Issuu on Google+

SENIOR·TID Forår 2006 · 6. årgang

Susanne Lana

“Jeg håber jeg dør på scenen” Det Musselmalede – på mode igen

Det syder af fusel og bobler af gær Golf er det bedste der er sket for os

I Rævhede er det vildt

SeniorTid

1


Arv er vores stærkeste våben i kampen mod kræft I Kræftens Bekæmpelse arbejder vi for et liv uden kræft. Derfor er vi først tilfredse, når der ikke er brug for os mere. Det bliver ikke i morgen, men hver dag sker der små fremskridt, som gør en stor forskel for mennesker, der har kræft tæt inde på livet. Hvert år bruger vi ca. 260 millioner kroner på at forske, forebygge og på patientstøtte. Kun 5% af vores udgifter bliver finansieret af staten. Resten kommer fra private og erhvervslivet. Navnlig den støtte vi får som arvebidrag, er helt afgørende for vores indsats. Faktisk udgør testamentariske gaver mere end en tredjedel af de midler, som vi bruger på kampen mod kræft. Din sidste vilje er vigtig Først når du får skrevet et testamente, er det dig selv, der bestemmer, hvordan din arv skal fordeles. Ellers er det arveloven. Hvis du overvejer at støtte kampen mod kræft, så gør du det bedst ved at betænke Kræftens Bekæmpelse. Og du skal vide, at både store og små bidrag modtages med tak. Måske er du slet ikke afklaret med hensyn til arveforhold. Men du er altid velkommen til at kontakte os, og få råd og vejledning. Ring eller skriv som det passer dig bedst.

Ring til os på 35 25 75 81 alle hverdage 9-16

Kræftens Bekæmpelse 2

Strandboulevarden 49, 2100 København Ø telefon 35 25 75 00 telefax 35 25 77 01 info@cancer.dk www.cancer.dk

SeniorTid


Indhold

Forår 2006

Side 4

Side 6

Side 8

Jeg håber jeg dør på scenen Susanne Lana fortæller om sit liv

Noget at stå op til… Efterløn: Efter et langt arbejdsliv

Det Musselmalede – på mode igen Kvalitet og nostalgi

Side 11

Side 12

Side 15

Det syder af fusel og bobler af gær Besøg på De Danske Spritfabrikker

I Rævhede er det vildt Drømmen om familielivet på landet

Færøerne Det lille land med den store natur

Side 19

Side 20

SeniorTid kalender Lidt inspiration for alle

Golf er det bedste der er sket for os To gode venner og ivrige golfspillere

Udgiver, layout og produktion: BM Samarbejdet · Toldbodgade 33, 3. sal · Postboks 9019 · 1022 København K Annoncesalg og journalistik: Ennovator · Skolegade 5, 5. · 8000 Århus C Forsidefoto: Morten Søby Andersen

SeniorTid

3


Jeg håber jeg dør på scenen Den lave vintersol kaster sine stråler ind gennem glasfacaden til restauranten på Strandvejen i Charlottenlund nord for København. Susanne Lana har fået placeret sig i skyggen fra en palme, der skærmer hende fra det stærke lys. I mere end 40 år har hun befundet sig i rampelyset. Det er måske årsagen til, at hun – bevidst eller ubevidst – vælger, at denne frokost skal foregå i den

Af Jacob Egevang. Foto: Morten Søby Andersen

smule skygge, der er at finde i restauranten.

4

Susanne Lana er lille. Hendes påklædning er afslappet og ung i det. Stramme, forvaskede jeans. Hvide, sylespidse støvler med høje hæle. Lyserød sweater, der med sin V-udskæring røber en anseelig bolig for hendes velkendte stemme. Hun ankom til restauranten i en sort, firhjulstrukken Suzuki. En bil, der ligesom hendes påklædning og fremtoning signalerer ungdom og foretagsomhed. Da hun kom mig i møde på parkeringspladsen udenfor restauranten, var hun iført en langhåret pels, smarte solbriller, et charmerende smil og en målrettethed, der fortalte mig, at jeg ikke bare skulle spise frokost med en ungdommelig dansktop stjerne på næsten tres, men også en moden og selvbevidst kvinde, der ikke er et se-

kund i tvivl om, hvad hun vil, hvorfor hun vil det og hvordan hun vil det. En stærk kvinde.

TÅRERNES DRONNING Når man siger Susanne Lana, går der ikke mange splitsekunder før man tager sig selv i at nynne ”Jeg ville eje millioner, hvis tårer var guld”. Sangen er skrevet og komponeret af ABBAs Agnetha Fältskog. Lana har aldrig mødt ophavskvinden til det, der viste sig at blive en af dansktoppens allerstørste slagere, og en sang der skulle betyde så meget for den lille, jyske sangerindes karriere. Hun hedder egentlig Susan Lana, men hendes første manager tilbage i tresserne mente, der var mere musik i Susanne Lana. Den dengang purunge

pige var ligeglad bare der var penge i det. Hun havde påbegyndt en kontoruddannelse på handelsskolen, men det var musikken og rampelyset, der trak. Og det trak så meget, at hun efter kort tid – og til sine forældres store bekymring – forlod handelsskolen og tog på landevejen med en håndfuld sange i bagagen. I dag – næsten 40 år efter – kører hun stadig landet tyndt året rundt: ”Jeg elsker mit job så meget, at jeg hellere vil kalde det min hobby. Jeg er af sted 250 aftener om året, men jeg kan simpelthen ikke leve uden, og jeg ønsker helt ærligt, at jeg står på scenen den dag, jeg skal herfra. Og så vil jeg lige understrege, at jeg altså ikke har tænkt mig at dø de første mange år, så I hænger sgu på mig et stykke tid endSeniorTid


nu”, siger hun og slår sin charmerende og øredøvende latter op, så det runger i hele restauranten. Bordet ved siden af os er besat af en slipse- og habitbærende svensk forretningsmand, der har inviteret en afrikansk forretningsforbindelse på frokost. Hver gang Susanne sender sine bølger af latter ud i lokalet, mister vores svenske ven koncentrationen og kigger venligt, men bekymret i retning af vores bord.

OP- OG NEDTURE Susanne Lana har sin egen skønhed. Som en god 24-årig single malt whisky: smuk kulør, rund i kanterne, mange nuancer, lidt skarp i dybden og så en del år på bagen. Hun er overordentligt velplejet og sporene efter et overfald i 1987, der på daværende tidspunkt afstedkom en voldsom skamfering af hendes ansigt, er slettet. Susanne Lanas gode ven, Thorkild Jensen, fortæller, at Susanne har en fantastisk evne til at komme sig over den modgang, livet har givet hende: ”Hun har i perioder haft det hårdere end de fleste, men Susanne er udstyret med en energi og et så positivt livssyn, at der ikke er nogen eller noget, der kan få hende ned med nakken eller få hende til at læne sig bittert tilbage. Hun er den største fighter, jeg har mødt nogensinde, og det er også derfor hun har bevaret sit høje niveau på scenen”. Som mit møde med denne dansktoppens diva skrider frem, spørger jeg hende, om 250 koncerter om året og 40 år på landevejen ikke har betydet afsavn på andre felter i livet. For første gang under vores stævnemøde bliver hun stille et kort øjeblik. Hun ser kortvarigt ud over Øresund, men er straks tilbage igen: ”Hvis du tænker på børn og kernefamilie, så var jeg tæt på, da jeg var 34. Det var egentlig et uheld, men jeg blev faktisk gravid dengang. Jeg havde lige nået at spore hele systemet ind på, at det jo nok ville betyde, at mit liv nu skulle lægges om, men så aborterede jeg. Jeg er ikke typen, der fortryder det, jeg ikke har nået. Jeg har i dag stor glæde af min nevøs lille dreng, Alexander. Han er to år gammel, og han er simpelthen gået hen og blevet manden i mit liv”. Susanne tror ikke på den eneste ene. Hun har i perioder troet, at han lå ved hendes side, men livet har lært hende, at kærligheden til mænd kommer og går, og spørger man hende lige nu, så SeniorTid

har hun haft den sidste mand i sit liv – altså lige bortset fra Alexander, der bliver forkælet af faster Lana som var han prinsen af Persien.

PÅ VEJ TIL NASHVILLE Susanne Lana er tæt på at runde de 60 år, og hendes gode veninde Birgitte forærede hende en stor gave på forskud, nemlig en rejse til Nashville. Birgitte syntes, at Susanne fortjente at komme på besøg i country-musikkens vugge, og da vennen Thorkild hørte om rejsen, arrangerede han, at Susanne Lana skulle indspille en engelsksproget CD, når nu hun alligevel var derovre. Thorkild Jensen har en lang fortid i pladebranchen, og han ringede sit gamle, amerikanske country-netværk op og snart var både musikere, producer og repertoire på plads. Til CD’en, der kommer på gaden i slutningen af maj, indspilles to danske slagere i engelsksprogede versioner. Det drejer sig naturligvis om den med tårerne og guldet og så ”Når nattens lygter brænder”. Herudover vil CD’en indeholde 10 amerikanske country-numre, som også vil omfatte flere duetter med nogle af USA’s store country-navne, fx Billy Walker og Ramsey Kearney. Ved producer-roret sidder Charlie McCoy, som er mundharpespillets svar på Kenny Rogers, og som tidligere har produceret nogle af de største stjerner i USA. Når man sådan sidder over for et livsstykke som Susanne Lana, kan man ikke lade være med at tænke på, at man er i selskab med noget bestandigt. Susanne Lana vil flere år efter sin død på en eller anden scene ude i Danmark leve videre gennem sin musik. OM ALDER ”Jeg synes, at mange ældre mennesker er nogle jammerkommoder. Det er efterhånden gået hen og er blevet en nationalsport dette her med at jamre sig over både stort og småt. Jeg synes, at alle vi der er ved at komme op i årene skal nyde hver en ny dag, livet giver os, og lad os for pokker da få noget kulør på tilværelsen. Hvorfor skal man absolut gå rundt i gråt og brunt tøj bare fordi man er blevet 60? Se på mig: Høje hæle og cowboybukser, og jeg har det skønt!” Vores svenske ven får sin suppe galt i halsen og afrikaneren ser smilende og lidt overbærende over på Susanne Lana, der vrider sig i et latterbrøl over sin egen glæde ved livet. Da Susanne er faldet lidt til ro igen

og svenskeren og afrikaneren har forladt restauranten, vinker hun mig lidt tættere hen imod sig. Hun tager fat i Vudskæringen på sin sweater, og jeg aktiverer straks min freudianske angst for barmfagre, ældre kvinder, men finder hurtigt ud af, at der ikke er grund til bekymring. Susanne tager fat om den nederste del af sit halssmykke og med et lille træk nedad i smykket, rejser en anden del af smykket sig som en fallos, der peger direkte ud i restauranten. Hun slår igen en latter op, og jeg ler med, men kan ikke skjule, at jeg rødmer som en skoledreng. Vi aftaler med fotografen at tage billeder af Susanne Lana nede ved vandet, hvor Charlottenlund Søbad har ligget i umindelige tider. Det er egentlig en lukket badeanstalt som kun medlemmer har adgang til, men vi bliver låst ind af en ældre herre, der er inspektør på stedet. Da han ser Susanne Lana, er det tydeligt at helt særlige følelser vækkes til live i den gamle mand. Vi kommer indenfor på badeanstalten og tager vores billeder, og på vej ud stopper Lana op for at sludre lidt med den gamle inspektør.

”Det er så dejligt at se dig, Susanne. Du får mig sådan til at tænke på min kone, der desværre ikke er her længere. Når hun var rigtig lykkelig, sang hun altid dine dejlige melodier – og det var ofte hun gjorde det”. Susanne Lana blev tydeligvis meget glad for komplimentet. Så glad, at hun aftalte med den gamle inspektør, at hun ville kigge ned til ham til sommer, hvor hun optræder på Dyrehavsbakken hver aften sommeren igennem, og forære ham sin Nashville-CD. Aldrig har man set en ældre inspektør på en badeanstalt lyse op i så hjerteligt og smilende et ansigt som denne dag på søbadet i Charlottenlund, hvor en diva kom fordi. 5


Ole Mikkelsen har valgt at kombinere sin efterløn med et job som gårdmand. ”Hvor længe jeg bliver ved? Hmm, længst muligt. Hvornår stoppede Meyer?”, smiler den nu 64-årige gårdmand.

Noget at stå op til… Ole Mikkelsen er på efterløn og arbejder hver uge otte timer som gårdmand. Det giver indhold i hverdagen og lidt ekstra penge til alt det sjove. Men pensionstilværelsen skal planlægges, hvis man som efterlønner vil have mest muligt ud af op-

Af Anette Hammeken. Foto: Jesper Iversen.

sparing og arbejde.

6

Bowlerhatten og de skarpe knive er udskiftet med en kost, men arbejdsglæden er der ikke rokket ved. For Ole Mikkelsen er pensionstilværelsen blevet en smule anderledes, end han forventede, da han efter et langt arbejdsliv som slagter for knap tre år siden skulle på efterløn. ”Jeg troede, at jeg ville have nok i min interesse for sport og i min kolonihave, men jeg gik fuldstændigt i stå den første vinter. Jeg havde ikke rigtig planlagt, hvad jeg nu skulle bruge min tid på, og jeg blev rastløs, fordi jeg stadig havde masser af energi i kroppen”, fortæller den nu 64-årige efterlønner, som ellers er aktiv med både billard, bowling, keglespil og en ugentlig tur i motionscenteret.

RÅD TIL REJSER Siden maj sidste år har han arbejdet som gårdmand ved en ejendom i Roskilde. Hver morgen står han op, når det er blevet lyst, og cykler ind til midtbyen, hvor han bruger en eller to timer på at feje og holde orden på gaden foran ejendommen og et stort parkerings-

areal bagved. ”Jeg møder så mange søde mennesker og har også en god kontakt til min arbejdsgiver og kolleger. Det er rart at have noget at stå op til. Og så giver jobbet mig lidt ekstra på kistebunden til at forsøde hverdagen med. Her i foråret bruger min sambo og jeg pengene på en lille tur til Oslo, og senere på året skal vi en uge til Sverige og fiske”, fortæller Ole Mikkelsen.

K AN ARBEJDE UBEGRÆNSET Reglerne for at arbejde i efterlønsperioden siger, at indtægten bliver modregnet i efterlønnen time for time. Det betyder, at det rent økonomisk kun kan svare sig at arbejde, hvis arbejdsgiverens timesats er højere end efterlønnens. Til gengæld må man arbejde lige så meget, man har lyst til. Man skal dog holde sig før øje, at hvis man arbejder mere end 30 timer om ugen, så bortfalder efterlønnen for den pågældende uge. Og det kan være en rigtig god ide at supplere efterlønnen med nogle timers arbejde om ugen i stedet for at få pensionsopsparingen udbetalt. Især, hvis den

private opsparing ikke er så stor. Går man som fuldtidsforsikret på efterløn som 62-årig, bliver ydelsen på 173.420 kroner reduceret med 55 procent af udbetalingerne på en arbejdsadministreretbetalt pensionsopsparing. Det er altså en fordel at vente med at få lige præcis den opsparing udbetalt til man er fyldt 65 år og i stedet enten arbejde nogle timer om ugen, bruge af den private opsparing eller tage af friværdien i huset eller lejligheden.

SÆRLIG GEVINST EFTER 62 ÅR Er pensionstidspunktet 60 eller 61 år bliver tre procent af værdien af alle ens pensionsopsparinger modregnet i den årlige efterløn på 157.820 kroner. Reduktionen løber altså op i omkring 45.000 kroner, hvis man for eksempel har en samlet pensionsopsparing på halvanden million. En helt særlig gevinst er der at hente for efterlønsberettigede, der fortsætter med at arbejde efter, de er fyldt 62 år. De får en særlig skattefri præmie, når de fylder 65 år. Præmiens størrelse afhænger af omfanget af arbejde og kan i år maksimalt udgøre 124.860 kroner og bliver udbetalt, fordi personen ikke har fået udbetalt efterløn i det omfang, han eller hun i stedet har arbejdet. Cirka 150.000 danskere er i øjeblikket på efterløn. Tallet vil i de kommende fem år stige til cirka 170.000.

SeniorTid


SeniorTid

7


Det

Med sine 231 år på bagen har det Musselmalede porcelæn også fundet sin plads i det 21. århundrede. Klassikeren har overlevet siden 1775 og med den nye variation af porcelæAf Stine Schou. Foto: Royal Copenhagen.

net, Mussel Mega, har også

8

de unge taget det Musselmalede til sig. Med sit tidløse design og sin dybe blå farve er Mussel på én gang nostalgisk og moderne.

Det Musselmalede porcelæn, som blev lanceret i 1775 af Den Kongelige Porcelænsfabrik i København, stammer oprindeligt fra et kinesisk mønster,

der kan spores helt tilbage til Yangdynastiet i det 13. og 14. århundrede. Ikke desto mindre har danskerne taget stellet til sig som en del af kulturarven, og det er i dag mere populært end nogensinde – og elsket af såvel gamle som unge.

OM AT MALE MUSSEL Bente Baierby er chefguide og har mange års erfaring som maler for Royal Copenhagen. Med smittende begejstring fortæller hun om det Musselmalede porcelæn. Det særlige ved Musselmalet porcelæn er ikke kun, at alt er håndlavet og håndmalet. Det unikke ved Mussel består også i, at porcelænet udsmykkes under glasuren og efterfølgende brændes ved smeltepunktet på 1360 grader for at opnå den bedste kvalitet. Når porcelænsstykket er blevet brændt første gang, og som et umalet lærred ligger klar foran maleren, skal der 1.197 penselstrøg til for at færdiggøre en enkelt tallerken. Med en pensel lavet af stærkt og smidigt koørehår trækkes de fine strøg, der er med til at skabe mesterværket. Maleren mærker med det samme, om det er en god pen-

sel, hun har i hånden. Hvis ikke, kasseres den straks, idet formen og kvaliteten er altafgørende for præcisionsarbejdet og det færdige resultat. Når man betragter malernes arbejde på Royal Copenhagens velkomstcenter, betages man af deres hænders lette og elegante bevægelser, der gør hvert enkelt tallerken eller kop til et unikt kunststykke. Selv om der er meget præcise retningslinier for, hvordan man skal male hvert enkelt mønster, vil enhver maler alligevel kunne kende sin egen streg på lang afstand.

KVALITET OG NOSTALGI Med sine 25 år som maler og 7 års arbejde med Royal Copenhagens besøgende har Bente Baierby stor viden om det Musselmalede og en god fornemmelse for hvad det er, der tiltrækker folk ved Mussel. Hun giver et bud på, hvorfor det Musselmalede er blevet så populært igen: ”Vi prioriterer hjemmet meget højt i dag. Folk bruger flere penge på hjemmet, og mange går skridtet videre end designermøblerne. Vi vil også have noget lækkert at spise af.” SeniorTid


Musselmalede – på mode igen Bente Baierby mener også, at Mussels fremgang har at gøre med vores forhold til kvalitet: ”Vi er blevet mere kvalitetsbevidste. Det gælder også de unge, der er begyndt at samle på Mussel og hellere vil nøjes med færre stykker porcelæn, hvis bare det er det rigtige stel.” Bente Baierby mener, at den stressede hverdag og den generelle usikkerhed i verden får folk til at søge tilbage til de gamle værdier. Det Musselmalede er forbundet med nostalgi og tradition og vækker mange minder om gamle dage, hvor verden var mindre kompliceret.

EN MODERNE KLASSIKER Mussels genvundne popularitet har utvivlsomt også at gøre med lanceringen af det nye stel Mussel Mega i 2000. Det nye porcelæn, som er udsmykket med forstørrede fragmenter af de traditionelle Musselmønstre, er skabt af den unge designer Karen Kjældgård Larsen. Stellet har fundet vej til mange danskeres hjem og er i dag det mest solgte af Mussel-varianterne. Den mere moderne udgave af porcelænet har fået folks øjne op for det SeniorTid

traditionsrige porcelæn. Bente Baierby fortæller: ”Nu kan man se nye muligheder i porcelænet. Stellets enkelthed passer godt ind i det moderne samfund og appellerer både til kvinder og mænd.”

kan man på Royal Copenhagen tage et to-timers kursus i borddækning for 250 kr.

TIL BORDS MED NYT OG GAMMELT Med det musselmalede er der uendelige muligheder for at dække et bord, som både den gamle og unge generation synes er flot. Man kan f.eks. variere opdækningen ved at sammensætte det gamle og det nye Mussel-stel eller forny sin borddækning ved at kombinere med helt andre typer porcelæn. Kun fantasien sætter grænserne, men mangler man inspiration, 9


Det syder af fusel og bobler af gær Taxaen nærmer sig. Det er koldt udenfor og sneen falder tungt over Aalborg. Jeg tager mig selv i at sidde og spejde efter hestevogne læsset med tønder og raske drenge iført træsko og kasketter legende med tøndebånd. Taxaen standser, jeg smiler ved mig selv: Fabriksbygningerne ser ud præcis som jeg forestillede mig. De kunne snildt udgøre scenografien til en tv-serie om akvavittens historie fra slutningen af 1800-tallet og op til i dag. De Danske Spritfabrikker blev grundlagt af C.A. Olesen og C.F. Tietgen i 1881. Begge var driftige handelsmænd, og sammen satte de sig for at skabe en virksomhed, der skulle fremstille og sælge den fineste danske brændevin. Partnerskabet blev begyndelsen til et omfattende opkøb af de bedste, danske brænderier. De ansatte den polskfødte Isidor Henius som direktør. Allerede som 17-årig var Henius udlært brændevinsbrænder, og han besad en evne for udvikling af nye produkter, der skulle vise sig at blive en guldgrube for De Danske Spritfabrikker. Flere af de kendte snapse, vi nyder ved frokostbordet i dag, stammer netop fra denne tid. Jeg har på forhånd aftalt møde med guiden Henrik Lehmann, der har lovet mig en rundtur på fabrikken. Henrik ligner ikke Kjeld Nørgaard iført for10

klæde, som vi kender ham fra spritfabrikkernes tv-reklamer, men med lidt fantasi er det ikke så langt fra endda. Fabrikken i Aalborg står for fremstillingen af de 16 forskellige akvavitter i Aalborg-familien. Her fra fabrikken transporteres den færdige akvavit i tankvogne til Svendborg, hvor den tappes og distribueres til mere end 140 forskellige lande. Vi bevæger os over mod selve produktionsbygningerne, som er fredede bygninger, tegnet af arkitekt Alf KockClausen. Udefra står bygningerne som dengang, de blev bygget, men når man træder indenfor, mødes man af et hypermoderne produktionsanlæg. Henrik Lehmann fortæller om de store gærkar, hvor ‘det syder af fusel og bobler af gær’. Han fortæller mig om destillering af finsprit, der foregår i det imponerende brænderitårn, om blanSeniorTid


SeniorTid

af spritfabrikkerne i Aalborg. Og familien Brøndum kom til 10 år efter i 1893. De havde siden 1840 produceret den kendte Brøndum kommenakvavit. Anthon Brøndum repræsenterede det gode købmandskab, mens Harald Jensen tilførte brænderitraditionerne det kreative islæt, der blandt andet afspejlede sig i en innovativ tilgang til brugen af krydderier. Tilsammen skabte de det fundament, De Danske Spritfabrikker hviler på den dag i dag”. Mit besøg hos verdens største producent af akvavit ender i kældrene under de store fabriksbygninger. Her finder man fabrikkens akvavitmuseum, der i billeder og historiske effekter fortæller akvavittens historie fra 1800-tallet og frem til i dag. Museumsbesøget afsluttes i en hyggelig bar, hvor jeg får mulighed for at smage de ædle dråber. Jeg takker Henrik Lehmann for den

spændende rundvisning, der har gjort mig en hel del klogere på akvavit. Min taxa lader vente på sig, men snapsen i blodet varmer mig indefra og trænger Aalborgs frost og sne på retur.

FAKTABOKS De Danske Spritfabrikker A/S ligger på adressen C.A. Olesens Gade 1, 9000 Aalborg. Ønskes en rundvisning, eller mere info, ring tlf. 98 12 42 00 eller mail til guide. ddsf.aalborg@post.tele.dk. En guidet rundtur tager ca. 2 timer.

Af Lars Knudsen. Foto: De danske spritfabrikker.

deboden hvor finsprit, destillater og ekstrakter af krydderurter blandes. I takt med, at jeg bliver klogere på produktion af akvavit, slår det mig pludselig, at vi ikke har mødt én eneste brænderiarbejder på vores rundtur. Det viser sig, at hele produktionsapparatet styres af ganske få medarbejdere i det kontrolrum, som Henrik Lehmann åbner døren ind til: ”Her sidder Frank. Han kan ene mand overvåge og betjene hele fabrikkens produktion via computere og vores avancerede overvågningsteknologi. Produktionen kører også i weekenderne, hvor der typisk er én medarbejder, som kontrollerer alle produktionsprocesser her fra lokalet”. Vi genoptager rundturen, og Henrik fortsætter: ”I 1883 blev Harald Jensen, der havde udviklet sin egen akvavit, en del

11


12

SeniorTid


I Rævhede er det vildt Det var drømmen om familielivet på landet, der i 1985 fik jægersoldaten Jimmy Havgaard til at

I 1991 besluttede Jimmy Havgaard at stryge sin uniformsskjorte for sidste gang. Han havde forelsket sig i livet på gården blandt sine kronhjorte og dådyr, så der var ikke længere plads til Jægerkorpset i hans liv. Siden da har Jimmys virksomhed, Rævhede Naturprodukter, virkelig taget fart. I de første mange år gik det trægt med økonomien, men Jimmy var fast besluttet på, at hans drøm skulle gå i opfyldelse. Først efter 10 år kunne han begynde at lønne sig selv for de mange timer han tilbragte i selskab med kronhjorte og dådyr. Som tiden gik blev kundelisten udvidet til også at omfatte store kunder som Irma og Salling, og så begyndte der at blive en forretning ud af det. I dag sælger Rævhede Naturprodukter også deres produkter til hoteller, restauranter og private.

ALT HVAD VILDE HJERTER KAN BEGÆRE Rævhede Naturprodukter har specialiseret sig i stort set alt, hvad hjertet kan begære inden for vildtkød. Virksomheden har ingen egentlige konkurrenter i Danmark. ”Der er en i København, men han er ikke en konkurrent, han er god en kollega”, fortæller Jimmy. På gården er der i øjeblikket 140 dådyr, 11 kronhjorte og 40 mufflon. En mufflon ligner en bjergged, men er i familie med fåret. Det primære indtægtsgrundlag er hjortekødet, men foruden det importerer Jimmy også en lang række eksotiske råvarer: Kød fra f.eks. krokodille, zebra, kænguru, bison og lama. ”I begyndelsen var det planen, at vi bare skulle producere til os selv, men efterspørgslen på dådyr, kronhjorte og mufflon, blev hurtigt så stor, at vi kom på andre tanker. Vi har ikke bare gjort det, vi selv syntes var det rigtige. Vi har også haft et utroligt godt samarbejde med dem, der aftager vores produkter, og vi har lyttet til, hvad deres ønsker var”. I dag har Rævhede Naturprodukter eget fryselager, røgeri, slagteri, jagtsal SeniorTid

SUCCES HANDLER OM AT LYTTE ”Vi er meget glade for de kunder, vi har. Dét der med ”to for en tyver” gider hverken vi eller vores kunder. De spørger slet ikke, om de kan få rabat. Kunderne har fokus på den gode kvalitet og

fortsætte med at ekspandere, tjente vi ikke mere ved, så der har vi droslet lidt ned igen. Det har givet en indre ro”, fortæller Jimmy. Det valg, og dermed den mulighed for at kunne takke både ja og nej til samarbejde, giver en stor glæde ved arbejdet med udvalgte kunder. Jimmy vil hellere bruge tiden på at være menneske og have sjælen med i det, han laver, frem for at jagte den store gevinst

på, at vi kan levere det, de efterspørger. Vi annoncerer ikke – det er ikke fordi vi er højrøvede, men det har bare ingen værdi for os. Vi er kendt for de gode produkter og for at give vores kunder den bedste service. Hvis kunderne ønsker det, gør vi gerne spegepølserne lidt længere eller tykkere – det handler om at lytte til deres behov, og det er vi gode til”, fortæller Jimmy Havgaard. På gården er der en lille butik, hvorfra Rævhede Naturprodukter sælger sine produkter, der også omfatter en lang række specialiteter fra andre danske småproducenter: Oste fra Engstrup mejeri, drikkevarer fra Fur og Søbogaard, syltetøj fra Samsø, økologisk chokolade og meget andet. ”Vi har været oppe på at omsætte for over 10 mio. årligt, men det der med at

og så få mavesår. Det er også grunden til, at Jimmy bruger kræfter på at slå på tromme for mange af de små producenter rundt om i landet og på at ’stå fadder’ til nye, spændende kvalitetsprodukter. Han har de seneste 4 år stået for Rosdahls råvaremarked i Aalborg, og han er faglig konsulent hos Rådet for Agroindustri, der står for ’Smagen af Nordjylland’ – et nordjysk samarbejde, hvor formålet er at synliggøre de unikke kvaliteter inden for regionens fødevareområde. Herfra anbefales det at slå et smut omkring Rævhede Naturprodukter – enten i forbindelse med den næste tur til det nordjyske eller på www.raevhedenaturprodukter.dk, hvor man kan se mere til dyrene og de produkter, som Jimmy Havgaard tilbyder.

til gilder og jagtstue til spisende gæster, og gennem årene har virksomheden modtaget et væld af udmærkelser og fødevarepriser for deres produkter.

Af Lars Knudsen. Foto: Morten Søby Andersen.

købe en dengang nedslidt gård med godt 30 hektarer jord ved Aabybro i det nordjyske.

13


14

SeniorTid


Der er langt fra Danmarks bløde bakker til Færøernes vilde natur. De, der har besøgt Færøerne, betegner øerne som utroligt smukke og uforglemmelige. Men på trods af rigsfællesskab med øerne, er Færøerne for mange danskeres vedkommende et overset rejsemål.

Der er noget magisk over de 18 øer af vulkansk oprindelse, som ligger midt ude i Atlanten. Man kan ikke andet end at blive fascineret over øernes utæmmede natur, som med sit forrevne udseende stiger op fra havet. Her – langt ude på havet – ligger et lille land med en storslået natur, der også byder på mange historiske og kulturelle oplevelser.

I NATURENS VOLD Færøerne er kendt for sit omskiftelige vejr. Det ene øjeblik kan solen skinne fra en klar himmel, og det næste kan øerne være indhyllet i en tæt tåge. Det er en del af Færøernes charme. Her mærker man for alvor at være i naturens magt. Både på en solskinsdag, når man ser de grønne øer stikke op af et silkeblødt hav, og på en dag med regn og rusk, når bølgerne slår ind mod kysten, er øerne et fantastisk syn. SeniorTid

Glem ikke kikkerten, når du tager til Færøerne. Der er et rigt dyreliv, og bevæger man sig langs kysten vil man ofte kunne se en sælhund stikke hovedet op ad vandet eller være heldig at spotte en hval ud for kysten. Færingerne er specielt stolte af at være hjemsted for mere end 3,5 mio. fugle. Vestmannabjørgini er pga. sin skønhed et af Færøernes mest populære udflugtsmål. Her kan man på en sejltur gennem de fritstående klipper se tusindvis af søfugle på klipperne og i de dybe grotter langs kysten.

TIL LANDS, TIL VANDS, TIL HEST ELLER I LUFTEN Med sine kun 113 km. i længden og 75 km. i bredden er Færøerne et overskueligt rejsemål, selv for en kortere ferie. Færøerne har en fantastisk natur, som enhver, der har en smule eventyrer i sig, får lyst til at udforske. Snør vandre-

Af Stine Schou. Kilde: Faroe Islands Tourist Board. Fotograf: Absalon Hansen, Páll Steffansson, Harald Metzger & Thomas Horlebein.

Færøerne – det lille land med den store natur

15


rutebådene eller flyve mellem øerne i helikopter, hvis man vil se det spektakulære syn af øerne fra oven.

støvlerne, tag en varm trøje og godt regntøj med, og gå så en tur langs vandløbene eller bestig Færøernes højeste top på 882 meter. På de fleste øer er der et meget bakket terræn, hvor man kan møde lodrette klipper og brusende vandfald. Du kan også tage fiskestangen under armen og sætte dig på en sten ved vandet for at nyde naturen i stilhed, mens du får en ørred på krogen. Der er mange andre måder at udforske øerne på. Lej en cykel eller motorcykel i en af byerne og kør ud ad landevejen. Vil man hellere væk fra alfarvej og langt ud i naturen, kan man vælge at opleve øerne fra hesteryg. Gå heller ikke glip af det imponerende syn af Færøerne fra søsiden. Tag en sejltur med en af bådene eller begiv dig af sted på egen hånd i kano eller kajak. Når man skal fra ø til ø, kan man tage med en af

DEN FÆRØSKE KULTUR Trods den barske natur og de rå landskaber, finder man på Færøerne også en blidere side i form af færingernes varme og gæstfrihed. Færingerne er stolte af deres kultur og inddrager gerne turisterne i kulturelle arrangementer. På flere af øerne kan man tilmelde sig Færøsk Aften, hvor man kan smage færøsk mad og opleve den færøske sang- og danseglæde ved at deltage i den traditionelle færøske kædedans. På Færøerne kommer man ikke til at kede sig. På en dejlig solskinsdag kan man sætte sig på en fortovscafe og nyde den friske luft, mens man læser om øernes spændende historie. Når regnen siler stille ned udenfor, kan man hygge sig med besøg på de mange spændende museer, gallerier og kirker rundt omkring på øerne. Sognekirken i Kirkjubøur er den ældste af de bevarede kirker og er absolut et besøg værd. Sommerperioden byder på mange forskellige kulturelle arrangementer, som f.eks. Jóansøku-musikfestivalen, der strækker sig over fire dage sidst i juni, og en to-dages Open Air koncert i løbet af sommeren med internationale og færøske orkestre og sangere. Sidst i august kan man opleve The International Sea Angling Cup med mere end 200 sejlende deltagere. Husk også at gøre plads i kufferten til at tage en souvenir eller to med hjem. Rundt omkring på øerne kan man købe forskellig keramik og glaskunst. Færingerne er desuden dygtige til at arbejde med uld og har et stort udvalg af lækre trøjer og smukke jakker. Færøerne er et sted, som alle danskere bør besøge mindst en gang i livet. Her vil man på en gang opleve en fantastisk natur, et venligt folkefærd og en kultur, der på trods af sit slægtskab med den danske har en helt anderledes tradition og historie, der er spændende at udforske.

TRANSPORT Fly fra Ålborg, Billund eller København. Billetter kan fås i prislejet 2.000-3.500 kr. og kan bookes på www. atlantic.fo. Man kan man rejse til Færøerne med skib fra Hanstholm med Smyril Line. Der er afgang hver lørdag og rejsetiden er 34-36 timer. I højsæsonen kan en enkeltbillet for 2 personer med bil fås til 2.375 kr. Kahytter fås både i den billige klasse og luksusklassen, og der er mulighed for at booke en handicapkahyt. Book billetter på www.smyril-line.com. OVERNATNING På hjemmesiderne www.visit-faroeislands.com og www. tourist.fo kan du finde flere informationer om Færøerne. Begge sider har en liste over hoteller, Bed & Breakfast, vandrehjem og campingpladser. MAD Færøerne, som betyder fåreøerne, har ofte lam på menuen. Derudover byder det færøske køkken på mange fiskeretter. Prøv f.eks. tørret fisk eller hvalbøf. 16

SeniorTid


Hvad er

livskvalitet

i Gl. Skagen?

Kan det være de enestående omgivelser? De på én gang eksklusive og hyggelige hoteller? Restauranterne i verdensklasse? Eller måske den helt specielle stemning? Måske kender du allerede svaret. Ellers kan du finde det på næste side.

SeniorTid

17


Her er

livskvalitet en tradition

Ruths Hotel og Strandhotellet Gl. Skagen ligger i Gl. Skagens klitter tæt på vandet og 4 km fra Skagen - i rolige, naturskønne omgivelser og alligevel tæt på verdenen uden for. Er du gæst hos os, skal du kun tænke på dig selv. Vi sørger for resten. Ruths Hotels historie går 100 år tilbage. I dag fremstår hotellet

mobiliserer samtidig smagsløgene i en grad, der stiller store krav til

nyrenoveret med moderne faciliteter, restaureret i dyb

middagsmaden senere på dagen. Og i Gl. Skagen er der

respekt for hvordan hotellet så ud, dengang det blev bygget.

smagsoplevelser i særklasse. Både morgen, middag og aften.

Her finder du også Ruths Wellness - vores tilbud om et traditionelt,

Ruths Gourmet og Ruths Brasserie byder på fransk kogekunst

men samtidig meget moderne kursted. På Ruths Hotel kan du på

af sublim karakter. Chefkokken Michel Michaud er blandt Europas

én gang opleve et hotel, der både er nyt og 100 år gammelt.

bedste, og har tilfredsstillet kræsne og livsglade smagsløg i årtier.

Strandhotellet Gl. Skagen fremstår som traditionelt badehotel,

house, der samtidig er et hyggeligt værtshus med live musik. Uden

med et nutidigt og eksklusivitet tilsnit, der gør gæsternes ophold

for sæsonen, der varer til midt i september, er det muligt at leje

særligt bekvemme. Ud over den charmerende hovedbygning, består

restauranten som usædvanligt hyggelige rammer til egne selskaber.

Restaurant Sømærket er genåbnet som et førsteklasses steak-

hotellet af fire andre bygninger, som hver især byder på sin egen, Hvis man vil opleve Gl. Skagen “rigtigt”, skal besøget også omfatte

gens café er den ideelle ramme til en times afstressende afbræk

en tur på havet i kutteren Oke. For ikke at glemme de få skridt,

i løbet af dagen. Her får du virkelig følelsen af at sidde midt i Gl.

der skal til for at se solnedgangen over det samme hav om aftenen.

Skagens klitter.Caféens frokostkort stiller sulten vældig godt, og

Det er blot nogle af de minder, du får med dig - for resten af livet.

Ruths Hotel

Strandhotellet Gl. Skagen

Hans Ruths Vej 1 · 9990 Skagen · Tlf. 9844 1124 · www.ruths-hotel.dk

Jeckelsvej 2 · 9990 Skagen · Tlf. 9844 3499 · www.strandhotellet.glskagen.dk

ennovator

unikke charme og eksklusive indretning. Strandhotellet Gl. Ska-

18

SeniorTid


SENIOR·TID kalender

BASELITZ PÅ LOUSIANA: KUNST VENDT PÅ HOVEDET På Louisiana i Humlebæk kan man frem til den 5. juni 2006 se udstillingen ”Baselitz – Maler”. Den omfattende og retrospektive udstilling viser den tyske kunstner George Baselitz’ (f. 1938) værker fra hans tidligste malerier i 1960 frem til 2006. Udstillingen ”Baselitz – Maler” er blevet til i tæt samarbejde med George Baselitz selv og består af omkring 70 malerier og 50 tegninger. Sammen med Sigmar Polke (f. 1941) og Gerhard Richter (f. 1932), som Louisiana tidligere har haft på programmet, hører George Baselitz til en lille gruppe af kunstnere, der i 1960’erne og 1970’erne arbejdede sig frem mod et SeniorTid

nyt tysk maleri. De var avantgarden i debatten om relationen mellem kunst, samfund og historie, og de udviklede samtidig en ny figurativ kunst. Men deres avantgardeprojekt konfronterede samtidig spørgsmålet om, hvad det betyder at være tysk kunstner i kølvandet på nationalsocialismen og holocaust. Udstillingen bringer beskueren tæt på kunstneren og hans motivverden. Baselitz har siden 1969 vendt sine motiver på hovedet og således udvisket grænserne mellem det figurative og det abstrakte. I de sidste 10 år har han fortrinsvis hentet sin inspiration i barndommen, den nære familie og det indgående kendskab til europæisk kunst og litteratur.

LOPPER I SILKEBORG På hjemmesiden www.markedskalenderen.dk kan man finde en oversigt over forskellige markeder i Danmark: Kræmmermarked, legetøjsmarked, loppemarked, torvedag etc. Man kan søge på markedstype, område og periode, hvilket gør det nemt at finde et interessant marked i nærheden af, hvor man bor. I Silkeborgs Antikcenter, Østergade 13 i Silkeborg, er der loppemarked den 1., 8., 15. og 22. april. Markedet fylder 3 etager af pakhuset i gården, og der er et stort udvalg af porcelæn fra bl.a. Den Kongelige Porcelænsfabrik og Bing & Grøndal, der er Holmegaard glas, sølvbestik, antikviteter, malerier, smykker og meget mere. INSPIRATION TIL HAVEN 18. marts åbnede Skandinavens største besøgshave, Den Økologiske Have, op for en ny sæson. Haven, der ligger lidt uden for Odder er på 20 tønder land og består af et utal af forskellige temahaver: Frugthaven, parcelhushaven, skovhaven, staudehaven, en vingård etc. I den økologiske have kan man købe mad og drikke i cafeen og nyde herlighederne i det store vækst-

hus, eller man kan købe vin, honning, frø, friskkværnet mel m.m. i butikken. Den Økologiske Have rummer også Seernes Have”, som DR anlagde i 2005 i samarbejde med Kjeld Slot. Seernes Have har været udgangspunkt for programmer sendt på DR1 og rummer mange sjældne planter, heriblandt plantegaver fra seerne. Den Økologiske Have har dyrehold og legeplads til børnebørnene, ligesom der arrangeres foredrag, temadage og guidede ture. I april tilbyder Den økologiske Have flere kurser og foredrag om forskellige haverelaterede emner såsom pil i haven, anlæggelse af vingård, fugleliv og rundvisninger i de forskellige temahaver. Se mere om Den Økologiske Have på www.ecogarden.dk.

TWIST & SHOUT LIVE TV2 Charlies populære programmer Twist & Shout kan nu opleves som live-koncerter den 17. marts i Esbjerg Musikhus, den 27. april i Musikteatret i Vejle og endelig den 29. april i Herning Kongrescenter. Ved Twist & Shout koncerterne bliver der bl.a. mulighed for at opleve Peter Belli og Sir Henry & His Butlers. Jørgen de Mylius er vært. Se mere og bestil billetter på www.billetnet.dk. VÆRD AT VIDE OM VIN Man kan både blive klogere og meget inspireret af at besøge www.vinavisen. dk. Her finder man bl.a. vinens ABC, oversigt over vinklubber og et utal af arrangementer som vinsmagning, foredrag og rejser. VinAvisen henvender sig til alle, der er interesserede i nyheder fra vinens verden. Ud over at referere, hvad pressen skriver om forskellige vine, arrangerer VinAvisen selv prøvesmagninger, anbefaler særlige vine og fortæller om de nyeste trends inden for vinens verden.

Af Trine Storx Christensen

ØRKENENS SØNNERS NYE SHOW ”En sang fra de varme lande” er titlen på Ørkenens Sønners nye show, der har premiere i Tivolis glassal den 3. april 2007. Ørkenens Sønner, som består af Søren Pilmark, Niels Olsen, Asger Rehr og Henrik Kofoed, indleder nu deres 6. loge-sæson iført smoking og fez. Denne gang vil de veludrustede brødre ikke nøjes med at bevæge sig ned mod de sydlige regioner, men trænge dybt ind i selve urskoven. Det bliver en udmattende affære, og der bliver ikke et øje tørt, når Ørkenens Sønner om natten må tæmme en halvfed anakonda og om dagen må svinge junglekniven for at ”barbere” sig gennem den lokkende underskov. Ørkenens Sønner lover, at det bliver et utroligt spændende show, som med sit poetiske, musikalske, pikante, intellektuelle og pæreformede univers tilfredsstiller alle – også dem der VIL forarges. Showet kommer også til Musikhuset i Esbjerg og Århus. Billetter kan købes på www.billetnet.dk eller på posthuset.

19


Golf er det bedste der er sket for os SeniorTid har mødt to gode venner og ivrige golfspillere, der slet ikke kan forestille sig et liv uden køller og golfbolde. Stedet er Dejbjerg

Af Lars Knudsen. Foto: Morten Søby Andersen.

Golfklub, der ligger i et naturskønt område tæt på Skjern.

20

”Det gode ved golf er, at man kommer ud og får en masse motion, og det er jo vigtigt i vores alder” siger Kristian Kjærgaard, 70 år og tidl. landmand. Kristian har gennem hele livet dyrket flere sportsgrene, bl.a. håndbold og badminton, men efter en hofteoperation blev sporten lagt på hylden, indtil han i 1997 opdagede golfspillet. Vennen og golfrivalen Jørgen Sørensen, 68 år og tidligere selvstændig, faldt for greens, fairways og bunkers i 2001. Jørgen har ligesom Kristian altid været en aktiv sportsmand, men det var først da han trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet, at der blev plads til den tidskrævende sportsgren. ”Golfen har i hvert fald ikke skuffet mig”, siger han med lun vestjysk underdrivelse. Jørgen, der er formand for oldboysspillerne i Dejbjerg Golfklub, finder vej til golfbanen 3 gange om ugen. ”Fra jeg tager af sted til jeg er hjemme igen går der mellem 4 og 5 timer. Og med tre ture om ugen får jeg i alt spadseret 20-25 kilometer”

BERIGENDE SAMVÆR Kristian og Jørgen er begge fascinerede af selve spillet, men understreger at en stor del af fornøjelsen ved golf er det berigende, sociale samvær, der er i en golfklub. Efter en tur på banen tilbringes ”tredje halvleg”, der i golfterminologien hedder ”det 19. hul”, over en kop kaffe eller med et måltid mad i klubhuset.

”Der har været mange fordomme om golf som en sport for overklassen, men det er noget sludder. I dag møder man høj som lav på golfbanen”, fortæller Jørgen, og Kristian stemmer i: ”Jeg har spillet oldboys-turneringer med alle slags flinke mennesker. Lige fra den ældre, aristokratiske herre med fortid som konsul i Bangkok, og så arbejdsmanden, der er vokset op på et børnehjem. Golfen har givet os masser af nye bekendtskaber – ikke kun her i Dejbjerg, men også fra mange andre klubber rundt omkring i landet”.

PÅKLÆDNING På spørgsmålet om, hvordan en golfspiller bør klæde sig, fortæller Jørgen: ”Det der med påklædningen varierer meget fra klub til klub, men joggingtøj falder ikke i god jord nogen steder, og både mænd og kvinder i bar overkrop er forbudt. Jeg husker dengang, jeg startede og gik til golfteori. Læreren, der måske var lidt af den gamle golfskole, fortalte at cowboybokser ikke er velset på en golfbane. I samme øjeblik kom en af golfklubbens bestyrelsesmedlemmer gående uden for vinduet iført golfhandsker og cowboybukser”. DET KOSTER IKKE EN HERREGÅRD Kristian og hans kone er medlemmer af begynderudvalget i Dejbjerg Golfklub, og Kristian fortæller. ”Man starter med 3 måneders medlemskab på prøve. Før man bliver sluppet løs på golfbanen alene, skal man

have undervisning af en autoriseret træner. Undervisningen afsluttes med en praktisk og en teoretisk prøve. Hvis disse bestås, betaler man ca. 1200 kr. for et såkaldt back-mærke. Det giver tilladelse til, at man kan spille på landets golfbaner uden ledsagelse af instruktør”. Har man lyst til at prøve at spille golf, skal man tage kontakt til sin lokale golfklub. Der kan være ventelister i nogle klubber, men sporten og antallet af golfbaner er stødt stigende, så risikoen for at skulle vente er begrænset. Normalt betaler man et indmeldelsesgebyr, i Dejbjerg Golfklub er det 2000 kr., og det årlige kontingent koster 4000 kr. Når man er medlem af klubben, kan man spille lige så meget, man ønsker. Kristian og Jørgen anbefaler, at man begynder med at leje udstyr, indtil man er helt sikker på, at golf nu også er ved at blive den lidenskab, som de inkarnerede og passionerede spillere ofte beretter så malende om. Når man er faldet for jernet, den friske luft, den skønne natur og det gode kammeratskab, anbefaler Kristian og Jørgen, at man investerer i et begyndersæt med både køller, vogn og taske til ca. 2000 kr. Nogle golfklubber lukker ned nogle måneder om vinteren på grund af banernes lave beliggenhed, der giver fugtige baner, men i Dejbjerg Golfklub spiller de hele året rundt.

SeniorTid


Susanne lana