Issuu on Google+

D. 7. september 1807

Nummer 4

Vor Frue Kirke brænder ! Vor Frue Kirke brændte ned: Fredag d. 4. september 1807 fik England ramt på Vore Frue Kirke. Det var en brandraket som satte sig fast i spiret, og smeltede kobberpladerne. De smeltede kobberplader rammer træværket så der gik ild i det. Nogen siger, at man kunne høre englænderne juble da de fik ramt på Vor Frue Kirke. Flammerne spredte sig gennem Latinerkvarteret, og professorboliger blev hårdt kvæstet.

Lederen I dette nummer af KBH Avisen ser vi tilbage på den periode, hvor vores hovedstad København blev bombarderet af England. Vi ser også tilbage på, da vores konge lavede fredsaftalen i Kiel.

Vi vil også komme ind på, hvad der skete under fredsaftalen i Kiel og. Vi kommer med historier om, hvad der er sket med Danmark og fakta om hvordan det skete.

Vi prøver at komme ind på nogle af de ting, der skete i de forfærdelige dage i København. Vi kommer med fakta og oplysninger om, hvad der skete under bombardementet. I denne avis kan du få en oversigt over, hvad der er sket i september måned 1807.

Vi håber at I vil få nyttige informationer ud af at læse denne udgave af KBH Avisen !! Skrevet af Jacob Boas Leitisstein

KBH-AVISEN

Side 1


Den britiske hær Briterne invaderede København og holdt sig i den efterfølgende måned indenfor store områder, mens de udrustede flåden, således at det ikke kom til sammenstød med befolkningen. I slutningen af oktober afsejlede briterne med hele den danske flåde, som bestod af 80 krigsskibe og 243 transportskibe sejlede nordud gennem Sundet. Før bestod den engelske flåde af 17 linjeskibe, 17 fregatter og 19 mindre skibe samt 26 kanonbåde, så hele den britiske flåde bestod af 569 skibe efter de havde taget den danske med sig. Briterne fjernede i øvrigt næsten al udrustning fra flådens etablissementer og ødelagde dem på stabel stående nybygninger. Efter bombningen af København landsatte briterne 6.000 mand, der i løbet af 6 uger udrustede den danske flåde. De skibe som ikke kunne tage med briterne blev ødelagt, og materialer og værktøj blev smadret. Københavns hær bestod kun af 13.000 mand, men kun en tredjedel af dem var rigtige soldater. Den britiske hær bestod af ca. 30.000 mand. Danskernes Trekroner-forts beskydning var meget hård for de engelske orlogsskibe, for at de ikke skulle komme for tæt på byen fra søsiden, ikke en eneste bombe blev affyret fra søsiden takket være søforterne og de forsvarende danske skibe.

Den yderste forsvarslinje bestod af meget hårde mortere som kunne bombe fra en afstand på 1.500-2.000 meters afstand. Disse bomber havde en kaliber på 8, 10 eller 13 britiske tommer og vejede op til 50 kilo hver. Skrevet af Mads-Emil Tofteng Larsen

Kvæstelser i København Der er mange tusinder dansker, som er blevet hjemme løse efter bombernes skader. Der er 300 gårde, og huse som er brændt ned. 7000 mennesker måtte forlade deres hjem, og der er over 1000 huse som er blevet ødelagte. Alle de fattige har ingen steder at bo, så de slår telte op i byen. Der er større risiko for sygdomme, i det miljø vi har lige nu. Indtil videre er der blevet fundet 200 lig, og en masse personer savnes. De hårdeste steder der er ramt, er i kvarterene Nørrevold, Nørre Kvarter, Klædebo Kvarter, Frimands Kvarter og Rosenborg Kvarter. De fleste af bygningerne var forsvundet helt. Skrevet af Sofie Clausen

KBH-AVISEN

Side 2


Den Danske flåde Danmarks stolthed var vores flåde, efter en undersøgelse, blev det bevist at vi var den femte største flåde med over 85 skibe i alt, men det var jo dengang før at englænderene gik i land og bombarderede os med deres kanoner, og forlangte vores flåde, hvis vi ville have dem til at stoppe beskydningen. Da vi så havde overgivet os, kom de britiske soldater ind i byen, hvilket forårsagede panik og rædsel blandt borgerne, dette var med til at føre til strejke på de mange værtshuse, pga. slåskampe med de britiske officerer. Det varede heller ikke længe før mange af os så vores elskede flåde sejle væk, i hænderne på briterne, briterne havde også ødelagt det meste af vore skibsværktøj så vi ikke kunne genopbygge vores flåde.

pludselig lyste alt bare op udenfor. Folk begyndte at skrige, og min kone var helt ude af den. Vi gik udenfor for at se hvad der skete, hele himlen var lyst op. Det brændte flere forskellige steder, min kone og jeg har aldrig i vores liv været så bange før. Det hele gik bare så hurtigt. Vi løb indenfor, og pakkede alt vores tøj. Min kone og jeg turde ikke være hjemme på gården, så vi løb ud i stalden og hentede vores heste. Vi skyndte os at binde den til heste vognen og red væk i en fart. Vi red over til vores venner, som boede lidt uden for byen. Vi overnattede hos vores venner, indtil bombardementet var slut. Da vi kom tilbage var alt brændt ned. Sofie: Det gør mig virkelig ondt. Hvor bor i så nu? Henrik: Vores venners hus er heldigvis ikke blevet ramt af bomberne, så vi bor hos dem til vores gård er bygget op igen. Sofie: Okay tak for det Henrik, jeg håber alt det bedste for jer. Henrik: Det var så lidt, og mange tak. Skrevet af Sofie Clausen

Fredsaftalen

Skrevet af Matthias Guldager

Interview: Kvæstelser Vi er taget ind til byen i dag, for at se hvor hårdt ramt vi er blevet. Vi har fået lov til at interviewe Henrik Nørregård. Sofie: Hvordan foregik det hele? Henrik: Vi sad en aften, og spiste aftensmad. Lige

D. 14. januar 1814, underskrev kongen en fredsaftale, med Sverige hvor vi fik lov til at beholde herredømmet over Grønland, Island og Færøerne, men desværre mistede vi Norge. Der gik også rygter om at en anden betingelse ved fredsaftalen var at vi skulle stille 10.000 mand til rådighed i krigen mod Napoleon. Dette såkaldte rygte viste sig at være sandt. Lidt senere underskrev kongen også en fredsaftale med England, hvor vi blev nød til at afstå vores kontrol over øen Helgoland. Men desværre fik vi ikke flåden tilbage.

KBH-AVISEN

Side 3


Vejret

Underholdning

KBH-AVISEN

Side 4


KBH-AVISEN