Page 83

Helles råd til andre i samme situation er, at det er vigtigt at holde fast, være stædig og at blive ved med at støtte op om de beslutninger, den syge selv træffer: ”Det er vigtigt at være meget åben, direkte og ærlig. Man skal kunne kalde en skovl for en skovl, men også turde give udtryk for sine egne følelser. Jeg tror, at den styrke er det bedste fundament under den, der er syg. Vi har talt meget om kræft og ikke pakket noget ind. Vi har hele tiden vidst, hvad vi var oppe i mod, og hvad den yderste konsekvens af diagnosen kunne være. Som den, der er helt tæt på en kræftpatient, kan det være nødvendigt i perioder at sætte den syge lidt under administration. Forstået på den måde, at man er den, der fastholder, stiller de rigtige spørgsmål og er den, som ikke er bange for at være til besvær. Samtidig er det også vigtigt, at den syge har en, som hun oplever at kunne sige alt til, og at man er god til at lytte. Der er altid en risiko for, at man kommer til at styre efter sin egen dagsorden, og det duer ikke. Jeg har aldrig været i tvivl om, hvad der var det bedste for Ilse, for jeg har hele tiden spurgt hende direkte og har fået et direkte svar. Min oplevelse er, at netop jeg som søster har kunnet påtage mig en rolle, som ingen andre har kunnet. Ikke en gang hendes mand og børn. Måske er de i virkeligheden for tæt på.” ”En af de vigtigste ting, som min søsters historie har lært mig, er, hvor vigtigt det er at have en pårørende tæt på sig, som kan følge forløbet helt tæt og hjælpe med at få diskuteret alle de spørgsmål igennem, som viser sig undervejs, være den, der kan hjælpe med at sætte ord på tvivlen og angsten, men også være den, der fungerer som en slags advokat for den syge. Især når tingene ikke kører helt efter bogen, som vi har oplevet det. Det har været en stærk oplevelse, som vi naturligvis helst ville have været foruden, men vi er blevet knyttet sammen på en helt anden måde end før, og vi kommer ikke til at give slip på hinanden igen. Vi er blevet stærke sammen.”

Vi er blevet stærke sammen

81

Profile for Mannov A/S

I starten græd vi bare  

12 personlige fortællinger om at være tæt på en kvinde med brystkræft

I starten græd vi bare  

12 personlige fortællinger om at være tæt på en kvinde med brystkræft

Advertisement