Løven og Margueritruten

Page 138

Netværk er frivilligt, og det er lysten, som skal drive dig – hvis du tvinger dig selv, virker det ikke. Find en måde at netværke på, som er givende for dig, og lad interesse og kemi være vejvisere. Hvis du ikke kan finde en motivation til at netværke, så lad være – måske befinder du dig det forkerte sted? Man kan selvfølgelig udfordre sig til at finde en motivation; tænk f.eks. over, om du kan lære noget, opnå øvelse, blive del af et interessefællesskab, hjælpe andre, støtte en god sag osv. Selvom man har fundet sit engagement, så er det menneskelige overskud og tid lige så vigtigt. At bruge tid på netværk skal ses som en investering og en mulighed for personlig udvikling og faglig uddannelse. Man skal ikke regne med at få noget med hjem hver gang. Netværk er kontinuerligt arbejde. Man kan ikke investere en måned eller to på at opbygge et netværk og så tro, det er færdigt arbejde. Den nødvendige tid, som det kræver at engagere sig i et netværk, kan være svær at finde. Mange har stor sympati for netværksideen, men evner ikke at føre det ud i livet; familielivet, karrieren, fritiden og andre væsentlige ting vejer tungere i det komplicerede »hverdagsregnskab«. Derfor kan evnen til at organisere sin tid og sortere de uvæsentlige ting fra gøre en stor forskel på, om du er supernetværker eller ej. De små tiltag, som bliver en del af hverdagen, vil ofte være langt mere kraftfulde, end man forestiller sig. Det vigtigste er, at man gør noget! – ellers kan man let falde i fælden, der hedder: »Nå ja, jeg står jo ikke lige og skal bruge mit netværk nu, så jeg udsætter lige mine netværksaktiviteter til næste gang … og næste gang…«; – grunden til, at denne fælde er farlig, er, at netværksarbejdet ikke synes særlig akut; hvis ikke man passer på, så kan man altid finde noget arbejde og andre pligter, som er mere presserende, og så er det meget fristende at udsætte netværksarbejdet. Problemet opstår først i det øjeblik, at du akut har brug for dit netværk til at løse et problem … hvad gør du så?

138

loeven_.indd 138

19/08/08 22:22:17


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.