Page 80

Hvorfor skyde med kanoner efter en, der er rask? ”En del af problemet var, at min søster, allerede inden hun fik kræft, var meget belastet af slidgigt i nakken, en diskusprolaps og Scheuermanns sygdom, så hun har i hele forløbet døjet med mange fysiske problemer og store, næsten ulidelige smerter, som vi ikke har oplevet, at der blev gjort noget ved. Det hele blev ikke bedre af, at min søster er hunderæd for læger og bedøvelse og den slags.”

78

”Efter operationen fik vi ikke klar besked. Først nogle timer efter, hun var vågnet af narkosen, kom en læge og fortalte om de mikroskopiske spor af cancer i lymfekirtlerne. Den besked var vi ikke helt forberedt på. Jeg blev bange og ked af det, men Ilse tog det pænt. Lægen tilføjede, at de nu havde fjernet alt, og at hun nu var rask. Otto og jeg gentog gang på gang ordene for hende, ”du er rask – vi har fjernet det hele”. Der ville dog gå ca. 14 dage, før de kunne fortælle, hvad det videre forløb ville være. Hun blev udskrevet dagen efter. Det, synes jeg, var lidt for hurtigt. Det var meget utrygt.” Helle havde undervejs i forløbet mange tanker om, hvordan hun bedst kunne hjælpe, og konklusionen blev, at det måtte gælde om at være til rådighed så meget som muligt, at stille op, ”bide sig fast” og følge med så tæt som muligt. ”Som pårørende undrede jeg mig over, at lægerne efter operationen gjorde så meget ud af at fortælle, at nu var hun rask, når det værste, kemoterapien, først skulle til at begynde. Hvorfor skyde med kanoner efter en, der er rask? Det er først, når kemoen begynder, at man forstår, hvor alvorligt det faktisk er. Jeg er med på, at der var brug for at give min søster tro på, at hun nok skulle klare det, men der er noget grotesk og mærkeligt ved at sige, at hun er rask for derefter at starte en lang række af ekstremt belastende kemobehandlinger, der for alvor gjorde hende syg. Jeg manglede forklaring og ville ønske, at man var gået lidt mere i dybden med, hvad der skulle ske. Det værste for mig var at se hende lide sådan og samtidig have en følelse af, at de svigtede os. Men jeg har været stolt over, at hun var så tapper.”

Profile for Mannov A/S

I starten græd vi bare  

12 personlige fortællinger om at være tæt på en kvinde med brystkræft

I starten græd vi bare  

12 personlige fortællinger om at være tæt på en kvinde med brystkræft

Advertisement