Page 1

Udviklingsplan for Aabybro Hallen


Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund 1.1. Hovedtræk fra borgerundersøgelsen 1.2. Interessenterne og deres holdninger

3 4 5

2. Nuværende fysiske rammer 2.1. Særlige fordele ved anlægget 2.2. Særlige ulemper ved anlægget

6 8 9

3. Fremtidens idræts- og kulturhus i Aabybro 3.1. Brugere og aktiviteter 3.1.1. Nye aktivitetsmuligheder 3.2. Andre aktiviteter og samarbejdspartnere 3.3. Ændringer af de fysiske rammer 3.3.1. Udearealer 3.4. Anlægsøkonomi

10 10 10 11 11 17 20

4. Organisering, drift og ledelse af Aabybro Hallen

21

5. Sammenfatning

25

2


1. Indledning og baggrund Aabybro Hallen er opført i 1973 og har ikke siden undergået omfattende ændringer. Dog er der i 2007 tilbygget en ny træningshal. Svømmehallen er i sommeren 2010 genåbnet efter et års lukning, hvor vandbehandlings­an­læg, overflader og konstruktioner har undergået en omfat­ten­de renovering. Anlægget er kommunalt ejet og drevet. Bygningsmassen er af høj byggeteknisk kvalitet, men giver et generelt indtryk af at trænge til en renovering af klimaskærmen og er i forhold til sit energiforbrug ikke tidssvarende. Funktionelt er anlægget ikke tidssvarende, idet en række løsninger er uhensigtsmæssige om end velmente. Dette besværliggør adgangen til husets forskellige funktioner. Der har blandt borgerne været et klart ønske om at skabe mere liv i hallen. Særligt er der peget på, at hallen mangler rum til samvær og fællesskab såsom frie aktivitetsarealer, café med mere. Jammerbugt Kommune har besluttet at igangsætte en undersøgelse af mulighederne for at udvikle Aabybro Hallen til et moderne idrætsanlæg, der kan imødekom­me de lokale borgeres idrætsvaner og -ønsker. DGIhuse og haller er blevet engageret til at forestå denne undersøgelse og udar­bejde et forslag til en udviklingsplan for anlægget med henblik på at optimere driften og anvendelsesgraden af anlægget. For at sikre koordineringen, afstemme forventninger og sikre fremdrift i processen omkring arbejdet, er der nedsat en styregruppe for projektet. Denne består af repræsentanter fra hallens ledelse og brugere, kommunale politikere og em­beds­folk, DGI-Nordjylland samt DGI-huse og haller. Udgangspunktet for udviklingsplanens indhold er en spørgeske­ma­ undersøgelse med fokus på de lokale borgeres idrætsdeltagelse, forventninger til denne og deres opfattelse af Aabybro Hallen. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i september måned 2010, endvidere blev der gennemført en tilsvarende spørge­skema­under­sø­gelse for eleverne i 7. – 10. klasse på Aabybro Skole. Med udgangspunkt i borgerundersøgelsen og undersøgelsen blandt de unge, blev der i begyndelsen af oktober afholdt interes­sent­møder med foreninger, institutioner og organisa­tioner med relation til Aabybro Hallen. Herværende rapport, der endvidere baseres på tendenser i landsdækkende undersøgelser samt erfaringer og viden fra andre projekter i regi af DGI-huse og haller, indledes således med de hovedtræk der viser sig blandt borgerne i Aabybro, og de interessenter der er omkring brugen af Aabybro Hallen. Dernæst er der en gennemgang af de nuværende fysiske rammer og forudsætninger for aktiviteterne i og omkring Aabybro Hallen, der efterfølges af et udviklingsscenarium for disse, der prissættes i et anlægsbudget. Slutteligt er der en gennemgang af de driftsmæssige og organisatoriske muligheder for stedet og de konsekvenser det kan forventes at få i forhold til en fremtidig driftsøkonomi.

Rulleskøjteløber foran Aabybro Hallen

Jammerbugt Kommune har udtrykt stærk interesse for at udvikle og opdatere Aabybro Hallen, så hallen lever op til moderne standarder og de udtrykte ønsker blandt borger­ne. Der foreligger inte­res­sante perspektiver i forhold til at samle aktiviteter og skabe synergi mellem idræt, fritid, kultur og sundhed med henblik på at skabe et anlæg med flere, nye og anderledes akti­­vitets­mulig­heder. Tendenser Danskernes idrætsvaner har undergået markante ændringer de seneste 10-20 år. De væsentligste ændringer er: • At flere og flere dyrker idræt, og flere og flere gør det udenfor idrætsforenin­gerne. • At væksten i idrætsdeltagelsen primært er båret af selvstændige og selvhjulpne voksne og ældre. • At kvinder i dag er mere aktive end mænd. • At aktivitetsmønstret er blevet langt mere varieret og mangfoldigt. • At voksne søger væk fra aktiviteter, der dyrkes på hold og på faste tidspunkter, mod aktiviteter, der kan dyrkes alene eller i mindre grupper og på selvvalgte tidspunkter. At væksten i idrætsdeltagelsen er størst i aktiviteter, hvor den sund- hedsmæssige og kropslige effekt er det primære. Som en konsekvens af danskernes ændrede idrætsvaner, er der en stigende og stadig mere diffe­rentieret efterspørgsel på tidssvarende idrætsfaciliteter. Særligt efter faciliteter af god kva­litet og med fokus på fleksibilitet og åbenhed. Samtidig har idræt og motion fået en betydelig stærkere placering i det forebyggende arbejde i sund­heds­sektoren. 3


1.1. Hovedtræk fra borgerunder­sø­gelsen De idrætsaktive Borgerne i Aabybro foretrækker idræt og motion, der kan dyrkes indivi­ duelt og fleksibelt. Dette er særlig udpræget i forhold til de udendørs idrætter. Den idrætsaktives fremti­dige ønsker til idræt og motion er som topscorere på TOP 10 listen: Løb/Jogging og motionssvømning som 36 % af de idrætsaktive ønsker at dyrke, styrketræning som 32 % ønsker at dyrke og endelig aerobic, zumba og lign. som 24 % ønsker at dyrke. Blandt de unge borgere er der ualmindelig mange, der dyrker indendørs idræt på egen hånd udenom foreningen. TOP 10 listen over de unges ønsker til fremtidig idræt og motion føres an af løb, styrketræning, wii i hallen og hip-hop. Udover disse fleksible og individuelle motionsformer er de mere traditionelle aktiviteter som håndbold og fodbold på ønskelisten blandt de unge. Tværidrætslige aktiviteter som senioridræt, familieidræt og handicapidræt dyrkes primært i regi af en forening. Borgerne vægter, at de fysiske rammer, herunder lokaler, baner, omklædningsrum m.v. er i orden, ligesom det er vigtigt med en god træner/ instruktør og serviceniveau, herunder rengøring, information m.v. De ikke idrætsaktive Der er et stort potentiale i forhold til at få flere til at dyrke idræt/motion. Næsten 91 % af dem der ikke dyrker idræt og motion, har positivt overvejet at påbegynde en idræts­aktivi­tet. De ikke idrætsaktive svarer, at de ikke dyrker idræt, fordi de bruger tiden på noget andet, herunder: Andre fritidsinteresser (ikke sportslige/ idrætslige aktiviteter), arbejdet og familien. Hvis de ikke idrætsaktive skulle gå i gang med at dyrke idræt, ligger følgende idrætter højest på prioriteringslisten: Styrketræning som 32 % ønsker at dyrke, motionssvømning som 27 % ønsker at dyrke, og vandreture som 24,4 % ønsker at dyrke.

Børnegymnastik og ventende forældre i Aabybro Hallens træningshal

Indholdsmæssige potentialer for Aabybro Hallen Borgerne viser stor interesse for bl.a.: Sundhedsaktiviteter (kostvejledning, vægttab, målrettet træning m.v.), aktiviteter for familien (fysisk aktivitet og socialt samvær hvor familien kan dyrke forskellige aktiviteter på samme tids­punkt), adgang til behandling (fysioterapi, kiropraktor og lignende). De unge foretrækker kulturelle og sociale aktiviteter som eksempelvis fest, biograf, koncert samt benyttelse af hallen uden voksnes deltagelse. De unge har et markant stort behov og ønske om et værested for unge. Det samlede resultat af borger- og ungeundersøgelsen er at finde i appendiks 1.

De eksisterende faciliteter Der er generelt stor tilfredshed med de eksisterende idrætsfaciliteter i Aabybro Hallen. Dette gælder specifikt hallen, svømmehallen, motionscentret samt udearealerne. Cafe Der er et stort ønske om en sund café i tilknytning til Aabybro Hallen. 69,1 % af respondenterne har svaret ja til ønsket, 17,4 % har svaret ved ikke og endelig har 13,5 % svaret nej.

4


1.2. Interessenterne og deres holdninger På baggrund af de to interessentmøder, som blev afholdt den 5. oktober 2010, kan det konstateres, at der er meget stor overensstemmelse mellem borgerundersøgelsen og interes­sen­ternes ønsker. Dette giver de opstillede ønsker og behov yderligere tyngde.

Legende børn i mellemgangen til Aabybro Hallens træningshal

I nedenstående er interessenternes tilkendegivelser opstillet i tre kategorier: Første kategori er initiativer, der kan igangsættes her og nu uden en egentlig anlægsmæssig investering. Næste kategori vil kræve en begrænset anlægs­mæssig investering. Sidste kategori kræver en omfattende anlægsmæssig investering. Initiativer her og nu Flere af de nævnte initiativer har en høj grad af bruger­invol­vering. Således kan ”åbent hus”-arrange­men­ter i foreninger­ne sættes i gang her og nu i de eksisterende rammer og på baggrund af en prioritering fra foreningslivets egen side. På samme måde kan et tilbud om børnepasning i forbindelse med forældrenes aktivitet også igangsættes i nuværende rammer. Da disse rammer ikke er klart defi­ne­rede eller egnede til formålet, vil det kræve en beman­dings­mæssig prioritering fra foreningernes side. Skal der tilveje­bringes egnede faciliteter, hvor børn kan opholde sig på egen hånd, vil det kræve en betydelig anlægs­­ investering. Et andet initiativ, som kan igangsættes her og nu, er en omlæg­ning af personaleressourcerne, så der sker en konver­tering af opsyn til pædagogisk aktivitet. Dette forudsætter, at der blandt brugerne skabes accept af en sådan priori­te­ring. Det samme gælder efterspørgslen på døre, der ikke er låst, hvilket også skal ses i et sammenhæng med den rette holdning hos brugerne. Forslag med begrænset økonomisk omfang Der nævnes en række initiativer, hvor tekniske løsninger eller mindre anlægsmæssige investeringer kan føre til aktivitetsudvikling. En investering i et område med Wii-spil, internetcafé, bord­fodbold, airhockey og lignende vil, placeret på det rigtige sted, også afstedkomme mere selvorganiseret aktivi­tet i Aabybro Hallen. Sådanne non-formelle aktiviteter vil også have en indi­rekte afsmitning på anlæg­gets traditionelle aktiviteter, der vil opleve mere miljø, bedre stemning og positiv understøttelse. Af rent tekniske løsninger som kan medvirke til udvikling på aktivitetssiden nævnes eksem­pelvis online booking og klippe­kortsordninger. Online booking vil samtidig afstedkomme en større gennemsigtighed i forhold til fordelingen og anven­del­sen af anlæggets forskellige faciliteter. Som en yderligere understøt­telse, af et mere fleksibelt anlæg, nævnes mulig­heden for funk­tionelt at kunne opdele hallerne i mindre akti­vi­ tetsområder. Det vil give mulig­­hed for, at der kan foregå forskellige aktiviteter samtidigt i hallerne, eksempelvis aktiviteter på tværs af køn, alder og færdig­he­der, såsom familieidræt og fødselsdagsar­ran­ge­menter. Flere aktiviteter samtidig forudsætter gode akustik- og lydfor­hold. Integra­tionen af forskellige former for aktiviteter er betinget af inves-

tering i flere tekniske løsninger. Kunne der f.eks. være pool party med stor­skærms­­fodbold, hvor deltagerne kan tage 100 meter butterfly, hvis kampen bliver for kedelig? Med anlæggets placering ved siden af skolen er det nærliggende at se ste­det som omdrejningspunkt for en lek­tiecafé eller SFO-lignende aktivi­ te­ter. Dette kan initieres af de sted­lige fore­ninger. For de større børn kan etable­res en SSP-ordning på anlægget. Fysiske ændringer med et større økonomisk omfang Blandt interessenterne er der også fremsat ønsker med mere vidt­ rækkende økonomiske konsekvenser for anlægget. Ønskerne er ikke nødven­digvis direkte udtryk for en anlægs­mæs­sig investe­ring, men vil, hvis de skal kunne fungere som andet end en god ide, forudsætte at de rette faci­liteter bliver tilvejebragt. Således vil aktiviteter omkring sund­hed, hvis det på nogen måde involve­rer sund kost, forudsætte at der er køkken­­­faciliteter tilgængelige. På samme måde forudsætter større syn­lig­hed af perso­na­let, at egnede rammer for deres arbejde og betjening af anlæggets brugere bliver etableret. Af ønsker med en mere direkte anlægs­mæssig karakter er en generelt bedre tilgængelighed til husets facili­te­ter og den grund­læggende logistik. Dette skal ses i sammenhæng med behovet for en større grad af fleksibilitet og omstille­lighed af lokalerne. Det kræver kon­kret en omlæg­ning af depotforholdene, så adgangen mellem disse og aktivitets­rummene bliver for­bed­ret. Etableringen af gode opholds-, klub- og mødefaciliteter der kan fremme syner­gien mellem husets brugere og fælles­ska­bet i og på tværs af de enkelte brugergrupper, forudsætter en radikal ændring af de nuværende forhold. Nye brugergrupper af Aabybro Hallen kan også inviteres ind i huset ved etable­ring­en af f.eks. en forsamlingshusfunktion der indeholder festlokaler, etableringen af en ungdoms­klub (ses i sammen­hæng med de tidligere nævnte funktioner for børn og unge), eller musikøvelokaler der f.eks. kan place­res i nogle af kælderlokalerne i Aabybro Hallen. Etablering af decentrale bademuligheder ved de mindre akti­vitetslokaler kan også have en appel til nye bruger­grupper. Der er rejst flere spørgsmål, som kræver en bygge­teknisk undersøgelse af huset. Eksempelvis overdækning af kældergårdene hvorved de kan anvendes sammen med de kælder­lokaler, der ligger indenfor i bygningen. Det er også en mulighed at undersøge, om tilskuerpladserne i hal 1 kan fjernes og erstat­tes af mobile tribuner, med henblik på at kapaci­te­ten i hallen forøges. (Efterfølgende undersø­gelse viser, at gevinsten ved en sådan ændring er meget lille). Muligheden for at flytte byens bibliotek til hallen skal også ses i lyset af, at det vil kræve en betydelig anlægsinve­ste­ring. Det vil dog formentlig have en positiv driftsmæssig konsekvens for begge institutioner.

Lyskasse foran Aabybro Hallens vægttræningslokale

5


2. Nuværende fysiske rammer

Aabybro Hallens facade mod forpladsen mod vest

Aabybro Hallen ligger meget centralt placeret midt i Aabybro med facade direkte ud til byens trafikale knudepunkt og mest centrale plads. Langt de fleste af byens cirka 5.000 indbyggere bor indenfor en radius af 1000 meter. Da der er et godt stisystem i byen, bor stort set alle indenfor en cykel­afstand på 5 minutter til Aabybro Hallen. Kun de nyeste par­cel­hus­udstykninger ligger mere end 1000 meter væk. Disse nye beboelsesom­rå­der er et udtryk for, at byens udbygning finder sted i byens østlige periferi, hvilket på lang sigt kan ændre ved balancen i forhold til Aabybro Hallens centrale beliggen­hed.

Selve hovedbygningen er en 45 meter bred og 115 meter lang nord/syd orienteret sad­deltagsbygning. Hovedindholdet er i bygnin­gens sydlige ende, en svømme­hal med til­hørende omklædningsfaciliteter. Svømmehallen, der optager cirka 40 meter af bygnin­gen, har en fuld glasfacade i husets sydlige gavl med et meget stort lysindfald til svømmehallen. Den nordlige del af hoved­byg­­ning­en rummer hoved­sageligt en 20 x 40 meter opvis­ningshal med fire rækker tilskuer­pladser i hver side. Længst mod nord ligger en gym­nastiksal på godt 200 m² med højt­ siddende vinduer i gavlen mod nord. Øst for og parallelt med hovedbygningen ligger den nye tilbyggede idrætshal, der måler 25 x 46 meter og rummer en fuld idrætshal på 20 x 40 meter. I forhold til områdets indbyggertal på knap 5.500 indbyggere og dækningsgraden af idrætshaller (20 x 40 meter), synes området, med hensyn til håndboldbaner, til rigelig­hed at være dækket ind. Behovet for flere

Aabybro Hallen består af en hovedbygning, der er taget i brug i 1973 som et byggeri af højere kvalitet end sædvanligt på det tidspunkt og med byggetekniske løsninger, der tilfører mange af husets rum - særligt i kælderetagen - en høj kvalitet mht. lysindfald. Tidens tand har sat sit præg på huset og med et lavt vedlige­ holdelsesniveau samt lavt niveau for funktionel opdate­ring af huset, er bygnings­komplekset ikke længere tidssvarende. I 2007 er der opført en ny idrætshal i tilknytning til det gamle anlæg. Der er tale om en billig byggeteknisk konstruk­tion, der opfylder de funktionelle ønsker, der var i forbindelse med opførelsen. Den nye idrætshal har ingen særlige rumlige kvaliteter, og har ikke har tilført det gamle bygningskompleks nye kvaliteter eller anvendel­ses­­­muligheder. Det samlede bygningskompleks er på omkring 7.700 etage­meter. Dertil kommer teknikområdet under bassinerne i svømmehallen og rummet over caféområdet, der indeholder ventilationsmaskiner. Af de 7.700 m² udgør den nye idrætshal cirka 1.200 m².

Aabybro Hallens opvisningshal

6


kva­drat­meter til aktivitet går nærmere i retning af, at skabe velegnede faci­liteter til dels de aktivi­teter der på nuvæ­rende tidspunkt unødigt opta­ger en hel idrætshal, og dels til de nye aktiviteter der er i vækst, og brugere der ønskes tiltrukket til Aabybro Hallen. Således vil de to idræts­ haller kunne frigøres til deres egentlige formål, og dækningsgraden øges væsentligt. Svømmehallens dækningsgrad giver et billede af et anlæg der nødvendigvis skal hente brugere fra et langt større opland end blot Aabybroområdet, for at det giver mening at afhol­de de grund­læg­gende drifts­ omkost­ninger til anlægget. Omsat til faktiske tal vil et sådan naturligt opland/bruger­grundlag for en svømmehal, som den i Aabybro Hallen, være mellem 20.000 og 25.000 personer. Mellem svømmehallen og opvisnings­hallen ligger et cirka 13 meter bredt rum, hvorfra der er direkte ind­blik til de to store aktivitetsrum gen­ nem store glaspartier i hele byg­nin­­g­ens bredde. Desuden kob­ler den nye idrætshal sig også på denne del af huset, som er et tidligere cafe­ teria­område, der nu stort set er ubenyttet. Rummet strækker sig i hele bygnin­g­ens bredde og afsluttes mod vest ud mod forpladsen af et 5 meter dybt vindfang. Således fungerer et meget centralt placeret område i hoved­bygningen på over 400 m² blot som forbindel­sesareal mellem husets forskellige funk­tioner. Ud over omklædning, bad, toiletter og depotrum indeholder stueetagen på den vestlige side af opvisningshallen i øvrigt tre lokaler på hver 40 m². Det ene rum benyttes til admini­stration og personalefunktioner. På den vestlige side i kælderetagen er placeret to tilsvarende lokaler på godt 70 m², et indu­strikøkken på cirka 70 m² samt et vægttræningslokale på omkring 170 m². I den nordlige ende af hovedbygningen ligger der i kæl­­der­etagen et aktivi­tetslokale på knap 200 m² med en lofts­højde på cirka 2,2 meter, hvilket er stærkt begræn­sende for anvendelig­heden af lokalet.

I den østlige side af hovedbygningens kælderområder ligger der også et cirka 70 m² stort lokale samt en skydekælder i fuld højde på omkring 100 m² med tilhørende sikkerhedszoner og opholdsrum. De øvrige arealer i kælderetagen er omklædning, gang- og forbindelsesarealer samt depotrum, hvoraf nogle af depot­rum­mene er midlertidig indrettet til henholdsvis klublokale og spinning. Kendetegnende for huset er, at der er mange gangarealer og trapper til at forbinde de tre forskellige gulvnive­a­u­er. Der er i bygningen kun én elevator, denne er placeret meget decen­tralt. Aabybro Hallens forplads mod vest på knap 3000 m² rummer overvejende en cirka 1800 m² stor parkeringsplads til biler samt et mindre område til cykelparkering. Mod øst ligger der et græsareal på cirka én hektar, der også benyttes af skolen i forbindelse med idrætsundervisningen, elevernes frikvarterer og SFO-aktiviteter. Syd for hovedbygningen og den nye idrætshal ligger et cirka 18 meter bredt bælte som et ubenyttet udeareal.

Kælderlokale i Aabybro Hallen indrettet til spinning

Aabybro Hallens vægttræningslokale

7


2.1. Særlige fordele ved anlægget Aabybro Hallens altoverskyggende force er den meget centra­le placering i byen. Den centrale placering vil komme til sin fulde ret ved en langt mere udadvendt rolle for anlægget. Samspillet med de grønne områder der ligger rundt i beboelses­ områderne i Aabybro, er endnu en særlig kvalitet i forhold til at kunne skabe rekreative områder i form af grønne korri­dorer, der ligger i nær forbindelse til anlægget. Rent bygningsmæssigt medfører de solide mate­rialer og kon­struk­tioner, at anlægget er fuldt funktionsdyg­tigt trods et lavt vedligeholdelsesniveau. Tilmed kan nogle af de ekstra­ordinære byggetekniske løsninger

indgå som særlige positive elementer i et revitaliseret anlæg. Eksempelvis er interiør og funktionen af det tidligere cafe­teria uhensigtsmæssigt. Men placeringen i anlægget, den overordnede rumlige karak­ter og den visuelle sammenhæng med svømme­hallen og opvisningshallen er nogle særlige kvaliteter, som ved en bearbejdning af rummet kan blive det vigtigste element i et idrætsanlæg med en ny identitet. Med et langt bedre funktionelt niveau for svømmehallen skal det store glasparti mod syd, og de forskellige niveauer for bassinerne fremhæves. Disse forhold giver en klar rumme­lig kvalitet til svømme­hal­len, der omvendt har store energimæs­sige omkostninger grundet gamle vindu­er i gavlen. De niveaumæssige forskydninger er endvidere en udfordring i forhold til anvendeligheden for gangbesværede. Sti i læbælte i den grønne korridor øst for Aabybro Hallen

Aabybro Hallens svømmehal

8


2.2. Særlige ulemper ved anlægget Som en kobling mellem særlige fordele og ulemper ved Aaby­­­bro­Hallen, skal igen fremhæves det tidligere cafeteria og de omkringliggende områder. Aabybro Hallens tidligere cafeteriaområde

Det manglende samlingspunkt i Aabybro Hallen har den aktuelle betydning, at fællesskaber og det sociale liv omkring idrætten har meget svært ved at trives. De enkelte grup­pe­ringer har i stedet selvvalgt placeret sig i separate og decen­tra­le klublokaler, som ikke lever op til standarder for et nutidigt klub- og fore­nings­­liv. Der bør være synlighed, nærvær og fælles­skab mellem brugergrupperne. Løsninger på de enkelte aktivi­tets­­ gruppers behov for identi­tetsskabelse og internt fælles­skab kan løses på langt mere fleksible og involve­ren­de måder, end ved separate klublokaler, der for en meget stor dels vedkom­men­de står ubenyttede hen. De mange gange og trapper i byg­ningen tjener alene som adgangs­veje mellem rum og funk­tioner, de optager mange kvadratmeter og gør anlægget uoverskueligt og usammenhængende. Endvidere medfører trap­ perne, at det er næsten umu­ligt for en gangbe­svæ­ret at komme rundt i bygnin­gen. Visse steder kan de nu­væ­rende trappeforløb vendes til en fordel ved at udnytte den uformel­le overgang et trappe­for­løb kan udgøre mellem to forskellige funktionszoner. Opførelsen af den ny idrætshal i forbindelse med Aabybro Hallen bærer præg af et lavt niveau for anlægsøkonomien. Den nye hal har ikke tilført det bestående byggeri nye funktioner eller kvaliteter. I stedet er den nye idrætshal blevet et symptom på et dårligt planlagt byggeri og dårlig overordnet planløsning, der formentlig bunder i en uklarhed omkring de langsigtede planer med anlægget. Det opståede mellemrum mellem hovedbygningen og den nye idrætshal kan ved en ihærdig indsat fremover måske vendes til en fordel for anlægget.

De nuværende installationer og funktionsmuligheder i cafe­teriaets køkkendel lever ikke op til en nutidig standard, og de fysiske rammer og placeringen vil gøre det yderst vanskeligt overhovedet at kunne skabe en forsvarlig drift. De ønsker og behov der er i forhold til en nutidig brug af det samlede område kan ikke realiseres. Herunder bl.a. en sund café og en serveringsfunktion i forhold til udearealerne vest for hallen. Klublokale i Aabybro Hallens vestlige fløj

Græsarealet øst for bygningskomplekset, udgør kun det nødvendige areal for skolens idrætsundervisning og lege­område. Som en omkostning ved den meget centrale placering i Aabybro, har Aabybro Hallen ikke et egentligt anlæg af boldbaner, der i stedet er placeret vest for byen i en afstand på cirka 600 meter. Med egne omklædningsrum, klublokaler og øvrige servicefaciliteter, udgør det et helt selvstændigt anlæg, der er med til at opsplit­te idrætslivet i Aabybro. Hermed reduceres mulighe­den for at få et højt brugerflow og gode driftsbetingelser begge steder. På trods af en grøn kile mellem de to anlæg er den mentale afstand stor, og anlæggene har derfor ingen synergieffekt.

Typisk gangareal i Aabybro Hallen

Trappeforløb mellem tidligere cafete­ria­ område og kælderen mod øst

I forhold til byens vækstretning, beskaffenheden af græsarealerne og de tilhørende servicefaciliteter, bør der på sigt overvejes en anden placering af fodboldanlægget. Mellemrummet mellem Aabybro Hallens nye idrætshal og den gamle bygningsmasse

Fodboldklubbens store og bedagede klubhus ved boldbanerne vest for ringvejen

9


3. Fremtidens idræts- og kulturhus i Aabybro

3.1.1. Nye aktivitetsmuligheder

På baggrund af borgerundersøgelser, interessentmøder, nationale tendenser på idrætsområdet samt erfaringer fra andre idrætsfaciliteter kan der opstilles en række forslag til udvikling af fremtidens Aabybro Hallen. Fokus er på såvel de indendørs rammer, de nærtliggende udearealer som de mere perifere udendørs anlæg. Forslagene har fokus på idrætsog motionsaktiviteter, og det sociale liv der udspiller sig i forbindelse med disse. Men også kulturområdet og den øvrige del af fritidslivet, institutions- og sundhedsområdet inddrages i udviklingsplanerne med henblik på at gøre Aabybro Hallen til det centrale mødested og samlingspunkt for disse dele af Aabybro-borgernes liv.

Indenfor de nuværende rammer af Aabybro Hallen kan der peges på svømning og fitness (omfattende styrketræning og hold­undervisning i f.eks. aerobic, spinning og pilates), som de områder med størst vækstpotentiale. Særlig opmærksomhed bør rettes mod fitnessrelaterede holdundervisning, som på nuværende tidspunkt har trange kår i Aabybro Hallen. Også fodbold, håndbold og badminton efterspørges som aktivi­ tetsmulighed i idrætshallerne. Her skal bemærkes, at særligt badminton har et vækstpo­tentiale, der i første omgang kan imødekommes som selvorga­niseret aktivi­te­t. Også fodbold har et indendørs vækstpotentiale, der overvejende vil være som selvorganiseret aktivitet. Fællesopvarmning til familieidræt genrebillede

3.1. Brugere og aktiviteter Med sin nuværende udformning og brugsmønster lever Aabybro Hallen op til at være en gedigen ramme om et traditionelt organiseret foreningsbaseret idrætsliv. Således er håndbold og badminton de to dominerende aktiviteter i hallerne. Gymnastik som den tredje største aktivitet, der har brug for adgang til den nye idrætshal, da det er her spring­ graven er placeret. Mange af de øvrige gymnastik­aktiviteter er placeret i gymnastiksalen, som gymnastikforeningen er næsten eneste bruger af - ud over skolen. Fodbold benytter også hallerne, men er pga. den korte inden­dørs sæson henvist til de senere aftentimer om freda­gen. Lidt atypisk for lignende anlæg, har Aabybro Hallen et væg­ ttræningslokale. Med det eksisterende opland er der et potentielt brugergrundlag for fitnessaktivi­te­ter på 700 – 800 personer. Således er mange af de aktiviteter, der efter­spørges allerede til stede. Der bør dog ses nærmere på tilgængelighed og kvalitet af de rammer, der sættes for aktiviteterne, hvis nye potentielle udøvere skal tiltrækkes.

Aabybro Hallens nye træningshal

Ønsket om forskellige gymnastik- og danseaktiviteter samt kampsport kan lokalemæssigt delvist henvises til gymna­stik­salen. Wii er velegnet til at place­re i fællesskab med lignende aktiviteter som bordfod­bold, air-hockey og bordtennis. Alt dette skal placeres centralt, synligt og let tilgængeligt. Også tværidrætslige aktiviteter som senioridræt og familie­idræt vil profitere af lokaler af denne slags, da de ikke signalerer bestemte aktiviteter, men lægger op til en tilpasning af aktiviteten, deltagerne og deres forudsætninger. Aktiviteter som parkour, dykning, rulleskøjteløb, klatring, kajak, roning og hip hop/streetdance kan enten placeres i Aabybro Hallen eller i nærliggende udearealer. Det allerstørste aktivitetspotentiale ligger udenfor rammerne af Aabybro Hallen, det gælder gang, løbe og cykelaktiviteter. Aabybro Hallen kan med sin centrale placering være et godt omdrejningspunkt for disse aktiviteter som et mødested og udgangspunkt, hvor netop denne type brugere blot skal have simple servicefaciliteter som f.eks. omklædningsmuligheder, rindende vand, overdækket mødested og et sted til samvær efter aktiviteten. Bowling vil kræve en helt ny og specifik facilitet, der ikke kan anvendes til andre formål. I forhold til befolkningsgrundlag og vilkår der i øvrigt knytter sig til bowling, bør man forholde sig meget kritisk til overvejelser om et sådan anlæg.

10


3.2. Andre aktiviteter og samar­bejds­partnere Andre aktiviteter Udover idræts- og motionsaktiviteter kan Aabybro Hallen blive hjemsted for sundhedsaktiviteter som eksempelvis behandling, wellness, oplysningsarrangementer, rådgivning m.v. Muligheden for afholdelse af møder, foredrag, arrange­menter målrettet familien, biograf, events og aktiviteter i forbindelse med private fester kan rela­teres til ønsket om etableringen af en forsamlings­hus­funktion i hallen. Institutionelle fritidstilbud af mere eller mindre permanent karakter er også efterspurgt i form af ungdomsklub eller SFO-børns brug af stedets aktivitetsmuligheder – evt. med en base i huset, der i høj grad vil understøtte en nem overgang mellem institution og foreningsliv og den øvrige revitalisering af husets aktivitets- og driftsmuligheder. Også det lokalhistoriske arkiv og Egnssamlingen for Aabybro er bragt i spil, som en insti­tu­tion der både kan få nyt liv ved at flytte til Aabybrohallen og bidrage til mangfoldigheden af de aktiviteter, der kan foregå. Det samme gælder for biblio­teket, der kunne flyttes til bofællesskab med Aabybro Hallen. En samling af aktiviteter vil kunne medvirke til at samle energien på idræts- og fritidsområdet samt medvirke til at skabe et økonomisk sundt og veldrevet anlæg. Dynamikken omkring en sådan samling af aktiviteter kan skabes gennem åbenhed, opbak­ning og energi. Disse forudsætninger kan tilvejebringes via en omorganisering af Aabybro Hallen, som beskrevet i afsnit 5. Adgang og tilgængelighed Anvendelsen af moderne informationsteknologi kan medvirke til at synliggøre aktiviteter og muligheder i et idrætscenter. I Aabybro Hallen er IT potentialerne ikke indfriet, og administration af såvel aktiviteter som faciliteter er derfor ikke effektiv. Der bør indføres IT til forbedring af synlighed og tilgængelighed. Aabybro Hallens mange gang- og trappeforløb gør anlægget uoverskueligt og mindsker fornemmelsen af nærvær og tryghed hos brugerne. Antallet af låste døre bør reduceres til et minimum. De steder hvor adgangsbegrænsning er absolut nødvendig bør omlægges til elektroniske nøgler, der kan kobles sammen med bookingsystemet. Der findes flere online baserede programmer og systemer på markedet, som kan medvirke til bedre og mere effektiv administration samt forbedring af tilgængelighed og synlighed.

3.3. Ændringer af de fysiske rammer

Sammenhæng mellem caféområde og idrætshal i Tungelund Kulturhus i Thorsø

Sammenfattende kan ønsket til nye samværs- og aktivitets­muligheder i Aabybro Hallen omsættes til et behov for nye faciliteter i form af: - Et centralt placeret opho lds- og klubområde med tilhørende café og mødefaciliteter. - Lokaler til en forsamlingshusfunktion. - Et lokale til holdundervisning i forbindelse med fitness på omkring 150 m². - Et bedre og evt. større vægttræ­ningslokale på 200 – 300 m². - Lokaler til et institutionelt fritidstilbud som f.eks. en ung­domsklub. - En aktivitetssal på omkring 400 m². - Depotrum med nem adgang fra aktivitets­rummene.

11


Desuden skal service­facili­te­ter som bl.a. omklædning og toiletter afstemmes efter det forventede større flow af brugere, som vil komme efter en eventuel om- og udbygning af anlægget. Til listen kan desuden tilføjes ønsker om nye funktioner som et bibliotek, en separat biograf og evt. bowlingbaner. De sidst­nævnte er dog udeladt fra denne anvisning af mulig­heder, da det vil have en meget vidtrækkende konsekvens for anlægget og de omkring­liggende friarealer. Funktionerne skal dog ses som potentielle muligheder i forbindelse med en større udvidelse mod vest eller syd som mere eller mindre selvstændige appendikser til Aabybro Hallen. Grundtanken i DGI-huse og hallers forslag til en bear­bejd­ning af anlægget er, at der i videst muligt omfang ikke røres ved vådrums­om­rå­der, da det vil have store omkostninger til en eksi­ste­rende funktion. Uanset hvilke forandringer Aabybro Hallen kommer til at undergå, skal fremhæves en række grundlæg­gen­de kvaliteter ved såvel om­byg­nin­ger, udvidelser og tilbygninger. Disse grundlæggende kvaliteter er: • At det samlede anlæg så vidt muligt bliver løftet ved en udvidelse, og ikke kun de funktioner der bygges på, så den arkitektoniske og funktionelle merværdi strækker sig ud over udvidelsens grænser. • Skabes sammenhæng i anlægget.

Multihus Faster i Astrup ved Holstebro

• Funktionel, visuel eller adgangs­mæssig kontakt mellem de enkelte funktioner. • Nem tilgængelighed og overskue­lighed i anlægget.

Forpladsen ved Vejen Idrætscenter

• Sammenhæng mellem ude og inde. Det vil sige både udblik og indblik, direkte lys fra nord samt dybt lys fra syd og vest i aktivi­tets­ - rum­mene. • Et anlæg med en stærk signal­værdi udadtil der indbyder til aktivitet. • Centralt placerede opholdsarealer der indbyder og fungerer – udendørs og inden­dørs. • Rigtig rækkefølge og indbyr­des placering af omklædning, ophold og aktivitetsområder.

12


Nyt liv i de gamle rammer På baggrund af de opstillede ønsker til nye faciliteter og funktioner samt de beskrevne grundlæggende kvaliteter, kan en udviklingsplan for Aaby­­ bro Hallen opstilles. Her præsen­teres en række indgreb i den bestående bygningsmasse. Først og fremmest skal der skabes et nyt omdrejningspunkt for det sociale liv, der udspiller sig i forbindelse med idrætten i Aabybro Hallen. Dette område skal primært indeholde café, opholdsarealer og klubfaciliteter. Området bør placeres cen­tralt i bygningen, i det kraftigt optrukne røde felt der rummer om­kring 250 m². Herfra kan der skabes gode visu­ elle kontak­ter til de centrale aktivitetsrum i anlægget både udendørs og indendørs. Det lyst optrukne røde felt ses som en udvidelses­mulighed for opholds-, klub- og caféområdet, så der kan tilføres op til 300 m² ekstra til det formål. Placeret i niveau med opvis­ningshallens gulv, kan en udvidelse af anlægget skabe en bedre forbindelse mellem køkkenet og vægttrænings­lo­kalet i kælderen. Det mørkeblå felt er en ny placering for administrations­lo­ka­ler og personalefaciliteter, der skal ses sammen med en pla­cering af frontpersonale i forbindelse med café- og opholds­området. De to gule felter er kombinerede aktivitets- og mødelokaler på hver godt 70 m², der knytter sig til anlæggets forsam­lings­hus, der primært ligger i kælderetagen. De lilla linier anviser de primære forbindelsesveje i anlægget, som bl.a. skal erstatte de nuværende gangarealer i den vestlige side af hovedbygningen, og som vil bringe den besøgende i kontakt med anlæggets aktiviteter og give en nærværende oplevelse af aktiviteterne.

Aktivitetszone i foyéen i Vejen Idrætscenter

Overgangszone til uformelle og selvorganiserede aktiviteter Overgangszone til ungdomsklub Møde- og aktivitetsrum og forsamlingshus Forbindelsesarealer Ophold, møde, café og klubområde Administration og personalefunktioner

Det grønne felt skal omdannes til en overgangs- og aktivi­tetszone, som i dagligdagen anvendes til spontane og selv­organiserede aktiviteter og ved store arrangementer fungere som bufferzone i forhold til cafeområdet.

13


takt mellem opvisnings­hallen og gymnastiksalen. Desuden skal salen have udvidet de eksisterende glas­partier ned i salen, så personer der ophol­­der sig i salen får et direkte udblik fra salen til de omkring­liggende arealer mod nord. Tilsammen vil denne visuelle åbning af gymnastiksalen give et godt lavt lys fra nord, og der vil være et betydeligt løft til den rumlige kvalitet af opvisningshallen. Opvisningshallen bør endvidere også udstyres med en mobil rumadskillelse i form af en miljødug eller lignende. Etableringen af nærdepot til opvisningshallen kan ske ved en rationalisering i gang- og forbindelses­area­lerne. Der kan eventuelt foretages en nedbrydning af nogle få tribunepladser og pladsen bliver til et let tilgæn-

Aabybro Hallens gymnastiksal

Indendørs klatrestativ i Aarhus Gymnastik og Trampolincenter i Vejlby

Her kan eksempelvis placeres: Wii i den tidligere kiosk, et område med sportsbelægning, hvor der kan være ophængte bokse­sække og en 2x2 fodboldbane, et klatre­sta­tiv, bord­­fodbold, airhockey med videre. Denne aktivitetszone skal glide over i det lyseblå felt, der er en over­gangszone mellem øverste etage i hoved­byg­ningen og kælder­etagen, hvor der neden­for er beskrevet idéen i evt. at placere en ungdoms­klub, værested for unge eller lignende. Gymnastiksalen i anlæggets nordlige ende er måske det rum på anlægget, der har den højeste grad af orientering mod fremtidige nye aktiviteter. Denne sal forsynes med store glas­­partier, der skaber visuel kon-

geligt nærdepot for hallens brugere. For den nye hals vedkommende bør den i første omgang blot til­føres en mobil rumadskillelse. Desuden kan depotrum eta­ble­res uden på den eksisterende bygning og samtidig anven­des som lavt siddende lysindtag, der vil give et dybt og evt. indirekte dagslysindfald til hallen. Ellers er den nye hal ikke direkte berørt af de anviste ombyg­nings­mu­lig­ heder for Aabybro Hallen. Med respekt for at svømmehallen er nyrenoveret, er der ikke invasive forslag til ændringer af denne. I forbindelse med renoveringen burde der dog have været tænkt på tilgænge­ligheden for gangbesværede i svømmehallen. Af muligheder for at udvikle indretningen i svømmehallen i øvrigt, er de store gulvflader på det øverste plateau. Disse områder kan bruges til daglige aktiviteter, der relaterer sig til svømme­ hal­lens primære aktiviteter, - f.eks. visse fitnessformer, relax-område, massagestole osv. - eller som rammen om arrange­men­ter og events. Bortset fra de praktiske problemer som vil følge med, kunne det være fristende at foreslå, at der læsses to vognlæs sand af på friarealet til brug for beachvolley og andre strandaktiviteter.

14


I kælderetagen af Aabybro Hallen kan placeringen af køkke­net (markeret med optrukket mørkeblåt) bevares, hvis adgangen mellem det nederste og øverste niveau i anlægget forbedres. Det kan eventuelt gøres via en udbygning (marke­ret med transparent mørkeblåt) sammen med café- og opholds­om­rådet mod vest. Det eksisterende vægttræningslokale (det optrukne orange felt) fungerer på trods af utidssvarende forhold. Lokalet bør enten tilføres rumlige kvaliteter med en større volumen hvor hele eller dele af den store

Motionscenter i Langå Idrætscenter

Væ gttræn ing sloka le til fitnes s Om råde til ungd om sklub Fo rsa m lings hus Køkke n Ny ak tivite tssal e lle r n ye loka ler til fitnes s Nyrenov eret aktivitets sal

lyskasse foran (det transparente orange felt) kan indlemmes i lokalet. En anden løsning kan være at flytte vægttræ­nings­lokalet til et nyt og egnet lokale, der kan opføres mod øst (transparente rødt felt øst for hovedbygningen). Dette felt kan også anvendes til at imødekomme et andet behov ved at placere en aktivitetssal på omkring 400 m². Et sådant lokale vil kunne afløse kælderlokalet mod nord (grønne felt), der ikke egner sig til idræts- og motions­akti­viteter. Det optrukne lyseblå felt udgør et godt potentiale for en placering af en ungdomsklub, værested for unge eller lignende. Hermed vil sammenhængen til resten af anlægget være optimal og udgøre en rigtig god ramme for aktiviteter for unge. Yderligere kunne området udbygges med f.eks. et koldrum i området mellem hovedbygningen og den nye hal (det transparente lyseblå felt), hvorfra der kunne være visuel sammenhæng eller direkte adgang. Endelig kan der i det gule område etableres forsamlingshus­funk­tioner, med aktivitets-, forsamlings- og festlokaler. De nuværende to rum (det optrukne gule felt) der hver er på cirka 75 m² kan evt. udvides ud i

15


lyskasserne mod vest, hvorved de hver kan få en størrelse på omkring 125 m². I en afsøgning af hvad de eksisterende kælderlokaler alter­nativt kan anven­des til, synes det oplagt at etablere musikøvelokaler. Med de tunge betonkonstruktioner og indeliggende rum i kælderen, kunne musik være en god anvendelses af lokalerne. Det vil også kunne ses som en sidegevinst for både Aabybro Hallen og lokalhistorisk arkiv samt Egns­sam­lin­gen, at de får en base her. Med nye opholds­arealer og øvrige steder for socialt liv vil muligheden for at udvikle aktiviteter og henvende sig til en langt bredere kreds af personer være oplagte. Skulle en eller begge institutioner desuden have brug for lokaler til deres interne aktiviteter, kan der i Aabybro Hallen måske anvises plads til det, i et vist omfang, hvis det kan frigøre arealer eller midler til nyindretning eller udvidelser andre steder i eller udenfor Aabybro Hallen. Der er i nærværende materiale ikke taget stilling til behovet for renovering af omklædningsrum. Dette beror på, at der ikke er foretaget en vurdering af beskaffenheden af de tekniske installationer. En udskiftning af overflader bør under ingen omstændigheder finde sted, med mindre der er foretaget en nøje vurdering af den resterende levetid på rørføringer m.v. Under hensyn til at øge kapaciteten i de nuværende omklædningsrum for at imødekomme et øget brugerflow i anlægget, skal der f.eks. opsættes garderobeskabe til opbevaring af de aktives ejendele. Hermed behøver de ikke at optage plads i omklædningsrummene, mens den enkelte er i gang med sin idrætsaktivitet.

Luftfoto af Aabybro Hallen med omkringliggende udearealer

Byggefelter På baggrund af de anviste steder, for at ombygge og tilbygge Aabybro Hallen, kan der afsættes byggefelter for udvidelserne. Mod øst - nord for den nyopførte træningshal - kan der såle­des anvises et egnet område på godt 600 m². Mod vest – ud mod Aabybro Hallens forplads – vil der kunne findes plads til en udvidelse på op til 400 m² uden, at det griber ind i funktionen af de nuværende forhold. En udvidelse i dette område vil dog naturligt skulle ses i sammenhæng med både de trafikale forhold og forpladsens funktion. Mellem den nye idrætshal og det gamle anlæg er der et område på omkring 6 meters bredde og hele længden af den nye idrætshal, hvor der er en potentiel mulighed for at udvide anlægget med f.eks. en uopvarmet overdækning.

16


3.3.1. Udearealer I en udvikling af Aabybro Hallen er de om­kring­­liggende udearealer også væsentlige. Som et vigtigt signal udadtil om, at der sker store foran­drin­ ger i bestræbelserne på at skabe bed­re udfoldelsesmulig­he­der for byens bor­gere, og fordi et bedre og mere interes­sant byrum vil understøtte de aktivi­teter, der foregår indenfor i Aabybro Hallen. I den forbindelse kan forholdene omkring forpladsen anskues fra forskellige vinkler. Dels er der afviklingen af trafikken omkring Aabybro Hallen, dels indretning og anvendelighed af de nærliggende udearealer og endelig de øvrige udearealer i byen, som anlægget skal ses i sammenhæng med.

forsyning af huse der ligger på Jens Møllersvej, vil i så fald kunne ske via Kattedamsvej. Med den meget centrale placering af Aabybro Hallen og en meget høj frekvens af brugere, der i forvejen benytter sig af transport til hallen på cykel eller til fods, vil blot blive under­støttet af en sådan omplacering af parkeringsplad­serne. De nærliggende udearealer De nærliggende udearealer ved Aabybro Hallen kan opdeles i forpladsen vest for hallen og græsarealet øst for hallen.

Boblepladsen på Carlsberg, København

Aabybro Hallens forplads mod vest

Trafikale forhold Aabybro Hallens placering midt i Aabybro gør det foranlig­gen­de parkeringsareal interessant i et byrumsmæssigt perspek­tiv. Udlægningen af pladsen til parkering, gør området uinte­ressant til ophold, og har bortset fra at det er nemt at komme af med sin bil, ingen understøttende effekt på de aktiviteter, der foregår indenfor i Aabybro Hallen. Kunne pladsen omlægges fra at være et parkeringsareal til et opholdsog aktivitetsområde, vil det gøre den centrale pladsdannelse i byen til et mere interessant sted at opholde sig og give en helt anden identitet til dette område af byen og i særdeleshed Aabybro Hallen. En sådan omlægning er dog afhængig af, at det nødvendige antal biler kan parkeres et andet sted, uden at det medfører andet end en tilsigtet adfærdsændring hos dem, der berøres af omlægningen. Med hensyn til parkering af cykler, skal der flere steder eta­bleres cykelparkering i tilknytning til de forskellige indgangs­partier til Aabybro Hallen. Ved en ændring af forpladsens funktion kan det samtidig vise sig hensigtsmæssigt at ændre den vejføring, der er ved hallen under hensyn til at få en mere sikker afvikling af trafikken og frigøre det størst mulige areal til et nyt formål. Parkeringsarealet kan eksempelvis flyttes til et tilsvarende areal syd for hallen og parkeringen på Jens Møllersvej kan i størst muligt omfang reduceres eller helt afspærres og inddrages i pladsen. Den trafikale

Sejldugsoverdækning af udendørs opholdsareal - genrebillede

Efter en rømning af biler på forpladsen og en aflukning af Jens Møllersvej, skal pladsen omlægges til en opholds- og akti­vitets­plads med en bred appel til forskel­lige bruger­grup­per. Stedet udmærker sig ved at henvende sig til byens centrale plads - Torvet - og har en god solorien­te­ ring med eftermiddags og aftensol, hvor­for områ­det er et oplagt sted at placere et opholdsmæssigt omdrejningspunkt. Det uden­dørs opholdssted skal stå i nær forbindelse med det inden­dørs opholdsareal, og ses i en fælles funktion med en gliden­de overgang mellem ude og inde, i form af f.eks. en over­dæk­ning eller et orangeri.

17


På forpladsens aktivitetsområder skal der skabes plads til både individuelle aktiviteter og aktiviteter der betinger flere deltagere med mulighed for parallelle aktiviteter, så flere grupper af varierende størrelse kan være i gang samtidig. Med små decentrale opholdssteder ved de enkelte aktivitets­områder skal sværhedsgrad, underlag, størrelse og placering varieres, så forpladsen henvender sig til en bred bruger­kreds. Aktivitetsmulighederne på forpladsen skal desuden ses i for­­hold til skolens og tilhørende institutioners udeare­aler, der ligger på den anden side af hallen. Målet skal være at arealerne tilsammen får den størst mulige grad af anven­de­lig­hed for både skolen, institutioner og brugerne af idrætsan­lægget.

Cykelparkeringen skal være tæt på hovedindgangen uden at opta­ge plads, der kan anvendes mere aktivt. Endvidere skal der være cykelparkering ved mellemrummet mellem svømmehal og træningshallen, henvendt til brugerne af klub/institution (mørkegrønne felter). De to overdæk­ninger der allerede eksisterer i hver sin side af svømme­hallen (lysegrøn­­ne cirkler) kan fungere som mødested for motions­cyk­lis­ter, stavgængere og løbere. Der bør etableres rindende vand, vaskested til cyklen, luftpumpe og evt. udstræk­nings­redskaber. Med kontakt til de grønne områder både mod øst og vest, vil det være oplagt, at de mange motionsløbere og stavgæn­gere i Aabybro har deres mødested her. I det blå felt, eventuelt som en del af lyskassen foran vægt­ træningslokalet, kan der være installationer med fokus på klatring, koor­ di­na­tion og styrke i overkroppen, tangerende opstillinger til parkour.

Multibanen ved græsarealet øst for Aabybro Hallen

Som eksempel på en konkret udformning af forpladsen kan der etableres en multibane (det røde felt) paral­­lelt til den, der ligger øst for hallen. Belægningen bør dog være en anden f.eks. kunstgræs eller gummi til fodbold, basket­ball og hoc­key. Hoppepude ved klubhuset i Holbøl, Kruså

Mere konventionelle legepladsredskaber findes i mange for­skel­lige materialer og sværheds­grader, og hvor signal­vær­di­en og evnen til at indbyde til aktivitet og leg også bør indgå i overvejelserne. I en meget synlig placering i f.eks. det lilla felt, vil en skulpturlignende klatreinstal­la­tion være et stærkt signal om Aabybro Hallens indhold, mens den blå linje rundt på pladsen kunne være en rulle­skøj­tebane for de mindste med små ramper og udfor­dringer, der knytter sig til det bestående stisystem, der krydser forpladsen. I det orange felt opstilles en timerstyret hoppepude med en omkringliggende sikkerhedszone der alt efter stør­rel­se og hårdhed, kan målrettes en bestemt alders­gruppe. Endelig kan det, med en allerede eksisterende og solid petan­quekultur i Aaby­bro, være nærliggende at placere et par baner i f.eks. det gule felt på forpladsen. Når boldbaner­ne en dag skal flyttes fra nuværende placering vest for omfarts­vejen, kunne det i den forbindelse overvejes, om et tilsvaren­de antal baner i stedet skulle placeres på den østlige side af Aabybro­Hallen. Området øst for hallen skal overvejende forblive som i dag. Jordvoldsanlægget omkring multibanen kan dog godt bear­bejdes til et have større landskabelige variationer, og det vil være nærliggende at placere træ­ningsred­skaber, der hen­ven­­der sig til voksne i det orange felt

18


sydøst for den nye hal. Følsomheden for en rigtig eller forkert pla­cering af sådanne red­skaber er altaf­gø­rende for deres anvendelse. For­skellen på succes og fiasko kan afhænge af ganske få meter eller tilfældighe­der omkring placering, der først viser sig, når de står der. Dirt-jump bane ved Plug n Play i Ørestad Syd, København

Beplantningsbælte langs ringvejen i det sydvestlige hjørne af Aabybro

Træningspavilloner ved Vedbæk Strand

Grønt område mellem Toftevej og Skipper Clementsvej

Efterhånden er der dog draget en del generelle erfaringer, som bør indgå ved en placering af træningsin­stallationer ved Aabybro Hallen. Træningsredskaberne kan evt. relatere sig til det overdæk­kede mødested og legeredskaberne på pladsen. Øvrige områder længere væk fra Aabybro Hallen Aabybro har i og omkring byen en række grønne områder, der skal ses i sammenhæng med Aabybro Hallen som under­støttende udendørs idræts- og motionsområder. Disse grønne områder indeholder i forvejen kortere stiforløb og passager, der kan forbindes, hvorved der opstår gode sammen­hængende faciliteter, som imødekommer den moderne idræts- og motions­kultur. Eksempelvis ligger der rundt om den store sø i byens sydlige ende og i området ved søen i Rådhusparken, oplagte mulighe­der for at skabe netop de kvaliteter, der efterspørges ved løbe- og motionsstier. Særligt i den nord-syd gående grønne korridor øst for Aaby­bro Hallen og beplantningsbæltet syd for byen langs ringvejen er der nogle oplag­te muligheder for at etablere løjper, stier og forløb, der henvender sig til løbere, joggere, mountain­bi­kere og BMX´ere der kan bruge Aabybro Hallen som udgangs­punkt for deres aktiviteter. Få hundrede meter fra hal­len, syd og øst for Rådhus­parken ligger et område der kan omdannes til en centralt beliggende bypark. En bearbejdning af området og måske tilførsel af overskudsjord fra bygge­pro­jekter eller lignende kan tilvejebringe en bane for BMX eller mountain­bikes i et af grusgravs­områderne. Anlæg af denne slags er nemme at etablere og om

Søen i Rådhusparken

Sti rundt om søen i Søparken i den sydlige del af Aabybro

nødvendigt flytte, såfremt området en dag skal bruges til noget andet. Det nord-syd gående grønne bånd er godt 2 kilometer langt og kunne udgøre rygraden i en løbesti, der flettede sig ind i egnede områder for at give et varieret forløb, hvad angår både terræn og omgivelser. Sammen med løberuten kan der, i det sydvestlige hjørne af Aabybro i det store læbælte mellem villakvarteret og omfartsvejen vest for byen, anlægges et stiforløb til mountainbike. Her er plads til en 2 – 3 kilometer lang bynær bane med udfordringer tilpasset en bred målgruppe, så både børn og voksne kan finde banen interessant. Det flade og lidt sumpede område, bør dog bearbejdes ved tilførsel af materiale i form af overskudsjord og udgravninger fra byggepladser. Stier til løb eller baner til mountainbikes kan yderligere forbindes til de mere yderligt liggende friarealer omkring byen som f.eks. Aabyskoven. Hermed gøres adgangen hertil nem og tillokkende for de aktive.

”Hullet” i området ved Toftevej

19


3.4. Anlægsøkonomi Anlægsbudget På baggrund af erfaringer fra andre byggerier er der foretaget en konkret vurdering af de foreslåede bygnings­mæs­sige ændringer af Aabybro Hallen. Hovedparten af de bygnings­mæssige ændringer medfører yderligere tilpasninger i de tekniske konstruktioner. Disse er svære at prissætte uden en decideret teknisk analyse. Egentlige klimaskærms-renoveringer er ikke medregnet.

Anlægsbudgettet, der er kalkuleret på priser eksklusiv moms, kan også ses som et katalog over muligheder for at tilføre Aaby­bro Hallen nye kvaliteter og muligheder. I den forbin­delse er budgettet opstillet som et forslag til en prio­ritering med de mest presserende delprojekter øverst.

Ophold, møde, café og klubområde -

250 m² á 8.000

2.000.000

Udvidelse af møde, café og klubområde –

300 m² á 12.000

3.600.000

Mobile rumadskillelser/miljødug i begge idrætshaller

200.000

Overgangszone til uformelle og selvorganiserede aktiviteter – 250 m² á 4.000

1.000.000

Forsamlingshus (møde- og aktivitetsrum) på øverste niveau – 140 m² á 3.000

420.000

Administration og personalefunktioner –

140.000

70 m² á 2.000

Forbindelsesarealer

200.000

Etablering af depotrum til

700.000

2 x 50 m² á 7.000

Ophængning af garderobeskabe

100.000

Overgangszone til ungdomsklub, øverste niveau –

84 m² á 2.000

168.000

Område til ungdomsklub i nederste niveau –

286 m² á 4.000

1.144.000

Køkken - rammebeløb

200.000

Online booking og nøglesystemer

200.000

Anlægssum scenarie 2

10.172.000

Forsamlingshus – nederste niveau

150 m² á 2.000

Udvidelse af forsamlingshus i nederste niveau

100 m² á 12.000

Overdækning/koldrum ved ungdomsklub –

120 m² á 5.000

Udvidelse af vægttræningslokale til fitness –

130 m² á 12.000

300.000 1.200.000 600.000 1.560.000

Etablering af omklædning ved eksisterende fitness 400.000 Nye lokaler til fitness/aktivitetssal –

400 m² á 10.000

4.000.000

Rammebeløb til nærliggende udearealer

1.000.000

Samlet anlægssum for scenarie 3

19.232.000

20


4. Organisering, drift og ledelse af Aabybro-Hallen Dette afsnit beskriver hvordan en omlægning af organisationsformen bag Aabybro Hallen, kan medvirke til at understøtte den udvikling, der er beskrevet i rapportens tidligere afsnit. Først beskrives den nuværende organisationsform i Aabybro Hallen, hvorefter denne sættes i forhold til andre organiseringsformer i danske idrætsfaciliteter. Dernæst beskrives hvordan organisationen bør forandres for at kunne spille sammen med de ønsker og behov, der er blandt borgerne og ikke mindst i forholdt til den økonomiske virkelighed. Som afslutning belyses økonomien i de tre facilitetsscenarier: 1. Hvis der ikke sker noget med den fysiske del af faciliteterne 2. Hvis der tilføres Café, opholdsarealer og opdelingsfunktioner 3. Hvis hele det skitserede udviklingsscenarie på facilitetsområdet virkeliggøres. 4.1. Nuværende organisering og drift Hallen er kommunalt ejet og kommunalt drevet. Der er ingen bestyrelse. Halinspektøren har den daglige ledelse og er budgetansvarlig. I januar 2010 blev der oprettet et brugerråd. Brugerrådet arbejder efter en forretningsorden. Brugerrådet har ikke mandat til at beslutte ting, som har økonomiske konsekvenser for hallen. Det er alene halinspektøren, der har budgetansvar. Haninspektøren indgår en aftale (under kommunens ”aftalestyring”) med Kultur- Fritids- og Landdistriksudvalget, som er et stående udvalg under kommunalbestyrelsen. Hallen betjenes af 8 medarbejdere svarende til 7,7 årsværk: 1 halinspektør á 37 timer 3 tekniske servicemedarbejdere á 37 timer (som også har opgaver som livreddere, instruktører i svømmehal og motionscenter) 2 rengøringsassistenter á 37 timer 1 rengøringsassistent á 21 timer. 1 flex-jobber med pedelopgaver á 20 timer Dertil kommer 4 timelønsansatte, i alt 16 timer om ugen, som får vagtplanen til at hænge sammen, og som træder til ved ferier og afspadseringer. Aabybro Hallens åbningstider er som følger: Hverdage kl. 07.00 – 23.00 Weekender kl. 07.30 – 18.00 (dog lukket om søndagen fra 1. maj – 1. september) Udvidet åbningstider i forbindelse med stævner m.m. Lukket i ugerne 28, 29 og 30 og i skolernes juleferie. Åbningstiden til kl. 23.00 er ”aktivitetstid”, som skal tillægges tid til omklædning, hvorved personalet reelt først kan lukke hallen ca. kl. 23.30. Brugergrupperne i hallen er: Idrætsforeninger: Den brugergruppe, der har flest timer i hallen. Deres tid ligger dagligt efter kl. 16:00 og typisk indtil kl. 22:00. Foreningernes sæson starter typisk i slutningen af august og slutter sidst i april alt efter aktivitet.

Institutioner: Aabybro Skole er den institution, der bruger hallen mest. Skolens brug ligger hovedsageligt i dagtimerne fra 08:00 til 15:00. Kulturforeninger: Især selskabslokalerne bruges af en række kulturforeninger såsom: Bridgeklubben, Ældre i bevægelse, LOF og Malerforeningen Regnbuen Kunder i Svømmehal og Fitness. I den offentlige åbningstid i svømmehallen og gennem drift af fitnesscenteret i kælderen har hallen en række kunder, som hovedsageligt er borgere fra området omkring Aabybro. 4.2. Beskrivelse af de tre grundprincipper Overordnet set er der tre hovedformer for organisation af idrætshaller i Danmark. A. Kommunalt ejet og kommunalt drevet B. Kommunalt ejet og drevet af en selvstændig driftsorganisation C. Selvejende og drevet Den første form er anvendt i Aabybro Hallen og derfor velkendt for kommunen. Den væsentligste begrænsning i denne driftsform er, at den kommunale driftsform betyder, at driften er underlagt kommunalfuldmagten, hvilket blandt andet gør det svært at agere kommercielt. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved, at kommunen reelt står bag driften af et fitnesscenter i hallen. Derudover er denne form normalt karakteriseret ved, at det lokale engagement er begrænset, da brugerne ikke har en direkte indflydelse på driften. 4.2.1. B: Kommunalt ejet og drevet af fond, forening m.m. Her fastholder kommunen ejerskabet, mens der etableres en fond eller forening, som driver hallen. Der kan eksempelvis foreligge en lejeaftale mellem kommunen og fonden/foreningen, der beskriver lejemålets betingelser og kommunens forpligtigelser i forhold til hallens benyttelse og betalingen herfor. Denne driftsform åbner op for at hallen kan agere kommercielt og vil også indebære et større lokalt engagement idet foreninger og andre brugere vil kunne indgå i ledelsen bag hallen. Da det stadig er kommunen der ejer bygningerne, vil det ikke være muligt at tage lån i disse. Til gengæld vil et nybyggeri som foretages af kommunen ikke være underlagt moms. 4.2.2. C: Ejet og drevet af fonden, foreningen Fonden eller foreningen ejer og driver Aabybro Hallen. Kommunen har som oftest garanteret tilkøb af et antal haltimer. Ved denne driftsform gælder de samme forhold, som ved den foregående. Dog med den ændring at da det er driftsorganisationen der ejer bygningerne, vil de også kunne tage lån i disse. Dette er dog meget vanskeligt netop nu, da der sjældent gives tilsagn fra kreditforeninger med mindre der er udstedt en kommunalgaranti.

21


4.2.3. Hvordan går man fra model A til model B? Kommunen ejer fortsat ejendommen men udlejer driften og aktiviteterne til fonden/foreningen. Reglerne for offentligt udbud gælder alene salg og ikke udlejning eller bortforpagtning af kommunal ejendom. Et usædvanligt langtidslejemål vil dog kunne blive betragtet som en omgåelse af reglerne om offentligt udbud med den virkning, at udledningen er omfattet af reglerne om offentligt udbud. Hvorvidt der er tale om et usædvanligt langtidslejemål afhænger af en vurdering i den konkrete situation, herunder både af lejemålets løbetid og omstændighederne i øvrigt. Forbeholdet om omgåelse ved udlejning i stedet for salg må fortolkes snævert. Lejemål under 50 år kan i almindelighed ikke anses for usædvanlige, når det gælder erhvervslejemål. Fordele: • Kommune ejer bygninger og der skal ikke betales moms ved nybygning. • Der skal ikke afholdes offentligt udbud. • Kommunen forpligtiger sig til at aftage et antal haltimer.

4.3. Aabybro Hallens fremtidige drift I de tidligere afsnit har vi beskrevet en række forhold, der har betydning for en fremtidig drift af hallen.

Ulemper: • Der kan ikke lånes i bygningerne, da disse ikke ejes af fonden/ foreningen.

Et hurtigt kig på aktivitetsoversigten for hallen viser ikke, at der er særlig meget ledig tid. Erfaringer fra andre idrætsfaciliteter viser dog, at når der fokuseres på at finde ledig tid, så er der faktisk en del af den. Lad os nævne eksempler: • Foreningsaktivitet er især baseret på tiden fra august til april. Der er lukket i de fleste ferier: Sommer, jul og efterår. Her ligger der gode muligheder for at skabe omsætning, ikke mindst må det være muligt at tiltrække en del af de mange turister, der er i området især om sommeren. • I skoletiden er der typisk timer, hvor hallen ikke bliver brugt. Typisk vil der være en periode på 3 kvarter omkring spisefrikvarteret. 3 kvarter er en super tid at lave aktivitet for især seniorer, som har fri i dagtimerne. • Der er typisk et gab fra skolen sender børnene hjem til foreningerne starter, da de frivillige ledere ikke kan starte før de har fri fra arbej- de. Her er der gode mulighed for at lave aktivitet for børn og unge samt seniorer. • Af aktivitetsoversigten fremgår det, at det store varmtvandsbas- sin har ledige timer, som kan udnyttes til holdaktivitet – en investe- ring i f.eks. aquaspinningcykler kunne skabe en bedre udnyttelse af det store bassin. • I andre analyser er det også konstateret, at der er en del timer, hvor foreningerne ikke har brug for en hel hal, men f.eks kunne nøjes med 2/3 del hal. Ved at investere i en opdelingsfunktion, vil der kunne skabes grobund for en del mere aktivitet.

Driften og samarbejdet mellem driftsorganisationen og kommunen er beskrevet i en drift og lejeaftale. Af denne fremgår, de betingelser der er gældende for lejemålet. Driftsaftalen er baseret på, at kommunen betaler en pris for at foreninger og institutioner kan råde over faciliteten i et fastsat antal timer. Antallet af timer som denne aftale er baseret på er medbestemmende for, hvor meget egen aktivitet hallen kan sætte i gang. Jo færre timer kommunen ”køber” dets flere timer har driftsorganisationen ansvaret for. 4.2.4. Hvordan går man fra model a til model c Kommunen sælger ejendommen til fonden/foreningen til markedspris. En kommune kan overdrage en idrætsfacilitet til en fond eller forening. Overdragelse skal ske ved salg til markedsprisen, medmindre den skrevne eller uskrevne lovgivning giver mulighed for, at kommunen ved varetagelse af en saglig, kommunal interesse kan sælge ejendommen til en pris, der er lavere end markedsprisen. Der påhviler kommunen en forpligtigelse til at udfolde sædvanlige og rimelige bestræbelser på at konstatere markedsprisen, f.eks. ved konsultation af en ejendomsmægler eller foretagelse af undersøgelser af prisniveau for sammenlignelige ejendomme. Fordele: • Der kan lånes i bygningerne. Ulemper: • Der skal betales moms ved købet. • Der skal afholdes offentligt udbud. • Kommunen forpligtiger sig ikke nødvendigvis til at aftage et antal haltimer. • Salget skal ske til markedspris.

• Et moderne idrætscenter skal være åbent for borgere, der dyrker idræt i foreninger, i kommercielt regi og selvorganiseret. • Der er behov for at forbedre anvendelsesgraden af Aabybro Hallen. Dels for at forbedre idrætsfaciliteternes driftsmæssige grundlag ved at åbne faciliteterne for nye brugergrupper. Dels for at give kommu- nens borgere flest mulige tilbud om idræt. • Indførsel af nye IT-redskaber. • Større fokus på kommercielle aktivitet. Dette skal opfattes således, at når foreninger og institutioner ikke bruger hallen, så er det hallens opgave at skabe aktivitet i de ledige lokaler • Der er et massivt ønske om, at de samværsmæssige forhold i hallen forbedres: Café og aktive opholdsarealer, ”forsamlingshus og værested for unge.

Det frivillige foreningsliv er det væsentligste grundlag for idrætsfaciliteterne. Ved at gøre tilgængeligheden til facili­te­ten væsentligt større gennem kommercielle tilbud og etablering af hallen som allemandsland, vil de borgere, der ikke er medlemmer af foreningerne blive opmærksomme på foreningernes tilbud. Baseret på erfaringer fra andre idræts­ centre vil dette kunne bidrage til en vækst i foreningerne. Samtidig bør der hele tiden være en nær dialog mellem hal og foreninger, således at den kommercielle aktivitet ikke kommer til at være konkurrerende,

22


men et væsentligt supplement til foreningernes tilbud. En sådan dialog vil også kunne medføre, at der måske på nogle områder er funk­tio­ner, som hallen vil kunne hjælpe foreningen med. Det kunne være bogføring, markedsføring med mere. En forbedring og nyetablering af de samværsmæssige for­hold vil betyde, at hallen kommer til at agere kommer­cielt, hvilket også er med til at stille krav om en anden driftsor­ga­nisation. 4.4. Organisation På grundlag af de driftsmæssige udfordringer og muligheder, der er beskrevet i det foregående afsnit vil DGI-huse og haller anbefale, at Jammerbugt Kommune fastholder ejer­ska­bet af Aabybro Hallen, og at der dannes en selvstændig driftsorganisation, som det er beskrevet i model B. DGI-huse og haller anbefaler, at der etableres en erhvervs­drivende fond som driftsorganisation. Dette skyldes, at en erhvervsdrivende fond er underlagt fonds-myndighederne og dermed er under tilsyn, hvilket giver kommunen den fornød­ne tryghed i forhold til drift af deres bygninger. Bestyrelsen bag en fond er indsat som repræsentanter. Vi foreslår at bestyrelsen sammensættes af syv personer. En mulig fordeling kunne være, at brugerrepræsentantskabet indstiller 3 personer, kommunen indstiller 3 personer og den sidste person udpeges fra byens erhvervsliv. Det er yderst vigtigt, at der sammensættes en kompetent bestyrelse der ledelsesmæssigt har de nødvendige kompetencer. Dette forhold er vigtigere end at eksempelvis foreningernes repræsentanter er rekrutteret fra foreningernes bestyrelser. For at sikre det lokale engagement bør der etableres et brugerrepræsentantskab, hvor alle de væsentlige brugere af centret er repræsenteret. Brugerrepræsentantskabet skal være et dialogforum, som formulerer indstillinger til bestyrelsen. Det er oplagt, at der her tages udgangspunkt i det nuværende og for nyligt etablerede brugerråd. Det skal overvejes om institutioner skal være en del af dette, eller skal repræsenteres gennem de kommunale repræsentanter. Hvis ikke institutionerne er med i repræsentantskabet, bør der etableres et selvstændigt dialogforum, hvor samarbejdet med denne væsentlige interessent kan finde sted. En handlingsplan for etablering af en erhvervsdrivende fond kan se ud som følger:

Anmodningen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal indeholde følgende: - Ansøgningsblanket. - Underskreven vedtægt og eventuelt andre dokumenter, som oprettes i anledning af stiftelsen. (Vedtægten skal være underskrevet af bestyrelsen). - Eventuelt oprettelsesgrundlag (testamente, gavebrev m.v.) - Eventuelle retningslinjer for bestyrelsen om formål og anvendelse af overskud. - Bevis for, at den fastsatte grundkapital er indbetalt kontant (min. 300.000 kr.) kontant til fonden samt revisorerklæring om indskud/ overtagelse af ikke-kontante værdier. - Opgørelse over stiftelsesomkostninger. - Dokumentation for, at fonden er erhvervsdrivende (Budget). - Oplysninger om, hvorvidt fonden modtager offentlige tilskud, og om fonden er underlagt andet offentligt tilsyn.

23


Personalet bør afspejle den nye driftsform i forhold til, at der skabes et væsentligt øget fokus på at skabe aktivitet i de ledige timer og faciliteter. Der vil således være overvejelser i forhold til den nuværende sammensætning af medarbejdere. Ideelt set bør alle medarbejder have flere funktioner: Kunne være livredder – sætte aktivitet i gang – passe café, gøre rent med mere. Nedenfor at skitseret de hovedopgaver der ligger for personalegruppen: Halinspektøren/centerlederen opgaver • Overordnet ledelse af Aabybro Hallen • Ansvar for udvikling af aktiviteter og koncepter • Økonomi og regnskab • Overordnet indkøb • Månedlig rapportering til bestyrelsen • IT – booking • Opsøgende salg og PR De ansattes opgaver Hovedopgaven for medarbejderstaben skal være, at opnå synergieffekt mellem de mange muligheder et samlet center giver. Derfor er det vigtigt, at organisationen fokuserer på primære aktiviteter, der henvender sig til gæsterne og støttefunktioner, der sikrer gode fysiske rammer og tilgængelighed. I dagligdagen vil medarbejdernes indsats fokusere på: • Nye brugeres introduktion i centret. • Events og aktivitetspakker (hal/svømmesal/ude og inde). • Eventuel café og forsamlingshusdrift • Administration / IT • Hjemmesiden og anden PR • Opgaverne i svømmesalen – herunder livredning • Rengøring Leje og driftsaftale Vi foreslår at der laves en driftsaftale, hvor driftsorganisationen har ansvaret for den daglige drift samt den almindelige indvendige vedligeholdelse. Ved større vedligeholdelsesmæssige opgaver som udskiftning af gulve eller tag søges der om ekstra midler til dette. Driften bør baseres på at foreninger og institutioner kan benytte hallen, i minimum det antal timer de har til rådighed i dag. Hvis faciliteterne udvikles med alle de foreslåede initiativer, vil der dog også blive mulighed for, at foreningerne kan udfylde flere timer end dem de benytter i dag. Der bør derfor tages højde for dette i en driftsaftale. En sådan driftsomstilling vil være en kulturel ændring af hele driften og livet i Aabybro Hallen. Den vil helt sikkert medføre udfordringer og konflikter. Erfaringer viser dog, at dialog og involvering af brugerne samt en klar vision, kan være med til at skabe en positiv udvikling. Ledelsesmæssigt er det også vores erfaring, at der er brug for sparring og støtte for at udviklingen kommer i mål. En mulighed kunne være at lave en aftale med DGI-huse og haller om dette.

4.5. Driftsbudget Som det er beskrevet i indledningen til dette afsnit har vi opstillet tre driftsscenarier for den fremtidige drift af Aabybro Hallen. Det første driftsscenarium tager udgangspunkt i, at der ikke sker nogen nævneværdige bygningsmæssige ændringer i hallen, men at driften omlægges således, at der i højere grad fokuseres på at skabe aktivitet i de ledige timer. Det andet scenarie tager udgangspunkt i, at der etableres café- og køkkenfunktion, aktivitetszone i tidligere caféområde, ungdomsklub/institution i kælderfløjen mod øst samt opdelingsmuligheder i de to haller. Det sidste og tredje scenarie tager udgangspunkt i, at hele det skitserede indgreb iværksættes. Det opstillede budget viser driften i de tre scenarier. Den første kolonne viser, hvordan driften ville have set ud i 2010, hvis det havde været et normalt driftsår med åbent i svømmehallen hele året. De næste tre kolonner beskriver de tre scenarier. Et normalt driftsår vil i den nuværende konstruktion kræve et kommunalt driftstilskud på omkring 4 mio. kroner. Som det fremgår, vil driftsscenarium 1 kræve en mindre forhøjelse af dette, da især personale og driftsudgifterne vil blive højere, når driften skal baseres på 365 dages drift. Det er vigtigt, at dette ses i forhold til, at der skabes langt mere liv og aktivitet i centret. Vores forventning vil være, at der vil komme en stigning i aktive brugere på omkring 25 %. I scenarium to og tre skyldes forhøjelsen i det kommunale tilskud især finansieringen af de nødvendige bygnings­mæs­sige ændringer. Vi har regnet med, at dette koster omkring 8 % af den nødvendige investering om året. Som det fremgår, har vi taget udgangspunkt i, at hele udbygningen skal lånefinansieres. Det er dog vurderingen, at det er muligt at hente dele af denne investering hos fonde med flere, hvilket vil betyde at kommunens tilskud bliver mindre. Samlet set vil det dog være vores bud, at kommu­nen skal forvente et driftstilskud på 5 mio. om året for et fuldt udbygget center. Det er igen væsentligt at huske, at dette er en beskeden investering i forhold til den øgede aktivitet, der vil være i centret. Vores vurdering vil være at scenarium to minimum vil give en forøgelse på 40 % i forhold til det niveau, der er i dag og scenarium tre helt op til 100 % forøgelse af aktivi­tetsniveauet. Antallet af indbyggere i Aabybro sætter selvfølgelig en naturlig begrænsning for dette, men denne forøgelse skal ses i forhold til, at bliver muligt at få den enkelte borger til at anvende Aabybro Hallen flere gange om ugen til forskellige aktiviteter, at det tidsrum hvori den enkelte opholder sig på stedet vil øges, samt det faktum at der kan tiltrækkes turister i sommerhalvåret.

24


ingen hentes ind flere gange. Derudover har vi gode erfaringer med, at et aktivt og velfungerende idræts- og kulturcenter i en by af Aabybros størrelse har en tydelig tilflyttereffekt.

Driftsbudget fordelt på de tre scenarier

Emne / mdr 2.010 Kommunal bidrag til skoler og foreninger

3.944

Ekstern udlejning af hal og svhal incl vvb

200

Cafe NETTO

                                   

0

Billetsalg svøm og styrke

461

billetsalg svømmehal

Billetsalg styrketræning/fitness

Holdundervsining - fitness

Forsamlingshus/Selskabslokaler mv

165

Reklame / Andet mv.

60

Indtægter ialt

4.830

Lønninger

-2.690

Adm, PR og IT

-122

El, vand og varme

-1.540

Vask, reng. vandpøver

-107

Vedligehold INDE

-236

Forsikringer

-85

Nyanskaffelser

-50

Ekstraordinært rep.

0

Scenarie 1

                                   

4.205 200 0 400 200 100 200 100 5.405   -2.740 -150 -1.700 -130 -400 -85 -200 0

Scenarie 2

Scenarie 3

                                   

4.930 250 20 500 300 150 250 100 6.500   -2.935 -150 -1.700 -130 -450 -85 -250 0

5.252 250 40 625 720 300 500 150   -3.282 -150 -1.900 -150 -450 -85 -300 0

-5.405

-5.700

-6.317

0

0

800

1.520

Afskrivning & renter

0

0

-800

-1.520

RESULTAT

0

0

0

Driftsresultat før afskrivninger

Indtægter kommer fra

Kommunen

3.944

Organisationer og firma

425

Enkeltperson / Arr

461

4.830

         

  4.205 300 900 5.405

         

  4.930 350 1.220 6.500

         

0   5.252 400 2.185

En udflytning af anlægget til en mere perifer placering i Aabybro, vil stærkt reducere muligheden for at gøre Aabybro Hallen til det omdrejningspunkt for idræts- og fritidslivet, som den nuværende placering lægger op til. En udvikling af idrætsfaciliteternes kapacitet i Aabybro bør nøje relateres til byens udvikling i øvrigt. Med de nuværende to håndboldhaller i Aabybro Hallen synes behovet i den retning at være dækket rigeligt ind. På sigt kan der, ved en flytning af boldbanerne, vise sig grundlag for at etablere et nyt idrætsanlæg med funktioner, der supplerer Aabybro Hallen. I en udvikling af Aabybro Hallen bør der satses på rumtyper og faciliteter, der imødekommer de behov, der ligger i forlængelse af de udviklingstendenser, der er indenfor idrætten med vægt på faciliteter, der understøtter udendørs aktiviteter.

7.837

** Der er i ingen af de tre scenarier kalkuleret med udvendig vedligehold.

Samlet set vurderer vi, at der er ca. 270.000 brugertimer i Aabybro Hallen i dag. Med et tilskud på fire mio. kr. betyder det, at omkostningerne pr. brugertime er 15 kr. Hvis vi sætter disse tal sammen med den fremgang i aktivitetsniveau, de tre scenarier giver, får vi følgende tal: Scenarie

Aabybro Hallen har en unik placering i Aabybro, der bør udnyttes til at give stedet en ny betydning for idræts- og motionsaktiviteterne i Aabybro. Samtidig er det vigtigt at tænke mulige synergier mellem andre fritids- og kultur­institutioner, der kunne have til huse i Aabybro Hallen.

7.837

-4.830

Udgifter i alt

5. Sammenfatning

På baggrund af ovenstående gennemgang af anlægget, dets drift og de muligheder der anvises, er det DGI-huse og hallers anbefa­ling, at driften af Aabybro Hallen overla­des til en erhvervs­drivende fond, og at der arbejdes for at muliggøre scenarie tre, hvilket vil imødekomme Aabybro­ borgernes ønsker om et moderne idrætscenter, der drives som et lokalt mødested for kultur, idræt og bevægelse

Antal Kommunalt Pris pr. Brugerbesøg tilskud brugertime

1

320.000

4.2 mio.

13 kr.

2

380.000

5.0 mio.

13 kr.

3

550.000

5.3 mio.

9,5 kr.

Vi mener, at disse tal taler for sig selv. I hvor høj grad det øgede aktivitetsniveau vil kunne måles på kommunens sundhedsudgifter, har vi ikke sikre tal for, men vores vurdering er, at effekten vil betyde, at invester-

25

DGI-rapport om Aabybro Hallen  

Planen bygger på et grundigt analysearbejde i og omkring hallen, og med inddragelse af borgere og brugere.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you