Page 1

Natarbejde øger  risiko  for  prostatakræft

 

Forskning viser,  at  mænd  med  natarbejde  har  større  kræftrisiko  end  mænd,  der  arbejder  på   andre  tider  af  døgnet.  Foto:  Jacob  Grosen   Mænd  med  natarbejde  har  større  risiko  for  at  få  prostatakræft  end  mænd  uden   natarbejde,  viser  en  canadisk  undersøgelse.  Det  er  sandsynligvis  også  tilfældet  i   Danmark,  mener  ekspert.   Af  Anders  Christensen  og  Jacob  Grosen   Mænd  med  natarbejde  har  tre  gange  højere  risiko  for  at  få  prostatakræft.  Det  viser  en   canadisk  undersøgelse  fra  University  of  Quebec.  Undersøgelsen  blev  bragt  i  det  anerkendte   amerikanske  lægetidsskrift  American  Journal  of  Epidemiology  i  november  og  bygger  på  data   fra  3650  mænd.  


Ifølge undersøgelsen  hænger  kræftrisikoen  ved  natarbejde  sammen  med  udviklingen  af   melatonin.  Melatonin  er  et  hormon,  der  dannes,  når  man  sover  i  mørke,  og  som  kan  beskytte   mod  cancer.   Det  er  først  for  nylig,  at  der  er  taget  fat  på  sammenhængen  mellem  natarbejde  og   prostatakræft.  Ifølge  speciallæge  i  arbejdsmedicin  Thora  Brendstrup  er  forskningen  på   området  endnu  ikke  omfattende  nok,  men  hun  advarer  mod  at  tage  for  let  på  situationen.   ”Der  er  absolut  grund  til  at  tage  denne  undersøgelse  alvorligt.  Tallene  konkluderer  ikke  noget   endegyldigt,  men  de  er  en  kraftig  indikation  af,  at  vi  skal  være  opmærksomme  på  natarbejdets   påvirkning  på  mænd,”  siger  hun.   Mere  viden  er  nødvendig Kræftens  Bekæmpelse  har  taget  sagen  i  egen  hånd  og  søsat  tre  undersøgelser  for  at  afdække   sammenhængen  mellem  natarbejde  og  prostatakræft.   ”Jeg  mener  klart,  at  der  også  er  grund  til  at  tage  den  canadiske  undersøgelse  alvorligt  i   Danmark.  Der  skal  bare  flere  undersøgelser  til,  før  vi  kan  komme  tættere  på  en  konklusion,”   siger  Johnni  Hansen,  seniorforsker  og  ekspert  i  arbejdsmiljø  og  kræft  for  Kræftens   Bekæmpelse,  som  præsenterer  resultaterne  af  sine  undersøgelser  til  sommer.   Speciallæge  Thora  Brendstrup  ser  frem  til  Kræftens  Bekæmpelses  forskningsresultater.   Uanset  sommerens  konklusion  mener  hun  dog,  at  natarbejde  er  kommet  for  at  blive.   ”Jeg  tror  ikke  på,  at  natarbejde  kan  afskaffes,  men  jeg  mener,  at  man  er  nødt  til  at  tilrettelægge   vagterne  på  en  måde,  så  man  nedsætter  risikoen  for  kræft  hos  dem,  der  arbejder  om  natten,”   siger  Thora  Brendstrup.

     


Kræftrisiko kræver  nytænkning  af  natarbejde

Hospitalsportører er  én  af  de  erhvervsgrupper,  der  har  forhøjet  kræftrisiko.  21  procent  har   skiftende  eller  fast  arbejde  om  natten.  Foto:  Jacob  Grosen   Forskning  viser,  at  natarbejde  kan  være  kræftfremkaldende.  Læger  og  branchefolk  er   enige  om,  at  der  kan  være  brug  for  nye  løsninger  for  natarbejde,  mens  SF  er  villige  til  at   se  på  lovgivning  på  området.   Af  Anders  Christensen  og  Jacob  Grosen   Folk,  der  har  haft  natarbejde  gennem  længere  tid,  har  større  risiko  for  at  få  kræft.  Forskere   har  gennem  mange  år  haft  en  mistanke  om,  at  kvinder,  der  har  skiftende  arbejdstider  og   jævnligt  arbejder  om  natten,  er  særligt  disponerede  for  at  udvikle  brystkræft.   I  oktober  bragte  et  anerkendt,  amerikansk  lægetidsskrift  en  stor  canadisk  undersøgelse  fra  


University of  Quebec.  Forskerne  fandt  tegn  på,  at  mænd  med  natarbejde  ligeledes  har  op  til   tre  gange  højere  risiko  for  at  udvikle  prostatakræft.  Desuden  er  risikoen  for  flere  andre   kræftformer  omtrent  dobbelt  så  høj  for  mænd  med  natarbejde  i  forhold  til  mænd,  der  aldrig   har  arbejdet  om  natten.   Speciallæge  i  arbejdsmedicin  Thora  Brendstrup  er  ikke  overrasket  over  de  canadiske   resultater.   ”Det  giver  god  mening,  hvis  der  også  er  en  risiko  for  prostatakræft  ved  natarbejde.  Man   regner  med,  at  det  er  de  samme  mekanismer,  der  gør  sig  gældende  i  kroppen,  når  kvinder   udvikler  brystkræft,”  siger  Thora  Brendstrup.   Stigende  mistanke Forskning  peger  på,  at  risikoen  for  kræft  bliver  højere  for  natarbejdere,  fordi  forstyrrelser  i   døgnrytmen  påvirker  hjernens  dannelse  af  hormonet  melatonin.  Melatonin  beskytter  kroppen   imod  at  udvikle  kræftsvulster  og  bliver  normalt  dannet  og  udskilt,  når  man  sover  i  mørke.   Mangel  på  melatonin  er  sandsynligvis  en  af  hovedårsagerne  til,  at  natarbejde  er  skadeligt.   Johnni  Hansen,  som  er  seniorforsker  og  ekspert  i  arbejdsmiljø  og  kræft  ved  Kræftens   Bekæmpelse,  undersøger  i  øjeblikket  sammenhængen  mellem  natarbejde  og  prostatakræft.   Han  ser  også  en  mulig  lighed  mellem  risikoen  for  bryst-­‐  og  prostatakræft.   ”Vi  har  en  kraftig  mistanke  om,  at  natarbejde  øger  risikoen  for  brystkræft  i  særdeleshed,  men   også  en  stigende  mistanke  til  prostatakræft  og  andre  hormonfølsomme  kræftformer,”   forklarer  Johnni  Hansen,  som  præsenterer  resultaterne  af  sine  undersøgelser  til  sommer.   Natarbejde  er  uundgåeligt Arbejdstilsynet  er  den  danske  myndighed  på  arbejdsmiljøområdet.  De  anbefaler,  at  man   maksimalt  har  tre  nattevagter  om  ugen.  Disse  nattevagter  kan  være  i  træk,  selvom  flere   undersøgelser  peger  på,  at  mere  end  to  nattevagter  efter  hinanden  er  skadeligt  for  helbredet.   Ifølge  speciallæge  i  arbejdsmedicin  Thora  Brendstrup  er  der  brug  for  mere  end  anbefalinger  


på området.  Hun  efterlyser  nytænkning,  når  der  skal  planlægges  nattevagter.   ”24/7-­‐samfundet  er  en  realitet  –  ’hjulene’  skal  holdes  i  gang  hele  døgnet.  Men  jeg  kan  ikke   acceptere,  at  der  findes  arbejdstider,  som  er  kræftfremkaldende.  Jeg  mener,  at  man  er  nødt  til   at  tilrettelægge  vagterne,  så  man  nedsætter  risikoen  for  kræft,”  siger  hun.   Nytænkning Mads  Peter  Klindt  fra  Center  for  Arbejdsmarkedsforskning  ved  Aalborg  Universitet  mener   også,  at  den  sandsynlige  kræftrisiko  ved  natarbejde  bør  anerkendes.  Der  er  grund  til  at  tænke   på  nye  løsninger  indenfor  natarbejdsområdet  for  at  komme  problemet  til  livs.   ”Der  er  helt  klart  grund  til  at  tænke  i  nye  baner  i  forhold  til  nattevagter.  Man  må  lave  nogle   strukturer,  så  natarbejderne  får  en  fornuftig  døgnrytme.  Mange  af  undersøgelserne  viser  jo,   hvor  skadeligt  det  er,  når  man  ikke  har  en  fast  døgnrytme,”  siger  Mads  Peter  Klindt.   Svært  at  leve  op  til  anbefalingerne Knap  300.000  danskere  havde  natarbejde  mindst  én  gang  om  ugen  i  2010.  Mange  af  disse  er   ansat  i  industribranchen.  I  centralorganisationen  CO-­‐industri  er  områdechef  Jørn  Larsen  hver   gang  med  til  overenskomstforhandlingerne,  hvor  industriens  arbejdsvilkår  aftales.  Her   forhandler  organisationen  med  arbejdsgiverorganisationen  Dansk  Industri  (DI).   Ifølge  Jørn  Larsen  er  CO-­‐industri  opmærksomme  på  Arbejdstilsynets  anbefalinger  for   natarbejde,  men  det  er  svært  for  organisationen  at  forhandle  overenskomster,  der  tilgodeser   tilsynets  anbefalinger.   Jørn  Larsen  påpeger,  at  overenskomsten  giver  virksomhedernes  tillidsmænd  mange   muligheder,  når  de  skal  placere  arbejdstiderne.  Det  er  ifølge  ham  ikke  antallet  af  nattevagter,   der  er  i  højsædet.  Han  undrer  sig  blandt  andet  over,  at  nogle  medlemmer  vælger  at  arbejde  i   den  såkaldte  tre  gange  tolvtimers-­‐model,  hvor  man  på  tre  dage  arbejder  36  timer.   ”Der  er  mange  af  forbundenes  medlemmer,  der  gerne  vil  have  arbejdet  overstået  så  hurtigt   som  muligt.  De  holder  sig  lige  indenfor  overenskomstens  rammer.  Men  de  får  ofte  nogle  


helvedes lange  vagter,  som  vi  kun  kan  anbefale,  at  man  ikke  tager,”  forklarer  Jørn  Larsen.   På  selskabernes  præmisser I  arbejdsgiverorganisationen  DI  er  fokus  ikke  på  Arbejdstilsynets  anbefalinger  for  natarbejde,   når  de  forhandler  overenskomst  med  CO-­‐industri.  Her  er  der  ifølge  konsulent  Jesper   Thomasen  andre  prioriteringer,  der  vægter  højere.   ”Vi  vil  gerne  holde  store  virksomheder  som  Maersk,  Carlsberg  og  LEGO  i  Danmark.  Hvis  vi   sætter  specielle  restriktioner  på  natarbejde,  risikerer  vi,  at  de  rykker  produktionen  til  andre   lande,  hvor  man  har  færre  regler,”  siger  Jesper  Thomasen.   Per  Malmros  fra  Arbejdstilsynet  henviser  til,  at  reglerne  for  natarbejde  primært  føres  ud  i   livet  gennem  overenskomsten,  da  Arbejdstilsynet  kun  kan  komme  med  anbefalinger  for   tilrettelæggelsen  af  nattevagter.   ”Vi  har  ikke  mulighed  for  at  vide,  om  virksomhederne  lever  op  til  vores  vejledning  for   natarbejde.  Det  er  overenskomsten,  der  bestemmer.  Vi  sørger  for  løbende  at  oplyse  om  den   nyeste  videnskabelige  dokumentation,”  siger  Per  Malmros.   Vigtig  restitution Arbejdsmarkedsforsker  Mads  Peter  Klindt  mener  blandt  andet,  at  der  er  grund  til  at  se  på  den   tid,  natarbejderne  har  til  at  restituere  mellem  vagterne.   ”Det  er  en  mulighed  at  give  folk  længere  pauser,  når  de  for  eksempel  skal  skifte  fra  nat-­‐  til   dagarbejde,  så  kroppen  kan  vænne  sig  til  den  nye  rytme.  Man  kan  også  inddele  døgnet  i  to   vagtskift  af  tolv  timer  i  stedet  for  at  have  tre  vagtskift  af  otte  timer.  På  den  måde  får   natarbejderne  færre  skift  og  dermed  færre  brud  på  døgnrytmen,”  foreslår  Mads  Peter  Klindt.   Jørn  Larsen  fra  CO-­‐industri  mener,  at  der  opstår  et  problem,  hvis  man  vælger  modellen  med   de  længere  vagter.   ”Tolvtimers-­‐vagter  slider  mere  på  lønmodtagerne  end  ottetimers-­‐vagter,  mens  arbejdet  står  


på. Men  som  udgangspunkt  er  vi  enige  i,  at  jo  færre  vagtskift  arbejderen  udsættes  for,  jo   bedre,”  siger  Jørn  Larsen. Ikke  politisk  indgriben Ifølge  Mads  Peter  Klindt  skal  ændringer  af  tilrettelæggelsen  af  natarbejde  starte  ved   overenskomstforhandlingerne  mellem  arbejdsgiver-­‐  og  arbejdstagerorganisationerne,  som   den  danske  model  bygger  på.   ”Jeg  er  tilhænger  af,  at  arbejdsvilkår  forhandles  bedst  af  arbejdsmarkedets  parter.  Men  hvis  de   ikke  kan  forhandle  sig  frem  til  arbejdsvilkår,  der  giver  mening,  kan  det  blive  nødvendigt  med   indgriben  fra  politikerne,”  siger  arbejdsmarkedsforskeren  Mads  Peter  Klindt.   Ulla  Tørnæs,  som  er  Venstres  arbejdsmarkedsordfører,  mener  ikke,  at  politikerne  skal  blande   sig  i  arbejdsvilkår  og  tilrettelæggelse  af  natarbejde.   ”Vi  kan  ikke  gøre  mere  end  at  bakke  op  om  Arbejdstilsynets  anbefalinger  for  natarbejde.  I   Venstre  er  vi  varme  fortalere  for  den  danske  model,  og  så  nytter  det  ikke  noget,  at  vi  blander   os  i  arbejdstid  og  arbejdsvilkår  fra  Folketingets  side,  når  vi  finder  det  passende,”  siger  hun.   Ønsker  debat I  regeringspartiet  SF  er  arbejdsmarkedsordfører,  Sanne  Rubinke,  derimod  klar  til  at  tage   sagen  op  til  vurdering.   ”Det  skal  langt  hen  af  vejen  være  arbejdsmarkedets  parter,  der  forhandler  arbejdsvilkår.  Men   når  vi  ved,  at  natarbejde  er  skadeligt  for  helbredet,  er  det  reelt  nok,  at  vi  politikere  skal  kigge   på,  at  man  kun  bruger  natarbejde,  hvor  det  er  nødvendigt,”  siger  Sanne  Rubinke  fra  SF.   I  Norge  og  Sverige  er  der  som  udgangspunkt  forbud  mod  natarbejde,  med  mindre  det  er   nødvendigt.  Ifølge  Sanne  Rubinke  er  det  en  debat  værd,  hvornår  natarbejde  er  nødvendigt  i   Danmark.   ”Er  natarbejde  kun  nødvendigt,  når  der  skal  passes  syge  på  sygehusene,  eller  er  det  også,  når  


der er  maskiner,  der  skal  holdes  i  gang  på  en  fabrik?  Disse  ting  skal  debatteres  i  forbindelse   med  en  eventuel  lovgivning  på  området,”  siger  Sanne  Rubinke.


Ekspert: Underligt  at  Arbejdstilsynet  tøver Over  hundrede  kvinder  har  fået  anerkendt  brystkræft  som  en  arbejdsskade  efter   natarbejde.  Arbejdstilsynet  afventer  alligevel  yderligere  forskning,  før  de  strammer   retningslinjerne  for  natarbejde. Af  Anders  Christensen  og  Jacob  Grosen I  Danmark  har  Erhvervssygdomsudvalget,  som  hører  under  Arbejdsskadestyrelsen,  siden   starten  af  2008  taget  stilling  til  konkrete  tilfælde  af  kvinders  brystkræft.  Den  nyeste  opgørelse   viser,  at  111  kvinder  i  februar  2012  havde  fået  tilkendt  erstatning  for  brystkræft  efter   natarbejde.  Alligevel  har  Arbejdsskadestyrelsen  endnu  ikke  optaget  brystkræft  i  deres  faste   register  over  arbejdsskader  som  følge  af  natarbejde. I  WHOs  internationale  kræftforskningsinstitut,  International  Agency  for  Research  on  Cancer   (IARC),  rangerer  man  forskellige  jobtyper  efter,  hvor  kræftfremkaldende  de  er.  IARC   opgraderede  allerede  i  2007  natarbejde  fra  ”muligvis  kræftfremkaldende”  til  ”sandsynligvis   kræftfremkaldende”  i  forhold  til  brystkræft. Grund  til  opmærksomhed Arbejdstilsynet  er  den  danske  myndighed  på  arbejdsmiljøområdet.  Arbejdstilsynet  anbefaler,   at  natarbejdere  ikke  arbejder  om  natten  mere  end  tre  gange  om  ugen.  Speciallæge  i   arbejdsmedicin  Thora  Brendstrup  undrer  sig  over,  at  Arbejdstilsynets  anbefalinger  ikke  er   strengere.   ”Arbejdstilsynet  rører  ikke  området  med  antallet  af  nattevagter  i  træk  i  øjeblikket.  Og  det  er   underligt,  da  Arbejdsskadestyrelsen  i  visse  tilfælde  anerkender  brystkræft  som  en   arbejdsskade,”  siger  hun. Ifølge  chefkonsulent  ved  Arbejdstilsynet  Per  Malmros  er  der  på  forhånd  ingen  grund  til  at  tro,   at  natarbejde  kun  forhøjer  risikoen  for  brystkræft  hos  kvinder.


”Hvis kræftrisikoen  hænger  sammen  med  hæmningen  af  melatonin,  som  vi  tror,  at  den  gør,  er   der  på  forhånd  ingen  grund  til  at  tro,  at  det  kun  er  brystkræft,  der  påvirkes.  Der  er  al  mulig   grund  til  også  at  holde  øje  med  andre  kræftformer.  Nu  har  brystkræft  bare  været  meget  i   fokus,”  siger  han. Arbejdstilsynet  afventer  finsk  undersøgelse 12  danske  og  internationale  eksperter  lavede  i  februar  sidste  år  anbefalinger  til,  hvordan  man   nedsætter  brystkræftrisikoen  ved  natarbejde.  Her  var  en  af  hovedpointerne,  at  risikoen  for   brystkræft  forhøjes,  når  man  har  natarbejde  mere  end  to  nætter  i  træk.  I  FTF,  som  er  hovedorganisation  for  450.000  offentligt  og  privatansatte,  mener  man  også,  at   Arbejdstilsynets  skal  rette  deres  anbefalinger  efter  den  tilgængelige  viden.   ”Efter  vores  mening  bør  Arbejdstilsynet  i  sin  vejledning  stramme  anbefalingerne  yderligere,   så  det  maksimalt  anbefalede  for  natarbejde  er  to  nattevagter  i  træk,”  siger  Jan  Kahr,  konsulent   ved  FTF. I  øjeblikket  afventer  Arbejdstilsynet  en  finsk  undersøgelse  af  den  nyeste  forskning  om   natarbejde  og  kræft,  der  kommer  til  foråret.  Når  resultaterne  af  undersøgelsen  foreligger,  vil   Arbejdstilsynet  revurdere  deres  anbefalinger  for  natarbejde.  

Førsteårsprojekt - Natarbejde og kræft  
Førsteårsprojekt - Natarbejde og kræft  

Udredende journalistik lavet af Jacob Grosen og Anders Christensen, studerende ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Projektet består a...

Advertisement