Page 116

til rådighed, selvom den syge faktisk slet ikke vil tage i mod, slet ikke vil give slip. Det fører næsten uundgåeligt til frustration og utilstrækkelighedsfølelse hos den pårørende.

114

Som psykolog taler jeg meget ofte med pårørende om, at det jo er fint og rigtigt godt, at de gerne vil være der og være nærværende og være ydende, men at de også skal tænke over, hvad de ellers har i deres eget liv, som skal passes. Det er vigtigt at finde en ligevægt mellem det at være pårørende og at være til stede i sit eget liv. Historien på side 23 om Solveig og Annje er et godt eksempel på netop det. Konsekvensen i dette eksempel, hvor Solveig sætter alt andet til side, bliver, at hun faktisk reelt ikke har ressourcer til at være netop den gode hjælper, som hun inderst inde gerne vil være. Man kan ikke smide sig selv over bord i tre, fire eller fem måneder, og brænder man ud i den første tid, efter at sygdommen er blevet kendt, så har den syge ikke længere glæde af en.

Tal med nogen om det Det er vanskeligt at give råd til pårørende, der er i fare for at slide sig selv ned af bare god vilje. Man kan starte med at kigge sit eget liv godt efter i sømmene.

Rigtig mange er bundet op på en stram hverdag. Måske er der en afstand på en times bil- eller togkørsel hen til moren eller søsteren, som man også skal tænke ind, plus at man jo ofte selv har en familie og et arbejde, man skal tage sige af. Derfor er det god idé at tale med en helt udenforstående person om de udfordringer, man står i, og hvordan man skal få det hele til at hænge sammen. Man skal kaste et realistisk blik på alle de opgaver, man har, og kigge på, om der er ’knapper’, man kan dreje på. For nogen pårørende er det f.eks. en god idé at få en delvis sygemelding i nogle uger, så man kun har 20 arbejdstimer i stedet for 37. Det vigtige er, at man ikke stiller sig selv en umulig opgave fra starten og kaster et meget rationelt blik på, hvad man skal klare, og hvordan man kan få det til at hænge sammen. Mange, jeg har talt med, kontakter først psykologen, når de er fuldstændig tyndslidte og fortæller alt, hvad de har klaret af forskellige jobs og uddannelser og børn og transport, og hvor slidte de er. Det er bedre at kigge på det fra starten og så lægge en plan. Det kan sammenlignes med at få stress, og i den situation kan det have en stor værdi, at en udefra kaster et blik på ens liv og kalender og hjælper med at klargøre, hvad der er realistisk. Ofte kan man ikke selv se det.

Profile for Mannov A/S

I starten græd vi bare  

12 personlige fortællinger om at være tæt på en kvinde med brystkræft

I starten græd vi bare  

12 personlige fortællinger om at være tæt på en kvinde med brystkræft

Advertisement