Issuu on Google+

Randers Statsskole


RANDERS STATSSKOLE · ÅRSSKRIFT 2013 · Side 2


Årsskriftet 2013 Årsskriftet fortæller i billeder og ord om nogle af de begivenheder, der har præget det skoleår, der er gået på Randers Statsskole – fællestimer, studieture, undervisning, møder, halbyggeri, dans, musik og studenterdage. Men årsskriftet giver også et indblik i det år, der kommer. For de særlige begivenheder vender heldigvis tilbage år efter år.

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 3


Skolens adresse: Rådmands Boulevard 20, 8900 Randers C

Psykolog: Roksanda Sørensen

Kontortid: Mandag-fredag kl. 8.00-15.00 Rektor træffes bedst efter forudgående aftale.

Studievejledning: Katja Stoltenberg Gildsig 8710 4237 Annette Hyldal Dam og Søren Ørum Schmidt 8710 4238 Bjarne Christiansen 8710 4248

Kontakt: Telefon Telefax

8641 0844 8641 0644

Email: Hjemmeside:

adm@rs-gym.dk www.randersstatsskole.dk

DIREKTE TELEFONNUMRE Ledelse: Rektor Kjeld Mortensen Vicerektor Niels Wittrup Nielsen Pædagogisk leder Ulla Hansgaard Frederiksen Pædagogiske ledere Lise Bitsch Holm og Casper Bangsgaard Rask

8710 4233 8710 4235 8710 4234 8710 4239

Administration: Lisbet Fredborg Brædstrup, lønadministration og kantineregnskab

8710 4230

Vibeke Koch, regnskab og HR

8710 4231

Dorte Smith Hansen, regnskab og elevadministration

8710 4232 8710 4246

John Steen Jensen, bogdepot og arkiv

8710 4247

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 4

Læsevejledning: Susanne Maj Egholm Pedersen og Tine Møller Koldsø

8710 4244

IT-afdeling: Saeed Ahari

8710 4255

Teknisk afdeling: Kristian Granild

8710 4250

Kantinen

8710 4236

Lærerværelset 1 Lærerværelset 2

8710 4240 8710 4245

Bogdepot

8710 4243

Informationsudvalg/redaktion: Lise Bitsch Holm, Casper Bangsgaard Rask, Majken Bach, Lise-Lotte Therkildsen Hjermitslev, Kristina Mandal Søndergaard Fisker, Christian Wilde Langballe, Dorte Smith Hansen, Marie Skougaard, 2.u og Kamilla Berg Madsen, 2.z Foto: Christian Wilde Langballe.

Lise-Lotte Therkildsen Hjermitslev, SU og sekretariat

8710 4249

Design/produktion: Confidenz


Indholdsfortegnelse Årsskriftet 2013 Telefonliste Velkommen En moderne skole med en lang historie Blade af skolens dagbog Dimission og studentertale, juni 2012 Studenter 2012 Årets studentertale 2012 Smukke, unge mennesker Halindvielse,15. marts 2013 Alt godt kommer til den, der venter Fortid og fremtid i forening Halbal Et dusin fakler og 300 fyrfadslys Åbent hus på Randers Statsskole 3.c på vandretur i Pyrenæerne Poetry slam - hvad er nu det? Litteratur LIVE på Randers Statsskole Idrætsstævne på Vesthimmerlands Gymnasium Elevrådet 2012: “Dagens Mand” - hvad har det mon med elevrådet at gøre? Bestyrelsesåret på Randers Statsskole Når jeg får huen på Afskedsord Administration/IT-support/Psykolog Ledelse/Lærere Lærere Rengøringspersonale Kantine/Teknisk personale Bestyrelsen Plan over Randers Statsskole

side side side side side side side side side side side side side side side side side side side

3 4 6 9 11 25 28 32 35 36 37 38 39 40 41 42 46 47 48

side side side side side side side side side side side

50 51 52 54 56 58 59 70 71 72 74

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 5


Velkommen På kanten af forår og eksamenstid, hvide huer og lang sommer, kigger vi med årsskriftet tilbage på det skoleår, der nu er ved at være forbi. Skoleåret 2012-13 er bare ét i skolens lange historie, men det har alligevel sine egne højdepunkter. Lige efter årsskiftet kunne vi omsider tage skolens nye idrætshal i brug. Og idrætshal er det jo ikke bare. For selv om den har tribune og baner til håndbold, volley, basket og badminton, fitnesscenter og klatrevæg, så rummer den også to klasseværelser, et lille kantineudsalg og udstyr til brug ved koncerter, musicals og foredrag. Fredag d. 15. marts blev hallen officielt indviet med taler, drama, musik og idræt - og om aftenen med halbal og koncert. I årsskriftet er der flotte billeder fra en dejlig dag. Men skoleåret deler heldigvis også begivenheder med år, der er gået forud, og år, der kommer. Også dette skoleår har der været fællestimer og ekskursioner, idrætsstævner, fester, eksaminer, korture og opgaveskrivning, og også dette år bliver 3.g’erne studenter. I blade af skolens dagbog nævnes i tekst og billeder nogle af de begivenheder, der har fyldt skoleåret på Randers Statsskole. Med årsskriftet vil vi også gerne byde velkommen til de elever, der fra august bliver en del af Statsskolens liv og hverdag. En skole bliver til af en lang række love, regler, læreplaner og bekendtgørelser. Men en skole er først og fremmest samspillet mellem det personale og de elever, der møder hinanden der. Velkommen til Randers Statsskole! Kjeld Mortensen, rektor.

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 6


R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 7


R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 8


En moderne skole med en lang historie Randers Statsskole er en af landets meget gamle og ærværdige institutioner. I 1992 kunne skolen markere sit 450 års jubilæum. I 1542 blev det økonomiske grundlag for driften af Randers latinske Skole genskabt gennem et gavebrev fra kong Christian d. III. Brevet er bevaret i original. Men skolen havde allerede da eksisteret i 100 år som peblingeskole ved byens nonnekloster. Den nævnes første gang i et tingsvidne i 1449 og er antagelig oprettet kort før 1440. Da nonneklosteret blev lagt under Mariager Kloster, fastslog et brev fra paven i Rom, at der fortsat skulle drives skole i Randers. De første år efter reformationen var skolen lille og de økonomiske forhold trange. Men fra 1580’erne, hvor den blev flyttet til en bygning bag Sct. Mortens Kirke, blev forholdene forbedret, både for lærere og elever. Elevtallet steg, og i midten af 1600-tallet var der 50-60 peblinge, der blev undervist af en rektor og tre hørere. Randers bys tilbagegang i slutningen af århundredet ramte imidlertid skolen hårdt, og elevtallet blev i løbet af 1700-tallet så beskedent, at skolen to gange var i fare for at blive nedlagt. Men skolen overlevede og voksede sig igen så stor, at en ny bygning var en nødvendighed. I 1784 fik skolen til huse i ”Helligåndshuset”, der dengang var en stor og hensigtsmæssig skolebygning. Efter stiftsøvrighedens mening kunne man ”i heele Riget neppe finde bedre og beqvemmere Leilighed saavel for disciple at søge Skole, som for samtlige Lærere at have Bopæl”. Det var her St. St. Blicher både var elev og senere lærer. Efter en strid med skoledirektionen i København, som igen ønskede skolen nedlagt, tog Randers by initiativet og opførte en stor og tidssvarende bygning til Randers lærde Skole, og i 1858 kunne skolen i Vestergade indvies.

I 1903 skiftede skolen navn fra Randers lærde Skole til Randers Statsskole, og da den fortsatte med at vokse, flyttede den i 1926 til den nuværende bygning på Rådmands Boulevard. De gamle mure danner nu rammen om et indre, der ved stadige moderniseringer har gjort det muligt at opfylde de krav, som den nyere lovgivning stiller til gymnasieskolen. Inde i den klassiske bygning lever der et moderne gymnasium med dybe rødder i den gamle latinskole. Hvis man vil vide mere om skolens lange historie, kan man på kontoret købe bogen: ”Randers Statsskole 1542-1992”, som blev udgivet i anledning af 450 års jubilæet. 1. januar 2007 blev Randers Statsskole selvejende institution under staten. Det gjorde det muligt at realisere et længe næret ønske om nye idrætsfaciliteter. I foråret 2013 kunne skolen derfor udvide Hack Kampmanns gamle bygning med en stor og moderne idræts- og skolehal, beliggende i skolens park. Randers Statsskole har i dette skoleår 12 gymnasieklasser på 1. årgang, ca. 850 elever og 100 ansatte. R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 9


11. marts 2012: Skolens kor og kammerkor opfører ”Carmina Burana” i Tinghallen i Viborg

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 1 0


Blade af skolens dagbog, 2012-13 i tekst og billeder

Februar 2012: 1. 2. 24. 27.

Åbent hus og orienteringsmøde. Skolens musikhold til opera i Aarhus (“Don Juan”). Fredagscafé for alle skolens elever. Møde i skolens MIO-udvalg.

Marts 2012: 1.

Januar 2012: 3. Første skoledag efter juleferien. 11. Undervisning i lancier for 3.g’ernes forældre i anledning af årsfesten i slutningen af januar. 13. Prøve i almen sprogforståelse (AP) for alle 1.g-elever. 13. Nytårskur for skolens ansatte. 19. Forældrekonsultation for 1.a, 1.b, 1.u, 1.y og 1.z. 20. Fællestime med forfatteren Knud Romer for 2. og 3.g-elever.

9. 9.

11.

13.

U-days - besøg på videregående uddannelser for 3.g-elever starter. Fælles biograftur for 1. og 2.g: ”Hvidstengruppen”. Skolens kor og kammerkor opfører ”Carmina Burana” på Værket i Randers sammen med bl.a. Randers Kammerorkester, Prinsens Musikkorps og Randers Bykor. Skolens kor og kammerkor opfører ”Carmina Burana” i Tinghallen i Viborg sammen med bl.a. Randers Kammerorkester, Prinsens Musikkorps og Randers Bykor. Skolens kor og kammerkor opfører -”Carmina Burana” i Musikteatret i Holstrebro sammen med bl.a. Randers Kammerorkester, Prinsens Musikkorps og Randers Bykor.

Forfatteren Knud Romer.

Rektor og bestyrelsesformand tager første spadestik. Halbyggeriet er i gang.

23. Forældrekonsultation for 1.c, 1.d,1.w og 1.x. 27. Pædagogisk dag for alle lærere. 27. Skolens års- og gallafest i Skyline Arena. Skolens orkester, jazzgruppe og folkemusikgruppe medvirker. Koncert med ”Girl Jam”. 30. Årets AT-eksamensemne - ”Katastrofen” – offentliggøres.

13.

Rektor og skolens bestyrelsesformand, Morten Noreng, tager første spadestik i forbindelse med byggeriet af skolens nye idrætshal.

19. 19. 30.

PR-møde for alle lærere. 2.g-elever afleverer studieretningsopgave (SRO). 3.g afleverer AT- eksamenssynopsis. R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 1 1


April 2012:

18.–20. Kortur, hvor skolens kor, orkester, jazzgruppe, salsagruppe, kammerkor og musiske studieretninger er i Sønderjylland og giver koncert på Uldum Højskole, Deutsche Nachschule og Rens Ungdomsskole. 23. 27.

Møde i MIO-udvalget. Forårskoncert i skolens festsal med skolens kor, orkester, jazzgruppe, salsagruppe, kammerkor og musikhold.

Maj 2012: 2. 7.

1.g afleverer dansk-historieopgave. Drama 1dr1 fremfører eksamensprojekt.

9. 11.

PR-møde for alle lærere. Fredagscafé for alle skolens elever.

12.

Skolens orkester, kammerkor og jazzgruppe optræder ved Musikkens Dag på Værket.

16. 17.

Fejring af sidste skoledag for 3.g. Skolens jazzgruppe, Little People, giver koncert på Café von Hatten. Offentliggørelse af eksamensplanen i skolens festsal. Første skriftlige eksamensdag.

23. 24.

Juni 2012: 1.

Sidste skoledag for 1. og 2.g.

4.

Første mundtlige eksamensdag.

27.

Den sidste student springer ud. Studenterne danser om Niels Ebbesen på Rådhustorvet, akkompagneret af skolens folkemusikgruppe, Hønsefødder. Om aftenen er der studenterfest i festsalen for elever og lærere, og traditionen tro byder rektor velkommen i haven.

29.

Dimission og translokation. Årets studenter fejres med taler og sang, og rektor uddeler eksamensbeviser. Dimissionen må flyttes fra skolegård til festsal p.g.a. regnvejr. Den må af pladshensyn holdes i to omgange i løbet af formiddagen. Om eftermiddagen er der sommerfrokost for ansatte.

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 1 2

Efter gammel tradition hilser rektor på de nye studenter i haven forud for aftenens studenterfest.


Studenterne danser om Niels Ebbesen på Rådhustorvet.

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 1 3


August 2012: 13. 14.

Introduktionsdag for nyansatte lærere. Møde- og planlægningsdag for alle 1.g-lærere.

15. 15.

Møde- og planlægningsdag for alle 2. og 3.g-lærere. Før-første skoledag for alle nye 1.g-elever. Skoledagen arrangeres af klassernes tutorer (gamle elever). Det nye skoleår starter. Jubilæumsreception for CA og SA.

16. 16. 16.

Skolens Vejledningshus tages i brug. Studievejledere, læsevejledere og psykolog får kontorer i samme bygning.

“Little People” i Randersugens jazztelt.

18. 22. 24.

Skolens jazzgruppe, “Little People”, spiller i Randersugens Jazztelt. Ansatte løber DHL-stafet i Mindeparken. Statsskolen stiller med fem hold. Rejsegilde - den nye hal. Halbyggeriet går planmæssigt, og der inviteres til rejsegilde.

Skolens nyindrettede Vejledningshus tages i brug.

16.- 31. Introduktionsarrangementer for 1.g-elever. R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 1 4

27. 27.

Skolens ugentlige lektiecafé (sprog) starter. Første udtagelse til fodbold og floorball i forbindelse med stævne på Vesthimmerlands Gymnasium i september.


September 2012: 3. 5.

Naturgeografihold på heldagsekskursion. Møde i skolens MIO-udvalg.

7.

Skoleårets første fredagscafé. Caféen er for alle elever og etableres i kantinen efter skoletid.

14.

Idrætsstævne på Vesthimmerlands Gymnasium, hvor fire gymnasier konkurrerer mod hinanden. Den veltrænede – og vindende – dansetrup.

Glade elever til lektiecafé – og kage – i kantinen.

28. 30.

30. 31.

Skolens ugentlige lektiecafé (naturvidenskab) starter. Første udtagelse til volley, duatlon og performance i forbindelse med stævne på Vesthimmerlands Gymnasium i september. Første korprøve i det nye skoleår. Introduktionsarrangement for 1.g hele dagen. Eleverne løber orienteringsløb i Randers by, spiller ultimateturnering på sportspladsen og forbereder underholdning til om aftenen. Kl. 17.00 kommer forældre til sandwich og forældremøde, og eleverne danser både folkedans og Zumba (med instruktør) i skolegården.

18. 24.

Møde i skolebestyrelsen. Renovering af skolens nordgård starter.

1.g-eleverne forsøger sig med zumba i skolens gård.

De gamle skure er revet ned, og den tiltrængte renovering af nordgården kan gå i gang.

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 1 5


24. september 2013: 3.a foran Brandenburger Tor, Berlin. R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 1 6


24.-28. Rejseuge for 3.g: 3.a i Berlin 3.b i Madrid

3.c i bjergene

3.c i Pyrenæerne 3.d i Firenze 3.e i Istanbul 3.w i Kroatien 3.x i Barcelona 3.y i Berlin 3.z i Firenze

25.-26. Vejlederseminar for studievejledere på Nørregaards Højskole. 30. Dramatikaften for 2.3 drama.

Finale i skolens fodboldturnering.

November 2012: 1. 1. vejledningsrunde vedr. studieretningsprojektet (SRP) for 3.g starter. 1. Fysikshow fra Aarhus Universitet. Fysikshow.

Oktober 2012: 5.

Møde i pædagogisk råd.

8. 11.

2.3 drama til teaterkoncert på Aarhus Teater. Kontaktskolemøde med skolevejledere i grundskolerne.

11.

3.g vælger fag og område for det kommende studieretningsprojekt (SRP) Årets fodboldfinale i skolens interne fodboldturnering. Om aftenen fodboldfest for alle elever.

12. 22. 24.

Brobygning for elever i 9. klasse starter. 3.g-elever deltager i Studiepraktik på de videregående uddannelser.

2. Efterårsfest for ansatte, arrangeret af personalets festforening. R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 1 7


16.

22. 29.

Skolens 86 års-fødselsdag (d. 17. november) fejres med karameller ved morgensamlingen, og skolens orkester spiller. Valgfagsorientering for 1.g. Orienteringsmøde vedr. endeligt valg af studieretning for 1.g elever og forældre.

December 2012: 2. 4. Korweekend og dans.

2.-3. Korweekend i ’Lærkereden’, Grenaa, hvor skolens kor og orkester øver repertoiret til kommende julekoncerter. 5. Brobygning for elever i 10. klasse starter. 6. Skrivedag for 3.g-elever i forbindelse med studieretningsprojektet (SRP). 8. Endeligt udbud af studieretninger for 1.g-elever udmeldes.

6. 7.

Kor, orkester og musikhold holder adventskoncert i Mariager Kirke. Kor, orkester og musikhold holder adventskoncert i Hørning Kirke. Udtagelse af pigehold i volley til DM i gymnasiehold. 3.g elever får udleveret opgaveformulering til deres studieretningsopgave (SRP) og skriver opgave i de næste 14 dage, hjemme eller på skolen. På skolen er der SRP-café med morgenmad og lærerhjælp.

9. 1.g-elever afleverer NV-opgave. 12.-14. Studievejlederne holder uddannelsesaften for kommende elever og deres forældre i Kulturhuset, Randers. 13. Ungdomsforskeren, Søren Østergaard holder fællestime for skolens 1.g-elever. Søren Østergaard i festsalen. Glade piger afleverer SRP-opgave.

7.

Skolens julekoncert i festsalen, hvor skolens musikhold, kor, kammerkor og orkester optræder.

9. 10.

Juletræsfest for ansatte og deres børn. Pædagogisk dag for lærere planlagt af pædagogisk udvalg. I centrum står almen studieforberedelse (AT). Julefrokost for ansatte.

14. 15.

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 1 8

Skolens folkemusikgruppe, Hønsefødder, spiller koncert for de julehandlende i Randers midtby.


11. Alle 1.g-elever er til prøve i almen sprogforståelse. 11.-12. Alle idrætslærere deltager i klatrekursus på hallens klatrevæg med henblik på at kunne undervise eleverne. 28. Forældrekonsultation for 1.c, 1.e., 1.f, 1.w, 1.t og 1.y. 28. Årets AT (almen studieforberedelse)- eksamensemne offentliggøres for 3.g. 30. 30.

Juleafslutning.

18. 19.

Møde i skolebestyrelsen. Randers Statsskole bliver Science Gymnasium og indgår i et netværk af almene og tekniske gymnasier, der prioriterer matematik og naturvidenskab højt.

21. 21.

3.g afleverer studieretningsprojekt (SRP). Juleafslutning i Sct. Mortens Kirke, hvor sognepræst Flemming Kloster Poulsen holder juleprædiken, og skolens kor, kammerkor og orkester medvirker.

Henriette E. Møller – forfatter og gammel elev.

Januar 2013:

31.

3. 7. 11.

31.

Første skoledag efter juleferien. Lektiecaféen åbner. 1.g grundforløb slutter.

Idrætslærere på klatrekursus i egen hal.

Møde i pædagogisk råd. Fællestime med forfatter og tidligere Statsskoleelev, Henriette E. Møller, for skolens 3.g-elever. Efter fællestimen holder forfatteren et særligt møde med 2.d, der har læst hendes seneste bog, ”Danskerheld”.

Alle skolens musikhold er til operaekskursion til Musikhuset i Aarhus, hvor de ser “Tosca”. DM i futsal – en slags indendørs fodbold – for gymnasier, hvor Randers Statsskole stiller hold.

Futsal-holdet.

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 1 9


Februar 2013: 6. Åbent hus og orienteringsmøde for kommende elever, deres forældre og alle andre interesserede. Skolen er oplyst af fakler og stearinlys. I år mødes alle for første gang i den nye hal, hvor der er plads til alle under rektors velkomst og studievejledernes orientering. Bagefter viser elever og lærere deres skole og fag frem, og skolens kor, orkester, jazz- og salsagruppe holder koncert i festsalen.

Også lærerne ser ud til at have det helt skægt med Poetry slam og Peter Dyreborg.

6.- 8. 2. og 3.g elever er på ekskursion til København med erhvervsøkonomi, musik, samfundsfag, fysik, kemi, historie og dansk. Billedkunst- og dramaelever er på ekskursion til London.

Eleverne er nemme at finde til åbent hus – også selv om der er højt til loftet…

11. 2.g-elever afleverer studieretningsopgave (SRO). 15. Indvielse af skolens nye hal for elever, ansatte og indbudte gæster. Eftermiddagen begynder med taler af bestyrelsesformand, Søren Keiding, og rektor, Kjeld Mortensen.

18. 3.g skal vælge fag og sag i forbindelse med årets AT-eksamen. 25. Møde i skolens MIO-udvalg. 25. Vejledningsrunderne i forbindelse med AT-eksamen starter. 28. 3.g-elever deltager i U-days, Aarhus. 28. 2.g –klasserne og deres dansklærere har besøg af tidligere danmarksmester i Poetry slam, Peter Dyreborg.

Marts 2013: 1. Terminsprøverne starter med dansk stil. 1.- 8. Terminsprøver, flexuge, ekskursioner. 2.g har skrivedage i forbindelse med deres studieretningsopgave (SRO). 3.g har skrivedag i forbindelse med deres AT-opgave.

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 2 0

Dygtige dramaklovne til halindvielse.

Herefter optræder alle skolens dramaelever, kor og orkester synger og spiller, og skolens performancedansegruppe viser deres vinderoptræden fra stævnet i Vesthimmerland. Det bliver et både flot, humoristisk og højtideligt show.


Kortur til Sønderjylland.

“Turboweekend” og “Route to the Sun” slutter ballet af.

Om aftenen er der halbal med levende musik. ”Route to the Sun”, som er et band med gamle elever fra skolen, åbner ballet, og senere på aftenen spiller ”Turboweekend”. 21. 1.g vælger fag og emne i forbindelse med dansk-/ historieopgaven (DHO). 21. 3.g har skrivedag i forbindelse med AT-eksamen.

19.

Skolens forårskoncert, hvor kor, orkester, kammerkor, jazzgruppe, salsagruppe og musiske studieretninger optræder i festsalen.

29.

1.g har skrivedag i forbindelse med dansk-/historieopgaven. 2.g har skrivedag i forbindelse med AT-årsprøve.

April 2013: 2. Møde i skolebestyrelsen. 3. Aftenrundvisning i Randers Regnskov for ansatte. 4. Enkelte kommende elever er til “optagelsesprøve”/ uddannelsesparathedsvurdering. 4. 3.g afleverer AT-synopsis forud for den afsluttende AT-eksamen. 7. Koncert i Sct. Clemens Kirke med skolens kor, kammerkor og orkester. 10.-12. Kortur til Sønderjylland, hvor skolens musiske studieretninger og frivillige musikliv – kor, kammerkor, orkester, jazzgruppe og salsagruppe giver koncert på Brandbjerg Højskole, Rønshoved Højskole og Løgumkloster Højskole. 18. Møde i skolens MIO-udvalg.

Til forårskoncert med solbriller.

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 2 1


Maj 2013: 2. 1.g afleverer dansk- /historieopgave. 3. 1.x fysik til ”Smart Energi” på Aarhus Universitet. 4. Skolens orkester, kammerkor og jazzgruppe optræder på Værkets foyerscene i anledning af Musikkens Dag. 8. Skolens jazzgruppe, “Little People”, holder koncert på Café von Hatten. 13. Bestyrelsesmøde og herefter bestyrelsesseminar, hvor også skolens ledelse deltager. 15. Offentliggørelse af eksamensplanen for skriftlige prøver. 17. 3.g fejrer sidste skoledag med Award Show i hallen for alle elever. Om aftenen er der fest for alle. 22. Hele eksamensplanen offentliggøres. 22. 2.g har AT-skrivedag på skolen og afleverer AT-årsprøve-synopsis. 23. Skriftlig eksamen for 3.g starter. 31. Sidste undervisningsdag for 1. og 2.g. 31. Skolens holder afskedsreception for Kirsten Pank, Britta Nielsen og Lars Peder Sørensen.

Juni 2013: 24.-26. Årets studenter springer ud. 26. Sidste eksamensdag. Studenterne danser om Niels Ebbesen på Rådhustorvet, akkompagneret af skolens folkemusikgruppe, Hønsefødder. Om aftenen er der studenterfest for elever og lærere i skolens hal. 28. Dimission og translokation. Årets studenter fejres med taler og sang, og rektor uddeler eksamensbeviser. Om eftermiddagen er der sommerfrokost for ansatte, hvor skolen også markerer, at et nyt hold lærere har bestået pædagogikum.

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 2 2

Teletubbies til sidste skoledag.


R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 2 3


R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 2 4


Dimission og studentertale, juni 2012 Af: Kjeld Mortensen, rektor

Fredag d. 29. juni 2012 blev årets studenter fejret ved skolens dimission og translokation. Dimissionen finder altid sted i skolens store atriumgård, hvor årets studenter marcherer ind til orkestermusik, og hvor solen som regel skinner fra en blå himmel på hvide huer og stolte forældre. Sådan blev det ikke i 2012. Det regnede – og endda så meget, at festlighederne i al hast måtte flyttes til skolens festsal. Da festsalen ikke kunne rumme alle på én gang måtte dimissionen holdes ad to omgange denne formiddag. Men studenterne fik deres velfortjente taler og eksamensbeviser, som i hvert fald ikke var våde. Det blev en mindeværdig dag – i flere henseender. Her følger et uddrag af rektors tale til studenterne:

Kære studenter årgang 2012 Hjerteligt til lykke med jeres studentereksamen fra Randers Statsskole. Eksamensangsten er for længst glemt. Tre års slid for at nå målet er lykkedes, endda med et gennemsnit, der er flere tiendedele bedre end sidste årgangs. Jeres familiers drømme og forventninger er blevet indfriet, og i dag, når vi overrækker eksamensbeviset, kan vi sammen festligholde og markere det. Jeres glæde over at være blevet færdig er smittende og lader sig ikke skjule. 12 års uafbrudt skolegang er slut, og for enkelte af jer endda 13 år, hvis I har taget 10. klasse med, eller har fulgt den 4-årige Team Danmark-ordning. Det er forståeligt, hvis mange af jer lige i øjeblikket kan føle en vis skoletræthed og tænker på at tage et sabbatår eller to.

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 2 5


Fremtiden? Det er I ikke ene om at tænke, når man ser på resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse, som Jyllands-Posten gennemførte i maj måned i år blandt 729 kommende studenter fra 10 gymnasier. På spørgsmålet: ”Hvad er lige nu din plan for det første år, efter du er blevet student?”, svarede 75%, at de enten ville finde et arbejde eller ud at rejse, og for hovedparten var svaret en kombination: ”Først skal jeg have et arbejde og tjene nogle penge, og så skal jeg ud at rejse”. Kun 25% svarede, at de straks ville gå i gang med et studium. For de ældste jubilarer, der er her i dag, var det vist næsten utænkeligt, at man ikke straks efter studentereksamen gik i gang med et studium (…). Men tendensen er nu alligevel, at flere og flere vælger en tidlig studiestart. Inden for de sidste fire år er den procentdel, der påbegynder et studium det første år efter studentereksamen fra Randers Statsskole, vokset fra 12% i 2008 til 19% i 2011. Procentdelen bliver måske endnu større, fordi det er vanskeligt at finde et arbejde i dag, hvor antallet af ufaglærte jobs som følge af krisen er meget lille. Så var det måske alligevel en overvejelse værd, om I ikke skulle tage en beslutning om at komme i gang med en uddannelse og evt. rejse bagefter? Ansøgningsfristen er 5. juli, så I kan nå det endnu… Uddannelsesjungle og uddannelsesguide.dk Det kræver naturligvis, at man har afklaret sit uddannelsesvalg. Ifølge den tidligere omtalte spørgeskemaundersøgelse svarede 53%, at de med sikkerhed vidste, hvilken uddannelse, de ville i gang med, mens hele 47% svarede, at de ikke var afklarede. Det kan skyldes mange faktorer (…). Udbuddet af uddannelser er mangfoldigt. Alene inden for de sidste tre år er der kommet 42 nye videregående uddannelser i Århus-området, den ene uddannelse mere særlig end den anden. Konkurrencen om at få netop jer som studerende presser uddannelsesinstitutionerne til at udbyde nye uddannelser, som kan virke tiltrækkende. Selv om mange af de nye uddannelser skabes på baggrund af efterspørgsel nu og her, er det vanskeligt at spå om, hvordan jobsituationen ser ud om fem år, når I er færdige.

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 2 6

Selv rektor for Aarhus Universitet, Lauritz B. Holm-Nielsen, der har arbejdet på at samle mange forskellige uddannelser under samme hat på Århus Universitet for at kunne udbyde så bred en vifte af uddannelser som muligt, udtaler, at det er på tide at bremse op, og at man måske hellere skulle udbyde færre studieindgange i form af bacheloruddannelser med efterfølgende mulighed for specialisering på kandidatdelene. Opdagelsesrejsen Men det er ikke situationen i dag. I må ind i uddannelsesjunglen, som er Uddannelsesguiden.dk og I må finde den eller de uddannelser, der passer bedst med jeres evner og interesser. For i sidste ende er det som bekendt interessen, der driver værket og hjælper evnerne frem. Uanset hvilken uddannelsesretning I giver jer i kast med, er der udfordringer, der venter på svar. Måske kan starten på en uddannelse i virkeligheden blive starten på den rejse, som I alle går og drømmer om - en udviklings- og dannelsesrejse - hvor man i det små finder svar på det store, og hvor studier af edderkoppespind giver svar på bæreevne i stort format. - hvor man i det det store finder svar på det submikroskopiske, og hvor resultaterne fra kæmpe acceleratoren i Cern giver svar på de mindste elementarpartiklers eksistens og kan ændre vores opfattelse af verdensbilledet. - hvor man i det fjerne finder svar på det nære, og hvor man gennem astronomiske observationer kan finde svar på livets opståen. Med håbet om, at I vil bruge alle jeres evner optimalt og søge udfordringerne i en kommende uddannelse og med en opdagelsesrejsendes nysgerrighed give jer i kast med studierne, dimitterer jeg hermed årets studenter fra Randers Statsskole og ønsker jer held og lykke på rejsen.


R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 2 7


Studenter 2012 · 3.a-b-c-d-e

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 2 8


1. række øverst fra venstre: Hans Peter Hjortlund Nygaard, Jonathan Meinert Risager, Thomas Bonde Aagaard, Reino Munk-Jakobsen, David Jensen, Casper Plith Bisgaard Christensen, Anders Stegmann, Daniel Honore Holm, Kristian Kudahl-Laursen, Kristian Vinther Brøndum, Jonas Højberg Moestrup, Daniel Nylander Schmidt, Kim Koch, Christian Brix, Peter Bang, Christian Hjorth Vindum, Mike Hvass, Okan Gültekin, Joachim Stange Nielsen, Kasper Frank Andersen, Michael Larsen. 2. række fra venstre: Deniz Møller Jørgensen, Anne-Kathrine Stenbæk Andersen, Katrine Kristensen, Mikkel Christensen, Line Berg Davidsen, Anne Hjortshøj Nielsen, Jeff Zimmert Foged, Mikkel Høgedal Kihlberg, Rasmus Konggård-Andersen Kokholm, Jacob Staun Würtz, Michael Mørch Gaardsøe, Monica Lynge Mikkelsen, Camilla Byskov, Kamille Emilie Hüttel Rasmussen, Lea Marie Sønderlyng, Louise M. Nielsen, Ditte Tvorup Bager, Lasse Albæk Hansen, Martin Busk Rasmussen, Kristian Norup, Anders Lyster Jeppesen. 3. række fra venstre: Christina Hornbæk Poulsen, Candra Møhlenberg, Camilla Lindø Jensen, Julie Lykke Andersen, Anne Sofie Haslund Drachmann, Julie Skjødt Christoffersen, Bettina Schouby Bock, Julie Sophie Von Benzon, Sofie Gørup Sørensen, Ida Kjærgaard Laursen, Julie Christina Paulsen, Helene Steen Thomassen, Maria Wardinghus Glerup, Emma Emilie Heibøll, Claudia Böhme Kristensen, Ann-Sofie Holst Bendix, Maria Fischer Elkjær, Louise Vive Andersen, Josefine Boie Viinberg, Ann-Sofie Aastrup Søgaard, Mette Gram, Julie Bisgaard Nielsen, David Bisbjerg. 4. række fra venstre: Anne Marie Leth Michaelsen, Charlotte Erfurth Gaba, Maria Althoehn Henriksen, Rikke Stensig Ballegaard, Rie Strøbeck Pedersen, Jeanette Rosenlund, Aili Paninnguaq Math-Reinhardt, Cecilie Nielsen Tvede, Marie Louise Tibirke Lyager, Kristina Møldrup Kristensen, Fathma Fahmi, Emma Dyrby Forster, Mette Vestergaard, Amalie Maigaard Glud, Cathrine Rohde Kjærgaard, Astrid Friborg Kjeldgaard, Julie Gade Donsig, Mia Zander Olesen, Nanna Molbech Madsen, Josefine Franklin Hansen, Karen Marie Veje Vognsen, Sofie Ebdrup Brandt-Madsen, Mette Bang-Kristjansen, Laura Svane, Kristine Nørskov Blok. 5. række fra venstre: Anne Gammelby Bundgaard, Camilla Taasti, Ditte Bille Bugge, Rikke Søndergaard Jessen, Tatiana König Mortensen, Petra Lund Rosenbøl, Line Fyrst Thygesen, Michelle Schrøder, Kowsar Abdi Jama, Helena Hammer Jeppesen, Sofie Malthe Laugesen, Chalina Behrendt, Siw Søby Rasmussen, Michelle Maria Ladegaard, Ea Skaaning Andersen, Marie Jul-Rasmussen, Ida Pilar Mønster Jensen, Kamille Buch Golczyk, Julie Dahl Larsen, Nanna Sønderby Donslund, Jeanette Hesselberg Mikkelsen, Tania Gaarsmann Krieg, Michelle Støvring Damborg. 6.række fra venstre: Cecilie Domino Rauff, Anni Hansen, Anna Katrine Lynenskjold, Mattias Schou, Nina Dengler Mørup, Malsore Bega, Louise Wennemoes Bjerregaard. Ikke med på billedet: Emil Møller Gomez Nyvold, Signe Emilie Fyrst Kristensen, Simon Skjærbæk Breinegaard.

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 2 9


Studenter 2012 · 3.w-x-y-z

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 3 0


1. række øverst fra venstre: Alexander Moth Flemming, Mia Dalgaard Lassen, André Seyedi, Nichlas Appelby Svendsen, Camilla Brandstrup Larsen, Camilla Sand Kjær, Christine Trankjær, Rasmus Smedegaard Bach, Steffen Steenfeldt Christensen, Ida Skaarup Madelung, Jacob Kjær Jensen, Jeppe Bay Agerholm, Esben Bo Mahler, Emil Andersen, Oliver Gamtofte, Mathias Kaagaard Dahl Laursen, Mads Emil Svensson, Rasmus Sand Sørensen, Andreas Andersen, Emil Skifter Kristensen. 2. række fra venstre: Jakob Kristian Thøgersen Dahl, Mette Clausen Nielsen, Amalie Nicoline Østergaard Nielsen, Anne Sofie Jegbjærg Nielsen, Rasmus de Place Niewald, Rasmus Lund Rosenqvist, Rikke Møller Lorentsen, Emilie Sørensen, Sara Primdahl Rasmussen, Alexander Møller, Claes Jørgensen, Katrine Bach Jensen, Helene Kragh Mortensen, Julie Thousig Slengerik Hansen, Niels Jonker, Line Vinther Mikkelsen, Martin Koudal Fisker, Mathias Lindskov Classen. 3. række fra venstre: Martin Møller Bylov, Christoffer Gjedsted Brask, Julie Strøm Jacobsen, Yasmin Siami-Ghalajough Rasmussen, Katrine Smed Nielsen, Camilla Eriksen, Christina Shen-Zhuang Nielsen, Nicoline Ræbild Dahl Nedergaard, Simon Brøndum Andersen, Pernille Sehested, Line Lanng, Mads Kristiansen, Asbjørn Holm Bech Andersen, Mads Blumensaat Rasmussen, Mehdi Al-Karwani, Line Schjønning Mikkelsen, Line Ilsø Christensen, Omar Mohammed Hamidi, Kerthigan Kandiah, Marie Møller Nielsen, Michael Hvam Poulsen. 4. række fra venstre: Tugce Keskin, Mette Hansen, Peter Thorsen, Maja Greve Bonde, Regitze Saabye Bang, Louise Borg Ditlev, Isabella Maria Schou Johannessen, Camilla Svendsen, Mette Thybo Brøker, Alexander Møller Tange, Kristoffer Quist Bressum, Mikkel Friis Kjær, Astrid Dea Friis Christiansen, William Sebastian Nørskov McFeely, Rikke Mandrup Fogh, Jakob Drachmann Havtorn, Simone Fredin Mikkelsen, Caroline Barslund, Henriette Bonde Persson, Asa Højmark Kanuthsen, Lasse Bak-Nielsen, Martin Wiberg Petersen. 5. række fra venstre: Iswariya Sivalingam, Marie-Louise Søndergaard Møller, Fie Salhøj-Abel, Daniella Uglebjerg, Josefine Roslev Hald, Nilaginy Sellan, Keerthana Stine Viswalingam, Pernille Møller Andersen, Media Al-Karwani, Lotte Købke Ørum, Malene Skjørbæk Kristensen, Sofie Carlsbæk Majgaard, Tanja Hougaard Nielsen, Marie Lindhard Madsen, Camilla Wass Rebecca Kanne Petersen, Lisa Juliane Fogth Andersen, Puk Kamma Margrethe Rasmussen. Ikke med på billedet: Niels Frederik Fabricius Krarup, Kasper Lyngsø Gimbel, Kriss Rene Nielsen.

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 3 1


Årets studentertale 2012:

Kære 3.g’ere, kære studenter, kære venner og veninder Af: Julie Thousig Slengerik-Hansen, 3.x 2012 Nu sidder vi her i dag – endelig – efter adskillige ugers hårdt slid med vores afsluttende eksaminer. Vi har drukket kaffe i usunde mængder, siddet oppe hele natten og nedprioriteret vores sociale liv til fordel for bøgerne og eksamenslæsningen. Vi har haft ét eneste mål i tankerne: at blive færdige med den første eksamen, for at blive færdige med den næste eksamen, for så i sidste ende at opnå det, der i starten syntes så langt ude i fremtiden: studenterhuen.

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 3 2

Med den følger eksamensbeviset og det karaktergennemsnit, vi så hårdt har kæmpet for det seneste stykke tid. Nogles har lige netop sneget sig over 2-tallet, mens andres nærmer sig 12. Men i dag skal vi ikke fokusere på, hvor stort eller hvor lille vores gennemsnit er blevet. For ingen karakterer kan beskrive, hvad vi rent personligt har opnået, og hvor meget vi har udviklet os gennem vores tre år på Randers Statsskole. Sommerfuglene i maven I dag sidder vi her med huerne på i skolegården. For næsten tre år siden, en dag i august 2009, stod vi her, spændte, forventningsfulde og med sommerfugle drønende rundt i maven på vores førførste-skoledag. Jeg havde i lang tid set frem til denne dag og både frygtet og glædet mig til den. For mig var det starten på et nyt kapitel, og mine forventninger til menneskene, undervisningen og selve ånden på skolen var store. Og jeg havde i lang tid forinden forberedt mig til denne dag med mange lettere hysteriske forberedelsesritualer. Mit tøj blev for eksempel overvejet grundigt. Jeg havde brugt timer på at finde ud af, hvad jeg skulle have på den dag. Det måtte jo ikke være for afslappet, samtidig heller ikke for fint. Jeg overvejede utallige gange, hvordan jeg skulle finde den balance, så mit tøj netop repræsenterede mig, eller i hvert fald den Julie, som jeg så gerne ville give jer indtrykket af at være. Hende der den søde-sjove-intelligente-smukke-populære og udadvendte pige, som alle simpelthen bare måtte være venner med. Det endte vist med, at jeg tog noget ganske neutralt tøj på, men så lige peppede det op med et tørklæde, som jeg syntes signalerede, at jeg var lidt flippet og afslappet og totalt ovenpå og da overhovedet ikke var nervøs over at skulle starte i en ny skole. Det bliver i hvert fald spændende at se, hvad der er sket, når vi engang om lang tid mødes her igen i skolegården som jubilarer. Måske er vi til den tid blevet så gamle og grå, at vi tænker, at vi dengang som unge og idealistiske studenter slet intet vidste om det virkelige, hårde liv. Jeg håber, at vi på det tidspunkt stadig kan genkalde den ekstatiske lykke- og frihedsfølelse, vi i disse dage har. For det er nu vi skal ud og forme vores liv. Det er nu, hvor vi ikke er bundet af skole, lektier og afleveringer, at vi skal ud og udleve vores drømme. Nogle mener, at det ikke kan gå for stærkt


med at få en uddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet. Men her tror jeg, at vi efter vores tre år på Randers Statsskole er blevet rustet til selv at vurdere, hvad der er bedst for os, at tage det i vores eget tempo og ikke bare følge de råd og bestemmelser, der kommer ovenfra. Mod og lyst til at lære mere Da jeg for snart to måneder siden begyndte at skrive denne tale, tænkte jeg tilbage på, hvad der i løbet af disse tre år er sket. Selvfølgelig har vi opnået en masse viden, vi er blevet stærkere fagligt. Men rent mentalt er vi også blevet stærkere. Jeg var så ung, da jeg begyndte på Randers Statsskole. Og jeg troede, jeg vidste så meget. Efter disse tre år er jeg blevet ældre, men samtidig også bevidst om, hvor lidt jeg ved. Men vigtigst af alt har jeg fået modet og lysten til at begive mig ud i det ukendte og lære mere. Om mig selv, om andre og om livet.

Så, alle 3.g’ere, fra i morgen går vi ikke længere på Randers Statsskole. Til august kommer der nye 3.g’ere, og om et år sidder de her i gården og lytter til årets studentertale. På det tidspunkt er vi sikkert videre på den ene eller den anden måde. Vi er i gang med nye ting i nye miljøer, hvor vi sikkert igen føler os lige så unge og usikre, som vi gjorde i 1.g. Usikkerheden, når vi tager store skridt i nye retninger, kan vi nok ikke helt slippe væk fra. Men jo flere gange vi oplever den, desto bedre bliver vi til at vedkende os denne usikkerhed, tage den i vores favn og udnytte den bedst muligt til at komme videre frem. Så skal vi ikke bare aftale, at vi omfavner usikkerheden og frygten for det ukendte, i stedet for at lade os styre af den, nu hvor vi bevæger os ud på dybt vand og væk fra de faste rammer. Så tror jeg, vi er godt på vej. Og jeg vil bare ønske jer alle meget, meget held og lykke med alting.

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 3 3


R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 3 4


Det er den 25. januar, og det er vores gallaaften. En aften, som for en del startede langt tidligere på dagen. Der er blevet sat hår, lagt makeup, strøget skjorter, udvalgt smykker, pudset sko, filet negle, bundet slips og rettet butterfly. Det har taget tid og tømt lommer. Desuden har det kostet blod, sved, tårer og fraværstimer. Alt sammen for en fantastisk aften.

Smukke, unge mennesker

Forvirrende har det været, men smukt blev det Fælles for os alle er de utallige idrætstimer, som gennem årene har lært os vals og lancier. La Dorset, La Victoria, Les Moulinets, Les Visites og Les Lancier. Eller som vi bedre kender dem: Herremøllen, ’den der, hvor man skal flirte’, ’der hvor man giver hånd… nej, højre hånd!’, ’Hvem er det, der skal gå frem nu?’. Forvirrende har det været, men smukt blev det.

Af: Astrid Ledet Maagaard, 3.d Hallen er fyldt af smil, ivrige forældre og smukke, unge mennesker. Overalt bliver der grinet, kigget kjoler og taget billeder af de mange par. Der er blevet set frem til denne aften. For nogen har det taget en hel gymnasietid at finde den rigtige kjole, for andre er den fundet kort tid inden festen, og resten af os er elegant klædt i jakkesæt.

Årsfesten 2012

Sten, blonder, pailletter, sløjfer og krummelurer Vi er ankommet til selve festen efter, at vi har spist sammen klassevis. Her startede den første hvinen, komplimenterne og det høje humør. Nu fortsætter det i løbet af aftenen som man hilser på flere og flere. Det fortsætter helt indtil vores indmarch, hvor vi kort forinden bliver stuvet sammen i en halvdunkel gang. Der er kun lige plads til, at man finder sin quadrille, inden musikken sætter i gang. Ind går det ene par efter det andet - som altid med rektor i spidsen. Gulvet bliver taktfast vakt til live og fyldt med kjoler i alle regnbuens farver. Der er mørkeblåt satin, lilla charmeuse, lyst organza og rødt chiffon. Der er sten, blonder, pailletter, sløjfer og krummelurer i alle afskygninger. Endnu vigtigere er skoene – eller rettere de mange skiftesko, som er medbragt til dansen. Eller vigtigere - hvordan skoene hurtigt efter indmarchen bliver smidt ud til siden, så man kan blive slynget rundt i herremøllen uden at vælte på vejen. Takket være skiftesko og dejlige dansepartnere når vi alle mere eller mindre helskindet igennem både vals og lancier. Så vi kan forsætte en uforglemmelig aften, mindre eller mere og mere berusede, i højt humør og dansende på bordene i byen.

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 3 5


Halindvielse, 15. marts 2013

Fredag d. 15. marts blev en helt særlig festlig fredag. Den dag blev Statsskolens hal indviet, den dag lavede alle skolens drama-, musikog idrætselever et helt imponerende show for elever, ansatte og indbudte gæster, den dag var der dejlig mad, den dag var der taler og gaver og den aften var der stort halbal med ”Route to the sun” og ”Turboweekend”. Men hallen har også været længe undervejs, og planerne har været mange. I indvielsestalen – her i uddrag - fortalte rektor historien.

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 3 6


Alt godt kommer til den, der venter Af: Kjeld Mortensen, rektor

Alt godt kommer til den skole, der har en bestyrelse, der iværksætter en undersøgelse af mulighederne for at indfri et længe næret ønske om at bygge en idrætshal til skolen og dermed dække skolens behov for idrætsfaciliteter, og efterfølgende afsætter en beløbsramme til gennemførelsen. Forhistorien er lang Allerede i 1978 blev der taget initiativ til at undersøge muligheden for at opføre en idrætshal ved Randers Statsskole med kommunal støtte, men uden succes, bl.a. fordi man fra idrætskredse på daværende tidspunkt vurderede, at der ikke var behov for yderligere halkapacitet i Randers nord. En beskeden boldspilshal Skolen måtte søge andre veje, og den måtte vente fire år. Ved et af byggedirektoratets 4-årige bygningssyn i 1982 lykkedes det ved den afsluttende frokost at overbevise kontorchef E.K. Jensen om, at det var en god idé at udvide Randers Statsskole med en ’beskeden boldspilshal’. Umiddelbart efter gik skolen i gang med at udarbejde skitseforslag – i første omgang et udkast med en nedgravet boldspilshal placeret i parkens nordvestlige hjørne og med en tunnelforbindelse til drengenes omklædningsrum. Så kunne man jo spare udgiften til nye omklædnings- og badefaciliteter. Nyt tag, men ingen hal Forslaget blev hurtigt forladt til fordel for et elegant skitseprojekt udarbejdet af Kgl. Bygningsinspektør Kjær & Richter i 1984, hvor boldspilshallen var placeret mellem de to nuværende gymnastiksale i skolens nordgård og bl.a. med arbejdspladser og ovenlys til lærerne i bygningen mellem hovedbygningen og den planlagte boldspilshal. Uheldigvis havde skolen på samme tid et tag, der var så mørt, at dråberne, hver gang det regnede, slog igennem

på den indvendige side af tegltaget. Og når stormene rasede, bølgede tagkonstruktionen som en brænding ved Vesterhavet. Statens byggedirektorat besluttede, at taget skulle skiftes, og endnu engang måtte vi se halprojektet udskudt. Taget blev udskiftet i 1985 til en pris, der i øvrigt svarede til byggesummen i 1926 for hele skolen. Uheldigvis skete der også i 1985 det, at der i forbindelse med den daværende borgerlige regerings moderniseringsprogram, blev truffet beslutning om, at statsskolerne skulle overgå til amterne pr. 1. januar 1986. Vi erfarede hurtigt, at det ikke var på den politiske dagsorden i Århus Amt at give gymnasieskolerne tidssvarende idrætsfaciliteter. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Kjær og Richters skitseprojekt ville have givet os en boldspilshal på knap 900 m2. I dag står vi med en idrætshal på godt 2700 m2. Yderligere 20 år og herre i eget hus Men vi måtte yderligere vente 20 år, indtil amterne blev nedlagt i december 2006. Så man kan sige: ”Alt godt kommer til den, der venter længe nok”. For fra 1. januar 2007 blev vi til statslige selvejende institutioner, dog fortsat i lejede bygninger. Først 3 år senere fik vi mulighed for at købe bygningerne og blive herre i eget hus. Da bestyrelsen kunne godkende det reviderede købstilbud, der forelå i juni 2010, besluttede man samtidig at iværksætte en undersøgelse af mulighederne for at bygge en idrætshal til skolen. Arkitektfirmaet, “Aarstiderne” blev ansat som bygherrerådgiver, og så startede der en lang forberedelsesfase med jordbundsundersøgelser, fastlæggelse af endelig placering, arkæologiske forundersøgelser, udarbejdelse af byggeprogram, prækvalifikation og udvælgelse af byggeprojekt. Under hele forløbet har vi haft et meget fint samarbejde med Kulturstyrelsen og stadsarkitekten, så vi I enighed er nået frem til det resultat, vi gerne vil vise i dag. PN Erhvervsbyg og Smærup & Wessman Vi har på intet tidspunkt fortrudt bedømmelsesudvalgets valg af PN Erhvervsbyg som total entreprenør med Smærup & Wessman som arkitekter og Vognsen som rådgivende ingeniør. Alle har hele vejen igennem betjent os dygtigt og professionelt og valgt utrolige pålidelige håndværkere, der alle er gået efter den bedste løsning.

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 3 7


Fortid og fremtid i forening

Af: Casper Rask

Vi har i mange år drømt om at udvide skolens indendørs idrætsfaciliteter. Gymnasiernes overgang til selveje betød, at skolen kunne hjemtage lån i grund og bygninger og derved gøre drømmen til virkelighed. Årets studenter, årgang 2013, har kunnet følge processen lige fra drømmestadium til halindvielse, for samtidig med, at de begyndte i 1.g, holdt haludvalget sine første møder. Elever og ansatte havde sammen påtaget sig den ganske vanskelige opgave at udvikle en drøm til konkret og realistisk idé. Da studenterne begyndte i 2.g, var visioner blevet til konkrete arkitektegnede forslag til, hvordan en kommende hal kunne se ud. Flottest var Smærup&Wesmanns tegning. Det var hverken skolens bestyrelse, Kulturstyrelsen eller stadsarkitekten i Randers i tvivl om. Og pludselig gik det stærkt. Da studenterne var halvt igennem deres tid på Statsskolen, var byggeriet i fuld gang, og da selvsamme elever blev skolens ældste årgang, var hallen overdækket, og alle på og omkring skolen kunne nu tydeligt fornemme og glædes over skolens forandring. R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 3 8

Studenternes glæde nåede – selv om byggeriet gik stærkt - også at blive til bekymring. Når vi mon at prøve klatrevæggen? Når vi at træne i motionsrummet, spille fodbold og holde fest i hallen? Heldigvis gik bekymringerne ikke i opfyldelse, og efter tre års projektarbejde og en byggeperiode fra marts 2012 til medio januar 2013 var den nye idrætshal endelig klar. ’Idrætshal’ er egentlig misvisende, for selv om idrætten med faciliteter - baner til både håndbold, volleyball, badminton og basket, klatrevæg og motionsrum - er i fokus, så rummer hallen også to klasseværelser, minikantine-udsalg og faciliteter til brug ved koncerter, musicals og foredrag. Haludvalget har gjort deres hjemmearbejde ordentligt, og studenterne årgang 2013 vil for altid være de studenter, som oplevede en drøm blive til virkelighed. Idrætshallen – skolehallen – multihallen er blevet en smuk arkitektonisk tilføjelse til Hack Kampmanns nyklassicistiske bygning fra 1926 og betyder, at Statsskolen nu bedre end nogensinde før lever op til dens motto: “Tradition og fornyelse”.


Det var en historisk oplevelse, da Randers Statsskoles nye hal blev indviet d.15 marts 2013. Hallen har været undervejs i mange år, ja endda årtier, og da den så endelig stod færdig og var klar til brug, skulle det fejres med en formel indvielse.

Halbal Af: Pernille Bræmer-Jensen, 3.y

Der var fra skolens side lagt et stort stykke arbejde i at få dagen til at blive en god oplevelse for både skolens ansatte og elever, og derfor var stemningen også helt speciel, da man trådte ind i hallen, der var pyntet op og gjort klar til fest. Levende marionetdukker og noget andet og større… Stemningen bar ikke kun præg af, at alle eleverne var spændte på festen og underholdningen senere på aftenen, eller at indvielsesshowet var underholdende og bestod af både levende marionetdukker, skolens kor og… Nej, der var også noget andet og større til stede, en følelse af, at noget nu endelig var fuldendt. Og dette må unægteligt være det, rektor følte, da han endelig kunne invitere hele nabolaget, venner, ansatte og elever til et brag af et arrangement i den nye hal. Turboweekend og halbal Og et brag var det lige fra begyndelsen, da indvielsesshowet blev skudt i gang med skolens kors fremførelse af ”O Fortuna”, og den gyldne saks elegant klippede båndet over og dermed officielt indviede den nye hal. Dramaholdene underholdt med et show, der

også var præget af temaet “tid”. Det nye og det gamle gik igen i showet og blev hele samlingspunktet for elevernes performance, ligesom hallen er blevet det nye samlingspunkt for både de gamle og de unge. Hallen er supermoderne og udstyret med alt, der har med ny teknologi at gøre, og det blev for alvor testet af til aftenens fest, hvor bandet “Turboweekend” var med til at piske en feststemning i gang. Opvarmningen til “Turboweekend” sørgede “Route to the Sun” for – et band, der består af tidligere elever fra skolen, så nok engang blev forbindelsen mellem det nye og det gamle tydelig. De to bands skabte en fantastisk stemning i hallen, og både elever og ansatte kastede sig ud i dansen. Der var lagt op til et rigtigt halbal, og det var også, hvad det blev. Da aftenen var omme, og festen for elevernes vedkommende fortsatte i byen, var stemningen igen præget af denne følelse af fuldendthed, der kendetegnede den officielle indvielse om dagen. Dagen blev en gennemført succes, og den nye hal blev en rigtig del af den gamle skole. R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 3 9


Et dusin fakler og 300 fyrfadslys Af: Majken Bach

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 4 0


Åbent hus på Randers Statsskole 2013 Et dusin fakler, 300 fyrfadslys, rundt regnet 50 ansatte og 250 elever - herunder en jazzgruppe, et kor, et orkester, en gruppe lancier-dansende, drama- og musikelever, der sørgede for underholdningen, kage, the og kaffe i rigelige mængder - og ikke mindst en splinterny idrætshal. Jo, indholdet var velkendt, men rammerne nye, da Randers Statsskole slog dørene op til årets Åbent hus arrangement den 6. februar 2013. Slut med fastklemte gæster i en fyldt festsal og en krævende logistik til følge. Det var med en vis glæde og stolthed, at vi kunne byde vores gæster velkommen i skolens nye idrætshal, og både elever og ansatte tog del i velkomsten. En veloplagt jazzgruppe sørgede for god stemning i foyeren, mens hjælpsomme elever gelejdede gæsterne til deres pladser. Rektor bød vanen tro velkommen, og studievejleder Bjarne Christiansen orienterede om skolens hverdag og studieretninger. Afslutningsvist tog musiklærerne Tomas Bang og Niels Viggo Jensen over og gav sammen med kor og orkester en smagsprøve på det, de arbejder med både i og uden for skoletiden. Idrætshallens stolthed, den store klatrevæg, var også i brug denne aften, ligesom idrætsklasserne straks efter kon-

certen bød op til en gang floorball, så gæsterne fik mulighed for at se hallen i brug. En snes af skolens elever sørgede efterfølgende for at guide gæsterne hen mod hovedbygningen, hvor de også kunne få et indblik i hverdagen og mulighederne på Randers Statsskole. Der blev budt på præsentation af over 19 fag fra skolens fagrække, på undervisning og på orientering om studieretningerne. Som noget nyt i år stod skolens elevråd klar til at fortælle om både det elevpolitiske og sociale liv på skolen. Det hele kulminerede med en koncert i festsalen, hvor skolens orkester, jazzgruppe og salsagruppe nok engang optrådte. Traditionen tro sluttede elever og ansatte aftenen med fælles hotdogspisning på tværs af klasser og årgange. Her blev aftenen evalueret, og snakken gik livligt og kunne have fortsat længe, hvis ikke det var for endnu en skoledag, der ventede lige om hjørnet. R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 4 1


Årets studieture I den sidste uge af september var alle 3.g-klasser på studietur. Studieturene forberedes og planlægges som en del af elevernes undervisning i almen studieforberedelse/AT, og klasserne rejser af sted med to af deres lærere – i år bl.a. til Pyrenæerne…

3.c på vandretur i Pyrenæerne - en studietur, der lærte os noget om os selv, noget om hvor langt man kan komme med vilje, og noget om, hvor ens grænser egentlig går. Af: Mads Lønstrup Hansen, 3.c.

Tirsdag den 25. september skulle flyet bære klassen til det nordlige Spanien. En del af klassen var rejst derned i weekenden for at opleve Barcelona, især nattelivet, og skulle modtage resten af klassen i terminalen i Girona Lufthavn. Planen for de næste fire dag lød således: Første dag: Ankomst til Girona lufthavn efterfulgt af fem timers bustur til foden af Pyrenæerne. De tre følgende dage: Vandretur i Pyrenæerne.

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 4 2


R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 4 3


Busturen var lang, men humøret var højt, og klassen var spændt. Tanken om de tre dages vandring blev kun forstærket af det flotte vejr under busturen. Med solens positive indvirkning på humøret og med et godt måltid mad på det første refugium følte klassen sig fuldstændigt klar til den første vandringsdag - og forventningerne var høje. Geografisk stigning - humørmæssigt fald Efter en god nats søvn vågnede klassen op til en smule regn, dog ikke noget der kunne ryste humøret, og forhåbningerne om en opklaring senere på dagen holdt kampgejsten oppe. Onsdag skulle være den længste vandredag, og det blev virkelig tilfældet. Vi skulle gå i ca. otte timer den dag, selvfølgelig med planlagte hvile- og spisepauser. Vejret blev dog ikke bedre, tværtimod. Pauserne blev derfor til, at vi holdt én pause på de otte timer. R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 4 4

Efter tre timers vandring var majoriteten af eleverne godt og grundigt gennemblødte, og de, som ikke havde tænkt praktisk, måtte indse, at deres rygsæk med alt indhold var lige så gennemblødt. Ikke kun tøjet og bagagen var gennemblødt, også stemningen var præget af omstændighederne. Så der gik vi, våde, med lav moral, op ad bjerget. Enkelte i klassen gjorde deres bedste for at motivere resten, men i takt med, at regnen fortsatte, og vi kom højere op, så kom humøret længere ned, og hvad der skulle have været turens højeste punkt, viste sig hurtigt at være turens laveste. Fysisk og psykisk prøvelse Efter de massive nedbørsmængder besluttede den spanske vejrgud, at dette ikke var prøvelse nok for den danske 3.g klasse, og en hård vind meldte sig på banen.


Som bekendt falder temperaturen jo højere til vejrs, man kommer, og hvad der før havde været regn og vind blev til snestorm. Det udfordrede i den grad klassen fysisk, og det skulle vise sig at være en mindst lige så hård psykisk prøvelse. Klassen blev hurtigt delt i tre grupper alt efter fart, og hovedparten dannede front. Derefter kom en lidt mindre mellemgruppe bagved, og bagerst gik en gruppe af få, men fysisk udfordrede elever, hvoraf en lider af gigt. Splittelsen resulterede i, at frontgruppen måtte stå på toppen af bjerget i 40 minutter og vente på dem bagved, da vores spanske guide, Xavi, ønskede gruppen samlet under de vejrmæssige udfordringer. For majoriteten af frontgruppen betød de 40 minutters ventetid en psykisk prøvelse, mens de bagerste elever måtte kæmpe sig op ad bjerget, hvilket i den grad også var en såvel fysisk som psykisk test. Holdånden havde nået lavpunktet, og mange elever frygtede konsekvenserne af de hårde omstændigheder. Men da tingene så allersortest ud, og klassen var kommet om på den anden side af bjerget, begyndte vejret at klare op, og både nedbøren og vinden forsvandt. Nu var der kun tre timers vandring tilbage i -2°, og for første gang i løbet af dagen havde vejret udviklet sig til det bedre. Inden længe kom refugium nr. 2 til syne i horisonten, hvilket fik humøret til stige og betød et nyt indspark af energi. Om aftenen havde klassen ikke glemt den dag, de nu havde kæmpet sig igennem. Spørgsmålet stod stadig: Hvordan ville vejret blive dagen efter? I løbet af aftenen udviklede eleverne en mytterilignende stemning rettet mod lærerne med krav om at blive transporteret tilbage. Lærerne forklarede os, at dette ikke var muligt, da den eneste vej hjem herfra var til fods til det næste refugium. Tilbage på hesten Dagen efter det rædsomme vejr var det at vandre i seks timer ikke just attraktivt, men klassen måtte indse at der, ligesom dagen før, kun var én vej - og det var fremad. Vejret viste sig hurtigt at være den direkte kontrast til, hvad vi havde oplevet dagen før. Først var der den skyfri himmel og solen, der varmede vores stadig frosne kroppe, dernæst var der ingen vind. Og resultatet var en overdådig udsigt udover de spanske Pyrenæer, et syn man formodentlig aldrig får igen. Udsigten og vejret hjalp i den grad på humøret og moralen, og aldrig før havde klassen følt et sådant stærkt bånd.

Langs bjergene gik vi på rad og række og snakkede med hinanden og grinede af vejret fra dagen før og frydede os i den friske bjergluft med solen i ansigtet. Tiden gik derud af, og før vi vidste af det, var vi ankommet til det 3. refugium, og vandredag nr. to var overstået. Dagen havde i den grad kompenseret for alt det frygtlige fra dagen før, men havde efterladt en klasse med en større vished om, hvor langt man kan komme med vilje. Den sidste vandredag om fredagen var hurtigt overstået og varede kun de planlagte tre-fire timer, hvor vi ankom til en lille landsby, hvor vores bus, som skulle bringe os til varme Barcelona, ventede os. De tre dages vandring var ovre, og selvom den første vandredag havde taget pusten fra en ellers oplagt klasse, havde dag nr. to givet et indspark af format, som var hele turen værd. Lærerig lektie lært Studieturen havde aldrig været det samme uden den første vandredag, for der lærte man noget om sig selv, noget om hvor langt man kan komme med vilje, og hvor ens grænser egentlig går. Og selv om klassen nu helst havde undværet de forfærdelige vejrforhold, har turen været mere lærerig end nogen nogensinde havde forventet, og jeg tror, alle i 3.c er glade for at have fået den lektie med i bagagen. Personligt kunne jeg ikke have haft en bedre og mere lærerig tur, og den havde aldrig været det samme uden de dejlige klassekammerater og lærere, som jeg efter denne tur blot er kommet nærmere. R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 4 5


Rodet roder/Rasende/ Poetry slam -hvad er nu det? I rummet – Rommen/ Ren-der/I rillen/I rummet – Rasmus/Ej rask/ Men BeRuset/Rullende/ rundt/I rummet – Risiko/ For ro… Af: Lene Christensen

Ting, som du ikke vil høre din kæreste sige Peter Dyreborg formåede at fange eleverne med sine historier og eksempler på poetry slam digte, som i bund og grund er en måde at fortælle historier på, hvor eneste virkelige krav er, at man har skrevet teksten selv og også optræder autentisk, dvs. uden brug af kostumer. Poetry slam er en mundtlig fortælleform, så fremførelsen er naturligvis også en vigtig del af helheden. Dyreborg viste selv dette med sine bevægelser, mimik og stemmeføring. Mens Dyreborg tryllebandt eleverne, fik han undervejs vigtige pointer frem. Hvad er egentligt sandt, og hvad er falsk, og hvorvidt betyder det overhovedet noget for den gode fortælling? Via sin humoristiske optræden, som adskillige gange gav anledning til gode grin, gjorde han opmærksom på, hvordan man kan få sproget til at blomstre ved at vende det på hovedet. Han illustrerede det selv ved at læse citater op fra en jumbobog og sætte dem i en anden kontekst, f.eks. ting, som du ikke vil høre din kæreste sige.

Skriv og læs op

Du er smuk som… Eleverne blev også sat i sving, de skulle via en øvelse tænke på en ting og til sidst koble ordet til sætningen, ”du er smuk som….”, der skulle siges til en partner, som man kiggede dybt i øjnene, det gav naturligvis igen anledning til gode grin, når fortsættelsen f.eks. blev til ”…en højttaler”. Dyreborg forsøgte på denne vis at åbne elevernes sanser for sproget og dermed give dem et værktøj til at forbedre kommunikationen, hvor han også henviste til brugen af både rim, gentagelser og billedsprog, som vigtige elementer hertil. Efter en god time i selskab med Dyreborg, var det så tid til, at eleverne selv skulle i gang med at poetry slamme i deres klasser.

”Gymnasiet. Vi fik at vide, at det var en ny start på alting. Vi fik at vide, at det ville åbne døre for os. Gymnasiet. Ny klasse. Nye lærere. Nye indtryk. Ny bygning. Ny rute i skole. Gymnasiet. 1.e som smølfer, nervøse, forvirrede og små. Gymnasiet. Større opgaver, flere lektier, længere dage. Gymnasiet…”. Julie Bay Stegger Serup læser højt fra sit poetry slam digt, som afrunding på temadagen i klassen 2.e. Forud er gået nogle timer med introduktion, øvelser og skrivning af genren. ”Skriv og læs op, skriv og læs op, skriv og læs op…..” har været anbefalingen fra Peter Dyreborg, tidligere danmarksmester i poetry slam, som om formiddagen gav en veloplagt optræden for alle 2.g klasserne, inden de selv skulle ud i deres klasser og prøve kræfter med genren.

Sprog kan nemlig også være sjovt I 2.e gav det videre arbejde anledning til flere gode grin, og eleverne var enige om, at det var en sjov og anderledes måde at arbejde på end til daglig. De skulle bl.a. rime på deres navn, hvilket klart var nemmere for nogle end for andre. Alle forsøgte dog at løse opgaverne på bedste vis, og koncentrationen var stor. Nogle spandt historier, andre koncentrerede sig mere om den frie leg med ordene ”Rodet roder/Rasende/I rummet – Rommen/Render/I rillen/I rummet – Rasmus/Ej rask/Men Beruset/Rullende/ rundt/I rummet – Risiko/For ro…”, fik Trine Mønster Albertsen bl.a. skrevet. En dag, hvor der blev leget med ordene og grinet – sprog kan nemlig også være sjovt.

En gråvejrsdag sidst i februar blev pludselig livet op, da alle 2.g’ere på Randers Statsskole fik besøg af en Poetry slammer og efterfølgende skulle prøve kræfter med genren.

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 4 6


Litteratur LIVE på Randers Statsskole

Af: Forfatter og tidligere Randers Statsskole-elev, Henriette E. Møller

En vinterkold onsdag i januar fik Randers Statsskole besøg af tidligere Randers Statsskole-elev og nuværende prisbelønnet forfatter, Henriette E. Møller, der gav liv, krop og sjæl til de trykte bogstaver i sin aktuelle roman “Danskerheld”. Anledningen var en fællestime for skolens 3.g’ere samt et efterfølgende intimt forfatterbesøg i en enkelt 2.g-klasse. Her fortæller Henriette E. Møller selv om, hvordan det var at vende “hjem” til Randers Statsskole. At komme tilbage var som at træde ind i et minde Det er 16 år siden, jeg blev student. Og det er 16 år siden, jeg sidst har været på Statsskolen. Det gik op for mig, da jeg forberedte det foredrag, jeg skulle holde for skolens 3.g-ere til fællestimen den onsdag morgen i januar. 16 år? Jeg blev student i 1996 fra Randers Statsskole. Jeg ved ikke, hvad der overraskede mig mest: det, at det er så mange år siden, jeg blev student eller det, at jeg ikke har været på skolen, siden den dag jeg stod dér i den korte, hvide kjole med tømmermænd og mit sortfarvede hår under den hvide hue til dimissionen ude i gården. Hvis én dengang havde fortalt mig, at jeg først ville komme tilbage til Statsskolen om 16 år, og at det vil blive for at fortælle om min tredje roman, ville jeg nok have smilet og tænkt: Du drak vist finsprit i går. Jeg kunne måske nok have brugt en lille tår finsprit den morgen, hvor jeg var på vej tilbage til Statsskolen. Dagen forinden havde jeg afsluttet min fjerde roman, jeg burde virkelig have følt mig som FORFATTER. Men da det blev onsdag morgen, kom jeg ikke tilbage til Statsskolen som en forfatter. Jeg kom tilbage som Henriette fra 3.w. Om det var vægten af den tunge hoveddør, jeg skubbede op, om det var fordi lugten af kaffe og rengøringsmidler var den samme, som da jeg gik der, om det var den tyste stemning af

undervisning bag de lukkede døre, stilhed på gangen, der gjorde det, ved jeg ikke. Men uanset om det var som 3.w-eren eller som forfatteren, så var jeg tilbage. Det var fantastisk at komme tilbage til Statsskolen efter så mange år. Ikke bare fordi jeg kom tilbage med mine forfatterdrømme opfyldt, men også fordi jeg fik genoplevet den tid, jeg selv har haft der, engang pjattende, udmattende, forelsket og opmærksom på alt omkring mig. Jeg stod på talerstolen og tænkte på min fortid: Det, jeg havde dengang, har jeg stadig. Jeg håber, at én eller flere i salen sad og tænkte på deres fremtid: Engang vil jeg også komme tilbage til Statsskolen med mine drømme opfyldt.

Henriette E. Møller Henriette E. Møller er opvokset i Randers, hvor hun i 1996 blev student fra Randers Statsskole. I år 2000 flyttede hun til København og blev uddannet fra Forfatterskolen i 2002. Udgivelser: “Danskerheld”, 2012 - roman, “Kaiser”, 2008 - roman “Jelne”, 2006 - roman Priser: Henriette E. Møller modtog i 2007 bl.a. Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat for romanen Jelne, Munch-Christensens Kulturlegat samt Danske Banks Debutantpris på Bogforum. I 2012 modtog hun Randers-litteraturprisen Spar Nords Karin Michaëlis Pris ved Ordets Dag i Randers. R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 4 7


Idrætsstævne på Vesthimmerlands Gymnasium Den 14. september deltog Randers Statsskole i det årligt tilbagevendende idrætsstævne på Vesthimmerlands Gymnasium - og såvel fodboldpiger som performancedansere vendte sejrrige hjem derfra. Stævnet arrangeres i et samarbejde mellem Randers Statsskole, Mariagerfjord Gymnasium, Vesthimmerlands Gymnasium og Støvring Gymnasium, der skiftes til at lægge hus til festlighederne. I 2013 skal stævnet foregå på Randers Statsskole. To elever, Elizabeth Bendixen og Xenia Samsøe Teilmann skriver om deres oplevelser fra årets stævne.

Fællesskab og ømme muskler Af: Xenia Samsøe Teilmann, 3.e Nervøsiteten er at mærke mellem håndfladerne, der til lyden af motiverende kampråb, holder i hinanden. I en rundkreds står otte dansere og venter spændt på deres tur. Lyset er dæmpet, scenen oplyst. Køen af ventende modstanderne er væk. ”Og nu dagens sidste performance-gruppe: Randers Statsskole!” lyder det fra salen bag scenetæppet. På trods af det store pres og de mange øjne, der venter, er der plads til en humoristisk bemærkning og et par forventningsfulde smil, inden de skrå brædder betrædes.

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 4 8

Kreativ performance I midten af september deltog en række elever spredt over alle klassetrin fra Randers Statsskole i et idrætsstævne, hvor elever fra fire gymnasier dystede i forskellige fysiske discipliner. Én af disse var performance, hvor eleverne ved kreativ inddragelse af rekvisitter og musik, udleveret på dagen, havde et par timer til at lave en dans, der ved stævnets afslutning skulle vises for resten af stævnets deltagere. Efter en udtagelse blev otte af Statsskolens elever for andet år i træk sendt af sted til Vesthimmerland, hvor stævnet fandt sted. Selvom ikke alle danserne kendte hinanden på forhånd, endte idrætsstævnet som et arrangement præget af fællesskab, humor og hygge.


”Det bedste ved det hele var stemningen og skolens sammenhold, der pludselig kunne mærkes. Man lærte nye mennesker at kende på tværs af klasser og årgange, og det var rigtigt fedt!” siger Sara Møller, der var en del af performanceholdet. Det sociale vinder over sejren Netop det sociale aspekt står, på trods af holdets sejr i konkurrencen, for flere af performancedeltagerne tilbage som den bedste del af oplevelsen. Statsskolens hold gjorde meget ud af at være kreative og få flettet humor ind i deres dans, og det smittede af på humøret under den ellers hårde træning. ”Det, jeg fik mest ud af, udover en øm krop dagen efter, var vores selvarrangerede træningspas,” siger Marlene Jeppesen, der deltog for andet år i træk, hvorefter hun forklarer, at oplevelsen sidste år havde været så sjov og hyggelig, at den ”bare måtte gentages”. Og resten af holdet er ligeså begejstrede: ”Selvfølgeligt skal vi være med igen næste år!” smiler gruppens tre 1. og 2.g’ere, Ida Blicher, Nanna Søndergaard og Sara Møller.

Sammenhold og bold på tværs af årgange Af: Elizabeth Bendixen, 3.c Inden idrætsstævnet i Vesthimmerland, fredag d. 14. september, havde der været stor interesse for at deltage i fodboldturneringen, hvilket medførte, at der i ugerne op til stævnet blev afholdt udtagelse for de mange interesserede. Dermed var der tale om to stærke hold på henholdsvis pige- og drengesiden, der havde til opgave at forsvare skolens ære. Og selv om ordsproget siger ”tab og vind med samme sind”, så var der især blandt holdenes 3.g’ere et stærk ønske om revanche for sidste års resultater. Ubesejret pigehold Der blev udvist flot fight fra starten af dette års turnering af de to sejrslystne syvmandshold. På pigesiden bar dette i den grad frugt, da pigeholdet senere på dagen kunne forlade turneringen som ubesejrede. I kraft af et skarpt forsvar og et solidt midtbane- og angrebsspil lykkedes det holdet at sikre sig snævre, hårdttilkæmpede sejre i tre ud af fire kampe, mens de i én enkelt kamp måtte nøjes med et uafgjort resultat. Dog var de samlede ti point nok

til at sikre Statsskolens pigehold sejren i fodboldturneringen, point som kunne bidrage til skolens samlede placering ved hele idrætsstævnet i Vesthimmerland. På drengesiden var der dog en anelse mere slinger i valsen. Drengene måtte tage bussen hjem med endnu en resultatsmæssig skuffelse, men de kunne dog stadig gå med oprejst pande over deres egen fighterindsats.

Oplevelser og fællesskab Dermed blev det altså til en vis form for revanche for de to fodboldhold i forhold til sidste års resultater og med skolens store talentmasse taget i betragtning, kan man kun antage, at den positive udvikling vil fortsætte ved næste års idrætsturnering. Dagen bød i hvert fald på masser af gode oplevelser og fællesskab på tværs af klasser og årgange samt et møde med nogle af landets andre gymnasieelever. Idrætsstævne på Vesthimmerlands Gymnasium • Idrætsstævnet er et årligt tilbagevendende stævne mellem fire gymnasier: Randers Statsskole, Mariagerfjord Gymnasium, Vesthimmerlands Gymnasium og Støvring Gymnasium. • Disciplinerne varierer fra år til år, dog er der altid plads til andre discipliner end de klassiske boldspil. • Ved årets stævne var disciplinerne: - Kreativ performance, fodbold, floorball - Duathlon, (svømning og løb) og volleyball.

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 4 9


Elevrådet 2012

”Dagens Mand” - hvad har det mon med elevrådet at gøre? Af: Damla Ertosun, 2.b og Isabella Engberg, 2.y

Dagens Mand Kantinen var stuvende fuld. Paphjerter overalt på væggene. ”What a man” spillede højt. Sebastian ”Hvenegaard” Iversen (2.d) var vært under showet og havde til opgave at få solgt de nervøse fyre til det hårde pigepanel. Med henholdsvis grønne og røde skilte viste Statsskolepigerne om de var ’tændte.’ Dette resulterede i, at hele tre drenge havde heldet med sig og kom på dates med nachos på Café Cetini. Et nyt projekt Bag ’Dagens Mand’ står socialudvalget, som blev oprettet i efteråret af elevrådet. Pointen med dette nye udvalg er at vise, at man godt kan more sig uden alkohol og i det hele taget at skabe en god stemning på tværs af årgangene. Når man starter på en ungdomsuddannelse kan det være svært at møde nye venner og føle sig tryg, og socialudvalget vil derfor prøve at lave sjove arrangementer, som binder årgangene tættere sammen, samtidig med, at 1.g’erne kan få et indtryk af, hvad Randers Statsskole er for et gymnasium. At tage del i nationale debatter De sidste to år har elevrådet også udvidet deres aktivitet uden for skolen. Igennem DGS (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning) har specielt den forhenværende formand i elevrådet, Amalie, og nuværende formand, Isabella, været aktive både lokalt i regionen og nationalt i DGS’ bestyrelse. DGS diskuterer mange ting - bl.a. faget almen studieforberedelse og elevdemokrati på skolerne. Senest har de afholdt en demonstration mod den så omtalte SUreform i februar måned. Det har udvidet elevrådets horisont, og der er blevet erfaringsudvekslet med andre elevråd. Senest på DGS’ landsmøde deltog hele fire elever fra Randers Statsskole – tro det eller lad være, men det er en rekord!

Det seneste år har elevrådet udvidet deres aktiviteter og har desuden forsøgt at gøre elevrådet mere gennemsigtigt for de elever, der ikke er klasserepræsentanter - dette både for at få flere elever på skolen involveret og for at få dem til at tage stilling i forhold til deres egen hverdag. I starten af året var der derfor lagt op til, at vi løftede os fra sæderne og startede noget helt nyt. R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 5 0

Facebook I forsøget på at gøre elevrådet mere synligt er det nu også kommet på Facebook. Her vil eleverne på gymnasiet kunne møde elevrådet i et forum, som de bruger meget, og har her mulighed for ytre sig om forskellige problemstillinger både hvad angår skolen og gymnasieelever i hele Danmark.


Bestyrelsesåret på Randers Statsskole

Af: Søren Rud Keiding, bestyrelsesformand Bestyrelsesåret 2012 har været præget af en relativ stor udskiftning blandt bestyrelsens medlemmer. Morten Noreng valgte i foråret 2012 at træde tilbage som formand for og medlem af bestyrelsen. Morten Noreng har været formand for bestyrelsen siden skolen fik selveje i 2007 og har ydet en meget stor indsats for Randers Statsskole. På mødet i maj måned 2012 takkede rektor den afgående bestyrelsesformand for den tillid og åbenhed og det engagement, der har præget samarbejdet mellem skolens ledelse og bestyrelsesformanden. Bestyrelsen kunne på mødet i december måned konstituere sig med fire nye medlemmer og fik med den nyvalgte formand og næstformand denne sammensætning: Søren Keiding, Aarhus Universitet (formand), udpeget af Rektorkollegiet. Søren Høirup, direktør (næstformand), udpeget af Randers Erhvervsråd. Dorthe Marlene Pedersen, C. la Cours Skole, Randers, udpeget af bestyrelsen som repræsentant for grundskolen. Torben Hansen, medlem af Folketinget, udpeget af Region Midt Charlotte Broman Mølbæk, familiekonsulent, udpeget af Randers Kommune. Per Morten Ærthøj Holm, lærerrepræsentant, Randers Statsskole. Helle Bertelsen, lærerrepræsentant, Randers Statsskole. Amalie Adersen Rytter Jensen, elevrepræsentant, Randers Statsskole. Johan Hviid von Spreckelsen, elevrepræsentant, Randers Statsskole. De kommende elevrepræsentanter, Isabella Maria Engberg og Claus Fog Højris har deltaget i møderne fra foråret 2013 og indtrådte i bestyrelsen i maj. Idrætshal og renovering af nordgård og festsal Siden det første spadestik den 13. marts 2012 har bestyrelsen fulgt byggeriet af den nye idrætshal tæt. Både de tidsmæssige og økonomiske rammer for projektet ser ud til at holde. De nye faciliteter

giver skolens elever og personale meget fine rammer for dagligdagen. I forbindelse med bygningen af den nye idrætshal besluttede bestyrelsen, at skolens Nordgård skulle renoveres. Dette arbejde, der er en del af bygningsvedligeholdelsesefterslæbet, forventes færdigt meget snart. Gennem ansøgning til Kulturstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning, er der ligeledes opnået støtte til en renovering af skolens festsal. Sammen med de gymnasier, der - ligesom Randers Statsskole - har til huse i ældre, fredede bygninger, har rektor Kjeld Mortensen arbejdet på, at det statslige bygningstaxameter øges med henblik på at dække de ekstra driftsomkostninger. Bestyrelsen støtter disse bestræbelser, da et øget bygningstaxameter kan være med til at sikre eleverne tidssvarende fysiske rammer for deres uddannelse.

Skolens økonomi og elevtal for 2012 I forbindelse med købet af skolens bygninger og bygningen af den nye idrætshal har bestyrelsen sammen med rektor haft fokus på financieringen. Financieringen er valgt med henblik på at skabe en stabil og risikofri drift af skolen med et langt tidsperspektiv. Bestyrelsen har i 2012 i forbindelse med beslutningerne om klassedannelse, haft fokus på, at det stigende antal elever ikke fører til fald i kvaliteten af undervisningen. Bestyrelsen vil også fremadrettet prøve at sikre de nødvendige fysiske rammer til de mange nye elever på Randers Statsskole. Bestyrelsesseminar 2013 Senest har bestyrelsen i maj måned arrangeret et bestyrelsesseminar, hvor også skolens ledelse deltog. Med hjælp fra en ekstern konsulent - der inden seminaret havde forberedt sig via møder med elever, lærere og administration – blev der skabt en fin ramme for samtale om Randers Statsskoles fremtid. Referater fra bestyrelsesmøder kan i øvrigt læses på skolens hjemmeside. R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 5 1


“Når jeg får huen på, vil jeg mætte min appetit et sted, hvor jeg kan forbedre og videreudvikle mine kompetencer inden for de fag, jeg finder interessante.” Jeg har valgt at studere videre på Aarhus Universitet. Det lyder langt fra lige så spændende som nogle af de eksotiske udlandsrejser, man ser andre tage på, og det er heller ikke nær så profitabelt som et sabbatår med fast arbejde, men jeg er tilfreds med mit valg. Hvor mange nok tænker, at de har brug for en pause og muligvis ser videre studier som en forlængelse af en kedsommelig skolegang, anser jeg det for en helt ny start. Jeg er selvfølgelig også skoletræt og finder til tider undervisningen irrelevant og overflødig. Alligevel føler jeg ikke et behov for en pause, jeg har nok i sommerferien. På trods af, at skolegangens tvang kan forekomme problematisk, sætter jeg i sidste ende pris på den disciplin, den giver min hverdag. Selvfølgelig sørger et sabbatår med arbejde også for en struktureret hverdag, men jeg ville uden tvivl blot finde det endnu mere kedsommeligt end min hidtidige skolegang.

Når jeg får huen på Af: Lasse Bjerrekær, 3.c

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 5 2

Jeg har appetit efter et sted, hvor jeg kan forbedre og videreudvikle mine kompetencer inden for de fag, jeg finder interessante. At være i stand til at kunne dyrke mine interesser og ikke længere være tvangsindlagt til analytisk at skulle udtynde og fortolke hver eneste tekst – dét ser jeg frem til.


der mig, får jeg nemlig noget andet til gengæld. Frihed. Frihed til at stå op efter solen, at flyve med Ryanair uden for sæson og frihed fra den evigt gnavende dårlige samvittighed over ikke at sidde og regne på den mekaniske energi for et lod med massen 1 kg. Med frihed følger muligheder. Tankerne om og forhåbningerne til det sabbatår, der er så få skrigende vækkeure og udmattende morgencykelture væk, er både mange og kreative. Skulle jeg hoppe på det første det bedste fly med en drøm om at følge i Jules Vernes fodspor? Rejse til Afrika fast besluttet på egenhændigt at sænke verdens ginikoefficient? Lave ingenting og glo ud ad vinduet til jeg rammes af et eksistentielt angstanfald? Eller bare afsætte alle døgnets timer til at arbejde, tjene penge, flytte hjemmefra og endelig vende hjem til en lejlighed, hvor anklagende ord om tøj, der roder, og den stadig utømte opvask ikke er det første, der møder mig?

Når jeg får huen på Af: Xenia Samsøe Teilmann, 3.e

“Når min hverdag ikke længere kan aflæses på Lectio tre måneder i forvejen.” Stigende ungdomsarbejdsløshed, ingen studierabatter og farvel til SU. Ja, verden uden for Statsskolens gule mursten kan virke overvældende, når alt, man har at værne sig med, er en rød hue og et stykke papir med nogle tal på. Alligevel kan jeg slet ikke vente til den røde stribe smyger sig om mit hår, og min hverdag ikke længere kan aflæses på Lectio tre måneder i forvejen. Når skolelivets økonomiske og mentale sikkerhedsnet forsvinder un-

Hvad hjælper det, at Shakespeare blev født i 1564, og at logaritmen til hundrede er to? Mængden af muligheder er uendelig, ja faktisk temmelig uoverskuelig. For med så mange valg er risikoen for at vælge forkert unægteligt en realitet. I 13 år har jeg været bundet af faste rutiner og er blevet proppet med oplysninger om verden. Men når jeg om kort tid kastes ud i den verden, jeg har lært så meget om, kan min viden så i det hele taget bruges til noget? Når bankkontoen efter treogtres jobansøgninger stadig står i nul, hvad hjælper det så, at Shakespeare blev født i 1564, og at logaritmen til hundrede er to? Med huen på hovedet slippes jeg fri til at udforske verden Efter sommerferien skal jeg udfylde de vågne timer i en verden, hvor alt det, der de sidste 13 år har styret min hverdag, pludseligt ikke længere har noget med virkeligheden at gøre. Og dog. Der er også elementer af virkeligheden, der minder om livet på Statsskolen. Fx drejer et af de vigtigste punkter i den offentlige økonomiske debat sig om prisen på øl. Fra skolebænkens sikre, kontrollerede rammer sendes jeg ud i et Danmark, der efterhånden minder om en bananrepublik styret efter princippet, at folket skal have brød og skuespil. Blot er brødet øl, og skuespillet selve den politiske proces. Men alt det skal jeg først til at finde ud af. Med huen på hovedet slippes jeg fri til at udforske verden – og arbejdsløshed og pengenød til trods, glæder jeg mig!

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 5 3


Afskedsord Kirsten Pank Kirsten Pank er uddannet på Aarhus Universitet med hovedfag i engelsk og sidefag i fransk og tysk. Kirsten kom i august 1992 til Randers Statsskole, hvor hun har undervist siden. I mange år har hun siddet i skolens samarbejdsudvalg/MIO-udvalg som kollegernes opmærksomme repræsentant. Kirsten er et sprogmenneske med stor kærlighed til litteratur, og hun er en passioneret og kvalitetsbevidst læser. Hun er særdeles velorienteret og har en imponerende belæsthed – og en misundelsesværdig evne til at huske alt, hvad hun har læst og oplevet! Kirstens store viden har både kollegerne og hendes elever nydt godt af. Hun er en engageret underviser og formidler, som stiller krav om sproglig præcision og velunderbygget, nuanceret tekstlæsning. Før sin ansættelse på Randers Statsskole havde Kirsten i en del år været ansat uden for undervisningsverdenen bl.a. på turistbureauet i Århus. Og interessen for at opleve og rejse har holdt ved. Kirsten rejser ofte og gerne, både til europæiske lande, der i kraft

af sprogfagene har hendes interesse, og til mere fjerne rejsemål. Hendes brede kulturelle viden og berejsthed er i årene på Randers Statsskole også kommet eleverne til gode på de mange, omhyggeligt tilrettelagte studieture, Kirsten har været med til at gennemføre. På lærerværelset finder man i mellemtimer gerne Kirsten læsende ved det faste bord eller sammen med et par kolleger - i velargumenteret og engageret diskussion. Hvad enten det drejer sig om døgnets politiske nyheder, en avisartikel, en aktuel bog eller film, er Kirsten altid god for en rammende og humoristisk kommentar. Kirstens kulturelle nysgerrighed er legendarisk - hun færdes lige hjemmevant i Musikhuset, i Århus Teater og i Øst for paradis og er en hyppig gæst ved Folkeuniversitetets arrangementer. Også kollegernes kulturelle opdragelse har hun taget sig kærligt af. I mange år har hun været utrættelig primus motor i Teaterklubbens hyggelige lørdagsarrangementer – som også inkluderer spisning på restaurant – omhyggeligt og sikkert udvalgt af Kirsten! Der er lagt op til et engageret otium med kultur, rejser, bøger - og børnebørn. Kollegerne ønsker lykke til. Birgit Ank og Birgitte Dalsgård

Peter Lunde

Britta E. Nielsen

Med skoleåret 2012 måtte skolen desværre sige farvel til lektor Peter Lunde, der fra årets begyndelse tiltrådte en stilling som pædagogisk leder ved Risskov Gymnasium. Det kan vi godt forstå. Peter var blandt meget andet en yderst engageret lærer i engelsk og samfundsfag og desuden den ene halvdel af skolens tillidsmandsduo.

Ved udgangen af skoleåret 2012/13 forlader også lektor Britta E. Nielsen Randers Statsskole. Britta ønsker ikke afskedsord. Vi må derfor nøjes med at takke en allestedsnærværende historielærer og i alle henseender hjælpsom og vidende kollega gennem mange år - med de bedste ønsker for tiden, der nu kommer.

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 5 4


Lars Peder Sørensen Lars Peder begyndte i 1.g på Randers Statsskole i 1965, og siden er det stort set kun nogle få år på universitetet i Aarhus, der har skilt ham og skolen. I Aarhus uddannede Lars Peder Sørensen sig i fagene historie og religion, og i 1977 startede han som årsvikar på Randers Statsskole. Efter et halvt år i pædagogikum på nabogymnasiet var Lars Peder så klar til fastansættelse på sin gamle skole. Hans karriere var lagt fast, skolen ville ikke slippe ham, og han fandt sin faste plads ved middagsbordet på lærerværelset. Det stod hurtigt klart, at skolen i LS havde fået en medarbejder med stor kærlighed til lærergerningen, til eleverne og til sine fag. Jeg tror såmænd ikke Lars Peder har læst mange bøger om pædagogik, han kan det bare – hans viden, hans engagement og hans lune gør, at man må høre, hvad han har at sige. Viden og engagement præger timerne, og især må både elever og kolleger imponeres, når Lars Peder tager fat på reformationen. Mon ikke han nu, når han er blevet rigtig pensionist, endelig arrangerer den studietur i Luthers fodspor, som han så mange gange har talt om. I studiet af reformationen får Lars Peder sine to fag til at spille flot sammen, og han formidler sin viden fremragende.

At Lars Peder holder af sine elever kommer imidlertid ikke kun til udtryk gennem godmodigt drilleri og kagespisning. Elever med problemer bliver ofte taget med ud på gangen til en snak, og hvis problemerne er rigtig store og eleven ulykkelig, så har Lars Peder tid til at lytte og støtte. At eleverne også har sat pris på Lars Peders undervisning og støtte, vidner den kontakt han stadig har med talrige elever om, samt den respektfulde måde, de omtaler ham på. 25 års jubilarer flokkes om Lars Peder, og ”Facebook” bruges flittigt af både den ”gamle” lærer og hans elever. I historie- og religionsgruppen og på lærerværelset er Lars Peder respekteret og vellidt. Han har bestemt sine meninger og sine meningers mod, men hans befriende humor bløder op, så et frokostbord med ham er altid en både hyggelig og sjov oplevelse. Lars Peder Sørensen har nu valgt pensionist-tilværelsen, og indholdet synes at ligge fast for familiemennesket – madlavningen og udlandsrejser skal have sin afgørende plads, og Else Marie, børnene og et barnebarn fylder så meget, at savnet af skolen sikkert kan dulmes af kontakten med de gamle elever. Niels Wittrup Nielsen

Fagene er centrale for Lars Peder, men det er hans evner som humørfyldt formidler og hans forhold til sine elever, der gør ham til en forrygende lærer. Han holder virkelig af sine elever, selv om de ofte må lide under hans drillerier. Lars Peder kan godt finde på at binde sine elever ”en god historie på ærmet” – flere elever har således taget notater, når han uden at fortrække en mine, fortalte om japanernes bombardement af Sønderjylland under 2. verdenskrig.

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 5 5


Administration DS Dorte Smith Hansen Wingesvej 7, 8920 Randers NV tlf. 20 93 19 60 Tillidsrepræsentant dos@rs-gym.dk

VK Vibeke Koch Fuglebakken 7, 8960 Randers SØ tlf. 86 49 62 64 Supp. for tillidsrepræsentant vk@rs-gym.dk

JSJ John Steen Jensen Næringen 35, 8240 Risskov tlf. 86 21 05 70 jsj@rs-gym.dk

LB Lisbet Fredborg Brædstrup Frejasvej 50, 8920 Randers NV tlf. 86 41 10 21 lf@rs-gym.dk

IT-support

LL Lise-Lotte Therkildsen Hjermitslev Toftevænget 38, 8370 Hadsten tlf. 86 98 05 60 Arbejdsmiljørepræsentant ll@rs-gym.dk

Psykolog

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 5 6

Saeed Ahari tlf. 23 30 48 89 saeed@rs-gym.dk

RS Roksanda Sørensen Vestervang 24, 3. mf. 8000 Aarhus C tlf. 53 30 37 55 rsupr@rs-gym.dk


R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 5 7


Ledelse · Lærere RE Kjeld Mortensen Kanehaven 81, 8240 Risskov tlf. 86 21 17 93 tlf. 40 79 08 43 FY · MA Rektor re@rs-gym.dk

NW Niels Wittrup Nielsen Strindbergsvej 5, 8920 Randers NV tlf. 86 41 01 95 tlf. 51 78 41 53 HI · DA Vicerektor nw@rs-gym.dk

CR Casper Bangsgaard Rask Blegindvej 23, 8362 Hørning tlf. 23 82 70 54 HI · ID Pædagogisk leder cr@rs-gym.dk

UF Ulla Hansgaard Frederiksen Salvej 1, Tjærby, 8930 Randers NØ tlf. 86 40 48 37 tlf. 51 78 35 70 BI · ID · HI Pædagogisk leder uf@rs-gym.dk

LH Lise Bitsch Holm Lisbjerg Vænge 2, Lisbjerg, 8200 Aarhus N tlf. 86 23 00 82 tlf. 23 30 40 82 DA · TY Pædagogisk leder lh@rs-gym.dk

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 5 8


Lærere AB Anne-Sofie Ravn Bering Vestermarken 16, 8670 Låsby tlf. 61 68 69 99 KE · MA ab@rs-gym.dk

AW Astrid Wierzba Trøjborgvej 22, 4., 8200 Aarhus N tlf. 29 91 89 85 ID · FI aw@rs-gym.dk

AG Anne Gløvermose Nielsen Hybenhaven 41, 8520 Lystrup tlf. 26 25 98 01 HI · DA ag@rs-gym.dk

BA Birgit Træholt Ank Skodshøjen 3, 8240 Risskov tlf. 86 21 48 75 EN · RE ba@rs-gym.dk

AH Annette Hyldal Dam Ketting Park Vej 27, 8462 Harlev J tlf. 28 83 18 02 BI · ID Studievejleder ah@rs-gym.dk

BC Bjarne Christiansen Kobbersmedevej 42, 8920 Randers NV tlf. 86 42 80 86 EN · ID Studievejleder, kursusleder bj@rs-gym.dk

AM Anne-Mette Høtbjerg Bindesbøl Vendsysselvej 4, 8940 Randers SV tlf. 40 52 24 15 BI · KE am1@rs-gym.dk

BD Birgitte Dalsgaard Bergmansvej 7, 8920 Randers NV tlf. 86 41 32 75 DA · TY bd@rs-gym.dk

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 5 9


Lærere BE Helle Bertelsen Mondrupsvej 24 b, st., Stautrup, 8260 Viby J tlf. 26 35 70 18 RE · HI be@rs-gym.dk

CN Claus Kjersgaard Nielsen Gyldenløvesgade 8, 2. tv, 8200 Aarhus N tlf. 61 67 07 58 HI · SA cn1@rs-gym.dk

CA Carsten Bang Albretsen Laurentiigade 12, st., 8900 Randers C tlf. 86 19 55 72 FY · MA ca@rs-gym.dk

CS Christina Oehlenschläger Stoltze Birkhøjen 41, 8382 Hinnerup tlf. 28 43 94 73 ME · DA cs@rs-gym.dk

CJ Camilla Jespersen Rosenborg Alle 13, 8920 Randers NV tlf. 41 67 88 88 EN · DA cj@rs-gym.dk

CW Christian Wilde Langballe Brøndumvej 5, 9500 Hobro tlf. 86 75 51 81 tlf. 27 28 86 84 BK · DA · ME Arbejdsmiljørepræsentant, webmaster cw@rs-gym.dk

CL Carl Erik Lindberg Nordborggade 36, 4, tv., 8000 Aarhus C tlf. 20 87 72 32 FY · MA cl1@rs-gym.dk

DB Danny Matthiesen Birkmose Nørrebrogade 70.2, 8930 Randers NØ tlf. 51 78 23 09 FY db@rs-gym.dk

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 6 0


Lærere DK Dorthe Klitgaard Kristensen Bopladsen 4, 8930 Randers NØ tlf. 86 41 88 65 tlf. 23 72 41 93 NG dk@rs-gym.dk

HB Hanne Holm Brøndum Vibevej 3, 8240 Risskov tlf. 86 10 12 87 EN · SA hb@rs-gym.dk

EC Erik Christophersen Plantagen 44, 8400 Ebeltoft tlf. 86 34 30 12 TY · HI ec@rs-gym.dk

HJ Lisbeth Gry Hjørlund Laustrup Bekkasinvej 9, 8382 Hinnerup tlf.: 24 41 42 01 EN · BK hj@rs-gym.dk

FE Lene Feldstein Hovmuren 3b, Elev, 8520 Lystrup tlf. 22 11 99 02 SA · HI fe@rs-gym.dk

HO Holger Stig Holmgren Bergensvej 33, 8600 Silkeborg tlf. 86 82 22 97 TY · MA · DA · DL ho@rs-gym.dk

FS Finn Søholm Larsen Tranevej 9, Stevnstrup, 8870 Langå tlf. 86 46 90 94 tlf. 29 79 22 94 MA · KE fs@rs-gym.dk

HØ Morten Høgh Stadion Allé 11, 3. tv, 8000 Aarhus C tlf.: 20 74 75 81 MA · HI hoe@rs-gym.dk

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 6 1


Lærere JA Jane Brix Lillegade 9,Hald, 8983 Gjerlev tlf. 86 47 48 91 DA · ID ja@rs-gym.dk

JL Jørgen Lorenzen Daugbjergvej 43, 8860 Ulstrup tlf. 86 46 40 13 RE · DA · FI jl@rs-gym.dk

JC Jørgen Christiansen Ilsøvej 1, 8680 Ry tlf. 86 89 01 55 BI jc@rs-gym.dk

KA Kerstin Bak Aagaard Falkevej 18, 8600 Silkeborg tlf. 86 75 99 66 tlf. 26 65 58 51 DA · DR ka@rs-gym.dk

JH John Bruun Hjelm Vester Tværvej 30, 8920 Randers NV tlf. 86 42 16 78 SA · PS jh@rs-gym.dk

KB Katrine Bilberg Hansen Grumstolsvej 21, 8270 Højbjerg tlf. 29 86 03 72 BI kb@rs-gym.dk

JJ Jørn Jensen Brovej 14, 8800 Viborg tlf. 86 61 59 98 MA · FY · DL jj@rs-gym.dk

KD Kristian Danielsen Møllegade 7B, 2 mf., 8000 Aarhus C tlf. 20 31 72 19 MA · OL Supp. for tillidsrepræsentant kd@rs-gym.dk

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 6 2


Lærere KE Ketty Skaarup Marienborgvej 19, 8930 Randers NØ tlf. 86 41 33 82 TY · FR ke@rs-gym.dk

KN Svend Erik Kjær Nielsen Lillegade 9, Hald, 8983 Gjerlev J tlf. 86 47 48 91 DA · ID kn@rs-gym.dk

KG Katja Stoltenberg Gildsig Søtoften 5, 8250 Egå tlf. 20 76 51 35 SA · FI Studievejleder kg@rs-gym.dk

KP Kirsten Pank Brammersgade 56, 8000 Aarhus C tlf. 20 49 44 60 EN · FR kp@rs-gym.dk

KI Kristian Iversen Station Allé 27, 3V, 8000 Aarhus C tlf. 61 78 95 67 ID · MA ki@rs-gym.dk

KT Kathrine Engelbredt Mejlgade 48 B, 2.tv, 8000 Aarhus C tlf. 50 80 29 81 HI · RE kt@rs-gym.dk

KM Kristina Mandal Søndergaard Fisker Tømrervej 15, 8920 Randers NV tlf. 28 69 89 83 TY · DA km@rs-gym.dk

LC Lene Christensen Solvangen 3, 9210 Aalborg SØ tlf. 98 16 94 38 TY · DA lc@rs-gym.dk

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 6 3


Lærere LD Louise Dahl Kristensen Fristruphøjvej 168, 1. th, 8800 Viborg tlf. 50 94 12 66 BI · DA ld@rs-gym.dk

MA Louise Matz Møgelvangsvej 2, 8970 Havndal tlf. 22 79 72 73 SA · NG ma@rs-gym.dk

LI Lisa Salversen Steinmannsgade 9, 3.sal, 8000 Aarhus C tlf. 28 10 49 10 EN · FR li@rs-gym.dk

MB Majken Bach Farvervej 3, 8920 Randers NV tlf. 97 70 76 34 tlf. 27 99 85 22 DA · PS mb@rs-gym.dk

LP Lene Prip-Sørensen Egholmsvej 21, 8930 Randers NØ tlf. 61 78 75 81 SA · PS lp@rs-gym.dk

LS Lars Peder Sørensen Møllevej 10, Stevnstrup, 8870 Langå tlf. 86 46 75 23 HI · RE ls@rs-gym.dk

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 6 4

ME Mehrnaz Nesari Christensen Thorvaldsensgade 7, 1. tv., 8000 Aarhus C tlf. 29 92 53 67 FY · AS me@rs-gym.dk

MF Mikael Büchler Frederiksen Kærgade 31, 8940 Randers SV tlf. 42 20 89 79 BI · FY mf@rs-gym.dk


Lærere MG Mia Gina Gruwier Broch-Lips Manbjergvej 94, Løgten, 8541 Skødstrup tlf. 22 90 32 03 BI mg@rs-gym.dk

MO Poul Erik Mortensen Chr. Winthers Vej 32, 8920 Randers NV tlf. 86 40 66 20 tlf. 26 20 17 03 SA · EØ · HI Kursusleder mo@rs-gym.dk

MH Marie Holmegaard Danmarksgade 25, 3.tv, 8900 Randers C tlf. 22 63 77 64 EN · EØ mh@rs-gym.dk

MR Mette Rohde Riis Hindhøjen 15, 8382 Hinnerup tlf. 61 78 76 92 FR · DA mr@rs-gym.dk

MK Mette Kate Jørgensen Kirsebærvej 4, 8920, Randers NV. tlf. 20 85 53 71 SA · PS mk@rs-gym.dk

MW Matthew Richard Williams Hjelmensgade 33, 3. sal, 8000 Aarhus C tlf. 20 85 28 23 FY · MA mw@rs-gym.dk

MM Mathilde Møldrup-Dalum Katrinebjergvej 114, 8200 Aarhus N tlf. 51 24 46 78 EN · SP mm@rs-gym.dk

NI Britta E. Nielsen Fuglebakken 68, 8900 Randers C tlf. 86 43 61 18 HI · DA ni@rs-gym.dk

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 6 5


Lærere NJ Niels Viggo Jensen Dronningborg Boulevard 76, 8930 Randers NØ tlf. 86 42 63 52 tlf. 51 35 63 52 MU · RE nj@rs-gym.dk

RA Karin Storm Randrup Hyllingvej 2a, Jaungyde, 8660 Ry tlf. 87 41 60 80 tlf. 28 18 75 38 EN · SP ra@rs-gym.dk

PC Poul Clement Gørtlervej 64, 8920 Randers NV tlf. 86 41 78 21 NG pc@rs-gym.dk

RH Rita Houmann Jensen Skovboulevarden 14, Stevnstrup, 8870 Langå tlf. 86 42 73 31 tlf. 23 74 47 31 DA · EN rh@rs-gym.dk

PD Poul Falk Dyg Strandbakkevej 29, 8250 Egå tlf. 86 10 96 24 tlf. 29 46 34 33 KE · FY pd@rs-gym.dk

RR Regin Raagaard Pindstrup Cypreslund 15, Romalt, 8960 Randers SØ tlf. 27 20 02 70 BI · BT · KE rr@rs-gym.dk

PM Per Morten Ærthøj Holm Solbærmarken 33, 8641 Sorring tlf. 86 95 75 45 tlf. 30 13 15 06 ID · SA Tillidsrepræsentant pm@rs-gym.dk

SA Stig Andersen Højtoftevej 11, 8240 Risskov tlf. 86 17 53 80 MA · DL sa@rs-gym.dk

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 6 6


Lærere SB Stinne Kibsgaard Bell Rosenvangs Allé 222 C, 2., 8270 Højbjerg tlf. 25 14 64 00 EN · RE sb1@rs-gym.dk

SN Steffen Nielsen Søndre Ringgade 14, st. tv, 8000 Aarhus C tlf. 22 50 06 21 ID · MA sn@rs-gym.dk

SG Sabine Gyldenløve Clemmensen Fuglebakken 23, Assentoft 8960 Randers SØ tlf. 40 93 51 91 EN · TY sc@rs-gym.dk

SP Susanne Maj Egholm Pedersen Rismøllegade 2, 8930 Randers NØ tlf. 86 12 07 90 tlf. 28 15 95 84 BI · DA Læsevejleder sp1@rs-gym.dk

SK Sofie Skov Sønder Ringgade 1, 4.tv., 8000 Aarhus C tlf.: 22 41 81 88 ID · SP sk@rs-gym.dk

SS Søren Ørum Schmidt Fridtjof Nansens Vej 16, 8200 Aarhus N tlf. 86 14 46 93 tlf. 27 31 91 80 ID · HI Studievejleder soe@rs-gym.dk

SM Susanne Harkjær Møller Violvej 8, 8930 Randers NØ tlf. 86 13 30 57 EN · DR sm@rs-gym.dk

ST Steen Skov Kristensen Vestre Ringgade 198, 5. Th., 8000 Aarhus C tlf. 51 94 28 75 ID st@rs-gym.dk

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 6 7


Lærere SU Susanne Mammen Drews Fridtjof Nansens Vej 28, 8200 Aarhus N tlf. 30 82 84 98 FR · SP su@rs-gym.dk

TB Tomas Bang Jørgensen Smedebakken 11, Mygind, 8544 Mørke tlf. 86 97 43 83 tlf. 40 97 21 26 MU · HI tb@rs-gym.dk

SW Søren Würtz Christensen Absalonsgade 23,1., 8000 Aarhus C tlf. 61 69 55 55 PS sw@rs-gym.dk

TH Thyge Cosedis Holting Mejlgade 48 B, 2. tv, 8000 Aarhus C tlf. 61 46 75 68 DR · DA th@rs-gym.dk

SØ Søren Thyge Trinderup-Thomsen Jordbærvej 40, 8641 Sorring tlf. 35 43 97 67 tlf. 26 17 67 98 ID soe1@rs-gym.dk

TI Tine Møller Koldsø Steen Billes Gade 7 B, 2.th., 8200 Aarhus N tlf. 26 70 78 86 DA · OL Læsevejleder ti@rs-gym.dk

TA Tilde Holst Aaen Dytmærsken 1c, 1., 8900 Randers C tlf. 61 26 36 02 EN · OL ta@rs-gym.dk

TK Thomas Kjærulff Sejrøgade 16, st. th., 8000 Aarhus C tlf. 22 39 69 45 BI · ID tk@rs-gym.dk

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 6 8


Lærere TL Trine Lund Stabilvej 2, Løvel, 8830 Tjele tlf. 29 84 61 80 DA · HI tl@rs-gym.dk

VØ Vibeke Østergaard Kristensen Hedevej 8, Årslev, 8960 Randers SØ tlf. 86 49 18 19 tlf. 51 86 29 56 FI · FR · TY voe@rs-gym.dk

TM Tina Madsen Dronningensgade 17, st., 8900 Randers C tlf. 31 15 43 63 BK · DA · RE tm@rs-gym.dk

TT Thomas Tyrre Pedersen Tjærbyvej 130, 8930 Randers NØ tlf. 40 58 91 41 AS · FY · MA tt@rs-gym.dk

US Ulrik Skriver Mosevænget 10, 8920 Randers NV tlf. 60 71 12 93 EN · SP us@rs-gym.dk

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 6 9


Rengøringspersonale

Anna Grethe Jensen Rådmands Boulevard 9, 8900 Randers C

Lone Ditlev Andersen

Conni Loch Langgade 21a, 8920 Randers NV

Marcelline Moletan Osse Nørrebrogade 127, 8930 Randers NØ

Dorte Møller Mariagervej 82, 8920 Randers NV

Tove Grotkjær Randersvej 36, 8981 Spentrup tg@rs-gym.dk

Lenie Pia Hansen Slyngborggade 23, 1.th, 8900 Randers C

Valdete Shala

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 7 0


Kantine

Teknisk personale Brian Kibæk Nielsen bk@rs-gym.dk

Anja Winifred Marek Kobbersmedevej 41, 8920 Randers NV

Kristian Granild Chr. Thisteds Vej 7, 9500 Hobro tlf. 86 41 85 58 Teknisk serviceleder gr@rs-gym.dk

Steen Andersen Kondrupvej 77, 8920 Randers NV tlf. 21 75 31 63 sa1@rs-gym.dk

Gurli Friis Paulsen Schousgade 9a, 8900 Randers C

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 7 1


Bestyrelsen

Professor

Skoleleder

Lektor

Søren Keiding Århus Universitet Formand

Dorthe Marlene Pedersen C. la Cours Skole

Helle Bertelsen Randers Statsskole

Direktør

Byrådsmedlem

Elev

Søren Høirup Næstformand

Charlotte Broman Mølbæk Randers kommune

Isabella Maria Engberg Elevrepræsentant

Folketingsmedlem

Lektor

Elev

Torben Hansen

Per Morten Ærthøj Holm Randers Statsskole

Claus Fog Højris Elevrepræsentant

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 7 2


R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 7 3


Plan over Randers Statsskole

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 7 4


Ingeniørgang

WC

Forum

Port øst

Bogarkiv

65

Vaskerum

Drengetoilet

Pedel værksted

Omklædningsrum piger

Billedkunst

Krybekælder

Baderum

Kælderplan

Billedkunst

Gym. lærere

Pedel medhjælp

Rengøringsassistent rum

Kantine

Idræt

Kantine

Idræt

Klasse 00

RANDERS STATSSKOLE Kælderplan Kantine Idræt

Pigetoilet

Gym. lærere

Krybekælder

Omklædningsrum drenge

Baderum

Film & TV

Port Vest

Kantine Kantine

Kantine

Kantine

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 7 5


Klasse 15

Klasse 14

Klasse 16

Gymnastiksal for piger

Port øst

Klasse 13

Klasse 12

Konf. 11

Redsk.

Stueplan

Klasse 10

Klasse 9a.

Klasse 9

ITafd. WC

Pedel værksted

Opgang til elevrådslokale

Klasse 8

Lærer arbejdspladser

Klasse 7 Klasse 6

Lærerværelse

RANDERS STATSSKOLE Stueplan

Klasse 5 Klasse 4

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 7 6

Klasse 17

Klasse 18

Port Vest

Administration

Arkiv WC

Administration

Lærergarderobe

Rektor

Gymnastiksal for drenge

Køkken

Redsk.

Lærerværelse

Pædagoisk ledelse

Klasse 3

Klasse 2

Klasse 1


1. sals plan

Loft

Klasse 31

Klasse 30

Klasse 29

Depot

Klasse 32

Klasse 28

Klasse 27

Klasse 26

Depot

Depot

Dør

Klasse 25

Skolegård

Opgang til “Valhalla” og drama

Klasse 24

Festsal

Klasse 23 RANDERS STATSSKOLE 1. sals plan

Præparation

Klasse 22

Klasse 33

Klasse 21 Dør

Depot

Loft

Klasse 34

Klasse 35

Klasse 36

Klasse 19

Samling

Klasse 20

Værksted Disponibelt loft

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 7 7


Loftetage

Loft

“Valhalla” Dramarum/Fællesauditorium

LOFTETAGEN

R A N D E R S STAT SS KO L E · Å R SS K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 7 8

Samling

Pedellens loft


EFTERÅR 2013 JULI

AUGUST

SEPTEMBER

T F L S

1 2 3 4

M T O T F L S

5 32 6 7 8 9 10 11

29

M T O T F L S

12 13 14 15 16 17 18

30

19 20 21 22 23 24 25

34

22 23 24 25 26 27 28

M T O T F L S

31

26 27 28 29 30 31

35

M 29 T 30 O 31

M T O T F L

M T O T F L S

1 2 3 4 5 6 7

27

M T O T F L S

8 9 10 11 12 13 14

28

M T O T F L S

15 16 17 18 19 20 21

M T O T F L S

Sommerferie

S 1

Sommerferie

Kontoret åbner

33

Mødedage 1.g, før 1. skoledag 1. skoledag

M T O T F L S M T O T F L S M T O T F L S

2 Flexdage 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22

M 23 Flexdage T 24 O 25 T 26 F 27 L 28 S 29 M 30

OKTOBER T 36 O T F L S

37

38

39

40

1 2 3 4 5 6

M 7 T 8 O 9 T 10 F 12 L 13 S 14 M 14 T 15 O 16 T 17 Efterårsferie F 18 L 19 S 20 M 21 T 22 O 23 T 24 F 25 L 26 S 27 M 28 T 29 O 30 T 31

NOVEMBER F 1 L 2 S 3 M 4 T 5 O 6 41 T 7 F 8 L 9 S 10 M 11 T 12 O 13 42 T 14 F 15 L 16 S 17 M 18 T 19 O 20 43 T 21 F 22 L 23 S 24 M 25 T 26 O 27 44 T 28 F 29 L 30

DECEMBER S 1

Flexdage

45

46

47

48

M 2 T 3 O 4 T 5 F 6 L 7 S 8 M 9 T 10 O 11 T 12 F 13 L 14 S 15 M 16 T 17 O 18 T 19 F 20 L 21 S 22 M 23 T 24 O 25 T 26 F 27 L 28 S 29 M 30 T 31

49

SRP for 3g udleveres

50 Flexdage og SRP

51

SRP, 3.g afleveres

Juleferie

52

1

R A N D E R S STAT S S KO L E · Å R S S K R I F T 2 0 1 3 · s i d e 7 9


TRADITION & FORNYELSE

R氓dmands Boulevard 20 路 8900 Randers C www.randersstatsskole.dk


Randers Statsskole Arsskrift 2013