Issuu on Google+

Af Kim FLyvbjerg Foto: Jamil gs

fotografi

»Billedet her er lavet i Atlanta, Georgia i 2001 og var en reklamekampagne for Outkast og Levi’s, som sponsorerede deres europaturné. Det var en fornøjelse at have dem foran kameraet, fordi de nød det og vidste, hvad der virkede godt. De var sande performers og pro’s.«

»Mit første i-d cover, som er aktuelt igen, idet i-d netop har fejret deres 30 års fødelsdag med udgivelsen af en bog med alle deres covers. Dette blev fotograferet i New York, selv om jeg prøvede at gengive det lys og den varme, jeg netop havde oplevet på en rejse til Jamaica. Modellen er Kiara, og hun var min kæreste genem fire år.«

»Chaka Khan, chaka chaka khan... shit... det var en stor ære at ikke alene fotografere

hende, men bare det at møde hende under så intime forhold var specielt. Hun har igennem sin musik været en stor del af hele mit liv. Det var jo et vigtigt element på fredagsdisc på Montmartre, og inden da var min mor en stor Rufus & Chaka Khan-fan. Min mors gode veninde, Paulette McWilliams, var den oprindelige sangerinde i Rufus, men under en midlertidig sygdom tog Chaka over som vikar og endte med at og beholde pladsen. Paulettes datter, Brigette, viste sig senere at blive min første kæreste i New York. Jeg lavede graffiti under navnet Khan, som var en blandet inspiration af muikken og Djengis. Jeg skød Chaka Khan i et fotostudie i L.A. til en editorial for Dazed and Confused Magazine. Hun var som sin music og sang, meget imødekommende, sprudlende af energi og kærlighed, sensualitet og humor. Hun inviterede mig på candlelight dinner i hendes hjem i New Jersey, men jeg fulgte aldrig op på tilbuddet. Jeg nøjedes med at bevare mine fantasier.«

»Usher in control. Jeg fløj til Austin, Texas for at fotografere Usher til The

Tilbage i byen SØNDAG 12.12.2010. 4. SEKTION

H

24

MS

Face. Hans plade, »My Way«, havde nået seksdobbelt platin i USA, og nu var han i Austin for at medvirke i filmen »The Faculty« side om side med Elijah Wood, Salma Hayek og Jon Stewart. Igen havde jeg fået frie tøjler til at finde locations, men jeg havde aldrig været i Austin, så jeg valgte bare et køligt sted. Det blev Lake Austin. Jeg tænkte, det ville være sejt at se Usher på vandski, så vi lejede en speedbåd. Han havde aldrig stået på vandski før og røg på røven, men blev ved med at prøve, indtil han stod op i fire minutter. Ikke dårligt... det tog ham cirka 20 minutter. Bagefter tog vi til et lokalt mall bare for at se, hvad der ville ske. Vi gik fra den ene ende til den anden, og der gik ikke to minutter, før en sværm af skrigende, fnisende og grædende teenagepiger ville have autografer og ikke kunne tro deres øjne. Vi sluttede af med et roligt spil eftermiddagsgolf. Usher var en super cool, meget åbentsindet person – det har sikkert hjulpet ham til sin store succes.«

Har du læst Rolling Stone, The Face, New York Times Magazine eller John F. Kennedy Jr.’s kultmagasin George – så har du nok set Jamil GS’ fotografier. Den dansk-amerikanske fotograf er netop vendt tilbage til København og ser her tilbage på sine 20 år i New York.

ans portfolio er svær at matche. I mappen med fotografier er kampagner for brands som Nike, Levi’s og Budweiser. Her er portrætter til verdens førende magasiner af alle fra afdøde John F. Kennedy Jr. i samtale med forsvarschef Colin Powell til de største navne inden for r’n’b og hip hop som Mary J. Blige og Outkast. Her er foreviget dampende lækre kvinder, som både kan være højt betalt supermodeller eller skønheder, der er castet på gaden. Og midt mellem alt dette dukker nærmest impressionistiske fotografier op af et New York, der ligger langt fra turistens forgabelse i Empire State Building og Times Square. Et New York, der kommer bagom fremstillingen, som vi kender fra film og tv-serier, og i stedet viser en metropol fuld af skønhed, forfald og skæve detaljer. Jamil GS’ ophold i New York startede som en ferie. Den endte med at trække ud. Sådan cirka 20 år. Og blev til fast arbejde for New York Times Magazine, Rolling Stone, The Face og mange flere. Nu er han tilbage i Danmark, og nogle af hans fotografier kan fra i dag ses som et led i Galleri Martin Asbæks juleudstilling i Bredgade. Hvad sker der med ens syn på New York, når man har boet der længe, og byen bliver hverdag? »Jeg tror, det afhænger meget af ens bevidsthed – hvor man er henne i sit liv, hvad der fylder ens tanker og hverdag, og om man er søgende eller ej. For mit vedkommende, da jeg kom ud over klichéerne, begyndte jeg at lægge mærke til den enorme dualitet i samfundet, lokalt, mentalt og arkitektonisk. Jeg begyndte at se de rige og vigtige detaljer lige foran næsen af mig, lige såvel som at se den store flotte udsigt i horisonten. Jeg har nydt at opleve stor harmoni i en enorm kompleksitet.« Hvordan er det så at komme tilbage til København – har byen forandret sig? »Det er fantastisk! Jeg synes, det er rørende, og jeg er velsignet

med mange gode ting. Jeg glæder mig til at familieforøgelse, til nye venskaber og samarbejdspartnere. Der er meget viden, som skal udveksles. Men dualiteten er også her. København og Danmark har forandret sig meget. Byen er blevet flottere at se på, men mentaliteten har mistet sin åbenhed og hermed sin kant. Samfundet er blevet en dråbe mere kompleks, men lider af vokseværk, som den lille gruppe politikere, der repræsenterer folket, har meget svært ved at håndtere på det rent menneskelige plan. Min oplevelse er, at folk herhjemme er faldet dybt i »consumerism«-fælden og har alt for travlt med at fokusere på materielle ting. Og i deres stræben efter dem glemmer de desværre vigtige grundlæggende værdier, som i sin tid gjorde Danmark til et land, jeg har været stolt af at reklamere for ude i verden. Jeg vil gerne have, at mine børn skal kunne være stolte herhjemme og rejse frit i verden med højt hoved som dansker. Vi må alle ændre lidt fokus for at få en bedre fremtid.« Oplever du en stor forskel på den dominerende fotografiske stil i Danmark i forhold til USA – og hvordan forholder du dig til det? »Her er mindre sol i Danmark og en roligere, dybere og nogle gange melankolsk tilgang til tingene. USA er mere solrig, og energien mere eksplosiv. Da jeg selv er både dansk og amerikansk, har jeg altid integreret lidt fra hver pol. Nu har jeg kanaliseret den amerikanske eksplosive energi så længe, at der er rigeligt på reserven, og jeg er klar til at dele ud af den.« På opslaget her fortæller Jamil GS om et udpluk af sine fotos af berømtheder – og på de følgende sider har han valgt nogle af de bedste skud ud fra sine 20 år New York. jamilgs.com kifl@berlingske.dk

»Mary J Blige. Jeg havde fotograferet hende til i-d magazine et par år forinden,

hvor hun kun gav mig fire eksponeringer. Hun havde siddet i sin limo og nægtet at komme ud, fordi det var koldt. Da hun endelig kom ud, stod hun med armene over kors i en XXL dunjakke og nægtede at tage solbrillerne af. Fire hurtige skud, og så hoppede hun tilbage i limoen. »Nice to meet you too, Mary J!« Denne gang var en lidt anden stil. Det var hendes og min første forsideskydning til Trace Magazine. Vi var i en hotelsuite på Parker Meridian i midtown Manhattan, og jeg havde hende for mig selv i mindst tre timer. Mary J var en diva og havde lidt et ry som en utilregnelig hidsigprop, der kunne eksplodere over de mindste ting, og jeg kan huske, at Mary J blev fornærmet, fordi jeg ikke gav hende nok opmærksomhed – hun var usikker på, om hun ville fortsætte. Jeg skruede op for charmen og begyndte at flirte med hende. Der gik fem minutter og så var hun åben igen... som fra nat til dag. Jeg fik hende til at løfte solbrillerne, åbne skjorten og i det hele taget – jeg fik et stærkt cover og en håndfuld ikoniske billeder med i kassen.«

» 25

MS


N.Y

JAMILS »D’Angelo på 125th Street i Harlem. Billederne blev taget

»Hele New York på én gang! Og meget indbydende: Den varme pige med NY Knicks jerseytrøje og 100 dollar-støvler i en yellow cab på vej til Manhattan. En udsigt lige så betydningsfuld som the New York skyline!«

SØNDAG 12.12.2010. 4. SEKTION

til en artikel i The Face efter hans første hitalbum »Brown Sugar«. Han var charmerende fyr med rolig sydstatshøflighed. Jeg havde fået kreativ frihed til at vælge locations, og jeg var tiltrukket af de her klassiske diner-agtige facader med chrom og glas, som man kun kunne finde i USA. D’Angelo var endnu ikke gigastjerne, så vi kunne slentre ned ad 125. gade uden for meget postyr, kun en håndfuld mennesker kom over og spurgte, om han ikke var ham der Brown Sugar Babe-sangeren, og »Nice job, well done, congrats...keep up the good work«.«

26

MS

Jamil GS

»Udbrændte bilvrag, crack-kapsler, glasskår og ukrudt. Her rendte jeg flere gange rundt med letklædte fotomodeller, og hver gang kom politiet og foreslog på det kraftigste, at vi skulle finde et hyggeligere sted at fotografere«

»New York Skyline set fra Williamsburg. Billedet her er taget fra, hvad jeg kaldte »the Ghetto Park«. Det er et område helt nede ved vandet mellem

North 5th Street og North 10th Street. Da jeg boede på Avenue A i East Village, tog jeg der til for at lave nogle foto- og videooptagelser med unikke locations. Det var et industrielt område, og der var en række gamle faldefærdige »warehouses« og fabriksbygninger, som var fuldstændigt bombaderet med graffiti. Det lignede et set fra filmen »Warriors« med udbrændte bilvrag, crack-kapsler, glasskår og ukrudt. Her rendte jeg flere gange rundt med letklædte fotomodeller, og hver gang kom politiet og foreslog på det kraftigste, at vi skulle finde et hyggeligere sted at fotografere – de havde lige fundet et lig dagen før, eller der havde været skyderier. Stedet var kendt som en »dumping ground« for mafiaen. Det havde klart den aura, og det var jo det, der var tiltrækkende, autenticiteten. I dag hedder det East River National Park og har udsigt til nogle af de mest eksklusive boliger i Brooklyn.«

»

27MS


» »South Oxford Street. Dette billede er

SØNDAG 12.12.2010. 4. SEKTION

fra min serie »Nocturnal«, som jeg tog en nat, hvor jeg var på vej hjem fra en romantisk gåtur efter en snestorm. Kontrasten og farvekombinationen af Brownstone-husene og sneen gør noget helt særligt, himmelen var helt oplyst af sneens refleksion, selv om detvar midt om natten. Jeg boede i denne gade i Fort Greene i fire år.«

»Ed Hopper’ish. Det taler for sig selv. Ikonisk Americana, kunne være i Califonien eller Florida, men det er på Staten Island, New York, som er den femte »borough« efter Manhattan, Brooklyn, Bronx og Queens. Billedet blev brugt til min »5 boro’s calendar«, som var en homage til New York og dens kvinder.«

»JFK Jr. og Colin Powell i Washington DC. Billedet skulle bruges til en artikel om Colin Powell, som JFK Jr. selv ville skrive til sit

28

MS

blad George Magazine. Jeg syntes, det var fantastisk at gå fra den ene dag at skyde Usher eller Wu-Tang Clan til at fotografere »top dog«-politikere i Washington. JFK Jr. havde en vision og en agenda, som gjorde bladet populært på rekordtid. Blandt andet hans utraditionelle beskrivelse af det politiske landskab og hans brug af mode- og popkultursfotografer i stedet for den sædvanlige Washington-stab af fotojournalister. Jeg fik mødt nogle anderledes mennesker og set meget af USA, jeg ikke lige havde planlagt.«


JAMIL GS i Berlingske MS