Page 99

Rollerne byttet om ”Set i bakspejlet har jeg nok fortrudt, at jeg ikke fra starten var bedre til at give udtryk for, hvordan jeg egentlige havde det. Det var som om, jeg overtog hendes måde at håndtere det på, at det nok skulle gå alt sammen. Jeg gav ikke mig selv lov til at vise hende, hvad jeg egentlig følte og tænkte. Jeg kom til at spille lidt for meget med på hendes egen måde at forholde sig til problemet på. Havde hun været rigtigt ked af det, havde der også været bedre plads til, at jeg var det. Hun byttede lidt om på rollerne, eller måske er det mere rigtigt at sige, at jeg lod hende bytte om på rollerne. Det var mig, der skulle være over for hende, som hun var over for mig. Jeg turde ikke rigtigt vise hende, hvordan jeg faktisk havde det. Det skulle hun ikke bekymre sig om.” ”Men anden gang var jeg faktisk bedre til at give mig selv lov til at have det dårligt og være bekymret for min mor. Jeg tror også, at det betød noget, at jeg flere gange var med til kemoen. Der så jeg alle de andre patienter, hvordan de havde det sammen og snakkede om deres sygdom. Det gjorde, at de ikke virkede så syge, som jeg forestillede mig. Og det var rart at snakke med sygeplejerskerne, mens min mor var inde for at få stråler. De var så søde og forklarede mig alt, hvad der skulle ske på en fin måde.” ”Når alt kommer til alt, har det været en stor hjælp, at min mor har været meget åben om sin sygdom. Det har været vigtigt, at sygdommen ikke blev tabu. I dag er jeg glad for, at jeg har været der for hende, at jeg har kunnet acceptere, at det ville blive hårdt og troet på, at det nok skulle ende godt. Jeg har selvfølgelig tænkt på, om det kan ramme mig en dag, og jeg kan mærke, at min mors historie med to kræftsygdomme har gjort den bekymring større. Endnu har jeg ikke været hos lægen for at blive undersøgt, men jeg tror, jeg vil gøre det, når vi er kommet helt over min mors sygdom.”

97

Profile for Mannov A/S

I starten græd vi bare  

12 personlige fortællinger om at være tæt på en kvinde med brystkræft

I starten græd vi bare  

12 personlige fortællinger om at være tæt på en kvinde med brystkræft

Advertisement