Issuu on Google+

ERASMUS 25 ÅR MED

NYE ØJNE PÅ

S

TILVÆRELSEN

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 1

4/05/12 12:51

Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*):

00 800 6 7 8 9 10 11 (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til 00 800-numre eller tager betaling for sådanne opkald.

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu). Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2012 ISBN 978-92-79-21333-5 doi: 10.2766/18504 Forsidebilleder: © Corbis Den Europæiske Union, 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Printed in Belgium Trykt på ikke-klorbleget papir

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 2

4/05/12 12:51

Indholdsfortegnelse Forord af Androulla Vassiliou 

3

Ann Katherine Isaacs Maurizio Oliviero

30 31

Paula Pietilä  Elina Ylipelkonen 

58 59

Forord af Jacques Delors

5

Maria Hadjimatheou Stavroulla Antoniou

32 33

Hans Åhl Karl-Fredrik Ahlmark

60 61

Oversigt6 

Aleksejs Naumovs Madara Apsalone

34 35

Julia Kennedy  Kate Samways

62 63

Vidnesbyrd9

Vilma Leonaviciene Tadas Zukas

36 37

Katica Šimunović Jelena Simić

64 65

Hugo Marquant Marc Goffart

10 11

Rumyana Todorova Boryana Klinkova

12 13

Milada Hlaváčková Tomas Vitvar

14 15

Connie Væver Nina Siig Simonsen

16 17

Christiane Biehl Katja Krohn

18 19

Sirje Virkus Helen Margus 

20 21

Miriam Broderick Jessica Gough

22 23

Katerina Galanaki-Spiliotopoulos24 Maria Kaliambou  25

Lucien Kerger 38 Matthieu Cisowski39

Mustafa Çoban66 Begüm Yurdakök 67

Mária Dudás Piroskas Bakos

40 41

Guðmundur Hálfdanarson 68 Ása Kjartansdóttir 69

John Schranz  David Friggieri

42 43

Hansjörg Hilti  Gerold Büchel

Bram Peper Désirée Majoor

44 45

Wolfgang Laschet  72 Frederik Strand Sardinoux 73

Elena Luptak René Kremser

46 47

Antoinette Charon Wauters 74 Marco Amherd 75

Ryszard Zamorski  Diana Dmuchowska

48 49

José Marat-Mendes Filipe Araújo

50 51

Ion Visa Laura Popa

52 53

Fidel Corcuera Manso Tomás Sánchez López

26 27

Vesna Rijavec Jure Kumljanc

54 55

Nathalie Brahimi  Julien Pea

28 29

Jozef Ristvej Jana Vitvarová

56 57

70 71

1

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 1

4/05/12 12:51

Lanceringskonference p책 den 25. 책rsdag for Erasmus-programmet, Bruxelles, Belgien, den 30.-31. januar 2012

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 2

4/05/12 12:51

Forord Det er bemærkelsesværdigt at opleve, hvordan meget kan ændre sig på 25 år. I løbet af et kvart århundrede, igennem én generation, har Erasmus, det mest kendte af alle EU’s programmer, ændret oplevelsen af at studere i Europa. Det er blevet tydeligt, hvad Den Europæiske Union kan opnå med en klar vision, entusiasme og viljen til samarbejde. Erasmus har ændret livet for næsten tre millioner unge mennesker og åbnet sindet hos den første rigtige generation af europæiske borgere. Denne brochure illustrerer, hvordan programmet har bidraget til den oprindelige europæiske vision om at samle nationerne ved at sætte borgerne i højsædet i opbygningen af et forenet Europa. Udlandsophold giver mulighed for at tilegne sig viden og kompetencer, og for de unge mennesker er det en mulighed for at blive mere selvsikre og selvstændige. Denne erfaring giver dem en fordel på det i stigende grad konkurrenceprægede arbejdsmarked og vil fortsætte med at have en positiv betydning igennem hele deres karriere. Det kan bedst udtrykkes af Erasmusambassadørerne, hvis erfaringer er beskrevet på disse sider. Det drive og den energi, man finder hos de medarbejdere og de studerende, der har deltaget, har gjort Erasmus-programmet til det største og mest succesrige program i verden for udveksling af studerende. Med et stærkt varemærke og den fortsatte forpligtelse og interesse fra højere uddannelsesinstitutioner og deres studerende overalt i Europa kan programmet kun blive stærkere og stærkere. Kommissionen deler denne forpligtelse og har for nylig stillet forslag om en betydelig forøgelse af de ressourcer, der afsættes til EU’s programmer for almen uddannelse og erhvervsuddannelse. Det nye program, Erasmus for alle, der lanceres i 2014, bygger videre på arven fra Erasmus ved at gøre det muligt for yderligere fem millioner mennesker at rejse ud for at studere, blive oplært eller lave frivilligt arbejde frem til 2020. De inspirerende historier fortalt af Erasmus-ambassadørerne minder os om den betydning, Erasmus har for unge menneskers liv, og de forandringer, det medfører, i forhold til arbejdet på de højere uddannelsesinstitutioner. De er udtryk for programmets succes igennem 25 år. Det er et sølvbryllup, der er værd at fejre. Androulla Vassiliou EU-kommissær for uddannelse, kultur, flersprogethed, ungdom og sport

3

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 3

4/05/12 12:51

Lanceringskonference p책 den 25. 책rsdag for Erasmus-programmet, Bruxelles, Belgien, den 30.-31. januar 2012

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 4

4/05/12 12:51

Forord ERASMUS-programmet har været en indiskutabel succes, og et nøglebidrag i etableringen af det borgernes Europa, som endnu ikke er fuldt ud realiseret. Fejring af Erasmus-programmets 25 års jubilæum giver os desuden anledning til at gøre status over de initiativer, der er gennemført på det videregående uddannelsesområde. I den sammenhæng vil jeg minde om Bologna-processens betydning for de reformer, der gennemføres for at harmonisere videregående uddannelser. Disse styrker de studerendes udveksling og understøtter fælles standarder for merit. Mit forord skal ses i lyset af borgernes Europa, for »ERASMUS’ børn« har lært hinanden at kende, og har derved opnået en forståelse for, at virkeligheden kan være anderledes i andre lande. Der er selvfølgelig sat andre programmer i værk, for at udvekslingens og uddannelsens Europa ikke begrænses til dem, der har fordel af at tage en videregående uddannelse. Der må ydes en ekstraordinær indsats, så enhver ung europæer får lyst til at lære sin nabo at kende og får mod på at deltage i det europæiske eventyr. Samtidig med at jeg lykønsker ophavsmændene bag denne politik, vil jeg gerne understrege to vigtige pointer. For det første bidrager ERASMUS til beskæftigelsespolitikken ved at åbne en verden af muligheder for de studerende, der har fulgt dette program. For det andet minder ERASMUS om universiteternes – undertiden glemte – rolle, nemlig deres politiske og samfundsmæssige ansvar, deres bidrag til idédebatten og prioriteringen af almenvellet. Som jeg, sammen med en komité af internationale personligheder, skrev i 1996 i min rapport til UNESCO om uddannelse i det 21. århundrede: »I uddannelse gemmer sig en skat.« Og denne skat ligger gemt i kernen af vores europæiske traditioner og Europas fremtid. Jacques Delors Tidligere formand for Europa-Kommissionen (1985-1995)

5

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 5

4/05/12 12:51

Oversigt 17. juni 1987 Erasmus-programmet lanceres med de første udvekslinger for lidt over 3.000 studerende mellem 11 medlemsstater (Belgien, Danmark, Tyskland, Grækenland, Frankrig, Irland, Italien, Holland, Portugal, Spanien og Det Forenede Kongerige). 1988 Luxembourg slutter sig til Erasmus-programmet. 1992 Seks EFTA-lande slutter sig til programmet (Østrig, Finland, Island, Norge, Sverige og Schweiz). 1994 Liechtenstein slutter sig til Erasmus-programmet. 1996 Introduktion af EILC-kurser (Erasmus Intensive Language Courses). 1997 Erasmus-underviserudveksling introduceres.

Erasmus-programmet er EU’s flagskibsprogram inden for uddannelse og træning, der gør det muligt for studerende at læse eller tage i praktik i udlandet. Det er også åbent for personer fra de højere læreanstalter og virksomheder, der er interesserede i at give forelæsninger på et udenlandsk universitet. I løbet af de sidste 25 år har mere end 2,7 millioner studerende nydt godt af programmet og på nuværende tidspunkt modtager omkring 4 % af alle de studerende i de deltagende europæiske lande et legat i løbet af deres udlandsstudier. Udlandserfaring bidrager til at berige de studerendes akademiske viden og professionelle kompetencer, underbygge deres personlige udvikling, skabe en europæisk identitet og hjælper til at gøre menneskets livslange mobilitet, der er en central del af det europæiske projekt, til en realitet. Programmets succes har været med til at forme videregående uddannelser i Europa og har ført til: • søsætning af Bologna-processen, der introducerede sammenlignelige og kompatible uddannelsesbeviser; • etablering af det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS), der gør det muligt for studerende at optjene ECTS-points til deres uddannelse, mens de studerer i udlandet; • internationalisering af videregående uddannelser og højere læreanstalter; • nye og forberede tjenester, arbejds-, lærings- og undervisningsfremgangsmåder på de højere læreanstalter, såvel som nye måder at samarbejde på, og en større forståelse af de muligheder, der er tilgængelige uden for ens eget lands grænser.

Erasmus gennem årene Erasmus-programmet har blomstret hele vejen gennem de forskellige udviklingsfaser. • Til at starte med var det et enkeltstående projekt for 11 medlemsstater. I projektets første år rejste 3.244 studerende udenlands, hvilket gav mange deres første indsigt i forskellige kulturer og levevis;

6

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 6

4/05/12 12:51

Fejring af Erasmus-studerende nr. 1.000.000, Bruxelles, Belgien, 24. oktober 2002

• I løbet af 1990’erne blev programmet en del af et meget større uddannelsesprogram kaldet Socrates; • I 2003 blev charteret Erasmus University Charter introduceret, der understøtter kvalitetssikringen af udvekslinger af studerende og personale; • siden 2007 har Erasmus-programmet været en del af handlingsprogrammet for livslang læring (Lifelong Learning Programme) og nye aktiviteter, såsom studerende, der rejser udenlands for at komme på praktikophold, er blevet føjet til programmet. 33 lande indgår på nuværende tidspunkt i programmet, og næsten alle højere læreanstalter i Europa er involveret deri. Ses der på fremtiden, vil Erasmus-programmet igen gøre sig bemærket med det nyligt foreslåede »Erasmus for alle«-program, der vil tilbyde flere muligheder for flere personer, der ønsker at tilbringe tid i udlandet for enten at studere, arbejde eller lave frivilligt arbejde.

Erasmus-programmets fordele Læringsperioder i udlandet udstyrer den enkelte person med en række kompetencer, herunder forbedrede sprogkundskaber, som arbejdsgivere i stigende grad sætter pris på. Udover den viden, der tilegnes gennem studiet, giver evnen til at forstå forskellige perspektiver og kulturer Erasmus-studerende mere selvtillid og gør dem selvstændige og kulturbevidste.

1998 Seks central- og østeuropæiske lande slutter sig til programmet (Cypern, Tjekkiet, Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet). 1999 Seks central- og østeuropæiske lande slutter sig til programmet (Bulgarien, Estland, Letland, Litauen og Slovenien). 2000 Malta slutter sig til Erasmus-programmet. 2002 Fejring af Erasmus-studerende nr. 1.000.000. 2003 Erasmus University Charter introduceres.

Erasmus-programmet har også fordele for studerende, der er i praktikophold i virksomheder. Ved midlertidigt at arbejde i en udenlandsk virksomhed får de studerende en bedre forståelse for andre økonomier samt mulighed for at udvikle specifikke færdigheder.

2004 Tyrkiet slutter sig til Erasmus-programmet.

Siden Erasmus-programmet blev lanceret, er over 300.000 personaleudvekslinger i forbindelse med undervisning og træning blevet financieret. Foruden undervisningsopgaver er det i programmet blevet muligt for at både administrativt og akademisk personale kan deltage i forskellige former for træning i udlandet, såsom job-shadowing, eller deltage i job-relaterede konferencer og workshops. Erasmus-programmet finansierer ligeledes intensive programmer, der bringer

2007 Handlingsprogrammet for livslang læring (Lifelong Learning Pro­gramme) påbegyndes med nye Erasmus-muligheder, såsom praktikophold og personaletræning. 7

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 7

4/05/12 12:51

Fejring af Erasmus-studerende nr. 2.000.000, Lund, Sverige, 5. oktober 2009

2009 Fejring af Erasmus-studerende nr. 2.000.000, og Kroatien slutter sig til Erasmus-programmet. 2009/2010 3.000 højere læreanstalter sender studerende og personale til udlandet. 2011 Schweiz slutter sig til Erasmusprogrammet (33 lande er nu med i Erasmus-programmet). 2012/2013 Erasmus-studerende nr. 3.000.000 forventes. 2014 Lancering af det nye »Erasmus for alle«-program.

undervisere og studerende sammen i op til seks uger. Disse korte undervisningsprogrammer fremmer multinational læring inden for særlige fagområder og giver de studerende adgang til akademisk viden, der ikke kan fås på en enkelt højere læreanstalt. I det akademiske år 2009-10 var der omkring 384 intensive programmer i 29 lande.

Erasmus-ambassadører Denne brochure viser, hvordan Erasmus-programmet har haft en indvirkning på dets deltagere, både studerende og personale. De 66 nævnte Erasmusambassadører har alle været involveret i programmet fra dets spæde begyndelse til nu. Ambassadørerne er udvalgt fra alle de 33 deltagende lande, og deres erfaringer afslører en lang række personlige, professionelle og karrieremæssige fordele, de har opnået takket være deres deltagelse i programmet. Ambassadørerne blandt de studerende har tilbragt mellem tre måneder og et år i udlandet i løbet af deres forskellige uddannelser. De har prøvet at blive undervist på forskellige sprog og har ofte skabt mange varige venskaber. Denne kombination af akademisk og socialt udbytte er et centralt punkt for Erasmus-studerende. For ambassadørerne blandt personalet har det at have været en del af Erasmusprogrammet haft en indvirkning på både deres egen professionelle udvikling og deres højere læreanstalt generelt. Mange er blevet engagerede i at fremme udvekslingsophold og internationalisering hjemme. Som Erasmus-koordinatorer, administratorer, professorer og forelæsere kan de alle se fordelene for deres læreanstalter og deres studerende. Historien om Erasmus-programmets første 25 år er en succeshistorie. Erasmusprogrammet har udviklet sig fra tidlige forhåbninger til at være det mest velkendte og største udvekslingsprogram i verden takket være mange personers engagement, energi og passion. I dag, mens der ses frem mod »Erasmus for alle«-programmet, der begynder i 2014, kan Europa være sikker på, at de nuværende opnåede resultater udgør et solidt grundlag for fremtiden.

8

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 8

4/05/12 12:51

Udsagn fra Erasmus studenter- og lÌrerambassadører

9

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 9

4/05/12 12:52

Hugo Marquant

»Erasmus i dag er Europa i morgen« Hjeminstitution: Haute École Léonard de Vinci, Belgien Fagområde/stilling: Pensioneret – tidligere chef for det internationale kontor Første aktive år i Erasmus: 1986

Med sine 30 års erfaring i at tilrettelægge europæiske studieprogrammer mener Hugo Marquant, at Erasmus har tre dimensioner, der påvirker studerende og personale, der har med programmet at gøre. »For det første er der fokus på funktionel mobilitet, som sikrer, at de besøgende studerer det samme som dem, der blev hjemme. For det andet er der fokus på EU-borgerskab, og for det tredje er der uafhængigheden og opbygningen af tillid til at tage initiativer og træffe valg.« For de studerende indebærer et »funktionelt ophold i udlandet at deltage, studere, bo og følge undervisningen, som om man er en lokal studerende. Det er selve essensen i en Erasmus-udveksling.« Før han trådte tilbage fra posten som chef for det internationale kontor, udviklede han en fælles mastergrad i samarbejde med mange andre universiteter og indførte det europæiske meritoverførselssystem (ECTS). Det var en »praktisk måde at løse problemer på. Det giver plads til, at ikke alle opnår det samme på samme tid, men at opnåede resultater belønnes uanset hvor.« Hvert af universitetets initiativer er blevet udviklet ud fra Erasmus-programmet, efterhånden som partnerinstitutionerne har udbygget deres samarbejde. Siden de første år, da kolleger og studerende skulle overbevises om værdien af et europæisk syn på læring, har Haute École Léonard de Vinci »tillagt sig international fortjeneste og hæder.«

10

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 10

4/05/12 12:52

Marc Goffart

»Jeg havde ikke troet, det ku’ gå så stærkt« Hjeminstitution: Universiteit Gent, Belgien Værtsinstitution: Vrije Universiteit Amsterdam, Nederlandene Fagområde: Germanske sprog og litteratur, læreruddannelse Varighed: 3 måneder (1990)

Da Marc Goffart flyttede fra Gent Universitet til Amsterdams frie universitet i tre måneder i 1990, var han en af de allerførste studerende fra universitetet i Gent, der blev valgt til at deltage i Erasmus. »Jeg havde lige hørt om programmet året før og tænkte, at det ville blive alle tiders for mine børn. Jeg havde ikke forestillet mig, at det ku’ gå så stærkt, at jeg selv ville få chancen.« Han fik sig en udfordrende oplevelse. »Jeg troede, Flandern og Nederlandene var et noget mere ensartet område, end det viste sig at være, både sprogligt, kulturelt og politisk. Det fik mig til at spekulere over min egen identitet som belgier med flamske rødder og nederlandsk som modersmål.« Og han lagde mærke til nogle meget forskellige undervisningsmetoder. »Den nederlandske tilgang lægger stor vægt på selvstudium, skriftlige afleveringer, små diskussionsgrupper osv. Den flamske undervisning foregik dengang især fra katederet og var mere teoretisk.« Da han kom tilbage til Gent, hjalp han med at oprette den lokale afdeling af Erasmus Student Network. Hans Erasmus-mobilitet var »en af de primære grunde til, at jeg senere fik et job i universitetets internationale afdeling.« Den »åbnede også døren for mig til Europa« og førte til hans nuværende stilling i Europa-Kommissionen. Han håber, at de fleste nationale politikere en dag er tidligere Erasmus-studerende. »Det vil give dem et mere europæisk perspektiv og dermed et bredere syn på regeringsførelse.«

11

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 11

4/05/12 12:52

Rumyana Todorova

»Ikke to erfaringer er ens, og hvert besøg er en ny udfordring« Hjeminstitution: Шуменски университет, България University of Shumen, Bulgarien Fagområde/stilling: Prorektor for internationale forbindelser og chef for engelskstudierne Første aktive år i Erasmus: 2003

Deltagelsen i udvekslingsprogrammer har givet Rumyana Todorova mulighed for at undervise på mange universiteter. Det er en ny oplevelse hver gang, og selv om »man tror, man er bekendt med kulturen på det nye sted, viser det sig, at der altid er nyt at lære, når man først er der.« Disse erfaringer har givet hende stof til undervisningen af de studerende i Bulgarien, som får et incitament til at deltage i udvekslingsprogrammerne, og det beriger hendes lektioner. Hendes arbejde i udlandet er både en reklame for universitetet og en anledning til at styrke og udbygge forholdet til eksisterende partnerorganisationer. Hun havde »forventet, at udvekslingerne ville afføde forbedringer hjemme, men overraskende nok var standarden den samme i hele sektoren.« Hendes job på universitetet indbefatter også reklame for Erasmus over for personale og studerende. Hendes råd til de studerende er, at det er »noget, som de ikke bør snyde sig selv for, for de får ikke en chance til. Det er også godt at få med på sit CV, fordi arbejdsgivere altid kigger efter noget, ud over det sædvanlige.« Efter hendes erfaring er studerende med en Erasmus-udveksling i bagagen mere populære hos arbejdsgiverne, »fordi de har demonstreret, at de kan håndtere nye og anderledes situationer.«

12

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 12

4/05/12 12:52

Boryana Klinkova

»Det ændrede mit liv« Hjeminstitution: Бургаски свободен университет, България Burgas Free University, Bulgarien Værtsinstitution: Technische Universität Chemnitz, Deutschland Fagområde: Fremmedsprog Varighed: 3 måneder (2001)

Boryana Klinkova var med i den første gruppe af studerende, der tog på udveksling fra Burgas frie universitet. Dengang stod det ikke klart, hvad man kunne forvente, da ingen på universitetet havde fuldført en Erasmus-udveksling. Før hun tog til Tyskland, var hendes erfaring med Vesteuropa begrænset til tv og radio. Alt var anderledes. Universitetsforløbet, indkvarteringen og de praktiske levevilkår i en fremmed by. »Der var så meget, jeg selv skulle sørge for uden støtte fra venner og familie. Jeg var så stolt over det, jeg klarede, og følte, at jeg forandrede mig fra teenager til voksen i løbet af programmet.« Efter Erasmus-udvekslingen blev hun tilbudt arbejde på værtsuniversitetets internationale kontor og et stipendium til at tage endnu en eksamen i Tyskland. Hun blev inddraget mere og mere i de internationale forbindelser og arbejder nu som koordinator for internationale programmer på et andet universitet i Tyskland. I denne rolle »støtter jeg unge mennesker, så de kan opleve studier i udlandet. Mit team arrangerer udvekslingsprogrammer for over 700 studerende om året, hvoraf 200 deltager i Erasmus.« Foruden at skubbe til hendes karriere inden for international udveksling førte Erasmus også til mødet med hendes kommende mand. »Når jeg ser 10 år tilbage, er det interessant, hvor meget, der har forandret sig i Erasmus-organisationen, og tankevækkende, hvor meget, det har betydet for mig, både personligt og professionelt.«

13

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 13

4/05/12 12:52

Milada Hlavácková

»Åbner døre til Europa« Hjeminstitution: Vysoká škola báňská – Technická univerzita Ostrava, Tjekkiet Fagområde/stilling: Underviser og Erasmus-koordinator Første aktive år i Erasmus: 2004

Det er gået stærkt siden den spæde start, da nogle få udenlandske studerende besøgte det tekniske universitet i Ostrava i 1995. Erasmus har hjulpet med at åbne døre for universitetet. Med over 30 bilaterale aftaler i det maskin-tekniske fakultet kan de studerende nu henlægge en del af deres studier til andre universiteter i hele Europa. Som fakultetets koordinator tager Milada Hlaváčková sig af alle de akademiske ordninger for personale og studerende, der deltager i Erasmus-udvekslingerne. For hende er »udenlandske studerende den bedste reklame for fakultetet, universitetet og Tjekkiet.« Og de studerende fra Ostrava, som tager til udlandet, vender hjem med »bedre sprogfærdigheder og anderledes erfaringer til CV’et, som adskiller dem fra de øvrige kandidater.« At se udenlandske studerende vende tilbage til Tjekkiet efter endt studieforløb understreger i hendes øjne, hvor vigtigt det er at udvikle »forståelse og samarbejde mellem lande og kulturer.« Og når nogle af disse studerende finder job eller fortsætter studierne på stedet, er det et meget »håndgribeligt resultat af universitetets internationale tilgang. Uden EU’s praktiske og økonomiske støtte ville det ikke kunne lade sig gøre.« Samtidig med støtten til studerende og personale deltager hun selv i intensive kurser, og det har ført til udformning af nye undervisningsmaterialer, en engelsk sprogversion af fakultetets websted og en større forståelse for de kulturelle forskelle, som studerende møder i udlandet.

14

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 14

4/05/12 12:52

Tomas Vitvar

»Starten på mit internationale liv« Hjeminstitution: České vysoké učení technické v Praze, Tjekkiet Værtsinstitution: Cork Institute of Technology, Irland Fagområde: It-videnskab Varighed: 6 måneder (2000)

Som led i sin ph.d.-uddannelse påtog Tomas Vitvar sig en undervisningsopgave i Irland. »Jeg syntes, det var krævende. Undervise i tre timer og tilrettelægge fire praktiske lektioner hver uge. Jeg fik ikke bare forbedret mit engelsk, jeg mødte også mange dejlige mennesker og lærte at klare mig uden min familie og venner og deres støtte.« Erfaringen med udlandet hjalp ham til at få arbejde som konsulent i Tyskland og senere en ph.d.-stilling ved det nationale universitet i Irland. I den stilling var han leder for et internationalt team af forskere fra Europa, Asien og USA. Undervejs repræsenterede han Tjekkiet ved fejringen i Bruxelles i 2002 af Erasmus-studerende nr. 1.000.000. Her mødte han sin kommende kone, der repræsenterede Slovakiet. »Mit første besøg i Cork i Irland som Erasmusstuderende ændrede mit privatliv og gav mig en erfaring, som jeg bruger i mit arbejde i dag.« Han fortsætter sit arbejde i internationale sammenhænge. Efter tre et halvt år i Irland flyttede han til Innsbruck i Østrig, hvor han blev tre år. I sommeren 2011 fik han en overordnet teknisk stilling i Oracle Corporation og arbejder nu i Europa, Mellemøsten og Afrika. »Efter næsten ti år med international erfaring kan jeg se, at succes på arbejdsmarkedet i høj grad hænger sammen med fælles forståelse og gensidig respekt. Erfaringer som dem, Erasmus giver, danner grundlag for et reelt integreret Europa, fordi programmet knytter stærke bånd mellem nationer og samfund.«

15

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 15

4/05/12 12:52

Connie Væver

»Erasmus hjælper dig med at skabe dit eget specialistsamfund« Hjeminstitution: VIA University College, Danmark Fagområde/stilling: Underviser i tekstildesign Første aktive år i Erasmus: 2007

Som underviser i tekstildesign arbejder Connie Væver på et specialiseret område, hvor udvekslingsstuderende er et sjældent fænomen. Men da lejligheden til at rejse udenlands bød sig, mødte hun meget imødekommende kolleger, som gerne ville udveksle ideer og dele viden. »Ved at benytte chancen for at rejse udenlands har jeg fundet en ny gruppe kolleger, som inspirerer mig.« Efter det første besøg i Nederlandene var hun klar over, at der var meget, der lignede, men også meget, der var anderledes. »Det var interessant at se deres måder at give de studerende feedback på, som var anderledes end i Danmark.« Opholdet i Nederlandene gav hende inspiration og ideer til hendes egne studerende og hjalp hende med at »oprette internationale klasser«. Det gav hende også en bedre forståelse af, hvad hendes studerende oplever, når de er på udveksling. Hendes erfaringer har desuden motiveret hende til at sende flere studerende til udlandet, især for at arbejde i virksomheder med speciale i design. Det sætter de »studerende fra et lille land i stand til at se det større perspektiv, og det styrker deres CV, så de bliver mere attraktive for arbejdsgiverne.« Hun vil gerne have alle sine studerende til at benytte sig af chancen for at rejse ud, fordi de vender hjem fra udvekslingen som »nye mennesker med større dedikation og engagement og ofte med nye ideer og tilgange.«

16

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 16

4/05/12 12:52

Nina Siig Simonsen

»Erasmus gav mig følelsen af europæisk integration – politisk, historisk og vigtigst af alt kulturelt« Hjeminstitution: Roskilde Universitet, Danmark Værtsinstitution: Mykolo Romerio universitetas, Litauen Fagområde: Forvaltning Varighed: 4 måneder (2009)

I begyndelsen var Nina Siig Simonsen tøvende over for studier i Litauen. Hun ankom i gråt, vådt og koldt vejr. »Næste aften mødte vi vores litauiske mentorer, og så så det straks lidt lysere ud. Vi hørte, at Vilnius ville blomstre, når foråret kom – og det gjorde det så sandelig.« Litauernes tilgang til læring var anderledes. »I Danmark var jeg blevet opmuntret til at tænke kritisk og arbejde selvstændigt. Jeg havde lært at stille spørgsmål til mine lærere. Her fandt jeg ud af, at der også var andet, der betød noget, og der var større fokus på grundviden og paratviden.« Udvekslingen var et led i hendes forvaltningsstudier. Da hun vendte hjem til Danmark, skiftede hun imidlertid studieretning til europæiske studier. Erfaringen fra Litauen gav hende lyst til at reflektere over europæisk kultur og historie og overveje at arbejde i andre europæiske lande. Hendes studieskift og det efterfølgende praktikophold i et dansk regionalt kontor i Bruxelles var ikke blevet til noget uden Erasmus. »Den kulturelle værdi af en udveksling kan man ikke læse sig til; man skal selv opleve den. Litauen står stadig mit hjerte nær. Det var en fantastisk mulighed for at møde nye venner fra hele Europa, og jeg føler mig mere som europæer i dag, end jeg gjorde, før jeg tog til Vilnius.«

17

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 17

4/05/12 12:52

Christiane Biehl

»Jeg så gerne, at hver eneste generation af studerende fik denne mulighed« Hjeminstitution: Universität zu Köln, Tyskland Fagområde/stilling: Afdelingschef for europæiske uddannelsesprogrammer Første aktive år i Erasmus: 1997

Efter at have gennemført en del af sine studier i USA i 1990’erne blev Christiane Biehl inspireret til at forfølge en karriere inden for international uddannelse. »Den oplevelse var så vigtig for mit liv, for den hjalp mig til at reflektere over min livsstil, lægge gamle vaner af mig og prøve noget nyt. Jeg så gerne, at hver eneste generation af studerende fik denne mulighed.« Ved universitetet i Køln koordinerer hun Erasmus og andre EU-programmer og fremmer et internationalt alumnenetværk, som optager Erasmus-studerende. »Gennem årene har universitetet brugt Erasmus-programmet som grundlag for at danne organisationsstrukturer, forvalte meritoverførsel og sende stadig flere studerende og personale til udlandet.« For hende har det stigende antal studerende gjort Erasmus til en »normal del af universitetslivet frem for et privilegium for de bedste studerende.« Hun har også arbejdet som ekstern bedømmer for Sokrates-programmet i Bruxelles og som national ekspert for den tyske akademiske udvekslingstjeneste (DAAD). I den egenskab yder hun rådgivning om Erasmus til universiteter i Tyskland og mødes med andre nationale eksperter for at drøfte nye måder at forbedre personalets og de studerendes oplevelse af Erasmus på. »På mit universitet har Erasmus resulteret i, at internationale mobilitetsprogrammer er normen, at der er etableret udvekslingsstrukturer, og at de studerende er motiverede. På mange måder er det en gave eller et privilegium for personalet og de studerende at kunne benytte sig af disse muligheder.«

18

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 18

4/05/12 12:52

Katja Nina Krohn Siig Simonsen

»Sådan kom jeg over en post-Erasmus-depression« Hjeminstitution: Universität Greifswald, Tyskland Værtsinstitution: Universidad de Oviedo, Spanien Fagområde: Engelsk og amerikansk litteratur Varighed: 5 måneder (2007)

Studierne i udlandet hjalp Katja Krohn med at indse, at hun både var europæer og tysker. Under hendes udvekslingsprogram var mange ting anderledes, både i de akademiske studier og uden for universitetet. »Jeg var vant til at slutte semesteret med eksamener i Tyskland, men i Spanien skulle jeg aflevere skriftlige opgaver hver anden uge. Der var mange kulturelle forskelle, f.eks. fælles aftensmad. Først sammenlignede jeg alt med Tyskland, men det holdt jeg op med efter nogen tid.« »Da jeg vendte hjem, kunne jeg se, hvor meget jeg havde forandret mig. Følelsen af at være et i internationalt miljø var væk, og jeg led af en slags post-Erasmusdepression, som kun folk, der har været på udveksling, forstår.« Så hun sluttede sig til den lokale afdeling af Erasmus Student Network (ESN) for at være i kontakt med internationale studerende, øve sine sprogfærdigheder og udvikle sine lederkompetencer. Det førte til, at hun blev næstformand for ESN Tyskland i et år og derefter national repræsentant på de internationale møder. Hun bor nu i Bruxelles, fordi hun er valgt til posten som næstformand for ESN International. Denne post indebærer bl.a. at »sætte studerende i stand til at støtte andre studerende, så de kan finde sig til rette i nye kulturer og situationer.« Hun arbejder nu sammen med mange nationale kontorer og forventer i år at besøge de fleste europæiske lande, før hun vender tilbage til hjemuniversitet for at fuldføre sit studium.

19

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 19

4/05/12 12:52

Sirje Virkus

»Det har udvidet vores viden om undervisning og læring« Hjeminstitution: Tallinna Ülikool, Estland Fagområde/stilling: Underviser, afdelingskoordinator for Erasmus Mundus Første aktive år i Erasmus: 1999

Sirje Virkus har været med i Erasmus-udvekslingsprogrammer, siden de blev tilgængelige i Estland i 1999. Efter en langsom start er involveringen af studerende og personale steget støt. »Et vigtigt udbytte af mobilitetsordningen har været den meget synlige forandring til det mere internationale, der er sket med instituttet.« Med partnerskabsaftaler i mere end 15 lande kan undervisningspersonalet tilbringe undervisningsperioder i andre lande. Udnyttelsen af disse muligheder har udbygget hendes viden på mange fagområder og øget hendes bevidsthed om undervisnings- og læringsmetoder på partnerinstitutionerne. »Erasmus er et af EU’s flagskibe inden for uddannelsesprogrammer. Succesen på dette område har ført andet samarbejde med sig.« For hendes vedkommende betyder det også udvikling af en kandidatgrad under Erasmus Mundusprogrammet, deltagelse i europæiske forskningsprojekter, publikationer, konferencer og arbejde med kvalitetssikring. Som medlem af universitetets internationaliseringsråd har hun i sit arbejde samlet en lang række professionelle kontakter til en strategisk vision, som underbygger det internationale arbejde i Tallinn. Denindbefatter også udvikling af virtuel mobilitet. »Da de fleste studerende på universitetet arbejder samtidig med studierne, kan det være økonomisk vanskeligt for dem at læse i udlandet. Virtuelle seminarer giver studerende lejlighed til at se, hvordan det kunne være.« De studerende, der faktisk rejste ud og siden er vendt hjem igen, opfatter hun som »mere selvsikre personer med bedre sprogfærdigheder og internationale kompetencer.«

20

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 20

4/05/12 12:52

Helen Margus

»Man husker den første tid i udlandet resten af sine dage« Hjeminstitution: Tallinna Ülikool, Estland Værtsinstitution: Πανεπιστήμιο Ιωαννίνων, Ελλάδα University of Ioannina, Grækenland Fagområde: Psykologi Varighed: 5 måneder (2005)

»Erasmus giver studerende en social eller en seriøs chance – eller begge.« Hjemme havde Helen Margus kombineret arbejde med et akademisk studium. Et udvekslingsophold i Grækenland betød fuldtidsstudier. Hun skulle også lære et nyt sprog, styre sit eget liv og tilpasse sig nye studiemetoder. »Det var ikke så meget det, jeg lærte, det var mere det, jeg oplevede, det handlede om. Viden kan erhverves hvor som helst; det er den samlede oplevelse, der tæller. Jeg vil anbefale alle at tage chancen, for man husker det resten af livet.« Erasmus-opholdet gav hende mere selvtillid til at bo for sig selv og gjorde hende mere parat til at møde mennesker fra andre lande. Det forbedrede også hendes engelskkundskaber og viste hende, at hun var i stand til at få nye venner og klare sig på et andet sprog. Efter endt eksamen arbejdede hun som psykolog for de studerende på sit hjemuniversitet. Hendes erfaring fra tiden i udlandet gjorde det lettere for hende at sætte sig ind i mange internationale studerendes situation. Hun arbejder nu i en privat praksis som klinisk psykolog og psykoterapeut på et rådgivningscenter. »Jeg synes, at erfaringen med at tilbringe hverdagen sammen med forskellige mennesker har givet mig mere forståelse, mod og tillid i mit arbejde og mit sociale liv.«

21

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 21

4/05/12 12:52

Miriam Broderick

»Erasmus løste så mange problemer for os« Hjeminstitution: Dublin Institute of Technology, Irland Fagområde/stilling: Institutleder for sprog og kulturelle studier Første aktive år i Erasmus: 1989

Som sprogspecialist på et teknologisk institut har Miriam Broderick undervist ingeniør-, videnskabs- og business studerende i over 30 år. Før starten på Erasmus havde hun arrangeret korte udvekslingsophold og praktikforløb for studerende og inddraget sin institution i mange europæiske ungdomsprojekter. »Da Erasmus kom til, løste det så mange problemer for os, f.eks. meritoverførsel, og de studerende kunne deltage på forskellige stadier i deres uddannelse og i længere praktikforløb, som øger beskæftigelsesmulighederne. Erasmus var første gang, vi virkelig integrerede vores eget arbejde i udlandsopholdet.« Erasmus har også genereret andre muligheder for personale og studerende såsom »opgaver som eksterne eksaminatorer på udenlandske universiteter, udvikling af fælles Erasmus Mundus-kandidatgrader, udvikling af et akademisk støtteprogram for tilrejsende personale og studerende og starten på mange gode venskaber.« Inddragelsen i Erasmus har sat gang i den internationale dimension i arbejdet ved Dublin Institute of Technology. Gennem årene har udvekslingerne bevæget sig ud over ingeniør-, videnskabsog business studierne og dækker nu en lang række uddannelser fra turisme til fødevarevidenskab og tidlig undervisning af børn. »De studerende er nu meget mere villige til at rejse. Og de, der forbereder sig hjemmefra, finder sig nemt til rette. Indførelsen af løbende evaluering og semestre har også gjort mobiliteten meget lettere for både studerende og universiteter.«

22

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 22

4/05/12 12:52

Jessica Gough

»Der er ingen ulemper ved det« Hjeminstitution: University of Limerick, Irland Værtsinstitution: Universitat Autonòma de Barcelona, Spanien Fagområde: Anvendte sprog Varighed: 5 måneder (2009)

For de studerende på uddannelsen i anvendte sprog var det obligatorisk at tage på udlandsophold. Men da Jessica Gough er spastisk lammet og dermed bevægelseshæmmet, fik hun mulighed for at blive i Irland. »Jeg besluttede at tage af sted. Da jeg ikke er en, der giver op, tog jeg imod udfordringen. Jeg lod ikke mit handicap stå i vejen. Jeg tror faktisk, det gjorde mig endnu mere besluttet på at få en succesrig Erasmus-oplevelse.« At bo alene i fem måneder og ansætte en personlig assistent til at hjælpe med de daglige gøremål var »forhindringer, der skulle overvindes. Jeg var fast besluttet på at få denne fantastiske mulighed til at lykkes.« Hun havde valgt irsk, fransk og spansk hjemme i Irland og brugte nu sit ophold i udlandet på at studere catalansk samtidig med spansk, fransk og oversættelse. Hun fuldførte også en Comenius-praktikperiode i en folkeskole i Frankrig. Det var i den forbindelse, hun fik mulighed for at lære om occitansk, som er et fransk regionalsprog. Kendskabet til både catalansk og occitansk inspirerede hende til at skrive om mindretalssprog i det afsluttende speciale. Hun ved, at hun har »bevist, at jeg kan bo og studere uafhængigt af andre i et andet europæisk land og er derfor vokset i min egen anseelse. Beslutningen om at deltage i Erasmus ændrede mit liv på en række måder, og den har fået enorm betydning for min akademiske og personlige udvikling.« Efter endt eksamen i 2011 arbejder hun nu som engelsklærer i en folkeskole i det sydlige Frankrig.

23

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 23

4/05/12 12:52

Katerina GalanakiSpiliotopoulos

»Mit universitets motto for Erasmus er: Bliv ved med at stile højt« Hjeminstitution: Οικονομικό Πανεπιστήμιο Αθηνών, Ελλάδα Athens University of Economics and Business, Grækenland Fagområde/stilling: Chef for internationale relationer Første aktive år i Erasmus: 1987

Med et stort antal partnerskabsaftaler er Athens økonomi- og handelsuniversitet virkelig europæisk i sit udsyn. I Katerina Galanaki-Spiliotopoulos’ tid på universitetet, er antallet af årligt tilrejsende studerende steget fra 3 til 300. Oprettelse af partnerskaber tager dog lang tid. »Før jeg besøger en ny Erasmuspartner, indsamler jeg oplysninger om institutionen, dens akademiske struktur, dens studieprogrammer, sproglige udfordringer og faciliteter for de studerende. Mit mål er at indsamle så meget information som muligt med henblik på at etablere en ny Erasmus-ordning, som tilfører de studerendes mobilitet god kvalitet.« Ud over at gavne de studerende har virkningen på hende selv været stor. »Jeg har knyttet glimrende bånd og fået dejlige venner og kolleger i hele Europa, som vi i dag har god kontakt med. Vi stoler fuldt ud på hinanden. Vi er altid i stand til at løse problemer for vores studerende i en ånd af forståelse og godt samarbejde.« Dette personlige aspekt har været afgørende for at få Erasmusudvekslingsprogrammet på vingerne. Partneruniversiteternes ordninger er ofte hjemmevante, men ikke altid. »Vi lagde mærke til forskelle på nogle universiteter, primært i deres akademiske år, som skabte hindringer for mobiliteten, indkvarteringen og en række kulturelle forhold.« I hendes øjne kan gode personlige relationer hjælpe studerende med at overvinde praktiske problemer, mens værktøjer såsom det europæiske meritoverførselssystem (ECTS) kan medvirke til at udligne de akademiske forskelle.

24

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 24

4/05/12 12:53

Maria Kaliambou

»Erasmus ændrede mit liv« Hjeminstitution: Αριστοτέλειο Πανεπιστήμιο Θεσσαλονίκης, Ελλάδα Aristotle University of Thessaloniki, Grækenland Værtsinstitution: Ludwig-Maximilians-Universität München, Tyskland Fagområde: Arkæologi/folklorestudier Varighed: 6 måneder (1995)

En Erasmus-udveksling hjalp Maria Kaliambou med at identificere det speciale, hun skulle bruge til sin doktorgrad. I Tyskland »fandt jeg et institut, som tilbød uddannelse, der ikke fandtes hjemme. Det førte til, at jeg vendte tilbage til Tyskland, da jeg havde gennemført grunduddannelsen i Grækenland.« Efter doktordisputatsen, som hun fik Lutz Röhrich-prisen for i 2006 for bedste tyske afhandling i  mundtlig litteratur, gjorde hun sin ph.d.-forskning færdig i Frankrig. Derefter flyttede hun til USA for at udnytte et stipendium på Princeton University og har nu en stilling som underviser på Yale University. »Det er ingen overdrivelse at sige, at Erasmus ændrede mit liv.« I sin nuværende stilling har hun arbejdet med mange studerende, som overvejer at studere i udlandet. »Jeg kan formidle til næste generation, at personlige og professionelle fordele ved et akademisk udvekslingsprogram kan vare resten af livet.« Erasmus-erfaringen styrkede også hendes forståelse for europæiske perspektiver, hvilket er en nyttig indsigt, da hun ofte bliver bedt om at tale til de studerende om Europa. Foruden den professionelle side af udvekslingsprogrammet gav det stor personlig udvikling. »Da jeg vendte tilbage, følte jeg mig som et andet menneske. Jeg tror ikke, det er alle, der kan klare udfordringerne ved at være i udlandet alene og mangle sikkerheden ved det velkendte miljø. At leve og studere i udlandet og få held med det kræver en meget bevidst beslutning, selv om man i begyndelsen ikke ved, hvor man ender. Undervejs lærer man at bevare troen, være tålmodig og udvise vedholdenhed.«

25

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 25

4/05/12 12:53

Fidel Corcuera Manso

»Et vigtigt bidrag til en europæisk identitet« Hjeminstitution: Universidad de Zaragoza, Spanien Fagområde/stilling: Direktør for det franske fakultet Første aktive år i Erasmus: 1987

»Udviklingen af Erasmus har betydet meget for opbygningen af et europæisk samfund af studerende og forskere. Det har bidraget til opbygningen af en fælles identitet baseret på uddannelse og kultur.« For Fidel Corcuera Manso har indførelsen og udviklingen af Erasmus-programmet forbedret både personalets og de studerendes akademiske viden, sprogfærdigheder og kulturelle kompetencer. Det har hjulpet uddannelsessamfundet med at »udvikle ting i fællesskab, men også anerkende forskellighederne.« Mens der altid har været individuelle entusiaster, som samarbejdede om udvekslingsprogrammer og international forskning, markerede Maastrichttraktaten starten på en vækstperiode for Erasmus. På universitetet i Zaragoza gjorde programmet internationalisme til en del af dagligdagen. »Hvad der engang forekom eksotisk – udenlandske medstuderende – blev en del af dagligheden.« Hans arbejde i det spanske universitetsudvalg for internationale relationer og samarbejde (CEURI) bidrog til udformningen af en fælles strategi og politik for personale- og studentermobilitet for alle universiteter i Spanien. Med 30 års erfaring i udvikling af europæiske mobilitetsordninger kan han bevidne den vigtige rolle, som uddannelse spiller i opbygningen af en fælles europæisk identitet. »Foruden at udvikle akademisk viden forbedrer Erasmus de studerendes sprogfærdigheder og øger deres forståelse for andre kulturer og andre måder at leve på. De lærer at værdsætte og nyde denne fælles europæiske identitet, men også at respektere og forstå alle forskellene, som gør Europa til et unikt kontinent.«

26

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 26

4/05/12 12:53

Tomás Sánchez López

»Et nyt syn på verden« Hjeminstitution: Universitat Politècnica de València, Spanien Værtsinstitution: Metropolia Ammattikorkeakoulu, Finland Fagområde: It-videnskab Varighed: 12 måneder (2002)

Erasmus-programmet udgjorde det sidste år af Tomás Sánchez López’ masterstudium. »Det var langt det bedste år i min universitetskarriere, hvor jeg udnyttede nye muligheder, som ikke fandtes på mit hjemuniversitet, og fik mange gode venner.« Foruden erfaring med nye arbejdsmetoder i en anderledes kultur »gav Erasmus-året mig et nyt syn på verden, som rækker ud over mit hjemland og endda Europa.« Under det ét år lange ophold i udlandet ansøgte han om et stipendium til at fuldføre sin ph.d. i Sydkorea. Denne internationale erfaring førte til en ph.d.stilling ved universitetet i Cambridge i Storbritannien. I dag har han en ledende stilling i verdens førende ingeniør-, luft- og rumfartsvirksomhed, EADS. Da hans arbejde indebærer et omfattende samarbejde med universiteterne i Europa, har hans studieerfaringer fra tre lande virkelig været nyttige. »Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg ikke ville være, hvor jeg er i dag, og endnu vigtigere ikke være den, jeg er i dag, uden den oprindelige chance for at udforske et andet EU-land som Erasmus-studerende.« Erasmus-programmet hjalp mig helt sikkert til at blive mere mobil. »Jeg tror, min internationale karriere fortsætter en tid endnu, men til sidst vender jeg hjem til Spanien. I disse finanskrisetider er det, at have noget på CV’et, der adskiller dig fra mængden, virkelig et aktiv. Det kan Erasmus gøre.«

27

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 27

4/05/12 12:53

Nathalie Brahimi

»Man får nye ideer til sin undervisning« Hjeminstitution: Lycée Ozenne, Toulouse, Frankrig Fagområde: International handel Første aktive år i Erasmus: 2007

Nathalie Brahimi fik værdier som »rigdom, at dele med andre og nyde det« med sig hjem fra sin Erasmus-udveksling. Hun havde to formål med at tage af sted. »Den vigtigste grund var at få fastlagt strukturen for udveksling for vores egne elever. Men jeg benyttede også lejligheden til at undervise i Nederlandene.« På sit eget erhvervsakademi, Lycée Ozenne, i Frankrig, underviste hun allerede i sit fag international handel på engelsk, og hun ville gerne have sine elever til at få mere erfaring med sproget. Så hun søgte en partner med engelsk som undervisningssprog inden for samme fag. Det førte hende til Saxion universitet i Nederlandene. »Da jeg kom tilbage til Frankrig, fortalte jeg mine kolleger på erhvervsakademiet om oplevelsen og opfordrede dem til at komme med i Erasmus.« Nu har tre af akademiets tekniske afdelinger fået partnerskaber med otte institutioner i Nederlandene, Portugal, Spanien, Tyrkiet og Tyskland. Og en rumænsk partner er på vej. I løbet af to år har 21 af akademiets elever deltaget i Erasmusudveksling foruden 11 undervisere. Erasmus er »en fantastisk berigelse«, som hun ikke tøver med at anbefale til andre institutioner. »Naturligvis tøver man lidt i starten over for indsatsen, men den er det værd. Man kommer i kontakt med nye undervisningsmetoder og andre kulturer. Og man får nye ideer til sin undervisning derhjemme. Man får rusket lidt op i rutinerne og kommer videre.« Men frem for alt er Erasmus blevet noget, hendes egne elever sætter pris på. »Det er deres entusiasme og feedback, der har inspireret mig til at blive ved med at søge nye udvekslingspartnere.«

28

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 28

4/05/12 12:53

Julien Pea

»Erasmus sætter fart i muligheder og følelser« Hjeminstitution: Université de Franche-Comté, Frankrig Værtsinstitution: University of Birmingham, Storbritannien Fagområde: Engelsk, kunst og civilisation Varighed: 9 måneder (2003)

Før Julien Pea begyndte sin Erasmus-udveksling, havde han planer om at blive engelsklærer. Det blev lavet om. »Da jeg kom hjem, vidste jeg, at jeg ville noget andet. Jeg ville gerne hjælpe nye studerende, der kom til mit hjemuniversitet. Så jeg stiftede en forening til at støtte internationale studerende.« Det førte til frivilligt arbejde for Erasmus Student Network (ESN), og i 2006 blev han udnævnt til en national stilling. I den egenskab var han med til at byde ind på og være vært for generalforsamlingen i 2008 i det internationale ESN, hvor over 500 studenterrepræsentanter samledes i Frankrig. Under opholdet i udlandet besluttede han sig for at bo sammen med de lokale frem for de internationale studerende. »Det gav mig et anderledes perspektiv på britisk levevis. Det hjalp mig til at se de kulturelle forskelle, forstå accenterne og erkende de mange måder, misforståelser kan opstå på.« I dag arbejder han på et europæisk informationscenter i Frankrig. Hans erfaring med Erasmus giver stadig input til hans arbejde og de frivillige aktiviteter i ESN. Set i bakspejlet er det klart, at udvekslingen ændrede hans karriereplaner og forhåbninger. »De sociale fordele ved Erasmus – og det er mange – får en til at se på tingene med nye øjne. Det gav mig lyst til at gøre mere. Erasmus gav mig nye muligheder, input til mit karrierevalg og ændrede min opfattelse af mig selv.«

29

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 29

4/05/12 12:53

Ann Katherine Isaacs

»Det har fået stor indflydelse« Hjeminstitution: Università di Pisa, Italien Fagområde/stilling: Historie/lektor i tidlig moderne historie Første aktive år i Erasmus: 1989

Ann Katherine Isaacs er historielærer og forsker ved universitetet i Pisa. Hun har koordineret eller bidraget til utallige Erasmus-projekter og være af sted ni gange på personaleudveksling. Hun kom med i 1989 ved at deltage i pilotprojektet om udvikling af det europæiske meritoverførselssystem (ECTS). Og hun er stadig aktiv, idet hun har bidraget til den nye brugervejledning til ECTSsystemet, der i dag bruges af millioner af mennesker. »Jeg har været så privilegeret at kunne bidrage til udviklingen af Europas videregående uddannelser og knytte dette område sammen med det europæiske forskningsrum,« fortæller hun. »Set i bakspejlet er det tydeligt, hvor vigtige disse første skridt var med ECTS og Erasmus-personaleudveksling.« Gennem årene har hun især fundet de intensive Erasmus-programmer lærerige. »De fungerede faktisk som et laboratorium for forståelse af forskellige interesser, forskning og undervisningsmetoder i forskellige lande.« Hendes oplevelser gav input til en række projekter under overskriften CLIOH (Creating Links and Overviews for a New History Agenda), heriblandt de europæiske historienet CLIOHnet2, som vandt Erasmus Gold Prize i 2009, CLIOHRES og CLIOHWORLD. Nu er hun formand for historiegruppen i Tuning, som udvikler retningslinjer og referencepunkter til forbedring af kvaliteten i de videregående uddannelser, og som har hjulpet med at eksportere processen til andre kontinenter. Hun udtaler, at »Erasmus har fået stor indflydelse. Jeg har haft den store tilfredsstillelse at kunne deltage og skabe relevante forandringer.« Med hensyn til programmets fremtid lyder hendes opfordring: »Lad os få det til at virke bedre og bedre, lad os hænge i.«

30

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 30

4/05/12 12:53

Maurizio Oliviero

»Vi kan alle gøre en forskel« Hjeminstitution: Università degli Studi di Perugia, Italien Værtsinstitution: Universidad de Alicante, Spanien Fagområde: Jura Varighed: 9 måneder (1988)

Et Erasmus-udvekslingsophold i Alicante i Spanien skulle vise sig at åbne en verden af muligheder for Maurizio Oliviero. Den unge jurastuderende fra Perugia rejste ud for at se, hvordan andre jurastuderende kommer igennem studiet og bliver jurister, og for at »møde Europa personligt.« »Det var meget let at bo i et andet land,« husker han. »Når man er ung og idealistisk, går alt som en leg. Hvis alle unge kunne få chancen for at lære andre kulturer at kende, ville verden have færre problemer med intolerance.« Hans første kontakt med et andet jurastudium gav ham en dybfølt interesse for andre retssystemer, og han besluttede at skrive sin afhandling om den spanske forfatningsreform. Han blev også fascineret af, at spanierne historisk har accepteret jødiske, kristne og islamiske retssystemer side om side. »Historien viser, at vi kan leve sammen. Erfaringen ligger der. Da jeg kom hjem til Italien, bad jeg min professor om at give mig mulighed for at studere islamisk ret i arabiske lande og begyndte at lære arabisk.« Nu er han professor i komparativ ret ved universitetet i Perugia og ekspert i islamisk lov. Han er også medlem af den gruppe, der laver udkast til den palæstinensiske forfatning, og hjælper med reformen af retsvæsnet i Afghanistan og uddannelsen af de afghanske dommere. De ni måneder i Alicante var »enestående, livgivende og festlige,« siger han. De bekræftede også hans kærlighed til romanhelten Don Quijote, der bekæmpede vindmøller (som han fejlagtig troede, var kæmper). »Det var en god holdning, og det gælder også i dag. Vi kan alle gøre en forskel, så verden bliver bedre. Vi skal bare finde de rette værktøjer og den rigtige strategi.«

31

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 31

4/05/12 12:53

Maria Hadjimatheou

»De hjemvendende studerende er mere positive, mere selvstændige og har mere selvtillid« Hjeminstitution: Πανεπιστήμιο Κύπρου, Κύπρος University of Cyprus, Cypern Fagområde/stilling: Administrationsmedarbejder på kontoret for internationale programmer for livslang læring og kontoret for forskning og internationale relationer Første aktive år i Erasmus: 1999

Gennem de sidste 12 år har Maria Hadjimatheou hørt historier fra studerende om deres Erasmus-ophold. Fra sit arbejde på Erasmus-kontoret på Cyperns universitet havde hun kun set andre universiteter via internettet. Da lejligheden bød sig til at ansøge om et Erasmus-uddannelsesophold, blev hun godkendt og rejste udenlands for første gang. Hendes ophold i  Wien var »enestående og uforglemmeligt. Det var en chance for at få samme type oplevelse, som de studerende beskrev.« Hendes erfaring gav hende mere indsigt i de studerendes liv og problemer. »Bekymringerne over at være væk fra min familie, føle mig fremmed og usikker, ringe hjem for at sige, jeg var kommet godt frem … alle de ting, som de studerende fortæller om.« Da mange studerende fra Cyperns universitet bor hjemme, mens de studerer, indså hun, at det var en kæmpe forandring for dem at bo alene og selv stå for økonomien. Da hun selv havde oplevet det, gav det hende meget bedre indsigt i de studerendes situation. Det forklarede også, hvorfor så mange studerende vendte hjem til Cypern »mere positive, mere selvstændige og med mere selvtillid.« Da hun var kommet tilbage til sit universitet i Cypern, brugte hun den viden, hun havde indsamlet under sit uddannelsesophold, til at hjælpe studerende med at bruge Erasmus’ onlinetilmeldingssystemer og give en bedre service ved universitetet. »Jeg har også opfordret kollegerne til at deltage i Erasmusuddannelse, da det er en enestående og uforglemmelig oplevelse.«

32

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 32

4/05/12 12:53

Stavroulla Antoniou

»Erasmus ændrer dit syn på din egen tilværelse« Hjeminstitution: Πανεπιστήμιο Κύπρου, Κύπρος University of Cyprus, Cypern Værtsinstitution: Università Degli Studi Roma Tre, Italien Fagområde: Engelsk og komparative studier Varighed: 6 måneder (2004)

Erasmus-studerende fra Cypern foretrækker Italien som udvekslingsland. Det gav Stavroulla Antoniou lejlighed til at tale med andre studerende og søge mere information, før hendes udveksling startede. »Det var lidt af et chok for mig at finde ud af, at timerne mest foregik på italiensk. Men til min overraskelse blev jeg med tiden i stand til at følge lektionerne og tage notater.« Foruden at opleve forskellige tilgange til undervisning fandt hun også ud af, at »det krævede et stort arbejde af mig selv at vænne mig til en ny by, omgivelserne, befolkningen, studiekammeraterne, værelseskammeraterne, lærerne og en ny livsstil.« Hun »havde altid gerne villet tilbringe noget tid i udlandet, og Erasmus var den ideelle måde. Udvekslingen gav akademisk anerkendelse, et pænt stipendium, chancen for at lære sprog eller forbedre sine sprogkundskaber og naturligvis en masse rejseaktivitet.« Trods visheden om at deltage i et etableret udvekslingsprogram er »Erasmus i høj grad et tillidsspørgsmål, et spring ud i det ukendte. Jeg har stor respekt for alle Erasmus-studerende, idet de kaster sig ud i noget, som andre kun taler om.« Erasmus-udvekslingen tilskyndede hende til at fuldføre sin mastergrad i europæisk politik og skaffe sig sin nuværende stilling som Erasmus-koordinator på Cyperns teknologiske universitet. I den egenskab fortæller hun nu de studerende, at »Erasmus ikke ændrer dit liv, men så afgjort dit syn på det. Man kan føle sig hjemme i næsten ethvert hjørne af Europa takket være Erasmus.«

33

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 33

4/05/12 12:53

Aleksejs Naumovs

»Det er vigtigt at give vores studerende et valg« Hjeminstitution: Latvijas Mākslas akadēmija, Letland Fagområde/stilling: Rektor Første aktive år i Erasmus: 1999

Aleksejs Naumovs er blevet døbt »Erasmus-programmets far« af sine kolleger på Art Academy of Latvia (AAL). Han har siden 1999 arbejdet utrætteligt for at fremme internationale udvekslinger for sine medarbejdere og studerende gennem 70 aftaler med kunstakademier over hele Europa. Hvert semester rejser ca. 60 AAL-studerende til udlandet på udveksling, mens 20-25 studerende kommer til Letland fra udlandet. Han er nu blevet rektor for AAL og siger: »Jeg har forsøgt at være meget aktiv og knyttet nye kontakter for akademiet. Der er ikke noget, der slår personlige kontakter.« Hans mål har været at fremme akademiet – og sit land – så bredt som muligt og give sine studerende flere chancer for at vælge, hvor i udlandet de vil studere. »Det er vigtigt at give vores studerende et valg,« siger han. »Vi arbejder også sammen om at udvikle kompetencer til udveksling og yderligere samarbejdsprojekter,« tilføjer han. Blandt de mange gevinster ved de kontakter, der er bygget op over årene, har været de udstillinger, som er blevet holdt i Mainz og Nürnberg med værker af udvekslingsstuderende, såvel som udstillinger i Riga for besøgende studerende. AAL har også deltaget i kulturfestivaler i St. Etienne og Strasbourg i Frankrig og i et intensivt Erasmus-program, som musikkonservatoriet i Cuneo i Italien var vært for. Han tager ideer med sig hjem fra udlandet og opmuntrer sit personale og de studerende til at gøre det samme. »Jeg fortæller mine medarbejdere og studerende, at vi har brug for nye oplevelser og erfaringer med, hvad der foregår på andre skoler. Og jeg beder dem om at dele deres erfaringer med os andre, når de kommer hjem, og bruge det, de har lært, i vores eget undervisningssystem.«

34

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 34

4/05/12 12:53

Madara Apsalone

»Jeg lærte, at man aldrig skal undervurdere mangfoldigheden i Europa« Hjeminstitution: Latvijas Universitāte, Letland Værtsinstitution: Copenhagen Business School, Danmark Fagområde: Global ledelse/international økonomi Varighed: 5 måneder (2006)

Da Madara Apsalone for nylig kom tilbage med en MBA fra en anerkendt amerikansk handelshøjskole i Arizona, mindedes hun, hvordan Erasmus og et stipendium fra hendes eget universitet hjalp hende med at sætte gang i en international karriere. »Uden Erasmus ville uddannelsen på Copenhagen Business School, som ligger i en af Europas dyreste byer, ikke have været inden for min rækkevidde.« Tilbage i 2006 i København måtte hun som studerende i ledelse og økonomi tilpasse sig en teamorienteret studiekultur. »I Letland er det meget mere teoretisk. I Danmark havde vi ikke engang eksamen i visse fag. Man bedømmes på, hvordan teamet klarer sig. Det var nyt for mig. Vi måtte have styr på hele dynamikken i teamet.« Oplevelsen gav hende et »bredere perspektiv på livet … Jeg lærte, at man aldrig skal undervurdere mangfoldigheden i Europa.« Det gav hende også lyst til at fortsætte udvekslingsstudierne, denne gang i Californien. Hun var ivrig efter at sikre, at andre fik det maksimale ud af deres udveksling, så hun blev også aktiv i Erasmus Student Network (ESN). »Måske det næstbedste initiativ for international videregående uddannelse, som Europa-Kommissionen har taget, ud over selve mobilitetsprogrammerne.« Hun hjalp med at pudse ESN’s struktur og profil af, før hun slog sig sammen med fem andre ESN-medlemmer om at lede PRIME, som er et projekt finansieret af Kommissionen om problemer med meritoverførsel, og efterfølgerne PRIME II, i hvilket hun fungerer som international rådgiver. »Min erfaring med ESN viser, at de studerende selv kan finde glimrende måder at styrke den internationale mobilitet og den tværkulturelle forståelse på.«

35

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 35

4/05/12 12:53

Vilma Leonaviciene

»Jeg bobler af ideer, når jeg kommer hjem« Hjeminstitution: Lietuvos edukologijos universitetas, Litauen Fagområde/stilling: Litauisk sprog og kultur/underviser Første aktive år i Erasmus: 2005

»Erasmus er blevet en stor del af mig, mit arbejde og min praksis,« siger Vilma Leonaviciene. Hun er chef for Litauens sprog- og kulturcenter på Vilnius’ pædagogiske universitet, som er landets primære institution for læreruddannelse. Her har hun arrangeret sprogkurser siden 1998. Med sin baggrund som passioneret underviser i litauisk og forfatter til mange lærebøger har hun undervist Erasmus-studerende på sit universitet siden 2000 og indført dem i sproget, kulturen og livet i Litauen. Siden 2005 har hun også arrangeret intensive Erasmus-sprogkurser (EILC) om sommeren, og det er nu de mest populære EILC-kurser i Litauen. »Jeg føler mig mere stærk og modig bagefter,« reflekterer hun. »Når man har undervist en gruppe med mindst 20 nationaliteter, føles det så let at have en ren litauisk klasse bagefter.« Hun tager også på årlige personaleudvekslingsophold i Polen ved Wroclaw universitet, hvor hun i 2004 brugte et år på at undervise i litauisk sprog og historie. Når hun opholder sig der, iagttager hun de institutionelle forskelle og finpudser sine undervisningsmetoder og samler information til brug derhjemme. »Det er som en cirkel. Jeg kommer hele tiden hjem igen og deler ideer med mine studerende her. Jeg bobler af ideer, når jeg kommer hjem.« Sidste nyt er, at hun er blevet involveret i et nyt projekt om »Erasmus for skoler i Litauen«, hvor tidligere Erasmus-studerende besøger ungdomsuddannelser for at dele deres erfaringer med eleverne og inspirere dem. »Erasmus giver én chancen for at udfordre et helt spektrum af stereotyper, repræsentere sit land og udveksle tanker.«

36

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 36

4/05/12 12:53

Tadas Zukas

»Det åbnede en ny verden for mig« Hjeminstitution: Mykolo Romerio universitetas, Litauen Værtsinstitution: Christian-Albrechts-Universität zu Kiel, Tyskland Fagområde: Jura Varighed: 6 måneder (2001)

Da Tadas Zukas rejste på Erasmus-udveksling i Kiel i 2001, vidste han kun lidt om sit bestemmelsessted. »Det var ikke langt væk fra Litauen, og det var et af de få partnerskaber, vi havde.« Først senere fandt han ud af, at universitetets jurafakultet havde internationalt ry. Han var nysgerrig og ambitiøs og blev overvældet af faciliteterne. »Jeg studerede i et lille, ungt land, der var i gang med lovreformer, og vi havde næsten ingen bøger. Og så kom jeg til Tyskland, hvor der findes 20 bøger om hvert emne og hundreder af års erfaring.« Han tog til alle de forelæsninger, han kunne, og læste intensivt. Det, der slog ham mest, var dog den venlige kontakt mellem undervisere og studerende. »Eksamenerne var ikke disse prøvelser, hvor professoren prøver at finde ud af, hvad du ikke ved,« fortæller han. Han fik højeste karakter i sine fag og tog så hjem og blev kandidat med højeste karakter på sit hold. Et år senere blev han valgt af Europa-Kommissionen til Erasmus-studerende nr. 1.000.000 for Litauen. »Oplevelsen åbnede en ny verden for mig,« siger han. Efter endt uddannelse fik han et stipendium til at studere til master (LL.M.) i international handelsret i Zürich, hvor han også arbejdede i den juridiske afdeling hos Siemens. Nogle år senere bestod han advokateksamen i Vilnius og dimitterede »summa cum laude« med en ph.d. i jura fra universitetet i Lucerne i Schweiz. Han arbejder nu for et førende schweizisk advokatfirma og har for nylig gennemført et praktikophold i New York. »Når jeg ser tilbage på de seneste 10 år, tegner der sig et billede af, at Erasmus-udvekslingen var det første skridt i min internationale karriere.«

37

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 37

4/05/12 12:53

Lucien Kerger

»Sommetider er det lettere at oprette et nyt universitet end at ændre strukturerne i en 500 år gammel institution« Hjeminstitution: L’Université du Luxembourg, Die Universität Luxemburg, Luxembourg Fagområde/stilling: Vicepræsident (pensioneret) Første aktive år i Erasmus: 1998

Med en befolkning på blot en halv million kigger Luxembourg naturligt nok ud over grænserne. Lucien Kerger var direktør for landets institut for læreruddannelse fra 1998 til 2003 og indgik over 40 studentermobilitetsaftaler. »Det var vigtigt for lærerne at kigge ud over vores lille lands grænser. 42 % af eleverne på vores skoler har en anden nationalitet. Hvis en lærer ønsker at skabe en god kontakt, er vedkommende nødt til at se lidt andet end Luxembourg.« Partnerskaberne gav ham en indsigt i  andre akademiske programmer og uddannelsessystemer. Det skulle vise sig at være værdifuldt, da landet grundlagde sit eget universitet i 2003. Han blev dekan på fakultetet for humaniora og i 2008 næstformand for akademiske anliggender. Et af universitetets grundlæggende regler var, at hver indskrevet bachelorstuderende skulle studere i udlandet. »Det ansås for nødvendigt for dem, der kun havde uddannet sig i Luxembourg. På den anden side var det galimatias. Ingen troede, det kunne lade sig gøre.« De nåede dog et bemærkelsesværdigt resultat, idet 96 % af de studerende nu er på udvekslingsophold, heraf to tredjedele med Erasmus. Virkningerne af Erasmus har været »entydigt positive«, siger han. »Takket være internationale kontakter har vi kunnet undgå fejl, som man begår på andre universiteter. Vi har lært ved modstilling, hvordan man opbygger en mobilitetsstruktur og opfølgning for de studerende. Sommetider er det lettere at oprette et nyt universitet end at ændre strukturerne i en 500 år gammel institution.«

38

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 38

4/05/12 12:53

Matthieu Cisowski

»Jeg omgikkes folk, jeg ellers aldrig ville have mødt« Hjeminstitution: Université Paris-Sorbonne, Paris IV, Frankrig Værtsinstitution: Universität Bremen, Tyskland Fagområde: Filosofi Varighed: 10 måneder (2000)

Franske Matthieu Cisowski studerede ved Sorbonne og ville gerne lære et fremmedsprog foruden at prøve at bo i et nyt og ukendt miljø. »Jeg var interesseret i den personlige dimension og i at udforske en ny tilgang til filosofi.« Hans tur til Bremen i Tyskland varede et helt akademisk år og oversteg hans forventninger – »med 130 %« – og så lærte han tysk på højt niveau. »Jeg oplevede det virkelige Europa. Jeg opdagede, at det, vi har til fælles, er vigtigere end det, der adskiller os.« Undervisningen i Bremen var mindre formel end ved Sorbonne og det akademiske personale mere tilgængeligt. Han satte pris på forskellen, men siger dog, at det virkede »mere som en filosoficafé end en forelæsning.« Det, som han til syvende og sidst fandt mest værdifuldt, var den brede vifte af bekendtskaber. »Der er et reelt Erasmus-samfund, hvor man har Erasmus som fællesnævner. Jeg omgikkes folk, jeg ellers aldrig ville have mødt.« Oplevelsen fik ham til at rejse på en ny udveksling to år senere, mens han arbejdede på sin doktorafhandling. Denne gang blev det Universitetet i Bergen i Norge i tre måneder. Dette ophold bekræftede hans erindring om Erasmus som »glad, fagligt tilfredsstillende og personligt berigende.« Nu arbejder han i Luxembourg som HR-chef for en multinational industrikoncern og giver Erasmus æren for, at han befinder sig så godt i et internationalt miljø. »Jeg fandt ud af, at jeg kunne tilpasse mig, og Erasmus gjorde mig mere åben og tolerant. Jeg fik mere selvtillid og lærte at tage et større ansvar.«

39

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 39

4/05/12 12:54

Mária Dudás

»Alder er ingen hindring – kun en sindstilstand« Hjeminstitution: Óbudai Egyetem, Ungarn Fagområde/stilling: Institutionel koordinator for Erasmus Første aktive år i Erasmus: 1997

De seneste 15 år har Mária Dudás været meget aktiv inden for europæisk arbejde. Efter at hun for nylig fyldte 65 år, er hun nu den længst siddende og mest erfarne koordinator i Ungarn. »Det har været en stor fornøjelse for mig, for jeg har nydt hvert minut af mit Erasmus-arbejde. Jeg har forsøgt at dele det med alle.« Hendes største tilfredsstillelse har været virkningen for de studerende. »Det hjælper dem med at erhverve viden, forbedre deres selvtillid og knytte nye venskaber. Det hjælper dem også med at se sig selv som europæere og forbedre deres valgmuligheder på arbejdsmarkedet.« Med over 100 partnerskabsaftaler har de studerende mange muligheder for at rejse. Og for at støtte besøgende studerende har hun tilskyndet universitetet til at tilbyde kurser i tysk og engelsk. Hun har modtaget mange lovord og priser for sit internationale arbejde. Dog er nogle succeser mere vigtige end andre: »Jeg var virkelig stolt, da Erasmus fejrede studerende nr. 2.000.000, og den ungarske repræsentant var fra mit universitet.« At hjælpe de studerende og sit universitet til at blive mere internationalt har været en fremragende bedrift. Aktiviteter som en alumneforening, buddy-ordninger, programmer med to nationale kandidatbeviser og godt informationsmateriale har alt sammen bidraget til at fremme mobiliteten. Og selv om »man ikke kan overbevise alle, vidste de oprindelige stipendiater, at det at rejse for at lære er væsentligt – og det gælder også i dag.«

40

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 40

4/05/12 12:54

Piroska Bakos

»Holde alle muligheder åbne« Hjeminstitution: Pécsi Tudományegyetem, Ungarn Værtsinstitution: Europa-Universität Viadrina Frankfurt/Oder, Tyskland Fagområde: Ungarsk og kommunikation Varighed: 6 måneder (1998-99)

Som en af Ungarns første studerende i en Erasmus-udveksling kunne Piroska Bakos fokusere på emner, som ikke blev udbudt på hendes hjemuniversitet. »Ved at studere massemedier og kommunikation i  Tyskland kunne jeg få adgang til nye måder at tænke på. Det gjorde et stort indtryk på mig. Det forbedrede mine sprogfærdigheder og opmuntrede mig til at være åben over for nye oplevelser.« Efter endt uddannelse hjalp Erasmus-erfaringen hende med at få arbejde i mediebranchen. »Efter en række praktikophold i Tyskland begyndte jeg at arbejde i det statslige tv som nyhedsvært og reporter med tysktalende lande som område.« Den tid, hun var i udlandet, var også vigtig for hendes stilling som talsperson under Ungarns første EU-formandskab i 2011. »Interkulturel kommunikation, kulturel mangfoldighed og migration er nu vigtige emner, og det var alt sammen noget, vi beskæftigede os med på mine studier for over 10 år siden.« I denne stilling har hun kunnet anspore studerende til at benytte sig af udvekslingsmuligheden. »I det aktuelle finansielle klima er det godt at have et åbent sind og holde døren åben for nye muligheder. Erasmus hjælper en til at forstå forskellige kulturer bedre (og hvordan de sameksisterer), og hvordan verden forandres.«

41

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 41

4/05/12 12:54

John Schranz

»Gør det, fordi det er sjovt, og ikke for andet« Hjeminstitution: Università ta’ Malta, Malta Fagområde/stilling: Teaterstudier Første aktive år i Erasmus: 2000

For John Schranz, der underviser i teaterstudier, havde det internationale samarbejde i mange år været afgørende for hans undersøgelser af, hvad der driver kreativiteten. Så da Malta endelig sluttede sig til Erasmus-familien, »passede han som fod i hose«, og han konsoliderede sit samarbejde med teaterfolk/-forskere, neurologiforskere, kognitive psykologer, filosoffer og idrætsforskere fra hele Europa. »Erasmus placerer dig i et netværk, der er kendetegnet ved tanker og spørgsmål,« siger han. I tidens løb med utallige lærerudvekslinger har det været de menneskelige møder, som han finder betegnende for, »hvad EU og Erasmus-programmet handler om. Det er forbløffende let at møde kolleger, teaterfolk og studerende på et dybere plan allerede ved ankomsten. Det rækker langt ud over, hvad du kan opnå som tilfældig gæst. Du får et tilhørsforhold, en fornemmelse af, at der er meget mere at hente.« 2001 blev et vendepunkt, da han og en række akademikere fra fire andre universiteter fik godkendt en ansøgning om støtte fra Erasmus-programmet for udvikling af læseplaner til et nyt tværfagligt forløb. Resultatet var en fælles mastergrad i forskning i udøvende kreativitet, der blev lanceret i 2007 og primært skulle foregå på universitetet i Malta. Kurset omhandler sammenhænge, der hindrer kreativitet og andre, som frigiver den, studier i den kreative evne, der adskiller den menneskelige hjerne fra andre arters hjerne. Han fastholder, at enhver, der overvejer at deltage i en Erasmus-udveksling, skal »gøre det, fordi det er sjovt, og ikke for andet. Gør det, fordi du elsker forskning og pædagogik, og spring ud i det.«

42

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 42

4/05/12 12:54

David Friggieri

»Bedre end man havde forestillet sig« Hjeminstitution: Università ta’ Malta, Malta Værtsinstitution: Université de Rennes, Frankrig Fagområde: Jura Varighed: 7 måneder (2000-2001)

Det var det første år, Erasmus-programmet var åbent for maltesiske borgere, så David Friggieri rejste til Rennes med fem andre jurastuderende fra Maltas universitet som pionerer fra deres land. »Vi var heldige at være der, da startskuddet lød. Jeg havde allerede et ønske om at bo og studere i udlandet.« Han blev ikke skuffet. Turen gav »en ny livsstil og det friske pust fra en ny læringserfaring«. Han var allerede begyndt på sin doktorafhandling og brugte masser af tid på biblioteket. Han blev betaget af den franske måde at præsentere en akademisk afhandling på. »De har denne kartesiske tilgang til alting, deler alt op i to dele. Det er et meget anderledes mentalt system.« Han endte med at forlænge sit ophold fra tre til syv måneder og udviklede tætte venskaber, som nu har holdt i over ti år. »Vi var fire i Rennes, der havde en ambition om at fortsætte vores studier på College of Europe i Brügge. Vi diskuterede chancerne for overhovedet at komme ind. Forbavsende nok gjorde vi alle, og vi fortsatte vores akademiske følgeskab.« De fire – to fra Malta, en fra Polen og en fra Ungarn – delte en lejlighed, da de derefter fik praktikophold i EU-institutionerne, og nu arbejder de alle der. Han fortæller, at det var under Erasmus-udvekslingen, at han begyndte at etablere et netværk af kontakter i forskellige lande. »Nogle studerende er tøvende over for at deltage, bekymrede for at spilde deres tid eller få problemer med meritoverførsel. Jeg vil sige: Tøv endelig ikke, tag af sted, og vent og se, hvad der kommer ud af det. Det er sikkert bedre, end du nogensinde havde forestillet dig.«

43

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 43

4/05/12 12:54

Bram Peper

»At se de studerende arbejde sammen er inspirerende« Hjeminstitution: Erasmus Universiteit Rotterdam, Nederlandene Fagområde/stilling: Sociologi/underviser Første aktive år i Erasmus: 1992

Tilbage i 1992 var Bram Peter med på et intensivt Erasmus-program, der blev afviklet af sociologiafdelingen på hans eget universitet i Rotterdam. Det otte dage lange kursus samlede studerende og undervisere fra forskellige lande i et intenst, men uformelt forløb. »Det var rart at møde og tale med andre studerende, også i forhold til min egen interesse, der var at diskutere forskellige velfærdssystemer,« fortæller han. Han havde fået inspiration til at fortsætte sine studier og begyndte derefter at undervise i sociologi. Siden 2005 har han selv været akademisk koordinator for Erasmus Rotterdam Universitets intensive program i sociologi. Det succesrige program – der har sin 21. samling i 2012 – sammenbringer nu personale og studerende fra 13 institutioner. »Hvert år bliver vi behageligt overraskede over at se 50-60 studerende arbejde intenst og godt sammen,« fortæller han. De årlige samlinger udgør et rigt forum for idéudveksling og har givet sig udslag i publikation af fire akademiske bøger. De er også nyttige for medarbejderne, da de kan iagttage andre undervisningsmetoder. »Det er gavnligt at se, hvordan andre kolleger underviser deres klasse,« siger han. »Universitetsprofessorer er normalt meget selvstyrende og ser sædvanligvis ikke, hvordan andre giver forelæsninger.« Selv om det er et stort arbejde at arrangere samlingen, taler han varmt for fordelene ved at afholde et intensivt program. »Du får dobbelt så meget i udbytte som din indsats, både for dig som underviser og i opbygningen af et akademisk netværk med nye kolleger, og det er stort at se studerende arbejde sammen på tværs af otte-ni forskellige sprog. Det er inspirerende og meget, meget sjovt.«

44

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 44

4/05/12 12:54

Désirée Majoor

»Erasmus kickstartede min karriere« Hjeminstitution: Universiteit Utrecht, Nederlandene Værtsinstitution: Università di Bologna, Italien Fagområde: Teaterstudier Varighed: 6 måneder (1987)

En af de første studerende, der var på Erasmus-udveksling, var Désirée Majoor, som tilbragte seks måneder i Bologna med at forske i publikumsreaktioner på futuristiske teaterforestillinger med henblik på sin masterafhandling. Nogle få måneder senere deltog hun i et Erasmus-evalueringsmøde i Gent, hvor diskussionen kom til at dreje sig om, hvordan de praktiske problemer, som en række studerende havde oplevet, kunne løses. Resultatet blev oprettelsen af Erasmus Student Network (ESN). »Vi mente, at det nemmeste ville være, at de studerende hjalp hinanden. Så var det, at buddy-netværket voksede frem. Jeg boede ret tæt på Bruxelles, så jeg lavede udkastet.« Hun oprettede en ESN-afdeling i Utrecht, mens andre mødedeltagere gjorde det samme i deres hjembyer. Et år senere holdt de 22 afdelinger netværkets første årlige generalforsamling, og hun blev den første formand. »Det var ret idealistisk. Det var aldrig bare et job. Vi var frivillige.« I 2010 fejrede ESN sine første 20 år i Utrecht. ESN har i dag 370 afdelinger i 35 lande. »Erasmus kickstartede min karriere,« siger hun. Hun tog ud at rejse efter studierne og kom tilbage ivrig efter at arbejde i en international organisation. »Takket være min Erasmus-erfaring fik jeg et job i Nuffic, den nederlandske organisation for internationalisering af videregående uddannelse. Det førte mig videre til forvaltning af videregående uddannelser.« Nu er hun dekan for fakultetet for kommunikation og journalistik på HU University of Applied Sciences Utrecht, hvor hun sikrer sig, at hendes egne studerende udnytter udvekslingsmulighederne. »Det er en fantastisk personlig erfaring. Der er så meget at lære.«

45

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 45

4/05/12 12:54

Elena Luptak

»Udvekslingsophold for studerende skal være en normal del af universitetslivet« Hjeminstitution: Konservatorium Wien Privatuniversität, Østrig Fagområde/stilling: Danselærer og Erasmus-afdelingskoordinator Første aktive år i Erasmus: 2004

Som underviser på et forholdsvis nyt universitet var Elena Luptak interesseret i at rejse til udlandet for at se, hvordan andre institutioner organiserede deres kurser. »Jeg fandt det nyttigt at tænke på nye måder at gøre tingene på, og jeg fik et bedre overblik over systemer og tilgange, der bruges i udlandet. Jeg kunne også tage nye ideer med hjem til brug på mit eget universitet.« For hende havde rejser altid været en vigtig del af studietilværelsen. Det er dog ikke altid sådan, de studerende ser deres kandidatstudier. »For at gøre det til en normal del af studieforløbet skal man støtte det og minde om det jævnligt.« For at hjælpe de dansestuderende med at få mest muligt ud af deres udlandsophold vælges to studerende, som rejser ud sammen, »hvoraf den ene har teknisk ekspertise og den anden kunstnerisk ekspertise«. Udvekslingerne kommer også dem til gode, som ikke rejser ud, fordi de hjemvendende studerende bringer et anderledes perspektiv med hjem til deres studier, og det skærper alles læring. Foruden at organisere udvekslinger for studerende har hun opbygget omfattende kontakter til andre universiteter. »Dette er en vigtig del af mit universitetsliv. Det er interessant at møde nye kolleger og studerende, og jeg ser frem til den dag, hvor det opfattes som helt normalt.«

46

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 46

4/05/12 12:54

René Kremser

»Problemer er til for at løses« Hjeminstitution: Fachhochschule Vorarlberg, Østrig Værtsinstitution: Vaasan ammattikorkeakoulu, Vamk, Finland Fagområde: Socialt arbejde Varighed: 5 måneder (2005)

Før han rejste til Finland, havde René Kremser altid boet på kostskole eller hos sine forældre. Erasmus-udvekslingen gav ham chancen for at bo alene. Da han er blind og kørestolsbruger, vidste alle, at det krævede en særlig tilrettelæggelse. Heldigvis ville både hjem- og værtsuniversitetet gerne hjælpe med at få udvekslingen til at fungere. For ham »var det vigtigt at prøve tingene af – selv om man ikke rigtig selv tror på det. Det er værd at forsøge, hvis der er noget, man virkelig gerne vil.« At rejse til udlandet krævede en personlig assistent på fuld tid. Gennem en annonce i den lokale avis fik han ansøgere og ansatte en assistent fra Østrig til at ledsage sig til Finland. Det gjorde det muligt for ham at bo alene for første gang. Selv om der er mange problemer, der skal løses, anbefaler han andre studerende med handicap at tage til udlandet, da det hjælper dem med at »lære at kæmpe for tingene og lære om andre lande og kulturer.« Under opholdet i Finland kombinerede han universitetsstudiet med praktikophold. »Det gav mig erfaring med en lang række institutioner og bred indsigt i Finlands tilgang til handicappede.« Da ansættelse af en personlig assistent er sjælden i Finland, fik han hermed emnet til sin afhandling, og oplevelsen har givet ham input til hans arbejde med at støtte mennesker med indlæringshandicap.

47

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 47

4/05/12 12:54

Ryszard Zamorski

»Om så Erasmus var EU’s eneste program, ville det være grund nok til, at EU findes« Hjeminstitution: Uniwersytet TechnologicznoPrzyrodniczy, Polen Fagområde/stilling: Plantebiokemi/vicedekan Første aktive år i Erasmus: 2000

Som entusiastisk Erasmus-forkæmper siden begyndelsen af Polens optagelse i programmet har Ryszard Zamorski udviklet 50 af sit fakultets nuværende 54 institutionelle aftaler med andre universiteter og været på 40 personaleudvekslingsbesøg for at berede vejen for udvekslinger for studerende og personale. »Erasmus er et af EU’s bedste og mest strålende programmer, som giver utallige fordele, ikke kun for nutidens akademiske liv, men i særdeleshed også for fremtiden.« Som vicedekan for undervisning og studerendes anliggender på fakultetet for landbrug og bioteknologi fra 1999-2001 og igen fra 2008 begyndte han at udvikle partnerskaber gennem sine videnskabelige kontakter. Han har opbygget utallige venskaber gennem årene og er blevet noget af en ekspert i uddannelsessystemer i EU og Tyrkiet. »Jeg beundrer nederlandske løsninger. Vi er i øjeblikket ved at ombygge vores fakultet, og jeg kan se virkningen af mine besøg der.« Hans besøg omfatter normalt undervisningstimer for studerende og personale, der er interesserede i hans fag, biokemi, møder for at drøfte videnskabeligt eller undervisningsrelateret samarbejde samt kulturelle aktiviteter for at opleve byen og egnen. »Jeg har altid fået mere ud af det end forventet og er blevet overvældet af gæstfriheden,« siger han. »Jeg indleder min præsentation til de studerende med at sige, at ’om så Erasmus var EU’s eneste program, ville det være grund nok til, at EU findes’. Det er godt at investere i unge mennesker, og de, der rejser ud – personale eller studerende – kommer altid glade og opløftede hjem.«

48

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 48

4/05/12 12:54

Diana Dmuchowska

»Det gav mig retning« Hjeminstitution: Uniwersytet Medyczny w Białymstoku, Polen Værtsinstitution: Universität Duisburg-Essen, Tyskland Fagområde: Medicin Varighed: 1 år (2005)

Diana Dmuchowska læste medicin på femte år, da hun rejste til Essen for at få »nye ideer« og »noget ud over det sædvanlige«. Hun valgte Tyskland, da hun beherskede sproget og ønskede at kunne tale med patienterne uden brug af tolk. »Mit ophold var tusind gange bedre end mine forventninger. Jeg traf nye mennesker og fik det maksimale ud af min oplevelse, men frem for alt mødte jeg en læge og professor med speciale i øjensygdomme. Hendes entusiasme for forskning og kirurgi var overvældende.« Som følge af mødet ændrede hendes plan sig dramatisk. Hun tilbragte aftener og weekender med arbejde i laboratoriet og læste videnskabelig litteratur. »Sommetider var jeg så opslugt, at jeg dårligt lagde mærke til, at natten var gået.« Da året var omme, vendte hun hjem til Polen for at fuldføre sine medicinstudier, mens hun fortsatte med en tysk ph.d.-afhandling med den professor, hun havde mødt under sit Erasmus-ophold, som vejleder. Hun forsvarede den på engelsk og fik den efterfølgende anerkendt i Polen. »Erasmus havde stor indflydelse på mit liv. Det gav mig en ny retning,« reflekterer hun. De seneste tre år har hun uddannet sig til øjenspecialist hjemme i Polen. Sidste år vendte hun tilbage til Essen for at fuldføre et tremåneders kursusforløb. For nylig har hun været på besøg på det internationalt anerkendte Moorfields Eye Hospital i  London takket været et stipendium fra European Society of Ophthalmology. »Jeg ser mine besøg på centre i udlandet som en væsentlig del af min professionelle udvikling. Ligesom jeg tog min forskningspassion med mig hjem til Bialystok, håber jeg at gøre det samme med gode ideer og erfaringer.«

49

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 49

4/05/12 12:54

José Marat-Mendes

»Mit hovedformål var at uddanne folk til at blive europæiske borgere« Hjeminstitution: Universidade Nova de Lisboa, Portugal Fagområde/stilling: Materialevidenskab/fysik/kemi/ ingeniørvidenskab/underviser (pensioneret) Første aktive år i Erasmus: 1987

José Marat-Mendes, der nu er gået af som fysiklærer, kom med i Erasmus lige fra starten. På et stipendium fra British Council i Aberdeen i 1986 mødte han nogle professorer fra Tyskland, der fortalte om Erasmus. »Jeg havde aldrig hørt om det, og jeg blev fascineret.« Resultatet blev et fælles projekt mellem universiteterne i Aberdeen, Mainz, Bonn, Sevilla og Lissabon rettet mod at tilbyde avanceret vejledning til kemistuderende på master- og ph.d.-niveau. Han husker et møde i Mainz med en repræsentant for Erasmus-kontoret i Bruxelles. »Vi havde alle en følelse af, at en ny æra var på vej.« Hjemme i Lissabon blev han en entusiastisk Erasmus-koordinator de næste knap 25 år, rejste på 10 undervisningsophold og havde studerende stående i kø for at komme med i programmet. »Mit hovedformål var at uddanne folk til at blive europæiske borgere,« husker han. På sit eget fagområde, fysik, igangsatte han et forskningsprojekt, som førte til et Erasmus-projekt med udvikling af læseplaner og et avanceret intensivt program, der samlede personale og studerende fra otte universiteter til årlige undervisningsforløb. »Jeg kan selv i dag se, at venskaberne holder, selv her mange år efter at de studerende afsluttede deres universitetsgrader og startede deres karrierer.« På et af de sidste forløb på universitetet i Valladolid i Spanien blev der holdt en særlig ceremoni, hvor han fik overrakt en plakette, der stadig hænger på hans væg. Der står: »Til José Marat-Mendes. Som tak for veludført arbejde med Erasmus 1992-1997.«

50

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 50

4/05/12 12:54

Filipe Araújo

»Det gav mig en stærk europæisk identitet« Hjeminstitution: Universidade Catolica Portuguesa, Portugal Værtsinstitution: Libera Università Maria SS. Assunta, Italien Fagområde: Mediestudier Varighed: 10 måneder (1999)

Filipe Araújo var på en måneds udvekslingsophold i Frankrig, da han var 13 år. Med det ophold som inspiration, fik han mulighed for at prøve tilværelsen som Erasmus-studerende af, da han besøgte venner i Rom. Og derefter, var vejen banet for, at han selv tog på Erasmus-udveksling. Han rejste til Lissabon i 1999 for at følge et semester med mediestudier på LUMSA University. De fem måneder fløj af sted, og han forlængede sit ophold. Takket være en af hans undervisere, en direktør i Italiens statslige tv-selskab RAI, som vidste, at Araújo havde arbejdet som journalist i Portugal, fik han et praktikophold i selskabet under sit andet semester. »Det var en glimrende chance for at fordybe sig i Italiens kultur og forstå dens særlige idiosynkrasier.« Det ene førte det andet med sig. Han fik arbejde som korrespondent for portugisiske medier, førend han ved et besøg i et filmstudie en dag fandt ud af, at hans sande kald lå i filmen. Han grundlagde et uafhængigt produktionsselskab i 2005 og rejser nu fast mellem Lissabon og Madrid og har kontor i Tallinn. Hans igangværende projekt er en dokumentarudsendelse inspireret af Erasmus-programmet. Man følger en tidligere studerende, der rejser rundt i Europa 15 år efter udvekslingen på jagt efter gamle venner, og en ung studerende, der rejser til Skandinavien på sin første udveksling. »Erasmus har en stor aktie i, hvad jeg er i dag. Det gav mig en stærk europæisk identitet og en stærk tillid til mennesker og til fremtiden. Jeg tror virkelig på, at en af de bedste måder at opbygge en europæisk bevidsthed på er at starte, når man er ung. Og der er ingen bedre måde at forstå Europa på end at opleve glæden og mangfoldigheden ved Europa. Og sådan er Erasmus.«

51

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 51

4/05/12 12:54

Ion Visa

»Det har været meget afgørende for ændringen af tankegangen på vores universiteter« Hjeminstitution: Universitatea Transilvania Braşov, Rumænien Fagområde/stilling: Maskinteknik/rektor Første aktive år i Erasmus: 1997

Der var en vis skepsis i Rumænien, da Erasmus-programmet blev introduceret, men Ion Visa var ikke i tvivl om dets fordele. »Nogle mente ikke, vi skulle sende studerende udenlands. De var bange for, at de ikke ville komme hjem til Rumænien igen. Jeg sagde, at det var en god chance for os alle at åbne vores aktiviteter, vores sind og vores universiteter, og at vi ikke havde andet valg.« Som professor i maskinteknik koordinerede og fremmede han udvekslingsophold for studerende og personale på det transsylvanske universitet i Braşov fra 1997, før han blev rektor på institutionen i 2004. Han oprettede utallige partnerskaber og Erasmus-projekter og udformede kandidatforløb for at fremme international mobilitet og forskning, især på områderne industri- og produktdesign og vedvarende energi. »Det var takket være Erasmusprogrammet og vores udvekslinger af personale og studerende, at vi udviklede vores egen læseplan,« siger han. Gennem årene har hans mål været at »åbne nye samarbejdsmuligheder for vores studerende og personale,« for at styrke undervisning, samarbejde og forskning. Den internationale dimension giver hans studerende en væsentlig træning, siger han. »På vores område arbejder vi nu i komplekse teams, som er geografisk fordelt. Vi skal forberede unge på at arbejde i dette nye miljø.« »For otte år siden fik vi måske tre eller fem studerende om året. Nu får vi ca. 100. Det er også en stor fornøjelse af samarbejde og skabe en meget god dynamik. Det har været meget afgørende for ændringen af tankegangen på vores universiteter.«

52

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 52

4/05/12 12:55

Laura Filipe Popa Araújo

»Merværdien ligger i, at du bruger det som springbræt for din karriere« Hjeminstitution: Academia de Studii Economice Bucureşti, Rumænien Værtsinstitution: İstanbul Üniversitesi, Tyrkiet Fagområde: Ledelse Varighed: 10 måneder (2008/2009)

Laura Popa var besluttet på at forlade sin trygge havn og byttede Bukarest ud med Istanbul på tredje år af sit bachelorstudie i ledelse. Hun lærte nok tyrkisk til at klare sig og havde »mit livs bedste tid.« Hun fandt også en akademisk mentor i en af sine undervisere. »Jeg var ikke sikker på, hvilket speciale jeg skulle vælge som kandidatstuderende, og han hjalp mig med at vælge det bedst egnede.« Efter hans vejledning indskrev hun sig på et masterstudium i virksomhedsledelse og -strategi på University of Nottingham Business School. Mens hun var i Istanbul, grundlagde hun den tyrkiske afdeling af League of Romanian Students Abroad. Da hun vendte hjem, blev hun valgt til Erasmusstuderende nr. 2.000.000 for Rumænien. Det overbeviste hende om, at hun skulle tage et sabbatår før turen til Storbritannien, så hun kunne rejse rundt til universiteterne i Rumænien og fortælle sin historie. »Jeg ville gerne reklamere for Erasmus. Det krævede en stor indsats af mig, men jeg tog det som en investering i min fremtid.« Hun gjorde også meget ud af at drøfte fordelene og ulemperne ved at studere i udlandet. »Mange af talerne siger, at man bare skal tage af sted, men kun få fortæller, hvordan man forbereder sig med hensyn til færdigheder, budget og de første skridt for at sætte fart i tilpasningen til en ny kultur.« Ud over den sociale dimension af programmet ligger »merværdien i, at du bruger det som springbræt for din karriere.« Med en afsluttet master er hun klar til at tage sine erfaringer med sig ind i arbejdslivet. »Jeg er fast besluttet på at fortsætte med at fremme Erasmus og vil gerne igangsætte et uddannelsesinitiativ for at forbedre resultatniveauet på de rumænske universiteter.«

53

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 53

4/05/12 12:55

Vesna Rijavec

»Det gav et frisk pust til alle, ikke kun mig« Hjeminstitution: Univerza v Mariboru, Slovenien Fagområde/stilling: Jura Første aktive år i Erasmus: 2000

Vesna Rijavec havde længe været inspireret af fordelene ved tværnationalt samarbejde, så da chancen opstod, trak hun på sine kontakter for at få Erasmus-partnerskaber i stand mellem sit fakultet i Maribor og universiteter i hele Europa. »Visse retsprincipper er universelle. Mit synspunkt er, at man ikke rigtig kan forstå national ret uden at sammenligne den med andre retssystemer.« Hun har deltaget i otte lærerudvekslinger siden 2000 i Frankrig, Tyskland, Nederlandene, Polen og Spanien og det har p��virket hendes undervisning og forskning på flere måder. »Jeg fik meget mere selvtillid og tilførte min undervisning og forskning væsentlig bedre og nye elementer.« Foruden udveksling af materialer, samarbejde om artikler og udvikling af nye forskningsprogrammer har hendes indsats også haft en succesfuld effekt på de studerende ved Maribor, bl.a. har nogle fået ansættelse ved EU-Domstolen. Og tilstrømningen af udenlandske studerende ved Maribor universitet har også hjulpet hendes fakultet. »Det hjalp med at skubbe mine kolleger ud i en mere aktiv indsats på det internationale plan, fordi de måtte tilpasse undervisningen til de Erasmus-studerende. Jeg tror, det gav et frisk pust til alle, ikke kun mig. At være lukket inde i et lille samfund er meget anderledes end at være åben over for verden og se, hvordan tingene fungerer andre steder.« Hendes rejser har også lært hende at være stolt af sit eget universitet. »Vores faciliteter er gode sammenlignet med mere kendte fakulteters, og vores professorer gør deres bedste. Naturligvis er vi et ungt universitet med kun 50 år på bagen, men forskellene var ikke så store, som jeg havde troet.«

54

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 54

4/05/12 12:55

Jure Kumljanc

»Det var mit livs mest uforglemmelige år« Hjeminstitution: Turistica-Fakulteta za turistične študije Portorož, Slovenien Værtsinstitution: University College Birmingham, Storbritannien Fagområde: Turistforretningsledelse Varighed: 5 måneder (2007)

For Jure Kumljanc blev et ophold i Birmingham som udvekslingsstuderende noget af et kulturchok. »Det var uvant for mig at bo i en stor by og møde mennesker af forskellig oprindelse og race.« Han fandt også undervisningsforløbet i turistforretningsledelse udfordrende og måtte tage betalt arbejde for at dække sine leveomkostninger. Trods frygten i starten blev han dog glad for mødet med folk i den multikulturelle by, for de var venlige og åbne. Han fik et job og blev for at arbejde i juleferien, da de fleste Erasmus-studerende rejste hjem. Og til trods for hans overraskelse over, at underviserne ikke tog hensyn til de Erasmus-studerende – »der var flere opgaver og prøver end i Slovenien« – satte han dog pris på den frihed, de studerende fik til forskningsopgaverne og til at tænke ud af boksen, samt at han fik feedback og rettelser og ikke blot en karakter for arbejdet. En af grundene til, at det hele gik så godt, er den lokale Erasmus-koordinators indsats. Den er han taknemmelig for. »Han var tilgængelig og kunne hjælpe med ethvert problem, jeg måtte have. Det var dejligt at vide, at der var støtte at få.« Nu er han onlinemarketingchef for LifeClass Hotels & Spa, den største slovenske hotelkæde, og der er erfaringerne fra Erasmus kommet ham til gode. »Jeg blev mere tryg ved at tale i offentlige forsamlinger. Og jeg lærte forskellige aspekter af livet at kende af andre studerende fra hele Europa. Det var et gennembrud for mig.« »Det var mit livs mest uforglemmelige år,« siger han. »Det ændrede min måde at tænke på, at omgås mennesker på og at arbejde på.«

55

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 55

4/05/12 12:55

Jozef Ristvej

»Mine internationale ophold motiverede mig til at arbejde endnu hårdere« Hjeminstitution: Žilinská univerzita, Slovakiet Fagområde/stilling: Krisestyring/vicedekan for udvikling og internationale relationer Første aktive år i Erasmus: 2003

Et fem måneder langt udvekslingsophold ved Linköping universitet i Sverige i 2003 ansporede Jozef Ristvej til at vælge nye studiemetoder og forske videre i krisestyring på et højere niveau. »Uddannelsesniveauet var endnu højere, end jeg forventede. De studerende og lærerne havde et tæt forhold, og der blev lagt mere vægt på selvstudium på biblioteket.« Han gennemførte sin ph.d. i 2007 og blev underviser med speciale i it-systemer, der støtter beslutningstagning i forbindelse med krisestyring. Nu hvor han også er vicedekan for udvikling og internationale relationer, gør han meget for at hjælpe studerende med at udnytte den erfaring, som betød så meget for ham selv. »Jeg udviklede en mængde færdigheder gennem mine internationale ophold, og de gav mig altid lyst til mere. Det har været mine incitamenter til at holde mig selv til ilden.« Flere Erasmus-ophold for undervisere har inspireret ham til at hjælpe med at forbedre strukturerne i Slovakiet, og han er nu aktiv på tredje år i et multilateralt Erasmus-projekt om at modernisere det videregående uddannelsessystem. »Vores fakultet var det første i Slovakiet, der optog krisestyring, og det er kun 12 år gammelt. I Italien derimod er det en veletableret disciplin, mens Portugal for ti år siden var, hvor vi er nu. Vi kan sammenligne vores udvikling med deres.« Ud over at knytte kontakter og skaffe sig forskningspartnere har han især sat pris på sine Erasmus-besøg for den måde, de afføder nye ideer på. »Hver gang jeg tager af sted, kan jeg i en uge tænke tanker i et andet miljø og på en anden måde.«

56

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 56

4/05/12 12:55

Jana Vitvarová

»Erasmus giver én vinger« Hjeminstitution: Žilinská univerzita, Slovakiet Værtsinstitution: Institut National des Télécommunications, Evry, Frankrig Fagområde: Telekommunikation Varighed: 5 måneder (2000)

»Mine forældre var mine Erasmus-ambassadører,« siger Jana Vitvarová. »Internationale kontakter var vigtige for begge professioner – min far var itforsker og min mor fransklærer – så jeg behøvede ikke andre til at forklare mig fordelene ved at rejse udenlands for at studere.« I Paris var hun begejstret for det forretningsfokus, der herskede på National Institute of Telecommunications. I øvelser med cases fra det virkelige liv arbejdede de studerende i intense tredagesforløb på at udvikle projektforslag til forskellige virksomheder. »Mange af mine holdkammerater havde allerede været i praktik, og jeg kunne se, at de havde fået mere intuition af det.« Hun værdsatte også kravet om at præsentere sit arbejde frem for bare at aflevere skriftlige opgaver. Denne erfaring gjorde det lettere for hende, sidenhen, i arbejdet med digital infrastruktur at stå foran en gruppe mennesker og præsentere sit arbejde. »Præsentationsfærdighederne, jeg fik, har forbedret mit udbytte af undervisning, forskning og forretningscases.« Da hun blev valgt som Slovakiets Erasmus-studerende nr. 1.000.000 i 2002, var hun ikke forberedt på, hvor meget det ville ændre hendes liv. Ved fejringen i Bruxelles mødte hun ham, der skulle blive hendes mand, en tidligere Erasmusstuderende fra Tjekkiet. Sammen flyttede de til Irland, og efter en periode i Østrig bor de nu i Tjekkiet med to små børn. »Erasmus giver én vinger. Det er op til dig selv, om du vil flyve på langfart eller bare en runde.«

57

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 57

4/05/12 12:55

Paula Pietilä

»Erasmus er åbent for alle« Hjeminstitution: Turun yliopisto, Finland Fagområde/stilling: Handicapkoordinator Første aktive år i Erasmus: 2010

At sørge for, at videregående uddannelse er åben for alle, indebærer at se på, hvordan studerende med handicap kan støttes. For den handicappede Paula Pietilä »er det vanskeligt at forestille sig, det kan foregå uden et internationalt samarbejde.« For at blive mere bekendt med den tilgang, der bruges i de nordiske lande, deltog hun i et studiebesøg i Danmark. Det bidrog til hendes arbejde i Finland, »hvor systemer og processer kun var udviklet i begrænset omfang, og der skulle gøres mere for de handicappede studerende for at sikre, at de havde lige adgang til videregående uddannelse.« Efter besøget udforskede hun forskellige måder at tilbyde rådgivning og støtte på til studerende med psykiske problemer eller fysiske handicap. Besøget gjorde hende i stand til at »indtage en mere holistisk synsvinkel og overveje forandringer overalt på universitetet.« Det hjalp hende også med at overveje omformning af undervisningsmaterialer, hvordan man designer websider, og hvordan man tilpasser det fysiske miljø for at støtte de studerendes læring. Besøget gav hende desuden lyst til at deltage i udviklingen af »rummelig uddannelse« på nationalt plan og i Nordic Network for Disability Coordinators. Kun få studerende med handicap har indtil videre gennemført udvekslingsophold. Men hun mener, at »Erasmus er åbent for alle«, fordi programmet giver mulighed for at se tingene i et nyt perspektiv og få erfaring med nye ting.

58

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 58

4/05/12 12:55

Elina Ylipelkonen

»Da jeg tog til udlandet, hjalp det mig med at finde ud af, hvad jeg ville« Hjeminstitution: Seinäjoen ammattikorkeakoulu, Finland Værtsinstitution: Evangelische Fachhochschule Berlin, Tyskland Fagområde: Socialt arbejde Varighed: 3 måneder (2006)

Efter et tidligere besøg i Berlin vidste Elina Ylipelkonen, at byen gav mange muligheder for at studere socialt arbejde. Hendes Erasmus-udveksling var en kombination af akademisk studie to dage om ugen og praktikophold i et prøvecenter for unge i resten af tiden. »I Berlin var der mange chancer for at se steder og arbejdsmetoder, som var sjældne i Finland. Jeg lærte meget og så mange nye måder at udføre socialt arbejde på.« Erfaringen bekræftede hendes beslutning om valg af profession og styrkede hendes interesse for multikulturelle emner. »Det hjalp mig med at finde ud af, hvad jeg ville.« Hendes praktikophold i Berlin gjaldt især indvandrersamfund. Kombineret med tre års fuldtidsarbejde i Helsinki Reception Centre for asylsøgere gav udvekslingen hende et fingerpeg om det ideelle job, nemlig ved immigrationspolitiet. Så nu uddanner hun sig til politibetjent i Finland og mener, at det, sammen med hendes praktiske erfaring som socialarbejder, vil give hende den ideelle karriere. »Jeg vil anbefale, at andre socialarbejdere også rejser udenlands. Erasmus bør gælde alle, og hvis man har muligheden, bør man benytte sig af den.«

59

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 59

4/05/12 12:55

Hans

Åhl

»Sidste dag på kurset er tudedag« Hjeminstitution: Mittuniversitetet, Sverige Fagområde/stilling: EILC-koordinator Første aktive år i Erasmus: 1999

Hans Åhl koordinerede Erasmus Intensive Language Courses (EILC) på Mid Sweden University i 11 år fra 1999-2010, sideløbende med at han passede sit arbejde med at undervise lærere i svensk som andetsprog. De korte sommerkurser har til formål at forberede Erasmus-studerende til deres udvekslingsophold ved at give dem et grundkursus i svensk sprog og kultur. Nu er Hans Åhl pensioneret, og han husker, hvordan han i begyndelsen forventede, at kurserne i Härnösand ville blive som almindelige sprogkurser. »Jeg blev snart klogere. Det var meget mere end som så.« Han havde nemlig ikke ventet den dybde i den tværkulturelle udveksling, som han var vidne til. Ved siden af svenskundervisningen blev de studerende bundet tættere sammen gennem de forskellige aktiviteter, der blev arrangeret som led i kurset, f.eks. kanoture, fiskeri og vandreture i skoven. »Sidste dag på kurset er tudedag,« fortæller han. Han klukler ved tanken om det antal facebook-venner han har fået takket være EILC-kurserne. Og han er stolt over de gode kontakter, han har set blive knyttet mellem de studerende. »Jeg er endda skyld i et bryllup! Parret har nu to børn.« Kurserne gav ham masser af materiale, som han kunne bruge som eksempler til sine sprogstuderende resten af året. De gav også universitetet god synlighed i de lokale og nationale medier. Ud fra hvad han har set, beklager han, at der ikke er flere svenske studerende, der benytter sig af Erasmus-udvekslingerne. »Vi har færre udrejsende end tilrejsende studerende. Måske frygter de, at det ikke lykkes. Men jeg anbefaler det selv. Det, jeg har set på disse kurser, siger mig, at oplevelsen med at studere i udlandet er nyttig for hele deres liv og karriere.«

60

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 60

4/05/12 12:55

Karl-Fredrik Ahlmark

»Jeg lærte, at der ikke er nogen grænser for, hvor jeg kan tage hen, og hvad jeg kan lave« Hjeminstitution: Göteborgs universitet, Sverige Værtsinstitution: Loughborough University, Storbritannien Fagområde: Europæiske studier Varighed: 2008 (6 måneder)

De fleste studerende i faget europæiske studier forventer at studere i udlandet på et tidspunkt. For Karl-Fredrik Ahlmark var det dog en udfordring på grund af hans nedsatte syn. »Jeg måtte forberede rejsen grundigt for at sikre mig, at de praktiske ting var på plads, før jeg ankom.« I Loughborough fandt han ud af, at der var masser af støtte at få fra dedikeret personale og frivillige, selv om tingene blev tilrettelagt anderledes end i Sverige, og han måtte betale for visse ydelser. Han lærte også at tilpasse sine studiemetoder til undervisningsstrukturen. I Sverige blev undervisningen afviklet konsekutivt i et modulsystem, mens den i Storbritannien foregik sideløbende. »Det gjorde mig bevidst om muligheder og begrænsninger med hensyn til mit nedsatte syn, som jeg ikke havde været klar over før. Jeg lærte, at der ikke er nogen grænser for, hvor jeg kan tage hen, og hvad jeg kan lave.« Turen gav ham interesse for at opholde sig længere tid i udlandet. Han har siden studeret ved et forskningsinstitut i Istanbul og gennemført et praktikophold i Sveriges permanente repræsentation i EU i Bruxelles. »De sagde, at en af grundene til, at de valgte mig, var, at jeg havde været i udlandet og specialiseret mig i emner, som jeg havde studeret i Loughborough.« Nu er han blevet et forbillede for synshæmmede studerende i  Sverige. »Jeg opmuntrer folk meget kraftigt til at gøre det. Det er bare vigtigt at sikre sig inden ankomsten, at det hele er tilrettelagt. Man kan ikke undgå praktiske problemer.«

61

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 61

4/05/12 12:55

Julia Kennedy

»Jeg havde ikke forventet kammeratskabet« Hjeminstitution: Robert Gordon University, Aberdeen, Storbritannien Fagområde/stilling: Erasmus-koordinator Første aktive år i Erasmus: 1996

Efter at have arbejdet med Erasmus i  13 år på Robert Gordon University i Aberdeen ønskede Julia Kennedy ny inspiration. Heldigvis var Erasmusprogrammet blevet udvidet i 2007 til at omfatte uddannelsesmobilitet for ikkeakademisk personale. Selv om hun havde fået utallige anmodninger fra partnere om en uges uddannelse hos hende, kunne hun ikke imødekomme dem, da hun var den eneste medarbejder med ansvar for Erasmus på institutionelt plan og ikke kunne afsætte en hel uge til én person. Derfor besluttede hun at arrangere sin egen Erasmus-uge for administrativt personale og invitere sine partnerinstitutioner. Som forberedelse tog hun på en personaleudveksling til en international uge, som FH Campus i Wien afholdt. »Jeg tog af sted for at se, hvordan det blev arrangeret, hvad der fungerede, og fik ideer til, hvordan jeg selv skulle gennemføre en uge,« fortæller hun. Erfaringen var »lærerig, stimulerende og meget fornøjelig.« Hun fik nogle vigtige erfaringer i løbet af ugen. F.eks. at engelsk som arbejdssprog er trættende for de ikke-engelsktalende, så det var vigtigt at lægge pauser ind, når programmet skulle laves. En af de ting, hun fandt mest interessante, var muligheden for at høre om andre landes perspektiver. »Et af problemerne i Storbritannien er, at vi får flere studerende, end vi kan sende ud, mens de i andre lande har det modsatte problem.« Mest af alt holdt hun af muligheden for at tale med folk med samme job som hendes eget. »Jeg havde ikke forventet kammeratskabet med alle deltagerne og deres vilje til at udveksle ideer, ikke blot om god praksis, men også om ting, de kunne gøre bedre.«

62

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 62

4/05/12 12:55

Kate Samways

»Min beskæftigelsesevne steg til det tidobbelte« Hjeminstitution: Cardiff University, Storbritannien Værtsinstitution: 2isa Institut Informatique Sud Aveyron, Frankrig Università Ca’ Foscari Venezia, Italien Fagområde: Fransk og italiensk Varighed: 10 måneder (2008)

I 2008 forberedte Kate Samways sig på at tilbringe tredje år af sit studium i��fransk og italiensk i udlandet. Hun besluttede sig for et praktikophold med Erasmus-støtte og fandt en stilling som engelskundervisningsassistent på et it-institut for handicappede. »Jeg forventede, at det blev hårdt, og det var det,« siger hun. At bo i en ejendom med ca. 60 mænd og kun et par kvinder, uden køkken, men alle måltider indtaget i fællesskab lå »totalt uden for min tryghedszone, men det gavnede mine kommunikationsfærdigheder.« Det andet halvår studerede hun i Venedig. Lige som i Frankrig kastede hun sig ud i det lokale liv, skrev kunstanmeldelser for et onlinemagasin og mødtes med »tandempartnere« til sprogudveksling. »Jeg fandt ud af, at det var et yderst nyttigt redskab til ikke blot at lære sprog med, men også lidt om ungdomskulturen i byen.« Hun fortæller, at en af gevinsterne fra det år var, at »min beskæftigelsesevne steg til det tidobbelte.« Hun tog et postgraduate-diplom i radio/tv-journalistik, som i sommeren 2011 gav hende mulighed for at være i praktik i to måneder hos Eurosport i Paris. I 2010 blev hun også valgt som den britiske Erasmusstuderende nr. 2 000 000. »Erasmus lærte mig at benytte enhver chance, der byder sig. Hvis jeg er i tvivl, tænker jeg: Kom nu, prøv bare.« Det satte også fart i hendes journalistambitioner. »Nu ved jeg, at jeg kan bo alene i en lille by i Frankrig, og når det er sjovt, gør det det en smule mere realistisk at dække en historie i udlandet og måske en dag flytte dertil.«

63

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 63

4/05/12 12:55

Katica Simunovic

»Sådan lærer man at arbejde på fire sprog« Hjeminstitution: Sveučilište Josipa Jurja Strossmayera u Osijeku, Strojarski fakultet u Slavonskom Brodu, Kroatien Fagområde/stilling: Maskinteknik/lektor Første aktive år i Erasmus: 2010

Katica Šimunović fik i 2009, da Erasmus kom til Kroatien, mulighed for at »prøve noget nyt«. Hun traf straks en »spontan beslutning om at komme med, selv om jeg ikke vidste meget om ordningen, da jeg startede. På baggrund af tidligere kontakter arrangerede jeg en undervisningsopgave i Ungarn.« Foruden at undervise i engelsk brugte hun ungarsk, kroatisk og tysk under udlandsopholdet. Denne mulighed for at arbejde i en international kontekst hjalp hende med at evaluere indholdet af de forskellige eksamener, fremme sit eget universitet og fakultet, arrangere ophold for personale og studerende og invitere ungarske studerende og personale til at besøge Kroatien. »Da Kroatien for første gang i 2011-12 modtog Erasmus-personale og -studerende, var mit besøg en anledning til at opmuntre til mobilitet og forstå, hvordan det kan arrangeres.« Som fakultetskoordinator for Erasmus er programforvaltning for ind- og udrejsende studerende og personale et vigtigt aspekt af hendes arbejde. Det korte ophold i udlandet bekræftede værdien af internationaluddannelse. »Jeg fik lov at sammenligne undervisningsteknikker og -kvalifikationer og forbedre mine kompetencer og min forskningskvalitet. Og jeg kunne se værdien af mobilitet et globalt syn på viden, og hvad der kan opnås ved samarbejde inden for både undervisning og forskning.«

64

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 64

4/05/12 12:55

Jelena Simic

»Det var bare perfekt« Hjeminstitution: Sveučilište u Rijeci, Kroatien Værtsinstitution: Uniwersytet Wroclawski, Polen Fagområde: Kroatisk filologi Varighed: 4 måneder (2010)

Før Jelena Simić deltog i Erasmus-programmet havde hun arbejdet på en studenterradiostation. Eftersom den ugentlige udsendelse indeholdte indslag om udveksling for studerende, havde hun mødt mange nye mennesker med forskellige kulturer og undervisningserfaringer. Det inspirerede hende til at ansøge om Erasmus. »Jeg ville gerne gøre Erasmus-oplevelsen til en del af mit liv, så jeg gjorde mit bedste for at få det til at lykkes. Erasmus åbnede dørene til Europa for mig.« En vigtig bestanddel i opholdet var at samle research til hendes afhandling. »Det centrale formål med mit ophold i udlandet var at få vejledning af min mentor og tage et ekstra kursus i polsk.« Men der var mere i udvekslingen end en afhandling. Muligheden for at lære andre sprog, lytte til forelæsninger af internationale eksperter, møde mennesker fra alle egne af verden og fortælle om Kroatien var alt sammen noget, der berigede hendes tid i Polen. Samtidig med studierne arbejdede hun på en studenterradiostation og sendte beretninger om sine oplevelser til sin hjemby. »Jeg optog også udsendelser til mine kolleger på universitetet i Rijeka for at hjælpe andre studerende, som overvejede at søge programmet.« Tiden i udlandet har bekræftet hende i interessen for at undervise i kroatisk som fremmedsprog og arbejde tæt sammen med folk fra andre lande. »Kroatien modtager sit første hold Erasmus-studerende i 2011-12, og det er et område, som interesserer mig. Jeg ville gerne bruge mine positive erfaringer i Polen til at gøre det bedre for tilrejsende studerende i Kroatien.«

65

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 65

4/05/12 12:55

Mustafa Çoban

»Vores læseplan blev helt lavet om« Hjeminstitution: Akdeniz Üniversitesi, Tyrkiet Fagområde/stilling: Socialt arbejde (ældrepleje) Første aktive år i Erasmus: 2007

I 2007 deltog Mustafa Çoban i et Erasmus-mobilitetsprojekt på Protestant University of Applied Sciences i Berlin. Som underviser i socialt arbejde på et nyt erhvervskursus i ældrepleje ved Akdeniz University i Tyrkiet var han sammen med sine kolleger ivrig efter at lære af den meget længere erfaring i Tyskland. »Vi ønskede at samarbejde med institutioner, der yder ældrepleje, f.eks. hospicer og plejehjem, i forbindelse med undervisningen.« Den seks dage lange tur var intensiv og inspirerende. Holdet besøgte både deres kolleger inden for ældreplejeuddannelse og en række plejeinstitutioner samt lokale ngo’er. De knyttede nye kontakter, fik indsigt i en anderledes ældreplejekultur og fik anledning til at drøfte og vurdere deres egen situation. »Vores læseplan blev helt lavet om,« beretter han. Deres forløb blev tilpasset for at gøre det mere relevant, og den nye struktur dannede grundlag for 12 nyetablerede ældreplejeprogrammer ved andre tyrkiske universiteter. Resultaterne af besøget »forbedrede dette fagområdes ry,« siger han. Der kom også yderligere projekter ud af det inden for erhvervsuddannelse og voksenuddannelse, og der kom studerende af sted på Erasmus-udveksling. Med det stigende antal ældre plejekrævende tyrkere i Tyskland gav det også værterne en værdifuld indsigt i plejekulturen i Tyrkiet. Enhver, der har haft mulighed for at deltage i en Erasmus-udveksling, er »meget heldig,« siger han. »Spørg andre om alt, og lad andre spørge dig. Alle ønsker at lære.«

66

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 66

4/05/12 12:55

Begüm Yurdakök

»Man forandrer sig indefra« Hjeminstitution: Ankara Üniversitesi, Tyrkiet Værtsinstitution: Università di Bologna, Italien, Karolinska Institute, Sverige Fagområde: Veterinær farmakologi og toksikologi Varighed: 9 måneder (2004) og 10 måneder (2008)

Begüm Yurdakök læste veterinærmedicin i Ankara, da hun tog på en Erasmusudveksling til Italien i 2004. »Det var, som om noget bankede på en dør inden i mig og skubbede mig ud.« I Bologna fik hun prøvet sig selv af i praksis i universitetets egen veterinærklinik. »Jeg fik erfaring med klinikarbejde for første gang.« Hun satte pris på hjælpen fra værtsprofessorerne, som arrangerede ture i marken, så hun kunne følge kurser på andre italienske universiteter i akvakultur og biavl – som er et krav i Tyrkiet, men ikke udbydes i Bologna. I mellemtiden blev hun fascineret af at lære sprog. »Etymologi blev en stor interesse. Man opdager så meget om et folks mentalitet og kultur, når man ser, hvad de kalder tingene.« Efter italiensopholdet lærte hun spansk, nederlandsk og senere svensk. »Nu lærer jeg også japansk. Det er en hjerneleg for mig, lige som Sudoku.« Hendes sprogkundskaber og internationale kontakter var en fordel, mener hun selv, da hun siden skulle have en stilling som forskningsassistent ved sit fakultet efter fuldførelsen af ph.d.en. I 2008 tog hun igen af sted med Erasmus. Denne gang til Stockholm. »Jeg lærte alle disse nye teknikker hos et af de bedste pharmaco-genetiske teams i verden. Det var meget spændende.« Nu nyder hun at se virkningen af Erasmus for andre på tæt hold: »Det er godt at se studerende på mit kontor, som ønsker at rejse med Erasmus. De kommer tilbage med strålende øjne. Man forandrer sig indefra.«

67

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 67

4/05/12 12:55

Gu  mundur Hálfdanarson

»Erasmus giver små universiteter anledning til at blive internationale« Hjeminstitution: Háskóli Íslands, Island Fagområde/stilling: Historieprofessor Første aktive år i Erasmus: 1992

Guðmundur Hálfdanarson hjalp med at fremme udvekslinger for historiestuderende, da Island blev en del af Erasmus-programmet i 1992. »Det gav de studerende stof til eftertanke om, at de kunne eller burde tage en del af deres universitetsgrad i et andet land.« Fordelene ved undervisnings- eller studieudvekslinger kan variere alt efter faget, men for historikere er de uvurderlige, siger han. »Man bliver udsat for nye tanker, f.eks. om hvordan forskellige samfund tackler forskellige problemer.« Et væsentligt aktiv for universiteterne er ifølge ham, at Erasmus er en måde at »udvikle struktureret samarbejde om specifikke programmer.« I hans fag betød det, at det prisvindende Erasmus-historienet CLIOHnet blev skabt og fik 60 universiteter som medlemmer. Som en af de primære koordinatorer sammen med professor Isaacs, den italienske Erasmus-personaleambassadør, har han været med i flere intensive Erasmus-programmer for studerende og lærere fra forskellige universiteter. Det er »en ekstremt god måde at få samlet folk på i et intensivt arbejdsforløb omkring forskellige historiske erfaringer,« siger han. En ting, der har været grundlæggende, mener han, er udviklingen af det europæiske meritoverførselssystem (ECTS), som har været »yderst gavnligt for kvaliteten af uddannelserne i Europa.« Han fortsætter: »Erasmus er ikke eliteorienteret. Topuniversiteterne er allerede internationale, men for mindre universiteter er det ikke så let. Erasmus giver dem mulighed for at blive reelt internationale.«

68

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 68

4/05/12 12:56

Ása Kjartansdóttir

»Erasmus er stadig en vigtig del af min dagligdag« Hjeminstitution: Háskóli Íslands, Island Værtsinstitution: Umeå Universitet, Sverige Fagområde: Uddannelsesstudier Varighed: 5 måneder (1997)

Ása Kjartansdóttir traf en spontan beslutning om at studere i udlandet, da hendes universitet overtalte hende og en medstuderende til at rejse til Umeå universitet i Sverige, som havde et godt ry inden for uddannelsesvidenskab. Hun blev sammen med ca. 150 andre internationale studerende budt hjertelig velkommen til Umeå universitet. Hun var fascineret af forskellene mellem studieprogrammerne i Island og Sverige, hvor undervisningsforløbene foregik konsekutivt i et modulsystem i Umeå frem for sideløbende. »Vi havde kun et fag ad gangen, og det var nemt.« Undervisningen foregik i de fleste fag på svensk, og der blev lagt mere vægt på teamwork og problemløsning end i Island. Som mange andre tidligere Erasmus-studerende ser hun med glæde tilbage på et socialt liv »med fuld fart på«. Efter tiden i Sverige har hun holdt kontakt med sine Erasmus-kammerater og holdt sig ajour med deres professionelle og sociale udvikling. De fem måneder i Sverige formede hendes holdning til livet, siger hun. »Jeg blev mere uafhængig, åben og internationalt orienteret.« Som rådgiver inden for uddannelse, videnskab og kultur ved den islandske EU-repræsentation i  Bruxelles følger hun hyppigt udviklingen i  Erasmusprogrammet. Hun arbejdede før ved Europa-Kommissionen som national ekspert i videregående uddannelse og især i selve Erasmus-programmet. »Jeg tror, Erasmus-erfaringen har påvirket mit liv en hel del, og de europæiske programmer, bl.a. Erasmus, er stadig en vigtig del af min dagligdag.«

69

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 69

4/05/12 12:56

Hansjörg Hilti

»Det er et kvalitetskontrolsystem« Hjeminstitution: Die Universität Liechtenstein, Liechtenstein Fagområde: Arkitektur Første aktive år i Erasmus: 2005

»Jeg havde allerede tilbragt ti år af mit liv uden for mit land, og jeg ville gerne blive ved med at opbygge internationale forbindelser. Vi lever i en globaliseret verden, og vi er nødt til at uddanne vores studerende og personale til at agere internationalt.« Fra sin base i arkitekturafdelingen ved universitetet i Liechtenstein så Johann Georg Hilti på Erasmus-mobilitet som »et kvalitetskontrolsystem«. Således bestod den af korte besøg på arkitektskoler og universiteter i en række lande. Hvert sted gennemgik han 20-40 studerendes arbejde på forskellige niveauer. »Meget ofte er der tale om afgangsprojekter. En gennemgang består af undervisning, rådgivning, sammenligning og meget frugtbare diskussioner med studerende og personale. Inden for arkitektur har vi konstant brug for at vide, hvad andre laver, og vi vil gerne fortælle dem, hvad vi selv laver. Det indebærer, at vi rejser ud for at se kvaliteten på andre institutioner og sammenligne den med vores egen.« Selv om han har lagt mærke til forskelle i undervisningsmetoderne, beror disse typisk på institutionernes størrelse. »De fleste af disse universiteter er meget større end vi.« Selv om det er lille, er universitetet i Liechtenstein dog meget kosmopolitisk. De 700 faste studerende kommer fra ca. 40 lande. Han vil »absolut anbefale« Erasmus-udveksling til sine kolleger på enhver videregående uddannelsesinstitution. »Jeg mener, det er væsentligt. Vi sender alle sammen studerende til udlandet i dag, så vores personale har også brug for international uddannelse.« Når han skal opsummere sin Erasmus-oplevelse i tre ord, siger han: »Jeg nød det.«

70

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 70

4/05/12 12:56

Gerold Büchel

»Jeg ville ønske, jeg var blevet noget længere« Hjeminstitution: Die Universität Liechtenstein, Liechtenstein Værtsinstitution: Université Catholique de Lyon, Frankrig Fagområde: Forretnings-it-systemer Varighed: 6 måneder (2001)

Efter at have afsluttet et fireårigt praktikophold fuldførte Gerold Büchel sin eksamen på aftenskole og kombinerede arbejde og studier. Et halvt års Erasmusudveksling fulgt af otte måneder i Leonardo da Vinci-virksomhedspraktik gav ham chancen for at fokusere udelukkende på studiet. »Jeg havde planlagt, at alle mine timer skulle foregå på engelsk, men jeg endte med at tage forretningsundervisning på fransk, hvilket tvang mig til at lære det sprog. Det var godt, fordi jeg efter studiet arbejdede ved forsknings- og udviklingscentret i den fransktalende del af Schweiz.« Til trods for, at han var tilbageholdende med at lære sprog »brugte jeg nu engelsk til det amerikanske forretningskontor, tysk til hovedkontoret og fransk sammen med teamet i Schweiz.« Erfaringen gjorde, at han følte sig mere hjemme, når han rejste i udlandet, og det hjalp ham med at udvikle de færdigheder, der var nødvendige i et tværkulturelt team. »Selv om fagene i mit udvekslingsprogram indholdsmæssigt lignede hinanden, var arbejdsmetoderne forskellige. Vi arbejdede ofte i blandede teams og brugte forskellige sprog og tilgange til problemløsning. I dag er jeg ansvarlig for et internationalt team i en af de største afdelinger i en europæisk high-tech-virksomhed.« Selv om udvekslingen i sig selv ikke førte til et specifikt job ansporede det ham til at se sig om efter noget andet og gjorde ham mere åben over for jobmuligheder. Han ville ønske, han var blevet længere i Frankrig, da de venskaber og kontakter han knyttede for 10 år siden, har hjulpet ham i hans nuværende højtprofilerede stilling som parlamentariker i Liechtenstein. En stilling han betragter som en stor ære.

71

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 71

4/05/12 12:56

Wolfgang Laschet

»Mange drømme er blevet knust af unødigt bureaukrati« Hjeminstitution: Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Norge Fagområde/stilling: EU-programkoordination Første aktive år i Erasmus: 1992

Wolfgang Laschet er født i Tyskland og EU-programkoordinator ved Norwegian University of Science and Technology (NTNU). Han har boet i Sverige og Belgien, før han flyttede til Norge, og nyder nu at hjælpe andre med at drage nytte fra international erfaring. »For studerende er det en chance for at blive specialiseret, som man ikke får hjemme. For personalet er det en chance for at se en anden undervisningsstil og knytte bånd, der kan føre til andre projekter.« En af hans prioriteter har været at reducere papirarbejdet for de udvekslingsstuderende, og han har indført simple onlineprocedurer til formålet. »Jeg mener, at NTNU’s tilgang til dette problem har bidraget en smule til vores position som Norges mest populære destination for tilrejsende studerende.« Og han beklager den tendens, han ser på visse institutioner, til at blive mindre fleksibel med hensyn til Erasmus-partnerskaber, for det hindrer studentermobiliteten. »Mange drømme er blevet knust af unødigt bureaukrati,« advarer han. Han bidrog til oprettelsen af ATHENS Network of Technical Universities, hvis intensive program i maskinteknik, der startede for 15 år siden, nu er selvfinansierende. De 15 deltagende institutioner afholder i dag to internationale uger om året med 70-90 kurser i maskinteknik og arkitektur for ca. 1.800 studerende. Han igangsatte også sommerkurser i Norge, som er vokset til størrelsesordenen 180 deltagende studerende og har fokus på natur og teambuilding. »Svømning i en kold sø er særdeles godt for teambuilding!« ler han. Hvis han skal beskrive Erasmus med tre ord, bliver det: »Privilegium, eftertanke, fornøjelse.«

72

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 72

4/05/12 12:56

Frederik Strand Sardinoux

»Man kan starte på en frisk« Hjeminstitution: Institut National des Sciences Appliquées français, Toulouse, Frankrig Værtsinstitution: Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Norge Fagområde: Akustik og telekommunikation Varighed: 6 måneder (2008)

Frederik Strand Sardinoux voksede op i Frankrig med en norsk mor og en fransk far. Han læste ved INSA, en ingeniørhøjskole i Toulouse, indtil han blev inspireret af de udenlandske studerende, han mødte. Så besluttede han at benytte sig af Erasmus og vende tilbage til sit fødeland på studiets tredje år. »Jeg ville gerne forbedre mit norske og mit engelske og se, om Norge var et godt sted at bo.« Udvekslingen skulle vise sig at blive til en enkeltbillet. Livet i Norge passede ham så godt, at han flyttede resten af sit studium til det norske University of Science and Technology. Han faldt nemt til i den lokale kultur, men holdt så meget af det internationale studiemiljø, at han efter de seks måneder begyndte at arbejde som frivillig i den lokale afdeling af Erasmus Student Network (ESN) med at byde studerende velkommen til byen og skolen og tage på ture for at vise dem landet. Han kom i bestyrelsen, blev formand og senere national repræsentant for ESN Norge. Han koordinerede også to intensive Erasmus-sprogkurser (EILC) om sommeren. »Jeg tænkte ikke over fordelene på det tidspunkt. Men som jeg blev inddraget i det, indså jeg, at jeg virkelig lærte meget af det, lige fra ledelse til internationalt samarbejde.« Nu hvor han har seks måneder tilbage af studiet, overvejer han en karriere med en international dimension. Uanset hvor man er på Erasmus-ophold, mener han, det er godt. »Af alle dem, jeg har talt med, siger 90 %, at det var den bedste tid i deres liv.« For ham var det mest værdifulde »friheden, at komme væk fra alle, der kender en, så man kan starte på en frisk.«

73

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 73

4/05/12 12:56

Antoinette Charon Wauters

»At holde Erasmus-drømmen i live« Hjeminstitution: Université de Lausanne, Schweiz Fagområde/stilling: Chef for internationale relationer Første aktive år i Erasmus: 1991

Med 20 års erfaring med internationale projekter har Antoinette Charon Wauters oplevet masser af forandringer i Schweiz’ Erasmus-deltagelse. At holde Erasmus-drømmen i live gennem den periode har krævet tålmodighed og engagement i visionen om mobilitet og internationalisering. Hun har arbejdet »for at sætte Schweiz’ videregående uddannelsessystem på landkortet«. Foruden at »holde sig ajour med europæisk udvikling« har hendes deltagelse i europæiske foreninger hjulpet hende med at »sprede det gode budskab« til andre universiteter i Schweiz. Et tidligt pilotforsøg med implementering af det europæiske meritoverførselssystem (ECTS) på det medicinske fakultet gav sig udslag i en stigning i antallet af studerende, der rejste udenlands, fra 5 til 90 på 10 år. Hun blev udnævnt til ECTS-koordinator for Schweiz i 1992. Hendes ECTS-arbejde fortsatte gennem 1990’erne i tiden som næstformand og formand for European Association for International Education (EAIE) og førte til en invitation fra Verdensbanken til at arbejde på Erasmus-mobilitetsordninger ved University of Montenegro. Virkningen for universitetet har været »en forankring af internationaliseringen. Den næste fase bliver at udnytte de mange medarbejdere og studerende, der kommer til Lausanne, bedst muligt.« Med 25 % studerende og over 30 % undervisnings- og forskningspersonale fra andre lande er der mange muligheder for, at studerende kan studere i et sandt internationalt miljø.

74

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 74

4/05/12 12:56

Marco Amherd

»Mere end bare et andet universitet« Hjeminstitution: Zürcher Hochschule der Künste, Schweiz Værtsinstitution: Centre d’Études supérieures Musique et Danse, Frankrig Fagområde: Musik Varighed: 10 måneder (2011)

At finde et universitet har taget Marco Amherd en masse tid. »For mig er det mindre vigtigt at finde det rigtige universitet, for det er tutoren, der betyder noget. Som musiker har jeg mest en-til-en-undervisning frem for forelæsninger.« For at sikre sig, at valget var rigtigt, søgte han muligheder på tværs af Europa, besøgte en række universiteter og bad venner om råd. Hans beslutning om at vælge Toulouse til det første år af sin kandidatgrad byggede på både hans tutors internationale ry og det repertoire af orgelmusik, der findes i Frankrig. Samtidig med specialistvejledningen går han til forelæsninger med andre internationale studerende. For dem, der lærer at spille orgel, »er det vigtigt at opbygge et netværk af specialister. Det kommer til at spille en central rolle i min kommende karriere.« Før Erasmus-udvekslingen havde han kombineret studier i økonomi og musik. Det kommende år bliver anderledes og giver »mig den første lejlighed til at koncentrere mig om musik. At bo hjemmefra så længe vil også gøre mig mere uafhængig og stærkere mentalt – noget, som også gavner min musik.« Han begyndte sin Erasmus-udveksling i september 2011. Det er allerede klart, at der er forskelle mellem universiteterne og på at bo i  Frankrig frem for Schweiz. »Det vil tage noget tid at føle sig hjemme. Det er en god mulighed, men jeg er sikker på, at jeg vil lægge mærke til de kulturelle forskelle, selv om der ikke er nogen sprogbarriere. Hvis man imidlertid vil have alt til at være som hjemme, skal man blive hjemme.«

75

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 75

4/05/12 12:56

Lanceringskonference p책 den 25. 책rsdag for Erasmus-programmet

Bruxelles, Belgien, den 30.-31. januar 2012

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 76

4/05/12 12:56

Europa-Kommissionen Erasmus – 25 år med nye øjne på tilværelsen Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor 2012 — 80 s. — 21 × 21 cm ISBN 978-92-79-21333-5 doi: 10.2766/18504

SÅDAN FÅR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU Gratis publikationer: • Via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu); • Hos Den Europæiske Unions repræsentationer eller delegationer. Kontaktoplysninger kan findes på (http://ec.europa.eu) eller fås ved at sende en fax til +352 2929-42758.

Betalingspublikationer: • Via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu). Betalingsabonnementer (f.eks. Den Europæiske Unions Tidende og samlinger af afgørelser fra Den Europæiske Unions Domstol): • Via Den Europæiske Unions Publikationskontors salgskontorer (http://publications.europa.eu/others/agents/index_da.htm).

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 77

4/05/12 12:56

NC-30-11-287-DA-C

EAC-Erasmus25_brochure_120423_DA.indd 78

4/05/12 12:56

S

ec.europa.eu/education/erasmus


ERASMUS 25 ÅR MEDNYE ØJNE PÅTILVÆRELSEN