Page 1

Stort tema:

INTERNATIONAL

SOCIALISTISK UNGDOMSLEJR (ISUL) 22-28. JULI 2018 I BILLUND Læs alt om lejren her!

Blad for Socialistisk Ungdomsfront / #87 Vinter/forår 2018


Lederen

Et lille socialistisk samfund Siamo tutti antifascisti! A-VANTI – ANTICAPITALISTA! One solution – revolution!

L

uk øjnene, og forestil dig følgende: Det er en lun sommeraften. Du står sammen med 4-500 andre socialister med knyttede næver, råber kampråb og synger revolutionære sange fra hele verden. Lyder det fedt? Blandt andet sådan husker jeg International Socialistisk Ungdomslejr (ISUL) i Italien sidste år. Jeg kan stadig mærke det i maven; en følelse af kammeratskab, af kampgejst og af at være en del af noget, der er større end mig selv.

SUF holder ISUL – tag med Til sommer afholder SUF ISUL i Danmark. Det går ned den 22-28. juli i Billund. Her skal vi udveksle erfaringer, idéer og viden; vi skal lære socialister fra hele verden at kende og lære af hinanden; og vi skal danse, drikke og drømme sammen. Det hele bygger på solidaritet, feminisme og demokrati. Kort sagt skal vi for en uges tid skabe et lille socialistisk samfund. Og du skal med. Dette nummer af Blomster & Barrikader er proppet med artikler om ISUL. Her kan du møde en masse af dem, du kan møde på lejren i år og høre, hvorfor de glæder sig. Du kan også læse om, da ISUL blev afholdt i Danmark tilbage i 1998, om ISUL’s historie og om de andre socialistiske ungdomspartier og organisationer, der deltager på lejren. Den italienske organisation Non Una di Meno (”Ikke én mindre”) startede i 2016 som en protest imod vold mod kvinder og har siden udviklet sig til en af de mest slagkraftige feministiske bevægelser. Der

Udgivet af Socialistisk Ungdomsfront (SUF) Ansvarshavende redaktører: Silas Marker og Alexander Tang Kulturredaktør: Rikke Bjørnholt Fink Korrektur: Hanna-Louise Schou Nielsen Tryk: Røde Hane Oplag: 4.000 stk. 2

BoB #87

er lignende bevægelser flere steder i Europa, i USA og i Latinamerika. På ISUL kan du møde en masse af de aktive i disse feministiske bevægelser, og her i bladet kan du læse om den italienske del af kampen skrevet af to, der er med i den. Årets bedste fest afholdes efter sigende på ISUL. Jeg har ikke selv været med til den, og det er der en god grund til; det drejer sig om den årlige kvindefest. Det er en fest organiseret af kvinder for kvinder, hvor kvinder fester med hinanden og styrker hinanden i kampen mod patriarkatet – uden mænd. Denne fest kan du (hvis du ikke er mand) også glæde dig til på årets ISUL, og indtil da, kan du læse Sallys artikel om den. Her fortæller hun, hvorfor festen ikke ’bare’ er en fest, men også er frigørende og styrkende. Som altid modtager vi gerne ris, ros, artikler og artikelforslag til bladet. Bare skriv til bob@ungdomsfront.dk.

God læselyst, og god kamp - vi ses på ISUL! Silas L. Marker Ansvarshavende redaktør


Klar, parat... Du har garanteret allerede hørt det. I sommeren 2018 kommer vi til at skrive historie, når socialister fra hele verden samles i Danmark til International Socialistisk Ungdomslejr (ISUL). Men hvad er ISUL egentlig, hvorfor afholder vi det, hvorfor skal vi glæde os og hvem kommer ellers? Alt dette og meget mere kan du få svar på i denne udgave af Blomster og Barrikader. Så skynd dig at lave en kop kaffe, sæt dig i en god lænestol og læs meget mere om denne fantastiske sommerlejr.

ISUL kommer til Danmark 4 | “Man oplever meget konkret at være en del af noget fælles” 5 | Må du godt tage afsted bare for festen? 8 | ISUL 1998 10 | VoxBoB 12 | Hvem kommer ellers på ISUL? 14 | Non Una di Meno 16 | Historien om 34 ungdomslejre 18 | Kultur: Venstreorienterede film 20 | Informationer 23

BoB #87

3


... ISUL kommer til Danmark!

I juli 2018 skal SUF være værter for International Socialistis Ungdomslejr (ISUL) 2018. Men hvad er ISUL egentlig? Og hvorfor holder vi det? Skrevet af Freja Hvid Kirchert

O

kay, men jeg er stadig ikke helt sikker på hvad ISUL er… Godt du spørger! ISUL er en lejr for unge, revolutionære socialister. Lejren har i over 30 år været afholdt af Fjerde Internationale (FI). Den samler hundredvis af internationale socialister til en uge med oplæg, diskussioner, fester og meget mere. Cirka halvdelen af deltagerne er selv medlemmer af FI, og resten er socialister organiseret i forskellige organisationer. Hvert år deltager omkring 500 kammerater fra nær og fjern på lejren. På sidste lejr deltog der blandt andet kammerater fra Brasilien, Skotland, Mexico og Filippinerne. Dette er en helt unik chance for at danne venskaber på tværs af grænser og lære af hinandens erfaringer. Vi kommer til at diskutere, til vores hjerner er møre, danse til vi segner og råbe kampråb, til vi bliver hæse. Men ikke mindst kommer vi til at have lange samtaler om alt fra uddannelsesnedskæringer, til hvordan man får glimmer ud af sit hår efter den LGBTQIA-fest, der altid er en del af lejrens program. Hvilke lande, der er repræsenteret på lejren, kan godt skifte lidt fra år til år, men generelt plejer der at være delegationer fra mellem 1520 lande, hvoraf størstedelen er europæiske. ISUL er er en selvorganiseret lejr. Det vil

sige, at det suverænt er os unge, der deltager på lejren, der beslutter, hvad der skal ske og står for at holde lejren kørende. Lokationen af lejren skifter, alt efter hvilke delegationer, der har lyst og kræfter til at agere værtsland. En lille detalje, som du kan fortælle til næste lokalgruppemøde eller din venstreorienterede ven i klassen, er, at sidste gang lejren blev afholdt i Danmark var i 1998. Når busserne med internationale kammerater til sommer triller op gennem Jylland, er det altså præcis 20 år siden, at Danmark afholdte lejren sidst. Men hvad er de politiske argumenter for at afholde en international ungdomslejr? Du ved det nok allerede. Verden er fucked. Kapitalister verden over driver rovdrift på vores fælles natur, hvilket nu har gjort, at vores klima og økosystemer er i en historisk krise. Folk, der flygter fra disse klimaforandringer, krig og fattigdom, bliver kriminaliseret og vores velfærds- og arbejdsmarkedsrettigheder konstant forringet. Som socialister må vores modsvar være international organisering. Her er ISUL en fantastisk mulighed for at hente inspiration fra kampe fra nær og fjern, få sat den danske politiske situation i kontekst og knytte venskaber på tværs af grænser. Når du bor side om side med kammerater fra hele verden er internationalisme ikke et flyvsk begreb, men en konkret del af dine daglige oplevelser. Den erfaring er guld værd som revolutionær socialist. Det lyder ret fedt, men hvad laver man på ISUL? Det korte svar er: Du griner, undrer dig, lærer, knytter bånd, smiler, danser, kysser og får måske en lille smule for meget rødvin. Men

”Vi kommer til at diskutere, til vores hjerner er møre, danse til vi segner og råbe kampråb, til vi bliver hæse”

4

BoB #87

siden, at du nu er gået i gang med at læse denne artikel, forestiller jeg mig, at du gerne vil have et lidt mere uddybende svar... ISUL varer i en uges tid og hver dag er spækket med politiske aktiviteter. Hver dag har sit eget politiske tema, som spænder fra økosocialisme over kvindekamp til ’vores partier og organisationer i dag’. Der er foredrag, workshops og møder mellem forskellige delegationer. Emnerne i det politiske program spænder bredt og kan være alt fra italieneres erfaringer med organisering af migranter til det britiske valg. En af de mange fordele ved at være 500 socialister samlet på en mark er, at folk har mange forskellige kamperfaringer og politiske analyser. Alt sammen noget som man ikke normalt ville høre om på et standard SUF-arrangement. Hver dag er der afsat tid i programmet til selvorganiserede pladser for kvinder og queers, hvor man sammen bliver klogere på ens undertrykkelse, og hvordan vi bekæmper den. På ISUL anser man det sociale rum for at være politisk. Derfor har man hvert år en selvorganiseret kvindefest samt den førnævnte LGBTfest. Begge fester handler om, at vi sammen udfordrer os selv og normerne – gerne med brug af body paint og glimmer. Det bliver jeg simpelthen nød til at være med til count me in… Fantastisk, kammerat! Men vi får også brug for din hjælp til at arrangere lejren. Så gå ud og hent en ny kop kaffe og læs resten af bladet, lær endnu mere om lejren, og find ud af, hvornår de forskellige planlægningsgrupper holder møde næste gang!


”Man oplever meget konkret at være en del af noget fælles” Lærke og Olivia er med til at arrangere International Socialistisk Ungdomslejr 2018 i Danmark. Læs her hvorfor de gør det, om ISUL-fællesskabet og om ikke bare at sidde i Danmark og gennemskue det hele. Skrevet af Silas L Marker, BoB-redaktør

ISUL IN THE MAKING - Lærke (tv.) og Olivia (th.) er med i den åbne ISUL-planlægningsgruppe

BoB #87

5


”ISUL’s koncept er jo, at man indgår i nogle fællesskaber, hvor man opbygger det, man tror på.” - Lærke

N

ogle af de SUF’ere, der glæder sig ekstra meget til International Socialistisk Ungdomslejr 2018, er de SUF’ere, der er med til at arrangere det. Jeg har sat to af dem, Lærke Aagaard og Olivia Borchmann, stævne til en snak om, hvorfor alle andre også skal glæde sig – og hvorfor de selv bruger så meget tid på det. ”Jeg kan ikke lade være, for ISUL er noget af det fedeste, jeg har været med til,” begynder Lærke, ”jeg er nødt til at være med til at sørge for, at det bliver godt i Danmark. Det ville ikke give mening for mig ikke at være med til at planlægge noget, jeg har synes har været den bedste oplevelse for mig de sidste par år. Det er næsten ikke engang et valg.” Olivia har det på samme måde og siger: ”Det er en hel unik oplevelse af internationalisme i praksis. Det er en mulighed for at møde og opbygge relationer til kammerater fra hele verden. Og det kan vi være med til at skabe rammerne for – og for at måske 100 unge danske socialister kan være med til at opleve det og skabe rammerne. Det kræver nogle kræfter, men det opvejer fint for resten.”

lade være med at bidrage med noget,” siger Lærke. Olivia fortæller videre: - ”Det er også bare stort at opleve, at man er samlet fra rundtomkring i verden, der deler en fælles vision om at revolutionere verden. De kampe og sejre og nederlag bliver man en del af. Man får et større billede af, hvordan kapitalismen grundlæggende er det samme over hele verden men har mange forskellige dimensioner. Og folk har forskellige erfaringer med at kæmpe imod den.” Og Lærke igen: ”Man lærer en masse om folks kulturer. Den måde, vi laver politik på i Danmark, finder man ud af ikke er universel. I andre lande får man ikke støtte fra staten på nogen måde, og man får ikke bare tildelt et hus. Det kan være lidt af en overraskelse, og man opdager hvor forskellige materielle vilkår, vi har.”

Kampråb, Internationale og selvorganisering Begge mine to interviewpersoner lægger stor vægt på det med, at man bliver en del af

hinandens kampe på ISUL. Og ifølge Olivia handler det også om at ”dele kampråb, lære hinandens sange og synge Internationale på mange forskellige sprog. Det er en ret vild følelse, og man oplever meget konkret at være en del af noget fælles.” Den fælles erfarings- og politikudveksling er noget af de vigtigste ved lejren. ”Det er jo ikke hjemme i Danmark, at man sidder og opdager, hvordan verden er skruet sammen. For eksempel lærer man på ISUL meget om feminisme, økosocialisme og LGBTQIA+-politik, som ikke er en selvfølge, at man finder gode inputs til på venstrefløjen i Danmark,” fortsætter Olivia. ISUL har også en lang tradition for at være udgangspunkt for politiske kampagner. Det drejer sig om alt fra Ende Geländeaktionerne, protester i forbindelse med COPklimatopmøderne og feministiske bevægelser. Det er dog ikke fordi, at der foregår en masse detailplanlægning og koordinering. Det handler faktisk mest om al den viden, netværk og gejst, lejren giver.

Men hvem er det så, der skal komme på lejren og have den oplevelse? Olivia: ”Alle unge revolutionære socialister, der har et ønske om at forandre verden til det bedre.” Lærke: ”Folk, der gerne vil udfordre verden i praksis. ISUL’s koncept er jo, at man indgår i nogle fællesskaber, hvor man opbygger det, man tror på.” Olivia: ”Der er ikke fordi vi tror, man kan opbygge et kommunistisk paradis på en uge, men det er et forsøg på at bryde med nogle rammer og reflektere over den hverdag, man har. Man får noget gejst og nogle kræfter til at kæmpe videre, og det oplever man sammen med 500 mennesker fra hele verden, der deler en fælles vision. Man bliver involveret i lejren, for det er jo et eksperiment i selvorganisering og direkte demokrati. Man bliver involveret i at løfte lejren, og det er fedt at prøve.”

Et unikt fællesskab Både Lærke og Olivia var i Milano i september for at præsentere 2018-lejren for de andre delegationer. Jeg spørger dem, hvad ISUL er for et fællesskab, og svarene falder prompte: - ”Man er i hvert fald ikke usynlig. Der er stor opmærksomhed om hinanden; går man og tumler med noget eller alene, gør man det i hvert fald ikke i fem minutter, for der er altid nogen at gå hen til. Det giver en følelse af at være noget værd, og så kan man næsten ikke 6

BoB #87

KAMMERATSKAB - “Der er stop opmærksomhed om hinanden.”


BLIV EN DEL AF ISUL Uanset om du kan holde oplæg eller skrive tekster, bruge dine hænder eller tage billeder, layoute, tegne eller noget helt syvende, kan du bidrage til ISUL. ISUL-arbejdet består af en masse undergrupper: Lokalgruppebesøg, sociale medier, gruppen for det politiske program, kvindeplads-gruppen med flere. Find alle grupperne på ungdomslejr.dk.

FOREN JER - “Vi prøver jo at samle den danske venstrefløj om det her”

- ”Når man kommer hjem, har man ikke Hvad glæder I jer mest til på 2018-lejren? en drejebog med hjem,” siger Lærke. ”Man Lærke: ”Jeg glæder mig helt vildt meget til er bare fyldt op af politik på en måde, hvor kvindefesten. Det er simpelthen så god en afman bliver nødt til at gøre noget – nu med nye ten, og det er aldrig lykkedes mig at gå i seng erfaringer, metoder og politik, som man kan efter den fest, fordi det er så fedt. Det er svært koordinere med andre lande. Man kommer at sætte ord på, hvad der er med den.” hjem og gør noget, fordi man er blevet bekræfOlivia: ”Ja, det er en konkret oplevelse tet i, at man kan gøre noget. Man føler ikke, af søsterskab i praksis. Det er en aften, hvor at man handler så alene man bliver synlig for længere.” hinanden som kvinOlivia er enig og beder, og man får opbygtoner vigtigheden af, at get nogle relationer lejren er organiseret af med sine kvindelige unge for unge. ”Det er kammerater.” - Olivia en ungdomslejr,” siger Lærke: ”Og sproget hun, ”vi unge udgør næste generations revobetyder ikke noget. At man har de samme oplutionære aktivister, og vi er nødt til at danne levelser bygger broer mellem folk.” vores egne erfaringer og handle på dem, uden Olivia: ”Jeg glæder mig til, at vi skal være at der står nogle gamle, der belærer os om, værter for den her lejr, og at det er os, der får hvad vi skal gøre. Vi, der oplever, hvordan det til at lykkes. Derudover glæder jeg mig til verden er lige nu, er bedst til at afgøre, hvad LGBT-pladsen og -festen. Det er en del af det der må gøres. ISUL er et vigtigt led i at gøre os selvorganiserede ved lejren, hvor vi fokuseklar til at tage fremtidens kampe.” rer på LGBTQ+-kammerater, og vi forsøger at sprænge rammerne for seksualitet og køn. Det

”Det er også bare stort at opleve, at man er samlet fra rundtomkring i verden, der deler en fælles vision om at revolutionere verden.”

giver mig rigtig meget i forhold til den politik, jeg laver, og hele mit liv.” Lærke: ”Jeg glæder mig også til workshops. Der er 10 at vælge imellem hver dag, og så kan man tænke over, om der er et bestemt lands erfaringer, man vil høre om, eller om man vil høre noget mere teoretisk eller diskussion om en kamp eller en sag, der har været i løbet af i år. Det er skisme ikke mange steder, man har de muligheder.” Olivia: ”Det bliver en hel unik oplevelse at vi bliver 100 danskere. Vi prøver jo at samle den danske venstrefløj om det her.” Lærke: ”Ja, om du arbejder med klima, studenterpolitik eller LGBTIQIApolitik, så er ISUL for dig.”

BoB #87

7


Må du godt tage afsted bare for festen? Forestil dig en fest helt uden mænd. Ikke dårligt vel? Sådan en fest er der på ISUL. I denne artikel fortæller Sally, hvorfor det er så fedt, og hvorfor ISUL’s kvindefest er meget mere end en fest. Skrevet af Sally Morks

H

vert år på International Socialistisk Ungdomslejr er der én bestemt aften, som for lejrens kvinder er noget helt anderledes end andre aftener. Aftenen med kvindefesten. Bevares, hver aften kan blive en dejlig fest, men som kvinde er det denne aften jeg glæder mig mest til – hele året. Det kan være svært at beskrive kvindefesten til en kvinde der ikke har prøvet det. Måske ligesom at beskrive en orgasme for en

person, der ikke har fået en. Det er en følelse, der er markant anderledes fra, hvad man hidtil har prøvet. Men hvorfor egentlig? Hvorfor betyder det så meget for en fest, at der ikke er nogen mænd?

Vi er i centrum Patriarkalske strukturer eksisterer alle steder, hvor vi befinder os. Selv i selskab med vores bedste allierede kan vi ikke smide alt det, vi har lært om, hvordan vi skal være, ud. Der ligger altid en forestilling om, hvordan vi kvinder skal opføre os. Kvinder oplever et større pres for altid at skulle være mere sexede, klogere og sjovere, end vi allerede er. Vi lærer at holde os tilbage, mens mænd lærer at føre sig frem, og det betyder, at der i de fleste sociale sammenhænge faktisk ikke er nok plads til os kvinder. Ved at holde en fest uden mænd ændrer vi

”Vi skaber et nyt rum, hvor vi ikke skal vige for mænd. Vi skaber et rum, hvor vi selv er i centrum.”

8

BoB #87

i denne dynamik. Vi skaber et nyt rum, hvor vi ikke skal vige for mænd. Vi skaber et rum, hvor vi selv er i centrum. Lejren er fyldt med gode kammerater uanset deres køn. Til trods for det kan vi kvinder alligevel komme til at overse hinanden, og det er så vanvittigt ærgerligt. Vi har en masse at byde ind med, og det kan virkelig mærkes den aften. Festen er et redskab, der synliggør os over for hinanden. Det er ikke kun noget vi mærker til festen, men også resten af lejren.

”For mig er det også en påmindelse om, hvor stærke, vi kvinder er”


Som en god tur på kvindetoilettet Jeg synes det bedste ord til at beskrive festen er frihed. Frihed til at kunne være lige som du helst vil. Frihed til at kunne snakke om det, du vil, danse, som du vil, tage toppen af, hvis du har det for varmt, grine med hele tandkødet uden at bekymre dig om, om det nu ikke er ’for meget’. Måske kan festen sammenlignes med en rigtig god tur på kvindetoilettet, når du er i byen. Sådan én, hvor du falder i snak med en, der står og venter på sin veninde, og du fortæller en historie, som du synes er lidt pinlig, og hun griner og fortæller noget, der er mere skørt. Så roser I hinanden for at være

fantastiske mennesker, og du ville lidt ønske, at festen bare kunne fortsætte derinde. Det er denne her fest – du skal ikke ud til nogen mænd og være noget som helst, du skal bare have det fedt, hvor du er.

Meget mere end en fest For mig er kvindefesten helt speciel. Det er en fest, hvor musikken er alle de numre, du føler styrker dig. Hvor bordsnakken går fra dybe følelser og politiske diskussioner til skøre historier og erfaringsudveksling om sex. En fest hvor din veninde har malet på dine bryster, og du maler en livmoder på en kvinde, du ikke kenders mave.

En fest, hvor dine bryster dingler når du danser, men du skænker det ingen anden tanke, end hvor dejligt det er at være lige dig i din krop. Det er ’festen’, men det er også så meget mere end det. For mig er det også en påmindelse om, hvor stærke vi kvinder er, og en virkeliggørelse af alt det, vi har at vinde i kampen for frigørelse.

NB: Festen er for alle kvinder og personer, der oplever kvindeundertrykkelse som eksempelvis non-binære, der oplever at blive fejlkønnet til at være kvinde.

OOONE SOLUTION! - Kvindefesten på ISUL sparkes typisk igang med brandtaler og kampråb på et rally om aftenen, hvorefter lejrens kvinder rejser sig og går i demonstration til festområdet. Sidste år, hvor billederne her er fra, var der masser af røg og godt gang i den.

BoB #87

9


ISUL 1998: ”M Sidste gang ISUL, var i Danmark, var i 1998. BoB har talt med Janus Noack, der var med til at arrangere lejren dengang, om reclaim af ordet frihed, pasta bag diskoteket og 558 kasser med øl. Skrevet af Silas L. Marker, BoB-redaktør

1

998 var et vildt år. Danmark havde både storkonflikt, folketingsvalg, EUfolkeafstemning om Amsterdam-traktaten, protester mod Nyrup-regeringens forringelser af efterlønnen og dagpengene samt en skandale i PET, hvor det blev afsløret, at efterretningstjenesten havde aflyttet en masse venstrefløjsorganisationer. Og om sommeren slog 400 revolutionære socialister deres telte op i Ulfborg, der ligger et sted mellem Ringkjøbing og Holstebro. Den internationale socialistiske ungdomslejr (ISUL) var kommet til Danmark.

Tag friheden tilbage ”Det var et kæmpe arbejde,” husker Janus Noack. Han havde arbejdet på fuld tid et helt år med at arrangere lejren sammen med en masse andre. Det sidste halve var de to fuldtidsansatte. Han var 27 år på det tidspunkt, og det var hans niende år på ISUL. Under lejren var Janus aktiv på sekretariatet, hvor han hele ugen hjalp med at organisere lejrens politiske og organisatoriske ledelse. Også tilbage i 1998 var lejrens politiske program inddelt i forskellige temadage, hvor hver delegation bidrog med workshops. ”Vi bidrog især med antiracistisk arbejde,” fortæller Janus, ”særligt vores erfaringer fra balkanarbejdet. Her havde vi arbejdet med borgerkrigen i Bosnien, hvor vi støttede de multietniske kræfter.” Derfor var det også vigtigt for de danske arrangører, at der kom en delegation fra Bosnien. Janus fortæller: ”Det var vildt komplekst og lærerigt at have bosnierne med. Der var en del kultursammenstød, men det var rigtig givende at høre om deres kampe, og om hvordan man er revolutionær i en borgerkrig som den, de oplevede derhjemme.” Lejren havde også en delegation fra Rusland, der kun ni år tidligere var gået igennem et systemskifte med Berlinmurens fald og den efterfølgende opløsning af Sovjetunionen. ”Dem gjorde vi meget ud af at få med,” husker Janus. ”Det krævede en del fondssøgninger for at kunne betale for, at de 10

BoB #87

kunne komme til Danmark. Især efter Murens fald havde højrefløjen travlt med at italesætte sig selv som frihedens beskyttere, hvilket med Janus’ ord var ét stort fupnummer. Derfor blev ”tag friheden tilbage” en af de store, gennemgående paroler for årets ungdomslejr; friheden skulle reclaimes på verdensplan, for højrefløjen skulle ikke have patent på det. ”For os var det ekstremt vigtigt,” fortæller Janus, ”at lejren kunne tilbyde resten af Europa en ramme for at mødes og give dem mulighed for at møde den danske venstrefløj og høre om vores erfaringer. Her var vores EUarbejde og balkanarbejdet noget af det vigtigste. Det var en stor succes.”

Skybrud og sure sydeuropæere Den danske sommer er jo noget ganske særligt, og det blev den også kendt som på ISUL i 1998. Den kom i hvert fald lidt bag på vores sydeuropæiske kammerater, fortæller Janus. ”Midt på ugen kom et gigantisk skybrud, hvilket overraskede vores portugisiske kammerater, der bare havde en pose med tre t-shirts og et et-lagstelt med. Der gik ret meget Roskildefestival over den onsdag, hvor alle flygtede fra deres oversvømmede telte. Det var noget værre noget.”

”Vin var der dog masser af på ungdomslejren” Dagen efter var der masseprotest foran lejrsekretariatet, hvor delegationerne fra Sydeuropa demonstrerede med paroler og kampråb om ”mad, vin og sol!”. Sydeuropæerne var heller ikke lige tilfredse med maden, husker Janus. En aften på lejren kunne man høre italienerne og spanierne gå og hviske til hinanden, at der var ”pasta bag diskoteket kl. 22.” Og ganske rigtigt: Her holdt de en lille aftenseance, hvor man kunne komme op og få en omgang pasta al dente fra hjemlandet.

Fem socialister vs. 558 ølkasser Vin var der dog masser af på ungdomslejren, som lejrdeltagerne nød i lejrens bar, der ifølge Janus havde ”ægte beerhouse-stemning og godt gang i guitarerne, der spillede sange fra hele Europa.” Selve vinen er dog en historie for sig selv. Janus fortæller: ”Vi havde lavet parallelimport fra Frankrig for at spare penge. Der var begrænsninger på, hvor meget vin, man måtte

tage med fra andre lande, men der var en særregel for folk fra Frankrig, der måtte tage et vist antal liter vin med per dage, de var ude, så staklerne ikke kom til at tørste.” Med dén ordning lå det lige for at få en masse billig vin fra de franske vinmarker transporteret til Danmark. ”Vi sendte en kammerat til Paris med en kæmpe trailer, som vi fyldte med franskmændenes bagage. Deres bus fyldte vi så med vin, og på den måde fik vi en masse vin til lejren for ingen penge.” Det viste sig dog, at vinen ikke var så god, og at lejren ikke kunne eller ville drikke det hele. ”Den overskydende vin forærede vi til drukpunkerne fra Ungdomshuset. Det var de vældig begejstrede for,” griner Janus. Nu har Danmark jo altid også været mere et øl- end et vin-land, så sådan en ungdomslejr skulle selvfølgelig have rigeligt med bajere. Janus og co. havde bestilt 558 kasser øl (glasflasker, naturligvis) til at slukke tørsten i sommersolen. Det var dog ikke uden problemer: ”100 meter fra baren måtte lastbilen med kasserne give op; den kunne ikke køre længere og måtte efterlade alle øllene der. Og ja, så var vi fem kammerater, der måtte slæbe alle 558 kasser ned til baren, inden det begyndte at regne. Vi var helt kvæstede bagefter.”

Første gang er bedst På trods af protesterende sydeuropæere, regn og besværligheder med alkoholtilførsel var lejren en succes, hvis man spørger Janus. Og selvom sydeuropæerne ikke syntes, at Danmark tilbød det bedste sommervejr, tog de efter sigende også glade hjem fra lejren. Jeg slutter af med at spørge Janus, hvad de mange førstegangsdeltagere på ISUL 2018 i Danmark – 20 år efter, at lejren sidst var på disse breddegrader – skal glæde sig til. Han tænker sig om og siger så: - ”For de fleste er den første lejr den bedste. For her møder man for første gang unge revolutionære fra hele Europa, der mødes med forskellige erfaringer og situationer i deres lande. Men man har så meget tilfælles, og det er mega spændende og frugtbart.”


Mad, vin og sol!”

GANG I FORUM - Forum-salen er stedet for de store samlinger, for eksempel rallys som det her på billedet.

WELCOME - Lejren i 1998 åbnes. Janus ses til højre for talerstolen.

LEJRLIV - Hver delegation har sin egen camp i teltområdet.

BoB #87

11


VOXBoB: Hvorfor tager du på ISUL? Kirstine, 21, Aarhus Hvad glæder du dig mest til? - Jeg glæder mig allermest til kvindefesten! Det er en revolutionerende oplevelse, ingen kvinde bør være foruden!

Jeppe, 19, Ry Hvad glæder du dig mest til? - Jeg glæder mig til en genforening med det internationale radikale queer-miljø.

Ariadna, 20, Zaragoza (Den Spanske Stat) Hvorfor tager du med på lejren? - Fordi jeg elsker at bruge tid med folk fra hele verden, der har den samme politiske tankegang som mig, og fordi jeg elsker at diskutere. Hvad glæder du dig mest til? - Jeg ser mest frem til at dele erfaringer og tanker med andre.

Nathan, 21, London (Storbritannien) Hvorfor tager du med på lejren? - Det kan ofte være deprimerende at være socialist, især i en tid hvor den reaktionære politik vinder frem over alt. ISUL giver i én uge om året unge mennesker mulighed for at bryde med deres nationale isolation og diskutere idéer, dele erfaringer og have det grineren. Min deltagelse i lejren har uden undtagelse været en forfriskende og inspirerende oplevelse. Ud over at det er fedt, tjener ISUL også et praktisk formål. Lejren sætter en ramme for unge mennesker til at planlægge aktioner og styrke hinandens analyser. At få idéer og erfaringer og tage dem med tilbage til dit hjemland giver dig indsigter, som du ikke ville have fået, hvis du ikke tog med på lejren. Hvad glæder du dig mest til? - Et højdepunkt på lejren er altid interdelegationsmøderne, som foregår de fleste dage. At sætte sig ned i en time med kammerater fra et andet land giver én en uvurderlig analyse af den politiske situation rundt omkring i verden. Derudover giver spørgsmålene fra ens internationale kammerater en lejlighed til at reflektere kritisk over ens politiske strategi derhjemme. Hvad er dit bedste minde fra tidligere ISUL-lejre? - Den er svær! En af de bedste oplevelser var nok den diskussion, min delegation havde med den danske delegation til vores Brexit-workshop, da lejren var i Catalonien i 2016. På trods af de markante forskelle mellem den danske og den britiske delegations holdninger foregik debatten i en kammeratlig tone. Og selvom vi stadig er uenige, synes jeg, at nogle af danskernes pointer fik os til at reflektere over vores position og hjalp os med at styrke vores argumenter. Til slut kan man nævne den årlige tradition med at synge revolutionære sange (især i slutningen af lejren). Det er altid fedt, også selvom den britiske socialistiske bevægelse har en meget fattig sangtradition. 12

BoB #87


Ole, 24, Enner Mark

”Det er dét sted, hvor jeg føler, at jeg gennem årene har udviklet mig mest politisk.” - Ole

Hvorfor tager du med på lejren? - Jeg tager på ISUL, da det er dét sted, hvor jeg føler, at jeg gennem årene har udviklet mig mest politisk. På ISUL får man sat de erfaringer, man har, i et internationalt perspektiv. Gennem diskussioner med internationale kammerater udvikles vores politiske forståelser. Når vi trækker på hinandens erfaringer, bliver vi sammen klogere og stærkere. Første gang, jeg deltog på ISUL, havde jeg været aktiv i SUF i 8 måneder. Det var en kæmpe oplevelse, som jeg hvert år glæder mig til at gentage. Hvad glæder du dig mest til? - Der er virkelig mange ting, som jeg glæder mig til; diskutere internationale problemstillinger over en øl, se gamle venner, og få flere nye venner. Men det, jeg glæder mig mest, er faktisk at bruge de nye erfaringer, når ISUL er slut. Når vi har brugt en uge på at lære nye ting, så ændrer ISUL også, hvordan man forstår den politiske situation. Denne opkvalificering ser jeg frem til. Denne opkvalificering er grunden til, at jeg hvert år vender tilbage.

”Alle de oplæg, mine kammerater har taget med hjem fra ISUL gennem årene, er så vilde” - Anastasia

Ina, 21 (1 år på billedet), København

”Jeg glæder mig som et lille barn” - Ina

Hvad glæder du dig mest til? - Jeg glæder mig som et lille barn til at opleve en lejr, hvor der kommer nye og spændende delegationer!

Anastasia, 18, Aarhus Hvorfor tager du med på lejren? - I de sidste par år har jeg hele tiden gerne villet på ISUL, men der kom altid det ene eller andet i vejen. Men i år skal det være. Alle de oplæg, mine kammerater har taget med hjem fra ISUL gennem årene, er så vilde, og jeg har oplevet flere gange, at de faktisk har ændret rigtig meget i min opfattelse af verden. For eksempel oplæg om polyamori og romantisk kærlighed. Og når man kan få så meget ud at høre nogle få oplæg på tyve minutter, hvor meget kan man så ikke lære på en hel uge med seje, kloge internationale kammerater?

”At sætte sig ned i en time med kammerater fra et andet land giver én en uvurderlig analyse af den politiske situation rundt omkring i verden.”

Hvad glæder du dig mest til? - Jeg glæder mig rigtig meget til at opleve det sammenhold, jeg forestiller mig, der er, når flere hundrede unge socialister fra hele Europa (og verden) er samlet! Og så har jeg hørt rigtig meget positivt om kvindefesten på ISUL. Den skulle være ret vild, så den ser jeg i hvert fald også frem til!

- Nathan

BoB #87

13


Hvem kommer

På ISUL møder du et væld af internationale kammerater. Her giver Jonathan dig en intro til nogle af de organisationer, vi får besøg af på lejren til sommer. Skrevet af Jonathan Simmel

Årets internationale socialistiske ungdomslejr indskriver sig i historien af de tidligere 33 lejre, der har været afholdt siden 1984. Som de forgangene 33 lejre arrangeres lejren i regi af Fjerde Internationale. Cirka 50% af deltagerne er dog, ligesom SUF, ikke med i Fjerde Internationale, og i år har SUF fået lov til at være værter for lejren. For at forstå den politiske sammensætning af ISUL kan det være godt at kende til de andre delegationer, der som regel deltager i udviklingen af lejren. Derfor får du her en lille introduktion til nogle af delegationerne, så du kan lære dem af kende inden.

Filippinerne: Revolutionært Arbejderparti – Mindanao (RPM-M) På ISUL kommer også et par kammerater fra organisationen Revolutionært Arbejderparti – Mindanao (RPM-M) Som navnet hentyder, er organisationen primært baseret omkring Filippinernes næststørste ø. Den har det forgangene halvandet år har været ramt af blodige opgør, hvor en masse civile har været klemt mellem en diktatorisk og korrupt regering, som har sat militæret ind for at vinde mere direkte magt over en række landområder, og en stigende aggressiv islamisk bevægelse, som har forsøgt at vinde territorier på netop denne ø. Vores kammerater har ellers historisk været baseret omkring retten til selvbestemmelse for det oprindelige folk samt at få forskellige etniske grupperinger til at kunne arbejde sammen og tage ansvar for eget land ved noget så basalt som at hjælpe med viden og værktøjer til dyrkning af jorden uden store udenlandske kapitalinteresseres genmodificerede afgrøder (USA har kæmpe økonomiske og militære interesser i Filippinerne). Sideløbende med dette er RPM-M selvfølgelig også et politisk parti, som forsøger at vinde opbakning på lokalt og regionalt niveau i et land, som er præget af skindemokrati og korruption.

Grækenland

Portugal: Bloco de Esquerda

Spørgsmålet omkring Syriza og den græske politiske udvikling har fyldt meget på hele den europæiske venstrefløj, og selvfølgelig også i Grækenland. Tidligere har vi fast haft deltagere fra både en organisering indenfor Syriza, og organisationen OKDESpartakos, som arbejder i venstrefløjsalliancen ANTARSYA, som er i opposition til Syriza (især efter regeringsdannelsen). Med de seneste års udvikling af Syriza er der ingen tilbage, som stadigvæk arbejder inden for Syriza.

Situationen i Portugal er voldsom interessant og meget lig den danske. Venstreblokken (et parti, som minder meget om Enhedslisten) har fået en stor parlamentarisk opbakning, og kan nu udgøre et flertal med den socialdemokratiske regering, hvor det er lykkes at få presset dem til nogle markante indrømmelser under valgkampen, som især handler om stigning i det offentlige forbrug, nægte at tilbagebetale gæld til EU mm. Vores portugisiske kammerater kan helt sikkert bringe sidste nyt fra en EU-front, som ellers ikke fylder meget i danske medier.

Frankrig: Nouveau Parti Anticapitaliste (NPA) og Ensemble I 2009 havde det gamle Ligue communiste révolutionnaire (LCR – Revolutionæ Kommunistisk Sammenslutning) en kanon parlamentarisk succes ved præsidentvalget (det samme som gangen forinden) og med den øgede tilslutning forsøgte de at opbygge et nyt, bredt, antikapitalistisk parti, som kunne samle venstrefløjen. Her blev Nouveau Parti anticapitaliste (NPA – Nyt Antikapitalistisk Parti) skabt. Men efter blot en håndfuld år var det tydeligt, at NPA ikke kunne fastholde succesen, og det lykkes aldrig at inddrage andre venstrefløjsgrupper i det nye parti, som det havde været tilfældet med Enhedslisten i Danmark og Bloco de Esquerda i Portugal. På lejren deltager NPA, men også medlemmer fra andre dele af den franske venstrefløj. Den næststørste gruppe udgøres af Ensemble, som er en venstrefløjskoalition inden for paraplyen ”det oprørske Frankrig”, som sidste år blev mest kendt for deres præsidentkandidat Jean-Luc Mélenchon.

14

BoB #87

Tyskland: Internationale Sozialistische Organisation (ISO) Forholdet på venstrefløjen i Tyskland til det store parti, Die Linke, har længe været splittet. Fra tysk side har vi på ISUL haft folk fra to tyske organisationer, hvoraf den ene var en del af Die Linke og en anden del stod udenfor. I år 2016 blev de dog lagt sammen til organisationen ISO, International Socialistisk Organisation, som både arbejder inden for og uden for Die Linke.


ellers på ISUL? Italien: Sinistra Anticapitalista og Communia Network Den italienske venstrefløj er en historie for sig og er en del af et parlamentarisk system, som mildt sagt også er specielt. I 2007 splittede vores kammerater fra ”Rifondazione” på spørgsmålet om at stemme for krigsdeltagelse, og Sinistra Anticapitalista (som kommer på ISUL) blev født som modtrækket. Men med et tvivlsomt parlamentarisk system og en splittet venstrefløj var det svært at opnå stor parlamentarisk gennemslagskraft. I 2013 var der så meget uenighed om, hvad vejen frem for en politisk bevægelse i Italien var, at man løste det ved at gå hver til sit, og Communia Network, den anden italienske gruppe, blev født. Communia er ikke et politisk parti i traditionel forstand, men baserer hele deres politiske arbejde på opbygningen af selvorganiserede grupper. Hvad end det er kvindebevægelser og kvindegrupper eller besatte fabrikker, hvor man i samarbejde med arbejdsløse overtager nedlagte ejendomme og opbygger en ny industri til selvforsyning, kunstneriske netværk, organiserer illegale migrantarbejdere i faglige netværk, som også producerer uden for markedet eller andet, så tror de på opbygningen af lokal forandring i nærområdet med synlige resultater for de enkelte og folks aktive deltagelse.

Den spanske stat: Anticapitalistas

Mexico

Podemos opstod direkte som det politiske resultat, og i forlængelse af, pladsbesættelserne og 15M-bevægelsen i Spanien kort efter det arabiske forår og med en masse sociale kampe i Sydeuropa. Foruden at Podemos blev født af aktivisterne, indgik der også en lang række tidligere venstrefløjsgrupper, herunder Fjerde Internationales tidligere sektion ”Antikapitalistisk Venstre - IA”. Da Podemos begyndte at forme sig som politisk parti og organisering, reorganiserede IA sig internt i Podemos og blev til ”Anticapitalistas”.

På ISUL kan der komme kammerater fra flere forskellige partier og organisationer i Mexico. Fælles for dem er, at den politiske situation i Mexico er voldsom, og især efter valget af Trump i USA er fremtiden usikker på flere niveauer. Pengeforsendelser fra USA udgør den næststørste andel af landets indtægter i fremmed valuta, større end direkte udenlandske investeringer. Trump arbejder nu på at udvise op mod 3 millioner mexicanske arbejdere på et år med katastrofale personlige og samfundsmæssige konsekvenser til følge. Udover at mange mexicanere arbejder i USA, er Mexico også knudepunkt for andre migranter, som ønsker at tage vejen mod USA. De ophobes lige nu i Mexico. Dertil stormer de store narkokarteller disse områder, bestjæler dem, rekrutterer som slavearbejdskraft eller lejemordere, mens kvinderne bliver voldtaget og brugt i prostitution. At dette er blevet mere almindeligt betyder, at kvinder i højere grad udsættes for alle former for seksuel vold, mord med mere. Så vores kammerater her kæmper en stor kamp, ikke bare mod narkokarteller, men også mod en korrupt regering.

Storbritannien: Socialist Resistance England er reelt et to-parti-system. Derfor har det altid været svært at komme op med et reelt alternativ til Labour Party, som er blevet mere og mere nyliberalistisk. For blot et par år siden var nyeste forsøg oprettelsen af ”Left Unity”, men pludselig skete der et skred i Labour med valget af Jeremy Corbyn som ny politisk leder af Labour. Han var en klar venstrefløjsprofil som tiltrak helt nye grupper og videreførte en politisk bevægelse efter Bernie Sanders i USA. Det har skabt en reorganisering af hele den engelske venstrefløj, hvoraf meget store dele nu er blevet en del af Labour. Dette gælder også for vores kammerater i Socialist Resistance, som deltager på lejren, og hvoraf nærmest alle de engelske deltagere meldte sig ind i Labour efter Corbyns fremkomst.

BoB #87

15


Non Una di Meno: Generalstrejke i marts En af tidens vildeste bevægelser er den italienske feministiske bevægelse. Denne artikel om bevægelsen er skrevet af to, der er aktive i den, og som du også kan møde på ISUL. Skrevet af Fatíma Avella & Federica Lazzari Den feministiske bevægelse “Non Una di Meno” (”ikke én mindre”) tager sin begyndelse i efteråret 2016 takket være sammenslutningen af tre grupper: Det romerske netværk “Io Decido” (“Jeg bestemmer”), et urbant feminist kollektiv, som gennem en del år har opereret for at modarbejde lukninger af anti-vold klinikker og den store modstand mod abort i det romerske område; netværket D.i.Re - Donne in Rete Contro la Violenza (“Kvinder i Netværk Mod Vold”), som udgøres af dusinvis af anti-vold centre på et nationalt plan og UDI - Unione delle Donne Italiane (Italienske Kvinders Union), der officielt blev skabt i 1945, som et opgør med fascismen og patriarkatet.

Til kamp mod kvindedrab I bare de sidste 10 år er 1.740 kvinder blevet myrdet, og af dem er 1.251 (svarende til 71,9 %) blevet myrdet af et familiemedlem. Som feminister og kvinder, der lever i dette land, observerer vi i gennemsnit ét kvindemord hver tredje dag af tiltagende afskyelig natur. Vi var i særdeleshed rørte over rapporterne og nyheden om Saras “femicide” (et udtryk for når kvinder bliver slået ihjel fordi

16

BoB #87

de er kvinder, red.). Sara var en 22-årig studerende, som blev myrdet af sin ekskæreste, som ikke ville acceptere hendes afvisning. Vold fra mænd mod kvinder er et historisk afpresningsmiddel for det patriarkalske samfund; det middel, hvorved kvinder er blevet underordnet mænd og det redskab, som underbygger og dermed bekræfter det patriarkalske koncept om kvinder som udelukkende et objekt for mænds brug og nydelse. I denne forståelse var Sara og de hundredvis af kvinder, som er blevet dræbt alene i 2016 nogle andres ejendom. Når ens uafhængige selvstyrende identitet bliver ignoreret, og når ens land og samfund ikke stiller redskaberne til rådighed for at bekæmpe denne vold, er det eneste, du kan gøre, at selvorganisere dig med andre kvinder og kæmpe fra neden; begyndende med, som feminismen har lært os, dine egne behov.

os aldrig alene. Vi blev støttet af tusindvis af kvinder fra Argentina, Polen og USA, som gav os styrke, som viste os ambitioner om at skabe noget nyt og fantastisk, og som gav os troen på, at det var muligt at få kvinders stemmer hørt. Den 8. oktober 2016 samledes hundredvis af kvinder i Rom for at begynde at gå ad den vej, hvis første skridt var organiseringen af en national demonstration den 26. november samme år, dagen før den internationale dag mod vold mod kvinder. Cirka 200.000 mennesker oversvømmede hovedstaden med deres kroppe og fyldte gaderne med feministisk praksis og indhold; en mobilisering med en kæmpestor social komponent, som ikke var set i mange år. Demonstrationens størrelse var uden tvivl meget betydningsfuld, delvist reflekterende emnets karakter og opfattelsen af vold i samfundet.

Da Rom blev oversvømmet

Vold er strukturelt

Det er på baggrund af disse refleksioner, at “Non Una di Meno” opstod ud fra et behov for at angribe den herskende kultur og for at foreslå alternative konstruktioner af et nyt socialt paradigme begyndende med kvinders behov. Udfordringen var enorm, men vi følte

Bevægelsen havde helt fra begyndelsen en intersektionel dimension. Bevægelsens ser grundlæggende vold som et strukturelt fænomen stammende fra patriarkatet og fra dettes relation til den kapitalistiske udbytning. At være en del af en dårligt stillet social klasse,

”Vi blev støttet af tusindvis af kvinder fra Argentina, Polen og USA”


en anden etnicitet, en ikke-heteroseksuel eller ikke cis-gruppe indebærer at være i front af udbytningskæden. Den intersektionelle feminisme, som bevægelsen bekender sig til, demonstrerer nu mere end nogensinde, at frigørelsen fra chauvinistisk og kønsbaseret vold og diskrimination er en frigørelse samfundet, fordi den berører alle dele af samfundet.

Bevægelsen spreder sig Dagen efter den spektakulære demonstration var ønsket om at bygge noget nyt og revolutionært mærkbart. Den håndgribelige succes signalerede, at vi gik i den rigtige retning, og at vi var nødt til at bygge noget endnu større, noget gennemgribende revolutionært; en plan mod chauvinistisk vold og kønsdiskrimination udarbejdet og skrevet af alle dem, som gennemlever volden på daglig basis, dem som bekæmper den i anti-vold centre, i hospitalskorridorer, på arbejdspladsen, på gaden, i fjernsynet og i skoler. Derfor etablerede vi ni emne-baserede arbejdsgrupper: undervisning, hvordan man kommer ud af voldsspiraler, sexisme i sociale bevægelser, institutionaliseret vold i det juridiske system, besættelse og velfærd, feminismer og migration, sexisme i massemedier, sundhedsvæsenet og økofeminisme. På et splitsekund spredte “Non Una di Meno” sig til hele Italien, selvstændige og selvorganiserede kvindegrupper spredte sig fra storbyer til mindre byer, som samlede sig og etablerede forsamlinger og arbejdsgrupper i deres respektive regioner. Hver regional gruppe arbejdede støt og entusiastisk på trods af besværligheder og regionale særpræg. Denne fælles politiske udforskning blev herefter delt på nationale samlinger og producerede gradvist de dokumenter, som blev til “Planen”. At fastholde bevægelsen som en åben og

nem farbar kontekst betyder at arbejde med mange forskellige sociale og politiske interessegrupper og feminismer. Ikke desto mindre lå der i de mange forskellige subjekter også en universel trang til at opnå et fælles mål, hvilket gjorde det muligt for bevægelsen at blive til et netværk og til at bygge stadigt dybere relationer til lokale territorier.

Klar til generalstrejke

”På et splitsekund Bevægelsen oplevede flere udvikspredte “Non Una di linger i sit første år. Den proklaMeno” sig til hele Italien” merede sig officielt som en transfeministisk bevægelse og påtog sig udfordringen med at organisere en generalstrejke fra produktivt og reproduktivt arbejde på 8. marts 2017 for at genvinde betydningen af denne dag og strejken som et feministisk værktøj. Selvom strejken ikke blev bakket op af de store italienske fagforeninger, deltog tusindvis af kvinder og demonstrerede på tværs af landet med kampråbet: “hvis vores liv intet betyder, så stopper vi”. Efter et års kampe færdiggjorde vi Den

Feministiske Plan mod chauvinistisk vold og kønsdiskrimination og præsenterede den til demonstrationen d. 25. november 2017, hvor 150.000 mennesker i alle aldre, etniciteter, køn og med alle sociale baggrunde deltog. En feministisk, antiracistisk, økologisk og antikapitalistisk plan, som går videre end blot den korrigerende og derfor private tilgang til vold. Ved at opfatte og behandle voldelige handlinger som kun omhandlende to aktører: gerningsmanden og offeret, bliver vold som fænomen degraderet til en begrænset sfære, som fritager samfundet for nogen form for ansvar for vold. En lys fremtid venter på os, en fremtid med et samfund, som ændrer sig med udgangspunkt i kvinderne, som lever i det. Den 8. marts 2018 vil vi organisere endnu en generalstrejke, og vi vil gøre det med forbillede fra vores argentinske kammerater, vi vil bygge den med brug af de redskaber, vi har diskuteret det seneste år, og vi stopper ikke, før alle vores krav er mødt.

BoB #87

17


Historien om 34 ungdomslejre Verden forandres – men de internationale socialistiske ungdomslejre består! Her får du et indblik i ISUL’s historie, som den huskes af Thomas, der har været med på 33 ud af 34 lejre. Skrevet af Thomas Eisler

N

år SUF i sommeren 2018 afholder International Socialistisk Ungdomslejr (ISUL), bliver det den 35. i rækken af lejre. I denne artikel vil jeg komme med nogle nedslag i historien for at belyse baggrunden for ungdomslejrene og deres udvikling. Selv deltog jeg som 14-årig på den første ungdomslejr

20. juli 1984, og de danske deltagere, samt nogle enkelte svenskere, var på vej til den første Internationale Socialistiske Ungdomslejr, som skulle holdes i Sydtyskland. Planen var at ankomme sidst på eftermiddagen og deltage i åbningen af lejren. Der skulle dog gå yderligere et døgn, inden jeg nåede frem. Inden vi nåede til Rødby Færge, brød bussen sammen, og nogle af os havde ikke penge til en togbil-

der protesterede mod atomoprustningen og USA’s placering af atomraketter på baser i Vesteuropa. Det var samtidig en tid med krise, og arbejdsløsheden var høj for unge. Dengang som i dag handlede ungdommens kampe om retten til fremtiden.

Derfor en ungdomslejr Ungdomslejren var arrangeret af socialistiske ungdomsorganisationer fra tolv vesteuropæiske lande fra Italien, Spanien og Portugal i syd til Sverige og Danmark i nord. Ungdomslejren var et initiativ fra Fjerde Internationale og var en del af en satsning på at opbygge selvstændige ungdomsorganisationer i politisk solidaritet med Fjerde Internationale. Det internationale arbejde blev set som en vigtig del i opbygningen af ungdomsorganisationerne. ”Ved at fremstå med en international profil kan vi øge vore nationale ungdomsorganisationers tiltrækningskraft og også anvende det som en måde til at udbygge de internationale forbindelser mellem vores sektioner og ungdomsorganisationer”, sådan slutter resolutionen ”Opbygningen af revolutionære ungdomsorganisationer i de imperialistiske lande”, der blev vedtaget af FI’s ledelse i 1982. I dag ser FI det som opgaven at opbygge bredere antikapitalistiske organisationer, der kan være redskaber i de aktuelle kampe. Derfor er ungdomslejrene nu et redskab for at opbygge ungdomsorganiseringer med det perspektiv. Hvordan kammerater fra FI griber det an i forskellige lande er meget forskelligt ud fra de muligheder, der er.

1984 - En del af plakaten fra den danske mobilisering til den første ungdomslejr

1990’erne: Venstrefløjen svækkes og flere tager på ungdomslejr

i 1984 og kunne derfor deltage i en række år som ung deltager. Siden har jeg været med som ”voksen frivillig”, og siden 2003 har jeg været med som repræsentant for Fjerde Internationales (FI) ledelse.

Perspektivet, da FI’s sektioner i Vesteuropa oprettede ungdomsorganisationer, var, at man kunne opbygge et alternativ til de socialdemokratiske og kommunistiske organisationer. Men slutningen af 80’erne og starten af 90’erne blev præget af tilbagegang for venstrefløjen. Murens fald førte til, at mange opgav idéen om, at kapitalismen kunne afskaffes. Det førte også til en åbning for samarbejde i flere lande. Samarbejde var mere nødvendig med en svækket venstrefløj.

Begyndelsen i 1984 Det var meget tidligt, vel omkring klokken fem om morgenen, da jeg satte mig ind i bussen. Natten havde jeg tilbragt på et gulv i SUF og SAP’s lokaler på Blegdamsvej. Det var den 18

BoB #87

let, så vi blaffede ned gennem Tyskland. Det ændrede dog ikke på, at vi fik en fantastisk uge med unge fra resten af Europa. ”Jobs – not bombs!”, det var lejrens tema. I starten af 80’erne havde USA’s præsident Ronald Reagan en meget krigerisk attitude over for Sovjetunionen. Der blev sat gang i oprustningen med atomvåben – også i Europa. Der var en reel frygt for, at det kunne føre til en global atomkrig, der især ville ramme Europa. Derfor var vi aktive i bevægelser,


Enhedslistens dannelse i Danmark kom i forlængelse af, at Venstresocialisterne (VS) røg ud af folketinget i 1987. Sovjetunionens opløsning betød også, at flere på venstrefløjen ikke længere stod stejlt på deres forståelse af Sovjetunionen, Kina osv. For aktivistiske unge blev der skabt nye fora. I Danmark blev det først til Gadens Parlament og senere stiftelsen af Rebel i 1992. Dette kom også til at præge lejrene, hvor der kom flere med, der var mere inspirerede af anarkisme og havde erfaringer fra BZ-bevægelserne. Netop fordi lejrene fortsatte, mens andre fora for venstrefløjsunge forsvandt, blev lejrene i starten af 90’erne større og større indtil 1994 i Italien, hvor over 900 unge deltog i lejren. Erfaringen blev dog, at et højt deltagerantal ikke i sig selv var en succes. Der var flere deltagere, der satte spørgsmål ved den måde, lejren blev organiseret på og det politiske grundlag. Fra den danske delegation blev der rejst krav om mandemøder, hvilket blev afvist af andre delegationer i lejrledelsen. Nogle deltagere syntes, at der burde være mulighed for at organisere spontane aktiviteter. Vi syntes derfor, at det fremover skulle være tydeligere, at der er arrangørorganisationer, der har lagt en ramme. Deltagerne kan sagtens diskutere de politiske principper, som lejren er planlagt ud fra. Men der er ikke plads til at lave alternative aktiviteter, der er i modsætning til lejrens grundlag. Dette gælder ikke mindst de feministiske principper, lejren bygger på.

Kvindeplads og kvindefest

Anden lejr i Danmark

SUF’ere, der har deltaget på lejren i de seneste år, vil vide, at det er en feministisk lejr. Det betyder, at der er en kvindeplads, hvor kvinder kan mødes og diskutere uden mænds tilstedeværelse, lige som der er en kvindefest alene for kvinder. Lejrens feministiske profil har udviklet sig gennem årene. Fra den første lejr i 1984 var kampen mod kvindeundertrykkelse et centralt tema. Der var i hvert fald en kvindeplads (og en kvindebar) fra lejren i 1987 og der var bestemt en kvindefest i 1988.

Når lejren i 2018 holdes i Danmark bliver det anden gang, lejr holdes her. Lejrene er blevet holdt på skift i forskellige lande, alt efter hvem der har villet påtage sig at være værter. 11 lejre har været afholdt i Frankrig, som er det hyppigste land, efterfulgt af Italien med 6 lejre og den Spanske Stat med 5. Med yderligere 4 lejre i Portugal har lejrenes tyngdepunkt ligget i det sydvestlige hjørne af Europa. Udover lejren i Danmark i 1998 har Sverige også været vært for lejren i 1993. To lejre i Grækenland gav sammen med lejrene i Portugal de længste rejser fra Danmark. Turen til Portugal blev flere gange arrangeret fra Danmark i bus. Det gav over to døgns rejse hver vej. Det blev ikke bedre af, at der gik ild i bussen på vejen hjem fra lejren i 1996. Det betød to dage ekstra, mens vi ventede på, at bussen blev repareret. I 1991 blev der satset på at række ud til Østeuropa med en lejr i Tjekkoslovakiet. Det lykkedes at have delegationer fra Polen af en vis størrelse (9-81 deltagere) i årene 1990 til 2002. Ellers har deltagelsen fra de østeuropæiske lande været mere sporadisk. Ved lejren i Grækenland i 2009 var der gjort for større deltagelse fra det østlige Europa, hvilket betød deltagere fra Hviderusland, Kroatien, Rusland, Tyrkiet og Ukraine. I 2012 gjorde russerne en stor indsats og deltog med en delegation på 13. Med udgangspunkt i vores solidaritetsarbejde lykkedes det at invitere en gruppe på seks bosniere med til lejren i Danmark i 1998. Måske lejren i Danmark 2018 bliver en mulighed for nye deltagerlande – vi får se!

”Netop fordi lejrene fortsatte, mens andre fora for venstrefløjsunge forsvandt, blev lejrene i starten af 90’erne større og større”

Fra bøsse-lesbisk til LGBTQIA+

På lejren i 1985 var der én workshop om bøsse-lesbisk-bevægelsen. Denne kamp har dog senere fået mere plads på lejren. Der var i hvert fald en bøsse-lesbisk plads på lejren i 1990, selvom jeg er usikker på, om det var det første år. Jeg husker diskussioner om, hvorvidt det var en lukket plads for kammerater, der identificerer sig lesbisk eller bøsse. En aften, efter at den ”almindelige” bar var lukket, blev denne overvejelse meget konkret for mig, fordi det forlød, at man stadig kunne købe øl på bøsse-lesbisk-pladsen. Det blev dog nogle år senere konkluderet, at de kammerater, der identificerede sig som lesbiske eller bøsser, ønskede en åben plads. Bevægelserne har udviklet sig til også at inkludere andre identiteter, først med transseksuelle og biseksuelle, således at det blev til en LGBT-plads og siden hen til LGBTQIA. På den måde har lejren udtrykt den udvikling, der har været i kampen for seksuel befrielse.

SES I SYDTYSKLAND - Der blev mobiliseret hetigt til den første ISUL

BoB #87

19


Kultur

Venstreorien – hvad end

Det følgende er en omskrivning af et oplæg, som vi holdt på Enhedslistens Ungdomsfestival i november. Der var tilsyneladende ingen, der direkte hadede det, så nu har vi valgt at udsætte hele SUF and beyond for denne blanding af klasseanalyse og kultursnobberi. Skrevet af Rikke Bjørnholt Fink, kulturredaktør og Andreas Michaelsen, gæsteredaktør

Egentlig startede denne artikel som et forsøg på – i bedste smagsdommer stil – at skabe en liste med anbefalinger til BoBs læsere af de bedste venstreorienterede film. Deri ligger der ligesom to ting: at afgøre hvad en venstreorienteret film er og efterfølgende at lave en liste over de bedste, man kender. Kulturredaktionen gik imidlertid i stå midt i det første spørgsmål, for hvad er en venstreorienteret film egentlig? Man kunne jo simpelthen afgøre, at det er en film, der er skabt af venstreorienterede mennesker. Men hvad hvis det venstreorienterede menneske er tvunget til at skabe film, der kan klare sig i en kapitalistisk markedsøkonomi, eller hvad hvis skaberen af de film, man selv mener er venstreorienterede, aldrig har givet sine meninger til kende om politik? Inden for den freudiansk-inspirerede filmteori har man altid gerne villet inddrage kunstnerens erfaringer og personlige historie, men i denne omgang lader vi den ligge derhjemme sammen med penismisundelsen og alle ødipuskomplekserne. I stedet kunne vi jo beslutte, at en venstreorienteret film er en film, som man kan nyde som venstreorienteret menneske. Altså at hvis man selv kan få noget ud af et værk, selvom den er produceret inden for kapitalismens snævre rammer og man selv er vakt socialistisk, køns- og klimapolitisk – så må det unægtelig være en god, venstreorienteret film.

Problemet med Harvey Weinsteins forgyldte baglommer Det første problem med at finde venstreorienterede film er, at film er sindssygt dyre at

producere. I Danmark laver vi det, der ofte blive betegnet som relativt billige film – altså at vi ikke betaler hver skuespiller en million dollars, og at der hverken er vanvittige make-up eller computereffekter. Alligevel kostede en dansk spillefilm i gennemsnit 21,4 millioner kroner. Altså langt fra hvad man lige hiver ud af en privat, socialistisk lomme eller et organisationsbudget for den sags skyld. For at lave en film skal man i Europa altså ofte forbi staten. Så kan det selvfølgelig godt være, at borgerlige politikere altid tuder over, at alle kunstnere er venstreorienterede, men der er ved Marx langt fra, hvad Alex Ahrendtsen mener er venstreorienteret, til hvad vi som SUF’ere betragter som socialistisk. De penge, filmskabere ikke finder hos staten, skal i øvrigt hentes hos sexkrænker-røvhuller som Harvey Weinstein eller crowdfundes. Uanset hvad skal der som regel være en masse mennesker, der tror på, at et projekt kan blive mainstream, før det kan finansieres. Så frygt ej, venner! Efter revolutionen vil de fleste film være altså være socialistiske. Men selv hvis Per Clausen har ret, og den kommer om 15 år, så er det altså stadig længe at vente på at komme til at se film. Så indtil da må vi tage, hvad vi kan få.

Previously in BoB Vi har før berørt den unge revoromantik, som den præsenteres i Hunger Games eller Divergent-serien. I stedet vil vi gerne se lidt på nogle af de andre måder, hvorpå gode, socialistiske værdier sniger sig ind i biografmørket og den filmkanon, der hyldes som

mesterværker af såvel navlepillende kritikere som helt almindelige mennesker (det ved undertegnede alt om, da vi er lidt af begge dele). Slå eventuelt også op i BoB #83. Der hyldede vi dygtige, kvindelige dokumentarister og minder om, at Barbara Koppels ’Harlan County, USA’ og Ava DuVarnays ’13th’ bør have en høj plads på enhver venstreorienteret filmelskers liste. Dokumentaren er generelt den venstreorienteredes genvej til cinematiske fornøjelser, da de er billigere at producere, og det er sværere at bede om mainstream manusrevisioner. Men før vi gentager os selv, så lad os vende tilbage til fiktionsfilmen og en mand, der både har været arbejdernes ven og anmeldernes darling. I den klassiske afdeling bringer vi et par anbefalinger med Ken Loach, og så skal der da også være plads til noget klimavenlig action med Bong Joon-hos nyere film. Til sidst bringer vi et par anbefalinger af film, der både er vakse og vellavede.

”I stedet kunne vi jo beslutte, at en venstreorienteret film er en film, som man kan nyde som venstreorienteret menneske.” 20

BoB #87


nterede film d det så er!

Arbejdere og ligestilling i England Engelske Ken Loach må i en alder af 80+ beskrives som den britiske filmindustris grand old man. Han har instrueret utallige tv-programmer og film i sin lange karriere. Fælles for mange af dem er en klar social indignation – manden er nemlig erklæret socialist. Arbejderrettigheder, ligestillingsspørgsmål, socialdemokratisk klasseforræderi og hovedløse markedskræfter er tilbagevendende temaer i kammeratens filmografi. En, der især er værd at fremhæve, er ’Land and Freedom’ fra 1995. Filmen følger en britisk arbejder, der på opfordring fra kommunistpartiet forlader Liverpool i 1937 for at slås i den Spanske Borgerkrig. Han kæmper med anarkisterne i POUM – først mod fascismen og siden mod stalinisterne, der viser sig ikke at være meget bedre. Det er følelsesladet revolutionsromantik fra start til slut krydret med alle de sange, som vi kender og elsker (dog sunget på spansk). Oprørsgruppens medlemmer repræsenterer forskellige strømninger i anarkismen og kommunismen, hvilket giver anledning til herlige debatter, uden at Ken Loach nødvendigvis selv vælger side. Især gruppens kvindelige medlemmer fylder meget, da de ikke bare skal slås mod klassefjenden, men også mod venstrefløjens sexisme. Et must for alle kommunistiske kino-connaisseurs!

LAND OG FRIHED - Den spanske borgerkrig vækkes til live, og Internationale synges på spansk i Ken Loachs ’Land and Freedom’.

”Oprørsgruppens medlemmer repræsenterer forskellige strømninger i anarkismen og kommunismen, hvilket giver anledning til herlige debatter” BoB #87

21


Kultur

Klima og klassekamp i Korea

CHARME - En gris så sød at den ikke må spises i den sydkoreanske film ’Okja’..

Et andet forslag kunne være at tjekke den, ligeledes i dette blad føromtalte, sydkoreanske instruktør Bong Joon-ho, der forener bekymring for klimaet med flot filmet action og et klart modsætningsforhold imellem kapital og folk. I ’Snowpiercer’ fra 2013 befinder vi os i et tog, der kører en frossen verden rundt med de allersidste mennesker i live. Bagerst i toget lever den undertrykte nederste klasse, der skal holde gang i maskinen og ellers bare indordne sig. Endelig starter der dog et oprør, der langt bevæger sig frem i toget ved at nedkæmpe overklassens voldelige modstand. Denne vanvittigt flotte klimadystopi er et syn værd blandt andet for Tilda Swintons præstation som en arbejdsgiver, der ser ud til at være meget inspireret af gode, gamle, arbejderfjendske Margaret Thatcher. Kødindustrien får også en på kassen af Bong, der i den helt nye ’Okja’ (2017) fortæller historien om den lille pige, der uden at vide det har opdrættet en supergris for verdens ondeste fødevarefirma. Eller, det er de i virkeligheden ikke, men når man har tilbragt næsten en hel film i selskab med den søde, flodhestelignende ’Okja’, virker mange standardmetoder i landbruget ubærligt barbariske. Der er dog ikke kun tale om et frelst fremstød for nedfaldsfruktarianere, da de veganske aktivister i filmen og bliver behandlet med en herlig portion ironi. Vi vover den påstand, at man uagtet spisevaner vil finde ’Okja’ både charmerende og aldeles gruopvækkende.

LISTEN

Her henimod slutningen skal I da også have en lille liste, hvor mange af filmene er med, fordi de kritiserer en del af det kapitalistiske samfund. Det behøver ikke at betyde, at vi kan betegne dem som decideret venstreorienterede, men det er vores påstand, at man kan nyde dem som venstreorienteret menneske: ‘The Navigators’ (2001, Ken Loach) – Handler om jernbanearbejder, der kastes under bussen, da et jernbaneselskab privatiseres til stor skade for lokalmiljøet og dets arbejdspladser. ‘Jeg, Daniel Blake’ (2016, Ken Loach) – Omhandler New Deal-socialdemokraternes og højrefløjens mord på velfærdsstaten, og det bureaukratiske helvede, der står tilbage. Filmen fokuserer på borgere, der umenneskeliggøres, fastholdes og fornedres i et sygt system. ’Starship Troopers’ (1997, Paul Verhoeven) – Stærkt satirisk fascismekritik, kyndigt kamufleret som nazi-propaganda/Hollywood blockbuster-action. ’Syriana’ (2005, Stephen Gaghan) – Geopolitisk thriller med bl.a. Clooney og Damon om amerikansk geopolitik og dets konsekvenser, f.eks. dets evne til at skabe grobund for terrorisme. ’I Am Not a Witch’ (2017, Rungano Nyoni) – Dramakomedie om heksejagt I nutidens Zambia brugt som generel analogi for sexisme og social kontrol. ’Paths of Glory’ (1957, Stanley Kubrick) – Antikrigsfilm med bl.a Kirk Douglas. Fokus på det franske officerkorps’ (overklassen) ligegyldighed over for soldaternes ve og vel (arbejderklassen). Lad dig ikke skræmme af filmens alder og sort-hvide udtryk, den er kort og har højt tempo. Forud for sin tid! ’Mad Max: Fury Road’ (2015, George Miller) – Gudesmuk actionbasker med masser af seje kvinder I hovedrollerne. Sidst skal det selvfølgelig tilføjes, at man langt fra er en dårlig venstreorienteret, hvis ens yndlingsfilm er ’Sagen er bøf’ om Arnold Schwarzeneggers muskler, den samtykkeudfordrede musical ’Grease’ eller den knap så kapikritiske ’The Wolf of Wall Street’. Men forhåbentlig kan denne artikel tjene som en guide på de dage, hvor man gerne vil overbevise en kammerat om, at arbejderrettigheder er vigtige, hvor man ikke orker giftig maskulinitet og ægteskabsforherligelse i en datemovie, eller hvor man bare sidder derhjemme og trænger til en sømløs oplevelse af at nyde et stykke kultur uden at skulle have stoppet borgerlige idealer langt ned i halsen.

22

BoB #87


Mangler du noget? Eller vil du i kontakt med ledelsen, så skriv til koo@ ungdomsfront.dk

Kalender

Debat- og aktivismeseminar (Middelfart)

3/2-4/2

Tjek hjemmesiden ud: ungdomsfront.dk

Landsmøde 2018 (Høje Taastrup)

13/4-15/4

Skriv til sekretariatet på suf@ungdomsfront.dk

International Socialistisk Ungdomslejr (Billund) 22/7 - 28/07

Eller ring til sekretariatet på 33 32 81 69

Lokaler København

Solidaritetshuset, Griffenfeldsgade 41, 2200 København N, Kontakt: solidaritetshuset@ungdomsfront.dk

For mere info og flere arrangementer, se ungdomsfront.dk/kalender

Grupper International gruppe international@ungdomsfront.dk

Blomster og Barrikader (BoB) bob@ungdomsfront.dk

ISUL-gruppen isul@ungdomsfront.dk

Solihusgruppen solidaritetshuset@ungdomsfront.dk

Absalonsgade 26 5000 Odense C

Faglig gruppe fagliggruppe@ungdomsfront.dk

Lydgruppen lyd@ungdomsfront.dk

Svendborg

Kvindegruppen kvindegruppe@ungdomsfront.dk

Eksternt personhåndteringsudvalg (EPU) epu@ungdomsfront.dk

Queergruppen queer@ungdomsfront.dk

Internt personhåndteringsudvalg (IPU) ipu@ungdomsfront.dk

Odense

Møllergade 105 5700 Svendborg

Århus

Mindegade 10 8000 Århus C, 86 12 50 45

Viborg

Vendersgade 11, kld. 8800 Viborg

Grøn gruppe asta@kjerrman.dk

Lokalgrupper Albertslund Mail: Albertslund@ungdomsfront.dk

Mariager-fjord Mail: mariagerfjord@ungdomsfront.dk

Allereød-Furesø Mail: af@ungdomsfront.dk

Næstved Mail: naestved@ungdomsfront.dk

Bornholm Mail: bornholm@ungdomsfront.dk

Nørrebro Mail: noerrebro@ungdomsfront.dk

Studiestræde 24, 3. tv. 1455 København K 33 32 81 69 sek@ungdomsfront.dk

Brønshøj-Vanløse: Mail: bv@ungdomsfront.dk

Odense Mail: odense@ungdomsfront.dk

Esbjerg Mail: esbjerg@ungdomsfront.dk

Ranum ranum@ungdomsfront.dk

Jyllandssekretær

Frederiksberg Mail: frederiksberg@ungdomsfront.dk

Roskilde Mail: roskilde@ungdomsfront.dk

Haderslev-Aabenraa Mail: haderslev@ungdomsfront.dk

Valby-Vestegnen Mail: v-v@ungdomsfront.dk

Emma Rung Frost Nielsen orgsek@ungdomsfront.dk

Helsingør Mail: helsingor@ungdomsfront.dk

Vejen Mail: vejen@undomsfront.dk

Lokalgruppesekretær

Herning Mail: herning@ungdomsfront.dk

Vejle Mail: vejle@ungdomsfront.dk

Tamara Rønbach 53 52 81 69 loksek@ungdomsfront.dk

Hillerød Mail: Hilleroed@ungdomsfront.dl

Silkeborg Mail: silkeborg@ungdomsfront.dk

Faglig sekretær

Holbæk Mail: loksek@ungdomsfront.dk

Slagelse Mail: slagelse@ungdomsfront.dk

Holstebro Mail: holstebro@ungdomsfront.dk

Svendborg Mail: svendborg@ungdomsfront.dk

Horsens Mail: horsens@ungdomsfront.dk

Sønderborg Mail: soenderborg@ungdomsfront.dk

Kolding Mail: kolding@ungdomsfront.dk

Aalborg Mail: aalborg@ungdomsfront.dk

Køge Mail: koege@ungdomsfront.dk

Aarhus Mail: aarhus@ungdomsfront.dk

Sekretariat SUFs sekretariat

Jeanette Kusk jydesek@ungdomsfront.dk

Organisationssekretær

Daniesl Rask faglig@ungdomsfront.dk

Kasserer

Mette Fink kasserer@ungdomsfront.dk

Bogholder

Sally Morks kasserer@ungdomsfront.dk

BoB #87

23


SUF - hvad er det?

SUF holder International Socialistisk Ungdomslejr (ISUL) d. 22.-28. juli 2018. Men hvem er vi egentlig? Her få du en lille introduktion til os, hvis du ikke har hørt om os før. SUF er en landsdækkende organisation for unge, aktive socialister. Vi kæmper for en anden verden end den, vi har i dag. Krig, arbejdsløshed, forurening, fattigdom og sult skyldes, at vi lever under et kapitalistisk system, hvor det er markedet og ikke fornuften der bestemmer. Det er rige direktører og magtfulde storaktionærer, der styrer samfundets økonomi. I hele verden er det de rige og magtfulde mænd, der bestemmer over os andre. Pengemænd og smarte politikere tager beslutninger hen over hovedet på folk, og med spindoktorer, snedige mediestrategier og løgne forsøger politikerne at skabe et indtryk af, at de tjener befolkningen. Men lige meget om de kalder sig liberalister eller socialdemokrater, så tjener politikerne først og fremmest markedet og de riges interesser. Det er ikke ”folket” der har magten i dag. Almindelige mennesker er kun interessante, når de skal bruges som stemmekvæg eller storforbrugere, eller når erhvervslivet har brug for deres arbejdskraft.

kræver magt over den hverdag og den verden, som vi har været med til at skabe.

Vi er revolutionære

Gør noget!

Vi mener, at der er brug for en socialistisk revolution. Vi vil fjerne de riges privilegier og magt – vælte kapitalismen – for at skabe et socialistisk demokrati, hvor det er folk ”på gulvet”, der styrer samfundet. Almindelige mennesker, du og jeg, skal bestemme over vores eget liv. Sådan en revolution kan gennemføres, hvis flertallet går ud og

Hvis du er træt af bare at se på verdens elendighed, og synes at ”nogen burde egentlig gøre noget ved det” – så er SUF nok noget for dig. Hvis du vil være med til at lave aktioner og demonstrationer, gå på gaden for at vise folk at der er nogen der kæmper for en anden verden – så er du jo næsten allerede SUF’er!

Vi er aktivister – vil du være med? Vi ved, at snak ikke er nok, hvis vi vil ændre verden. SUF er først og fremmest en aktivistisk organisation, og det betyder, at vi engagerer os i kampen for bedre vilkår – i vores lokalområder, på vores uddannelser og på vores arbejdspladser. Vi har store ambitioner og et højt aktivitetsniveau, og derfor har vi altid brug for flere aktive – også for dig. Vi har lokalgrupper over hele landet – både i de større byer og også nogle af de små. Hvis du går med i SUF, vil du komme ind i en lokalgruppe. Du kommer til at arbejde sammen med andre unge aktivister, de fleste i alderen 15-25 år, som også mener, at vores samfund skal laves om. Vi betragter os selv som en del af den samme politiske strømning som Enhedslisten, og derfor samarbejder vi meget med dem i det daglige.

”Vi vil fjerne de riges privilegier og magt – vælte kapitalismen – for at skabe et socialistisk demokrati”

Bob #87  

Dette nummer af Blomster & Barrikader har International Socialistisk Ungdomslejr 2018 som tema. Den 22.-28. juli kommer lejren til Danmark m...

Bob #87  

Dette nummer af Blomster & Barrikader har International Socialistisk Ungdomslejr 2018 som tema. Den 22.-28. juli kommer lejren til Danmark m...

Advertisement