmejobbet ud, drømmestudiet, drømmemanden – og brug så det eksisterende netværk og 118

loeven_.indd 118

19/08/08 22:22:15


opsøg nye mennesker, der bliver en del af nye netværk som en del af strategien til at nå målet. Når man netværker, synes jeg også, det er vigtigt, at man tænker over, hvad det er for mennesker, man møder undervejs – kan man lære af deres erfaringer? Hvorfor har de succes? Bliv inspireret og få nogle gode forbilleder, og vær åben over for at gøre tingene på en anden måde.

Ibens netværksbudskaber ◊ ◊ ◊ ◊ ◊ ◊

Lad dit netværk bruge dit netværk Drømme giver retning i vores liv Brug dit netværk til at realisere dine drømme Tag initiativ, vær åben, lyttende og imødekommende Lær af andres erfaringer Bliv inspireret og find nogle gode forbilleder i dit netværk.

»At netværke er at vokse« Mød susanne öngör Essay af Susanne Öngör, HR-direktør, Bayer Norden

Jeg kan ikke sætte et årstal på, hvornår netværk blev en vigtig del af mit karriereliv. For mig har det ganske enkelt været naturligt at fastholde og udvikle de gode og givende relationer fra arbejdslivet, uanset hvordan og hvor de opstod. I dag deltager jeg både i formaliserede netværksgrupper med faste møder, selvarrangerede netværk, virtuelle netværk samt benytter mig af ad hoc-netværk. Det er min erfaring, at netværk kan tilføre en utrolig 119

loeven_.indd 119

19/08/08 22:22:16


dynamik, at de kan skifte karakter med tiden – og at de kan overleve sig selv. Mit ældste formaliserede og fortsat (over)levende netværk kunne fejre 25-års jubilæum for et par år siden(!); det har naturligt nok skiftet karakter undervejs, men er fortsat fagligt baseret, om end med en større vægt på de personlige relationer end i starten, hvor vi alle var unge i karrieren. Når jeg tænker på personerne i mine netværk, kalder jeg dem »netværksvenner« for mig selv. Det siger også noget om den betydning, de har haft, og den plads, de får i mit liv, men derudover er jeg ikke faldet over noget specielt godt udtryk på dansk for begrebet. Eksisterende netværk har jeg ofte brugt til at skabe nye forbindelser, som var relevante i kortere eller længere tid, eller i forbindelse med en bestemt opgave: »Kender du nogen, som …?« – altså virker netværk ofte som ringe i vandet. Jeg har set netværk opstå ud af »ingenting«, og jeg har set velplanlagte netværk, der på papiret burde blive en kæmpesucces, sygne hen, før det kom ordentligt i gang. Karakteristisk for de gode netværk har været, at der var en lyst og et behov for at bruge hinanden. Jeg har netværksvenner, hvor relationen mere er en coaching/mentorrelation, eller andre, der bruger mig til at vurdere en forretningsidé, et koncept eller et konkret jobtilbud. For mig har netværkene betydet en effektiv genvej til ny læring/erfaring om konkrete temaer, gode leverandører, spændende jobmuligheder og meget andet. Som leder opfordrer jeg derfor også altid mine egne medarbejdere til at deltage aktivt i en eller anden form for netværksarbejde – det er en fantastisk form for videreuddannelse, selvom netværk naturligvis ikke kan dække hele behovet. Min erfaring er, at gode netværk er som gode venskaber: De skal plejes for at opnå den tillid, der gør det værdifuldt, du skal kunne give og bede om at få, og personligt synes jeg, de bedste netværk er dem, der udfordrer mig og mine antagelser, selvom det naturligvis også er rart en gang imellem at blive bekræftet. 120

loeven_.indd 120

19/08/08 22:22:16


Den største forskel på mine netværksvenner og de private venskaber er, at jeg fra tid til anden måler og vurderer, om netværket bibringer værdi; da netværksarbejde oftest er noget, der foregår i forlængelse af/i tilknytning til mit daglige arbejde, skal der også være en form for udbytte. Det skylder jeg både min virksomhed og mig selv. Hvad udbyttet skal være, er jo helt individuelt, men jeg tror på, at det er vigtigt at gøre sig det klart på samme måde, som hvis man overvejer en uddannelse eller et kursus; hvad håber jeg på, at der kommer ud af det? Derfor skal man også kunne sige pænt farvel, hvis parterne ikke længere siger hinanden noget – alternativt nedsætte aktivitetsniveauet eller reformulere formålet.

Susannes netværksbudskaber ◊ ◊ ◊ ◊

Netværk er også videreuddannelse Fasthold og dyrk de gode og givende relationer Brug dit eksisterende netværk til at skabe nye forbindelser Vurdér af og til, om dit netværk forsat bibringer værdi.

121

loeven_.indd 121

19/08/08 22:22:16


Opsummering I del 2 »Styrk dit netværkspotentiale« har du lært om vigtigheden ved at kende sig selv så godt, at du kan fastsætte din markedsværdi. Du er også blevet introduceret til en skuespillers værkstøjskasse, så du kan få mere gennemslagskraft, når du er ude og synliggøre din markedsværdi i dit netværk. Til sidst har du fået indsigt i, hvordan du kan bruge dit netværk til at tage karrierespring.

Spørgsmål til refleksion ◊ Hvad er din markedsværdi? ◊ Er der områder, du med fordel kan arbejde på for at styrke din markedsværdi? ◊ Hvilke værktøjer vil du afprøve for at styrke din gennemslagskraft? ◊ Hvad er din ønskekarriere? ◊ Hvilke handlinger skal du arbejde med for at realisere dine drømme?

loeven_.indd 122

19/08/08 22:22:16


DEL 3 Dyrk dine netvĂŚrkskompetencer

loeven_.indd 123

19/08/08 22:22:16


loeven_.indd 124

19/08/08 22:22:16


KAP. 6 Netværksessens Synes du, det er svært at være gavmild? Formår du at få folk til at have tillid til dig? Gennem hele bogen har du mødt en række mennesker, som alle har deres helt særlige netværksstil. Du er sikkert også blevet klogere på, hvilken stil du selv har, eller har fået identificeret, hvilken stil du med fordel kan stræbe hen imod. Selvom vi alle har vores helt eget netværksudtryk, kan man igennem de mange essays tydeligt spore, at der dog findes nogle helt klare netværksessenser, som alle seriøse netværkere bør tage til sig, fordi de er essentielle for kunsten at opbygge et frugtbart netværk. I dette kapitel ridses essenserne op, og du vil få en række værktøjer til at styrke disse essenser, så du kan arbejde videre med dine egne netværkskompetencer.

125

loeven_.indd 125

19/08/08 22:22:16


Essenser – de dygtige netværkeres spor Af Marina Hjørdie, ChangeAgents

Har man læst bogens essays med opmærksomhed, har man sikkert bemærket, at der på trods af de meget forskellige måder at netværke på går en rød tråd igennem alle essays. Den røde tråd er »netværksessenserne« – den tillidsopbyggende adfærd, som enhver dygtig netværker benytter sig af. Det, som en dygtig netværker formår, er at opbygge trygge relationer. I det nedenstående har jeg listet seks vigtige essenser, som vil hjælpe med at opbygge tillidsfyldte relationer. De seks essenser er mit bud på universelle netværkskompetencer, da jeg gennem årelangt researcharbejde har observeret, at brugen af disse kompetencer er nøglerne til en netværkers succes. Jeg kalder kompetencerne universelle, fordi de med fordel kan anvendes, ligegyldigt om du opbygger personlige uformelle netværk, formelle organiserede netværk eller arbejder med strategisk netværksopbygning. Denne adfærd giver simpelthen bonus på alle planer.

Netværksessenser ◊ Gavmildhed – så, før du høster ◊ Empati – den ægte interesse for andre 126

loeven_.indd 126

19/08/08 22:22:16


◊ ◊ ◊ ◊

Omsorg – empati i handling Respekt – den gode opførsel og den rummelige adfærd Autenticitet – at turde være den, man er Engagement – prioriter dit netværk

Gavmildhed – så, før du høster Når man plejer sit netværk og dyrker de gode relationer, så er det vigtigste værktøj ganske enkelt gavmildhed. Man bidrager i sit netværk, når man deler ud af viden, erfaringer, kontakter, opgaver og ansvar. Man bidrager, når man reagerer på andres forespørgsel om hjælp, og når man gør tjenester for hinanden. Gavmildhed er et enkelt værktøj, men enkelt er ikke nødvendigvis let. For mange er det en af de største barrierer for godt netværksarbejde. Det kan føles svært og måske endda naturstridigt, fordi vi er opvokset i et samfund, hvor vi fra barnsben har lært, at når jeg giver dig noget af mit, så er der mindre til mig. Samtidig kommer vi fra en begrebsverden, hvor man identificerer sig med sin viden og position. Det er det, der giver status og magt, og hvis man har arbejdet hårdt for at opnå denne status og magt, hvorfor skulle man så give det fra sig? Den eneste måde at få skubbet til det verdenssyn er ved at efterprøve det udsagn, vi har hørt gentaget i flere essays: »Det, du giver, får du altid igen.« Altså, jeg udfordrer dig! Prøv at være gavmild, og se hvad der sker. Jeg har ofte oplevet, at folk siger til mig: »men jeg kan da ikke bare vælge at være gavmild, det er ikke min natur« – eller »man kan da ikke være gavmild, når man er på arbejde, så bliver jeg bare udnyttet, der er heller ikke nogen andre, der er gavmilde uden en bagtanke.« osv. … Men tænk nærmere over det: Vi er alle et produkt af vores kulturelle og faglige overbevisninger, som egentlig bare er tanker. Vi har tænkt rigtig mange gange, tanker, som vi enten har fået foræret af vores omgivelser, eller selv har erfaret os frem til. Men hvem siger, at de er de eneste brugbare tanker? Det er værd at efterprøve! 127

loeven_.indd 127

19/08/08 22:22:16


Netværksøkologi

Dybest set er den måde, man vælger at netværke på, et spørgsmål om, hvilket »mindset« man vælger at have. Vi kommer fra et udpræget handelssamfund, og købmandstanken over for særligt forretningsmæssige kontakter er meget udbredt – jeg hjælper dig med noget, og så skylder du mig. Byttehandler er der ikke noget galt med, så længe man er enige om det. Når vi taler netværksøkologi, opererer man ikke med byttehandler på samme måde, simpelthen fordi der ikke er nogen mening i at holde regnskab med, hvem der skylder hvad. Vi sår i vores netværk ved hjælp af vores gavmildhed, men vi kan aldrig vide, hvilke frø som udvikler sig. Man vil spilde sin dyrebare tid, hvis man bruger ressourcer på at holde regnskab med hvert eneste lille, indskrumpede gulerodsfrø, der aldrig rigtig bliver til noget, og måske lægger man sin ildhu det forkerte sted, så man helt overser den overdådige blomstereng og det svulmende frugttræ, der nød godt af ens gavmildhed. Høsten i netværket kan man sjældent ræsonnere sig frem til, og det er heller ikke pointen i netværksarbejde. Pointen er, at du får din indsats igen og mere til!

En gave er en gave!

Bruger man gavmildheden som værktøj, skal man være opmærksom på, at personer, som man giver noget uopfordret til, ikke har bedt om at være i gæld, lige meget hvor meget de påskønner gaven. Der er, som sagt, ikke noget rigtigt eller forkert i gavmildheds- eller gengældsprincipperne. Det vigtige er, at man selv er bevidst om, hvad man gør, og klart kommunikerer ud, om det er en gave eller en byttehandel. Ellers kan det nemlig ske, at man uden at vide det kommer til at bruge gavmildheden som en slags følelsesmæssig klemme, en form for manipulation, som sætter andre folk i følelsen af at stå i gæld eller føle sig underlegne. Gaver gives uden forventning om at få noget igen, ellers er det ikke en gave! 128

loeven_.indd 128

19/08/08 22:22:16


Gavmildhedsbalancen

Gavmildhed har to sider – give og modtage. Det er ikke nok at give, man skal også kunne modtage og bede om hjælp. Man skal beherske begge sider for at blive en god netværker. Dit netværk kan ikke vise deres velvilje over for dig eller hjælpe dig, hvis du ikke er i stand til at modtage på en fornuftig måde.

Refleksion

Spørg dig selv, om du kan finde ud af at modtage en kompliment, et råd, en gave, en forbindelse osv., uden at du føler, at du står i gæld. Når man netværker, skal der altid være en balance mellem »give« og »modtage«, og det interessante ved denne balance er, at den ikke skal være 50/50, men at der skal være en overvægt på »give«, så balancen nærmere er 60/40. Hvis man netværker efter dette princip, så opererer man efter »Pay it forward«-princippet, det vil sige, at man altid sår ud i fremtiden i sit netværk. På den måde sikrer man sig også, at man aldrig trækker for store veksler på sit netværk. Øvelse: Gavmildhed i praksis Øv dig på gavmildhed. Start med små ting som f.eks.: ◊ ◊ ◊ ◊ ◊ ◊

Del ud af erfaringer Del ud af tanker og refleksioner Giv ærlig og konstruktiv feedback Anbefal en bog Giv din ærlige mening Vis din påskønnelse ved at give (ægte) komplimenter.

129

loeven_.indd 129

19/08/08 22:22:17


Empati – den ægte interesse i andre Empati er evnen til at genkende og forstå andres følelser. Det beskrives ofte som evnen til at sætte sig i andres sted. For at kunne det skal man for det første være interesseret i andre og for det andet aktivt spørge ind og lytte til personen og virkelig høre og fornemme, hvad der kommunikeres. Den gode netværker er en aktiv og empatisk lytter, som er åben, nysgerrig og imødekommende over for den anden person. Hvis man vil lære at lytte aktivt, kan man begynde med at flytte sit fokus fra sig selv over på samtalepartneren. Prøv det udgangspunkt, at din egen dagsorden, og hvad der foregår omkring dig, ikke har nogen betydning, når du lytter til et andet menneskes fortællinger. Empati kan godt være en bevidst handling; man kan vælge at være nærværende og til stede. Selvfølgelig er det nemmere, hvis man er sammen med en dygtigt kommunikerende person, som man virkelig finder interessant. Men prøv denne tanke, at hvis du nu arbejder som den dygtige detektiv, så kan du ved at stille de gode spørgsmål afdække de mest fantastiske historier og spændende potentialer. Min erfaring er, at man kan blive så overrasket over, hvor man finder »guldet«, tingene har en tendens til at blive mere interessante, når vi fejer overfladen og fordommene væk og dykker dybere ned.

Dyrk din indre detektiv

Indlevelsesevnen og den gode samtale kan styrkes ved hjælp af spørgeteknikker. De gode spørgsmål kan få folk til at åbne sig og skabe mange interessante samtaler. At beherske spørgeteknik er et værktøj, som er værdifuldt i mange sammenhænge.

130

loeven_.indd 130

19/08/08 22:22:17


Øvelse – Spørg ind og lyt Som netværker kan man arbejde med informationssøgende spørgsmål, nysgerrigt undersøgende spørgsmål og kraftfulde spørgsmål. Det er væsentligt, at man stiller åbne spørgsmål, der ikke kan besvares med blot et ja eller nej. Eksempler på spørgsmål Informationssøgende spørgsmål ◊ Hvad har du lavet i dag? ◊ Hvem arbejder du sammen med? ◊ Hvad er din baggrund? Nysgerrigt undersøgende spørgsmål ◊ Hvad ønsker du at finde ud af, som du ikke allerede ved? ◊ Hvad vil det give dig at arbejde alene med opgaven? ◊ Hvordan kan du? ◊ Hvordan ved du? ◊ Hvilke forskellige …? Kraftfulde spørgsmål ◊ Hvad ønsker du? ◊ Hvordan vil det være at få det, du ønsker? ◊ Hvad er det, der gør det svært? ◊ Hvad har du lært gennem det? ◊ Hvad drømmer du om …?

Omsorg – når man handler på sin empati Ægte omsorg er at bruge sin empati og tage sin interesse for andre mennesker og føre den ud i handling. Man rækker hinanden en hjælpende hånd og skubber hinanden frem. Den omsorgsfulde handling starter med, at man tænker gennem filteret »hvordan kan jeg hjælpe dig«, og at man 131

loeven_.indd 131

19/08/08 22:22:17


derefter handler på det og gør det! Arbejder man mere avanceret ud fra »pay it forward«-principperne, så tænker man: Hvordan kan jeg hjælpe dig med noget, som du ikke kan gøre for dig selv? Man kan sige, at den forretningsmæssige omsorg er det fineste aspekt af service, den lille forskel, som får personen til at føle sig helt speciel, dét som gør, at der opbygges en god relation.

Omsorg i handling er f.eks.

◊ at koble folk sammen, som kan have gavn af hinanden ◊ at sende breve og e-mails med info, som kan være relevant for vedkommende ◊ at gøre opmærksom på, at man kan hjælpe ◊ at svare på mails og opringninger hurtigst muligt ◊ at melde ud til rette vedkommende, hvis du tager beslutninger eller kender til beslutninger, som kan påvirke dem ◊ at hjælpe og skubbe andre frem, når man har mulighed for det ◊ at få afleveret velfortjent ros og at videregive ros og anerkendelse, hvis du hører den fra tredjepersoner.

132

loeven_.indd 132

19/08/08 22:22:17


Øvelse Omsorgsfuld handling Mange mennesker får ofte en tanke om noget omsorgsfuldt, noget de kunne tænke sig at gøre eller sige, men får aldrig omsat det til handling. Måske er man bange for at gøre andre forlegne, eller at folk vil synes, at man er for meget, eller at man blander sig. Har du prøvet? Næste gang du får en hjælpsom tanke, så fang den og bestræb dig på at føre den ud i handling. Jo flere gange du gør det, jo mere fortrolig vil du blive med følelsen, og du giver dig selv en mulighed for at erfare (lære), at langt de fleste mennesker bliver overordentlig glade for denne gestus, og at den giver utrolig meget igen. Hvis det lykkes dig at gøre dette til en refleks, kan du næsten ikke undgå at blive en supernetværker.

Refleksion

Husk, at omsorgsfuld handling er en gave, ikke en byttehandel; hvis du føler, at du vil have noget igen, må du prøve at tænke over dine motiver for at udføre denne handling. Hvilken følelse får du, når du skal give noget betingelsesfrit?

Respekt – den gode opførsel og den rummelige adfærd En dygtig netværker behandler alle mennesker med respekt. Man er høflig, opmærksom, interesseret og lyttende. Man er ydmyg over for andre og giver plads til andres forskelligheder, og ikke mindst er man bevidst om, at man aldrig ved, hvor de bedste kontakter dukker op henne. Dit netværk vil blive stærkere, jo mere du giver plads til andre menneskers forskelligheder. Hvis du kan lade være med at dømme andre 133

loeven_.indd 133

19/08/08 22:22:17


og i stedet forsøger at lære af, at du har adgang til andres perspektiver, så vil du kunne glæde dig over mangfoldigheden i dit netværk og få det allerstørste udbytte.

Er dit indre klassificeringssystem på automatpilot?

Når man bevidst prøver at iagttage sit sinds trang til at putte alting ned i kasser, vurdere, klassificere, analysere og stemple som rigtigt eller forkert, bliver det chokerende indlysende, hvor travlt vores indre klassificeringssystem altid har. Sindets klassificeringssystem kan være meget gavnligt, når det benyttes til at bedømme giftige planter, farlige dyr, truende situationer o.lign. Desuden lever vi i en meget kompleks verden, hvor sindet er nødt til at gruppere de uendelige mængder informationer og sanseindtryk, som man konstant bombarderes med. Men hvis dit sind, som de flestes, også har en tendens til at sætte alle klassificeringerne i kasser med rigtigt og forkert, godt og dårligt, så kan du roligt regne med, at dit sind har taget sig nogle friheder; det er gået på automatpilot og har overtaget nogle beføjelser, som dybest set burde være bevidste vurderinger. Når vi lærer at lade være med at dømme og fordomsfrit prøver at åbne os op over for det fremmede og uvante, giver vi os selv den gave, at vi får adgang til en fantastisk mangfoldighed af spændende netværkskontakter. Vi giver nemlig os selv mulighed for at lære de mennesker at kende, som vi ikke anede, at vi burde kende! Hermed giver vi os selv adgang til innovationsfeltet – der, hvor mennesker udvikler sig og udvider sig, fordi de har bevæget sig ud over deres komfortzone. Dette er feltet, hvor magien opstår, hvor synkroniciteterne blomstrer, og man får inspirationen foræret. »At iagttage uden vurdering er topmålet af menneskelig intelligens.« – J. Krishnamurti, indisk filosof

134

loeven_.indd 134

19/08/08 22:22:17


Øvelse For at arbejde med respekt kan man f.eks.: ◊ ◊ ◊ ◊

Tale pænt og høfligt til alle mennesker, uanset status Se andres forskelligheder som muligheder for at lære noget nyt Være bevidst om, at der er mange måder at nå et mål på Arbejde med den mulighed, der hedder at være enige om at være uenige Slippe sit behov for altid at styre og altid få sin vilje ◊ Lade være med at dømme ◊ Tilbyde at hjælpe, såfremt man har noget, man gerne vil lære andre, i stedet for at kritisere.

Autenticitet – at turde være den, man er Man oplever en autentisk person som en person med høj integritet, hvor der er overensstemmelse mellem det, som han eller hun siger, og det, som han eller hun gør. Autenticitet handler altså om at være den, man er – og turde udtrykke det. Jo mere autentisk du er, jo større tillid vil andre mennesker have til dig, og tilliden er det, som man bygger sine netværksrelationer på. Man er selvfølgelig nødt til at have en vis personlig indsigt for have autenticitet. Du er nødt til at være bevidst om dine styrker og begrænsninger, dine værdier og præferencer.

Refleksion

Er du bevidst om de vigtigste værdier i dit liv? Afspejler dette sig i din dagligdag? Tager du hensyn til din personlighed, når du netværker?

135

loeven_.indd 135

19/08/08 22:22:17


En person med stor autenticitet vil sige tingene ligeud, holde fast i sine værdier og være tro mod sin egen natur. Det er ikke altid den letteste vej at tage, da man indimellem vil komme i konflikt. Høj integritet går dog hånd i hånd med respekt og rummelighed over for andre mennesker. Det tager ofte brodden af mange konflikter, at man også lader andre beholde deres integritet, og at man ikke ser sig nødsaget til at ændre dem. De hurtigste måder til at miste sin autenticitet er bagtaleri, kammerateri, magtmisbrug og konfliktskyhed. Hvis man ofte finder det meget svært at leve op til det, man har lovet, eller gøre det, man siger, så er der noget, der tyder på, at man ikke er helt ærlig eller realistisk over for sig selv med hensyn til, hvad man egentlig kan håndtere. Det kan derfor være bedre at skrue ned for forventningerne til sig selv frem for at prøve at pace sig selv frem til at leve op til noget, der ikke er realistisk. Man må også vurdere, hvorvidt presset til de høje krav kommer fra én selv eller udefra, for så handler det nærmere om at lære at sige fra og få tilpasset sit virke, så det er i overensstemmelse med virkeligheden.

136

loeven_.indd 136

19/08/08 22:22:17


Øvelse Udtryk dig selv Finder du det ubehageligt eller ligefrem farligt at skulle udtrykke og stå ved dine meninger, så må du starte i det små med ufarlige ting, der kan gøre dig tryg ved følelsen af at stå inde for dig selv. Du behøver altså ikke at fare ud på barrikaderne, men kan f.eks. starte med at vedkende dig ting, du godt kan lide, men som måske ikke er så politisk korrekte eller smarte, f.eks. kødpølse, et kikset TV-program, plat humor, Barbara Cartland, kameluldssutsko, citronmånekage, tyk sovs etc. Mærk efter i dig selv og sig højt til dig selv: »Det er mig, og det her synes jeg er dejligt.« Prøv at reflektere over, hvad det er for nogle ting, du føler, du har svært ved at udtrykke. Kan du finde et mønster? Refleksion ◊ er du utilpas ved at stå alene med din mening? ◊ er du bange for at føle dig udenfor? ◊ er du utilpas ved at kunne havne i en konflikt? ◊ er du bange for at være anderledes? Når det føles trygt at stå inde for dine egne særheder, kan du prøve at tage mod til at udtrykke noget stærkere, f.eks. på din arbejdsplads, i børnenes institution etc. Prøv at sige din mening om noget, som du aldrig har taget dig mod til at sige før. Det kan give rigtig meget energi at give udtryk for det, man mener – og stå ved det. Øvelsen er lånt fra »Netværkskogebogen«.

Engagement – prioriter dit netværk Det er vigtigt at prioritere, at pleje og udbygge sit netværk løbende, hvis man vil have et stærkt netværk. Jo større engagement i netværket, jo bedre netværk. Et stort engagement kan man kun sikre sig ved at være meget selektiv med hensyn til, hvad man involverer sig i og med hvem. 137

loeven_.indd 137

19/08/08 22:22:17


Netværk er frivilligt, og det er lysten, som skal drive dig – hvis du tvinger dig selv, virker det ikke. Find en måde at netværke på, som er givende for dig, og lad interesse og kemi være vejvisere. Hvis du ikke kan finde en motivation til at netværke, så lad være – måske befinder du dig det forkerte sted? Man kan selvfølgelig udfordre sig til at finde en motivation; tænk f.eks. over, om du kan lære noget, opnå øvelse, blive del af et interessefællesskab, hjælpe andre, støtte en god sag osv. Selvom man har fundet sit engagement, så er det menneskelige overskud og tid lige så vigtigt. At bruge tid på netværk skal ses som en investering og en mulighed for personlig udvikling og faglig uddannelse. Man skal ikke regne med at få noget med hjem hver gang. Netværk er kontinuerligt arbejde. Man kan ikke investere en måned eller to på at opbygge et netværk og så tro, det er færdigt arbejde. Den nødvendige tid, som det kræver at engagere sig i et netværk, kan være svær at finde. Mange har stor sympati for netværksideen, men evner ikke at føre det ud i livet; familielivet, karrieren, fritiden og andre væsentlige ting vejer tungere i det komplicerede »hverdagsregnskab«. Derfor kan evnen til at organisere sin tid og sortere de uvæsentlige ting fra gøre en stor forskel på, om du er supernetværker eller ej. De små tiltag, som bliver en del af hverdagen, vil ofte være langt mere kraftfulde, end man forestiller sig. Det vigtigste er, at man gør noget! – ellers kan man let falde i fælden, der hedder: »Nå ja, jeg står jo ikke lige og skal bruge mit netværk nu, så jeg udsætter lige mine netværksaktiviteter til næste gang … og næste gang…«; – grunden til, at denne fælde er farlig, er, at netværksarbejdet ikke synes særlig akut; hvis ikke man passer på, så kan man altid finde noget arbejde og andre pligter, som er mere presserende, og så er det meget fristende at udsætte netværksarbejdet. Problemet opstår først i det øjeblik, at du akut har brug for dit netværk til at løse et problem … hvad gør du så?

138

loeven_.indd 138

19/08/08 22:22:17


Dit netværk skal plejes, når du ikke har brug for det, så du kan trække på det, når du har brug for det! Refleksion ◊ Passer dine nuværende netværk til dig? ◊ Fokuserer du din energi på de rette kontakter? ◊ Får du energi, og føler du, at dit netværk styrker dig? ◊ Sætter du jævnligt tid af i din kalender til netværkstid? Forslag til konkret netværksarbejde ◊ Brug min. en time om måneden af din arbejdstid på dit netværk ◊ Sæt dig af og til ved et nyt bord i kantinen ◊ Lav en frokostaftale med en netværkskontakt, du ikke har set længe ◊ Få nu sendt den mail, som har plaget din dårlige samvittighed i et halvt år … jo længere du udsætter den, jo længere tid tager det at skrive mailen, fordi du får alt for meget at berette ◊ Send evt. gruppebreve ud til dine netværkskontakter, så du kan holde dem opdateret på, hvad du arbejder med, hvilken vej du går, og hvilke mål du stræber mod (husk altid bcc på gruppebreve).

Netværksessenser og arketyperne De seks essenser er alle vigtige, hvis du vil arbejde med dine netværkskompetencer. Hvis vi et øjeblik vender blikket tilbage til de seks netværkstyper, har disse så nogen indflydelse på, hvordan man vil bruge essenserne? Lige meget hvilken netværkstype du har fundet frem til, at du er, vil du få stor gavn af at arbejde med essenserne. Hvis man skal kunne sige noget om typernes måde at arbejde med essenserne på, så vil man kunne sige, at:

139

loeven_.indd 139

19/08/08 22:22:17


◊ Den dygtige Høg vil bruge alle netværksessenserne på dem, som kan hjælpe den frem til målet. ◊ Den dygtige Sommerfugl vil derimod bruge alle netværksessenserne på dem, som den har kemi og værdifællesskab med. ◊ Den dygtige Muldvarp vil bruge netværksessenserne på dem, som den har respekt for. ◊ Den dygtige Høne bruger alle netværksessenserne på dem, som har brug for det. ◊ Løven er den arketype, som har den største rummelighed over for andre, og den bruger netværksessenserne på alle – derfor har Løven også et meget større netværk end de andre temperamenter. Det skal understreges, at den ægte Løve er meget sjælden. Vi vil langt oftere se Løve/Høg, Løve/ Sommerfugl, Løve/Muldvarp og Løve/Høne i et netværk. Endelig er der Krokodillen, som adskiller sig fra alle andre netværkere ved kun at bruge én netværks­ essens. De prioriterer nemlig netværk meget højt, derfor er det muligt for dem at skabe umiddelbare resultater. Indtil deres metoder er opdaget, så skal der opbygges nyt netværk.

Lær af løven Uanset netværkstype og temperament, så kan man gøre klogt i at tage ved lære af Løvens særlige netværkskompetencer mht. rummelighed ved at udfordre sig selv til at bruge netværksessenserne på alle, så vidt som man overhovedet orker det. Der sker ikke noget ved, at man strækker sig lidt ud over komfortzonen – måske kun lidt magi! 140

loeven_.indd 140

19/08/08 22:22:19


At bygge netværk på rejsen gennem livet – med lyst og intuition Mød tina post aagaard Essay af Tina Post Aagaard, direktør i Markana A/S, ph.d.-stud.

»At rejse er at leve« skrev H.C. Andersen i 1855. Det er søndag eftermiddag i starten af november, og jeg har taget den bærbare med udenfor på terrassen, stadig iført fleece og vandrestøvler, og tænker uvilkårligt: »Det kan godt være, at han har ret, ham Andersen, men at »netværke« er bestemt også livfuldt!« Jeg er netop vendt tilbage efter fire timers »networking« i vores nystartede kulturklub for kvinder i nærmiljøet »3070 Snekkersten – plus nærmeste opland«. Et netværk, som tæller 15-20 kvinder i alderen 30-45: Sygeplejersken, kommunikationseksperten, produceren, lægen, forskeren, læreren, HR-konsulenten, forfatteren, juristen osv. osv.

Skoven som ramme for netværk Formålet med dette netværk er at mødes om kulturarrangementer i lokalområdet. De fleste er tilflyttere fra København, og før vi fik børn og flyttede »på landet«, benyttede vi flittigt hovedstadens tilbud. Men når hverdagen går med at pendle frem og tilbage, kan det være befriende at finde netværk og fritidsaktiviteter inden for en kortere radius og samtidig hjælpe hinanden med at fasteholde »tiden til os selv«. Vi har defineret kultur meget bredt som alt fra biografture, museumsbesøg og koncerter til idræt, foredrag eller sauna og spa, så det handler i virkeligheden mere om at opbygge et socialt netværk i lokalmiljøet og skabe lidt tid til os selv end om være »rigtig kulturelle«. 141

loeven_.indd 141

19/08/08 22:22:20


Første »netværksaktivitet« var en tur i skoven med en naturvejleder en regnvejrssøndag i november. Vandrestøvlerne blev luftet og batterierne opladet, mens vi lærte om, hvordan et egerns »politiske observans« kan afsløres på dens kogleskrog (dvs. om den havde valgt at lægge koglen under venstre eller højre forben, mens den gnavede). Og vi gav os hen til eventyr om kurophold for myredronninger, hvor hoffet serverer smoothies for hende lavet af urin fra bladlus samt helkropsmassage, mens de med deres små tunger slikkede hende ren efter måltidet. Men mens Danmarks mindste fugl kvidrede i trætoppene, og en lille flok rådyr løb sky gennem skoven, fik vi også drøftet besparelser på børnog ungeområdet, udfordringer ved bestyrelsesarbejdet, det kommende folketingsvalg, kvinder og karriere samt hvorvidt næste biografoplevelse skulle være med eller uden Mads Mikkelsen. Visitkortene havde ikke fået deres plads i udstyret fra North Face eller Fjäll Räven, men alligevel blev der udvekslet mailadresser og mobilnumre og drøftet muligheder for kommende samarbejde og opgaver mellem de organisationer, vi hver især repræsenterer. Arbejdstid og fritid bliver integreret. Socialt samvær, venskaber og professionelle netværk smelter sammen. Nogle gange næsten uden at vi lægger mærke til det. Og jeg føler mig beriget. Beriget over, at så levende en natur udfolder sig lige uden for min dør. Beriget over, at så spændende kvinder og så mange muligheder befinder sig inden for min rækkevidde.

At netværke som målrettet strategi? Som studerende på Handelshøjskolen i slutningen af 90’erne mødte jeg en succesrig advokat, som fortalte, hvordan han bevidst skabte og brugte netværk som en del af sin karriereplanlægning.

142

loeven_.indd 142

19/08/08 22:22:20


Jeg havde på daværende tidspunkt ikke rigtig hørt om begrebet »at netværke« og husker, hvordan jeg tænkte, at det simpelthen var for udspekuleret! Sad han virkelig der og sorterede sine bekendtskaber i forhold til, hvad han potentielt kunne få ud af dem? Og valgte han nu at invitere Søren til den næste fest i penthouselejligheden på Frederiksberg, fordi han vidste, at Søren arbejdede i IT-branchen og tilhørte en meget attraktiv målgruppe for advokatkontoret? Jeg var på daværende tidspunkt fyldt godt op af teorier om udbytte, profitmaksimering og return on investment fra Handelshøjskolen. Tænkte, om vi da ikke i det mindste i vores fritid skulle have lov til bare at være mennesker, som kunne regne med, at blev vi inviteret til et socialt arrangement, så var det, fordi kemien var til stede, og vi interesserede os for hinanden som mennesker. Uden bagtanke – uden skjulte dagsordener. Læser man forskellige beskrivelser af netværk på Internettet, fremgår det, at formålet med netværk klart kan være resultatorienteret og samtidig kan skabe gode resultater: »Mere end 60 % af alle job besættes via netværket.« »Networking åbner døren til karriere, nye jobmuligheder, gode scorer i personaleevalueringen og personlig succes.« – Og selvfølgelig kan netværk være både kalkuleret, målrettet og tilrettelagt: »I forbindelse med jobsøgning og karriereudvikling er det vigtigt, at du målrettet planlægger og sætter kræfter af til at etablere og udbygge dit personlige, professionelle netværk.« »Hvilke personer du vælger skal indgå i dit netværk, afhænger af, hvad dit karrieremæssige mål er. Du bør derfor sammensætte dit professionelle netværk med omhu.« (Kilder: tilfældige udpluk om at netværke på nettet)

143

loeven_.indd 143

19/08/08 22:22:20


I dag kan jeg også sagtens se værdien af de mere målrettede netværksaktiviteter, de formelle netværksgrupper og arrangementer og har deltaget i flere af disse. Men det er ikke på den måde, jeg er mest aktiv.

At netværke som livsstil Jeg har aldrig brugt tid på min egen karriereplanlægning og er ikke særlig systematisk hverken privat eller arbejdsmæssigt. Min karriere er styret af lyst og intuition, og at netværke er mere en livsstil, som jeg praktiserer uformelt og konstant og styret af interesse og nysgerrighed samt troen på, at giver man noget godt ud, kommer der nok også noget godt tilbage. Jeg er så heldig at være del af en organisationskultur i AS3, hvor dørene altid er åbne over for nye muligheder, nye relationer og nye idéer. Selv når disse muligheder ikke ligger lige for. Jeg har gennem seks-syv år oplevet en chef og nu bestyrelsesformand holde møder med skuespillere, håndboldspillere, »kolleger« i branchen, politikere, pensionister, musikere, venner og venners venner, uden at formålet nødvendigvis har været krystalklart. Han er en af de mest professionelle forretningsmænd, jeg har mødt, og en virkelig dygtig strateg, så selvfølgelig sidder han ikke bare og ødsler sin tid væk med hvem som helst. Men alligevel er jeg ikke et sekund i tvivl om, at de færreste af disse møder har været styret af målrettede agendaer og strenge udvælgelseskriterier, men derimod har været baseret på et åbent og nysgerrigt sind samt troen på værdien af samarbejde, synergi og gensidighed. – Og måske det i sidste ende er den måde, vi opnår det største udbytte af vores netværk – fagligt såvel som privat.

Netværk, der beriger Ved at tage udgangspunkt i netværk, der beriger os menneskeligt, og ved at lade os styre af interessen for hinanden opnår vi måske i sidste ende den største gevinst. 144

loeven_.indd 144

19/08/08 22:22:20


Jeg har lagt mærke til, at jeg igennem årene i AS3 har taget virksomhedskulturen til mig og ubevidst har gjort netværk til en livsstil. Ikke som en del af en bevidst karriere- eller forretningsplan, men som en måde at agere på i hverdagen. Og altid er det med et væsentligt pejlemærke for øje: Har jeg lyst til at mødes med denne person? Virker personen interessant, og har jeg lyst til at møde vedkommende, så er jeg efterhånden helt sikker på, at der før eller siden opstår en eller anden situation, hvor vi kan få gavn af hinanden. Og udbyttet af netværket har været alsidigt i tidens løb. Det er via netværket, at jeg har fundet vejledere og faglig sparring i forbindelse med mit ph.d.-projekt, fået skabt relationer til mange af Markanas kunder, fået opbygget samarbejdsrelationer, fundet leverandører og fået nye medarbejdere. Privat er det via netværket, at jeg har valgt institutioner, fundet håndværkere eller fundet hjælp, når livet har været svært, og venner eller familie har haft brug for rådgivning eller professionel bistand. Selv i dag efter en tur i skoven på en ganske almindelig regnvejrsdag i november, hvor formålet med at mødes var et helt andet, er én kvinde gået derfra med mit telefonnummer i ønsket om, at Markana kunne bidrage med individuel stress-coaching til en i hendes netværk, mens jeg selv er taget hjem med overvejelser om at bruge en af de andre i forbindelse med Markanas kommende brandingproces, og en anden overvejer jeg at introducere til et søsterselskab i koncernen samt en samarbejdspartner i forbindelse med projekter om kvinder i lederstillinger. Ingen ved, hvad der kommer til at ske mellem os efter næste arrangement i »kulturnetværket«, hvor vi mødes til »Babel« i biografen i december og til brunch i januar. Men jeg ved, at jeg har lyst til at mødes med disse kvinder igen og glæder mig over, at jeg i dag fik udvidet mit netværk og blev beriget med en række nye mennesker og nye indsigter. Livet er en rejse, og ingen ved rigtig, hvor den fører hen. Men undervejs bliver vi givet muligheden for at skabe et netværk af mennesker, som vi møder på vores vej. Og griber vi denne mulighed for at lære disse 145

loeven_.indd 145

19/08/08 22:22:20


mennesker bedre at kende, kan vi hver især risikere at komme til at bidrage positivt til hinandens rejse. Det er for mig livfuldt, og så bliver det at rejse virkelig at leve.

Tinas netværksbudskaber ◊ ◊ ◊ ◊ ◊ ◊ ◊

loeven_.indd 146

Giver man noget godt ud, kommer der også noget godt tilbage Vær nysgerrig og givende Netværk med lyst og intuition Tag udgangspunkt i netværk, der beriger dig Grib mulighederne Lad dig styre af interessen Bidrag positivt til hinandens rejse gennem livet.

19/08/08 22:22:21


KAP. 7 Hold styr på kontakterne Kan du huske alle dine kontakter og deres kontakter? Du er nu helt klar til at udbygge dit netværk, og med de gode råd og værktøjer, du har fået med i bagagen, vil du helt sikkert komme til at få mange fremtidige netværkskontakter at holde styr på. I dette kapitel ser vi nærmere på elektroniske hjælpemidler til at holde styr på kontakterne. Her er en masse gode råd og tips til, hvordan du ganske simpelt bedre kan overskue dine netværkskontakter, med ganske simple elektroniske værktøjer, som du allerede har lige ved hånden.

147

loeven_.indd 147

19/08/08 22:22:21


Værktøjer – det elektroniske netværk Af Thomas Christensen, Network for Life ApS

Vi kan vist ikke længere komme udenom, at vi lever i en IT-verden. Dette gælder i sagens natur også, når det kommer til netværk! Man kan få endnu mere ud af sine netværk, hvis man benytter nogle rimelig simple IT-hjælpemidler. En vigtig ting at huske på, inden man bare hovedløst bygger sit elektroniske netværk, er, at det ingen værdi har, hvis man ikke har en rigtig relation til personerne i netværket! Det er nemt at blive grebet af de tekniske muligheder, og pludselig har man et hult netværk fyldt med personer, som man egentlig ikke har en relation til og ikke påtænker at kontakte igen.

Et glimrende supplement Jeg vil kalde en digitalisering af et netværk for et glimrende supplement til det fysiske netværk og en måde, hvorpå man kan overskue langt større netværk, end hvis man ikke benyttede IT. Et punkt, som ligger mig meget på sinde, er struktur, og der er ikke noget, der er bedre til at holde struktur på ting end IT-værktøjer. Med lidt disciplin og struktur kan man få meget mere ud af sine netværkskontakter. 148

loeven_.indd 148

19/08/08 22:22:21


Det handler ikke om at sætte folk i kasser, men blot om at gøre det nemt at finde relevante informationer.

Skal prioriteres, ellers duer det ikke! Netværk skal være en kontinuerlig prioritet, ellers får man intet ud af at opbygge og pleje det. Dette gælder i særdeleshed også, når det kommer til det elektroniske netværk. De to IT-værktøjer, jeg har sat fokus på i dette kapitel, Outlook Contacts og Linked-in, har kun værdi, når de bliver brugt og opdateret ofte. Jeg kan derfor kun understrege, hvor vigtigt det er at gøre disse til en naturlig del af din hverdag og dermed til en prioritet, ellers skal man slet ikke begynde at bruge dem. Begge værktøjer har den fordel, at de allerede er tilgængelige for os alle, og at de er gratis. Så der er ikke nogen undskyldning for ikke at gå i gang.

Outlook – contacts De fleste af os bruger i dag Outlook som vores e-mail-klient. Outlook kan som de andre programmer i Office-pakken også meget mere, end det lige umiddelbart ser ud til. Hvis vi skal holde styr på vores kontakter, er Outlook en ganske tilstrækkelig løsning for langt de fleste af os. Den mest basale funktion er at oprette dem, man kender, under kontaktpersoner med alle deres kontaktdata, dvs. navn, stilling, firma, adresse, e-mail osv. Derved opnår vi en vis struktur på dem, vi har i vores netværk, men det stopper ikke her …

Fødselsdage og andre mærkedage Som en helt naturlig ting skal man vænne sig til at notere mærkedage hos sine kontakter. Der er ikke noget, folk holder mere af end at blive husket enten på deres fødselsdag eller bryllupsdag. Man kan vel lidt frækt kalde det »nemme point«, eftersom du helt sikkert vil blive positivt bemærket for en meget lille indsats. 149

loeven_.indd 149

19/08/08 22:22:21


Outlook hjælper dig med at huske, eftersom du blot skal markere den givne dato under kontaktpersonen, og så vil Outlook automatisk indsætte det i din kalender med en påmindelse, så du kan nå at skrive, ringe eller hvad du nu har lyst til.

Uddybende informationer Ligesom kan det være en god idé at huske folks mærkedage, kan det også være en fordel at kunne huske andre personlige ting: hHvor man mødtes første gang, eller måske emner, der blev talt om, hvem kender hvem osv. Alle disse informationer kan vise sig at være guld værd at kunne huske om personen. Her kan Outlook igen hjælpe! Man kan i det store, hvide notesfelt skrive disse mere detaljerede oplysninger om personen. Jeg skriver f.eks. altid, hvor jeg har mødt en given person, og hvad anledningen var. Den helt store fordel ved at notere disse ting i Outlook er, at det bliver søgbart. Man kan altså søge på al den tekst, man har skrevet på den givne person. Hvis jeg så eksempelvis skal have fat i en person, som jeg ikke kan huske navnet på, men jeg kan huske, hvem der introducerede mig, kan jeg blot søge på den information, og så vil personen, jeg skulle finde, temmelig sikkert fremkomme i den søgning. Outlook kan tusinde andre ting, men jeg synes hellere, man skal begrænse sig og kun bruge nogle få, overskuelige og stærke funktioner. Så er der større sandsynlighed for, at man kan gøre det til en god vane. Jeg kan garantere, at hvis man følger ovenstående råd, vil man opleve en forandring i den måde, ens netværk fungerer på. Gå på opdagelse og vær nysgerrig!

Linked-in – dit visitkort på nettet Det elektroniske globale netværk Linked-In så dagens lys på Internettet for fem år siden og startede, som så mange andre Internettjenester, med at være en velbevaret hemmelighed for alle andre end IT-branchen, som 150

loeven_.indd 150

19/08/08 22:22:21


jeg selv kommer fra. Linked-In er noget nær det stærkeste netværksværktøj, jeg nogensinde har set, og har i dag over 200.000 tilmeldte danskere. Linked-In kan bruges til mange ting, du kan oprette en profil, man kan bruge det til at holde styr på og registrere sit nuværende netværk – det kan være meget værdifuldt i en tid, hvor vi skifter job oftere end nogensinde. Du kan også bruge værktøjet til at søge efter folk, du har mistet kontakten med, f.eks. fra tidligere arbejdspladser eller studier, eller du kan søge efter helt fremmede med bestemte kompetencer eller brancher, som du gerne vil i kontakt med. www.linkedin.com

Opret en profil Man starter helt enkelt med at oprette en gratis profil, som egentlig kan sidestilles med et CV, blot med mulighed for lidt flere informationer og altid online. Jeg plejer ofte at kalde denne profil for mit personlige visitkort på nettet. Det skal understreges, det er værd at gøre sig umage med at lave en god profil. Din profil er søgbar på nettet, så brug tid på at beskrive dig selv så detaljeret så muligt, brug gode søgeord, så vil din profil dukke op under f.eks. en google-søgning. Når profilen er oprettet, er man egentlig klar til at bruge værktøjet. Linked-In får først en værdi, når man får inviteret sit netværk ind på siden også. Det er utrolig nemt at komme i gang, man sender blot en invitation til alle dem, man kender mailadressen på, og som man ønsker skal udgøre ens netværk. De kan så vælge, om de vil deltage eller ej. Det kan varmt anbefales, at man skriver en personlig invitation og ikke bare fyrer den engelske standardversion af, det vil helt sikkert styrke sandsynligheden for, at folk er positive over for din invitation.

Anbefalinger Ligesom når man søger nyt job og kan bede om anbefalinger fra tidligere arbejdsgivere, kan man på Linked-In få anbefalinger ind på sin profil. Jeg finder dette utrolig stærkt, også selvom der selvfølgelig kan være en vis 151

loeven_.indd 151

19/08/08 22:22:21


form for kammerateri i det. Dette kan dog undgås ved at få mere end en person til at skrive en anbefaling. Man beder ganske enkelt en given person om at skrive noget om sig selv vedr. den stilling, man havde i det pågældende firma, og de skriver så forhåbentlig noget pænt, som du så kan vælge at sætte på din profil for at øge værdien af denne. Du kan få anbefalinger fra alle på kunder, kollegaer, partnere, chefer osv.

Rekrutteringsværktøj I IT-branchen bruges Linked-In flittigt af headhunterne. Det er der, de går ind for at finde de spændende profiler til en kunde. Jeg ved, at også mange andre brancher finder mange af deres jobkandidater via LinkedIn. Så går du med tanker om et jobskifte, og ønsker du at være synlig hos kunder og blandt headhunterne, så få dig snarest en profil og husk at opdatere jævnligt. Det kan være medvirkende til at skabe dit nye job og nye spændende karrieremuligheder.

Netværkets netværk Når man har fået styr på dem, man kender i sit netværk, kan man begynde at udforske deres netværk. Linked-In er nemlig så smart opbygget, at man kan se hinandens netværk. Det vil sige, at jeg kan se alle mine kontakters kontakter og igennem mit netværk netværke med dem … Lad mig give et eksempel: En af mine kontakter kender en person fra et firma, som jeg meget gerne vil i kontakt med. Jeg skal nu blot kontakte min netværksforbindelse via Linked-In, og han vælger så forhåbentlig at sende mit ønske om kontakt videre til den pågældende person. Jeg bruger ofte denne funktion og har også gjort det i forbindelse med denne bog. Det er utroligt, så stor velvilje man oplever, når man bliver introduceret gennem andre. Denne funktion er for mig kernen i hele Linked-In, og hvor dette værktøj viser sin sande værdi. Jeg kender ingen andre steder, hvor jeg nemt og hurtigt kan få overblik over så stort et netværk på en gang. Faktisk et 152

loeven_.indd 152

19/08/08 22:22:21


det så stort, at man kan blive anbefalet gennem flere personer. Altså kontakters kontakters kontakter osv. Man vil hurtigt opleve, at hele verden pludselig er blevet endnu mindre, end den er i forvejen.

For godt til at være sandt Alt, hvad jeg har beskrevet ovenfor, er umiddelbart og gratis tilgængeligt og kan lade sig gøre og vil virke i praksis, hvis man bruger den fornødne tid på det. Først og fremmest skal man lave en ordentlig profil, så folk kan se, at man tager værktøjet seriøst! Dernæst skal man bruge noget tid på at opbygge sit netværk og hele tiden udvide det. Sluttelig skal man selvfølgelig huske at bruge værktøjet, så man bliver bekendt med det og får det ind under huden. Jeg vil så til gengæld påstå, at man kan få nogle fantastiske resultater ved at bruge Linked-In. Husk på, at et værktøj som Linked-In er dynamisk, og at det dag for dag vil blive mere værdifuldt, efterhånden som flere og flere bruger det. Jeg kan fortælle, at der p.t. er mere end 12 millioner brugere på verdensplan og som sagt over 200.000 danskere, og det vokser eksponentielt! Ligesom med Outlook er der mange funktioner i Linked-In. Jeg har valgt at fremhæve det, som jeg synes har størst værdi og er lettest tilgængeligt, og som du umiddelbart vil kunne få et resultat ud af. Jeg vil igen opfordre til selv at gå på opdagelse i dette spændende univers – på www. linkedin.com.

153

loeven_.indd 153

19/08/08 22:22:21


Opsummering Du er nu blevet introduceret til de seks netværksessenser ◊ ◊ ◊ ◊ ◊ ◊

Gavmildhed – så, før du høster! Empati – den ægte interesse for andre Omsorg – empati i handling Respekt – den gode opførsel og den rummelige adfærd Autenticitet – at turde være den, man er Engagement – prioriter dit netværk.

Og du er blevet introduceret til to IT-værktøjer, der kan hjælpe dig med at holde styr på dine kontakter, med at udvide dit netværk og med at synliggøre dig.

Spørgsmål til refleksion

◊ Hvilke netværksessenser finder du et særligt behov for at arbejde med? ◊ Registrerer du dine netværkskontakter systematisk? ◊ Har du en profil på Linked-In?

Introduktion til skildpadden Vi håber, at vi med denne bog har givet dig appetit på at arbejde mere målrettet med dine netværk i fremtiden. Denne bogs budskab er, at netværksarbejdet er kommet for at blive! – Men alle vil kunne opleve perioder i livet, hvor netværk bliver nedprioriteret, og også burde det. Nogle gange opstår der et simpelt behov for at »stå af ræset« i en periode, eller måske vil en barselsorlov, sygdom, orlov, rejser, retreat, stress, kloster eller andet gøre, at man simpelthen lukker ned for sit netværk og retter sit fokus andetsteds. Vi vil til slut derfor have lov til at introducere endnu en netværkstype:

154

loeven_.indd 154

19/08/08 22:22:21


Skildpadden – netværksafhopperen Skildpadden er en netværkstype, man kan tilvælge sig. Den har helt bevidst lukket netværket ned og trukket sig ind i sit beskyttende skjold. Vi vil dog anbefale, at man ikke bliver i »skildpaddemode«, da det helt klart har den bedste effekt i bevidste doser. Overvejer man at blive en skildpadde for en periode, så kan disse råd være gode at tage med på vejen. Sørg for at efterlade et velplejet netværk, så vil det også være tilgængeligt, når du vender tilbage. ◊ Sørg for at informere dit netværk om din retræte. ◊ Sørg for at kontakte dit netværk og gøre opmærksom på, når du er tilbage. God fornøjelse med at udbygge, pleje og mestre dit netværk i frem­ tiden!

155

loeven_.indd 155

19/08/08 22:22:22


10 minutter af din tid kan ændre din adfærd positivt for altid Hvad vil du gøre for at blive en bedre netværker her og nu?

Vi ses måske i netværket! 156

loeven_.indd 156

19/08/08 22:22:23


»Gavmildhed bringer lykke på ethvert af sine udtryksstadier. Vi oplever glæde, når vi former hensigten om at være gavmilde. Vi oplever glæde i selve giverakten. Og vi oplever glæde i erindringen om, at vi har givet.« – Buddha

157

loeven_.indd 157

19/08/08 22:22:23


Netværd – nytænkende netværk ◊ ◊ ◊ ◊ ◊ ◊

Gratis netværkstest Unikke netværkskurser baseret på bl.a. arketyperne Kurser i netværksfacilitering Drift af innovationsnetværk og andre specielle netværk Foredrag om netværk Blog om netværk

Velkommen på www.netvaerd.dk E-mail: marina.hjordie@netvaerd.dk og susan.binau@netvaerd.dk

158

loeven_.indd 158

19/08/08 22:22:23


LITTERATURLISTE Netværk »Tenk Nettverk« af Kerstin Marthinsen m.fl. »Netværkskogebogen – opstart, facilitering og organisering af netværk« af Marina Hjørdie »Dit virtuelle netværk – Sådan netværker du på nettet« af Abelone Glahn »Netweaving – 10 Secrets to Successful Relationship Marketing« af Donna Fisher & Robert S. Littell »The heart and art of Netweaving« af Robert S. Littell »Dit professionelle netværk – sådan tænder du kontakterne« af Abelone Glahn »Power Networking« af Donna Fisher & Sandy Vilas »A foot in the door« af Katharine Hansen »Netværksorganisering – etablering og ledelse af netværk som ny organisationsform« af Lone Dalsgaard og Jan Bendix »Innovation gennem netværk – på vej mod nye ledelsesformer« af Anders Drejer, Claus Bach Homann, Sten Dyrmose »Virtual Teams« – Second Edition af Jessica Lipnack and Jeffrey Stamps »The Networking Book – People Connecting with People« af Jessica Lipnack and Jeffrey Stamps »Netværk – Viden, Inspiration og Værktøjer« af Bodil Pedersen

Kropssprog og gennemslagskraft »Kropssproget« af Julius Fast, Lindhardt og Ringhof, 1993 »Kroppens sprog og signaler« af Allan Pease, Lindhardt og Ringhof, 1992

159

loeven_.indd 159

19/08/08 22:22:23


»Skuespillets virkelighed – virkelighedens skuespil« af Torben Jetsmark, Munksgaard, 1995 »Games for actors and non-actors« af Augusto Boal, Routledge, 1992 »Bodytalk – a world guide to gestures« af Desmond Morris, Cape, 1994 »Kroppens symbolik« af Sven Tito Achen, Rhodos, Cop., 1983

Professionelle forretningsnetværk Linkedin – virtuelt netværk, www.linkedin.com Netværk Danmark, www.nd.dk BNI, www.bni.dk Pronetwork, www.pronetwork.dk Evenweeks, www.evenweeks.dk Ecademy, www.ecademy.com Morgendagens Heltinder, www.heltinder.dk WOW – women on their way, www.wow-women.dk Zonta, www.zonta.dk Morgendagens Leder, www.morgendagensleder.dk Network for People, www.network4people.dk Org. of Women in International Trade, www.owitdenmark.dk Dansk Selskab for Virksomhedsledelse www.dsv-vl.dk

Links Forfatterne

www.netværd.dk www.changeagents.dk www.networkforlife.dk www.vfactor.dk www.giza.nu www.thorborg.dk www.oestrogen.dk 160

loeven_.indd 160

19/08/08 22:22:23


www.aller.dk www.act-to.dk www.potentiale.dk www.stylewise.dk www.jobindex.dk www.fdm.dk www.bayer.dk www.mw4h.dk www.metterixcoaching.dk www.skovsgaard-hr.dk

Omslaget

Omslag og illustrationer: www.universet.eu Lokaler: www.foreningenmomentum.dk

loeven_.indd 161

19/08/08 22:22:23


loeven_.indd 162

19/08/08 22:22:23


loeven_.indd 163

19/08/08 22:22:23


loeven_.indd 164

19/08/08 22:22:23

Profile for Jan Hjørdie

Løven og Margueritruten  

Løven og Margueritruten - find din netværksstil Af Susan Binau, Marina Hjørdie & Thomas Christensen, Redaktør Marina Hjørdie. Denne bog,...

Løven og Margueritruten  

Løven og Margueritruten - find din netværksstil Af Susan Binau, Marina Hjørdie & Thomas Christensen, Redaktør Marina Hjørdie. Denne bog,...

Advertisement