Page 1

VINTER 2008 • Årgang 9

Hele Danmarks actionhelt

nil-Krydstogt i Egypten • gode opskrifter med æbler • krydsord højskolebesøg på helnæs • Nye regler for sygesikringskortet


caregaver.dk

I verdens fattigste land Niger bruger kvinder op til ni timer på at hente vand dagligt. Et æsel kan klare det samme arbejde på tre timer. Giv et æsel til en kvinde i Niger ; det koster kun 300 kr. Køb et æsel på caregaver.dk

hjælp til selvhjælp i ulandene


Ansvarshavende redaktør: BM Samarbejdet · Toldbodgade 33 · Postboks 9019 · 1022 København K Tekst og layout: Ennovator · Sønder Allé 5, 1 · 8000 Århus C Forsidefoto: Thomas Evaldsen Tryk: La Cour Offset ApS

Indhold livsglædens vovehals

Interview med B.S. Christiansen om hvordan han er endt som han er, og hvad han tror på

krydstogt på nilen – en rejse for livet

I Egypten giver rejseklichéerne pludselig mening

side 4 side 8

sygesikringsbeviset får det gule kort

Husk at forsikre dig hvis du skal til udlandet. Det gule sygesikringsbevis dækker ikke hvad det plejer fra 1. januar 2008

side 11

tænd drømmene (igen)

Helgenæs Højskole er for de voksne, men hvad får de voksne så ud af det?

"et æble om dagen … "

side 12

Et par lækre opskrifter med æbler

side 16

krydsord

side 19

kør minusgraderne sikkert i møde

Årstiden gør det oplagt at få genopfrisket sine køreegenskaber med et glatførekursus

side 20


et går i hæsblæsende tempo ud gennem Nordkøbenhavn. Bernstorffsvej med sine funkis- og patriciervillaer suser forbi som en sværm af overvægtige insekter. Klokken er 09.42. Skal være der klokken 10.00 dut – senest. Hvor er Jægersborg Allé. Så det hele på Kraks derhjemme. Der er den. Kommer bare ikke for sent til et interview med B.S. Christiansen – hele Danmarks action man. Skoven, slottet, Danmarks Akvarium. Gudskelov, der er Strandvejen. Til højre, og så skulle Café Jorden Rundt ligge der. Tænker, at det er meget ’cool’ at ankomme i en firehjulstrækker, når nu det er ham. Skønt det kun er en japaner, så er der da en smule ’wild life’ og sådan lidt jægersoldat light over Suzukien. Håber, han ser den, bilen. Banker ind på parkeringspladsen ved cafeen klokken 09.51. Han står der naturligvis allerede. Læner sig op ad sin firehjulstrukne Volvo. Øv, han er et stort skridt foran, når det kommer til automobiler. Alle fordomme om ham B.S. ”hr. Perfekt og punktligheden selv” Christiansen bliver bekræftet. Han har garanteret også afsikret hele området i en radius af 500 meter før vores møde. Han ringede klokken 08.22 i morges. Tog den ikke. For tidligt til telefoni. Endnu en af de alt for lange telefonbeskeder fra hr. Perfekt. Noget om, at den cafe, hvor interviewet skulle foregå, først åbnede klokken 11.00. Nå-nej, klokken ellevehundrede. Og så gentog han sit telefonnummer to eller tre gange, før han (sådan lige for god ordens skyld) to gange repeterede, at det var B.S., som havde ringet. Sådan, sikke en telefonbesked; han sagde ikke ’Roger, over and out’, men det var ikke mere end en stavelse eller en vejrtrækning derfra. Træder ud af den firehjulede riskoger. Overvejer koreografien omkring den elektroniske bilnøgle.Vil gerne fremstå lidt macho ved første øjekast. Træffer en instinktiv beslutning; går smilende hen mod jægeren, svinger nonchalant højre arm bagom ryggen i en glidende og nogenlunde naturlig bevægelse. Blip båt, klik og et blink. Suzukien er låst. To mænd rækker næverne frem. Forsøger at se ham stålfast i øjnene. Tænker overrasket, at han egentlig ser meget rar og afslappet ud. Han ligner lidt en slank version af Hemingway, klonet med Bruce Willis. Hans øjne undersøger per instinkt, men smilet er gavmildt, imødekommende, nærmest varmt. Nervøsiteten, som indfandt sig allerede klokken 08.26, da hans telefonbesked blev aflyttet med søvndrukne øren, aftager allerede en kende. Han virker jo venlig. ”Jeg er bare en glad mand, der elsker livet, tror på det gode i mennesket, og som forsøger at opføre sig ordentligt”, fortæller han som noget af det første, da vi har slået os ned ved et cafébord. B.S. i et hjørne med

Af: Jacob Egevang foto: thomas evaldsen

4

udsigt til døren og til Strandvejen, der ligger lige uden for vinduerne. Deres udsendte skødesløst placeret lige over for med ryggen til alle de farer, der lurer i og uden for lokalet. Havde forberedt et møde med en elitesoldat. Var rustet til tænderne med skarpsindige antagelser om kriges skadelige virkninger, om det at slå ihjel og at miste sig selv på den hemmelige mission i krigsland. Listen af knivskarpe spørgsmål var i forberedelsens time garneret med en håndfuld af fordomme om ’ham der tv-soldaten med bogen’, der gang på gang optræder som den fuldendte mand. Og så lægger B.S. ud med at fremstå som en glad humanist. mere far end noget andet B.S. blev far for fjerde gang i efteråret. Han har to børn fra ungdommens ægteskab, og nu to med sin elskede tv-journalist Karin, som han mødte på Nordisk Film, da karrieren på tv-skærmen tog sin begyndelse for snart 10 år siden. Før det var han en af de allermest hårdkogte og kompetente jægersoldater i NATO. Han påtog sig militære specialopgaver, som havde fået enhver gennemsnitsmand til at løbe skrigende bort med varige angstneuroser bare ved tanken. B.S. Christiansen har blandt meget andet været på hemmelige missioner i Bosnien, da Balkan-krigen hærgede i 90’erne. Men livet som elitesoldat er ikke noget han taler meget om, og da der kredses om det penible emne at dræbe andre mennesker, slår den ellers venlige humanist sin indre elitesoldat til: ”Hvis det er noget med at slå andre mennesker ihjel, du vil tale om, så vil jeg ikke. Der er nogle ting, man skal tage med sig i graven. Det, jeg har oplevet som soldat, skal jeg kun bearbejde med dem, jeg har været det igennem sammen med.” Trangen til at være alene – det vil han vel tale om. Læste engang, at han nogen gange slog sig ned i et hul i jorden i flere dage for at være sig selv sammen med naturen. ”Jeg er slet ikke en alenemand. Jeg går en gang imellem på jagt alene, men det er bare en enkelt dag her og der. Jeg kan slet ikke undvære min familie. Og jeg elsker at være sammen med mennesker. Jeg kunne for eksempel heller ikke drømme om at gå i biografen alene. Hvad skulle jeg det for? Jeg kan godt lide at opleve noget sammen med andre. Jeg kender ensomheden alt for godt; mange af de missioner, jeg har været på som jægersoldat foregik ofte på egen hånd. Den form for isolation savner jeg slet ikke.” Han er ikke bare en glad humanist; han er også en social humanist!


5


”kontrol er fantastisk positivt” I dag er han kendt som B.S., der har været på afveje med Signe, Anja og Bubber med efternavnene Svendsen, Stensig og ja, Bubber. Han er kendt som den mentale muskel på Bjarne Riis’ cykelhold gennem de sidste otte år, og han coacher adskillige topchefer i dansk erhvervsliv til at blive bedre ledere. Han holder foredrag for fulde huse over hele landet, og den bog, han skrev for tre år siden, står i næsten 300.000 danske hjem. Drengen fra Herning, elektrikeren, jægersoldaten, piloten, brandmanden, fotografen, forfatteren og mennesket Bjarne Slot Christiansen har gjort alt det, som ellers kun kan lade sig gøre i Guds eget land. Og samtidig har han bevaret eller udviklet en menneskelighed og en åbenhed, som vi er mange, der kunne lære en del af. Da Deres udsendte i en sms til B.S. listede en række middelmådige undskyldninger for, at jægeren ikke lige fik denne artikel til gennemlæsning på det aftalte tidspunkt, kom en sms med denne ordlyd fluks tilbage: ”Kære Jacob, Brug den tid, der er nødvendig. Den går ingen steder og det bliver en flot artikel, er jeg sikker på. Jeg har tid ’any time’ de kommende dage. Nyd weekenden. Kærlig hilsen B.S.” En glad, social og nu også kærlig humanist. Alle fordomme bliver gradvist gjort til skamme. Gud har han ikke så meget til overs for. Han fortæller, at han sad med nogle venner for et par dage siden. De talte om, hvem de allerhelst ville møde: ”Der var ikke nogen, jeg helst ville møde. Men en af mine venner sagde, at han gerne ville møde Jesus. Okay, helt ærligt, sagde jeg, var det ikke ham, der kunne gå på vandet? Det diskuterede vi så lidt. Det er nok ikke rigtig Gud, jeg tror på. Når man har set døden i øjnene, begynder man nok at tro lidt. Jeg kalder det ’den store jæger’, og et eller andet sted tror jeg nok på, at der er mere mellem himmel og jord, men omvendt er det svært at tro på Gud, når uskyldige mennesker bliver slået ihjel hver dag.”

’Den store jæger’? Er han nu ved at fortælle, at han er Gud i sit eget liv? ”Nej, er du sindssyg, så høje tanker har jeg slet ikke om mig selv. Men jeg tror først på mig selv. Det er også derfor, at kontrol er vigtigt for mig. Det værste, der kan ske for mig, er at havne i en situation, hvor jeg er hjælpeløs. Det er også derfor jeg aldrig drikker mig fuld. Kontrollen er et middel for mig til at få endnu mere ud af livet. For jo mere kontrol jeg kan få over en situation, des mere risikovillig kan jeg tillade mig at være. Og risikovillighed er en drivkraft, som giver nye oplevelser og får ting til at ske. Kontrol gør mig mere dristig. Hvis jeg ikke kontrollerede, ville jeg være dumdristig.” Han har svar på det hele, og hans argumentation er skarp som en snigskyttes præcision. Talestrømmen virker uendelig, men ikke et eneste ord er overflødigt. Hans evne til at tale i øjenhøjde er eminent, og selvom livet som elitesoldat for længst er forbi, får man indtryk af en mand, der stadig er på en vigtig mission. Våbnene er bare skiftet ud med ord, slagmarken er erstattet af en kamp for det gode forhold mellem mennesker; kampen for at møde andre mennesker positivt og smitte dem med livsappetit. Uniformen og det bidske ansigt er forsvundet til fordel for afslappet, civilt tøj og evige salver af smil i det venlige og efterhånden furede ansigt. Man bliver ikke specielt meget klogere i traditionel forstand af at møde B.S. Christiansen. Han fortæller ikke noget nyt, men han har en livgivende evne til at minde os om, at tilværelsen er fantastisk, og at vi har uanede muligheder for at leve livet fuldt ud, hvis vi tør udnytte vores potentiale. Denne evne til at inspirere og anspore sine medmennesker er tusindfold mere værd end alt det, der står i dagens aviser. Og hans forsvar for kontrollen som et nødvendigt udgangspunkt for risikovilligheden, og dermed for flere muligheder i tilværelsen, er en moderne fortolkning af Søren Kierkegaards berømte citat ’At vove er at miste fodfæstet et kort øjeblik – ikke at vove er at miste sig selv’.

citater fra en times samtale med b.s. christiansen: • Livet er ligesom en muskel. Man udvikler det kun, hvis man tør belaste det. • Min drøm er at være glad. • Få styr på det, du kan få styr på. • Jeg går aldrig over for grønt. Jeg går først, når der er fri bane. • Gør det, du gør, ordentligt.

6


Bubastus Athribis

Heliopolis

Memphis

i

Egypten giver rejseklichéerne pludselig mening. Her mærker man virkelig historiens vingesus. Her får man oplevelser for livet med hjem. Et krydstogt på Nilen er en rejse gennem tid og rum, hvor man både kommer tæt på de gamle faraoner og de mennesker fra hele verden, man tager rejsen med. Vi bør retfærdigvist starte med at tage fat i nogle af de forestillinger, man kan have om et krydstogt på Nilen. Der er nemlig en betydelig forskel på at drive ned langs Nilens bredder og være ude på det åbne hav. Krydstogtskibene på Nilen er meget mindre, med plads til omkring 200 mennesker inklusiv gæster og alle dem, der arbejder her. Man oplever aldrig, at der ikke er andet end vand i horisonten, om det så er byer, kulturskatte eller palmer, der pryder den. Man har flere gange undervejs muligheden for at gå i land for at opleve

Egypten på egen hånd og i eget tempo. Og forestillingen om, at gæsterne på Nilen kun er pensionister, stemmer ikke overens med virkeligheden. Specielt i de seneste år har forskellige aldersgrupper valgt at opleve Egypten på denne måde. For hvis man vil se andre af Egyptens kulturskatte end pyramiderne i Giza, er der intet, der slår Nilkrydstogtet. Man skal være opmærksom på, at det trods alt tager noget tid, fra man tager af sted hjemmefra, til man pakker sine ting ud i sin kahyt på båden. Flyvetiden er overskuelig – den varer ca. 5 timer. Men hertil skal også lægges en køretur i bus ind i landet, hvor Nilen bugter sig ca. 6700 km fra Middelhavet i Nord (Nedre Nil) til Aswan i Syd (Øvre Nil). Turen er dog absolut det hele værd, selv om man er lidt mørbanket den første aften. For at få den bedste oplevelse i Egypten, skal

dag 1 er rejsedag. Vi tager af sted fra det danske land, som meget af året er grønt, og vi kommer til at land, hvor meget af landet hele året er brunt. Vi ankommer til turistbyen Hurghada, og efter et opsamlingsstop ved et af hotellerne her ved Rødehavskysten kører vi til Luxor, hvor krydstogtskibet venter. I vores gruppe, som vi vil tilbringe den næste uge med, er der deltagere fra Danmark, Sverige og Norge. dag 2 tager vi til tempelkomplekset Karnak. Det er ét af de steder, der retfærdiggør de fleste rejsefloskler. Det er verdens største tempelkompleks på 36 hektarer bygget af flere

R. Ni le

Krydstogt

man ligesom egypterne selv være klar til at trække på både skuldrene og smilebåndet. Tålmodighed betaler sig i høj grad. Og så har man jo tid til at nyde varmen.

på Nilen

– en rejse for livet Af: klaus s. paulsen foto: klaus s. paulsen

8

Thebes


faraoner over en lang periode. De var guddommelige væsener, og den mest guddommelige af dem alle må have været Ramses d. 2, en kæmpe på næsten to meter, på en tid, hvor den almene egypter typisk kunne strække sig til halvanden meter i højden. I Karnak åbner et helt landskab af tempelruiner sig bag en imponerende søjlehal, hvor man stadigvæk kan se tydelige spor af malerier, der er flere tusinde år gamle, og man kan fornemme den storhed, man mødte her dengang. Vi er i sandhed i gudernes bolig. Vi kører ind til Luxor, og besøger templet her. Templet er en smuk del af Luxors profil ud mod Nilen, også selv om der er lavet en brøler eller to under rekonstruktionen af det. Først ville Napoleons arkæologer gerne have sandet væk fra templet i en fart, så man valgte et sende enorme vandmasser igennem det – med det resultat, at vægmalerierne nærmest blev sandblæst væk. Mange år senere kunne de italienske arkæologer ikke se forskel på op og ned, og derfor er der den dag i dag pludselig en fod, der står på hovedet på en mur i den inderste del af templet. dag 3 sejler vi til Edfu, hvor vi besøger det utroligt velbevarede Horus-tempel, som er bygget til falkegudens ære. Vi sejler videre til dobbelttemplet i Kom Ombo, hvor krokodilleguden Sobek deles om pladsen med Horus, inden vi drager videre mod Aswan.

Vinduet i kahytten bliver til et levende maleri, hvor landskabet driver forbi. Nilen skal dog ikke opleves fra kahytten, men fra dækket. Så vi sætter os derop, og nyder dovent varmen sammen med de andre gæster ved bordene på dækket, som hurtigt får navnet Café Nilen. En café i verdensklasse, hvad udsigt og stemning angår. Mens mørket falder på, breder hyggen sig med småsnakken omkring de små og runde borde. Vi sidder en dansker, en svensker og en nordmand i den lune nat og griner lidt af, at det i sig selv godt kunne lyde som starten på en vits. dag 4 er vi i Aswan, som er nærmere det, vi danskere forstår mere som egentligt Afrika. Folkene her – mest nubiere – er mørkere i huden, og her er varmere end der var i Luxor. Herfra er der mulighed til at komme med til Abu Simbel, hvor et af Egyptens mest berømte templer for den mest berømte farao befinder sig. Det er Ramses d. 2s tempel med fire kæmpefaraoner siddende ved indgangen med udsigt over den kunstige Nasser Sø. Templet har ikke altid ligget her, men blev ved en omfattende international indsats flyttet som en del af de kulturskatte, der blev reddet fra at blive oversvømmet, da dæmningen her blev bygget, og søen blev skabt. Templet for gudinden Isis på Philae-øen blev også flyttet. Isis-templet bliver ikke upassende kaldt både Skønhedens Tempel og Nilens Juvel, og det må

siges at være ét af Egyptens smukkeste templer. Også hyldet som kærlighedens tempel, kan man her finde inskriptioner på væggene fra blandt andet hovedpersonerne i én af verdenshistoriens mest berømte romancer romerske Markus Antonius og den legendariske skønhed Cleopatra. dag 5 besøger vi dæmningen i Aswan. Man forstår sikkerhedspostyret omkring den, når man hører, at hvis den brast, ville vandmasserne på 6 timer skylle byerne langs Nilbredden ud i Middelhavet. Vi besøger også Den ufuldendte Obelisk, som skulle have været den største nogensinde. Desværre revnede granitten under arbejdet, og man blev nødt til at opgive projektet. Nogen vil påstå, at det var med vilje, at man valgte dårlig granit for at sabotere projektet for Akhenaton, der ikke var specielt populær. Ikke mindst fordi han havde opgivet alle guder ud over solguden. Så det er nærmest et mirakel, at det er lykkedes at finde spor efter ham i dag, da de gamle egyptere og ikke mindst præsterne prøvede at slette ethvert spor af ham efter hans død. dag 6 sejler vi tilbage mod Luxor, mens børn langs bredderne kappes om at få flest til at svare på deres hilsner ”Hello!”, ”Hello!” – når der svares, bifaldes det med begejstring og klappen. På soldækket hygger alle sig, og vi

9


Krydstogt på Nilen – en rejse for livet bliver enige med nordmændene om, at tyskerne er nogle kedelige nogen. Vi ankommer til Luxor, og sidder på Café Nilen med solnedgang på den ene side og Luxor-templet på den anden side. Den gamle hovedstad har sin egen magi, og det er også den, Agatha Christie må have følt, da hun skrev en hel del af ”Døden På Nilen” her. dag 7 sejler vi tidligt om morgenen om på den anden side af Nilen for at besøge Kongernes Dal. Overalt i denne del af Luxor svæver luftballoner tæt over jorden, tøjret og klar til at tage turister med på eventyr. I Kongernes Dal er oplevelsen af de gamle faraoner en anden end de store templer. Her går man ned i næsten intime gravkamre, og i Tutankhamuns grav får man virkelig set, hvordan de gamle egyptere brugte deres farver. Modigt vælger vi at gå over bjergkammen for at besøge den kvindelige farao Hatsheputs Dødetempel. Ved templets fod

– indrømmet lidt stolte over vores lille ”bjergbestigning” – finder vi ud af, at der er ved at blive rekonstrueret yderligere to templer her, som vil være færdige om ca. 20 år. Sådan er det i Egypten. Her sker hele tiden noget nyt. Om end til tider i et noget adstadigt tempo. Det er sidste aften i Luxor, og ugen er ved at være forbi. Småsludren går på kryds og tværs gæsterne imellem, mens andre vælger at holde sig lidt for sig selv den sidste aften. Og selv om krydstogtskibet ikke er kæmpestort, er der plads til begge dele. dag 8 vender vi gradvist tilbage til vores egen virkelighed ved først at køre tilbage til Hurghada og siden flyve til Danmark. Tilbage igen – til en overraskende mild vinter – er vi enige om, at vi engang i fremtiden vil være at finde ved et bord på Café Nilen. For nogle oplevelser er for livet i en sådan grad, at dem må man bare vende tilbage til.

faraonernes tre riger 5450 f.kr. De første byer blev bygget langs Nilen. 3200 f.kr. Landet Kemet samles af den første farao Narmer. 2700 f.kr. Det Gamle Rige etableres. 2650 f.kr. Djoser bygger den første trappestenspyramide. 2500 f.kr. Cheops bygger sin 146 m høje pyramide. 2100 f.kr. Det Gamle Rige ophører. 2100 - 2000 f.kr. Første Mellemperiode, hvor provinserne ligger i krig med hinanden. 2000 f.kr. Det Mellemste Rige etableres.

10

1650 f.kr. Det Mellemste Rige ophører. 1650 - 1550 f.kr. Anden Mellemperiode. 1550 f.kr. Det Nye Rige etableres. Egyptens store imperieperiode. 1490 f.kr. Thutmosis d. 1. begraves senere som den første i Kongernes Dal. 1470 f.kr. Hatshepsut, en af de få kvindelige faraoner. 1330 f.kr. Tutankhamun, den berømte drengefarao, hvis grav man fandt i 1922. 1280 f.kr. Ramses d. 2, også kaldet faraonernes farao. 1075 f.kr. Det Nye Rige ophører.


Sygesikringsbeviset får det gule kort Af: peter sejersen foto: iStock

F

erier og udlandsrejser er et kærkomment afbræk i hverdagen – også når der står 2008 i kalenderen. I 2008 skal man dog være særlig opmærksom på sine forsikringer, inden man pakker kufferten. Dækningen på det gule sygesikringsbevis er nemlig blevet ændret, så det i dag er op til dig selv at sørge for, at du ikke kommer til kort, hvis du bliver syg på ferien eller kommer til skade. på tur til alperne For at illustrere de ændrede regler begynder vi med en fortælling om en familie, der har bestilt en uges skiferie i Østrig. Ventetiden er lang, men familien bruger tiden fornuftigt til at tjekke sit skiudstyr og træne lidt. Tre måneder senere oprinder dagen for afrejse, og de tager flyet med kurs mod syv dage i alpernes skiparadis. De første fem dage er helt perfekte med blå himmel, god sne og lun jägertee. På sjettedagen kommer der dog skår i glæden, da kvinden bliver påkørt af en ung østriger med lidt for meget fart på. Konsekvensen bliver et brækket ben. Hun bliver indlagt på det lokale hospital til behandling af det brækkede ben. Bruddet viser sig at være så kompliceret, at lægen fastslår, at hun under ingen omstændigheder kan komme med det planlagte fly hjem til Danmark dagen efter.

tjek din forsikring Hvert år tager mere end en halv million danskere på skiferie ligesom familien i denne artikel. Af dem anslår forsikringsbranchen, at omkring hver tiende kommer hjem på en anden måde end planlagt som følge af en ulykke eller sygdom. Manager for sygeforsikringen hos SOS, Dan Petersen, gør imidlertid opmærksom på, at det ikke kun er på ski, man kan være uheldig: ”En uges charter i Grækenland kan også sagtens blive dyr, hvis man løber ind i en maveinfektion op til afrejsen og ikke har sine forsikringer i orden,” forklarer han. Derfor er det statistisk set en rigtig god idé at tjekke forsikringerne, inden man rejser udenlands. Især hvis man rammes af mere alvorlige ting så som hjerteproblemer eller en blodprop. I disse tilfælde kan det være bedst for både helbredet og familien, at man kommer hjem til Danmark. Skal det være med et ambulancefly, så ligger prisen typisk på cirka 250.000 kr. Derfor anbefaler Dan Petersen alle at tegne en rejseforsikring, også selv om man bare skal et par dage til Tyskland. De er ikke særlig dyre, og de giver den nødvendige dækning. hvordan kan man sikre sig? En god måde at sikre sig på er ved at få et MasterCard med tilhørende forsikring i sin lokale bank. Så får man både de klassiske kreditfordele ved et MasterCard plus tryghed ved udlandsrejser. Nogle lokalbanker tilbyder også en særskilt forsikring, Privatsikring, der også dækker, hvor sygesikringsbeviset ikke længere gør. Tag derfor en snak med din bank, hvis du skal ud at rejse i nærmeste fremtid eller blot vil sikre dig, at du ikke havner i økonomisk uføre, næste gang du skal til udlandet.

Med den gamle dækning via sygesikringskortet havde der ikke været problemer. Kvinden ville have modtaget behandlingen uden at skulle spekulere på andet end at få det bedre. Og den offentlige sygeforsikring ville efterfølgende betale for hendes hjemtransport. Denne ordning er imidlertid bortfaldet pr. 1. januar 2008, så nu er der én ting, som afgør familiens økonomiske skæbne: Er de forsikrede eller ej? Hvis de ikke har tegnet en h er d rejse-/syge- eller ulykkesforsikring, ækker sygesi · Lan de hvo ser det skidt ud. Så skal familien kring r læge en fra Færøe ordine nemlig betale hjemtransporten 1. janu rne, Fin ret hje ar 200 mtran la · n Lande d, Grø af egen lomme, hvilket unægtes p ort sta 8 nland hvor læ , d Is ig g la ebeha dække nd, No Andor ligt gør ferien til en noget dyrere ndling s af de rge og ra, Azo bliver n offe rerne, Sverig Græ fornøjelse end beregnet – især ntlige dække e. Belgie kenlan rejses n t , a B d f u , d G lg ygesik e Letlan r n a ø r n hvis hele familien vil blive hos o ie la f fentlig n, Cyp nd, Ho d, Liec ring: ern, Es e rejse htens lland, Rumæ t t s la Is hende på hospitalet. Endnu e y le in n g d e , Litau o , s nien, S f F ik in M r ing: land, F an, Irla en, Lu an Ma rankrig Tyskla xemb nd, Isla værre havde det set ud, hvis rino, S nd, Un ourg , , Færø nd, Ita chweiz M g erne, G li a adeira en, Ka rn, Vat , Slova få me rejsen var gået til et land ibralta , Malt narisk ikanst kiet, S re inf a r, e , a lo M o Ø t e v onaco her: er, Kan n og Ø enien ww uden for EU, så som Tyrkiet , Norg , Span a strig løerne w.sun e ie , P n , d o , hed.d Storbr len, Po eller Egypten (der ellers Dit k Den itannie rtugal, lokale o f n f , e penge Sverig ntlige tidligere var inkluderet i institu e, Tjek sundh kiet, t edspo reglerne). I disse tilfælde rtal m ed alle detalj er det nemlig ikke kun er om de nye hjemrejsen, men også regler. udgifterne til lægebehandling og hospitalsophold, man selv skal finansiere.


(igen)

Tænd DRØMMENE

Besøg på Højskolen på Helnæs

Af: peter sejersen foto: lasse korsgaard

D

et er en typisk råkold decemberdag, og ænderne flyder dovent i havoverfladen, da vi kører over dæmningen til Helnæs på Sydvestfyn. Foran os rejser et dramatisk istidslandskab sig med stejle klinter omgivet af vand på alle sider. Vejen skærer sig ind gennem bakkerne, forbi den gamle mølle uden vinger og snørkler sig til sidst ind i Helnæs by, der med sine mange stråtækte huse er som taget ud af et eventyr. Et gammelt, smårustent skilt i vejkanten med påskriften ”Helnæs Skole” fortæller os, at vi har nået vores destination: Højskolen på Helnæs. Den gamle folkeskole fra 1853 danner rammerne om højskolen, som forstander Kristian Kjær Nielsen selv var med til at starte tilbage i 1994. ”Min drøm var at lave noget for rigtige voksne. Jeg havde været i branchen længe og oplevet, hvordan voksne mennesker ofte følte sig malplaceret på højskoler, hvor langt de fleste elever kom lige fra gymnasiet,” fortæller han.

12

Derfor tog han chancen, da den bød sig, i form af den gamle folkeskole på Helnæs. Der var nogen, der var gået i gang med at starte en højskole op her, men de var aldrig blevet færdige. Kristian overtog projektet og fik således mulighed for at lave den højskole, han syntes manglede. Med en baggrund som lærer på Rønshoved Højskole og forstander på Odder Højskole kunne Kristian nu bruge sin erfaring til at virkeliggøre drømmen om et sted, hvor voksne mennesker kunne finde ny inspiration. Således blev Højskolen på Helnæs en realitet, og den lever nu på sit 18. år. ”Det vigtige for os er at tænde drømmene hos de folk, der kommer her. Man kan altid lære noget nyt og få ny kvalitet i livet. Det gælder, hvad enten man er kørt ned med stress eller blot savner nye udfordringer efter arbejdslivet,” siger Kristian, og man mærker tydeligt, at han virkelig mener det. forskellighed og sammenhold Gennemsnitsalderen for de ca. 35 elever, der

følger højskolens lange efterårskursus, ligger på cirka 55 år, men der er stor aldersspredning. Hovedparten er voksne mennesker fra Danmark og Norden, men der er også en lille gruppe af unge i tyverne fra hele verden. De følger den internationale linie og kommer for at lære mere om dansk og europæisk kultur. En af skolens ældre elever, Hans Wemmelund på 70 år, er glad for de mange forskellige kulturer, som han møder på højskolen. Han er der for tredje gang, og han bliver lige overrasket hver gang. ”Det kan godt være lidt svært at komme af sted hjemmefra, men når man er her, opstår der et helt specielt sammenhold. Denne gang er vi 35 mennesker fra 12 forskellige lande, og hver gang får jeg gode kammerater,” fortæller Hans. Hans kommer fra Hammel, hvor han bor sammen med konen og nyder sin 3. alder efter et langt liv som landmand. Faktisk er det Hans’ kone, der ’sender ham væk’, så han ikke bare går derhjemme hele tiden. Og med sin interesse for dyr, natur og kunst, så er Helnæs det


Kristian

Anni

Lisbeth

helt rigtige sted for ham. Derfor håber han meget på at få lokket konen med på et sommerkursus næste år, så hun også kan opleve fællesskabet. for travlt til familien Anni Jensen er i en lidt anden situation. Hun er 65 år og gik på pension i slutningen af september, efter at have haft et godt arbejdsliv som lærer på en observationsskole for utilpassede unge. På en måde kunne hun godt have tænkt sig at fortsætte med at arbejde, men omvendt ville hun heller slide sig selv op. Derfor var det med blandede følelser, at hun trak sig tilbage. Anni er alene og vidste, at der skulle ske noget, for at bryde med de faste rammer hun var vant til fra arbejdet. Hun tog en rask beslutning og tilmeldte sig efterårskurset på Helnæs, så hun kunne starte der, allerede dagen efter hun stoppede med at arbejde. ”Jeg ville væk fra dagligdagen og sørge for, at der skete noget, så jeg ikke bare gik og tænkte på arbejdet. Og det er så skønt her. Jeg følger

Hans

Ulla 13


nogle spændende kurser og møder en masse forskellige mennesker og hører deres livshistorier,” fortæller hun. Faktisk har hendes familie klaget lidt over, at de aldrig hører fra hende, men Anni har for travlt under opholdet. Hun vil gerne være med til det hele og har derfor både kurser i kunst, antropologi og kommunikation. Herudover bliver der også tid til guidede vandreture i det skønne område. Dertil kommer de mange ekstra aktiviteter med film, foredrag, gymnastik og linedance, som sammen med det gode sociale miljø får Anni til at slå fast, at hun helt sikkert vender tilbage til højskolen igen. Inden frokosten får vi en rundvisning på højskolen, for at se hvordan rammerne er under et højskoleophold. I et af undervisningslokalerne er der er fuld gang i filosofisnakken, og også i kunstværkstedet summer det af liv. Vi kommer også omkring fløjen hvor kursisterne bor i små, hyggelige værelser med udsigt til mark og skov. livet til revision Efter en solid frokost med gullasch og kartoffelmos taler vi med de to kursister Lisbeth

14

Vinter og Ulla Bøgebjerg over en kop kaffe, inden de skal videre til kunstværkstedet. Lisbeth og Ulla tilhører med deres henholdsvis 36 og 42 år den yngre del af kursisterne. Begge er de kommet til højskolen for at finde sig selv igen efter at være gået ned med stress i forbindelse med arbejdet. De har oplevet opholdet på Helnæs som et tiltrængt pusterum og en kæmpe øjenåbner i forhold til, hvordan man lever sit liv. ”Jeg har fået mulighed for at tage mit liv op til revision, og det har givet mig mod på livet igen. Der er nye håb og drømme, og min identitet er ikke længere knyttet til mit arbejde. Højskolen har simpelthen givet mig et fundament, som jeg kan bygge videre på,” svarer Lisbeth på spørgsmålet om, hvad hun har fået ud af opholdet på Helnæs. Også Ulla er meget positiv: ”Vi er noget yngre end mange af de andre kursister, men det har faktisk vist sig, at alderen ikke har betydet så meget. Man får hørt andres historier og ser, at man ikke er den eneste, der har brug for en vending i livet. Det er et helt specielt univers – særligt i kunstnergruppen, har vi haft det rigtig godt sammen,” fortæller hun.

Ulla og Lisbeth kendte ikke hinanden, før de kom på Helnæs, men at dømme efter hvordan de pjatter og hele tiden supplerer hinanden, lader et nyt og stærkt venskab til at være opstået. Netop fællesskabet og de sociale oplevelser, som kursisterne får ud af at være sammen, er også det, som forstander Kristian Kjær Nielsen fremhæver igen og igen. ”Selvfølgelig har vi dybt professionelle undervisere og et højt fagligt niveau. Men det er særligt det at møde andre mennesker og opleve, at man ikke er den eneste, der tumler med tilværelsen. Man kommer fysisk i gang og får prøvet noget andet end dagligdagens trummerum, og det sætter altså skred i tankerne,” siger han. Himlen er godt nok grå, men alligevel er det med lyst sind, at vi forlader højskolen. På vej over dæmningen ligger ænderne stadig og flyder dovent, tilsyneladende helt upåvirkede af al det liv og den optimisme, som øens lille højskole emmer af. De skulle bare vide … så ville de nok slå et smut forbi.


Arv er vores stærkeste våben i kampen mod kræft I Kræftens Bekæmpelse arbejder vi for et liv uden kræft. Derfor er vi først tilfredse, når der ikke er brug for os mere. Det bliver ikke i morgen, men hver dag sker der små fremskridt, som gør en stor forskel for mennesker, der har kræft tæt inde på livet. Hvert år bruger vi ca. 260 millioner kroner på at forske, forebygge og på patientstøtte. Kun 5% af vores udgifter bliver finansieret af staten. Resten kommer fra private og erhvervslivet. Navnlig den støtte vi får som arvebidrag, er helt afgørende for vores indsats. Faktisk udgør testamentariske gaver mere end en tredjedel af de midler, som vi bruger på kampen mod kræft. Din sidste vilje er vigtig Først når du får skrevet et testamente, er det dig selv, der bestemmer, hvordan din arv skal fordeles. Ellers er det arveloven. Hvis du overvejer at støtte kampen mod kræft, så gør du det bedst ved at betænke Kræftens Bekæmpelse. Og du skal vide, at både store og små bidrag modtages med tak. Måske er du slet ikke afklaret med hensyn til arveforhold. Men du er altid velkommen til at kontakte os, og få råd og vejledning. Ring eller skriv som det passer dig bedst.

Ring til os på 35 25 75 40 alle hverdage 9-16

Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49, 2100 København Ø telefon 35 25 75 00 telefax 35 25 77 01 info@cancer.dk www.cancer.dk


“ Et æble m dagen h lder lægen fra døren” – med mindre du inviterer ham på middag.

æblegaletter Til 4 personer And og æbler er et velkendt makkerpar, som her er kombineret på en lidt anderledes måde.

1 røget andebryst 4 æbler (Belle de Boskoop, Elstar, Ingrid Marie eller andre danske, faste vinteræbler) 150 g. knoldselleri 2 sammenpiskede æg Smør til stegning Salt Peber

Riv æbler og selleri og bland det med æg. Læg æblemassen i 8 runde, flade portioner på smurt bagepapir på en bageplade og bag dem i 10 min. ved 200 grader, eller til de er faste. Før servering smeltes smørret på en pande, og æblegaletterne steges, til de er fint gyldne. Arranger på tallerkner, drys med salt og peber og anret et par tynde skiver andebryst på hver portion. Pynt eventuelt med syltede tranebær.

tip: Galetterne skal have en diameter på ca. 10 cm. De kan bages i ovnen på forhånd og blot steges på pande lige før servering.

16


Af: Nanna Elizabeth Vestergaard foto: istock

er er stadig masser af danske æbler på markedet, og der er utallige anvendelsesmuligheder for de sunde frugter. And med æbler og svesker, halve kogte æbler med gelé, æbleflæsk og blodpølse med æblemos er alle danske klassikere. I dette nummer af Overskud bringer vi nogle idéer til en tre-retters menu med æbler. Alle tre retter kan forberedes dagen før eller om formiddagen, så der er tid til at gå en tur i skoven eller bare hygge sig og slappe af før middagen.

d

hvidvinsbraiseret lammeskank med æble-estragonsauce Kødet kan bestilles hos slagteren 4 stk. lammeskank Brun lammeskankene i en stegegryde 1 skalotteløg til de har fået farve på alle sider. Læg 2 æbler skankene i en bradepande og brun 1 kvist timian herefter løg, æbler, timian og 1 tsk. 1-2 tsk. estragon estragon i den samme gryde. Kog nu 1 grøntsags-bouillonterning af med hvidvinen, og opløs bouillon3 dl. hvidvin terningen heri. Hæld vin og æblemost ½ 1/2 dl. god æblemost over lammeskankene, der drysses Salt med salt og peber. Dæk bradepanden Peber helt tæt med sølvpapir, og lad den 2 1/2 dl. fløde (9 %, 13 % eller passe sig selv i ovnen ved 170 grader piskefløde efter smag) i 3-4 timer. 1 spsk. maizena Tag lammeskankene op, og hold 1 æble i tynde både dem lune. Si braiseringsvæsken over i en gryde, og skum fedtet af. Tilsæt endnu 2 tsk. estragon, og lad saucen koge ind, til der er ca. 2/3 tilbage. Rør maizenaen ud i fløden, der nu hældes i, og lad saucen koge 5 min. under omrøring. Lad æblebådene koge med de sidste par minutter. Smag til med salt, peber og estragon, og server kødet med løse ris og bagte rodfrugter eller en grov mos af rodfrugter og kartofler.

fragilité med æbleskum 100 g. nødder 4 æggehvider 200 g. sigtet flormelis 2 1/2 dl. stiftpisket fløde 2 dl. æblemos smagt til med kanel og vanilje

Nødderne bages ved 175 grader i ca. 10 min., hvorefter skallerne kan gnides af. De afskallede nødder hakkes med en kniv. Æggehviderne piskes stive, og halvdelen af flormelisen piskes i. Herefter vendes de hakkede nødder og den sidste flormelis i. Hæld dejen i en bageform foret med bagepapir eller penslet med smør og drysset med mel (ca. 20 x 40 cm). Bag kagen ved 150 grader i 45 min. Lad den køle af, før den tages ud af formen. Vend æblemosen og flødeskummet forsigtigt sammen. Fragilitéen skæres i firkanter. Æbleskum fordeles på halvdelen af stykkerne. Den anden halvdel af fragilitéstykkerne drysses med flormelis og lægges ovenpå. Server kagerne til en god kop kaffe og måske en lille calvados.

tip: Skankene kan med fordel laves dagen før. Lad dem stå i braiseringsvæsken, og opvarm dem ca. 30 min. Herefter afsluttes sauce og servering som ovenfor. Opskriften kan også bruges til braiserede andelår. Tilberedningstiden er da 1 1/2 - 2 timer.

17


Oplevelser i Gl. Skagen På Ruths Hotel og Strandhotellet Gl. Skagen kan du tage en velfortjent pause fra hverdagen. Og nu præsenterer vi tre skræddersyede hoteloplevelser inden for velvære, fransk gastronomi og aktive golfoplevelser:

Wellnessophold Med et wellnessophold på Ruhs Hotel eller Strandhotellet Gl. Skagen er du sikret fuld forkælelse fra det øjeblik, du træder ind af døren. Fra eksklusive værelser, over gastronomiske madoplevelser til skønhedsbehandlinger i rolige omgivelser. Et wellnessophold i Gl. Skagen er den lille luksus med den store virkning for både krop og sjæl.

Golfophold Spil golf i naturskønne omgivelser. Det karakteristiske nordjyske lys og den friske natur gør oplevelsen på banen til noget helt specielt. Kombinationen af gastronomi i særklasse og aktive udendørsoplevelser giver dig et eventyrligt ophold.

Gourmetophold Sæt dig til bords i gourmetrestauranten på Ruths Hotel, og nyd den franske gastronomis univers. Den franske mesterkok Michel Michaud byder sammen med det øvrige personale på hotellerne indenfor til smagsop-levelser, der er noget ganske særligt. Det er livsglæde for enhver god smag.

Med et ophold på Ruths Hotel og Strandhotellet Gl. Skagen kan du opleve lige præcis dét, du har lyst til.Du behøver ikke tænke på planlægningen – vi har tænkt på det hele. Der er mulighed for 1 eller 2 overnatninger i forbindelse med disse ophold. Læs mere på www.ruths-hotel.dk og www.strandhotellet.glskagen.dk.

Ruths Hotel

Ruths Hotel · Hans Ruths Vej 1 · 9990 Skagen · Tlf. 9844 1124 E-mail: info@ruths-hotel.dk · www.ruths-hotel.dk

Strandhotellet Gl.Skagen

Strandhotellet Gl. Skagen · Jeckelsvej 2 · 9990 Skagen · Tlf. 9844 3499 E-mail: strandhotellet@glskagen.dk · www.strandhotellet.glskagen.dk


overskud til krydsord

Få løsningen i næste nummer af Overskud. Sidste nummers løsningsord var: KARLSBROEN

FRA BRYLLUP TIL BOTANIK MED

GRAATNIST BLY

IONSPRIS:

6 -10 år

s KVkidIK

INTRODUKT

20,- KR

NYT BLAD!

s KVk idIK T

S

Kr. 25,-

I AT

N YA BL GR

9

6 -1 0 å r

KLIP DIT

MEMORY UD MIDT I BLADET

Hver opgave i har et overordnet tema, såsom bryllup og botanik. Det drejer sig om at finde de skjulte ord fra temalisten i opgavens diagram. Ordene er placeret vandret, PRØV OGSÅ lodret eller diagonalt. KVIK KIDS

TÆ N D S TIKSJO V SNOREO P G AV E REGNEO P G AV E R ÅBEN K RYDS PRIK TI L PRIK MEGET ANDET

Hvilk e to er helt blade ens?

Sværhedsgr

BK – 24.01

.08 - 20.02

.08

ANNONCE JAN 2008.indd 1

ad

08 – 27.02. 08

Nr. 9

BK – 24.01.

PLANTENAVNENE

1

MOTION

MOTION TIL DE SMÅ GRÅ

9

5

TIL DE S

MÅ GRÅ

GE:

L BRU U KA

12-12-2007 12:41:38

19


ludselig en morgen er der isslag, og du er lige ved at falde i indkørslen. Forsigtigt vover du dig tilbage og leder efter isskraberen i kommoden. Så skraber du ruderne fri, og når fingrene er stivfrosne, lirker du kejtet med nøglen til bildøren, før den går op. Bilen starter ikke første gang, men måske tredje, hvis du er heldig. Endelig sidder du i bilen med en dryppende næse og følelsesløse fingre klar til at tage af sted. Så hører du et dyt, kigger op og der kommer din nabo selvsikkert trillende forbi på sine nye vinterdæk, der blev monteret allerede i november på den bil, som sover i en opvarmet carport, og som også for en ordens skyld fik en grundig undervognsbehandling i efteråret af den mand, som nu vinker bag rettet. Den mand, hvis næse har samme temperatur og farve, som da han sad ved morgenbordet og skimmede dagens avis halvandet minut tidligere.

P

Efter teorien kommer man på banen og bliver instrueret i kørsel under forskellige vejforhold. Man kan hele tiden følge instruktionerne over radioen, så man ikke blot lærer af egen kørsel, men også af de andres. Midt på dagen er der frokost, hvorefter den praktiske del af kurset fortsætter indtil kl. 15.30. I løbet af de syv timer, kurset varer, trænes i blandt andet undvigelsesmanøvrer, at skulle bremse og styre i diverse kritiske situationer, glatkurver, at skulle styre bilen, når den skrider og deltagerne har desuden fået genopfrisket en del af teorien. ”Tilsammen giver dette ikke blot deltagerne en ofte kærkommen mulighed for at spørge ind til de områder, de efterhånden har glemt, men det giver dem en afgørende tryghed på vejen i både glat og tørt føre,” fortæller Per Bach, der melder om stor glæde og tilfredshed blandt deltagerne.

den, der ler sidst, kører bedst Hvem kender ikke prototypen på den perfekte bilejer med udstyret i orden og som altid er i god tid? Og hvem bliver ikke overrasket hvert år, når Kong Vinter melder sin ankomst? Imidlertid er det ikke i første omgang vinterdækkene, du skal hive frem, når du igen i år overraskes af de glatte veje. Der er måske mere fornuft i først at finde motivation til at blive en bedre bilist: Undersøgelser viser nemlig, at den hyppigste årsag til uheld ikke skyldes hverken vejen eller bilen, men derimod førerens reaktioner i kritiske situationer. Derfor kan det blive en rigtig god investering at få genopfrisket sin køreteknik på et af landets køretekniske anlæg. Hvert år benytter tusindvis af danskere sig af dette tilbud, og stadig flere får øjnene op for vigtigheden af at være køreteknisk forberedt, når minusgraderne banker på.

hvem henvender kurserne sig til? Per anbefaler kurset til både yngre og ældre bilister. Indtil 1990 var det ikke lovpligtigt at komme på glatbane, når man tog kørekort. ”Alle, der tog kørekort før 1990 har derfor ikke prøvet det, og de har særligt brug for det. Men derudover er den obligatoriske tur på glatbane i dag ikke så omfattende, så derfor kan også de unge bilister få meget ud af en hel dag på køreteknisk anlæg,” lover Per. Mange kommer først, når de har haft en ubehagelig oplevelse, hvor bilen eksempelvis er skredet ud. Derfor er et godt råd at tage kurset, inden det kommer så vidt, i stedet for at ærgre sig efterfølgende, når man står med en skadet bil eller endnu værre en personskade som følge af manglende køreteknik. Per understreger i den forbindelse, at hverken fører eller bil får buler på kurserne, da det hele foregår under meget sikre og kontrollerede forhold.

Per Bach er banechef og instruktør på FDM Jyllandsringen, hvor han har arbejdet i over 30 år. Han har afholdt adskillige glatbanekurser og anbefaler det stadig varmt til alle bilejere. ”På kurset kommer du ud for situationer, som du formodentlig aldrig har prøvet før, og forhåbentlig aldrig kommer ud for. Desværre sker der jo mange uheld, især om vinteren, og derfor er det vigtigt at være godt klædt på til at håndtere de kritiske situationer,” forklarer han. På FDM Jyllandsringen afholdes der kurser hver uge hele vinterhalvåret, for det er særligt i denne periode, folk kommer i tanke om vigtigheden af at kunne manøvrere sikkert i al slags føre. ”På kurserne bliver du instrueret i både kørsel på almindelig asfalt og glat vej, for mange af uheldene skyldes slet ikke isslag. Folk er bare mere opmærksomme på dette, fordi de har prøvet, hvor ubehageligt det er, når bilen kommer ud af kontrol på de glatte veje,” fortæller Per Bach.

Kurserne henvender sig både til private og erhvervsdrivende og er blevet en populær gaveidé til alle, man ønsker skal køre vinteren og i det hele taget 2008 sikkert i møde. Kan man samle 10 venner, er det også en mulighed at tage et helt hold af sted og lave en social begivenhed ud af dagen.

en dag på glatis Et typisk kursusforløb begynder en morgen kl. 8.30 med morgenkaffe og teori. Her bliver deltagerne forberedt teoretisk på dagens udfordringer.

fakta om kurset Et typisk kursus koster ca. 1000 kr. for en hel dag. I prisen er inkluderet bespisning og moms. Det anbefales at medbringe egen bil, da det er den, man kender bedst og skal køre i efterfølgende. Har man ikke mulighed for det, kan man leje en bil på stedet for ca. 600 kr./dag. Der findes flere steder i landet, der udbyder køretekniske kurser. De største er FDMs kurser, der afholdes på FDM Sjællandsringen og FDM Jyllandsringen. Du kan læse mere om kurserne på: www.fdmkoreteknik.dk

Kør minusgraderne sikkert i møde Af: victoria klougart foto: istock

20

Bs christiansen