L
ily Bitten og Hippo Magi hvirvlede rundt om hinanden og landede med et stort bump på Nordamerikas grønne østkyst.
”Wow – sikke et hurlumhej! Jeg blev blæst helt omkuld.” ”Orv ja, det var da godt nok en ordentlig bumletur.” ”Årh, her virker sørme skønt. Og sikke en dejlig frisk brise!” ”Glem brisen Bitten og dyrk lige alt det her grønne græs! Det er det rene paradis!” ”Nå, det er derfor, du kender det her sted, din grovæder. Det er godt
nok… hov, Hippo, hvor skal du… hey, vent lige på mig!” Hippo Magi var allerede styrtet hen imod det høje grønne græs. Lily Bitten var hurtigt lige i hælene på ham, og inden længe tumlede de sig begge i græsset, mens de hvinede af fryd. ”Sær fætter ham Milok, hva’?” ”Ja, Malik. Han er bare en lille fyr med et stort ego. Du ved, han tror, at han er sådan mere, end han egentlig er. Men han viste sig jo faktisk at være rigtig hjælpsom.”