BØRNETEATER
PÅ FORKANT MED SAMFUNDSUDVIKLINGEN Børn får meget ud af teater. Det er både forskere og børneteatre enige om. Men hvad er det særlige, som børnene får med sig fra salen, og hvordan kan det være samfundsudviklende? ISCENE har talt med en forsker og en kunstner, som har specialiseret sig i tiltag, der rykker ved børns udvikling. Af Trine Wöldiche
”Børneteater har den særlige force, at det bruger samme æstetiske sprog, som når børn selv leger lege og lader som om,” forklarer Merete Cornét Sørensen, der er lektor og ph.d. ved pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen Absalon. Hun er specialiseret i leg, æstetiske læreprocesser, kunst og kultur som arena for udvikling og læring. Og hun er ikke i tvivl om, at børneteater har en særlig effekt på børn. ”Kunstens særlige sprog er, at det kan udtrykke følelser, som kan være svære at italesætte, men som er lette at vise. Man kan tage fat på følelser, som fylder. Den følelsesmæssige genkendelse er en måde at udvikle empati på. Når børn ser teater, sker der en fordobling, der rummer en genkendelse af en følelse, som man kan identificere sig med og på den måde udvikle en forståelse for andre.” EN TIDLIG KULTURSTART På Kulturmødet på Mors i 2018 præsenterede kulturminister Mette Bock ministeriets nye støtteordninger. Et af indsatsområderne var En tidlig kulturstart, som skal give børn helt ned til vuggestuealderen en tidlig og ikke mindst positiv introduktion til kunst og kultur. ”Alle børn og unge skal møde kunsten og kulturen i deres hverdag som en vigtig del af deres kulturelle og demokratiske dannelse og personlige udvikling,” skriver kulturministeren på ministeriets hjemmeside. Helt konkret støtter den nye ordning samarbejde mellem dagtilbud og kulturinstitutioner. Det er et felt, hvor der allerede er gjort gode erfaringer. To af de institutioner, som har prøvet kræfter med denne type samarbejde i praksis, er Det Lille Teater og foreningen Filiorum, som har gennemført en række projekter i tæt samarbejde med daginstitutioner i Københavns Kommune. Projekterne, der indeholdt både workshops for pædagoger og teaterpædagogiske lege 40
og aktiviteter for børnene i tiden op til og efter en teaterforestilling, havde blandt andet fokus på sprogstimulering. Det Lille Teaters leder Trine Wisbech fortæller: ”Som kulturinstitution oplever vi hele tiden nye politiske krav, men som børneteater behøver vi ikke vride os for at opfinde en mening med det, vi laver. Vi får så mange positive tilbagemeldinger fra børnene og pædagogerne, der oplever fornyet glæde ved at arbejde med sprogstimuleringen. Det virker helt naturligt at bruge scenekunsten til dette formål, fordi teater netop arbejder med sproget og kroppen.” GENTAGELSEN ER ESSENTIEL Gennem de senere år er der skåret markant ned på teateroplevelserne i både skoler og institutioner. Derfor kan man kun håbe på, at de nye støtteordninger faktisk kommer til at bringe mere teater ud til børn i alle dele af landet, så de kan få del i det kulturelle og menneskelige udviklingspotentiale, der ligger i teatret. ”Kunstoplevelsen kan noget særligt. Den er fortættet i forhold til hverdagsoplevelsen. Når børn får en teateroplevelse, får de inspiration, impulser og oplevelser, de ellers ikke ville få. De får inspiration til deres egen leg,” forklarer lektor og ph.d. Merete Cornét Sørensen. Én af styrkerne ved projekterne fra Det Lille Teater og foreningen Filiorum har ifølge Merete Cornét Sørensen været, at børnene ikke blot har set en teaterforestilling som en enkeltstående oplevelse, men at der også har været planlagt gentagelser samt teaterpædagogiske aktiviteter for børnene og pædagogerne før og efter forestillingen. ”Når temaet fra forestillingen bredes ud over længere tid, forstørres og forstærkes oplevelsen. Dermed bliver de erfaringer, børnene får med, langt større. Derfor er det en god idé med før- og efter-materiale til institutionerne. Hvis forestillingen står alene, er den blot én af