Issuu on Google+


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Titel:

Analyse & vurdering af Kultunaut.dk

Tema:

Informationsarkitektur

Projektperiode:

P1 ~ 11. oktober – 18. december 2006

Projektgruppe:

Informatik Gruppe B229

Deltagere:

Strandvejen 12-14 9000 Aalborg Tlf. 96 35 97 33 Fax 98 13 63 93 http://tnb.aau.dk

Synopsis:. -

-

Tobias Bornakke

Mikkel Andersen

-

Henrik Marquardsen

-

Rahuvaran Pathmanathan

-

Vejleder: Bi-vejleder: Oplagstal: Sideantal: Bilagsantal: Afsluttet den:

Det Ingeniør-, Natur- & Sundhedsvidenskabelige Basisår - Informatik

Daniel Nielsen

Denne rapport omhandler en analyse og vurdering af kulturportalen kultunaut.dk. Kultunaut.dk har siden 2001 været en af de største formidlere af kultur- og fritidsarrangementer. En heuristisk evaluering og ontologisk analyse har vist et antal brugbarhedsproblemer og uhensigtsmæssig struktur på kultunaut.dk. Disse undersøgelser har dannet grundlag for et redesign af kultunaut.dk. Den redesignede og den originale side er dernæst blevet vurderet ved hjælp af brugbarhedstests. Resultaterne er herefter blevet sammenlignet for at undersøge hvorvidt redesignet har forbedret brugbarheden på kultunaut.dk. Overordnet har undersøgelsen påvist en forbedring af brugbarheden på kultunaut.dk. Desuden gøres flere konklusioner om valg og anvendelse af metoder og undersøgelsesdesign i forbindelse med redesign af et allerede etableret IT-system.

Jeremy Rose Pirkko Raudaskoski 15 73 9 Mandag den 18. december 2006

Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne.

3


Sygt Nice!


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Forord Denne projektrapport er udarbejdet i P1-projektperioden, 1. semester på den Teknisk Naturvidenskabelige basisuddannelse Aalborg Universitet. Vi har valgt at lade vores rapport følge den proces som vi har gennemgået i forbindelse med projektet. I forbindelse med udarbejdelse af rapporten vil vi gerne takke følgende personer: Vores 3 testpersoner, som har fundet tid til os og vores projekt. Adjunkt Janne Bang for teknisk assistance med test-opstillingen. Desuden vil vi gerne takke Mads Lahrmann, som på trods af planlagt studieskift til det sidste har stået til rådighed i udarbejdelsen af denne rapport. Sidst, men bestemt ikke mindst vil vi gerne takke firmaet Kultunauts direktør Mads Gudmand-Høyer og resten af firmaets stab for den overvældende interesse og hjælpsomhed, som vi har mødt i udarbejdelsen af denne rapport. Aalborg, 18. december 2006

5


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Læsevejledning Rapporten er skrevet således, at der forekommer både kildehenvisninger, og fodnoter. Kildehenvisninger vil i teksten være noteret som [kildenummer] som henviser til den brugte kilde, som er at finde i kapitlet referencer. Fodnoterne vil indeholde uddybende eller forklarende information om emnet og vil være tilgængelig i bunden af den pågældende side. I rapporten vil der blive skelnet imellem Kultunaut og kultunaut.dk. Kultunaut refererer til firmaet eller i nogle tilfælde Mads Gudmand-Høyer, som har været vores kontaktperson i projektet, og kultunaut.dk henviser til hjemmesiden

www.kultunaut.dk. Desuden vil der blive skelnet imellem ´arrangører´, en bruger som ønsker at tilføje information til Kultunauts database og ´brugere´, besøgende som ønsker at finde et arrangement eller information om et arrangement1. Rapporten er bygget op på følgende måde:

1

6

Indledning

Kapitel. 1

Kultunaut

Kapitel. 2

Heuristisk inspektion

Kapitel. 3

Ontologisk analyse

Kapitel. 4

Prototyping

Kapitel. 5

Brugbarhedstest

Kapitel. 6

Nye perspektiver

Kapitel. 7

Vurdering & opsummering

Kapitel. 8

Konklusion

Kapitel. 9

Ovenstående uddybes i brugerafgrænsning.


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning ..................................................................................................................9 1.1 Indledning ............................................................................................................................................. 9 1.2 Kultunaut .............................................................................................................................................. 10 Begyndelsen.............................................................................................................................................................10 Økonomi..................................................................................................................................................................11 1.3 Problemanalyse..................................................................................................................................... 13 1.4 Problemformulering.............................................................................................................................. 14 1.5 Projektafgrænsning............................................................................................................................... 14 Problemafgræsning ................................................................................................................................................14 Bruger- & Serviceafgrænsning .............................................................................................................................16 1.6 Metode .................................................................................................................................................. 17 Metoder ...................................................................................................................................................................18 Valg af metoder......................................................................................................................................................20 Teststadier ...............................................................................................................................................................22 Valg af workflow....................................................................................................................................................23 1.7 Teorien bag brugbarhed .......................................................................................................................23

Kapitel 2 Beskrivelse af Kultunaut.dk .....................................................................................25 2.1 Opbygning ............................................................................................................................................25 2.2 Navigation ............................................................................................................................................26

Kapitel 3 Heuristisk inspektion ...............................................................................................29 3.1 Indledning ............................................................................................................................................29 3.2 Metode ..................................................................................................................................................29 Opstilling af heuristika ..........................................................................................................................................29 Jakob Nielsens Checkliste ....................................................................................................................................29 Deltagere .................................................................................................................................................................32 3.3 Undersøgelsesdesign ............................................................................................................................33 3.4 Resultater ..............................................................................................................................................34 3.5 Analyse & vurdering .............................................................................................................................35 3.6 Delkonklusion.......................................................................................................................................39

Kapitel 4 Ontologisk analyse ...................................................................................................40 4.1 Indledning ............................................................................................................................................40 4.2 Metode .................................................................................................................................................. 41 Klassificering af Web-ontologi............................................................................................................................41 Opstillingen af ontologi........................................................................................................................................42 4.3 Undersøgelsesdesign ............................................................................................................................43 4.4 Resultater .............................................................................................................................................45 4.5 Analyse og vurdering ............................................................................................................................46 Fællesforståelse.......................................................................................................................................................46 Børnekategorien.....................................................................................................................................................46 Uhensigtsmæssigt mange indgange ....................................................................................................................47 Foreningsliv og steder...........................................................................................................................................48 4.6 Delkonklusion.......................................................................................................................................49

7


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Kapitel 5 Prototyping............................................................................................................... 51 5.1 Metode ..................................................................................................................................................51 5.2 Inddragelse af brugere ......................................................................................................................... 52 Login funktion .......................................................................................................................................................52 Søgefunktion/struktur..........................................................................................................................................52 Design/overblik ....................................................................................................................................................52 5.3 Proces ................................................................................................................................................... 53 5.4 Første Prototype ................................................................................................................................... 54 5.5 Endelig Prototype ................................................................................................................................ 55 5.6 Delkonklusion ...................................................................................................................................... 56

Kapitel 6 Brugbarhedstest ....................................................................................................... 57 6.1 Metode ................................................................................................................................................. 57 6.2 Undersøgelsesdesign............................................................................................................................ 58 Forberedelse...........................................................................................................................................................58 Planlægning.............................................................................................................................................................58 Fremgangsmåde.....................................................................................................................................................59 Debriefing...............................................................................................................................................................62 Data-indsamling og fortolkning af data ............................................................................................................62 6.3 Resultater ............................................................................................................................................. 63 Opsummering – nuværende side........................................................................................................................64 Opsummering – redesignet side .........................................................................................................................65 Brugbarhedsproblemer.........................................................................................................................................66 6.4 Analyse og vurdering............................................................................................................................ 67 6.5 Delkonklusion .......................................................................................................................................71

Kapitel 7 Nye Perspektiver...................................................................................................... 72 7.1 Kundeovervejelser ................................................................................................................................ 72 Stjæler egne kunder ...............................................................................................................................................72 7.2 Kulturbegrebet ..................................................................................................................................... 73 Kultur igennem tiden............................................................................................................................................73 Kultunauts kulturbegreb ......................................................................................................................................73 Brugerens opfattelse af kultur .............................................................................................................................74 Opsummering ........................................................................................................................................................74

Kapitel 8 Vurdering og Opsummering.................................................................................... 75 8.1 8.2 8.3 8.4

Heuristisk inspektion ........................................................................................................................... 75 Ontologisk analyse ............................................................................................................................... 76 Prototyping........................................................................................................................................... 76 Brugbarhedstest ................................................................................................................................... 77

Kapitel 9 Konklusion ............................................................................................................... 78 Litteratur.................................................................................................................................. 80 Bøger........................................................................................................................................................... 80 Artikler ........................................................................................................................................................ 80 Internet ........................................................................................................................................................81 Forlæsning ...................................................................................................................................................81 Interview ......................................................................................................................................................81 8


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Kapitel

1

Indledning 1.1

Indledning[1;2]

I computerteknologiens historie, er brugbarhed (eng. usability) et relativt nyt begreb. I computerens ungdom, var det utrolig teknisk krævende at bruge en computer, og det var kun en lille gruppe eksperter som benyttede sig af computere. Den almindelige befolkning havde ingen adgang til computere, og selvom de havde, krævede det en utrolig mængde læring og tålmodighed at få en computer til at løse selv de simpleste opgaver. Når en udvikler udviklede et produkt eller system, var slutbrugeren næsten altid udviklerne selv eller andre computereksperter. For rigtig mange udviklere var der tale om en hobby, og målene var derfor ofte at fremvise sine evner ved at udvikle så komplicerede maskiner og programmer som muligt. Da de ofte havde udviklet systemerne med henblik på dem selv eller andre, der besad samme viden og evner som dem selv, så de ingen nødvendighed i at bruge tid på at gøre ting let tilgængelige for udefrakommende. I dag betegner vi en sådan form for udvikling for maskinorienteret og systemorienteret udvikling, fordi det er systemet og ikke brugen af systemet der er i centrum. Efterhånden som computerne blev mere ”anvendelige” og spredte sig til almindelige mennesker, blev kravene imidlertid anderledes. Systemet gik nu fra at være en hobby til at blive et værktøj, som helt almindelige mennesker skulle kunne bruge. Udviklerne skulle nu ikke kun udvikle til deres ligesindede, men til helt almindelige mennesker. Ud fra dette skift voksede brugbarheds fænomenet. Pludselig skulle udviklerne til at tænke i bruger-orienteret udvikling, hvor man i modsætning til systemorienteret udvikling satte slutbrugeren i centrum for udviklingen. Kriterierne for god brugbarhed i er fundamentalt set stadig de samme, som da brugbarheds fænomenet kom frem. I takt med at overgangen fra eksperter til almindelige mennesker er kravene om god brugbarhed dog vokset enormt. Alt imens ITsystemer er blevet tilføjet nye genrer, har begrebet brugbarhed tilsvarende fået sine forgreninger og tilføjelser. For eksempel er der indenfor spilgenren opstået begrebet playability.

9


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Succesen bag mange af den tids store IT-virksomheder var virksomheder, som tidligt lavede skiftet til at fokusere på brugeren. Som eksempel på det kan nævnes Nokia, som var et af de første firmaer, som arbejdede på at gøre deres produkter brugervenlige. Målet var at alle firmaets mobiltelefoner skulle være så simple at benytte, at alle ville kunne lære det. I dag er Nokia verdens største mobiltelefon fabrikant, og selvom der er mange grunde til dette er der ingen tvivl om at Nokia telefonens lette tilgængelighed har være et af hovedårsagerne. En af grundene til at man som virksomhed ikke bør ignorere brugbarhed, er som i Nokias eksempel, at der er kan være et konkurrenceelement i det. Et andet motiv for at øge brugbarheden er rationalisering og effektivisering, da en af brugbarhedens fordele er, at systemet bliver nemmere at bruge. Endelig kan man forestille sig et risikoelement eller en nødvendighedsfaktor i at længere navigationsudstyr eller IT-systemer til sygehuse med dårlig brugbarhed. Der vil altså være nok af motiver for at undersøge og øge et IT-systems brugbarhed, hvis det er meningen at forskellige brugere skal benytte sig af det.

1.2

Kultunaut

Da firmaet Kultunaut er meget bredt favnende, vil vi i det følgende kort beskrive firmaets opbygning og de mange interessegrupper, som er med til at tegne Kultunaut udadtil.[3]

Begyndelsen Spadestikket til det, der senere skulle blive til Kultunaut, blev startet i 1996 af Mads Gudmand-Høyer som et rent privat initiativ. Mads, der på det tidspunkt allerede havde arbejdet noget med opbygning af hjemmesider, satte sig dengang for at lave en kulturkalender for sig selv – mest af alt fordi han kunne. Det vidste sig imidlertid hurtigt, at de arrangementer han havde i sin kalender, også var arrangementer som hans venner var interesseret i, og han i deres. Han fik derfor nogle venner til at hjælpe ham med indskrivningen af arrangementer i kalenderen, og hurtigt kom der flere og flere til. På samme tid begyndte der lige så stille at dukke lignende kulturelle kalendere op på biblioteker og kommuner landet over. Mads Gudmand-Høyer tog dengang kontakt til disse for at tilbyde et samarbejde, hvor de sammen udvekslede arrangementer. Hurtigt begyndte han dog i stedet at tilbyde at drive kalenderne, og det er i dag stadig forretningsgrundlaget for Kultunaut. I takt med at Kultunaut er vokset, er Kultunauts formål ligeledes blevet større og gives i dag af følgende udtryk: Formålet med Kultunaut er at lave Danmarks største og mest opdaterede kulturkalender, herunder at give brugerne et godt redskab til at planlægge og finde oplysninger om aktuelle arrangementer og tilhørende oplysninger, der kan være interessante for dem.

10


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Økonomi Moduler Økonomisk set har Kultunaut i dag 3 indtægtskilder. Størstedelen af Kultunauts indtægter kommer fra udviklingen af moduler for kommuner, biblioteker, aviser, turistforeninger, osv. Et modul er en kalenderfunktion, som er integreret funktions og designmæssigt i køberens hjemmeside. Når en søgning fortages, hentes informationerne i Kultunauts database. På samme måde bliver et arrangement der tilføjes, i f.eks. en kommunes eget modul, automatisk tilføjet den landsdækkende database og arrangøren behøver således kun at tilføje sit arrangement ét sted for at få det vist alle andre steder. Kultunaut kommer altså til at fungere som et netværk imellem alle de tilsluttede moduler. Modulerne er som nævnt funktionsmæssigt integreret i købernes hjemmesider, så det er muligt for kommunerne at skræddersy modulerne så der f.eks. udelukkende søges i lokale arrangementer eller bestemte genre.

Støtteforening Kultunauts næststørste indtægtskilde kommer fra deres støtteforening. Foreningen blev stiftet i 1997 på baggrund af et behov for en ”back-up” forening, som kunne være i stand til at redde Kultunaut, hvis firmaet gik ned. Det ville sige, at der var andre til at overtage firmaet i den situation. Medlemmerne i Kultunauts støtteforening er hovedsagligt kunder fra organisationer, velgørenhedsprojekter og foreninger. Medlemmerne betaler et månedligt gebyr, som dækker udgifterne til kultunaut.dk, samt holder møder og generalforsamlinger mv. Opdelingen af Kultunaut som virksomhed og foreningen kan forekomme underlig, men denne opdeling har sine helt klare fordele idet at firmaer og andre offentlige institutioner helst vil arbejde med Kultunaut professionelt, med diverse møder og engangsbeløb i betaling. Andre organisationer og foreninger har dog mere lyst til at være en del af projektet, og vælger derfor at melde sig ind i støtteforeningen. Idet Kultunaut tilbyder begge måder at samarbejde på, har det gjort det nemmere for virksomheden at håndtere deres kunder efter deres ønsker[4].

11


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Reklamer Tredje og mindste indtægtskilde er reklamer på kultunaut.dk. At denne indtægtskilde er mindst er hovedgrunden til at udviklingen på kultunaut.dk de sidste mange år, på trods af de mange besøgende, er stået næsten stille. Fordi pengene tjenes andre steder, er firmaets interesse i kultunaut.dk udviklet sig til at være en reklame og fremvisningsside i forbindelse med salg af deres moduler. Fra kultunaut.dks side ligger der imidlertid et ønske om at forbedre den almene brugers oplevelse af kultunaut.dk. Frivillige Dette frivillige arbejde var, hvad der på det tidspunkt gjorde en side som kultunaut.dk mulig. Det frivillige arbejde stoppede imidlertid ikke efterhånden som Kultunaut voksede. Selvom det meste arbejde i dag, udføres af ansatte (eller er automatiseret), har Kultunaut stadig enkelte frivillige skribenter tilbage i deres nyhedssektion, men vigtigere er det, at den oprindelige græsrodsmentalitet stadig den dag i dag hersker i Kultunaut. Når der f.eks. skal udvælges reklamer og banner fortrækkes de små og mindre kommercielle kulturarrangører stadig. Det er en idealistisk og græsrodsagtig mentalitet, som bliver ført, selvom Kultunaut er en kæmpe forening.

12


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

1.3

Problemanalyse

Kultunaut.dk har gennem en årrække været udstyret med en Ris & Ros side, hvor brugere har haft mulighed for at skrive kommentarer til hjemmesiden.[2] Der har igennem tiden været mange rosende bemærkninger om kultunaut.dks mange funktioner samt de bagvedliggende koncepter og idéer. Dog er der et overtal af tilfælde, hvor Kultunaut lægger øre til brugeres irritation, skuffelse og frustration over et tilsyneladende forvirrende system. Brugerne oplever blandt andet problemer med, f.eks. at navigere rundt, forstå sidens kategorisering, bruge sidens funktioner, finde bestemte information samt tilføje arrangementer til databasen. Der findes altså en mængde brugere, der af forskellige grunde, finder brugen af kultunaut.dk stærkt irriterende. Mange af kommentarerne påpeger konkrete ting, som er uhensigtsmæssige ved siden, hvilket giver grundlag for bekymring. For hvis et antal fejl er tydelige for en ganske almindelig bruger, kan man forestille sig, at der er flere fejl under ”overfladen”. Jakob Nielsen3 nævner i en artikel at: ”kun hvis en hjemmeside er ekstremt let at bruge, vil man [brugeren] overveje at blive på siden”[5]. Hvis derimod siden er svær at bruge, vil man være den første der er på vej væk. Påstanden er deraf, at de fleste i dette tilfælde ikke, vil bekymre sig om at informere webmasteren om deres dårlige oplevelser med siden. Jakob Nielsen uddyber i samme artikel: Studie af brugers adfærd på nettet har vist en lav tolerance overfor besværlige og langsomme hjemmesider. Folk kan ikke lide at vente og de vil ikke lære hvordan man bruger en hjemmeside. […] Folk skal umiddelbart, dog senest efter et par sekunder, kunne begribe sidens funktioner.[5] Citatet afbilder brugerne af Internettet som værende generelt utålmodige og kritiske overfor uhensigtsmæssige situationer, som kultunaut.dk stiller nogle af deres brugere i. Tager man denne tendens for pålydende, er konsekvensen altså stor for kultunaut.dk. Kultunaut.dk er i den situation, at brugerne ikke ”behøver” at bruge hjemmesiden. Der er andre sider, som tilbyder lignende services, hvilket stiller kultunaut.dk i en konkurrencesituation. Selvom Kultunaut ikke selv opfatter sig som værende i konkurrence med andre kulturportaler som f.eks. byenkalder.dk[4], ser deres konkurrenter ikke på samme måde på det. At det forholder sig sådan, illustreres bedst af, at folkene bag byenkalder.dk i 2002 bestilte en brugertilfredsanalyse hos analyseinstituttet Zapera[6]. Et diagram i bilag X viser kultunaut.dk i en sammenligning med den københavnske kulturportal aok.dk og den landsdækkende byenkalder.dk. Ser vi Kultunaut som en konkurrerende virksomhed, bliver brugertilfredsheden vigtig. Der, som bilaget antyder, mange faktorer, der spiller ind på den oplevede brugertilfredshed og i sidste ende hjemmesidens konkurrencedygtighed. F.eks. kan nævnes emner som navigationen, designet, relevans for brugeren, markedsføring og imageværdien. Vi vil i dette projekt beskæftige os med brugbarhedsaspektet, og hvordan dette indvirker på brugerens oplevelse af siden. Som omtalt i indledningen og i dette afsnit kan man nemt finde motiver for at tale om brugbarhed. 2 3

Da listen indeholder mange hundrede bemærkninger, kan blot et uddrag af de sidste 2 års kommentarer ses i bilag 6! Jakob Nielsen (f. 1957) er en dansk-amerikansk usability-ekspert. Chef for firmaet Nielsen Norman Group i USA.

13


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Kultunaut har ud fra ovenstående et konkurrencemæssigt motiv for at højne brugbarheden på hjemmesiden. At tage for givet at brugeren til alle tider kan og vil navigere rundt på en hjemmeside, uanset dets brugbarhed, vil være at negligere de undersøgelser, der påviser en sammenhæng mellem hjemmesidens brugbarhed og brugerens interesse for og tilfredshed med siden. Derfor er det for dette projekt vigtigt at udforske de emner, som muliggør forbedringer af kultunaut.dk. I den forbindelse vil det være væsentligt at undersøge hvilke relevante metoder der kan benyttes til at fastsætte mulige forbedringer i forhold til brugbarhed. Kultunaut.dk har siden 2001[7] stort set haft den samme struktur og grafiske layout. Kultunaut.dk har i denne periode gennemgået en stor indholds- og funktionsmæssig ekspansion, i takt med at Kultunaut søgte at dække over flere typer af arrangementer. Imidlertid har disse tilføjelser været tilføjelse på tilføjelse uden noget gennemgribende redesign siden 2001. Det er tydeligt at en sådan passiv udvikling, på sigt vil ødelægge sidens konsistens og struktur, med mindre man ved hver enkelt tilføjelse er opmærksom på at udbygge den underliggende struktur. Hvis ikke strukturen tilsvarer den nye samlede informationsmængde, kan store udbygninger komme til at påvirke brugbarheden i en negativ retning. En analyse bør altså fokusere på blandt andet kultunaut.dks struktur og konsistens.

1.4

Problemformulering

Ud fra ovenstående indledning opstiller vi følgende problem: •

Hvordan er det muligt, med henblik på et redesign, at forbedre Kultunauts brugbarhed for den enkelte bruger

I den forbindelse vil søge at besvare følgende spørgsmål:

1.5

Hvordan er det muligt, at frembringes en ny og bedre struktur og kategorisering på kultunaut.dk?

Hvordan er det muligt, at frembringes en ny og bedre brugerflade på kultunaut.dk?

Projektafgrænsning

Problemafgræsning En stor del af vores opgave vil jævnfør problemformuleringen omhandle strukturering af de informationer, der er tilgængelige på kultunaut.dk. Dette tvinger os til at arbejde med siden som helhed, og sætter en væsentlig begrænsning på vores muligheder for at fokusere vores ressourcer på enkeltdele. For at sikre at vores resultater på trods af ovenstående, når et væsentligt niveau, har vi været nødsaget til at sortere ellers relevante aspekter fra som relaterer til kultunaut.dk, men som har sin funktion uden for kultunaut.dk domænet eller den almindelige browserbaserede anvendelse. Her tænkes på TDC fly funktionen, WAP, andre Kultunaut moduler, samt den implementerede mini-guide. Tilgangen til disses services (links, værktøjer og disses placering) samt vejledninger til disse, som befinder sig på kultunaut.dk, vil dog blive behandlet.

14


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

At vi ikke fokuserer på Kultunaut modulerne skyldes at Kultunaut udbyder stort set samtlige af de services som Kultunauts moduler tilbyder. Desuden vurdere vi at evt. forbedringer af kultunaut.dk og den underliggende database, på sigt vil kunne overføres til en række af de andre Kultunaut moduler. Et andet argument for dette valg er, at udviklingen af kultunaut.dk, ifølge Mads, de seneste par år, pga. ressource mangler, har stået nærmest stille i modsætning til de andre moduler, hvor køberne har krav på en løbende opdatering[4]. Vi kan altså forvente at finde et mere reelt behov for forbedring på kultunaut.dk frem for modulerne. Vi vil indskrænke os til at gennemføre alle vores tests med relevans for projektet ud fra følgende opsætning: Browsers:

Microsoft Internet Explorer 7 Mozilla Firefox (bade til MAC & PC)

OS:

Windows XP SP2 Mac OS Tiger 10.4

Firewall:

Slået fra!

Ovenstående opsætning vurderer vi til at være den mest brugte, og dermed den opsætning, som burde påvirke den generelle interaktion med siden mindst muligt. Dog har vi medtaget en enkelt Apple Macbook, der kørte browseren Mozilla Firefox, for at opdage eventuelle kompatibilitets problemer i den heuristiske evaluering. Følgende afsnit bearbejder hovedsagelig kultunaut.dks synlige struktur og interface. Vi vil således hverken analysere sidens bagvedliggende kode eller give konkrete programmeringsforslag til forbedring af siden. Af samme grund har vi valgt kun at arbejde med den danske del af siden, da vi har vurderet at det er denne del som langt største af brugerne benytter sig af, og da interfacet stort set ikke ændrer sig imellem de forskellige sprogudgaver. Vi har i vores ontologiske analyse undladt at gå i detaljer med CPH øl guidens brug af kort, da dette afsnit er det eneste, som benytter denne form for navigation, og for siden som helhed derfor synes uvæsentligt. Samme procedure kunne vi have valgt ved ’biograf’ indgangen, da denne også benytter sin egen navigation. Da filmsektionen også indgår som en 'underindgang' i kalenderen har vi dog valgt ikke at gøre dette. Kultunaut.dk har rigtig mange funktioner, og vi har derfor valgt at fokusere vores ressourcer på de mest basale funktioner, da vi vurderer, at hovedparten af brugere udelukkende benytter sig af disse funktioner, og kun et fåtal benytter nogle af de mere avancerede funktioner som Kultunaut tilbyder. Dette understøttes også af de udvalgte ris & ros materiale vi fik uddelt fra Kultunaut.4

4

Se Bilag 6 – for udvalgte ris & ros kommentar.

15


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Da siden udbyder stort set samtlige af de services som Kultunauts moduler tilbyder, har vi valgt at lægge vores fokus på denne side. Det skyldes blandt andet at vi mener at evt. forbedringer af kultunaut.dk og den underliggende database, umiddelbart og på sigt vil kunne overføres til en række af de andre Kultunaut moduler. Et andet argument for dette valg er, at udviklingen af kultunaut.dk ifølge Mads Gudmand-Høyer de seneste par år pga. ressource mangler har stået nærmest stille i modsætning til de andre moduler, hvor køberne har krav på en løbende opdatering[4]. Her eksisterer altså et reelt behov for forbedring, som dette projekt kan gå ind og dække. Desuden vil evt. automatisk generede e-mail feedback ikke blive inddraget i denne undersøgelse på grund af den tekniske udfordring der ligger i at fremprovokere disse.

Bruger- & Serviceafgrænsning Den oprindelige målgruppe for Kultunaut var Mads’ venner og bekendte. Med tiden er den selvfølgelig blevet et større og kan nu defineres på mange forskellige måder. Under et interview med Mads, delte han målgruppen ind under følgende tre segmenter:[4] - Kulturinteresserede personer der søger efter kulturel information. - Kulturorganisationer, foreninger eller arrangører der tilføjer informationer til databasen. - Medier, kommuner, biblioteker, turistforeninger, som benytter Kultunauts kalendermoduler, og som derved markedsfører, indtaster oplysninger og bidrager økonomisk til Kultunaut. Bemærk at der her er tale om firmaet Kultunauts målgruppe og ikke hjemmesiden kultunaut.dk. Da vi hovedsagelig er interesseret i hjemmesidens målgruppe er punkt c undværlig Definitionen af det første segment er forholdsvis bred idet at der er tale om folk som søger efter -

et bestemt arrangement

-

et bestemt sted for et givende arrangement

-

informationer om kultur og anmeldelser

Vi har ligeledes selv forsøgt at danne os et indtryk af de brugere som benytter sig af kultunaut.dk. Dette har vi gjort ved at se på de centrale services som kultunaut.dk tilbyder.

16


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Vi har vurderet følgende tre services og deres deraf udledte brugergrupper til at være de mest centrale på siden: a.

Udbyder af kulturel information: Udbydes i form af guider, anmeldelser og andre artikler. Den informations søgende

b.

Annoncering af arrangementer: I form af publicering af brugernes egne arrangementer samt banner reklamer på kultunaut.dk. Arrangør

c.

Udbyder af information om arrangører og arrangementer af kulturel form: Udbydes i form af database søgning over arrangementer og foreninger i hele Danmark. Den arrangement søgende (Brugeren)

Som det ses, stemmer disse services forbavsende fint overnes med Mads’ definition af Kultunaut målgruppe. Den bagvedliggende brugergruppe til punkt a vil vi stort set ikke berøre i denne rapport. Dette valg er gjort, fordi vi har vurderet, at der er tale om en relativt lille brugergruppe – dels fordi udbuddet af kulturinformationer ikke er så stort, men også fordi der inden for dette marked findes utrolig mange andre aktører – både i de trykte medier, fjernsynet samt på Internettet. Vi har valgt at beskæftige os med punkt b og c af flere grunde. b er medtaget fordi det er en for siden utrolig væsentlig brugergruppe. Uden arrangører, ingen arrangementer. c er valgt fordi det er en bred brugergruppe og fordi det ved første indtryk, virkede til at være den brugergruppe, der afspejlede sidens hensigter bedst. En anden stor gruppe, vi også kunne have fokuseret på, er de såkaldte “surfere”. Her tænker vi på besøgende uden nogle klare mål med besøget på hjemmesiden. Vi har imidlertid valgt ikke at fokuserer på denne gruppe, da gruppen er meget blandet, ikke nødvendigvis har nogen fælles kontekst, og derfor er meget svær at analysere på. Igennem resten af rapporten vil brugergruppe b og c blive henvist til som henholdsvis ’Arrangøren’ og ’brugeren’

1.6

Metode

For at vurdere kultunaut.dk, kan man bruge mange forskellige metoder, som hver i sær har deres fordele og ulemper. Jævnfør vores problemformulering er vi interesseret i hvordan en sådan vurdering kan fortages. Vi vil derfor i det følgende afsnit opstille forskellige metoder, hvorved man kan teste en hjemmeside og/eller et IT-System. Herefter vil vi diskutere og argumentere for netop vores valg. For at kunne træffe det rigtige metodevalg må vi først lægge os fast på: •

Hvilke typer test eller analyse vi ønsker at foretage.

Hvilke personer der skal gennemføre testen eller analysen

Hvilken kontekst testen eller analysen skal udføres i

17


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Til besvarelse af de ovennævnte tre spørgsmål foretager vi et eller flere metodevalg – både ved undersøgelsens begyndelse og ved udførelsen af testen eller analysen. Vi vil i næste afsnit ridse nogle af de vigtigste metoder, hvormed en hjemmeside kan evalueres.

1.6.1

Metoder

Ifølge Karat[8]findes der to typer metoder hvormed man kan analysere et IT-system med henblik på brugbarhed. Der er her tale om Empirisk brugbarhedstest (eng. Empirical Usability Testing (EUT)) og Brugbarhedsgennemgang (eng. Usability Walkthrough (UW)).

Empirisk brugbarhedstest (EUP) Den empiriske brugbarhedstest er en test af et system, som den opleves af brugeren. Denne type test vil typisk foregå i et brugbarhedslaboratorium eller i en almindelig brugssammenhæng, hvor der logges output fra evt. skærm og tastetryk og testpersonen observeres. Disse metoder står sjældent alene, men bliver ofte kombineret med en af flere metoder beskrevet under afsnittet 'Brugbarhedsgennemgang'. Metoder for Empirisk brugbarhedstest (EUP) Her følger en definition af brugbarhedstest. Ifølge Rubin, er en brugbarhedstest: En proces baseret på deltagere, der repræsenterer målgruppen, hvor der evalueres, i hvilket omfang et produkt opfylder specifikke brugbarhedskriterier. [1] Og hvor formålet er: At troskyldig evaluerer et produkt/system baseret på deltagere, som repræsenterer målgruppen og på samme måde udelukker ekspertbaserede testformer.

Tænke-højt evaluering Tænke-højt metoden er én af de mest brugte testemetode til IT-systemer. Testen afvikles hovedsagligt som en empirisk brugbarhedstest. Den foregår i et testlokale eller laboratorium, hvor der til testdeltageren stilles krav om at tænkte højt, samtidig med at nogle opgaver løses. Metoden benyttes, når man ønsker at finde konkrete problemer, men også når man er interesseret i at undersøge brugerens oplevelse og holdning til systemet.

18


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Felt-testen Denne metode[8] er en form for brugbarhedstest, der mest benyttes til, at teste bærbare systemer, som kan bruges i andre omgivelser end skrivebordet. Et eksempel på dette kunne være en PDA eller en GPS, hvis rette element er udenfor hjemmets fire vægge. Det kan også være et system, der skal fungere i stærkt distraherende steder, f.eks. en billetautomat på en banegård, hvor der både er larm og måske en voksende kø af utålmodige mennesker bag dig. Testens udførelse afviger også ofte en helt del fra andre brugbarhedstests. F.eks. kan en undersøgelse lade deltageren teste produktet på egen hånd i en bestemt tidsperiode, hvorefter testperson bliver indkaldt til et uddybende interview eller udfylder et spørgeskema.

Interview og spørgeskema Interviews og spørgeskemaer er endnu en hyppigt brugt metode. Når man laver et interview eller et spørgeskema, er det nødvendigt at man foretager en nøje undersøgelse over den målgruppe, som skal interviewes eller udfylde et spørgeskema. Desuden skal man sørge for, at der er grundlag for at få de svar, som er nødvendige for en vurdering af et givent system eller produkt. Resultaterne kan her enten være af kvantitativ eller kvalitativ art alt efter om man vælger spørgeskemaet eller interviewet. Spørgeskemaer bliver ofte brugt, hvis man ønsker at få mange menneskers mening om et emne, eller hvis man ønsker svar på nogle konkrete og foruddefinerede spørgsmål. Interviewet benyttes derimod ofte, når man ønsker at afdække nogle dybere psykologiske aspekter, hos en begrænset gruppe af mennesker.

Brugbarhedsgennemgang (UW) Brugbarhedsgennemgang er en anden størrelse, der bedst beskrives som en logisk og struktureret gennemgang af et ITsystem. Denne type test har en større mængde underinddelinger, hver med vægt på deres forskellige tilgangsvinkler og metoder. Under brugbarhedsgennemgang kan der defineres følgende metoder, der i øvrigt kan kombineres med hinanden og med empirisk brugbarhedstest på utallige måder. Metoder for Brugbarhedsgennemgang (UW) Pluralistic walkthrough Pluralistic walkthrough[8] er en metode hvor man samler flere af systemets interessenter, f.eks. slutbrugere, udviklere og systemarkitekter og gennemfører en struktureret gennemgang af et system. Gennemgangen kan f.eks. foregå ved hjælp af simple skitser med henblik på at videreudvikle systemet. Ved mødets begyndelse findes der en ordstyrer/testleder til at styrer dialogen. Dialogen holdes dog stadig åben og fri angående produktet, dets fejl og mangler samt forbedringsmuligheder. Pluralistic walkthrough benyttes ofte, hvis man er i gang med at udvikle et nyt system og har brug for et hurtigt og generelt overblik over systemet.

19


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Heuristisk evaluering Heuristisk evaluering[9] eller inspektion er en metode til at foretage en brugbarhedsinspektion udviklet af Jakob Nielsen mfl. i 1994. Her vurderer et sæt eksperter et IT-system, på baggrund af et sæt brugbarhedskriterier kaldet heuristika. Heuristisk evaluering er designet ud fra en analyse af typiske brugbarhedsproblemer, der har givet et erfaringsmæssigt grundlag for at opstille nogle generelle heuristika[9]. Denne metode er en særligt tids- og ressourceøkonomisk metode til at afsløre brugbarhedsproblemer i et brugerinterface. Derfor benyttes metoden f.eks. ofte til at identificere de meget åbenlyse problemer i et produkt.

Kognitiv gennemgang En kognitiv gennemgang er ligesom heuristisk inspektion ekspert orienteret. I stedet for at side med et sæt heuristika udleveres en række brugeropgaver magen opgaverne i en tænke-højt brugbarhedstest5. Eksperten evaluerer dernæst, hvorledes en typisk bruger ville reagere og handle i en given situation. Dermed er denne test en form for diskussion, hvor opgaverne bliver udført med en antagelse af, hvorledes en given bruger ville løse problemerne.

1.6.2

Valg af metoder

Vi har i vores projekt valgt tre forskellige tests, som vi mener tilsammen dækker vores behov for dette projekt: Heuristisk evaluering Ontologisk analyse Brugbarhedstest Ud fra disse test mener vi at kunne give en præcis og korrekt analyse af siden, i forhold til vores problemformulering. Ud over ovenstående metoder har vi anvendt interviews af testpersonerne som et supplement til de øvrige undersøgelser. Dette er gjort for at få en større forståelse for de problemer vi identificerer.

Heuristisk evaluering Vi har gennem en grundig vurdering valgt en test ud fra vores behov for et hurtigt overblik over kultunaut.dk og dens funktioner og mangler, og vi valgte derfor at fortage en heuristisk evaluering, hvor vi gik ud fra, at vi som eksperter, kunne finde sidens mest åbenlyse fejl og mangler. Det gav os et hurtigt, men alligevel meget fyldestgørende overblik over siden, og gav os derved materiale til det videre arbejde. At vælge den nemme og billige løsning først, og derefter ud fra resultaterne vurdere om ekstra arbejde er nødvendig, er en ofte brugt metode.

5

20

Se næste afsnit! ’Valg af metoder’


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Ontologi Ontologi er et fænomen, som i takt med at mange IT systemer er blevet større og mere komplekse, har vundet vej ind i IT verdenen. Ontologi bruges normalt ikke til at vurdere en færdig side med, men mere som et værktøj til at strukturere sin information under udarbejdelsen af et IT-system. Der findes derfor ikke nogle definerede metoder til brug af Ontologi i vores tilfælde, hvilket er grunden til at den ikke optræder i afsnittet ’metoder’. Teorien bag ontologi vil blive behandlet i kapitel 4, hvorfor vi her vil nøjes med Wikipedias definition af ontologi i en informationsteknologisk sammenhæng: I datalogi er en ontologi et forsøg på at formulere et udtømmende og strengt konceptuelt skema indenfor et givent domæne, typisk en hierarkisk datastruktur indeholdende alle de relevante entiteter og deres slægtskab og regler i domænet.[10] Baggrund for vores valg af at arbejde med ontologien. var at vi hurtigt blev klar over, at hvis vi skulle teste og analysere kultunaut.dk så grundigt som vi gerne ville, skulle vi bruge en helt anden type analyse. Siden er meget informationstung, og dette danner grundlag for en evaluering, hvor man lægger vægt på struktureringen og kategoriseringen af sidens information. Dette er vigtigt, da besøget på en hjemmeside næsten altid bygger på et ønske om information. Er informationen svært eller slet ikke tilgængelig kan det have stor effekt på hjemmesidens brug. Måden vi har valgt at bruge ontologi på er helt ny, og repræsenterer et forsøg på at fokuserer på nogle andre problemer end traditionel evaluering af brugbarhed gør.

Brugbarhedstest Vi har valgt af gennemføre en brugbarhedstest med Tænke-højt metoden. Den største fordel med tænke-højt metoden er, at det er muligt på baggrund af brugerobservation, at se præcis hvor og hvorfor der er problemer. Dette gøres ved en sammenligning af personens formåen og kunnen i forhold til deres valg. De data, som kommer ud fra denne måde at teste på, kan konkluderes til en forbedringsmulighed, som kommer direkte fra testbrugeren frem for en professionel evaluator. At feedbacken udspringer af testbrugeren er specielt vigtigt for os. Det skyldes dels, at metoden er ekstra anvendelig i forbindelse med at få brugerfeedback på vores redesignede side. Men måske vigtigst er det, at vi igennem denne tilgang opfylder vores problemformulerings mål om, at lægge særlig vægt på brugerens oplevelse af kultunaut.dk. En anden begrundelse for valg af denne metode er, at vi oplever det som en markant fordel, at testdeltageren skal tænke højt. Dette tvinger fra vores perspektiv en større ”ærlighed” fra testpersonen frem, og producerer en større mængde data. I stedet for en brugbarhedstest med tænke-højt metoden kunne vi også have valgt at gennemføre en felttest med tænke-højt metoden, der var et andet oplagt bud. Dette har vi dog ikke gjort, da vi i dette projekt har afgrænset os til ikke at se på funktioner, der muliggør mobilitet af kultunaut.dk, herunder services til mobiltelefon og PDA.

21


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

1.6.3

Teststadier

Ifl. Rubins kan man dele test af systemer op i 4 teststadier[1]. •Exploratorytest: Bruges i et projekts tidlige faser, for at undersøge de overordnede designkoncepter og deres validitet. •Assessmenttest: Bruges til at efterprøve designkoncepterne i de første versioner af en implementering. •Validationtest: Med denne type test udsættes det næsten færdige produkt for omfattende tests ift. tidligere fastsatte brugbarheds-standarder og benchmarks. •Comparisontest: Denne type test kan bruges på et vilkårligt tidspunkt i en udviklingscyklus: Det kan være i form af sammenligning af design-idéer, sammenligning med konkurrerende produkter eller officielle standarder. Det er vigtigt at holde sig for øje hvad man vil opnå med testen, og hvornår det er mest hensigtsmæssigt at udføre testen. Nedenfor ses en figur, der viser hvornår man med fordel kan bruge de forskellige testtyper.

Figur 1.3 [1]

22


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

1.6.4

Valg af workflow

Vi kan på figur 1.3. se, at det ikke er ligegyldigt, hvornår i projektforløbet, man ønsker at afvikle en test. Nogle test kan man bruge igen og igen, mens andre er mere proces specifikke. I vores projekt, hvor vi arbejder med videreudvikling af et ”færdigt produkt”, fungerer den heuristiske inspektion og den ontologiske analyse som ’assessmenttests’, og de to test dannede tilsammen grundlag for et forslag til et redesign. Vi lavede dernæst en brugbarhedstest af siden og en prototype af redesignet. Denne test kan betragtes som både en ’validationtest’ og en ’comparisontest’ sammen. Vi laver altså en test af den redesignede side, og holder den op imod en tilsvarende test af foregående side. Ifølge Karat[8] vil den empiriske brugbarhedstest af et system, hvor man ved hvad man leder efter, give flest fundne fejl pr. brugt time. Dette burde i sig selv være argument nok for denne metode. Der er imidlertid stor forskel på de systemer, der er gennemgået, og igen hvad man vil frem til. Et af de første ting man gerne vil have på plads, inden man kaster sig ud i en omfattende brugbarhedstest, er om systemet overhovedet fejler noget. Her kan en heuristisk inspektion være en bedre løsning end brugbarhedstesten. Den er nem og billig at gennemføre, og kan forholdsvis hurtigt give nogle håndgribelige resultater. Ud fra et samlet syn på rapporten, vil det være den heuristiske inspektion og brugbarhedstesten, der vil være de dominerende faktorer, og den ontologiske analyse vil fungere som af- eller bekræfter af, om indholdet på siden er dårligt struktureret.

1.7

Teorien bag brugbarhed

For at danne et grundlag for i det hele taget at evaluere brugbarhed og lokalisere et brugbarhedsproblem, behandles det teoretiske aspekt for hvad brugbarhed er. ISO-organisationen har udviklet over 15.000 internationale standarder på det tekniske område og er paraply-organisation for 157 nationale standardiseringsinstitutter i medlemslandende.[27] I én af deres standarder (9241-11), defineres brugbarhed på denne måde: Den effekt, effektivitet og tilfredsstillelse med hvilken specificerede brugere kan opnå mål i et givent miljø[28] Effekten karakteriseres som brugerens evne til at løse en opgave i det givne miljø. Effektiviteten svarer til den tid, det tager for brugeren at opnå sit mål. Tilfredsstillelse er et subjektivt begreb, som afslører hvor godt systemet opfylder brugerens behov og forventninger. Rolf Mölich er er civilingeniør og har arbejdet med brugervenlighed siden 1984. Han har defineret brugbarhed på følgende måde: ”Umiddelbart at kunne bruge et system og løse sin opgave tilfredsstillende uden undervisning eller brug af dokumentation”[1] Ud fra denne definition af brugbarhed kan man omvendt definere et brugbarhedsproblem, som en situation hvor: Brugeren forhindres eller sinkes i at realisere hensigten/målet med at anvende systemet. Forhindringen er oplevet af en konkret bruger.

23


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Rolf Mölich & Jakob Nielsen (som er en anden ekspert hvad angår brugbarhed), har begge opstillet nogle kriterier for hvad brugbarhed er. Dog ligner de meget hinanden og dette ses herunder. Rolf Mölich Let at lære Let at huske Effektivt at bruge Forståeligt Tilfredsstillende at bruge

Jakob Nielsen Easy to learn Easy to remember Efficient to use Few errors Subjectively pleasing

Begge definitioner / grundbegrebspakker er de grundlæggende retningslinier for hvilke egenskaber et brugervenligt system skal besidde, ifølge Mölich & Nielsen.

24


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Kapitel

2

Beskrivelse af Kultunaut.dk I dette kapitel vil vi beskrive siden kulturnaut.dk indhold, samt de forskellige punkter i navigationen mv. Vi har valgt at begrænse beskrivelsen af siden til et minimum, og vil derfor ikke gå i dybden med alle sektionerne, da siden er forholdsvis stor. Der henvises desuden til bilag 9, hvor flere forskellige ontologiske diagrammer 6 kan hjælpe en med at danne sig et overordnet overblik over sidens struktur.

2.1

Opbygning

Idet du klikker dig ind på kultunaut.dk ses følgende side som vist på figur 2.1. Når du kaster et blik over siden, ses først kultunaut.dks logo øverst i venstre side, som er en babyastronaut. Derunder finder du den vertikale navigationsmenu, som må betegnes som ”hovedmenuen”. Både logoet samt hovedmenuen er ”fast inventar” på siden, uanset hvor du bevæger dig hen.

Figur 2.1

6

Se kapitel 4.0

25


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Til venstre for hovedmenuen findes der på forsiden et lille danmarkskort, samt en oversigt over de forskellige kulturgenre man kan søge arrangementer i. Ved hjælp af danmarkskortet er det muligt at klikke sig under det amt, man ønsker at finde Figur 2.2

arrangementer i. (se figur 2.2).

Under danmarkskortet, er siden inddelt i to søjler med uddrag af de mest aktuelle kulturnyheder. Under disse to nyheds-søjler er der det man kalder en ”footer”, som indeholder informationer om afsenderen af siden, samt copyrights mv. (se figur 2.3).

Figur 2.3

Til højre for danmarkskortet findes to blokke, hvor den ene er en blok med kulturannoncer (Figur 2.4) samt en søgemenu øverst (Figur 2.5). Man har her mulighed for at søge efter arrangementer, kunstnere eller film i biografer. Oven over disse søgemenupunkter, er der et sprogkategori, som gør det muligt for brugeren at skifte sprog på siden ved at klikke på de forskellige ikoner. Den anden blok som er yderst, har annoncer som ikke har relation med kultunaut.dk. (Figur 2.6) Figur 2.4

2.2

Figur 2.5

Figur 2.6

Navigation

Nu vil vi se nærmere på hovedmenuen og give en kort beskrivelse af hvad de forskellige menupunkter indeholder. Menuen kan ses på figur 2.8 på næste side. Lige-nu Menupunktet ’Lige Nu’ indeholder alle de arrangementer, som foregår 7 dage frem. Da en uges arrangementer for hele landet ofte kan virke temmelig overvældende har man mulighed for at vælge sted, genre og periode. Kalender ’Kalenderen’ er en søgefunktion over de arrangementer, som foregår over et bestemt tidsrum. Der eksisterer egentlig 2 ’kalender’ indgange. Holder man musen over kalender-menupunktet, kommer der en pop-up, som kan bruges til en hurtig søgning. Ved at trykke på ’kalender’, kommer man til en mere avanceret søgefunktion end pop-up søgefunktionen. Man kan bl.a. vælge tid, sted, område, genre osv. 26


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Steder Menupunktet ’steder’ er igen en søgefunktion, dog skal man blot vælge hvilket sted, søgefunktionen skal finde arrangementer til. Igen ved ’steder’ er der en pop-up, der kan bruges som en hurtig søgning. Billetter Igennem menupunktet ’billetter’ kan man søge efter arrangementer, hvor det er mulighed at købe billetter til. Billetkøbet foregår ikke på kultunaut.dk, men på et specielt udviklet modul der forbinder arrangementet til det samme arrangement på billetnet.dk eller biobooking.dk. Foreningsliv Menupunktet ’foreningsliv’ giver mulighed for at søge specifikt i de forskellige amter. Efter valg af amt, har du derefter mulighed for at vælge en forening ud fra en liste, som er tilgængelig i det valgte amt. På begge undersider er der også mulighed for at søge med et specifikt stikord. Kulturnyt ’Kulturnyt’ - menupunktet indeholder, som navnet antyder, kulturelle nyheder. Det er herfra nyhederne fra forsiden. Huskeliste Imens man leder efter arrangementer, kan man tilføje de arrangementer man finder interessante til ens ´huskeliste´, som vil blive gemt til næste gang man besøger kulturnaut.dk. PR-Service ’PR-Service’-menupunktet er mest henvendt til folk, som skal have presseomtale til sit arrangement eller anden aktivitet, og ikke for den almene bruger. Her fås informationer som priser, procedurer etc. om presseomtale igennem Kultunaut.

Figur 2.8

Ris/Ros Ved ’Ris og Ro’ menupunktet kan man indsende ris og ros til kulturnaut.dk

27


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Miniguide Menupunkterne ’miniguide’ og ’WAP’ indeholder guides til speciale funktioner på kultunaut.dk. Miniguide er en funktion der lader brugeren lave en personlig kalender til sin hjemmeside eller skrivebord med arrangementer fra kulturnaut.dk. ’WAP’ fortæller, at man kan få indstillet sin mobiltelefon til at søge via kulturnaut.dk. Hvordan man sætter det op, er der kun sparsomt informationer om. I form af links til diverse telefonselskaber, der udbyder denne service. Tilføj I menupunktet ’tilføj’ kan man tilføje ens arrangement til databasen. Når man skal tilføje et arrangement, skal man indtaste forskellige informationer som pris, kategori og tidspunkt om ens arrangement. Informationen sendes dernæst til Kultunaut, hvor det efter at være blevet godkendt, tilføjes databasen. Partnere Under menupunktet ’partnere’ ses den samlede liste over de mere end 200 partnere, som kulturnaut.dk samarbejder med. Om ’Om’ omhandler kort og godt om bagved det bagved liggende ved kulturnaut.dk. Her kan man finde noget om folkene bag hjemmesiden, adresser, logoer, eksempler på brugen og anvendelse af kulturnaut.dk osv. Forside Leder, ligesom Kultunauts logo, en tilbage til en tilbage til forsiden.

28


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Kapitel

3

Heuristisk inspektion 3.1

Indledning

Heuristisk evaluering er en metode til at foretage brugbarhedsinspektion udviklet af Jakob Nielsen mfl. i 1994, hvor eksperter vurderer et IT-system på baggrund af et sæt brugbarhedskriterier[2.s-408]. Heuristisk inspektion er en særlig tids- og ressourceøkonomisk metode til at afsløre brugbarhedsproblemer i et brugerinterface. Heuristisk evaluering bygger på de værende teorier om brugbarhed[7], som er gennemgået i et tidligere afsnit, samt empiribaserede principper for brugbarhed. Heuristisk evaluering er med andre ord designet ud fra en analyse af typiske brugbarhedsproblemer, tendenser og funderet i de gængse teorier om brugbarhed.

3.2

Metode

Opstilling af heuristika Brugbarhedskriterierne – også kaldet heuristika – kan varieres fra system til system alt efter hvilke dele af systemet man vil ligge særlig vægt på. F.eks. ville en test af en online-community sandsynligvis kræve helt andre set af heuristikaer end en test af en mobiltelefonens brugergrænseflade, hvor f.eks. let tilgængelighed ofte er det betydningsbærende. De oprindelige heuristika bygger på Jakob Nielsens checkliste[9], og knyttede sig ikke til en bestemt platform eller medie. Der er siden blevet udviklet en række forskellige andre sæt heuristika, som enten tager sit afsæt i Jakob Nielsens heuristika, eller knytter sig til viden/research fra arbejdet med den aktuelle teknologi. På grund af heuristikkens meget praktiske orientering er der imidlertid intet problem i at blande heuristikaer fra forskellige liste. Vi har valgt at benytte os af dette og ud fra Jakob Nielsens og Alistair Sutcliffes checklister udarbejdet vores egen checkliste.

Jakob Nielsens Checkliste Begrundelsen for at inddrage Jakob Nielsens checkliste i vores situation, er at vores medie er en webportal, hvis vigtigste opgave er at gøre information om diverse kulturelle tilbud tilgængeligt. Portalen huser en stor mængde informationer, hvorfor det er vigtigt at informationerne og tilgangen til informationerne er indlysende, hvilket er et af Jakob Nielsen checklistes hovedfokuseringer. Som nævnt i de tidligere afsnit har kultunaut.dk de sidste mange år kun gennemgået små tilpasninger og tilføjelse af nye moduler. Grundet dette forventer vi ikke at støde på særlig mange teknisk-relaterede fejl på siden har vi sammensmeltet de to heuristika der omhandler fejl på siden.

7

Se afsnit 1.8

29


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Dette giver os følgende 9 heuristika som udgangspunkt. 1. Feedback og respons på brugerens handlinger Systemet bør altid sørge for feedback til brugeren, om hvad det foretager sig. 2. Sammenhæng mellem systemet og den virkelige verden Systemet bør tale brugerens sprog, med ord, fraser og koncepter som brugeren er fortrolig med, frem for systemrelaterede faglige termer.8Som i den virkelige verden skal information fremstilles i en naturlig og logisk orden. 3. Brugerkontrol og -frihed Brugere vælger ofte ved en fejltagelse en funktion, og har derfor brug for en tydelig ”nødudgang”, så han kan forlade den uønskede tilstand, uden at skulle igennem en længere dialog. Dette kan f.eks. understøttes ved ’fortryd’ og ’gentag’ funktioner. 4. Konsistens og standarder En bestemt systemhandling, bør altid kunne opnås af den samme bestemte brugerhandling. Der bør ikke være anledning til tvivl om forskellige ord, situationer eller handlinger betyder det samme. Følg platformens konventioner. 5. Genkendelse frem for genkaldelse Aflast brugerens hukommelse ved at gøre objekter, handlinger og muligheder synlige. Brugeren skal ikke være nødt til at huske information fra en side til en anden. Instruktioner til systemet skal være synlige eller let tilgængelige når der er brug for det. 6. Fleksibilitet og effektivitet Det skal være nemt at komme til den ønskede information, opgaver skal kunne løses intuitivt og hurtigt af både erfarne og uerfarne brugere. 7. Æstetisk og minimalistisk design Systemet skal ikke indeholde irrelevant eller sjældent brugbart information. Al unødvendig information må betragtes som en konkurrent til den relevante information, og mindsker dermed dennes relative synlighed.

Som nævnt i afsnit 1.5 er kultunaut.dks målgruppe hele befolkningen. Vi antager derfor at et ”godt” sprog bør være så simpelt og let tilgængeligt for at sikre bred tilgængelighed. 8

30


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

8. Giv gode fejlmeddelelser og forebyg fejl Gode fejlmeddelelser er forsvarende, præcise og konstruktive. Forsvarende fejlmeddelelser placerer ansvaret på systemet, ikke brugeren. Præcise og konstruktive fejlmeddelelser er eksakte i forhold til angivelse af fejlårsagen, og kommer med meningsfulde forslag til udbedring af fejlen. Fejlmeddelelser skal ske i et normalt sprog (ikke koder). 9. Hjælp og dokumentation Gør hjælp og dokumentation tilgængelig. Denne information skal være let at søge i, fokuseret på brugerens opgaver, kort, konkret og 'step-by-step' orienteret.

Alistair Sutcliffes checkliste Det er indlysende, at internetmediet er en konkurrencepræget kommunikationskanal, hvor man bør antage at brugeren er kritisk, utålmodig og umiddelbart i stand til at afbryde, skifte eller fravælge en kommunikationsstrøm fra en given afsender. Derfor må der også være flere parametre, som spiller ind i evalueringen af en webside end blot Nielsens oprindelige principper. ”If you cannot attract a user to stay on a website, it doesn’t matter how well designed operational usability may be.”[12.s.183] Ovenstående citat understreger vigtigheden af at fange brugerens opmærksomhed og interesse. Citatet stammer fra en artikel fra 2001 af Alistair Sutcliffe, der opstiller 11 heuristika[12.s-189-190] for et websides attraktivitet. Fælles for disse heuristika er, at de opfordrer til, gennem dels lingvistiske og primært grafiske virkemidler, at motivere brugeren til at fastholde fokus på den enkelte side eller det pågældende webside. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at benytte alle 11 heuristika i kombination med Jakob Nielsens 10. Selvom de fleste er relevante i relation til kultunaut.dk, ønsker vi stadig at holde fokus på Jakob Nielsens heuristika, der tjener til vurdering af brugbarhed relateret til opgaveløsning. Et tillæg på 11 heuristika ville imidlertid skabe uoverskuelighed og uligevægt i forhold til evalueringssituationen. Derfor har vi valgt at fokusere på tre heuristika, hvor den tredje er et sammenkog af to nært beslægtede heuristika. Herunder ses de frit oversat til dansk.

1.

Identitet og brand Gør den bagvedliggende organisations identitet synlig på en konsistent måde ved hjælp af ord og billeder/logoer.

2.

Velovervejet brug af farver Farvebrugen bør være afbalanceret – der bør ikke bruges mere end 2-3 mættede/klare farver. Baggrunden bør være farveløs eller bestå af nedtonede farver/pastelfarver.

31


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

3.

Symmetri, stil og konsistens Det visuelle layout bør være symmetrisk forstået sådan at man kan folde designet på midten og se højre og venstre sides tilnærmelsesvise match. Bløde former bidrager til en tiltrækkende visuel stil, når disse er i kontrast med rektangulære former. Designet skal være overordnet konsistent på hele siden.

Vi får altså en checkliste med 9 punkter omhandlende generel usability og tre punkter angående design og layout i forhold til attraktivitet, i alt 12 punkter som i det følgende vil danne rammen om vores heuristiske evaluering. Denne liste er repræsenteret i sin fulde længde i analyseafsnittet, hvor evalueringsresultatet bliver behandlet.

Deltagere Til at afgøre hvor mange deltagere vi vil bruge til evalueringen, kan vi ligeledes hente hjælp fra Jakob Nielsen. I figur 3.1 ses en graf, som afspejler mængden af fundne fejl/problemer i forhold til antallet af evaluatorer.

Figur 3.1: Fejl (%) / Evaluatorer (antal) [13]

Som det selvfølgelig ikke kan komme bag på nogen, stiger antallet af fundne fejl i takt med at antallet af evaluatorer stiger. Imidlertid kan det ses, at kurven flader ud ved omkring 10 deltagere. Ved brug af én evaluator, afsløres ca. 33 % af fejl/problemer ved systemet. Ved to evaluatorer, findes 50 % af de fundne fejl/problem. Fem evaluatorer finder som regel 60 % af fejlene, hvor 10 personer magter at finde 80 %. Selvom man selvfølgelig altid er interesseret i at opdage alle fejlene, har vi til vores inspektion af Kulturnaut.dk valgt at bruge 5 personer til testen, som et kompromis mellem flest muligt fundne fejl og et fornuftigt ressourceforbrug. Vi har valgt selv at være evaluatorer, da vi gennem faget Vurdering af IT-systemer på Aalborg Universitet og læsning af dertil hørende materiale, har modtaget relevant undervisning, samt gennemført øvelse i heuristisk inspektion.

32


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

3.3

Undersøgelsesdesign

Fremgangsmåden til at finde brugbarhedsproblemerne, har været relativt simpel. Ved at anvende portalens brugerflade som enhver anden bruger, sættes evaluatoren i brugerens sted. Samtlige sider og funktionaliteten på kultunaut.dk er herefter blevet studeret og evalueret (Søgemaskinegenererede sider dog kun i det omfang de har vist sig betydeligt forskellige). Når evaluatoren oplever et brugbarhedsproblem, altså et brud på brugbarhedskriterierne, nedskrives problemet i et skema inddelt med de 12 heuristika og nummereres med et fortløbende problemnummer. Fejlens placering angives i forhold til de hovedområder og sider, der er givet af hovedmenuen på kultunaut.dk. Efter evalueringens udfærdigelse er alle brugbarhedsproblemerne blevet sammenskrevet, hvorefter en ny person har inddelt problemerne i forhold til alvorligheden bag hvert enkelt brugbarhedsproblem. Denne proces kaldes kritikalitetsvurdering (på engelsk: serverity rating), og kan ifølge Jakob Nielsen ske gennem vægtningen af tre faktorer: [14] •

Frekvensen af de fundne problemer/fejl, altså hvor ofte de fundne problemer/fejl

Indflydelsen af de fundne problemer/fejl, altså hvor nemt eller svært af de fundne fejl/problemer at løse dem, hvis det er muligt.

Vedholdenheden af de fundne problemer/fejl, altså om man nemt kan komme forbi de fundne fejl/problemer, eller de bliver ved med at irriterer brugeren.

Til denne vurdering bruges tal, det vil sige man giver en fejl/problem en karakter efter hvor slemt problemet er: [14] •

0: ”Jeg ser ikke dette problem som noget problem overhovedet!”

1: Kosmetisk problem, intet behov for rettelse med mindre der er tid til det.

2: Mindre usability problem, dette problem bør have lille prioritet angående rettelse.

3: Større usability problem, dette problem bør have stor prioritet angående rettelse.

4: Usability katastrofe, dette problem bør i alle tilfælde rettes.

En sådan inddeling kan hjælpe med til at undersøge, hvor alvorlige de fundne fejl/problemer er, og hvor producenten skal lægge sit fokus, når fejlene skal rettes. Vi har i vores færdige skema valgt at se bort fra karakteren nul. I stedet er disse emner blevet slettet fra skemaet med brugbarhedsproblemer. Som det sidste vil vi for hvert brugbarhedsproblem se på, hvad der rent teknisk skal til for at løse eller mindske brugbarhedsproblemet. Derfor skrives et løsningsforslag under de emner vi ser en umiddelbar løsning på.

33


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

3.4

Resultater

Den heuristiske evaluering efterlader os med en mængde brugbarhedsproblemer, der som nævnt bliver kategoriseret på to måder: I forhold til evalueringens heuristika og i forhold til vores vurdering af det enkelte problems alvor, altså hvor vigtigt det er, at en given fejl bliver rettet. I nedenstående resultatskema vil netop disse to faktorer være omdrejningspunktet.

Som det kan ses i skemaet, har den heuristiske evaluering afsløret 99 brugbarhedsproblemer, hvoraf 20 problemer er fundet af to eller flere evaluatorer. Som nævnt i metodeafsnittet er rapporterede problemer, der viste sig ikke at være et problem blevet fjernet fra den samlede liste. Det drejer sig om ca. 10 tilfælde. Fordelt på de forskellige kritikalitetsniveauer, ses at i alt 25 problemer er kosmetiske, 41 problemer er små, 32 er vurderet som værende store problemer, og kun et enkelt problem er katastrofalt i forhold til brugbarheden på kultunaut.dk.[9]

9

34

Den komplette problemliste fra evalueringen kan læses i bilag 3.


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

3.5

Analyse & vurdering

En vigtig forekomst i skemaet er de store brugbarhedsproblemer, som særligt gemmer sig bag ved tre heuristika: sammenhæng mellem systemet og den virkelige verden (2. heuristik), fleksibilitet og effektivitet (6. heuristik) og symmetri, stil og konsistens (12. heuristik). Her fremstilles et repræsentativt udsnit af deres typiske problemer. En relativt stor koncentration af de mindre brugbarhedsproblemer er at finde ved 2. heuristik i skemaet. De små problemer som ifølge Jakob Nielsen bør prioriteres lavt, er karakteriseret ved at skabe mindre forvirring eller gene for brugeren på kultunaut.dk. Som eksempler på fundne problemer inden for heuristik 2 kan f.eks. nævnes at nisseløb i LOMS (for børn), racerbiler i skala 1/10 (hobby arrangement) samt FIM Danish Speedway (professionelt) alle dukker op i kategorien kalender > motorsport 10. Derudover kan også nævnes et eksempel som uoverskuelig og unaturlig opstilling af valg for arrangementstype under tilføjelse af nyt arrangement. Som eksempel på 6. heuristik kan f.eks. nævnes irritationsmoment ved popup-søgning, hvor eksperten ofte oplevede en uønsket aktivering under andet arbejde samt at feltet forsvandt under brug når musen kom uden for feltet. De mest fundne fejl i 12. heuristik kan f.eks. illustreres ved fejl som manglende konsistens/stil i arrangementernes kategori-symboler. Samt fejl som at det overordnede layout af vores eksperter ikke blev opfattet symmetrisk med to kolonner i højre side og én smallere i venstre. Hvor brugbarhedsproblemerne er fordelt jævnt imellem de forskellige kritikalitetsniveauer (bortset fra niveau 4 – katastrofe), er det bemærkelsesværdigt, at omkring 50 procent af de fundne brugbarhedsproblemer kan afhjælpes ved blot at koncentrere sig om tre af de 12 heuristika. Dette faktum give anledning til at tro, at disse tre før nævnte punkter: sammenhæng mellem systemet og den virkelige verden (2), fleksibilitet og effektivitet (6) og symmetri, stil og konsistens (12) er de mest centrale i forhold til at højne kulturportalens brugbarhedsniveau. For at undersøge denne hypotese nærmere, følger her en analyse af den heuristiske evaluering opdelt efter de 12 heuristika.

Heuristik 1: Feedback og respons på brugerens handlinger Umiddelbart er der på kultunaut.dk flere tilfælde, hvor en bruger kan være i tvivl om hvad systemet foretager eller har foretaget sig. Ud fra de problemer der er blevet rapporteret, kan det sluttes, at der generelt mangler feedback på brugerens navigation rundt på portalen. Rent praktisk giver det sig udslag i manglende eller upassende overskrifter på de enkelte sider, samt knapper/links der ikke reagerer på brugerinteraktion, såsom anden farvelægning, når knappen aktiveres. Konsekvensen af disse mangler er som oftest desorientering og frustration hos brugeren, der kan finde på at navigere væk fra en side med det samme, fordi han ikke ser, at det er den ønskede side, han befinder sig på. Med 4 store brugbarhedsproblemer ud af i alt 8 problemer, må feedback og respons på kultunaut.dk synes at være et mindre, men stadig væsentligt emne.

Vi er opmærksomme på at ansvaret for fejlkategorisering kan betragtes som arrangørens, da den konkrete kategorisering af arrangementer på kultunaut.dk varetages af denne. Ved så hyppige fejl/problemer som her påpeget mener vi dog at ansvaret må placeres hos systemet. 10

35


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Heuristik 2: Sammenhæng mellem systemet og den virkelige verden Værre ser det ud med portalens evne til at relatere til brugerens virkelighed, i form af naturlig dialog og informationsstrukturering. Der er syv større brugbarhedsproblemer, og som det kan ses i skemaet, er det under dette punkt, at evalueringens eneste brugbarhedskatastrofe er rapporteret. Brugbarhedskatastrofen opstår i forbindelse med evaluering i forhold til andet brugbarhedsprincip: sammenhæng mellem systemet og den virkelige verden. Hvis en bruger anvender fritekstsøgning under hovedmenupunktet foreninger, er resultatet ikke kun en liste af foreninger som forventet, men en liste over alle steder registreret hos kultunaut.dk, der opfylder søgekriteriet – deriblandt eventuelle foreninger. Som det er nævnt i kommentaren til brugbarhedsprincippet, bør information være struktureret på en naturlig og logisk måde. Det er ikke tilfældet for en bruger på kultunaut.dk, som forventer at kunne søge frit men under hoveddomænet foreninger. Mindre eller kosmetiske problemer udgør dog størstedelen af problemerne og afspejler generelt en tvivl hos brugeren om, hvad kategorier, overskrifter, tekstmæssige og grafiske udtryk signalerer. Blandt de store problemer ligger imidlertid også tilfælde, hvor evaluatoren, danner sig et forkert billede af det reelle indhold på en side, på baggrund af misvisende titler. Konsekvenserne af disse problemer ligner til forveksling konsekvenserne oplevet i heuristik 1. Denne gang tror brugeren blot, at hans navigationsvalg var rigtigt, hvor det bagefter viser sig at systemet har vildledt ham. Rapporteringerne er alvorlige, ikke blot fordi tre af problemerne er rapporteret af to eller flere evaluatorer, men også fordi de tilsammen afslører en anden og større problematik. Resultaterne viser nemlig en uoverensstemmelse imellem evaluatorernes forventning til den tilgængelige information og den information som er tilgængelig på kultunaut.dk. Denne problematik vil blive uddybet senere i rapporten.

Heuristik 3: Brugerkontrol og -frihed Brugbarhedsproblemer der er relateret til denne heuristik, er vurderet til at være enten små eller kosmetiske. Dette skyldes, at brugerens valg på kultunaut.dk ofte er af navigationsmæssig karakter, hvilket normalt er facilleret af browseren i kraft af frem- og tilbage-knapper. Hvis browserens funktionalitet ikke kan eller vil benyttes, kan brugeren være nødsaget til at navigere på øverste niveau ved hjælp af hovedmenuen. En typisk problemstilling er, at man på kultunaut.dk, i forbindelse med søgning af arrangementer, skal gentage et antal valg flere gange for at tilpasse sin søgning. Brugeren forhindres ikke på nogen måde i sin hensigt, men belastes med unødige gener når 'fortrydelses' muligheden ikke understøttes. At vi alligevel vurdere fejlen til at være mere end en kosmetisk fejl, skyldes at fejlen opstår i alle kultunaut.dks søgefunktioner.

Heuristik 4: Konsistens og standarder I forbindelse med brugen af kultunaut.dk dannes – som med resten af Internettet - hurtigt nogle erfaringsmæssige antagelser om, hvordan informationen er placeret og skal tilgås. Problemer under dette punkt relaterer til situationer, hvor denne konsistens brydes og portalens egne eller generelle Internet standarder ikke overholdes. Problemerne dækker således over både systemets mindre uforudsigeligheder som manglende forskel på links til internt og eksternt indhold, til større problemer

36


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

som manglende tilgængelighed fx. i forhold til svagtseende. Selvom man vha. browser og diverse oplæsningsprogrammer kan det være et irritationsmoment for brugeren at teksten nogle steder er meget lille.

Heuristik 5: Genkendelse frem for genkaldelse Kun to små brugbarhedsproblemer er repræsenteret her. Det som efterlyses er hukommelsesaflastende funktioner på portalen. Her henvises til funktioner som gemmer den information som brugeren har afgivet til et senere tidspunkt, hvor denne igen bliver benyttes. Er en sådanne funktion ikke tilgængelig, bliver det i stedet brugerens opgave at genkalde sig informationerne og genindtaste dem. Her er dog udelukkende tale om små fejl, da brugeren aldrig forhindres af problemet, men blot forsinkes.

Heuristik 6: Fleksibilitet og effektivitet Overholdelse af denne heuristik kan skabe betingelser for, at anvendelsen af kultunaut.dk forløber optimalt set i forhold til brugerens erfaring med systemet. Det betyder, at både førstegangsbrugeren og den erfarne bruger skal kunne nyde godt af en nem og intuitiv tilgang til informationerne. De rapporterede problemer afspejler dog alt andet: Søgninger bliver ofte meget brede, og tvinger brugeren ud i et nyt forsøg. Resultatlistens størrelse gør, at brugerens muligheder tilsløres og stiller høje krav til brugerens navigationsfærdigheder. Hovedgrunden til denne bredde er, at kultunaut.dk først og fremmes sorterer sine resultater efter tidspunkt. Søger man således efter ’Steffen Brandt’, optræder resultater med Steffen Brandt i titlen (F.eks.: ”Steffen Brandt på skråen”) på lige fod med resultater, hvor Steffen Brandt indgår i beskrivelsen (F.eks.: ”…spiller sange af bl.a. Steffen Brandt, Kim Larsen…”). I typiske eksempler som dette må det forventes, at forekomster i titlen er de mest interessante.

Heuristik 7: Æstetisk og minimalistisk design Ligesom med heuristikken brugerkontrol og –frihed er problemerne her ikke vurderet til at være alvorlige, da brugeren ikke forhindres i sit arbejde men udelukkende forsinkes. Alligevel er der under dette punkt noteret otte brugbarhedsproblemer, der centrerer sig omkring overinformering og for mange indgange til den samme information. Overinformering er et alvorligt problem ifølge Jakob Nielsen: Hver bid information der er sagen uvedkommende, konkurrerer med den relevante information, og mindsker dens relative synlighed [9]. Konsekvensen er, at budskaberne tilsløres i den meget ugunstige kommunikationssituation. Her er det så nødvendigt at fastlægge, hvad der er relevant og irrelevant information. Dette indikerer endnu en gang uoverensstemmelse imellem evaluatorernes forventning til den tilgængelige information og den information som er tilgængelig på kultunaut.dk.

Heuristik 8: Giv gode fejlmeddelelser og forebyg fejl Det har været svært som evaluator at opdage fejl af denne type på kultunaut.dk. De fejlmeddelelser der opstod, relaterede for det første til en kompleks formular, som skal sikre at brugeren indtaster valide oplysninger, og for det andet til situationer hvor en søgning ikke giver et resultat. Det er her vigtigt at pointere, at resultatløse søgninger ikke nødvendigvis er systemfejl. Systemet skal imidlertid stadig, på samme måde som ved egentlig fejl, forholde sig 'ikke-bebrejdende' og konstruktivt til den

37


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

uønskede situation, og hjælpe brugeren videre derfra. Det må således betegnes som en fejl at portalen ikke giver forslag til optimering af søg resultaterne. Brugeren vil dog i de fleste tilfælde blot forsøge igen, med eller uden hjælp fra systemet.

Heuristik 9: Hjælp og dokumentation Da de bruger relaterede opgaver på kultunaut.dk generelt er temmelig simple henvender denne heuristika sig især til arrangørerne, da deres opgaver er mere teknisk krævende. Ét enkelt stort brugbarhedsproblem opstår på grund af manglende vejledning i situationen, hvor et sted skal oprettes. Her antager kulturportalen øjensynligt, at kommer brugeren gennem formularerne til dette punkt, er han også 'rustet' til at udfylde disse informationer uden hjælp.

Heuristik 10: Identitet og brand Med denne og resten af de 12 heuristika fjerner vi os fra Jakob Nielsen og andre brugbarhedseksperter typiske fokuspunkter. Ikke desto mindre er problemerne her relativt alvorlige, da de indvirker på kultunaut.dks samlede udtryk. Flere forskellige grafiske løsninger er brugt til at kommunikere og præsentere portalens budskab og indhold. Dette får i flere tilfælde ikke overraskende brugeren til at tro, at der er flere forskellige afsendere og sågar hjemmesider. Konsekvensen er at brugeren ikke oplever sammenhæng imellem system og den virkelige verden og heraf et ringere brand. Som ved langt de fleste forrige brugbarhedsproblemer udmønter løsningen sig ikke i konkret teknisk implementering, men ved gennemgribende kommunikationsstrategiske overvejelser.

Heuristik 11: Velovervejet brug af farver Her har evaluatorerne forhold sig nøgternt til evalueringsvejledningen. Den vigtigste iagttagelse er brugen af flere end tre mættede/klare farver på kultunaut.dk [12s.-189-190]. Reklamernes meget vekslende farver med langt mere end 3 mættede/klare farver er også blevet påpeget. Imidlertid kan denne iagttagelse diskuteres, da de bliver brugt i en anden kommunikationssammenhæng. I denne sammenhæng kan man argumentere for vigtigheden af, at reklamerne ikke fremstår på en måde, så man tror at kultunaut.dk er ”afsenderen”. En moderat tilpasning af reklamernes farver kunne dog være en mulighed. Derfor er det en del af løsningsforslaget, at der foretages en meningsmåling blandt kultunaut.dks brugere, om deres holdning til den nuværende implementering af reklamer på portalen.

Heuristik 12: Symmetri, stil og konsistens Med seks tilfælde af problemer, der er blevet rapporteret af to eller flere evaluatorer, findes her en heuristik der eksisterer enighed om. Vigtigheden er da også indiskutabel, da et brud på dette punkt øger uoverskueligheden hos en bruger, og får den bagvedliggende organisation til i brugerens øjne at fremstå uprofessionel. Dette leder i en bred forstand også tilbage til analysens punkt 10, og til denne problematik anvendes i vid udstrækning også samme løsningsstrategi som i punkt 10. Antager man derimod, at der eksisterer en grafisk stil der skal anvendes for kultunaut.dk, består problemløsningen kun af implementeringen af denne.

38


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

3.6

Delkonklusion

Selvom de tre heuristika 2, 6 og 12 'står bag' halvdelen af den samlede problemmængde, ses det ud fra analysen at også andre heuristika rejser vigtige og centrale problemstillinger. Heuristik nummer et viste sig at være et væsentligt punkt, i forhold til hvor få ændringer der skal til for at rette op på brugbarhedsproblemerne. Heuristik nummer fire er meget vigtig at overholde i relation til at skabe gode betingelser for bred tilgængelighed. Problematikken i den syvende heuristik blev kædet sammen med nummer to, da der skal være en samordning mellem, hvad brugeren forventer at opleve på portalen, og hvad afsenderen bag kultunaut.dk finder som relevant at præsentere for brugeren. Desuden har det vist sig, at problematikken i heuristik 10 og 12 er nært beslægtede, idet de begge kræver en genovervejelse af det samlede grafiske udtryk på kultunaut.dk. Konklusionen må være, at man ud fra analysen ikke kan trække enkelte heuristika ud, og anbefale at man beskæftiger sig med problemerne fra dem frem for andre. Her må ses på kritikalitetsvurderingen ved det enkelte problem, som jo netop er en metode til at prioritere mellem en række brugbarhedsproblemer. En anden grund til at man ikke bør vælge ud i problemlisten på må og få, kan eksemplificeres ved at studere brugbarhedsproblemerne under heuristikken fleksibilitet og effektivitet nærmere. I denne heuristik er mange af problemerne følgefejl af problemer noterede under andre heuristika. En bred tilgang til udbedringen af brugbarhedsproblemer på kultunaut.dk ville derfor sandsynligvis resultere i at mange af fleksibilitets- og effektivitetsproblemer ville blive løst. Samlet set giver analysen et overblik over de bagvedliggende problematikker på kultunaut.dk, og præsenterer udviklere for en række fokuspunkter, der kan og bør være centrale i en vedligeholdelses- eller udbygningssituation for kultunaut.dk. Der opnås viden om, hvor og i hvilke situationer på kultunaut.dk, brugbarhedsproblemer har tendens til at dukke op. Endelig afslører analysen også, at der i fremtiden bør anvendes principper, der svarer til de i analysen anvendte punkter, for at sikre brugbart design på kultunaut.dk. Når fejl ikke er fejl At bringe personer, med så tæt tilknytning til projektet, ind som evaluatorer indebærer selvfølgelig en potentiel fejlkilde. Da vi gennemførte inspektionen, havde vi i forvejen stiftet bekendtskab med kultunaut.dk, og dermed kunne vi have en forudindtaget mening om hjemmesiden. Det er derfor vigtigt at vi forholder os professionelt til vurderingen. En anden usikkerhed, kan være hvordan man ser på evt. fejl og problemer. Nogen gange kan det være, man finder en fejl, der viser sig at være en falsk alarm. Man drager for hurtige konklusioner. Bogen Interaction Design[2s-411] nævner, at det er sket, at eksperter har evalueret et system, som ifølge dem, har et vist et antal fejl. Da man senere undersøgte de fejl, viser det sig, at næsten halvdelen af de fundne fejl fra eksperternes side, rent faktisk ikke kunne betegnes som deciderede fejl. Denne effekt kan måske forklares ved tendensen at når du kigger efter fejl så finder du også fejl. Eksperten bliver påvirket af den kontekst han sidder i, og begynder at se fejl i selv den mindste uregelmæssighed. I så fald vil denne fejlkilde sandsynligvis være temmelig udbredt i vores resultater, da alle deltagere op til inspektionen havde arbejdet kritisk med kultunaut.dk i forbindelse med vores projekt. 39


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Kapitel

4 Ontologisk analyse

4.1

Indledning - Filosofisk baggrund

Platon mente, at der for hvert eneste objekt i universet, fandtes ét unikt navn, hvortil mennesker implicit ville forstå det givne objekt. Senere prøvede Aristoteles at finde frem til en fælleforståelse og udvidelse af ideen, til at dække begreber og definitioner. Altså et forsøg på, at opstille en eksplicit sammenhæng mellem definitioner og objekter, uafhængig af deres sammenhæng – hvilket i dag er hvad vi forstår ved en ontologi [13] Ontologi er et tværfagligt begreb, der opfattes og benyttes indenfor forskellige fagligheder. Ontologien har sin oprindelse i det filosofiske, som er en metafysisk beskrivelse af tings værende og eksisterende. Her ud fra, har ontologien spredt sig til andre dele af det omkringliggende samfund i takt med en øget kompleksitet i samfundet. Et af de områder, hvor ontologien de seneste år er blevet meget aktuel, er computerverdenen, hvor de stadig voksende komplekse datastrukturer har krævet nye værktøjer til organisering og strukturelt overblik. I daglig tale (her kaldet naturligt sprog) oplever vi hele tiden at flere ord betyder det sammen, fordi vi i vores sprog ikke arbejder med eksplicit sammenbundende begreber. Begrebet Jaguar kan f.eks. i det naturlige sprog forstås som enten rovdyret eller en bil. I det naturlige sprog vil denne forveksling sjældent skabe problemer, da man hører ordet i en sammenhæng. Skal ordet imidlertid genkendes af en computer, ville tvetydigheden hurtigt blive et mere omfattende problem. Her kan man bruge ontologien, der kan betegnes som et formelt sprog, der kan skabe struktur, og danne en fælles kontekst for forståelse, således at jaguaren vil komme i den rette sammenhæng. Neden for ses et eksempel på hvordan to forsimplede ontologier for ordet jaguar kunne være bygget op.

Figur 4.1 2 ontologier begge med jaguar som domæne

40


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

En ontologi er dog mere end en hierarkisk inddeling af koncepter som vist på figur 4.1. Forskellen imellem dette træder tydeligt frem, hvis man sammenligner ontologien med taksonomi (se figur 4.2). I taksonomien har elementer direkte relation til hinanden og med logisk underinddeling. I ontologien er der derimod også mulighed for at tilføje egenskaber og forbindelser imellem de forskellige koncepter. Herved skabes en mere bred og brugbar afbildning.

Taksonomi

Taksonomi

Figur 4.2: Illustration af forskellen på en ontologi og en taksonomi [14]

4.2

Metode

Klassificering af Web-ontologi Webontologien afbilleder en websides ontologi og er en metode til at sikre en fælles forståelsesramme inden for et givent arbejdsområde11. For at en webontologi kan være effektiv, skal man imidlertid først have defineret, hvilken type webontologi man ønsker at benytte sig af [15]. Mange laver den grundlæggende fejl, ikke at have dette klart defineret inden et evt. projekt sættets i gang, og det ender ud i at den fælles forståelsesbasis ikke bliver overholdt og folk snakker forbi hinanden.

11

Da en web ontologi tilhører kategorien kunstig intelligens, og da vi ikke har fundet nogle grunde til at behandle den ene anderledes end den anden, vil vi i det følgende benytte teorier udviklet til brug af ontologiske redskaber i forbindelse med kunstig intelligens

41


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Figur 4.3: Ofte benyttede ontologi typer og deres relationer [13.s-22]

På figur 4.3 ses nogle af de ofte benyttede ontologi typer. Top-level (upper-level) ontologien generaliserer flere overordnede elementer, som er fællesdelte mellem domæner, såsom tid, rum og handling, og vil kunne bruges til at beskrive større sammensætninger af domæners koncepter. Modsat domæne ontologien, som vil være mere udspecificeret, og beskæftige sig med koncepterne fra Top-level ontologien. Task ontologien beskriver udspecificerede opgaver og relationer mellem elementer i top-level ontologien. Koncepterne i applikationsontologien vil være elementer som sikrer, at handlinger og opgaver som er defineret i task ontologien kan udføres. Bemærk at alle ontologier i deres definition også er koncepter, hvilket skyldes, at overstående sammenbinding giver ”mening” [16s-47].

Opstillingen af ontologi At området ontologi inden for kunstig intelligens og webontologi er et nyt forskningsfelt, illustreres glimrende af, at der de sidste 10 år med jævne mellemrum er dukket nye fundamentale definitioner af disse op i forskningsverdenen. Da webontologi stadig kun er på udviklingsstadiet, og kun sjældent anvendes som vurderingsværktøj, har vi valgt at opstille vores egen metodologi til opstilling af webontologier. Vi vil nedenfor analysere en række af de mest brugte definitioner. Alle disse definitioner forsøger hver i sær på deres måde at fange det der kendetegner en ontologi. Ud fra disse ”kendetegn” håber vi at kunne opstille nogle retningslinjer for hvad en ontologi bør indeholde: Da webontologi er et relativt nyt og uudforsket emne, der sjældent anvendes som vurderingsværktøj, eksisterer der derfor ingen metodologi for den kommende analyse. Den korteste og mest citerede definition er af T.R Gruber fra 1993: Ontology is a specification of a conceptualization[17] Konceptualiseringen er en ’metode’, hvorved man fremstiller en forenklet udgave af verden som et koncept. En konceptualisering er f.eks. når man vælger at forstå en bil som et koncept, defineret ud fra en række af elementer herunder: hjul, motor, dør osv. Disse elementer betegnes også som specifikationerne for konceptet. En ontologi indeholder altså selve konceptet, samt specifikationen af konceptet, som er den række af elementer, hvorudfra konceptet defineres.

42


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

En anden og mere specifik definition er J. Hendler’s: Ontology is a set of knowledge terms, including the vocabulary, the semantic interconnections, and some simple rules of inference and logic for some particular topic.[18] Ovenstående er en indskrænkelse af Grubers definition, fordi to nye kriterier tilføjes. The semantic interconnections Ud over de forskellige koncepter indeholder en ontologi også en klassificering af den forbindelse, der hersker imellem dem. Simple rules of inference and logic At der skal være en logisk sammenhæng imellem de forskellige koncepter ligger implicit i Grubers definition, da ’ontologien’ kun giver mening ved logisk sammenhængende koncepter. Imidlertid er udsagnet med til at præcisere vigtigheden af logiske struktur i en ontologisk analyse, hvor det netop er den logiske struktur, som ønskes analyseret. En anden definition er Kalfoglous fra 2001[19]: An ontology is an explicit representation of a shared understanding of the important concepts in some domain of interest Her indkredses Grubers definition endnu engang: Shared understanding Herved lægges der vægt på, at en af ontologiens styrke netop ligger i, at den afspejler mere end ét enkelt individs opfattelse af domænet. Ud fra ovenstående afsnit er vi nået frem til følgende kriterier, som må gælde for opstillingen af en hensigtsmæssig ontologi: - En ontologi består af et domæne koncept samt specifikationer hvor ud fra konceptet defineres. - Koncepterne i en ontologi skal være logisk, semantisk og formelt forbundet - En ontologi skal være en utvetydig repræsentation af et givent vigtigt koncept - En ontologi skal afspejle en fælles forståelse for et givent koncept.

4.3

Undersøgelsesdesign

Kultunaut.dk er en kompleks side med en stor og bred mængde af informationer. Det er derfor vigtigt at sidens informationer er struktureret og kategoriseret på en lettilgængelig og intuitiv måde. Vi har derfor valgt at fokusere vores ontologiske arbejde på kultunaut.dks kategorisering af arrangementer samt de mulige tilgange til disse arrangementer. Vi har ud fra vores topontologi, kultunaut.dk, valgt at opstille følgende 3 webontologier, med de fokuser og begrænsninger som er beskrevet efterfølgende i dette kapitel: •

Domæne ontologi over kultunaut.dks kategorisering

Redesignet domæne ontologi over kultunaut.dks kategorisering.

Domæne / Task ontologi over de mulige indgangsveje til Kultunauts database, samt disses forbindelse til databasen. 43


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

I forbindelse med at finde relevant teoretisk materiale til analysen, faldt opmærksomheden på forskellige ontologiske udviklingsprojekter, hvori en given domæneontologi er blevet brugt i kombination med en taskontologi. På denne måde synes projektet at blive orienteret mod en brugssituation, hvilket stemmer overens med det fokus vi har valgt.[20]. Dette valg kan ikke verificeres yderligere, da vi ikke før har set det brugt med hensyn til vurdering af et eksisterende system. Begrænsninger Der er i forbindelse med udarbejdelsen af domæne ontologierne, foretaget visse analysemæssige begrænsninger. Domæne ontologien dækker den del af kultunaut.dk som omhandler de registrerede arrangementer og steder samt kategoriseringen af disse. Vi har valgt at lade denne ontologi tager sit afsæt i koncepterne 'arrangement' og 'steder'. Dette er gjort da søgning efter ’arrangementer’ og ’steder’ er omdrejningspunktet for størstedelen af brugernes besøg på portalen, og dermed også den primære eksistensberettigelse for kultunaut.dk. Den mest naturlige indgangsvinkel til dette vil have været at undersøge, hvilke værdier arrangementerne helt konkret var tildelt i databasen. Imidlertid har de forskellige moduler og kultunaut.dk ikke de samme muligheder for at tilføje værdier til arrangementet. F.eks. vil der i en eksternt motionskalender modul, være mulighed for, at tilføje et arrangement værdien ”kun for bevægelseshæmmede” eller ”angiv arrangementets fysiske sværhedsgrad”. Da vi i denne rapport fokuserer på kultunaut.dk, har vi derfor valgt udelukkende at opstille vores ontologi ud fra de værdier, som en arrangør på kultunaut.dk har mulighed for at tilføje sit arrangement. Koncepterne i domæne ontologien svarer således til de begreber, der anvendes til at kategorisere arrangementerne og stederne på kultunaut.dk.. I vores taskontologi12 har vi for overskuelighedens skyld valgt at afgrænse os til udelukkende at arbejde med de indgange til informationen på kultunaut.dks database, som en bruger har fra forsiden. Vi har i alt identificeret 14 unikke ”søgeveje” på hovedsiden, som i diagrammet er repræsenteret ved firkanter. De forskellige søgekriterier, som knytter sig til ”søgevejene” har vi skitseret ved hjælp af ellipser, og deres sammenhørighed ved hjælp af pile. Vi har i vores taskontologi defineret en ”søgevej” som en unik måde, hvor det er muligt at gennemføre, en søgning i databasen efter arrangement, arrangører eller steder. For at blive opfattet som en unik ”søgevej” skal det desuden gælde, at de mulige søgekriterier varierer fra andre ”søgeveje”.

12

44

Se bilag 9


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

4.4

Resultater 13

I vores domæne ontologi fremgår det af diagrammet, at konceptet 'steder' knytter sig til 'arrangører'. Grunden er, at de to koncepter tilsyneladende registreres med samme ”grundværdier”, såsom navn, adresse, hjemmeside, type osv. Der hvor en arrangør adskiller sig fra et sted, er at arrangøren ikke nødvendigvis kan ”huse” et arrangement, hvorimod et sted er registreret med det formål, at der afholdes arrangementer på det sted. Vi har for overskuelighedens skyld valgt ikke at betragte ”valg af kategori” på forsiden som en unik søgevej. Ud fra tidligere nævnte definition skulle hver eneste af disse valg resultere i en ny ”søgevej”, da kategorien musik selvfølgelig resulterer i en anden liste af underkategorier end kategorien teater. Vi har imidlertid vurderet at dette udelukkende ville resultere i en mere kompliceret taskontologi uden herved at forbedre overblikket over siden, og vi har derfor lagt dem sammen som én indgang til siden. For at kunne gøre siden så kompakt og overskuelig som mulig, uden at skulle undlade information, har vi også benyttet os af en farvekategorisering. Indgangsvejenes farve viser, hvilken ”resultatside” man efter søgningen videresendes til. Der findes 4 forskellige af sådanne resultatsider: Blå koncepter:

Viser i sidste ende en liste med arrangementer som passer ens søgekriterier i samme vindue som siden ”lige nu”. Det er således muligt at tilpasse ens resultater yderligere.

Lilla koncepter:

Indeholder en variation af blå kategori, hvor søge mulighederne eller senere tilpasning dog er begrænset.

Røde koncepter:

Viser i sidste ende i liste med steder og arrangører som passer ens søgekriterier. Her er resultatet inddelt efter, om stedet / arrangøren har aktuelle arrangementer i kalenderen.

Gule koncepter:

Diverse, resultat listen bærer ingen ligheder med andre indgange.

Ud over at benytte os af farver for at sikre overskueligheden har vi ligeledes benyttet os af en række forskellige pile og streger. Betydningen af disse er som følger: −

Almindelige søgekriterier som kan tilføjes sammen med alle andre almindelige søgekriterier.

----

Delvis sammenhæng

Dette søgekriterium udelukker alle andre søgekriterier Indskrænker søgningen uden at skifte side

13

Disse ontologier samt en detaljeret gennemgang af hvad de enkelte koncepter dækker over er tilgænglig i bilag 9

45


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

I stedet for at forbinde vores taskontologi og vores domæneontologi ved hjælp af pile har vi ligeledes benyttet os af en yderligere farveskala. Denne farveskala fremgår dog af ontologien selv og er bygget op på en sådan måde, at hver af arrangementets 9 værdier er repræsenteret med en farve. F.eks. peger søgekriteriet ’Amt’ på arrangementsværdien ’område’, og har derfor fået farven gul.

4.5

Analyse og vurdering

Da en ontologisk analyse generer en meget stor mængde data, vil vi nedenfor nøjes med at trække enkelte gennemgående eller fremtrædende problemer frem. Da ontologiske problemer ofte er meget overordnede, og derfor svære at implementere end f.eks. resultaterne fra en heuristiske inspektion vil vi desuden vurdere hvorledes evt. løsninger ville kunne udformes.

Fællesforståelse Ifølge Kalfoglous definition af en ontologi er det afgørende for en ontologi, at den afspejler en fælles forståelse af et givent domæne. I vores tilfælde er denne iagttagelse vigtig, da en bruger kun vil finde den ønskede information, hvis hans opfattelse af sidens kategorisering stemmer overens med forfatterens opfattelse. Forbinder vi f.eks. kategorien ’dans’ med en danseopvisning, mens der i virkeligheden menes et sted, hvor man kan lufte bentøjet, vil dette føre til, at man ikke kan få adgang til den ønskede information. Endnu mere betydningsfuldt bliver en fælles forståelse af ontologi i vores tilfælde, da arrangørerne på Kultunaut selv skal kategoriserer den information, de ligger ud. Misforstår en arrangør således et koncept i ontologien, vil ikke blot en enkelt, men en lang række af brugere miste adgang til et givent arrangement. Det kan f.eks. undre, hvorfor at ’show’ er slået sammen med ’stand-up’ og hvorfor musical ikke hører til under show. På baggrund af en rundspørge i gruppen, er forslag til oprettelse, sletning, flytning og omdøbning af ”uklare” kategorier og underkategorier i domæneontologien, udarbejdet.14 Af disse er en af de mere overordnede ændringer, at oprette en helt ny sektion i arrangementskategoriseringen med navnet ’viden’, hvori underkategorierne foredrag, møder, konferencer m.m. ville kunne placeres i.

Børnekategorien Et andet sted hvor kategoriseringen fejler, er børnekategorien. Børnekategorien afviger fra alle de andre kategorier, ved at være en slags ”pseudo” kategori, hvor arrangementer tilføjet med målgruppen ”børn” automatisk tilføjes kategorien børn foruden det oprindelige kategori valg. Dette er uhensigtsmæssigt, da en koncert med ”Kaj og Andrea” pludselig kan optræde i kategorien ’klassisk musik’ eller ”juleklip for de små” kan ”tvinges” til at optræde i ’Maleri udstillinger’. Fejl som disse medfører at brugeren mister tillid til systems kategoriseringsevne. Ved at give brugeren mulighed for at vælge flere forskellige kategoriseringsmetoder kan dette problem udbedres ved at gøre børnekategorien til en ”rigtig” kategori. Nedenfor er opstillet en række overordnede retningslinjer for, hvordan man på kultunaut.dk kan undgå konceptuelle og begrebsmæssige problemer som ovenstående:

14

46

Se redesign af domæne ontologi i bilag 9


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Giv arrangøren mulighed for at tilføje flere forskellige kategorier til arrangementet, når de tilføjer det til kultunaut.dk. Her igennem gøres kravet til en fælles forståelse af koncepterne i ontologien mindre stram og sandsynligheden for at brugeren når den ønskede information højnes. Bagside ved denne løsning er dog, at søgninger også vil genere flere hits end tidligere.

Lav en undersøgelse af hvorvidt brugerne og kultunaut.dk har fælles opfattelser af domænet samt kategoriseringerne.

Lav en mere klar afgrænsning af domænet. Undersøg om der er koncepter i domænet i virkeligheden hører til dette domæne. Ved brug af koncepter, som ikke tilhører domænet, gøres domænet mindre eksplicit. Hvis domænet bliver mere klart afgrænset vil domænet stå mere klart frem og kategoriernes tvetydighed vil blive væsentligt indskrænket. Et mere klart domæne giver også brugeren mulighed for nemmere at ”forudsige” om noget ønsket information vil være tilgængeligt på kultunaut.dk. Der skabes sammenhæng imellem system og den virkelige verden, som Jakob Nielsen ville have formuleret det15. Herved undgås en række resultatløse søgninger, som kan resulterer i at en bruger oplever at siden ikke indeholder den information som den ”siger” den indeholder.

Uhensigtsmæssigt mange indgange Kultunaut er opbygget omkring en stor database, hvor alt information på siden kan hentes fra. Ser vi på vores task og domæneontologi, er noget af det første man bemærker sandsynligvis den store mængde af forskellige ’indgange’ til databasen, som siden benytter sig af. En sådan mængde indgange er ifølge Kultunaut medtaget for, at give brugerne en oplevelse af, hvor meget Kultunaut egentlig har at tilbyde. Desuden er den store mængde indgange en helt konkret nødvendighed ifølge Kultunaut, fordi siden spænder over en meget bred gruppe af ydelser, der ikke nødvendigvis er forbundet. Imidlertid har en sådan opbygning også nogle væsentlige bagsider. Specielt kan nævnes den ekstra tid, det tager for nye brugere, at skabe sig et overblik over siden og dens muligheder. Bliver siden for stor og kompleks, er det meget sandsynlig at brugeren helt opgiver at bruge den. Helt konkret opdagede vores arbejdsgruppe f.eks. først, de to fritekst søgerubrikker i højre side af forsiden, efter 2 ugers intens brug af siden. En anden bagside af den meget brede vifte af ydelser og dermed indgange er, at de mindre væsentlige indgange tilføjes en lige så stor opmærksomhed, som de vigtige indgange. Her kan f.eks. nævnes kalender funktionen, som opnår den samme opmærksomhed som f.eks. ’billetter’. Denne bør ikke være i hovedmenuen, da det er meget få tilfælde, hvor man kun søger arrangementer ud fra, om man kan få billetter eller ej. Dykker vi længere ned i den opstillede ontologi, ses det, at utrolig mange af indgangene til databasen er næsten ens. F.eks. er søge mulighederne i ‘steder pop-up’ næsten identisk med indgangen ’steder’. 15

Se kapitel 3.2

47


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Foreningsliv og steder Mest markante problem med indgangene kan ses i vores task/domæne ontologi. Denne afslører at en fritekst søgning i ’foreningsliv’ giver samme resultat som en fritekst søgning i både ’steder’ og ’steder pop-up’. Kun ved at trykke sig ind via område og kategorierne, kan man generere resultater, hvor enten foreninger, arrangører eller steder optræder. Ud fra vores domæneontologi ses det også, at en ’arrangør/forening’ og et ’sted’ ”benytter” præcis identiske informationer med undtagelse af kategori. Vi er i dette tilfælde overbevist om at en sådan ”dobbelt” linkning til den samme information vil have en negativ indvirkning på brugeren. Dette underbygges også af at der er tale om et helt klart brud på Jakob Nielsens Heuristik 1, Feedback og respons på brugerens handlinger16. Man bør ikke blive præsenteret for alle ens valgmuligheder med det samme, men man bør i stedet, få dem vist efter nødvendighed og sådan at man er klar over, at man har disse valgmuligheder. Dette vil give brugeren en oplevelse af, at siden har en bred vifte af muligheder, og de mange indgange ikke bare er et udtryk for, at siden ikke har ”nok” at tilbyde til at fylde hele siden op. Drager vi brugeren ind i vores overvejelser, kan man spørge sig selv, hvorfor en bruger overhovedet har brug for at søge specifikt efter enten en arrangør, forening eller et sted. Formålet med at opdele information i to indgange må være, at man ønsker at frasortere en mængde unødvendigt information som en søgning vil finde. Imidlertid kan man diskutere, om dette formål bliver opfyldt i vores specifikke tilfælde, da den frasorterede information skal være unødvendig. Tager man f.eks. en bruger, som ønsker at finde et sted at dyrke sin ugentlige motion, bliver opdelingen svær. For at løse den opgave kan brugeren enten finde et fitnesscenter (sted) eller en motionsklub (forening). Brugeren kan således blive tvunget til at vælge relevant information fra i sin søgning. At brugeren uden at vide det, frasorterer vigtig information (da søgning jf. ovenstående fortages i både forening/arrangører og sted) er underordnet, da brugeren ikke ved dette og derfor stadig vil betvivle sin søgning. Skulle brugeren opdage, at søgningerne er ens, vil brugeren godt nok ikke betvivle sine resultater, men i stedet sandsynligvis mister tillid til systemet.

16

Vi er her opmærksomme på at man ikke nødvendigvis kan overfører en analyse metode til en anden. I dette specifikke tilfælde ser vi dog intet problem i dette. Se desuden kapitel 3.2 for uddybende information om Jakob Nielsens heuristika.

48


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

4.6

Delkonklusion

Ud fra ovenstående kan vi altså konkluderer, at vi står med 3 næsten identiske indgange, som generer næsten den samme information. Desuden kan vi konkludere at den information, som de forskellige indgange trods alt frasortere ofte slet ikke ønskes fjernet. Vi mener derfor, at have argumenteret for, at en sammenlægning af de to indgangsveje vil forbedre brugerens oplevelse af siden. En sådan sammenlægning er yderst simpel, da ’foreninger/arrangører’ og ’steder’ allerede næsten indeholder næsten de samme informationer. Det eneste sted, hvor disse ikke indeholder samme information, er som sagt kategoriseringen. Det har imidlertid vist sig, at dette problem kan løses relativt simpelt, ved at opstille en ny fælles kategorisering17. På et overordnet plan giver domænet for kultunaut.dk anledning til misforståelser af en lignende men mere alvorlig karakter. (1) Begrebet kultur, som domæne for top ontologien, kan forstås på forskellige niveauer[21]. Man kan se på kultur i den biologiske sammenhæng – bakteriekultur, der vurderes som værende uaktuel og usandsynlig her. (2) Ordet kultur optræder desuden ofte i organisationsmæssige sammenhænge, altså som et ledelsesmæssigt værktøj – organisationskultur, hvilket også synes irrelevant i denne diskussion. (3) Igen er kultur et begreb for socialt, urbant, etnisk eller på anden måde samfundsmæssigt tilhørsforhold – herunder også som gruppering for trend- og livsstilsmæssige tendenser. (4) Endelig er kulturbegrebet – vel i sin første forstand – synonymt med dannelsesbegrebet, hvor begreber som kunst, musik, teater, litteratur m.m. er centrale. Hvor de to første fortolkninger kan afskrives som domæne for kultunaut.dk, selvfølgelig i kraft af portalens visuelle og tekstuelle udtryk, er det imidlertid sværere med de øvrige kulturforståelser. Man kan tilhøre en given kultur ved at tilslutte sig foreninger, klubber og andre fællesskaber indenfor sport, spil, hobby, religion, ideologi osv. Desuden kan man være kulturel og på forskellige måder søge oplevelser og indblik i omgivelserne, med målet at blive et 'dannet menneske'. Det er derfor vigtigt, at der kan skabes en form for konsensus-betegnelse af domænet i kommunikationssituationen mellem Kultunaut og brugeren, hvis den ikke er implicit tilstede hos begge parter. Altså skal der være den bedst opnåelige lighed i betydningsmæssig dybde og bredde mellem brugerens forståelse af kulturbegrebet og Kultunauts anvendelse af det.

Med hensyn til at opnå fælles konceptuel og begrebsmæssig forståelse i domæneontologien mellem brugeren og Kultunaut, bør der lægges et arbejde i at omkategorisere og navngive koncepter, som ikke opleves dækkende for det bagvedliggende indhold. I forhold til at anvende kulturbegrebet som domæne, ses 2 mulige valg. Første mulighed er groft sagt at lade det nuværende indhold på kultunaut.dk definere domænet. Altså fås som det er nu en bred forståelse af kultur, hvor brugeren må acceptere at hans eventuelt snævre forestilling af kulturbegrebet udfordres. Anden mulighed er at lade en ny domænedefinition afgøre hvilken information, der skal være tilgængelig på kultunaut.dk.

17

I bilag 9 ses en ontologi for hvordan en sådan ny fælles kategorisering kunne se ud

49


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Forudsat at kulturbegrebet herved bliver indsnævret til hvad der forstås ved dannelsesbegrebet, bliver indholdet på kultunaut.dk herefter udsat for en kraftig revision og reduktion. Begge scenarier er tænkelige om end det sandsynligvis havde været lettere og bedre blot, at omdøbe siden til f.eks. event.dk eller lignende. Et krav, uanset navn eller kulturkoncept er dog, at Kultunaut tydeligt lader brugeren være informeret om kultunaut.dks indhold, omfang, muligheder såvel som begrænsninger. At brugeren bliver forsynet med en så bred række af muligheder for at tilgå informationer på kultunaut.dk, lyder imidlertid som en god brugerservicering. Hvis informationerne derimod synes identiske og informationerne er de samme, bare gjort tilgængelig vha. en anden indgang, opstår der problemer for brugeren. For det første med at se formålet med denne inddeling, for det andet med at skelne mellem relevante og mindre relevante indgange og informationer bag indgangene. En oplagt løsning må være, en genovervejelse af strukturen på Kultunaut, hvor alle informationsindgangenes relevans vurderes kritisk. Dette vil mindske risikoen for, at brugeren finder kultunaut.dk uoverskuelig eller dens information overflødig.

50


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Kapitel

5

Prototyping 5.1

Metode

Ud fra den heuristiske inspektion og ontologiske analyse af kultunaut.dk, har vi fundet frem til en række løsningsmuligheder, som er nævnt i de enkelte afsnits delkonklusioner. Vi ønskede til vores brugbarhedstest, at skabe en prototype af siden ud fra disse løsningsmuligheder. Denne prototype havde til formål, at gøre det muligt for os at evaluere, hvordan et evt. senere redesign af siden ville fungere og for at vores resultater jævnføre problemformuleringen. For at sikre os at de overordnede tanker i vores resultater blev fulgt, bestemte vi os for, at designe en simpel grafisk fremstilling af forsiden ud fra de fundne problemer. En implementering af samtlige fundne problemer var ikke en mulighed, på grund af omfanget af arbejdet forbundet med implementeringen. Dette blev yderligere forøget ved at flere af løsningerne udelukkede hinanden, eller skabte helt nye åbenlyse problemer. Inspireret af Jakob Nielsens kritikalitetsvurdering 18 opstillede vi følgende kriterier for udvælgelse af ”problemer”: 1.

Den overordnede forbedring af siden ved implementering.

2.

Problemets hyppighed.

3.

Arbejdsmængde krævet for implementering.

4.

Problemstillinger påpeget af kultunaut.dk og dets brugere.

Punkt 4 referer til, at vi under hele projektet har været i tæt kontakt med Kultunaut. Vi har fra hans side modtaget informationer om de steder, hvor han ud fra egen erfaring og brugerfeedback19, mente at forbedringer var tiltrængt. Som eksempel på dette kan nævnes ønsket om personaliserede services (ændring af allerede tilføjede arrangementer, udvidet huskeliste funktioner). Desuden tænkes der på steder, hvor kultunaut.dk havde særlige interesser. Som eksempler kan nævnes de mange reklamer i højre side, som er økonomisk nødvendige for at holde siden kørende på nuværende tidspunkt.

18 19

Se kapitel 3.2. Her refereres der til afsnit ”5.2 Inddragelse af brugere”, samt ”Bilag -8 Ris & ros fra brugere!”

51


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

5.2

Inddragelse af brugere

Udover inddragelse af vores ontologiske analyse & heuristiske inspektion af siden, i udviklingen af prototypen, har vi ligeledes benyttes os af Kultunauts ris/ros sektion, hvor tusindvis af brugere de sidste 6 år har givet respons på siden. Vi har dog valgt kun at se på de kommentarer som er indsendt indenfor de seneste 2 år, for at begrænse os til de nyeste problemer. Nedenfor findes et resume af de 3 vigtigste kritikpunkter, som flere brugere har givet udtryk for ikke var brugervenlige. 20 -

login funktion

-

søgefunktion & struktur

-

design & overblik

Login funktion Kultunaut.dk mangler en login funktion på siden. En sådan funktion kunne give adgang til at huskeliste, tilføj/fjerne arrangementer og ret i et arrangement, som brugere af ris og ros funktionen har ytret ønske om. Funktionen ville være yderst brugbar for foreninger/arrangører der skal opdatere deres arrangementer, og vil afhjælpe problemer, hvor flere arrangører tilføjer de samme arrangementer for f.eks. en forening. Funktionen ville ligeledes spare administratorerne hos kultunaut.dk for meget arbejde med at godkende og rette alle oplysninger omkring arrangementerne, da dette på nuværende tidspunkt bliver gjort manuelt.

Søgefunktion/struktur Kultunaut.dks søgefunktion mangler noget mere specificering. En indsendt ”ris og ros” bruger nævner at hun får ugentlige gymnastik planer, selvom hun ikke har valgt ”gymnastik” i sin søgning på siden. En anden bruger efterspørger postnummer søgning, da hun mener at københavnsområdet er for stort. En bruger klager desuden over, at han ofte er kommet til at fjerne et arrangement fra sin huskeliste, fordi han klikkede to gange på ikonet. Han foreslår selv at dette problem kunne løses ved, at sikre fjernelse af arrangementer på huskelisten til kun at kunne foregå på ”huskeliste” siden.

Design/overblik Hvis vi ser på kommentarer fra brugerne hvad angår design & overblik, er det nok en sammensmeltningen af struktureringen af siden. Designet blev vurderet til at være lidt for barnligt, i forhold til det som siden afspejler. Siden blev rost til skyerne for ideen der ligger bag kultunaut.dk, dog ikke det design som siden er præget af. Navnet ”Kultunaut”, blev også kommenteret som at være noget med associationer til ”astronauter, raketter, røg & snavs” . Måske skulle siden have et helt nyt design, struktur og brug af andre former frem for den firkantede kultunaut.dk side! Måske en centrering af hjemmesiden, kunne give et overblik, og en følelse af at siden ikke var delt op i to dele. Den ene side omhandlende indholdet og den anden side annoncer, reklamere mv. Et andet synspunkt fra en bruger var, at der ikke var tale om en overordnet billede og overskrift på siden, som kunne give dette overblik. 20

52

Se Bilag 8, hvor udvalgte ris og ros kommentarer er vedlagt.


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

5.3

Proces

Fra vores ontologiske afsnit har vi fundet frem til at navigationen på den nuværende kultunaut.dk indeholder for mange indgange og at en del menupunkter som kunne reorganiseres. Derudover var den avancerede søgning efter arrangementerne også et problem. For at løse dette lavede vi et såkaldt ”Kulturhjul”, som skulle gøre det nemmere at få tilgang til arrangementerne baseret på vores heuristiske inspektion og ontologiske analyse. Kulturhjulet som ses på figur 5.1 er en funktion, hvor de forskellige genre man kan søge efter på siden er designet med små runde ikoner, som relaterer til dem angivne genre. I midten af disse forskellige genre, har man mulighed for at søge på en fritekst, samt vælge, hvilket område man ønsker at søge i Når man klikker sig videre i Kulturhjulet, som f.eks. under ”musik”, bliver man dirigeret videre til en ny side med ikoner for forskellige musikgenrer. (se figur 5.2).

Figur 5.1 & 5.2 illustrerer Kulturhjulet En anden ting vi ændrede væsentligt ved var navigationen, som gik fra 15 punkter, til 7 punkter. De tidligere punkter blev enten fjernet, samlet i fælles kategorier eller lavet til underpunkter. En mere simpel tilgang til arrangementerne var en af hovedkonklusionerne på vores ontologiske analyse.

I den heuristiske inspektion fandt vi frem til at venstrecentreringen af hjemmesiden ikke var optimalt. Vi har derfor valgt at det nye redesign skulle centreres på siden. Annoncerne som alle var i venstre side, og ødelagde det æstetiske design på siden. En løsning på dette kunne være ved at flytte rundt på annoncerne i selve designet på hjemmesiden, for at give et bedre overblik. Alle disse resultater samt løsningsforslag brugte vi til at lave første udkast til en prototype af siden21, som vi sendte af sted til Kultunaut.

21

Se figur 5.3

53


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

5.4

Første Prototype

Figur 5.3

Designet som ses her er med implementering af det førnævnte ”Kulturhjul”, samt den nye navigation. Indholdet ses som centreret under Kulturhjulet. Derudover har siden fået et topbanner med Kultunauts logo. Dette er lavet med henblik på de kommentarer fra brugerne22 som vi i et tidligere afsnit beskrev om, som viste en generel manglende forståelse af hvad Kultunaut er og måske vigtigere hvad Kultunaut ikke er. Der er benyttet lysere blå som baggrund for siden, for at få den mørke farve til at fremtræde mere kraftigt. Efter at have afsendt det nye redesign svarede Kultunaut efter et par dage tilbage med en mail, hvori der var en række problemstillinger ved vores forslåede prototype samt deres bud på hvordan disse tilføjelser/rettelser til vores design kunne implementeres. Dette indledte en proces der minder en del om ’software prototyping[22:1], hvor evalueringen af prototypen dog blev udført af software firmaet selv. Over den næste uges tid skiftede Kultunaut og vores gruppe til at udvikle og kommentere forskellige bud på en prototype. Da deres interesse i at lægge mange timer i udviklingen af en prototype selvfølgelig var at benytte denne til et senere redesign af siden har vi i sidste ende måtte acceptere visse kompromiser, som ikke var bundet til vores fundne resultater. 22

54

Se kapitel 5.2 – Inddragelse af brugere


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

5.5

Endelig Prototype

Figur 5.4

Følgende overordnede ændringer er sket fra vores første udkast til den endelige prototype: - Overordnet er farverne blev ændret til lidt lysere farver, for at gøre siden mere opsigtsvækkende og i øjenfaldende for brugerne. - Navigationen i venstre side er gjort større ved at lade underpunkterne være fast udslået. - Kulturhjulet er fjernet. - Kulturhjulets indgange er dog bibeholdt som små faneblade under top-banneret. - Top-banneret er gjort en smule mindre for at give plads til at ”reklamere” for Kultunauts databases omfang. - Midter-sektionen er blevet inddelt i to vertikale sektioner hvor venstre side indeholder søgefunktioner og resultater imens højre side indeholder de daglige anbefalede nyheder. - I top-bannerets højre side er der indsat en global søgefunktion på hele kultunaut.dk

55


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

5.6

Delkonklusion

Hvis vi skal se på prototyping forløbet i forhold til Kultunaut og vores projekt, er der desværre visse mangler og alvorlige fejl. Vores formål med opgaven var, at lave en prototype ud fra vores heuristiske og ontologiske analyse. Formålet blev sådan set gennemført ved vores første prototype. Dog var Kultunaut ikke tilfreds med redesignet, og kom med forskellige kommentar til det som vi rettede til og tilpassede. Her ligger en alvorlig fejl ved at vi her ændrer rolle fra, at have gennemført rettelser ud fra teoretiske og analytiske virkemidler med brugeren og brugbarhed i centrum, til i stedet at blive ”udvikler”, der arbejder ud fra ønsker og Kultunauts personlige holdninger, hvor brugeren og brugbarheden hurtigt kommer ud af fokus. Det er naturligt at Kultunaut har nogle andre krav, end de krav vi havde til den færdige prototype. F.eks. var nogle af ændringerne nødvendige for at overholde aftaler og retningslinjer med sponsorer, Kultunaut personale, samt Kultunauts støtteforening. Man kan således overveje om fejlen ligger i at skabe et redesign af en virkelig side udelukkende ud fra teori og analyse.

56


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Kapitel

6

Brugbarhedstest 6.1

Metode

Vi valgte at lave en kvalitativ brugertest, som kun inddragede et mindre antal af personer, som testes i forskellige opgaver indenfor interaktion med websiden. Målet med denne test, er at undersøge, hvor godt og effektivt brugerne oplever kultunaut.dk. Vi har desuden ud fra tidligere tests fået lavet en prototype af sidens redesign af siden. Et andet mål med denne test er derfor, at vurdere, hvilken effekt dette redesign har haft på sidens brugbarhed. Testen vil blive afviklet som en empirisk brugbarhedstest i et testlokale. Ordet empirisk kommer oprindeligt fra græsk, og betyder ”erfaringsmæssigt”[23]. Mere konkret opstiller man ud fra iagttagelser, en række hypoteser omkring de fundne iagttagelser. Herefter foretages nye iagttagelser, hvorudfra man efterprøver sine hypoteser[23]. Overført til vores projekt, har vi foretaget en heuristik inspektion, og derefter opstillet nogle hypoteser om kultunaut.dk. Ud fra disse foretager vi en brugbarhedstest, som kan afkræfte eller bekræfte de hypoteser, vi har opstillet. En potentiel fejlkilde ved tænke-højt metoden er testmiljøet indvirkning på testpersonen. Hvis testlederens tilstedeværelse eller stilheden, som eksisterer under en sådan test, kan f.eks. gør testpersonen mere rolig, end han ville været i hans sædvanlige brug af sådanne sider. Det kan medføre, at testpersonen ikke laver de fejl, som ellers normalt ville være forekommet. På helt samme måde oplever man ofte, at testpersoner finder testlederens tilstedeværelse og dialog distraherende i forhold til udførelsen af opgaverne. Desuden kan det for nogle testpersoner være underligt, at skulle tænkte højt, da dette er en unaturlig handling i andre menneskers tilstedeværelse. Det er utrolig svært at gøre noget ved testpersoner, hvor test konteksten påvirker deres arbejde i en positiv retning[1]. Eneste løsning er ofte at gøre test situation mere virkelighedstro, ved f.eks. at gennemfører tænke-højt metoden som en felt test. Dette har dog normalt store problematikker forbundet med sig, da en ny lang række af kontekst betonede påvirkninger begynder at påvirke resultaterne. Det er derimod nemmere at påvirke testpersoner, som arbejder dårligere under testen. Det skyldes, at der ofte er tale om at nedsætte testpersonens nervøsitet. Dette kan f.eks. gøres ved at der er mulighed for at personen får luft mellem opgaverne, eller ved at benytte nogle mindre sterile omgivelser. Samtidig er en god testleder uundværlig i denne forbindelse. Ud fra denne test får vi en mængde data i form af video, lyd, og billeder, som vi derefter skal undersøge for at finde frem til forbedringerne.

57


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

6.2

Undersøgelsesdesign

Forberedelse Inden man gennemfører en brugbarhedstest, skal man have gjort sig nogle overvejelser over hvad, hvor og hvorledes man ønsker at teste. Det var derfor vigtigt for gruppen at finde de områder, som vi anså for mest populære på kultunaut.dk, og så lave testspørgsmålene ud fra disse. Derudover kunne man inkludere opgaver med forskellige funktioner og områder, man allerede før testen formodede, der var fejl i. Idet vi foretog en heuristisk inspektion af kulturnaut.dk, fandt vi nogle fejl og mangler og kunne derfor lave brugbarhedstesten, så vi kunne få nogle af disse fejl bekræftet eller afkræftet. Da vi havde udvalgt det, vi ønskede at få testet, var det vigtigt at finde de dertil mest oplagte testbrugere til testen, samt at finde ud af i hvilke scenarier vi ønskede at teste dem. Derfor var det nødvendigt at finde de forskellige brugergrupper, der findes af kultunaut.dk. Disse kan kategoriseres ud fra faktorer som alder, køn og erfaring hos den specifikke brugergruppe. Antal af testdeltager afhang hovedsagligt af de ressourcer. Fordelen ved at lave en kvalitativ brugbarhedstest er netop, at den er præget på et individuelt plan samtidig med at den går i dybden med de enkelte personers oplevelser ved systemet[2s-381-384]. Til den kvalitative brugbarhedstest har vi valgt at bruge 3 testdeltager. Et andet vigtigt aspekt ved en brugbarhedstest er, at få forskellige typer af brugere med erfaringsdifferenser som en nybegynder af systemet, en øvet og en ekspert til at teste systemet for at finde frem til de forskellige typer af fejl og mangler.

Planlægning For at kunne se på brugbarhedstesten i forskellige faser, har vi valgt at strukturere vores brugbarhedstest således: -

58

Planlægning o

Formulering af opgaver

o

Formulering af roller

o

Planlægning af dataopsamling

-

Udvælgelse af testdeltagere.

-

Gennemførsel af test.

-

Analyse af video & logfiler

-

Kategorisering og kriterier for fejl

-

Vægtning af rettelser


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

For at strukturer test forløbet udviklede vi en testplan til vores brugbarhedstest. Testplanen blev brugt til at strukturere testforløbet af systemet, derudover blev den brugt som et aftale- og kommunikationsredskab, både internt som eksternt. Desuden blev den brugt til at fastlægge ressourcebehov samt definerer milepæl i testens udvikling.

Indholdet af vores testplan var følgende og er tilgængelig i bilag 5: ● Formål med testen. ● Hovedspørgsmål ● Fremgangsmåde ● Brugerprofil af testpersonerne ● Opgaveliste (overordnet i forhold til opgaveformuleringer) ● Omgivelse og udstyr ● Testleder-rolle ● Måling (indsamling af data) ● Præsentationsform af resultater Da testplanen til en brugbarhedstest er meget omfangsrig, har vi valgt at placere denne i bilag[23]. Nedenfor følger i stedet en overordnet gennemgang af testforløbet, som gerne skulle illustrere de vigtigste overvejelser gjort i testplanen.

Fremgangsmåde Forinden testen havde vi gennemført et interview med hver af testpersonerne, for at sikre sig at de nogenlunde afspejlede de persontyper, som vi ønskede at benytte, og for senere at kunne inddrage det i analyse arbejdet. Resultatet af disse interview ses på næste side.

23

Se Bilag 5 for testplan

59


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Spørgsmål:

Testperson 1 ”Begynder” 51 Formand for Nordjyllands amts vejvæsen Realeksamen, smed, + div. Kurser

Testperson 2 ”Øvede” 20 Arkitektur og design Studerende

Testperson 3 ”Ekspert” 31 Informatik studerende

Gymnasial studentereksamen

Har du egen computer? Hvor mange års erfaring har du med brug af computere?

Ja 5 år

Ja 12 år

HTX, HF enkeltfag, Gymnasiel adgangskursus og Billedeformidler Ja 15 år

Hvor mange års erfaring har du med Internet/hjemmesider? Hvor erfaren Internet bruger vil du karakterisere dig selv som: (Begynder, Øvet, Ekspert) Hvor meget tid bruger du om dagen ved en computer? Hvad bruger du ofte internettet til: -Netbank -E-mail -Informationssøgning -Fora/blogs -Nyhedssøgning -Rejseplanlægning -Chat/messenger -E-handel -Spil Erfaring med kultunaut.dk

5 år

7 år

9 år

Begynder

Øvet

Ekspert

1 time

3 timer

6 timer

V V V % V V V V % Har set siden, men aldrig brugt den

V V V % % V V V % Ingen erfaring

V V V % V V % V % Ingen erfaring

Alder Beskæftigelse Uddannelser

Som svarene også afspejler, havde vi forsøgt at få så stor spredning på vores test gruppe som muligt, for bedst at afspejle en typisk bruger24. F.eks. havde vi til testen benyttede os af 3 deltager fra 3 forskellige aldersgrupper og med 3 forskellige uddannelses- og beskæftigelsesmæssige baggrunde, samt internet og computermæssige erfaringsniveauer. Vi har desuden sørget for at begge køn er repræsenteret i testen. Eneste punkt hvor det ikke lykkedes at skaffe denne alsidighed er som det ses i de internet services som ofte benyttes. Det kan dog diskuteres om dette overhovedet er væsentligt, da en person, som kun benytter computeren 1 time om dagen, men stadig benytter alle servicen sandsynligvis, lægger en anden betydning i ordet ’ofte’, end en person der bruger den 6 timer om dagen.

24

60

Typisk henviser her til den målgruppe som i kapitel 1.5 er blev fastlagt.


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Endnu en fælles ting, og sandsynligvis den vigtigste, er at ingen af testdeltageren havde tidligere kendskab til Kultunaut, hvilket markant ville have ødelagt muligheden for at sammenligne testresultaterne.

Figur 6. 1: Ov ers igt ov er te stru m

På testdagen ankom testpersonerne til det testrummene som ses på figur 6.1. Hver testdeltager fik først en kort rundvisning i vores testlokaler, får at få testdeltageren til at slappe af med situationen. Vores testleder forklarede dernæst vores ønske om at sikre et ens udgangspunkt for alle deltagere, og at det følgende på den baggrund vil foregå ret mekanisk. Herefter udleverer forsøgslederen et velkomst brev, samt en samtykkeerklæring til testpersonen[25]. Velkomst brevet blev læst højt for testdeltageren for at sikre os, at så meget af indholdet nåede frem til testdeltageren på trods af den måske stressende situation. Efter at testdeltageren havde accepteret og underskrevet samtykkeerklæringen, gik testen i gang. Testdeltageren blev bedt om at læse opgaven op, og med sine egne ord forklare hvad opgaven gik ud på – endnu engang for at sikre os at alt indholdet var forstået. Under selve testen blev tænke-højt metoden benyttet som omtalt i forrige afsnit, hvorfor testdeltagerne under opgaveløsningen forklarede om sine tanker, løsningsteorier og følelser. Opgaven var løst når testdeltageren fortalte testlederen at han anså opgaven som løst.

25

Se Testplanen Bilag 5

61


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Alle opgaverne blev forsøgt gennemført, af alle testdeltagere på begge versioner af kultunaut.dk. Rækkefølgende blev desuden gennemført således at 1 testdeltager startede med den redesignede side og de 2 andre testdeltagere startede med den ”gamle” udgave af kultunaut.dk. Disse ting var væsentlige, da det har markant indflydelse på løsningshastigheden om man allerede har stiftet bekendtskab med sidens grundlæggende principper.[2] Af den grund kunne vi godt have ønsket os ressourcer til endnu en testdeltagere, så resultaterne ville have været nemmere sammenlignelige.

Debriefing Efter testen af begge udgaver gennemførte vi en debriefing af testdeltageren for at samle op på de vigtigste iagttagelser og få sendt testdeltageren ud af døren på en positiv måde. Debriefingen blev gennemført ud fra følgende testrelaterede og uddybende spørgsmål: - Hvor mener du at de største problemer opstod? - Hvad mener du var årsagen til problemerne? - Hvad var det bedste ved hjemmesiden? - Hvad mener du om strukturen på hjemmesiden? - Hvad mener du om farver og former på hjemmesiden? - Hvad ser du som hjemmesidens muligheder/begrænsninger? - Har du ideer til forbedringer af hjemmesiden? (funktioner og design) - Hvad mener du om testen, testforholdene og testlederen? - Har du yderligere spørgsmål eller kommentarer til testen?

Data-indsamling og fortolkning af data Til testen blev der indsamlet data, til senere brug i analysen. Afhængig af testen formål, er der forskellige metoder, der kan bruges til denne dataopsamling. I vores test har vi valgt at optage selve testen på video. Vi optager både, hvad testpersonen oplever på computerskærmen og selve testpersonen. Grunden til at vi har valgt at optage testpersonen under testen er, at vi kan observere, hvordan testpersonens reaktioner. Til testen tog vi tid på hver enkelt opgave. Man skal huske på, at man ikke tester testpersonen, men hjemmesiden. Derfor kan man komme ud for at det bliver nødvendigt at korrigere tidsresultatet eller på anden vis tage højde for dette i resultaterne. Hvis der opstår en situation, hvor testpersonen ikke kan komme videre, vurderes det at systemet har fejler, eller at andre forhold har spillet ind.

62


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Efter at årsagen til brugerens frustration eller forhindring er blevet fastslået, vil kategorisering[1] blive relevant. Kategorisering foretages gennem en vurdering af, alvorligheden af brugbarhedsproblem, for senere hen at kunne lave en prioriteret liste for alle brugbarhedsproblemerne. Man taler om fire kategorier, der svarer til alvorlighedsgrader: Kosmetisk, alvorlig, kritisk og katastrofal En katastrofe vil sige, at det samme kritiske brugbarhedsproblem er oplevet af to eller flere personer uafhængigt af hinanden.

Tre faktorer spiller på en særlig måde ind ved fastlæggelse af de tre andre kategorier. Tid, irritation/irrationalitet og forventning. Vi vil altså se på hvilken indvirkning et brugbarhedsproblem har på tidsforbruget, brugerens følelser og om der er forskel på det brugeren havde forventet at finde eller opleve, og det brugeren rent faktisk finder eller oplever. Efter nu at have set på forberedelsen til brugbarhedstesten, følger nu resultaterne fra testen.

6.3

Resultater

Brugbarhedstesten blev udført med tre testpersoner på to versioner af kultunaut.dk og efterlod en mængde data, som efterfølgende er blevet fortolket og analyseret. Testens logfiler er tilgængelige i bilag 6. Resultaterne består primært af et antal brugbarhedsproblemer udledt tolkning af video- og logningsdata samt gennemførte interviews. Testens data er behandlet med hensyn til de tre brugerprofiler, som er beskrevet i det foregående afsnit.

63


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Som en opsummering af logningsdata, er der lavet en analyse af opgaveløsningsprocessen for hver testdeltager. Denne opsummering kan ses i bilag 6. Der er taget tid på hver opgaveløsning, samt beregnet et gennemsnit over testdeltagernes tidsforbrug for hver opgave. Tidsformatet er antal minutter decimeret. Opgav e 1

Opgav e 2

Opgav e 3

Opgav e 4

Opgav e 5

Opgav e 6

Opgav e 7

Gl./Ny side

Gl.

Ny

Gl.

Ny

Gl.

Ny

Gl.

Ny

Gl.

Ny

Gl.

Ny

Gl.

Ny

Nybegynder

3,92

1,18

10,29 • 1,72

4,01

1,02

3,75

0,42

0,98

0,25

7,44

0,44

4,90

1,00

Øvet

2,37

2,03

6,04

2,09

2,12

2,04

3,36

0,83

0,64

0,15

4,06

2,24

2,34

2,38

Ekspert

2,26

3,38

2,16

1,01

0,23

2,24*

0,26

2,07

0,11

1,00

0,35

7,21*

1,16

4,02*

Gennemsnit

2,85

2,20

6,16

1,61

2,12

1,76

2,46

1,11

0,58

0,47

3,95

3,29

2,80

2,46

• Opgaven ikke løst – afbrudt af testlederen * Tid korrigeret pga. tekniske problemer Derudover er de interessante hændelser, kommentarer og citater fra testdeltageren blevet opstillet ud for hver opgave, hvorefter der er blevet opsummeret på opgaven i forhold til alle testdeltagere. Disse opsummeringer er opstillet nedenfor.

Opsummering – nuværende side Umiddelbart indtryk af siden – Alle testpersoner mente at siden havde fejl som kunne rettes. Siden var meget rodet opbygget. Find bestemt koncert – Opgaven blev løst relativt langsomt, selv om den var tænkt som en nem opgave at starte med[2s-411]. Opgaven viste sig at indeholde flere problemer vi ikke selv havde fundet. Manglende område angivelse og inddeling af genre var uhensigtsmæssig. Tilføj arrangement til huskeliste – Søgefunktionen har for mange måder at søge på samme side, hvilket gør den meget uoverskuelig. Alle gik først ind under huskeliste og læste at de først skulle finde arrangementet og dernæst tilføje det. Find oplysninger fra forening – Delte vanskeligheder med denne opgave. Ulogisk opdeling mellem foreninger og foreningsarrangementer og lidt for mange valgmuligheder. FEJL: Når man har brugt søgefunktionen og vil indskrænke sine søge kriterier i toppen, nulstilles søgningen og man søger igen for hele landet. Find mulighed for at give ris & ros til kultunaut.dk – En person går i god tro ind under punktet ”om”, men finder ikke det søgte i første omgang. Tilføj et arrangement til kultunaut.dk – Uoverskuelig kategorisering af arrangementer og steder/arrangør. Mangelfuld vejledning til tilføjelse af arrangementer. Ret et arrangement – Brugerne informeres af systemet ad omveje om, hvor der kan rettes i arrangementer. Deres intuition leder dem ikke direkte til svaret.

64


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Opsummering – redesignet side Umiddelbart indtryk af siden – Der er delte meninger om siden. Virker umiddelbart godt designet og overskuelig, om end lidt kedelig. Find bestemt koncert – Søgefunktionen er tilsyneladende utilregnelig og uhensigtsmæssig, bl.a. på grund af at ændringer i et søgeparameter nulstiller andre parametre. Tilføj arrangement til huskeliste – Umiddelbart gennemført uden problemer, bortset fra at eksperten ikke kunne tilføje til huskelisten, selvom han gjorde det rigtige. Find oplysninger fra forening – En person går som det første ind i arrangementsafdelingen, for at bruge kategoriseringen der... De andre finder løsningen hurtigt med overordnet søgning. Ingen oplever menupunktet ”steder” som en god måde at finde løsningen på. Punktet overflødiggøres i denne sammenhæng. Find mulighed for at give ris & ros til Kultunaut – En let opgave. Tilføj et arrangement til kultunaut.dk – Selvom der er stor tidsforskel, finder de alle punktet ”Indtast nyt” relativt hurtigt. Ret et arrangement – Funktionaliteten med at rette et arrangement er ikke let tilgængelig. Uklar overskrift (”Skriv en kommentar til arrangementet”) på ikonet.

I forbindelse med debriefing foretog testlederen et interview med hver testdeltager. Interviewene kan findes i bilag X. Interviewet kastede lys over, hvordan testdeltageren havde oplevet testens forløb, irritationsmomenter ved kultunaut.dk samt den generelle brugertilfredshed eller mangel på samme. Det gav også mulighed for at reflektere over testens opgaver, hvortil testdeltageren med nybegynder-profilen forsikrede, at han, hvis han var på egen hånd, ville have opgivet at løse opgave to på den gamle side. Den samme person gav også udtryk for, at han havde følt sig meget presset på nogle tidspunkter i testen. Dette faktum spiller ind i forhold til at identificere brugbarhedsproblemer, da personen der sidder alene med systemet, ikke forventes at ligge under for et særligt pres. Alle testpersoner havde en holdning til det æstetiske på kultunaut.dk. De var enige om, at det nye design var bedre, da det var mere simpelt opbygget og dermed også nemmere at bruge. Dog var der stadigvæk mangler. Farverne var ifølge en af testpersonerne ikke velvalgte, da de virkede for ”offentlige”. Desuden var designet ikke særlig kulturagtigt – to personer forventede en mere dynamisk eller inspirerende side.

65


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Brugbarhedsproblemer Brugbarhedsproblemerne er som sagt en fortolkning af brugbarhedstestens logningsdata, som er tilgængelige efter brugbarhedstesten. Nedenfor er de beskrevet, sammen med en angivelse af hvilke brugerprofiler, der var berørt af fejlen, hvor problemet opstod i testen samt hvor alvorlig problemet vurderes til at være.

Nuværende side Brug bar hed spro blem

Op lev et a f nyb egy nd er,

Op lev et i

øvet eller ekspert

opgave nr.

#1) Manglende søgekriterier i område-dropdown listen

Nybegynder

2

Kritisk

#2) Fritekstsøgning skjult mellem reklamer

Nybegynder

2+4

Kritisk

#3) Fejlsøgning pga. for lille fejltolerance på søgefunktioner

Nybegynder

2

Alvorlig

#4) Fejlsøgning pga. fejlagtig skelnen mellem søgefunktioner

Øvet

2

Kosmetisk

#5) Uhensigtsmæssig genreinddeling til arrangement

Nybegynder + Øvet

6

Kosmetisk

#6) Ikke tydeligt angivet hvor man er på kultunaut.dk

Ekspert + Begynder

2+4

Alvorlig

#7) Start dato kan være senere end slutdato i en søgning

Nybegynder

3

Alvorlig

#8) Tilføjelse til huskeliste lykkes kun lejlighedsvis

Nybegynder

3

Alvorlig

#9) Uoverskuelighed ved søgning under 'foreningsliv'

Nybegynder

4

Kosmetisk

Øvet

4

Kritisk

#11) Ulogisk placering af funktion el. menupunkt

Nybegynder

5

Kosmetisk

#12) For lange dropdown lister ift. kategorisering

Nybegynder + Øvet

4+6

Alvorlig

#13) Uklar sammenhæng ml. forening og foreningsaktiviteter

Nybegynder

4

Alvorlig

#14) Manglende information ift. tilføjelse af arrangement

Nybegynder

6

Kosmetisk

#15) Dårlig søgefunktion ift. Tilføjelse af sted

Nybegynder

6

Kosmetisk

Nybegynder + Øvet

7

Alvorlig

#10) Andre parametre nulstilles ved ændring i én søgeparameter

#16) Besværlig tilgang til rettelser for arrangement

66

Kategori


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Redesignet side Brug bar hed spro blem

Op lev et a f nyb egy nd er,

Op lev et i

øvet eller ekspert

opgave nr.

#10) Andre parametre nulstilles ved ændring i én søgeparameter

Øvet

2

Kritisk

#3) Fejlsøgning pga. for lille fejltolerance på søgefunktionen

Øvet

2

Alvorlig

#8) Tilføjelse til huskeliste lykkes kun lejlighedsvis

Ekspert

3

Alvorlig

#9) Uoverskuelighed ved søgning under 'foreningsliv'

Ekspert

4

Kosmetisk

Øvet + Ekspert

7

Alvorlig

#16) Besværlig tilgang til rettelser for arrangement

6.4

Kategori

Analyse og vurdering

At gå ind i en analyse af hvert enkelt brugbarhedsproblem vil blive for omfattende. Derfor trækkes seks problemer frem med hver sin kategorisering, hvor der evt. skabes forbindelse til andre brugbarhedsproblemer. Igen behandles problemer ved den nuværende side separeret fra problemer ved den redesignede side. Der er gjort bestræbelser på at sikre så meget bredde som muligt i valget af problemer.

Nuværende side Der er registreret 16 brugbarhedsproblemer under testen af den nuværende kultunaut.dk. Problemerne tager sig ud som tre kritiske, syv alvorlige og seks kosmetiske problemer. Problemerne må betegnes som en blanding af funktions- og begrebsmæssige problemer. Med andre ord er det både ting, som systemet gør uhensigtsmæssigt, og ting som brugeren ikke forstår, der resulterer i problemernes opståen. De funktionsmæssige problemer udgør ca. en tredjedel, og påpeger dermed, at systemet bør gennemgå et grundigt ”eftercheck”, som kan tilgodese de tekniske fejl og mangler.

Problem #1 – Manglende søgekriterier i område-dropdown listen Problemet opstod i opgave nummer to, da testdeltageren skulle søge efter et arrangement med en kendt person. Dato, tid og geografisk placering var ukendt. I søgefunktionen under 'Kalender' var området 'Nordjyllands amt' allerede valgt, og det var tilsyneladende umuligt for testdeltageren at finde en områdebetegnelse for hele landet, så der kunne foretages en søgning på arrangementer uafhængig af geografisk placering. Dette problem initierede et andet problem (#2 Fritekstsøgning skjult imellem reklamer), som gjorde at testdeltageren så 'Kalender' som den eneste mulighed for at finde arrangementet. Det er muligt at ændre søgeparameteren til hele landet, hvis man vælger 'vælg område', som er den øverste på dropdown-listen. Denne betegnelse, der egentlig tangerer som instruktion for listen, er ikke en passende betegnelse for et område, og denne mulighed blev derfor som beskrevet, ikke opdaget af testdeltageren. 67


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

68


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Testdeltageren var nybegynder, hvilket kan forklare, at han ikke prøvede den øverste mulighed på dropdown-listen, men det kan ikke godtgøre den uhensigtsmæssige opstilling af områdebetegnelser. Da testdeltageren ikke magter at gennemføre opgaven, må problemet betegnes som kritisk.

Problem #7 – Start dato kan være senere end slutdato i en søgning Dette problem opstod som før i forhold til søgning efter et arrangement. Der blev valgt en startdato, så slutdatoen var en tidligere dato end startdatoen (Fx. startdato: 16. dec. 2006, slutdato: 7. dec. 2006). Det resulterede i visning af arrangementer fra slutdatoen til startdatoen. Søgningen var ubrugelig, så testdeltageren foretog en ny, og indskrænkede den med fritekst. Det bør slet ikke være muligt at søge med en tidligere slutdato end startdato, da det er startdatoen, der ofte entydigt bestemmer den aktuelle dato, man først og fremmest vil søge på. Ofte er slutdatoen irrelevant, hvis man kender (start)datoen eksakt, og det forventes derfor, at hvis man ændrer på startdatoen så den bliver senere end slutdatoen, vil systemet automatisk korrigere slutdatoen til at matche startdatoen. Denne forbedring vil være en hjælp til uerfarne som erfarne brugere på kultunaut.dk. Problemet er alvorligt, fordi det var et irritationsmoment for testdeltageren, der brugte uhensigtsmæssig meget tid på at løse opgaven.

Problem #9 – Uoverskuelighed ved søgning under 'foreningsliv' Testdeltageren skulle i en opgave finde en forenings telefonnummer. Med navnet på foreningen kendt, søgte testpersonen i fritekstsøgefeltet under 'foreningsliv', men uden held da søgefunktionen har en for lille fejlmargin (søgning på fx. 'SIFbadminton' eller 'SIF-batminton' giver intet resultat, i modsætning til 'SIF-badminton'). Testdeltageren forsøgte at bruge kategoriseringen, men endte i en liste af enorm størrelse. Da listen var for uoverskuelig, gik testdeltageren tilbage til fritekstsøgefeltet. Problemet knytter sig til en anden fejl (#3 Fejlsøgning pga. for lille fejltolerance på søgefunktioner), som gør, at man er dårligt stillet, hvis man f.eks. ikke staver så godt. Man vil være tvunget til at kategorisere sig frem til det ønskede. Men selv når en foreningstype er valgt indenfor et geografisk område, står brugeren stadig tilbage med en op til tre sider lang liste. Hvis man vidste hvor lang listen var, kunne man måske overskue at lede i den, men det fortæller systemet ikke. Problemet anset for at være kosmetisk, da testpersonen ikke lod sig standse, men hele tiden fandt en ny måde at finde løsningen på.

Problem #10 – Andre parametre nulstilles ved ændring i én søgeparameter Problemet relaterer til søgning under 'Kalender', hvor en testdeltager skulle finde et arrangement. Det viste sig, at der var valgt et forkert geografisk område at søge i, så testdeltageren lavede dette om, vel at bemærke på bekostning af den tidsbegrænsning, der blev søgt i. Systemet lavede denne om til tiden fra dags dato og en uge frem, som tilsyneladende er standardindstillingen.

69


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Selvom testdeltageren læste den feedback, som systemet gav tilbage, og dermed også lokaliserede fejlen, var det med en tydelig irritation, at personen forsøgte at ændre på tidsintervallet. Det lykkedes ikke at bruge søgefunktionen under 'Kalender'. Hvorimod fritekstrubrikken i øvre højre hjørne gav et resultat – efter andet forsøg og en konfrontation med endnu et brugbarhedsproblem (#3 Fejlsøgning pga. for lille fejltolerance på søgefunktioner). Fejlen er kritisk, fordi testpersonen irriteres og forsinkes betydeligt, hvorefter hun opgiver den første strategi om at finde løsningen.

Problem #16 – Besværlig tilgang til rettelser for arrangement Efter testdeltageren blev bedt om at rette et bestemt arrangement, var den første indskydelse, at der må være en særskilt side for rettelser til arrangementer. I sin søgen efter dette finder personen linket 'rettelser' i sidefoden, som ikke er det rigtige sted, men en besked minder hende om, at rettelser skal fortages ved selve arrangementet, ved tryk på et lille dokument-ikon. Brugbarhedsproblemet fortæller, at det er det eneste problem, der er oplevet af alle tre brugerprofiler, hvis man ser på begge versioner af Kultunaut.dk. De finder alle ud af hvor de skal foretage rettelser, men hen af omveje, fordi de alle følger deres intuition, og leder efter et link eller et menupunkt, der er rettelses- eller arrangør-orienteret. Denne forventning leder til endnu en funktionsmæssig udfordring. Hvis et sådant menupunkt skulle være tilstede, så skal systemet også kunne registrere arrangøren, og dermed finde og vise den eller de arrangementer der kan rettes af brugeren (Altså de arrangementer der er tilføjet af brugeren). Brugbarhedsproblemet kategoriseres som alvorligt, da samtlige brugerprofiler møder problemet, og den øvede brugerprofil endda to gange. Der synes at være stor forskel på hvad systemet er i stand til i denne sammenhæng, og hvad brugeren forventer.

Problem #9 – Uoverskuelighed ved søgning under 'foreningsliv' Her henvises til det skrevne i 'Problem #9' under 'Nuværende side', da det her er samme problematik der udspiller sig. I dette tilfælde er det dog testdeltageren med ekspertprofil, der oplever brugbarhedsproblemet, og det er i den grad med til at verificere, at sektionen 'Foreningsliv' opleves som ulogisk og ineffektiv at bruge. Problemet er blevet tildelt samme kategori, kosmetisk.

Redesignet side Kun fem brugbarhedsproblemer kunne noteres til den redesignede side under brugbarhedstesten. Der er et kritisk, tre alvorlige og et kosmetisk problem. Alle fem er også repræsenteret i problemlisten for den nuværende kultunaut.dk. Dette er naturligt, da Kultunaut ikke lavede alle de ændringer, som blev foreslået efter den heuristiske inspektion og den ontologiske analyse. Tre ud af de fem brugbarhedsproblemer er funktionsmæssige, hvilket betyder at en del af de oplevede tekniske fejl på den gamle side, stadig er tilstede på den redesignede version. Der er en generel tendens til, at nogle udvalgte sektioner i redesignet er lavet om, mens andre ikke er. Dette har medført, at nogle af sektionerne er endt med at væres, og derved er skabt nogle unødvendige sektioner.

70


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

6.5

Delkonklusion

En højnelse af brugbarheden har uden tvivl fundet sted mellem de to versioner af kultunaut.dk. Det lader sig vise gennem en øget effektivitet i opgaveløsningen. I afsnittet 'Resultater' viser et skema, at gennemsnits tiden for de tre testpersoner til løsning af hver opgave, gennemgående er lavest på den redesignede side. En nøgtern udregning26 viser, at tiden til løsning af en opgave generelt falder med omkring 38 procent på den redesignede side i forhold til den gamle. Denne udregning falder dog ud til den nye sides fordel, da testen to ud af tre gange er blevet påbegyndt med den gamle side først. En hypotetisk men mere retfærdig udregning27 degraderer forskellen til at være omkring 15 procent. At brugbarheden er øget, kan ses ud fra andre indicier end blot øget effektivitet. For det første er der tydeligt fald i antallet af brugbarhedsproblemer, som også er med til at forklare den ændrede effektivitet og nemhed. Af de fem brugbarhedsproblemer der er fundet på den redesignede version, er kun et kritisk og et alvorligt problem, hvor der før var fundet henholdsvis tre kritiske og syv alvorlige brugbarhedsproblemer. I interviewet frem gik det at den generelle holdning til kultunaut.dk efter redesignet var ændret i en positiv retning, om end to af testpersoner havde forventet en mere dynamisk side. 16 brugbarhedsproblemer på den nuværende side er imidlertid en lille mængde, set i lyset af at det var den samme side, som den heuristiske evaluering fandt 99 problemer på. En del af forklaringen kan ligge i, at mange af de mindre brugbarhedsproblemer synes at være lettere at finde ved hjælp af heuristisk evaluering end gennem andre metoder[23]. Det hænger da også godt i tråd med, at størstedelen af de fundne brugbarhedsproblemer var små i den heuristiske evaluering. Derudover er der forskel på antal testpersoner/evaluatorer – til brugbarhedstesten anvendtes tre personer, til den heuristiske evaluering fem, hvilket må have indvirkning på mængden af fundne brugbarhedsproblemer. Endelig er der en væsentlig forskel i de to undersøgelsers virkefelt. Brugbarhedstesten var orienteret mod syv opgaver, der kun berørte en del af siden, hvorimod den heuristiske evaluering var fokuseret mod at finde brugbarhedsproblemer på hele siden. Jakob Nielsen nævner i en artikel[23] at disse to brugbarhedsevaluerende metoder har vist sig at finde ret forskellige sæt brugbarhedsproblemer; derfor supplerer de hinanden i højere grad, end de fører til de samme resultater. Otte af brugbarhedstestens problemer blev ikke fundet af den heuristiske evaluering, og fem af disse problemer er alvorlige eller kritiske.

26

27

Fra skemaet tages summen af alle gennemsnitstider på opgaver til den nye side delt med summen af alle gennemsnitstider på opgaver til den nye side. Dermed findes det procentvise gennemsnitlige tidsforbrug for en opgave på den nye side i forhold til en opgave på den gamle side. Der udregnes en ny gennemsnitstid for en opgave, hvor den test, der blev påbegyndt med den nye side først, tæller dobbelt. Derefter findes det procentvise gennemsnitlige tidsforbrug for en opgave på den nye side i forhold til en opgave på den gamle side.

71


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Kapitel

7 Nye Perspektiver

I følgende kapitel vil vi forsøge at hæve os en smule over den helt konkrete side for ved hjælp af en humanistisk og samfundsmæssig vinkel at belyse den kontekst som kultunaut.dk befinder sig i.

7.1

Kundeovervejelser

Stjæler egne kunder I vores problemformulering, og flere gange i løbet af processen, har spørgsmålet om hvor vidt et redesign, lavet udelukkende ud fra brugbarhedsværktøjer, overhovedet var en god løsning. Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at brugbarhedsværktøjer er uundværlige i forbindelse udviklingen af et system. Imidlertid er brugbarhedsværktøjer alene ofte heller ikke nok når de større sammenhænge skal forstås hvilket er en erkendelse som vi flere gange har måtte sande i vores arbejde med Kultunaut. Det bedste eksempel på dette er vel effekten af at kultunaut.dk gennemgår et redesign. Fra en brugbarhedseksperts synspunkt vil en ny side med større brugbarhed, nyt design, og bedre struktur, uundgåelig resultere i flere besøgende på siden. Flere besøgende vil for Kultunaut resultere i højere ’reklame’ indtægter. Ser vi imidlertid på hvor disse nye brugere vil komme fra tegner der sig et mindre klart billede. Bliver Kultunaut nemlig mere attraktiv vil argumentet for at benytte andre sider blive mindre. Dette vil i de fleste tilfælde være en fordel da kunder vil komme fra konkurrenternes portaler. Men hvem er egentlig Kultunauts konkurrenter. Der findes selvfølgelig portaler som byen kalder, biobooking, diverse aviser, og fjernsyns mediet. Fælles for alle disse sider er imidlertid at deres databaser er væsentlig mindre og langt mere specifikke end Kultunauts. Besøger en bruger således biobooking er det for at finde information om et helt specifikt emne. Disse kulturportaler henvender sig altså grundlæggende set til en anden brugergruppe end Kultunauts. Hvad der gør kultunaut.dk anderledes end alle disse kulturportaler er den databases omfang er ikke kan måle sig med andre kulturportaler i Danmark end sig selv. Og her er kernen af problemet. En markant forbedring af Kultunaut vil sandsynligvis gøre den til en væsentlig større konkurrent til sine egne moduler. Udviklingen vil selvfølgelig ikke ske fra den ene dag til den anden, men over en årrække kan man frygte, at det vil blive mindre attraktivt for firmaer og foreninger og få lavet moduler hos Kultunaut. Modulerne som står for 90 % af Kultunauts nuværende indtægter. Meget konkret kan man diskutere om ovenstående virkelig er et problem for Kultunaut. En god del af disse nye besøgende på siden, vil sandsynligvis slet ikke komme fra andre Kultunaut moduler, men i stedet fra helt andre kulturformidlere elektroniske såvel som papir baserede. Det er tilmed meget muligt at flere brugere af kultunaut.dk måske ligefrem vil have en smittende effekt på modulerne, eftersom den samlede arrangementsmængde i databasen givetvis vil stige. 72


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Ovenstående skulle imidlertid stadig med al tydelighed vise, hvordan et udviklingsarbejde udelukkende funderet i én faglighed og vinkling kan miste overblikket. Problemet kan ofte, og bliver ofte løst ved at sammensætte arbejdsgrupper med flere forskellige fagligheder iblandt. Dette er imidlertid ikke altid en mulighed, som f.eks. i vores projekt. Her bliver man i stedet nødt til at turde vove sig uden for sit helt specifikke arbejdsområde. Et eksempel på hvordan dette f.eks. kan gøres kan ses i det følgende afsnit.

7.2

Kulturbegrebet

I resultaterne fra både ontologien og heuristikken nævnes en uoverensstemmelser imellem evaluatorens og Kultunauts kulturbegreb. Kultur begrebet som er hele Kultunauts omdrejningspunkt forsøges derfor i det følgende belyst.

Kultur igennem tiden Ser vi på oldtidens latinske definition af ordet ’kultur’, kommer dette oprindelig fra ordene colera og cultura, som kan oversættes til ’dyrkning’. Op igennem tiden er en mængde andre betydninger kommet til, men den oprindelige betydning ser vi stadig den dag i dag og forekommer f.eks. i ord som finkultur, bakteriekultur, køkultur mv. Som nævnt ovenfor kan Kultur i dag forstås på mange måder, og er på den måde et 'alt- og ingenting' begreb. Kulturens ”mangfoldighed” får vi et indtryk af når vi ser på ord som køkultur, virksomhedskultur, undergrundskultur mv. Kultur bliver i dag anvendt på et utal af måder og må betragtes som et af nutidens mest misbrugte ord. Overordnet set kan kultur begrebet dog betragtes ud fra 3 tilsammen dækkende inddelinger[26]: noget som man har noget som man er noget som man gør/laver Om vi har køkultur, er finkulturelle eller kunst er alle udtryk for vores oplevelse af verden. Kultur kan altså ses som paradigmer som vi selv skaber, og hvorigennem vi skaber en forståelse af os selv, hinanden og omverden. Paradoksalt nok er forskellige kulturer ofte også grunden til at vi ikke forstår hinanden, som når Kultunauts brugere oplever sidens kulturbegreb anderledes end forventet.

Kultunauts kulturbegreb Under et interview med Mads Gudmand-Høyer, spurgte vi ham om hvordan han definerede begrebet ”kultur” i forhold til Kultunaut. Fra starten af havde kultur-begrebet været lille og defineret af tre genre: teater, musik og udstillinger. Ifølge Kultunaut har samfundets udvikling de seneste 10 år gjort, at dette begreb var blevet udvidet til også at dække områder som sport, natur, undervisning, foredrag og konferencer[4]. Denne udvikling har kultunaut.dk ligeledes gennemgået, således at en søgning i dag kan fortages i alle ovenfornævnte genrer.

73


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Udover at være et resultat af samfundet er disse nye genrer også blevet en del af kulturbegrebet i takt med at Kultunauts netværk er blevet udbygget. Efterhånden som de over 200 foreninger, organisationer og virksomheder er kommet til har disses arrangementer fundet vej til Kultunauts database. I takt med at arrangementerne er kommet til er nye kategorier blevet nødvendige og har dermed lige så stille udvidet det oprindelige kulturbegreb til hvad det er i dag.

Brugerens opfattelse af kultur Det interessante spørgsmål ud fra ovenstående er selvfølgelig om brugerne så også har ”fulgt med” samfundsudviklingen og udvidede deres kultur begreber. For at skaffe os et indtryk af dette, gennemførte vi en rundspørge blandt 23 internetbrugere i forskellige aldre[24]. Alle 23 blev spurgt om at definere begrebet ’kultur’. Hovedparten (15/23) gav her udtryk for at kultur i dag var teater, musik, film og kunst. De resterende 8 personer mente at kultur var et større begreb, og mente også det indeholdte genrer som uddannelse, sport, motion, og religion. Vores rundspørge var hverken stor eller videnskabelig nok til at drage nogle egentlige konklusioner om danskernes opfattelse af kultur begrebet. F.eks. tog vores lille rundspørge ikke højde for kultur begrebet kan have forskellige betydninger hos den enkelte person efter hvilken kontekst denne befinder sig i. Alligevel vurderer vi at rundspørgen illustrer det vi ønskede – at der findes forskellige opfattelser af kultur, og at i hvert falde en gruppe borgers opfattelse af kultur begrebet ikke stemmer overens med den kultur som Kultunaut afspejler.

Opsummering Ud fra ovenstående ses det at kultur er et utrolig mangfoldigt ord, der har en flersidig mængde af betydninger afhængig af hvilken kontekst det bruges i og, måske vigtigere, ud fra hvem afsenderen er. Derudover er der indikationer på at kulturbegrebet er under udvikling som alt andet sprog[25] - en udvikling mod noget større og bredere. Fremvæksten af det moderne samfund gør netop at kultur er og forbliver interessant at forholde sig til. Udviklingen skaber en lang række forskydninger i samfundet, som dels ødelægger gamle kulturelle mønstre, men på samme måde skaber mulighed for at nye kan komme til[26] – mønstre som tvinger en side som kultunaut.dk til at tilpasse sig sine omgivelser. Imidlertid kan man overveje om samfundets påvirkning af Kultunaut udelukkende går denne ene vej eller om det måske netop er de store nyhedsportaler, som i takt med at teknologien gør det nemmere at favne bredt ønsker at dække det hele. Og hvad er her bedre end et ’alt-og-intet’ begreb som kultur.

74


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Kapitel

8

Vurdering og Opsummering Vi har i vores arbejde med kultunaut.dk benyttet tre forskellige brugbarhedsværktøjer: ontologisk analyse, heuristisk inspektion og brugbarhedstest. For at give et overblik over resultaterne, vil vi i det følgende afsnit kort opsummere de vigtigste resultater og iagttagelser. Desuden vil vi se nærmere på afsnittet for prototyping.

8.1

Heuristisk inspektion

Vi havde forinden vores inspektion af siden en forestilling om, at siden ville indeholde fejl og mangler, og vi ville derfor bruge denne inspektion til at påvise disse. Efter undersøgelsen viste der sig en klar tendens i fejlskemaet. Over halvdelen af alle problemer blev identificeret indenfor tre forskellige heuristika. Problemer inden for disse heuristika handlede for det første om manglende logisk struktur og sammenhæng. Der blev her bl.a. fundet malplacerede emner i kategorier samt uklare titler og sproglige vendinger. For det andet om sidens virkemåde, altså om den er effektiv i forhold til brugeren. Ud fra vores resultater må vi konkludere at dette langt fra er tilfældet. Det handler om små irritationsvækkende ting, som pop-up menuen der forsvinder, mens man er ved at bruge den, og alt for brede søgeresultater ved selv en meget specifik søgning. Der manglende en bedre måde, hvorpå systemet prioriterer og præsenterer søgeresultater. For det tredje afsløredes sidens manglende konsistens. Problemer af denne karakter bidrog til uoverskueligheden, både med hensyn til sidens overordnede layout og til de enkelte ikoner, knapper og menuer. Denne uoverskuelighed og mangel på symmetri vil unægteligt få kultunaut.dk til at virke mindre professionel. Som før nævnt er det i blot tre heuristika, hvor hovedparten af problemerne ligger, men deraf kan ikke sluttes, at de andre problemer er ligegyldige og ikke behøves udbedret. For at kunne bedømme hvilket problem man vil tage fat på først, er der flere faktorer der spiller ind: hvor lang tid det tager, at lave problemet, hvor stor konsekvens problemet vurderes til at have samt økonomiske og ressourcemæssige aspekter. Derfor kan man, på trods af at problemerne gennemgik en kritikalitetsvurdering, ikke uden videre sige hvilket problem der kræver størst opmærksomhed. En anden grund til at man ikke bare kan vælge tilfældige fejl er, at nogle af fejlene er andres fejls skyld og altså ikke direkte selvforskyldt, men snarere et udtryk for andre problemer.

75


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

8.2

Ontologisk analyse

På baggrund af problemformuleringen ville vi finde ud af, om det var muligt at lavet et redesign, hvor vi tog hensyn til strukturmæssige overvejelser. Som nævnt tidligere er ontologisk analyse et værktøj, man normalt vil bruge før man designer en struktur i et IT-system og altså ikke efter, ligesom vi har gjort. Skønt det forekom som en utraditionel måde at gøre brug af ontologiske værktøjer på, fandt vi, at ontologisk analyse i meget høj grad kunne bruges til at beskrive allerede etablerede siders struktur. Et af kriterierne for en god ontologi var, at en ontologi skulle afspejle en fælles forståelse for et koncept. Vi kom frem til, at Kultunaut manglede nogle helt generelle overvejelser omkring kategorisering af indholdet. Når Kultunaut ønsker at favne så bredt, er det vigtigt at have en helt klar definition af, hvor de forskellige underkategorier hører hjemme, så både udvikleren, arrangøren og brugeren af siden deler samme opfattelse og fællesforståelse.

Værktøjsmæssigt har kombinationen af task og domæne ontologierne vist sig at være specielt brugbar. Disse ontologier har på en glimrende vis afspejlet hvad vi anså for at være et af kultunaut.dks største ontologiske problemer, nemlig de mange indgange til den samme information. Selvom Kultunaut ønskede at siden skulle fremstå som multi-funktionel side med mange muligheder, var den, ud fra et ontologisk synspunkt, ikke hensigtsmæssigt opdelt. Et andet væsentligt problem var sidens evne til at kategorisere information. Flere kategoriseringer var direkte vildledende og uklare og førte overordnet til en generel koncept forvirring. Mest udprægede eksempler på disse er sammenblanding af steder og arrangør, som opfattes logisk så længe man søger efter et arrangement. Søger man derimod efter en arrangør, vil søgeresultatet også indeholde steder som er med til at gøre det ulogisk og uoverskueligt. Analysen tog, med udgangspunkt i en antagelse om ustruktureret indhold på kultunaut.dk, afsæt i nogle definerede kriterier for en vellykket ontologi. Disse kriterier var bl.a. fællesforståelse af koncepterne og logisk, semantisk samt formel forbindelse mellem koncepterne. Efter opstilling af ontologierne for den nuværende version af kultunaut.dk, blev kriterierne centrale med henblik på at vurdere den ontologiske struktur. Analysen blev i den grad en øjenåbner, da det blev muligt at se manglende forbindelser (som, når de blev fundet, oven i købet syntes at stride mod al sund fornuft) mellem koncepter i en meget kompleks sammenhæng.

8.3

Prototyping

Baggrunden for at gennemføre et redesign var, at der ud fra den heuristiske inspektion og ontologiske analyse kom bud på, hvordan en ny og bedre brugerflade på kultunaut.dk. Den heuristiske inspektion fandt et antal fejl på kultunaut.dk, og den ontologiske analyse gav et overblik over strukturen samt indblik i koncepter på kultunaut.dk, hvorudfra forbedringer kunne opstilles. Forbedringer der igennem en længere prototyping proces førte til udvikling af et redesign.

76


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

I denne proces forekom der flere uhensigtsmæssigheder. Den heuristiske inspektion og ontologiske analyse bør ud fra vores problemformulering, danne hele grundlaget for et redesign af kultunaut.dk. Dette skete dog ikke, da Kultunaut i nogen grad holdt fast på deres egne holdninger til portalens struktur og udseende, og derfor ikke ønskede at implementere visse løsningsforslag. Derfor blev redesignet naturligvis et resultat af en slags ”forhandling”, der tillod indflydelse fra begge parter. I dette konsulent-lignende arbejde er det vigtigt at være klar over, at ”kunden” altid er i stand til at vælge og vrage mellem de løsningsforslag, der bliver givet. Kunden i denne sammenhæng er Kultunaut. De fejl som ikke blev rettet, eksisterer stadigvæk som en konsekvens af, at Kultunaut ikke vurderer problemerne på samme måde som projektgruppen gjorde. Desuden blev visse rettelser selvfølgelig også frasorteret ud fra simple økonomiske og ressourcemæssige grunde. Ved angivelse af brugbarhedsproblemer blev der foretaget en vurdering af, hvor vigtigt det er at løse problemet. For at give Kultunaut et bedre og nemt tilgængeligt beslutningsgrundlag, bør der også være foretaget en estimering af, hvor lang tid det enkelte brugbarhedsproblem vil tage at løse, og med hvor mange ressourcer tilknyttet. Denne tids-estimering kan indvirke at løsningerne til de problemer ved kultunaut.dk, der før virkede uoverskuelige men vigtige for Kultunaut, kan blive opnåelige.

8.4

Brugbarhedstest

Målet med brugbarhedstesten var tvedelt. Vi ønskede dels at undersøge effekten af de implementerede løsningsforslag. Ydermere ønskede vi at gennemføre en undersøgelse af kultunaut.dk hvor brugeren, jf. vores problemformulering, var i centrum. Vores tre testpersoner oplevede, trods manglende implementeringer på den nye side, stadig mange forbedringer. Der blev påvist en øget effektivitet i opgaveløsningen, hvor gennemsnitstiden på løsning af opgaverne blev reduceret med 15 procent.. Vigtigere var det at antallet af brugbarhedsproblemer faldt – som sagt er der kun fundet et kritisk, et alvorligt samt tre kosmetiske problemer, hvor der før var fundet tre kritiske, syv alvorlige og seks kosmetiske brugbarhedsproblemer. En betydelig del af problemerne på både den gamle og den nye version af kultunaut.dk var af funktionsmæssig art, altså noget der er betinget af tekniske fejl og mangler. Observationerne af testpersonerne viste, at der var en mere positiv tilgang til den nye version af kultunaut.dk. Dette kunne bla. forklares ved hjælp af interviews med testpersonerne, der gav deres holdning til kende om både den gamle og den nye side. Alle testpersoner mente, at der var sket forbedringer af både æstetisk og strukturmæssig art. To af testpersoner havde stadig forventet en mere dynamisk side, taget i betragtning at siden skulle formidle kultur. At forskellen mellem de to brugbarhedstests ikke var så stor som forventet, kan skyldes forskellige faktorer i det undersøgelsesdesign der blev anvendt. Blandt andet må tre testpersoner anses for at være et absolut minimum for en sammenligning af to tests.

77


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Kapitel

9 Konklusion

Et af de klareste indicier for brugbarhedsproblemer på Kultunaut var den overvældende mængde af brugerfeedback fra Kultunauts ris og ros kommentarer. For at danne grundlag for at udvikle kultunaut.dk i en retning, der forbedrer brugerens oplevelse af sidens brugbarhed, var det imidlertid utilstrækkeligt at analysere på disse brugerkommentarer. Mange af de frustrationer brugerne tilkendegav som ris til Kultunaut, afspejlede i høj grad deres frustration eller konkrete problem med Kultunaut, som ofte lå langt fra de bagvedliggende årsager. I sammenhæng med andre begreber blev brugbarhed det værktøj, der gennem forskellige undersøgelser kunne belyse de problematikker, der lå bag kultunaut.dks brugbarhedsproblemer.

Tre vidt forskellige undersøgelser er blevet gennemført, hvoraf den ontologiske analyse er den forholdsvis mest særprægede. Vi kan observere, at ontologi ikke umiddelbart er løsningsorienteret. Generelt kan vi konstatere at de ontologiske diagrammer, trods stor kompleksitet, kan hjælpe med at danne et overblik over systemets struktur. Dette er specielt brugbart i forbindelse etableringen af et nyt system. Her sikrer diagrammerne et overblik over de ting, der skal med, og hvordan systemet skal struktureres og implementeres og når først ontologien er opstillet, vurderer vi, at vedligeholdelse af både system og ontologi desuden vil forsimples væsentligt. Hvis man derimod gennemfører en ontologisk analyse på et eksisterende IT-system, kan det ofte resultere i et totalt redesign af systemet, hvilket der måske ikke er budgetteret til. Da vi imidlertid aldrig fandt eksempler på ontologiske analyser udført på allerede etablerede systemer, havde vores projektgruppe ingen mulighed for at kende omfanget af arbejde forbundet med implementering. Der kræves derfor et omfangsrigt arbejde i udvikling af løsningsforslag som tager højde for mængden af det efterfølgende implementeringsarbejde og formidling af det. Overstående ser vi som en af grundende til at mange ontologimæssige, samt nogle heuristiske brugbarhedsproblemer på kultunaut.dk ikke blev implementeret i redesignet.

Antagelsen der lå til grund for den ontologiske analyse, blev tydeligt bekræftet – i ontologien og tilmed i den heuristiske evaluering. Målet med den heuristiske evaluering var for det første, at påvise de brugbarhedsfejl og mangler der eksisterer på den nuværende sides brugerflade. Hver eneste side og underside blev tilgået, som en almindelig bruger ville have gjort det, men med en detaljeret ekspertvinkel baseret på de anvendte heuristika. Siden vurderedes altså primært i brudstykker og detaljer, i modsætning til en overordnet ontologisk analyse med fokus på sammenhæng.

78


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Men i vores fortolkning af heuristik to: sammenhæng mellem systemet og den virkelige verden, bør der blandt andet opstå overvejelser af ontologisk karakter, hvorfor det også har været en fordel, at besidde kendskab til systemets ontologi ved evaluering i forhold til denne heuristik. Det dannede også grundlag for at mene, at vi kunne have udviklet heuristika, der med en ontologisk tilgang fokuserer på fællesforståelse af koncepter og logisk, semantisk samt formel forbindelse mellem koncepter. Samme forhold har også gjort sig gældende den modsatte vej. Under vores ontologiske arbejde har vi således flere gange støt på resultater, som kunne relateres direkte til specifikke heuristikker. Tages i betragtning, at der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer en ontologisk metode til analyse af allerede eksisterende systemer, ses yderligere perspektiver. Vi vurderer således, at en ontologisk metode til analyse af eksisterende systemer, kunne have sit udgangspunkt i vurdering af ontologisk opstillede diagrammer af ved brug af et sæt på forhånd defineret heuristika. Yderlig undersøgelse af dette emne er dog nødvendigt. Dette betyder nødvendigvis ikke, at den heuristiske evaluering gør ontologisk analyse overflødig. I udarbejdelsen af domæneontologien opstod en interessant problemstilling, som gav anledning til nye spørgsmål. Er det virkelig nødvendigt, at få alle de ting ind under denne side, og prøver den i virkeligheden at favne for bredt? Det kan være meget svært at definere, hvad kultur er og hvad begrebet dækker over, hvilket igen giver anledning til misforståelser af hvad kultunaut.dk indeholder. Hvis en bruger ikke synes at sport hører under en kulturportal, vil personen sandsynligvis ikke benytte kultunaut.dk. Derfor bør man gøre sig nogle overvejelser om ordet ”Kultunaut”, i det hele taget signalerer det, som kultunaut.dk står for. Disse spørgsmål har vi kun berørt overfladisk, hvorfor vi ikke kan konkludere på dem. Men vi kan konkludere, at spørgsmålene netop opstod ved, gennem den ontologiske analyse, at studere kultunaut.dk fra et overordnet synspunkt, hvilket den heuristiske evaluering ikke formåede. Det har vist sig, at være et afgørende punkt for resten af projektet, at Kultunaut som før nævnt ikke tog blindt imod alle analyseresultaterne. Kultunaut var langt fra enig i alle vores slutninger, og stillede sig spørgende overfor en række ændringsforslag. Projektgruppen har måtte sande, at det omfang der bliver tilføjet forbedringer til kultunaut.dk, ikke kun er betinget af formidlingen, men også af en række omkringliggende faktorer og interessenter, hvor Kultunauts ledelse og ressourcer må anses som de centrale. Spørgsmålet om det, med projektets anvendte metoder, var muligt at forbedre brugbarheden på kultunaut.dk, blev slutteligt besvaret ved hjælp af brugbarhedstesten. På den måde er brugerens synspunkt inddraget i vurderingen af kultunaut.dk, for at bekræfte de teoretiske undersøgelsers påstande, vedrørende hvad der er godt og dårligt i en brugssituation. De to brugbarhedstests påviste en positiv forskel i gennemførelsestiden for testens opgaver, antallet af brugbarhedsproblemer af både kritisk, alvorlig og kosmetisk art samt testpersonens samlede oplevelse og vurdering af de to versioner af kultunaut.dk. Det leder os til den endelige konklusion, at brugbarheden på den nye version af kultunaut.dk er højnet, og den overordnede anvendte metode kan verificeres som et middel til at besvare projektets problemstilling.

79


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

Litteratur Bøger [2] Jenny Preece, Yvonne Rogers, Helen Sharp, 2002: Human Interaction Design – Beyond Human-Computer Interaction (J. Wiley & Sons inc.) s. 408 - 411 [13] Alexander D. Maedche, 2002: Ontology Learning for the Semantic Web Kapitel 2 (Kluwer Academic Publishers), [16] Gasenic mfl., 2006: Model Driven Architecture at Ontology Development (Springer verlag)

Artikler [12] Alistair Sutcliffe, 2001: Heuristic Evaluation of Website Attractiveness and Usability (Springer-Verlag) Tilgængelig på http://www.springerlink.com/content/hpbfalklyku4bwnt/ side 183 side 189-190 side 189-190 [20] Jihie Kim, Yolanda Gil, 2003: Towards Interactive Composition of Semantic Web Services (Information Sciences Institute University of Southern California) Tilgængelig på http://www.isi.edu/ikcap/scec/papers/AAAI-Symp-04-Kim-Gil.pdf [5] Nielsen, Donald A. Norman, 2000: Usability on the web isn’t a Luxury, IT-magasinet Information Week's hjemmeside, tilgængelig på http://www.informationweek.com/773/web.htm – Citateterne er frit oversat til dansk. [6] Analyseinstitutet Zapera.com A/S: Brugeranalyse af AOK, Byenkalder.dk og kultunaut.dk Uddrag af rapport tilgængelig på http://www.mbr.dk/download/byenkalderzapera.pdf Fuld udgave er kan rekvireres fra Zapera.com A/S [8] Clar-e-Marie Karat mfl., 1992 Comparison of Empirical testing and walkthrough methods in user interface evaluation (Watson Research Center) [9] Jakob Nielsen, 2005: Ten Usability Heuristics, ( Jakob Nielsens hjemmeside) tilgængelig på http://www.useit.com/papers/heuristic/heuristic_list.html, [13] Jakob Nielsen: How to Conduct a Heuristic Evaluation,( Jakob Nielsens hjemmeside) Tilgængelig på http://www.useit.com/papers/heuristic/heuristic_evaluation.html [14] Jakob Nielsen: Severity Ratings for Usability Problems, ( Jakob Nielsens hjemmeside) tilgængelig på http://www.useit.com/papers/heuristic/severityrating.html Karakterbeskrivelsen er frit oversat til dansk

80


Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006

[23] Jakob Nielsen: Characteristics of Usability Problems Found by Heuristic Evaluation, (Jakob Nielsens hjemmeside) Tilgængelig på http://www.useit.com/papers/heuristic/usability_problems.html Frit oversat til dansk [17] T.R. Gruber, 1993: A translation approach to portable ontologies. (Knowledge Acquisition) s. 199-220 [18] J. Hendler., 2001: Agents and the Semantic Web (IEEE INTELLIGENT SYSTEMS Vol. 16No. 2) s. 30-37 [19] Kafologisus, 2002: Taget fra kilde 16.

Internet [7] http://web.archive.org/web/*/kultunaut.dk, 2006: The Way back machine om Kultunaut, (The internet Archive) Hjemmesider hvor forskellige hjemmesider udvikling igennem de sidste 10 år er tilgængelig [10] http://da.wikipedia.org/wiki/Ontologi_%28datalogi%29, 2006: Dansk Wikipedia om Ontologi [21] http://da.wikipedia.org/wiki/Kultur Dansk Wikipedia om Kultur [22] http://en.wikipedia.org/wiki/Prototyping#Software_prototyping Engelsk Wikipedia om Software prototyping [27] International Standard Organization Overview of the ISO system Tilgængelig på http://www.iso.org/iso/en/aboutiso/introduction/index.html#one [28] International Standard Organization Ergonomic requirements for office work with visual display terminals Tilgængelig på http://www.iso.org/iso/en/CatalogueDetailPage.CatalogueDetail?CSNUMBER=16883&ICS1=13&ICS2=180&I CS3=

Forlæsning [1] Forlæsning i faget ’vurdering af IT-systemer’ i perioden 12/9 til 24/11 af adjunk Janne Juel Jensen [25] Vårt muddermål er dæjli, foredrag af Johs. Nørregaard Frandsen d. 13/11 2006 om sprogets udvikling. [26] KFD forelæsning med Michael Vetner, Thomas Borchman, Janne Bang, i perioden 10/10 til d. 10/11

Interview [3] Telefon interview med Mads Gudmand-Høyer fortaget d. 16. og 19. november 2006 [4] Interview med Mads Gudmand-Høyer i København d. 23. November 2006 [24] Spørgerunde foran Salling i Aalborg d. 5 december 2006 kl. 13.30-14.00

81


KultuNaut