IPanmeldelse Paradokser på scenen Anmeldelse af Bertel Heurlins
Krig og Fred
Forlaget: Samfundslitteratur Af Line Skytte Petersen
er definitionen på det?, hvornår har vi krig?, og helt fundamentalt – hvorfor krig? Rundt om, neden om og op over - fra alle mulige vinkler forsøger Bertel Heurlin at give læseren et indblik i kaskaden af begreber og teorier om krig. Efterladt sidder man og studser over begrebets dybde og omfang, mens man spekulerer over Med bogen ’Krig og Fred’ forsøger Bertel Heurlin om krig er ’fortsættelse af politik med andre midler’ - for at introducere læseren for de mange dimensioner i begreberne Krig og Fred. Krigen mod terror, den nu at citere forfatterens tilsyneladende yndlingscitat. Krigen har scoret hovedrollen og henvist freden til en langvarige hadske borgerkrig mellem protestanter og katolikker i Irland, de ”fredsskabende” kernevåben, plads i skyggen. Hvor begrebet krig scorer 62 sider i bogen, må begrebet fred nøjes med 16, og det rammer det europæiske integrationsprojekt EU, og den etniske udrensning i Kosovo – scenen er sat, og billederne af i virkeligheden hovedet på sømmet. Fredsforskningen fylder en langt mindre rolle end forskningen af begrebet de mest markante krigs- og fredsfortællinger de senere år kommer flydende over nethinden. Fra der af tager krig. Måske fordi den gængse forståelse af fred er Bertel Heurlin læseren i hånden og guider én sikkert fraværet af begrebet krig? Et paradoks som Heurlin netop peger på, når han spørger: Er der ikke et stigende behov for ny Man lader sig leve ind i de utallige vinkler forskning i krigsforhindring? ”Et ambitiøst projekt”, skriver Bertel Heurlin. Når man på blot 320 sider vil sammenfatte den mest centrale forskning indenfor krig og fred må det unægtelig kaldes ambitiøst, Spørgsmålet er om det er en utopi?
og dimensioner, som hver især virker som små biroller i en samlet forestilling. igennem stykket om den internationale krigs- og fredsforskning de sidste 100 år. Man lader sig leve ind i de utallige vinkler og dimensioner, som hver især virker som små biroller i en samlet forestilling. Man tvinges til at spørge sig selv: Hvad forstår man ved krig?, hvad
Hvor den første og anden del er introducerende og forklarende, så er forestillingens absolutte højdepunkt den tredje del. Her samler Heurlin de forskellige teorier og tilgange som en fin decoupage, og anvender det på det, som han kalder det 21. århundredes paradokser. Her vendes eksempelvis konflikten mellem den retslige dimension og krigen. Konkret betegnet med begrebet
IPMONOPOLET
NR 7
IPANMELDELSE
59