Page 1

IT-vejledning Helsingør Gymnasium

IT-vejledning:

Lagring af hjemmesider

side 1/4 Forfatter: Steen Toft Jørgensen

Lagring af hjemmesider

Nedenstående materiale beskriver en grundlæggende IT-kompetence, som alle elever og lærere i gymnasiet har brug for i den daglige undervisning, opgaveskrivning, projektarbejde osv. NB: Materialet findes kun elektronisk som PDF-fil. Sparer papir, tid og penge og vænner en til at arbejde elektronisk.

Baggrund I forbindelse med rapporter og større projektopgaver kan det være relevant at gemme en genvej til en god hjemmeside og at gemme indholdet af hjemmesiden på det pågældende tidspunkt. Det kan være praktisk at gemme indholdet af en webside – måske er den blevet ændret næste gang, man besøger siden. Det er en god måde at dokumentere, hvad man arbejder med. Den metode, som beskrives nedenfor, gør at man udelukkende arbejder elektronisk. Der er ingen grund til at printe stakkevis med sider fra Internettet. Ved at lagre elektronisk kan man fremfinde indhold meget hurtigt, og man kan kopiere tekster og grafik fra hjemmesiderne til en rapport eller stor opgave.

Forudsætninger Microsoft Internet Explorer anvendes som browser. Adobe Acrobat (Reader) er installeret, og kan anvendes til at se PDF-filer i. Readeren er gratis. PDF-printer: Det forudsættes, at Windows PC’en har installeret en PDF-printer. Man kan downloade mange gratis PDF-printere på Internettet – en del af dem har dog reklamer. Enten i form af en irriterende popup, når man konverterer, eller i form af et vandmærke eller reklame i det skabte PDF-dokument. Bullzip PDF-printer er et stykke freeware, som er reklamefri og meget simpelt at installere og anvende. Bullzip kan hentes på: www.bullzip.com/products/pdf/info.php Fidusen ved en PDF-printer er, at man fra ethvert program kan konvertere print til en PDF-fil. Man printer simpelthen til den virtuelle PDF-printer, som optræder på listen over printere på PC’en.

Her ses 2 installerede virtuelle printere: • Bullzip PDF printer (som kan lave PDF-filer) • Microsoft Office Document Image Writer (som kan lave MDI-filer) “Microsoft Office Document Image Writer”-printeren kommer i forbindelse med installationen af Microsoft Office.


IT-vejledning Helsingør Gymnasium

Lagring af hjemmesider

side 2/4 Forfatter: Steen Toft Jørgensen

Procedurer Metode til at lagre en genvej til en hjemmeside: Når man vil gemme en genvej til et spændende websted, gør man følgende: 1. Gå ind på den ønskede hjemmeside i Internet Explorer. 2. Gør browser-vinduet mindre end fuld skærm. 3. Træk med musen i adresse-feltets

(se udklippet).

4. Slip musen på skrivebordet eller i en åben mappe. Resultatet er en genvej til webstedet.

Dvs. hvis man dobbelklikker på genvejen, starter Internet Explorer og henter hjemmesiden. Hvis hjemmesiden er opdelt i frames, så vises det korrekte indhold.


IT-vejledning Helsingør Gymnasium

Lagring af hjemmesider

side 3/4 Forfatter: Steen Toft Jørgensen

Metode til lagring af indholdet af en hjemmeside (MHT): Lagring som en MHT-fil, der kan åbnes igen i Internet Explorer 1. Vælg ”Gem som” i menuen ”Filer” i Internet Explorer.

2. Vælg dernæst filtypen ”Webarkiv, enkelt fil (*.mht)”.

Så lagres hele websidens indhold i én fil, som er en zippet HTML-side.

Den pakkede MHT-fil rummer tekster, grafik og typografisk opsætning af hjemmesiden. Ønskes indholdet vist, så dobbeltklik på MHT-filen. Så åbner browseren og viser indholdet! NB: På visse indviklede hjemmesider med en masse smarte ting kan man risikere, at der ved lagringen mangler nogle elementer. Så tjek lige resultatet ved dobbeltklik på MHT-filen. MHT-filen kan senere udskrives på papir. Åben MHT-filen i Internet Explorer, og udskriv til en alm. printer.


IT-vejledning Helsingør Gymnasium

Lagring af hjemmesider

side 4/4 Forfatter: Steen Toft Jørgensen

Metode til lagring af indholdet af en hjemmeside (PDF): Lagring som en PDF-fil, der kan åbnes igen i Adobe Acrobat 1. Vælg ”Udskriv” i menuen ”Filer” i Internet Explorer. 2. Vælg ”Bulzip PDF-printer” som den printer, der skal udskrives til.

Så lagres hele websidens indhold i én fil, som er en PDF-fil.

Ønskes indholdet vist, så dobbeltklik på PDF-filen. Så åbner Adobe Acrobat og viser indholdet! Normalt er baggrundsfarven på hjemmesiden væk i PDF-filen. Det er praktisk, da man så ikke senere skal bruge en masse toner ved udprintning. En smart detalje ved PDF-filen er, at der i PDF-dokumentet står overskrift og sidetal i øverste linje, samt URL og dato i nederste linje. Det er genialt til dokumentation i forbindelse med en projektopgave! NB: På visse indviklede hjemmesider med en masse smarte ting kan man risikere, at der ved lagringen mangler nogle elementer. Så tjek lige resultatet ved dobbeltklik på PDF-filen. PDF-filen kan senere udskrives på papir. Åben PDF-filen i Adobe Acrobat, og udskriv til en alm. printer.

Struktureret lagring Ovenstående metoder bør kombineres med struktureret lagring af filer i mappesystemer. Resultatet er så, at brugeren har en mappe med et fornuftigt navn:

Og mappen indeholder 3 filer (en genvej og 2 indholdsfiler):

Royal Montana1  

Jeg har altid haft en stor interesse for dyr, og har haft dyr hele mit liv. Det var meningen at jeg ville have været dyrlæge, lige indtil mi...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you