Page 1

TISVILDEVEJEN

PILGRIMSRUTEN I NORDSJÆLLAND


TISVILDEVEJEN PILGRIMSRUTEN I NORDSJÆLLAND 2016 REDAKTION: RIGMOR WESTH BAAGØE GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: INGER CHAMILLA SCHÄFFER TRYK: SPECIALTRYKKERIET VIBORG A/S 1. UDGAVE, 1. OPLAG www.visitnordsjaelland.dk www.facebook.com/Santiagoruten.Tisvildevejen


TISVILDEVEJEN

PILGRIMSRUTEN I NORDSJÆLLAND

3


TAK TIL FORFATTERE TIL BOGENS AFSNIT Peter Kalko, borger i Mårum Jette Haugaard, Garbolund, borger i Annisse Peter Hansen, borger i Ramløse Eva Müller, Tibirke Kunst, borger i Tibirke Birte Forsell, borger i Tisvilde Rigmor Westh Baagøe FOR ARBEJDET MED PILGRIMSRUTEN TISVILDEVEJEN De frivllige borgere i Mårum, Annisse, Ramløse og Tibirke Arbejdsgruppen for Tisvildevejen: Ditte Baltser, Mårum Eva Müller, Tibirke Jette Haugaard, Annisse Michael Porsager, Ramløse Niels Andersen, Annisse Niels Henriksen, Helsinge Pia Niebuhr, Mårum Rigmor Westh Baagøe, Ramløse For det grafiske arbejde og frivilligt engagement i tilblivelsen af bogen Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset, Ramløse Annisse Forsamlinghus Esrum Kloster Garbolund Vingård Gribskov Erhvervscenter Gribskov Kommune Gribskov Spisekammer Kirkerne I Mårum, Annisse, Ramløse og Tibirke samt disse kirkers menighedsråd Møllelaugene Pibe Mølle og Ramløse Mølle Museum Nordsjælland Visit Nordsjælland ISBN: 978-87-9990-990-2


INDHOLD 3

PILGRIMSRUTEN I NORDSJÆLLAND

4

TAK TIL

5

INDHOLD

9

FORORD

10

TISVILDEVEJEN

11

FRA ESRUM KLOSTER TIL MÅRUM

13

ESRUM KLOSTER

17

MÅRUM I DAG

23

FRA MÅRUM TIL ANNISSE

25

ANNISSE

29

GARBOLUND

35

FRA ANNISSE TIL RAMLØSE

37

TUREN FRA ANNISSE OG FREM TIL RAMLØSE

39

RAMLØSE

47

TIBIRKE

53

TISVILDELEJE

63

PRAKTISKE INFORMATIONER - OVERNATNING MM.

77

EPILOG

78

EGNE NOTER

5


Foto: Rigmor Westh Baagøe


7


Foto: Rigmor Westh Baagøe


FORORD Pilgrimsruten Tisvildevejen er en vandrerute i Nordsjælland, som går fra Esrum Kloster gennem Gribskov til Mårum og videre gennem Gribskov til Annisse. Fra Annisse går den til Ramløse og har for nuværende endepunkt i Tibirke. Vandringen er i sin fulde længde beregnet til fire dage, men er beregnet til at kunne gås som enkelte dagsvandringer, hvis man ønsker en kortere vandring. Tisvildevejen hører under det rutenet af vandre­ ruter der dækker Nordsjælland, som alle udgår fra Esrum Kloster og som overordnet kaldes ­Santiagoruten i Kongernes Nordsjælland. Ruten er endnu ikke afmærket. Det er derfor ­meningen, at man skal anvende det kort der er tegnet over ruten. Kortet findes i denne bog og som elektronisk kort, der kan downloades fra vores Facebook-side eller fra Visit Nordsjællands side om Tisvildevejen. Ruten går fra kirke til kirke, og vi har valgt at kalde den en pilgrimsrute, da den går fra det gamle cistercienserkloster Esrum Kloster, til Mårum Kirke, Annisse Kirke, Ramløse Kirke og Tibirke Kirke. Vi håber, at tilknytningen til kirkerne vil bringe jer en ekstra dimension på rejsen, da der i den gamle katolske religionskultur knytter sig en ganske særegen historie til kirkerne og pilgrimsvandring. Kirkerne var i tidligere tider et sted man fandt hvile, ly og imødekommenhed under sin færd som pilgrim, og denne kultur vil vi gerne være med til at styrke. Mange steder i verden er det stadig kirkerne der huser pilgrimme, og står for både det åndelige med afholdelse af andagter og messer, men også det praktiske omkring overnatning og mad til de vejfarende. På pilgrimsvandringen drager man ud i verden for at efterlade en del af sig selv, sine materielle behov og jordiske bekymringer derhjemme. Det gjorde man i middelalderen, og det er stadig det vigtigste budskab ved pilgrimsvandringen. Man gik førhen ud i verden og sansede nærværet med det guddommelige eller Gud i vandringen, i den

kontinuerte bevægelse af sine fødder, fremad fra kloster til kloster, i søgen efter renselse. Vi kan stadig som moderne mennesker nok have gavn af at blive revet ud af vores materialistiske hverdag og komme lidt tættere på det som er større end os selv, og som måske opleves og sanses bedst gennem nærværet i naturen, og i det åbne møde med andre mennesker. På Pilgrimsruten Tisvildevejen vil man have rig mulighed for at opleve Nordsjælland fra sin smukkeste side, da man ledes gennem dele af Gribskov, som ud over at være Sjællands største skov, også er en meget varieret skov. Du vil opleve små fine landsbyer og kulturhistoriske spændende steder som ligger på ruten. Landsbyerne er Mårum, Annisse, Ramløse, Tibirke og Tisvilde. Egnene man går igennem er spækket med spændende historie fra bronze-, jern- og middel­ alderen, og mange gange vil man blive overvældet af landskabets og naturens skønhed netop dér hvor man går. Vi har med Tisvildevejen forsøgt at skabe et praktisk grundlag for at man kan opleve denne del af Nordsjælland i vandretempo, og dermed få muligheden for at synke ind i den fantastiske oplevelse det er, selv at gå gennem landskaber og landsbyer, mærke sin egen krop bringe én roligt fremad og opleve tilfredsstillelsen ved at vandre. I vil møde de mennesker, der lever deres liv her, og som af hjertet gerne vil øse af deres viden om egnen og den historie og kultur der knytter sig til netop ”deres” sted. De netværk som, gennem arbejdet med Pilgrimsruten Tisvildevejen, er mobiliseret til at tage i mod jer som pilgrimme, er alle frivillige borgere, eller små virksomhedsdrivende, og de ser frem til at møde jer og byde jer indenfor.

9


TISVILDEVEJEN Tisvildevejen er skabt i et samarbejde mellem mange frivillige borgere, mindre lokale virksomheder og institutioner som Visit Nordsjælland, Esrum Kloster, kirkerne og Gribskov Kommune. Tisvildevejen er grundlagt med henblik på at skabe sammenhængskraft mellem landsbyerne, og med ønsket om at skabe en særlig åbning ind til en del af Nordsjælland, som ikke betragtes fra en stor turistbus eller en turistbrochure. På vandringens præmisser opleves mennesker, kultur og natur ved at bevæge sig langsomt igennem egnene, ved at møde de mennesker der lever deres hverdagsliv her, og som gennem Tisvildevejen inviterer indenfor i landsbyerne til overnatning, mad og en snak.

Bagerst I bogen findes kontaktoplysninger og priser på de enkelte overnatningssteder, så man selv kan planlægge sin vandring. Man kan derved selv vælge om det bare skal være en enkelt overnatning eller om man vil gå hele ruten. Længderne på dagsvandringerne varierer fra ca. 8 km mellem Ramløse og Annisse, og ca. 17 km mellem Mårum og Annisse. På den måde kan man udvælge den længde der passer én bedst hvis man f.eks går med børn, eller har andre behov for at tilpasse vandringens længde efter formåen eller tid.

Hvert afsnit af bogen indeholder lidt beskrivelser af ruten fra landsby til landsby, samt beskrivelser af de steder vi kommer forbi. Bogen er blevet til ved at borgere i de forskellige landsbyer, gennem deres egen optik, har beskrevet deres landsbyer og områder. Sådan syntes jeg man fik det mest vedkommende indtryk af hvad denne del af Nordsjælland indeholder.

Vi håber I får en dejlig oplevelse på Tisvilde­ vejen, i mødet med naturen, kulturen, landsbyerne og menneskene. Rigtig god rejse!

Foto: Rigmor Westh Baagøe

Rigmor Westh Baagøe, projektleder Tisvildevejen.


TISVILDEVEJEN FRA ESRUM KLOSTER TIL MÃ…RUM

11


Foto: Esrum Kloster


Her begynder rejsen:

ESRUM KLOSTER Esrum Kloster er et gammelt cistercienserkloster, der ligger ved Esrum nord for Esrum Sø i et landskab med skove og enge. Klosteret blev indviet til Jomfru Maria i 1151. Under ordenens ekspansion i 1100-tallet fungerede klosteret som spydspids i Skandinavien for udbredelsen af troen og for ordenen, idet Esrum Kloster snart blev moderkloster ved grundlæggelsen af flere klostre i Danmark og Nordtyskland. Cisterciensermunkene i Esrum blev de største jordbesiddere i Nordsjælland i løbet af middelalderen. Efter en større restaurering åbnede det i 1997 for offentligheden. Ud over en udstilling om klosterliv og middelalder på klosteret og de mange medicinske urter i klosterhaven, afholdes der større markeder og festivaler bla. Esrum Middelalderdage, høstfestival, ølfestival og julemarked. Desuden kan man leje lokaler til konferencer og selskaber. I den hvælvede klosterkælder findes klosterbutikken med varer fra lokale producenter og europæiske klostre. I klosterkælderen afholdes også madarrangementer med fokus på lokalproduktion og sæson og med reference til middelalderren. Til Esrum Kloster hører også Esrum Møllegård hvor man finder Møllecaféen.

Esrum Kloster med den smukke klosterhave i forgrunden. Klosterhaven rummer både urter til madlavning og mange lægeurter. Haven vedligeholdes bl.a. af Esrum Klosters Venner, som er frivillige der hjælper til på klosteret. Haven er et skønt sted at samle tankerne inden man begiver sig ud på sin vandring. 13


Foto: Rigmor Westh Baagøe


Møllecaféen drives af Kilden, som er et socialpædagogisk uddannelses- og jobtilbud som tilbyder unge med særlige behov en 3 årig STU uddannelse. De unge fordeler sig på en grøn linje, som bidrager til pasning af Klosterhaven, Esrum Klos­ters øvrige grønne områder, samt en køkkenlinje. Det er elever og lærere fra køkkenlinjen, som driver Møllecaféen i samarbejde med Esrum Kloster. Møllecaféen serverer gode måltider med råvarer i sæson. Retterne og valg af råvarer er inspireret af middelalderens madtraditioner. Caféen tilstræber at flest muligt af råvarerne er økologiske. Se bagerst i bogen for praktiske oplysninger om Esrum Kloster og Møllegård. ALLE VEJE MØDES I ESRUM Er du på en længere pilgrimsvandring fra Norge til Santiago de Compostella i Spanien? Har du taget en forlænget weekend ud af kalenderen til en pilgrimsvandring eller er du blot på dagsvandring i Gribskov? I Esrum tager vi imod dig med åbne arme. Du kan slå dig ned i Klosterkælderen, hvor du kan få gode råd til rejsen, slå en pilgrimsmønt og få et stempel i dit pas. Eller blot tage dig en lille kaffe-kage pause. I Møllecaféen ved siden af klostret kan du købe mad og drikke til rejsen.

I december 1411 modtog Esrum Kloster en gave fra dronning Margrethe 1. Gaven bestod af 8.000 lybske mark, hvoraf 3000 mark skulle bruges til (ud)bygning af nonneklostret Vor Frue i Roskilde, mens resten skulle uddeles til gavn for kristne og værdigt trængende samt pilgrimsrejser. På den baggrund udgik der pilgrimsrejser fra klosteret til over 50 forskellige pilgrimsmål, blandt andet Bethlehem og Jerusalem, Sankt Mangus’ grav på Orkneyøerne, Assissi og Esrums grundlægger Eskils grav i Clairvaux. ESRUM KLOSTER SOM PILGRIMSCENTRUM Esrum Kloster danner knudepunkt for et net af pilgrimsruter, der fletter sig gennem det nordsjællandske landskab og videre ud i verden. Det lokale net af ruter fra klosteret kaldes Santiagoruten i Kongernes Nordsjælland. Her er Pilgrimsruten Tisvildevejen en af de lokale ruter, og væsentlig kortere sammenlignet med de lange ruter, der blot passerer gennem landet, videre nordpå og sydpå til fjernere egne. Se på Esrom Pereginus hjemmeside for information om pilgrimsruter i Nordsjælland. http://www.esrumpilgrim.dk/ Esrum Kloster er også forbindelsesled på flere større ruter.

Klostrets faste udstilling indeholder desuden fortællinger om de pilgrimsrejser, som udgik fra Esrum Kloster i middelalderen.

15


Kulsviere i Mårum Hegn. En ganske særlig tradition, som holdes i hævd hvert år den anden lørdag i juli, i traditionelt kulsviertøj naturligvis! Se på http://www.maarumkulsvierlaug.dk/ og kulsvidernes facebook www.facebook.com/maarumkulsvierlaug

Foto: Niels Andersen

Pilgrim fylder sin drikkedunk ved Grønnekilde.


MÅRUM I DAG af Peter Kalko, Mårum og Rigmor Westh Baagøe Når man træder ud af skovbrynet ved Mårum Hegn med skovfogedboligen ”Mårumhus” på sin højre hånd, ser man Mårum foran sig, med kirken som et tydeligt vartegn. Vejen hedder Skovvej og fører op til Landsbyen Mårum, som har 229 indbyggere og hører til Mårum Sogn. Vi siger velkommen til Mårum. EN LILLE HISTORIE OM MÅRUM I TIDLIGERE TID Navnet Mårum ses første gang i 1200-tallet og er nævnt i Valdemars Jordebog. Det skulle betyde ”en rydning i skoven”. Det vrimler med skov i området – også dengang. Man taler om en kultur af ”skovbønder”. Jorden var fugtig og ikke særlig frugtbar, men der var træer!

mentlig i Kagerupegnen. Sit kaldenavn ”Jens Omgang” fik han, da han gik på omgang blandt bønderne som daglejer. Myndighederne havde rigeligt besvær med manden, som totalt nægtede kendskab til alt krybskytteri – også selv om han havde den rygende bøsse i hånden. Man fandt et utal af geværer gemt af vejen rundt om i skoven, efter den flittige krybskytte, da han døde i 1869.

Følgelig blev et par af egnens største virksomheder i nyere tid sav- og teglværker. Det trak arbejdskraft til området og gav levebrød til mange. Foruden de allestedsnærværende krybskytter, så skal der da lige falde et par ord om kulsvierne.

MÅRUM LANDSBY VED GRIBSKOV Kommer du som pilgrim gående ud af Gribskov på Pilgrimsruten Tisvildevejen, passerer du som sagt i skovkanten skovfogedhuset Mårumhus og kommer ud på en lille asfalteret vej, der fortsætter mod vest til landsbyen Mårum.

KULSVIERNE Disse gæve skovarbejdere varetog et ældgammelt erhverv. Op gennem middelalderen og frem til midten af 1800-tallet var professionen udbredt i store dele af Nordsjælland. Hver bonde i området havde tilladelse til at eje og benytte to miler til svidningen. Størstedelen afsatte man på Kultorvet i København. Særlig Mårum Tinghuse blev forbundet med kulsvierne. Svidningen ophørte lidt efter 1950. I dag holdes faget i hævd af et lokal laug. Sammen med Skovvæsnet afholdes en årlige milebrænding den anden lørdag i juli. Det foregår på Milepladsen ved Duemose i Gribskov, og er et interessant og hyggeligt tilløbsstykke for lokale og turister. EN LILLE KRYBSKYTTER HISTORIE TIL SIDST En af egnens meget omtalte personligheder var den legendariske krybskytte Jens Hansen. Han levede her i midten af 1800tallet og boede for-

Mårum omtales første gang i Valdemar Sejrs jordebog i 1200-tallet og benævnes her som Martheme, hvilket betyder skov, rydning i skov. Næsten midt i landsbyen ligger Mårum Kirke, der er fra den katolske tid og bygget i 1300-tallet. Interessant er det, at kirken ikke efter reformationen fik tilbygget et kirketårn, som næsten alle andre landsbykirker fik, men af ukendte årsager beholdt sin tagrytter. Først i 1924 tog man sig sammen og fik tilføjet et kirketårn og fjernede tagrytteren. Bedre sent end aldrig! Hvis du har lyst til at besøge kirken, kan du gå ind og spørge om kirken er åben i Mårum Præstegård, som kommer på din højre hånd lige når du kommer ind i landsbyen, stadig på Skovvej. Her bor sognepræst Pia Niebuhr og hendes mand Sten Oyre. Pia og Sten giver desuden husly, og nogle gange mad til vejfarende pilgrimme, så det kan udmærket være her på gården, at du skal overnatte til i morgen.

17


Foto: Niels Andersen

Billede fra Pilgrimsruten Tisvildevejens første vandring, som frivillige arrangerede i 2015. I forgrunden naturvejleder Niels Henriksen som ledte pilgrimmene ad ruten, her i selskab med sognepræst Pia Niebuhr. Pilgrimmene på billedet går på Skovvej i Mårum.


Hvis ikke der er nogen hjemme i præsteboligen, kan der købes mad på OK-tanken længere nede i byen. Vand kan man hente på kirkegården. Se bagerst i bogen for yderligere oplysninger. Mårum Kirke har, med en meget engageret Pia Niebuhr i spidsen, et meget aktivt kirkesamfund, og ud over de traditionelle kirkelige handlinger, foregår der alt fra gospelgudstjenester og gospelweekender til pilgrimsvandringer, læsegrupper og hyggelige heldagsudflugter (udflugterne i samarbejde med Ramløse Kirke). http://www.maarumkirke.dk/

endnu har observeret at kilden er løbet tør for vand.

GRØNNEKILDE I GRIBSKOV Efter en velfortjent nats søvn på et af overnatningsstederne i Mårum, går rejsen videre mod Annisse. Man skal ind i Mårum Hegn igen, og herefter følger man kortet sydpå gennem et område med mange små moser, og tillige to kilder som beskrives i det følgende. Den første kilde man møder, er Grønnekilde. Grønnekilde er en helligkilde, og vandet blev brugt af munkene på Esrum Kloster som lægemiddel. Sagnet siger, at Esrum munkene vandrede ud til Grønnekilde Skærtorsdag i Påsken, ”det grønnes dag”, for her at vaske de fattiges fødder i kildevandet, og på denne måde at vise deres ydmyghed. Røret man ser stikke ud af brinken siges at være et efterladenskab fra tidligere omtalte ”Jens Omgang”, som engang måtte stikke sit gevær ind i jorden i skrænten for ikke at blive taget med dette i hånden. Ved at stikke løbet i brinken fik han åbnet op for en kilde, som herefter sprang ud af hans geværløb.

MÅRUM MINERALVAND Det hed også Mårumvand og var et af Wiibroe Bryggeris bedst kendte produkter gennem mange år. Det blev tappet fra den danske stats kilde ved skovriderboligen Maarumlund. Kilden blev opdaget i 1931. I 125 meters dybde fandtes så rigeligt med vand, at en produktion kunne startes allerede i 1933. Vandet var usædvanligt mineralholdigt og samtidig kalkfattigt, og derfor meget velsmagende. Det blev en succeshistorie, som kom til at betyde meget for både Mårum og Wiibroe Bryggeri. Produktionen ophørte dog i 1996, da Wiibroe ikke kunne erhverve jorden omkring kilden efter nogle omlægninger i skovvæsnet. Dermed stoppede et lokalt industrieventyr brat.

HVIDEKILDE I GRIBSKOV Ikke langt fra Grønnekilde kommer man til Hvidekilde for foden af en skråning med udsigt over Kollerup Enghave, som er et gammelt afgræsningsområde for Mårum bøndernes kreaturer. Også her er der et sagn. Det siges at Esrum munkene gik i procession til Hvidekilde i påskeugen – ”den hvide uge” – for i kildens hellige vand at døbe de hedenske kulsviere og andre syndere, som havde fundet bolig på Esrum Kloster. En anden overlevering siger: ”At så længe der løber vand i Hvidekilde, får vi ikke krig i Danmark”. Til beroligelse for læseren, kan det oplyses at ingen

DRIK EN TÅR Vandet i både Grønnekilde og Hvidekilde er renere end dit vand fra vandhanen. Smag på vandet i begge kilder, og se om du kan smage forskel. Vandet i den ene kilde er meget jernholdigt. Det har en markant metallisk smag. Nu er det op til dig at finde ud af hvilken af kilderne, der har det mest jernholdige vand.

For omkring 150 år siden var Mårum kendt for sine kulsvidere, teglværksdrift og et savværk. Det var skoven og den lerholdige jord, der gav beboerne deres levevej udover landbruget. Senere blev det som sagt mineralvandet, der gav navnet Mårum, en velkendt klang over hele landet. I dag er boringen lukket, men Mårumvandet lever videre i Mårum sangen:

Nej! Her i Mårum er ingen strand, Men vi har masser af Mårumvand. Vi har en kirke, som er så køn Og så en skole med morgenbøn! 19


Foto: Pia Niebuhr

Mårum Kirke en dejlig sommerdag. Kirketårnet er mindre end 100 år gammelt, hvilket er usædvanligt for kirker bygget før reformationen.


MÅRUM SOGN Mårum sogn som er det mindste sogn i Frederiksværk Provsti, har bare 1068 indbyggere, men arealmæssigt strækker det sig over 7 kilometer fra Kagerup over Duemose og Ejlstrup til Mårum og Tinghusene. Mårum kirke nævnes første gang i 1231 i Kong Valdemar Sejr’s jordebo, og i 1339 kan man for første gang læse om en præst i Mårum. Mårum kirke har efter Reformationen været annekskirke til Græsted indtil den udskiltes i 1901. Det store kirketårn af røde sten er fra 1926 og afløste en tagrytter – et lille tårn med klokker, som ”rider” på tagryggen. Gå også en tur på kirkegården og se alle de smukke - og for et landsogn meget store gravsten – en arv fra missionen som tidligere havde et solidt tag i sognet, hvilket afspejler sig i de værdifulde gravsten. Efter at have smagt på kilderne, går man på kanten af Gribskov mod Annisse. På vejen passerer man igennem Kagerup, som har en station og et større savværk. Fra Kagerup går der forbindelser både til Hillerød, Helsinge, Tisvildeleje, Græsted, Gilleleje. Pilgrimsvandringen fortsætter fra Gibskov nord om Solbjerg Engsø, men man kan også forlænge sin færd, ved at gå syd om Solbjerg Engsø. Solbjerg Engsø en sø der er anlagt i 1993 af det, der dengang var Frederiksborg Amt i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. Området er rekreativt, med omkringliggende enge på ca. 20 ha. Selve søen er ca. 33 ha. Solbjerg Engsø indgår sammen med andre nyere vådområder på i atl 350 ha, som tilsammen skal forbedre vandkvaliteten i Arresø. Søerne ligger alle langs Pøleåen, og ved opretningen af vådområderne er det hensigten at man tilbageholder en del af den fosfor der, trods forbedret teknik, stadig udledes fra rensningsanlæggene. Rensningen foregår via et såkaldt stryg i den nordlige ende af Solbejerg Engsø, hvor der udjævnes et fald på 2 meter over en 200 meter strækning. Søen er kun i gennemsnit 70 cm dyb, på det dybeste sted 1,5 m. Dette tilbageholder fosforen i vandet og er samtidig hvilebassin for mange fisk. Der er et meget rigt fugleliv omkring søen, og både fiskeørn og havørn søger føde i søen.

Vandprøver viser at Solbjerg Engsø har tilbageholdt 10 tons fosfor, hvilket er 20 gange mere end forventet. Fra Solbjerg Engsø når man gennem Høbjerg Orned til engene omkring Pibe Mølle, og du ser tidligt den smukke sorte stubmølle tårne sig op mod himlen. PIBE MØLLE Pibe Mølle er et af de få danske dobbeltanlæg med både vind- og vandmølle, hvor vindmøllen er bevaret. Pibe Mølle er bygget i 1779 og ligger på sin oprindelige plads. Den ligger på en bakke­ top nordøst for Annisse med Pøleåen løbende for foden af bakken i et engareal. Den er Sjællands eneste stubmølle. Pibe Møllegård, hvor der oprindeligt var vandmølle, ligger i vejsvinget syd for bakken. Begge møller var i brug indtil 1921. I 1878 blev Annisse Mølle bygget ikke langt fra Pibe Mølle. Annisse Mølle blev nedrevet i 1942. Pibe Møllegård er nu en del af golfbanen og ­restauranten, foruden at den udlejes til beboelse. Syd for golfbanens efterhånden vidtstrakte arealer, findes området Alsønderup, som også er et utrolig smukt naturområde. Når man kommer frem til Pibe Mølle er det nok tid til at styrke sig med et hvil, mad og drikke på Pibe Mølle Restaurant som ligger i de gule bygninger, inden man med fornyede kræfter aflægger den fine mølle et besøg. Pibe Møllelaug består i skrivende stund af 8 mand, og blev oprettet i 1995. Lauget begyndte dog allerede at køre med møllen i 1991. Det er i 2016 25 år siden at møllen begyndte at køre igen. Der er aktivitet omkring den gamle mølle, og i 2016 køres f.eks. med møllen syv gange henover sommeren med første gang i maj, og sidste gang i september. Helsinge Kommune overtog i 1989 Pibe Mølle fra Nationalmuseet. Den har siden fået nye vinger i 1995, og udskiftet den store stenbjælke i 1997. Møllens adresse er Høbjergvej, Høbjerg, 3200 Helsinge. Overfor Pibe Mølle Restaurant ligger Pibe Mølle Vin og Ost, hvor der sælges oste og vine af høj kvalitet. Pibe Mølle VIn og Ost ligger på Rørmosevej 103.

21


Foto: Niels Andersen

Gribskov med sin karakteristiske vekslen mellem rødgran og bøg. Det er svalt og dejligt at gå mellem de skyggende bøge.


TISVILDEVEJEN FRA MÃ…RUM TIL ANNISSE

23


Foto: Niels Andersen

Et kig fra Pibe Mølle ud over engene der breder sig i området syd for Pibe Mølle. Golfbanen ses i midten og bagerst Gribskov. Man er ret højt til vejrs her oppe.


ANNISSE Af Jette Haugaard, Annisse med uddrag fra Sigrid Nielsen bog om Annisse Fra Pibe Mølle bevæger man sig nu vestpå forbi det store teglværk, som er en vigtig industri i området. Her indvindes råstoffet ler, og forarbejdes på teglværket til tegl og mursten. TEGLVÆRKET Se dig omkring i landskabet når du forlader Pibe Mølle og teglværket. Du vil se, at der over det småbakkede landskab rejser sig et utal af bakkeknuder og korte rygge. Disse består væsentligst af sand eller grus enkelte dog af ler, som eksempelvis Tvingsbakke ved Petershvile. Områdets forekomst af ler gav grundlag for etablering af Pedershvile Teglværk i 1933. Teglværket drives i dag af Wienerberger A/S, som er et datterselskab i den verdensomspændende teglkoncern Wienerberger AG. På Petershvile Teglværk produceres i dag mursten og beklædningstegl af ler udvundet på arealer omkring teglværket. Man går på strækning til Annisse i et åbent landskab, og man kan godt fornemme at man går på et overdrev. Annisse Overdrev, som i tidligere tider var stedet man drev kvæget på græs. Her var vand og græs, på de vidtstrakte enge, og højt til loftet. Hele vejen til Annisse skal man følge Rørmosevej, indtil man når Helsingevej, som går på tværs. Her vil man se Garbolunds vinmarker til venstre inden man krydser vejen, og Gammel Annisse endnu fjernere i samme retning. OM BYEN ANNISSE Ved Annisse by rager et næs ud i Arresø, og navnet Annisse betyder da også ’ved næsset’. Arresø var oprindeligt en havbugt, der fra Kattegat skar sig ind i landet. Annisse har fra gammel tid været beboet, hvilket de mange gravhøje fra vikingetiden er synlige beviser på. Der findes i dag rester af høje med jættestuer, og 8 bevarede høje, som er fredede.

I vikingetiden var Arresø en fjordarm, som strakte sig ind i landet ude fra Kattegat med et bredt udløb mellem Arrenakke og Asserbo. Valdemar Sejer opførte i 1200-tallet en borg i Annisse på næsset, som senere fik navnet ’Hovgårdsnæsset’. På dette tidspunkt havde Danmark mange fjender, og der blev bygget den del fæstninger, som kunne sikre den danske kystlinje. I gamle dage kunne fjenden sagtens føre sine skibe direkte ind i Arresø, hvorfra man kunne få det perfekte baghold. I 15-1600-tallet rasede den store sandflugt på sjællands nordkyst. Sidst i 1600-tallet sandede det sidste afløb fra søen (Bydinge Å) til, og vandet i søen steg. Bønderne langs Arresø klagede gang på gang til kongen over, at de ikke kunne dyrke deres jord på grund af hyppige oversvømmelser. Christian V tog selv sandflugten i øjesyn i 1698, og i 1703 blev der nedsat en kommission til at undersøge problemet, men så skete der ikke mere. En stormfuld nat, den 20. februar 1714, skete så det, man havde frygtet. En kraftig vestenstorm pressede vandet så højt op, at bønderne i de lavtliggende gårde i Annisse sogn måtte flygte. Efter denne ulykke besluttede kongen, Frederik 4. at få stabiliseret vandstanden i søen ved lade soldater og svenske krigsfanger grave en kanal gennem bakkerne ud til Roskilde Fjord. ANNISSE SOGN OG KIRKE De første historiske kilder om kirken i Annisse stammer fra cirka 1175 i forbindelse med et mageskifte mellem biskop Absalon og Æbelholt Kloster. Efter reformationen blev kirken anneks

25


Foto: Rigmor Westh Baagøe

Foto: Rigmor Westh Baagøe

Pibe Mølle en dag i maj. Møllen ses her vestfra.

til Ramløse. Fra 1842 til 1970 udgjorde Annisse Sogn sammen med Ramløse først et fælles sogneforstanderskab og siden fælles sognekommune. I dag er Ramløse og Annisse fortsat et pastorat. Tag dig tid til at gå en tur på kirkegården, og hvis kirkegårdens personale er der, få dem til at låse kirken op, og få et kig ind i kirken. Det er en lys og venlig kirke, med en enkelt protestantisk indretning. Det er ikke andet end ca. 40 år siden at brændeovnen i kirken blev sløjfet og der blev lagt varme ind. Kirken har for nylig fået et nyt orgel. Hvis man er heldig, øver organisten sig mens man er på besøg. Annisse kirke består af et romansk kor og skib, et stærkt ombygget tårn, et sengotisk våbenhus og en korforlængelse, der stammer fra 1847. Kirken blev nævnt første gang omkring 1175 i et mageskifte mellem biskop Absalon og Æbelholt kloster. Efter reformationen blev kirken anneks til Ramløse med Annissegård som anneksgård. Som ved alle gamle kirker knytter sig sagn til stedet. Et fortæller, at kirken skulle have stået på Thomsebakken, men blev forstyrret af trolde og måtte flyttes. På tårnets nord- og vestside findes bogstaverne A og V. Sagnet fortæller, at de skyldes fru Ane Villumsdatter, Hovgårdens sidste frue, som skulle have rejst kirken. Bogstaverne står dog snarere for Anne Vind, gift med lensmanden på Kronborg, som ca. 1650 foretog en genopbygning af tårnet. Chr. 5.s initialer samt bogstaverne O K for Otto Krabbe og H B for biskop Henrik Bornemann stammer fra en restaurering udført 1699. I vor tid er kirken restau-

Billede fra den første pilgrimsvandring i 2015, hvor Pibe Møllelaug stillede 11 engagerede laugmænd for at fortælle om møllen og vise hvordan man sætter den i sving. Her en fra lauget, som viser hvordan man ved håndkraft skal trække møllens vinger i gang. I 2016 er det 25 år siden at møllen kørte for første gang i nyere tid.


reret 1967 under ledelse af arkitekt Jan Gehl. I efteråret 2009 kunne vi indvie det nye orgel i Annisse kirke. Det er bygget af orgelbygger Gunnar Husted, har 13 stemmer fordelt på Hovedværk, Svælleværk og Pedal og rummer i alt 750 piber. Orglet er placeret på gulvet i kirketårnet og fremhæves ved det smukke lysindfald fra vestvinduet, som omkranses af fagottens flotte kobberlyd­ bægre. Klangen i orglet er varm og afrundet med en bredt syngende intonation, som gør at orglet fylder kirkerummet meget fint. Fra kirkegården sydvest for kirken, har man et vidunderligt kig ud over Arresøen og Haugaards Pynt. Det er her pilgrimsruten fortsætter, når du engang skal videre fra Annisse til Ramløse. Der er toiletter og vandpost på kirkegården, og somme tider kaffe på kanden hos graveren. GÅRDENE I ANNISSE De store landboreformerne i slutningen af 1700-tallet satte også deres spor i Annisse, hvor området var krongods under Kronborg Rytter­ distrikt. I 1785 blev Annisse udskiftet, hvilket vil sige, at jorden blev fordelt til større sammenhængende lodder, og nogle af gårdene blev flyttet ud fra landsbyen. I 1791 gik man videre og ophævede fæstesystemet og indstiftede en slags selveje kaldet arvefæste, som var en blanding af fæste og privat ejendomsret. UDSTYKNINGERNE OG ANLÆG AF ANNISSE NORD Udstykningerne startede i Annisse i slutningen af 1950’erne. Som det første blev Smedebakken tæt ved søen udstykket, og de fleste grunde med udsigt over Arresø. Siden fortsatte udstykningen to kilometer nord for Annisse med Tvingsbakke på det tidlige overdrev, det som vi nu kender som Annisse Nord.

ARRESØ Arresø er en af Danmarks mest forurenede søer. Det skyldes, at søen i en lang årrække modtog stort set urenset spildevand fra omegnens større byer. Det gik for alvor galt i 1950’erne, hvor mængden af spildevand fra byerne øgedes. Senere er der etableret rensningsanlæg, men mængden af aflejrede næringsstoffer i slammet på søbunden er stadig stor. De seneste år er udledningen af kvælstof blevet så begrænset, at en del beboere langs søbredden faktisk bader i Arresø, og fiskedøden er blevet væsentlig mindre. Havørn og fisekørn er nu også hyppige gæster ved denne del Arresø, især ved Pøleåens udløb, hvilket tyder på en forbedret biodiversitet. LOKALSAMFUNDET I DAG Lokale fra Annisse har peget på, at området før i tiden blev regnet for en afkrog, hvorfor de lokale blev betegnet som »noget egne«. De har dog i de sidste hundrede år formået at opbygge et forbilledligt fællesskab. Da den gamle Annisse skole i 1953 blev indskrænket, ved at de ældste klasser kom til Ramløse, var der næppe nogen der kunne forestille sig, at en ny stor skole, Bjørnehøjskolen, skulle indvies i 1970 i et af de nyudstykkede områder. I dag har Annisse stadigvæk et godt fællesskab med mange aktiviteter i kirken, Forsamlingshuset, Idrætsforening, Bjørnehøjskolen, Børnehuset og Annisse Lokalråd.

27


Foto: Rigmor Westh Baagøe

En af de smukke stuer på Garbolund. Tapetet er valgt specielt til dette rum, for at holde stemningen så oprindelig som mulig. Motivet er lette liljekonvaller. I baggrunden skimtes gårdejer Jette Haugaard.

Det gamle brændekomfur i køkkenet står fint og putter sig ved siden af brændekassen. Jette Haugaard kan godt finde på at lave en lille rundvisning på gården, og her kan hun fortælle om, hvordan det var at overtage den gamle gård, og hendes arbejde med at bevare de mange uerstattelige og værdifulde detaljer. Bemærk f.eks. den gamle håndvask i sten i køkkenet. •


GARBOLUND Jette Haugaard, Garbolund, borger i Annisse Garbolund byder pilgrimme velkomne, og der er både mulighed for overnatning på kornloft i bedst pilgrimsstil, og gæsteværelset i hovedhuset. Allerede fra Rørmosevej kan pilgrimsvandrerne forude se Garbolunds vinmark, som ligger højt på bakken, Baunen. Pilgrimsruten drejer til venstre ind på Helsingevej, og herefter fortsætter pilgrimsvandrerne med vinmarken på deres højre hånd. Det er tilladt at gå ind på vinmarken og vandre langs læhegnet midt på marken op til bakkens top. Herfra er der en helt fantastisk udsigt over Arresøen mod vest, og mod syd og øst ses det nordsjællandske landskab med dets bløde bakker.

Vinstokkene er plantet i 2003 og vokser så at sige med rødderne i helligt vand. Ved foden af bakken løber nemlig helligkilden, Snokilde (i dag drænlagt). Sagnet siger, at Abbed Vilhelm fra Æbelholt Kloster velsignede kilden, så dens vand fik lægende egenskab. I Annisse var der to syge kvinder, den ene var blind, og den anden led af hellig ild (Rosen). Ved at bade sig i kilden og

Øverste stue har kun været anvendt som stue ved festlige lejligheder. I dagligdagen har stuen været anvendt som opbevaringsrum. Den type stuer var indrettet med skabe og kister til opbevaring. Der stod flere rækker af standkister ned gennem stuen, hvori man opbevarede dyner og linned.

var stuens vægge mørkeblå, og stuens træloft med fritliggende bjælker var hvidmalet. Dørene i stuen er ådrede som egetræ, og det er de fortsat. Øverste stuens oprindelige plankegulv er også bevaret.

Foto: Rigmor Westh Baagøe

Foto: Rigmor Westh Baagøe

Garbolunds stuehus er bygget i 1861, og husets øverste stue er på ca. 35 kvm. Stuen fremstår i dag næsten ligesom, da huset blev bygget, og øverste stuen har ingen opvarmning. Oprindeligt

I øverste stuen på Garbolund findes en ligdør, som fører mod øst ud til haven. Døren blev kun brugt ved begravelser. Man førte den dødes kiste ud af huset denne vej. Døren skulle straks lukkes bag kisten. Ellers ville den døde vende tilbage og gå igen.

29


Foto: Niels Andersen

Pilgrimmme med trætte fødder i vand på gårdspladsen ved Garbolund. Vaskefadene står i det udendørs grovkøkken, og er særdeles velegnede til ømme pilgrimsfødder.


samtidig love Hellig Vilhelm en gave fik de to kvinder deres helbred igen. Ved Snokilde drev Vætterne deres spil. Sene nattevandrere har set Baunebakken stå på fire gloende pæle, og en kugle rullede af sted, efterladende sig en lysende hale. Til andre tider kunne man møde en broget kalv. Det var trolden Ring, som spøgte i et dyrs skikkelse. Om trolden Ring fortælles, at han forhindrede, at Annisse kirke blev bygget på en bakke, Tomsebakken, som det først var bestemmelsen. Trolden Ring spøger stadigvæk i Annisse og omegn og bliver i daglige tale kaldt ’Per hans Ring’. Dronning Margrethe I har ejet gods i Annisse, endda den jord, som kilden ligger på. Det var hendes mening at bygge et nonnekloster ved Annisse, men af ukendte grunde blev det ikke til noget. Når vinmarken er passeret, følger pilgrimsruten Helsingevej ind mod landsbyen Annisse. Forude på rutens højre side ses Garbolunds okkerfarvede trælade som et landmærke, der sammen med genboen, Annisse Forsamlingshus byder pilgrimmene velkommen til Annisse. Ved det store kastanjetræ drejer pilgrimsruten til højre til rutens næste stop, Garbolund, der med sin autentiske og velholdte fremtoning, er en af Nordsjællands smukkeste gårde. GARBOLUND EN UNIK OPLEVELSE Det er i sig selv en oplevelse at komme ind på den brostensbelagte gårdsplads og fornemme, at her har tiden stået stille. Her findes en særlige ro, stilhed og stemning, som fremmer en helt egen energi, der skaber trivsel og velvære. Hvis man går nord om gården, befinder man sig også i en tidslomme, hvor det gamle møddingsanlæg med kørevejen op til gårdens køreport og hestestald er bevaret. Hestestalden står fuldstændig intakt, som da den blev bygget. Stalden benyttes i dag til forskellige sommerarrangementer, og det er også i hestestalden, at pilgrims-vandrerne spiser morgenmad.

I den store gårdhave, som ligger mod syd, er der bevaret den specielle stemning, som findes i gamle landsbyhaver med store træer som giver behagelig skygge. I haven findes blandt andet en meget stor formklippet buksbom, som antages at være cirka 150 år gammel. Ribsene og stauderne i haven er ligeledes meget gamle, og Jette Haugaard værner nænsomt om disse gamle vækster. GÅRDENS HISTORIE Garbolund var oprindeligt fæstegård under Kronborg, men i 1791 fik ejeren arvefæsteskøde på gården. Ved landboreformerne i slutningen af 1700-tallet fik gården jord på begge sider af Helsingevej mod nord til Rørmosevej, et stykke jord på Annisse Overdrev og en englod ved Pøleåens udløb i Arresø. I en arvesag fra 1836 har gården mistet overdrevslodden, men det øvrige jordtilliggende (22,5 ha.) fra landboreformerne i slutningen af 1700-tallet har Garbolund fortsat. Hvornår gården har fået navnet, Garbolund er usikkert, men på et matrikelkort fra 1790, har gården samme navn og placering som i dag. Med undtagelse af den hvide bindingsværksbygning mod nord brændte Garbolund i 1859. Gårdens bygningerne er genopført som et firlænget gårdanlæg i røde sten i 1861. Den okkerfarvede trælade er bygget i 1905. Ved en lokalplan fra 2000 er Garbolund erklæret bevaringsværdig. GÅRDENS EJER I 1995 købte Jette Haugaard gården. Hun har gjort meget for at bevare Garbolunds autentiske miljø og for at skabe rammer, som er til glæde for landsbyen Annisse. Jette Haugaard er jurist og arbejdede som embedsmand i Miljøministeriet, indtil hun i 2013 gik på pension. I dag helliger hun sig driften af Garbolund og arbejder aktivt for at fremme de lokale initiativer i Gribskov Kommune. Jette Haugaard har siden 2000 været formand for Annisse Lokalråd, som i hendes formandsperiode har arbejdet aktivt med energi- og klimatilpasning for landsbyen Annisse. Jette Haugaard sidder også for bordenden i Gribskov Lokal-

31


foreningsråd, der er en sammenslutning af alle lokalråd, borgerforeninger og bylav i Gribskov Kommune. Endelig er Jette Haugard en del af det lokale fødevarenetværk Spisekammer Gribskov, som arbejder aktivt for at fremme salget af lokalt producerede fødevarer.

GARBOLUNDS VIN Garbolund producerer dansk vin af druerne fra vinmarken. Der produceres årligt ca. 1200 flasker vin. Primært produceret rosévin, men hvert år produceres også en mindre mængde hvid- og rødvin.

GARBOLUND SOM LOKALT SAMLINGSPUNKT Garbolunds ejer finder også tid til at gøre Garbolund til et samlingspunkt for lokale. Således holder Annisse Forsamlingshus hvert år sidste søndag i juni et stort Loppemarked, og dette arrangement har Garbolund altid været en del af. I de senere år er gården også blevet en del af Forsamlingshusets Julemarked i slutningen af november. På den måde lever de to genboer, Annisse Forsamlingshuset og Garbolund, sammen i et partnerskab, som er til glæde for hele landsbyen.

Vinmageren er Nathalia Edwards, som er uddannet i Australien med ønologi som speciale og med interesse for fremstilling af naturvin. NATURVINSPROCESSEN INDEBÆRER AT: ˭˭ Garbolunds marker drives efter økologiske principper ˭˭ Der bruges ingen former for kunstgødning eller sprøjtegifte

Annisse Børnehus ses også af og til på besøg i Garbolunds vinmark, hvor børnene oplever årets gang i vinmarken og holder picnic, inden de spadserer tilbage til Børnehuset.

˭˭ Alle druer er håndplukkede og håndsorterede

Endelig holdes der også i sommermånederne flere arrangementer på Garbolund eksempelvis ’Pop-up-restaurant med lokal mad fra Spisekammer Gribskovs producenter’. Der er også arrangementer i hestestalden blandt andet for landsbyens ældre medborgere.

˭˭ Vinen bliver ikke manipuleret med forskellige tilsætningsstoffer

˭˭ Vinen gærer på dens egne gærceller

˭˭ Vinen tilsættes ingen svovl

Et kig ind i vineriet på Garbolund, hvor druerne gæres til naturvin i rosé, hvid og rød. Man skal ikke stå herinde alt for længe da dampene er ret kraftige.

Foto: Rigmor Westh Baagøe

˭˭ Vinen bliver hverken klaret med tilsætningsstoffer eller filtreret


Foto: Rigmor Westh Baagøe

Sydsiden af Garbolund med veranda og de revne jordgange.

33


Foto: Michael Porsager

Annisse Kirke består af et romansk kor og skib, et stærkt ombygget tårn, et sengotisk våbenhus og en udbygning af koret, der blev udført 1847.Kirkens altertavle forestiller Kristi Himmelfart, og er udført i 1845 af J. L. Lund. ANNISSE SOGN De første historiske kilder om kirken i Annisse stammer fra cirka 1175 i forbindelse med et mageskifte mellem biskop Absalon og Æbelholt Kloster. Efter reformationen blev kirken anneks til Ramløse. Fra 1842 til 1970 udgjorde Annisse Sogn sammen med Ramløse først et fælles sogneforstanderskab og siden fælles sognekommune. I dag er Ramløse og Annisse fortsat et pastorat.

Annisse Kirke består af et romansk kor og skib, et stærkt ombygget tårn, et sengotisk våbenhus og en udbygning af koret, der blev udført 1847. Kirkens altertavle forestiller Kristi Himmelfart, og er udført i 1845 af J. L. Lund.


TISVILDEVEJEN FRA ANNISSE TIL RAMLØSE

35


Foto: Rigmor Westh Baagøe


TUREN FRA ANNISSE OG FREM TIL RAMLØSE Af Peter Hansen, Ramløse Nyd turen fra Annisse til Ramløse langs Arresøens bred, med vandet på din venstre side og landskabets venlige marker på din højre side. Her er fred og ro på den lille sti, og god mulighed for at opleve søens dyreliv på nært hold. De små bysamfund – Annisse og Ramløse – dannede indtil kommunesammenlægningerne i 1970 en selvstændig sognekommune med administration i Skærød. Byernes middelalderkirker har dog siden reformationen i 1536 udgjort en selvstændig enhed. Præster og degne red, kørte eller gik søndag efter søndag ad den smalle vej, som forbandt kirkerne; naturligt nok kom den til at hedde ”Præstevej”. Det er denne vej, du nu skal ud på. MED ARRESØ SOM NABO Hovgårdspynten: Du kan starte langs Præstevej med det samme; men vi vil anbefale den lille sti langs søen. Du må ikke forsømme at beundre udsigten fra Annisse kirkegård. Herfra kan du se Næsset, som har navngivet Annisse. Her blev der opført et befæstet borganlæg for over 800 år siden. Disse anlæg fandtes der rigtig mange af ved og omkring Arresø middelalderen igennem. Storgården ude på Næsset var bl.a. i kongeslægtens eje, herunder Valdemar Atterdag. Den blev nedbrudt omkring 1600; Nationalmuseet har aldrig udgravet den. RØRHØGENS LAND Den videre tur foregår på Præstevejen, som løber langs søens rørskov. Det kuperede terræn forstærkes af de tilstødende arealer af hævet havbund. Rørhøgen er en af de almindeligste rovfugle i området. Den kendes let på sine stærkt løftede

vinger i svævet. Kig efter den langs bredden, men især inde over de tilstødende marker. Den går gerne efter mus og uforsigtige harekillinger. Men med lidt tålmodighed ses dagligt både havørn og fiskeørn. Husk at lægge nakken godt tilbage, for de er højt, højt oppe. Om aftenen i forsommeren runger rørdrummens paukende trommelyde gennem rørskoven. For få år siden blev der udsat et par bæverfamilier i de tilstødende åer. Er du tidlig på færde – eller sent ude – så nyd synet af de græssende rådyr. Området er også vært for en bestand af kronvildt. HUSEBY Midtvejs mellem Annisse og Ramløse drejer vejen kraftigt til højre, og nu går det virkelig opad. Men se dig omkring; for lige i svinget lå oprindeligt landsbyen Huseby. Den blev under sandflugten i 1600-tallet offer for den stærkt stigende vandstand i Arresø. Flyvesandet havde for evigt standset søens naturlige udløb mod nordvest, og nu stod Husebys marker og gårde under vand i decemberstormene. Bønderne klagede deres nød til kongen, som nedsatte byens skatter betragteligt. Men det hjalp ikke meget på vandstanden. Løsningen kom først med den gravede afvandingskanal gennem Frederiksværk i 1719. Men da var resterne af Huseby for længst flyttet højere op til et mere tørt sted. Du passerer stedet i løbet af en kilometer. I dag er der tale om et meget lille samfund, men navnet er bevaret.

Kornmark mellem Annisse og Ramløse en sommerdag i begyndelsen af juli. 37


Foto: Niels Andersen

Ramløse Mølle. Billedet er taget på den første pilgrimsvandring der blev gået på pilgrimsruten Tisvildevejen i sommeren 2015. Møllelauget tog i mod pilgrimmene og de fik fortælling og rundvisning på den meget fine gamle mølle.


RAMLØSE - en stærk kulturby Ramløses navn hentyder til de fugtige enge, som fandtes mellem kirken og Arresø. Byen udviklede sig rigtig godt gennem middelalderen og op til tiden for de store udskiftninger. Det skyldtes flere forhold, men særlig dens placering ”på det tørre”. Den centrale del af byen ligger 30 – 40 meter over Arresøs vandflade. Her oppe kunne man dyrke sine marker med stort udbytte; at jorden samtidig er usædvanlig frugtbar, har blot lokket flere til. Ramløse var herredets største landsby, da de lokale udskiftninger begyndte i 1781. Hele 30 gårde skulle finde deres nye hjem på de vidtstrakte marker. Det kunne man ikke prale med ret mange steder i kongeriget. RAMLØSE BAKKER I dag slutter din dagsvandring måske i Ramløse. På det sidste stykke er du passeret igennem eller rundt om ”Ramløse Bakker”. Det er et smukt kuperet område ned mod søen. Området kan nås fra Præstevej, hvis du går ned ad Bakkevej. Det er bestemt en udflugt værd. Siden udstykningerne tog fart omkring 1970 er området helt udbygget. Det har bl.a. betydet en kraftig trævækst, hvorved stedet er kommet til at fremtræde lidt skygget, men også meget hyggeligt. Der er blandet bebyggelse af helårs- og sommerhuse. I så fald går du ad Bakkevej, gennem Rønnekildegårds områder og videre ned mod Ramløse bådehavn, vil du atter have Arresø på din venstre side. HAVNEN I RAMLØSE Havnen blev til på initiativ af lokale borgere først i 1970-erne. Med økonomisk hjælp fra kommunen anlagde de hele projektet med havn, både og klubhus. En imponerende bedrift. Siden hen er der sket udvidelser. I dag rummer havnen faste pladser til næsten 30 både, som udelukkende ­sejler på Arresø. Det er et smukt syn. Hver torsdag sæsonen igennem er der kapsejlads efter ­f yraften.

Siden 2013 er der yderligere opstået en kajakklub i området. Denne sport er blevet vældig populær, og klubbens medlemstal vokser år for år. Der er fremtidsplaner om et særligt klubhus for kajakfolket. KÆMPEHØJE OG GULDSMYKKER I forhistorisk tid var egnen også meget populær. På luftfotos ses omridsene af mere end 20 bronzealderhøje inde i den centrale del af Ramløses gamle landsby. I dag finder vi en halv snes af disse høje smukt bevarede meget tæt på byen. Når du går fra havnen og videre op mod byen ad Søkrogvej, så står der et smukt eksemplar inde til venstre; den kaldes Eghøj. I 1994 blev der funder en stor sølv- og guldskat på en mark få hundrede meter øst for byen. Den blev døbt Ramløseskatten. Den bestod af 446 genstande, heraf var de 13 af guld. Den stammede fra tidlig middelalder. Men hvert år dukker der spændende genstande frem fra jorden: bronzespænder og våbendele fra vikingetiden, mønter fra Romerriget, Frankerriget og fra Danmarks middelalder. RAMLØSE MØLLE 1882 byggede en driftig gårdejer Ramløses første mølle. Den brændte i 1907, men året efter genopstod den i en smuk hollandsk inspireret udgave. Vingerne kunne nu selv dreje sig op i vinden. Møllerfamiliens to huse ses stadig. Familien har været møllere i generationer, og er stadig aktive i mølleforeningen den dag i dag, en som møller, dog nu som fritidsbeskæftigelse. Beboelsen – med telefoncentral – ligger lige til højre for indgangen. Her boede den gamle møller med sine syv børn. Overfor har man bevaret stalden. I dag passes møllen af en meget aktiv mølleforening.

39


Et dusin friske mænd passer, kører og vedligeholder bygningerne og hele mekanikken. På de mange årlige mølledage – altid en søndag – lader man møllen male mel, når der er vind nok. Melet sælges på stedet, og møllersvendenes koner sørger for smagsprøver i form af boller med kaffe. Hver mølledag har et tema. Fx er er af dagene midt på sommeren reserveret de gamle håndværk, som vævning, knipling, rebslageri, trædrejning, urmager- og skomagerværksted og meget mere. Se møllens program på www. Ramloseguiden.dk/ fritid/ramløse-mølle RAMLØSE KIRKE De ældste dele af Ramløse Kirke stammer fra slutningen af 1100-tallet. Det er en meget smuk og statelig kirke. Udefra bemærker man hurtigt det massive tårn med stræbepiller. Men gå indenfor. Normalt er der åbent frem til klokken 14, men bed ellers om nøglen i den gule præstebolig bag kirken. Se i øvrigt om mulighederne for rundvisning i byen senere i denne artikel. Inde i kirken er der særlig to ting, du bør lægge mærke til: Krucifixet som stammer fra 1400-tallet, og så altertavlen. Den sidste er udført i 1838 af guldaldermaleren Christen Købke. Kirkegården er altid velplejet, og som noget nyt beplantes de tomme gravsteder med blomstrende stauder. Komponisten Vagn Holmboe har sit gravsted sammen med sin kone, billedkunstneren Meta Vagn Holmboe. Meta har i øvrigt tegnet kirkens antependie og altertæppe; begge er vævet af en lokal væver, Risse Berntsen. Komponisten boede i Ramløse Bakker lige til sin død. Meta Holmboe har også lavet glasmosaikken i kapellet der ligger ude ved vejen på kirkegården. Hun arbejde som billedkunstner altid i 3 cm tykt farvet glas fra Frankrig, inspireret af isens mønstre og brydninger om vinteren på Arresø. Her gik hun om vinteren ofte ned med sit kamera, og lagde sig på knæ på isen for at tage billeder og hente inspiration til sine værker.

RAMLØSE SOM KULTURBY Der er for tiden ca. 30 aktive foreninger i byen. Dertil kommer et dusin forskellige kulturelle sammenslutninger og tilbud: Der er foredrag, kunstudstillinger, 4 forskellige sangkor, jazz aftener, diskussions- og læsegrupper, et årligt marked, forsamlingshus med teatergruppen ”Ramløsescenen” både for børn og voksne, en meget stor husflidsforening samt en naturskole. I løbet af 2016 er det meningen af Ramløse by overtager en stor del af de bygninger, skolen ikke længere benytter. Her skal der skabes et kulturhus for kreative hjerner: Ramhuset. Vi glæder os allerede. LOKAL HISTORIEFORTÆLLING OG TURISTFØRER Som noget nyt tilbyder Ramløse, at turister kan booke en ”turistfører”, som kan fortælle om stedet, seværdigheder og naturen. Det er gratis, men kræver bestilling i god tid. Mobil 61505050 (Peter Hansen). SEVÆRDIGHEDER Efter gadekæret, som på frivillige borgeres initiativ blev restaureret i 2015, ser man kirkens hvide tårn. Gadekæret er også et skønt sted at slå sig ned, evt. med en sodavand fra Netto og en is, og nyde de fine gamle huse i denne del af byen. Ud over et besøg i kirken, vil vi som før nævnt også anbefale et besøg på Ramløse Mølle. På vejen mellem mølle og kirke passeres skolen – som oprindeligt var en rytterskole fra 1721. Det er den gule bygning overfor Netto. Området omkring Ramløse er beriget med et utal af bronzealderhøje, og det er muligt at opleve disse når man forlader byen og drager mod Tibirke. Ramløse har fem B&B overnatningssteder, se bagerst I bogen for kontaktoplysninger og andre praktiske oplysninger vedrørende overnatning og mad i Ramløse. Åbningstiden for kirkekontoret er 9-13 mandag til fredag. Man vil i dette tidsrum, samt efter aftale med kontoret kunne se kunstudstillingerne i Sognelængen. Man kan altid banke på hos præsten Michael Porsager, og låne en nøgle til Sognelængen eller kirken. Michael Porsager er ligesom præsten Pia Niebuhr i Mårum, selv involveret i pilgrimsarbejdet.


Der er toiletter og et lille køkken i Sognelængen, hvor man ofte kan få lov at koge lidt vand til kaffe eller the. Der er toiletter på kirkegården og i Sognelængen. Se tlf. numre bagerst i bogen under Ramløse. Der er også skrevet en bog om Ramløse, af Ramløseborger og historiker Peter Hansen. Den kan købes i Sognelængen. Overskuddet går til forskellige almennyttige projekter til gavn for Ramløse.

Foto: Michael Porsager

En anden seværdighed er Turistbåden Frederikke A/S. Hun sejler hver søndag i sommersæsonen kl. 12 fra lystbådehavnen i Ramløse. Pris: 75 kr. – 30 kr. for børn - for 1 time på Arresø. Alle andre afgange er fra Arresødal nær Frederiksværk. Men Ramløses største attraktion dog den omgivende natur.

Ramløse Kirke står som et mægtigt monument uanset hvilken vej man kommer ind i Ramløse. Den fortjener et besøg, ligesom det anbefales at gå til østsiden af kirken, og tage et hvil og en tår vand fra en af de svale vandposter på kirkegården, hvor der er fred og ro for larmen fra vejen.

41


Foto: Rigmor Westh Baagøe

Om sommeren sejles og padles der hver dag. Stisystemer gør det nemt at komme frem til gode udsigtspunkter. Vi anbefaler stierne ved havnen, og Hovgårdsstien fra gadekæret og ud mod udstykningen ”Bækkegård”. En stille sommeraften ved Bækkebroen ved Arresø.


NATUREN Arresø var i stenalderen en del af et lavvandet fjordsystem. Havvandet kom ind fra Kattegat ved Melby Overdrev nær Liseleje. Ellemosen i Ramløse er en sen rest af fjorden. Landhævninger bevirkede, at Arresø nu lå 3 meter over havet. Det oprindelige afløb – Buddinge å – sandede til i 1600-tallet; men tilførslen af vand fra de store åer standsede ikke. Vandstanden steg og var en stor og vedvarende trussel mod landsbyerne. I 1719 gravedes en aflastningskanal ud til Roskilde Fjord. I dag kan vi nyde Danmarks største sø med dens rørskove, tilløbsåer og skrænter. Det tiltrækker masser af fugle, dyr og planter – også de mere eksotiske. Det er al denne herlighed vi opfordrer jer til at kigge på. TISVILDE HEGN Skoven begynder ved Ramløse å 2 km. vest for byen. Den blev plantet oven på et metertykt lag af flyvesand, som havde lagt flere landsbyer øde. Da sandflugten først var tæmmet med hjelme og ma-rehalm, begyndte man skovplantningen i sidste halvdel af 1700-tallet. Det var mest fyrretræer, som blev benyttet; deres rødder går dybt ned,

og de skal nok finde vand. I årenes løb er stedet begyndt at ligne en normalt blandingsskov, men nåletræerne dominerer stadig. Det har bevirket en usædvanlig flora og et spændende insektliv. Vi vil lige nævne ”Troldeskoven” nær Kattegatlinjen. Her ses små skovfyr totalt forvredne og krogede i væksten. Det er virkelig et besøg værd når/hvis I kommer til Tisvilde. ELLEMOSEN OG ARRESØ Ramløse å løber gennem Ellemosen til Arresø. Den afvander markerne omkring den gamle fjordarm, som lå lige nordvest for byen. Elletræerne står tæt, og der er bæver, isfugl og mange andre spændende dyrearter i området. I mosen har man i århundreder gravet tørv, senest under verdenskrigen. I mosens nordlige del ligger resterne af en oldtidsvej i sten og tømmer. Man kommer dertil på vejen fra Ramløse til Tibirke kirke. I Arresø fanges der sandart i tonsvis hvert år. En enkelt erhvervsfisker står for fiskeriet. Men ud over sin skønhed, så byder søen også på rekreative oplevelser. Om vinteren skøjtes der, og isbådene kører deres kapsejlads. Man kan også tage en dukkert I Arresø, ligesom nogle af de lokale gør dagligt.

43


Foto: Rigmor Westh Baagøe


ENKELHED At stå op når man vågner, og gå til hvile når man er træt, At følge dagens rytme At bære en rygsæk og lade alle andre ting blive derhjemme BEKYMRINGSLØSHED At gå et skridt ad gangen, og være der hvor vi er At huske de ting der betyder noget og lade de andre være At have tid til det der kommer LANGSOMMELIGHED At lade tingene tage den tid de tager, skridt for skridt At give oplevelserne tid til at komme, være og bundfælde sig At få sig selv med på rejsen ÅNDELIGHED At lytte til sin indre stemme At mærke det der er større end os selv At genopdage underet i at være i live.

TISVILDEVEJEN FRA RAMLØSE TIL TIBIRKE

45


Foto: Rigmor Westh Baagøe

Et smukt lysindfald i Tibirke Kirke mod syd. Billedet er taget helt oppe ved alteret.


TIBIRKE Af Eva Müller, Tibirke Når pilgrimmen nærmer sig Tibirke, sker det ad Danmarks ældste vejanlæg, Oldtidsvejen, som løber gennem Ellemosen og Holløse Bredning mod Tibirke kirke, som i 1100-tallet blev opført på det gamle offersteds/helligvies placering. Den omtrent 5.000 år gammel stolpebro og den cirka halvt så gamle stenbelagte vej fra jernalderen blev fundet i 1940’erne og blev i 2014 atter en valfartsvej som en del af ruten på Pilgrimsruten Tisvildevejen fra Esrum Kloster. Ellemosens varierede natur åbner bestandig nye udsigter og horisonter fra de markante bronzealderhøje på højdedragene ved Ramløse til udsigten over den tidligere fjordarm nedenfor Tibirke Bakker. I Ellemosen har man fundet offergaver fra førromersk jernalder (500-100 f.Kr.). Vådområdet Holløse Bredning, der i dag ejes af staten, er et uhyre betydningsfuldt yngleområde for talrige såvel velkendte som sjældne fugle, som i ro og mag kan observeres fra det nedlagte pumpehus. Her kan det rige fugleliv betragtes helt tæt på. Naturstyrelsen har stået for anvendelsen af det gamle pumpehusanvendt. Vejen derud er en oplevelse i sig selv. Stedet er også særdeles velegnet til en lille pause og en kop the eller kaffe. Pumpehuset findes ved at gå til højre ud mod Bredningen på en af stolpebroerne, når man er kommet helt ud på engene ved Holløse Bredning og ser vandet på sin højre side. HOLLØSE BREDNING I 1999 blev det 83 hektar store vådområde Holløse Bredning genskabt som en del af naturgenopretningsprojektet ”Vandområdeplan for Arresø og opland”. Ca. halvdelen af området blev til en lavvandet sø, som skal tilbageholde næringsstoffer, så de ikke via Ramløse Å belaster Arresø. Det resterende areal er udlagt til græssede enge.

TIBIRKE I SIGTE Allerede på lang afstand toner Tibirke kirkes tårn frem omgivet af Tibirke Bakker, Tisvilde Hegn og Lundene - alt sammen vest for Bækkebrovej. Hvis man er en større gruppe, som i forvejen har en aftale med ejeren af stutteriet Tirsvæld, Søren Grene, er der mulighed for at slå et smut inden om gården før man krydser vejen, for at se et meget smukke murmaleri, som i billeder fortæller egnens historie. Maleriet er udført af Tanja Baltzer. På den modsatte side af Bækkebrovej springer Toftebrokilden ud af sandbjerget nedenfor kirken med sit okkerholdige vand, som imidlertid udmærket kan drikkes. SANDFLUGT – HELENE KILDE OG GRAV - KILDEMARKEDER Men videre til Tibirke kirke, som – skønt den ikke gik fri af sandflugten (1550-1736), men var dækket op til tagskægget – blev reddet fra nedrivning, hvilket vi kan takke Frederik IV for. Kongen befalede nemlig, at ingen kirker måtte rives ned i hans regeringstid. Derimod måtte den omkringliggende landsby, der, ifølge indskriften på stentavlen over kirkens indgangsdør, bestod af ”9 gårde, en annekspræstegård, en degnebolig, en kirkelade og adskillige huse”, alle forlades i 1725 på grund af tilsandingen. Disse gårde ligger fortsat begravet under sandet. Den romanske kampestenskirke, som stammer fra begyndelsen af 1100-tallet, blev i 1300-tallet udvidet med et gotisk fag mod vest, samtidig hermed blev det flade bjælkeloft erstattet med hvælvinger. I 1400-tallet blev det lille apsis revet ned og et - i forhold til skibet – relativt stort kor opført, formentlig finansieret af de mange offergaver fra de valfartende, som fra hele Norden

47


søgte til Danmarks mest berømte kilde, Helene Kilde og Helene Grav i Tisvilde, en skik, der fortsatte til begyndelsen af det 20. århundrede. Endnu for en generation siden, kunne man finde krykker og forbindinger på kirkens loft, efter sigende effekter efterladt af de mange, som havde fundet helbredelse ved Helene kilde og grav. ”Dit Hjerte glemmer ej at give Herren Ære, og hvad din Haand formaar til dette Sted at bære, af hvad Værdi det er, af Guld, af Sølv, af Penge, deraf faar Kirken sit, og resten de, der trænge.” Inskriptionen stammer fra Kildeblokken, som endnu er bevaret i Tisvilde, hvor også Kildemarkederne fandt sted. En festlig tradition, som på prisværdigt, lokalt initiativ blev taget op igen for få år siden. Mange vil kende for eksempel Jørgen Sonnes billeder af de nævnte begivenheder i Tisvilde: ’De syge, der Sct. Hansnat hviler ved Helenes Grav’ og ’Kildemarked i Tisvilde’. TIBIRKE BAKKER Efter besøget i ikongalleriet bliver der rig mulighed for at udforske egnen. Et oplagt mål vil være det fredede område, Tibirke Bakker, som er dannet under sandflugten, der tog fat i midten af 1500-tallert og siden lagde egnen øde og forladt hen. Fra det smukt kuperede landskabs højeste punkt Udsigten, 57 meter over havets overflade er der vid udsigt over landskabet til flere kirketårne og til Danmarks største sø, Arresø – i klart vejr endda til Kullen på svenskekysten. Det er en stor oplevelse at gå rundt i det fredede område med de mange smukke huse og den særlige natur, der findes i dette område. Skov- og Naturstyrelsen har naturpleje i Tibirke, hvilket betyder at området afgræsset af får, så træer og buske holdes nede. Dette gør at der mellem husene næsten udelukkende ses lyngbakker og enebærtræer. ASSERBO SLOTSRUIN M.M. Fra udsigten kan vandringen forsætte gennem Tisvilde Hegns uhyre varierede natur til Asserbo Slotsruin, som oprindelig blev bygget som kloster af Bisp Absalon på Hvideslægtens jorde i sidste halvdel af 1100-tallet. Da byggeriet stod

færdigt inviterede Absalon et antal franske karteusermunke til Asserbo; det blev imidlertid en kort fornøjelse, for klimaet var alt for koldt og fugtigt for munkene, som snart fortrak til mildere himmelstrøg. Klosteret overgik derefter til adelsslægterne Oxe og Laxman inden det i 1560 blev krongods sammen med landsbyerne Torup og Tibirke. Hele anlægget blev forladt efter sandflugtens indmarch, men blev i 1849 gravet fri af – eller på foranledning af – den arkæologisk aktive Frederik VII. I 1972 blev voldanlægget genskabt af Nationalmuseet, som i øvrigt nu er i færd med at udgrave den tilsandede Torup landsby. TISVILDE HEGN Fra ruinen er der talrige - mere eller mindre strabadserende - ruter man kan vælge at følge tilbage til Gretely, alle gennem en smuk og særpræget natur med adskillige seværdigheder så som gravhøjene Enebærdalen, Sorte Høje og Rævebakker, det gamle rettersted Frederikshøj og den tilsandede landsby Torup, som blev forladt i 1790 og som nu er under udgravning. Inden sandet dækkede landsbyen, omfattede den hele 16 gårde. Midt i Tisvilde er der opført et monumentalt sandflugtsmonument, Perminen - i daglig tale ’Pyramiden’- tegnet af E.D. Hausser til minde om sandflugten og hvorledes den blev standset. Den tresidede permin har inskriptioner på l­atin, tysk og dansk forfattet af henholdsvis Hans Gram, Andreas Hoyer og Jørgen Friis, der var præst i Helsinge. LUNDENE Tilbageturen kan også gå gennem Tisvilde Lunde og Tibirke Lunde, som gennem generationer har huset adskillige billedkunstnere, forfattere, komponister, videnskabsmænd og scenens folk tillige med mange andre personligheder. Langs vejen til højre er der smukke gamle sommerhuse bl.a. afdøde Niels Bohrs, der fik opført huset efter at have modtaget Nobelprisen. Her udtænkte for eksempel Niels Bohr mange epokegørende ideer, ligesom Jacob Gade komponerede verdens mest spillede melodi, Tango


Foto: Colourbox

Jalousie, på Møllevej i Tisvilde; det var også hos sin mors moster, Dagmar Bendix i Tisvilde, at den unge digter og frihedskæmper Morten Nielsen nåede at færdiggøre, Krigere uden våben, inden han døde i 1944 (udgivet på forlaget Athenæum). I Tibirke Lunde ligger også Victor Bendixvej. Vejen er opkaldt efter Victor Bendix komponist, pianist, dirigent og farsøn til den endnu mere kendte Victor Schiøler. Det astronomiske observatorium skal også næves, selvom himmellegemerne kun kan betragtes i mørke! Man kan med fordel orientere sig om egnens historie, kunst og kultur i Vejby-Tibirke Selskabets årbøger, som også er tilgængelige på: www.vtselskabet.dk.

Det fredede lynglandskab i Tibirke Bakker står smukt i sensommeren med den blomstrende lyng. 49


IKONER HOS TIBIRKE KUNST Få minutters gang fra Tibirke kirke, i kanten af Tisvilde Hegn ligger Tibirke Kunst, et lille ikongalleri og -værksted. I forbindelse med de fastlagte pilgrimsvandringer, indtager deltagerne eftermiddagskaffen her og hører om ikonerne, der er ikoner i ordets oprindelige betydning, men i tidløs udførelse, oftest baseret på nytestamentlige tekster, som gengives på originalsproget oldgræsk og suppleres af farvesymbolik. Dette gælder også de små, lette pilgrimsikoner. Galleriet har normalt åbent hver lørdag mellem 13 og 17, men også altid efter aftale (flere oplysninger på www.tibirkekunst.dk).

GRETELY Overfor Tibirke kirke ligger det lille, gulkalkede Gretely og putter sig under stråtaget. Allerede i 1859 bliver et lille hus opført på grunden (sandsynligvis oven på en tilsandet ejendom). Af Brandforsikringen fremgår det, at huset er af brædder og med stråtag. Det nuværende Gretely er opført i 1892 af den legendariske spillemand og komponist - og dertil postbud - Carl Poulsen, som boede der med sin hustru Margrete, født Sørensdatter og deres seks børn. I 1998 købte Tibirke Menighedsråd huset for at anvende det som sognestue. Ifølge skødet påhviler det blandt andet ejeren af huset at ”give kirkesøgende ly i ondt vejr. Det forhindrer vist ikke, at man giver pilgrimme ly i al slags vejr!

Menighedshuset Gretely som i 2016 er istandsat med respekt for de gamle materialer og detaljer.

Foto: Rigmor Westh Baagøe

Foto: Alexander Søndergaard

Ikonmaleren Eva Müller med sin hund. Hendes lille fine galleri bag Tibirke Kirke, Ved Kirken 4, er et must at besøge, hvis man kommer her forbi. Eva Müller bruger selv vandringen til at finde ind i sig selv, og giver indtrykkene videre i sine smukke ikoner. Ikonerne fra Tibirke Kunst er tænkt som sprækker ind til den ikke umiddelbart konstaterbare, åndelige verden. Ikonernes tekst er som oftest hentet fra Det Nye Testamente. En pilgrimsikon fra Tibirke Kunst er kvadratisk og måler oftest 10 x 10 cm.


Foto: Rigmor Westh Baagøe

LIDT MERE OM TIBIRKE KIRKE Kirkens smukke altertavle, der er udført omkring 1475, sandsynligvis i Lübeck eller af en lybsk mester her i landet, tog voldsom skade under sandflugten. Måske var det grunden til, at den i 1740 blev erstattet af en senbarok tavle med et nadvermotiv udført af J. F. Krügell. Nadverbilledet hænger i dag på korets nordvæg bag døbefonten. Dette fordi den gotiske altertavle kom tilbage til kirken i 1939 i restaureret stand efter at have været deponeret på henholdsvis Frederiksborg Slot og Nationalmuseet; dette kun på grund af vedholdenhed fra fortrinsvis lokale folks side, blandt dem Hans Hartvig Seedorff, som på det tidspunkt boede i Tibirke Bakker.

Tibirke Kirke set fra syd. Døren i Tibirke Kirke.

Man kan orientere sig om kirken og dens inventar i det uddrag af Danmarks Kirker, som befinder sig i kirkens våbenhus.

Foto: Rigmor Westh Baagøe

Altertavlen må vel siges at være kirkens pryd, men gavlene på de smukke stolestader fra det 16. århundrede er også et nærmere studie værd i det smukke kirkerum, som udelukkende oplyses af levende lys.

51


Foto: Rigmor Westh Baagøe

Marehalm pĂĽ Tisvildeleje strand.


TISVILDELEJE Af Birte Forsell, Tisvilde Man er gennem Tibirke Lunde nu godt på vej mod Tisvilde, hvor rejsen ad Pilgrimsruten Tisvildevejen foreløbigt ender. Nyd denne sidste del af rejsen som byder på både natur-, kultur- og byoplevelser. Vi går nu mod vest gennem kirkegården, hvor det er værd at se på nogle specielle interessante gravstene udført af kunstnere fra Tisvilde, åbner lågen til skoven og betræder nu den kirkesti som i århundrede er blevet anvendt af folk fra Tisvilde og Tisvildeleje på vej til søndagens gudstjeneste. Vi er nu midt i det eftertragtede, fredede sommerhusområde Tibirke Lunde. Længere fremme når vi til et stort fredet grønt område. Vi finder der stien, der fører til Sandflugtmonumentet, der i 1788 blev rejst til minde om Johan Ulrich Røhls bedrift for at få standset sandflugten. SANDFLUGTSMONUMENTET Netop her stod Søren Kierkegaard i 1835 og skriver i sin dagbog: ”Når man nu fra dette højdepunkt, efter ved støttens inskription og den på begge sider frodige boghvede at være underrettet om terrænets beskaffenhed, skuer ned i dalen, hvor Tisvilde By ligger og vort øje der møder en venlig, smilende natur med de små men ret nette huse ligger hver især omgivet med frisk grønt”. Videre fortæller Søren Kierkegaard at han kommer ind i byen: ”da bliver man højst ubehagelig stemt ved at man i stedet for stille landlig ro finder støjende larm, telte og borde, hvor mærkeligt nok næsten alle sælgerske er tyske, ret ligesom for at betegne, at kun fremmede kunne opføre her således, at ikkun fremmede tungemål skulle stedet profaneres”. Det som Søren Kierkegaard beskriver var datidens Kildemarked Traditionen med Kildemarkedet blev genoptaget i år 2000, på frivillige borgeres initiativ, og afholdes sædvanligvis hvert år den første weekend i august på området neden for Sandflugtsmonumentet. Kildemarkedet er et meget populært

marked med kunst og kunsthåndværk og eftertragtet af kunstnere, der gerne vil udstille. De to dage Kildemarkedet varer, er der underholdning af forskellig art bl.a. flere orkester, der spiller lige fra Mozart til pop, og historiefortællere underholder publikum med gode historier, sande som usande. Dertil adskillige boder med noget for ganen og noget for maven. Alle medarbejdere arbejder gratis og derfor gratis entré Nutidens Kildemarked er en fortsættelse af traditionerne, der har fundet sted gennem mange århundrede, men med en pause fra 1920`erne og til år 2000. Kildemarkedet opstod i forbindelse med pilgrimsvandringerne til Kilderne og Helene grav. Maleren William Scharff (1886-1959) tilbragte som barn en stor del af tiden i Tisvilde hos sine bedsteforældre. Han skriver: ”I min barndom var Kildefesterne henlagt fra terrænet omkring graven til selve Tisvilde By, hvor de afholdtes de to første søndage efter Skt. Hans. De var besøgt af folk helt fra Horns Herred og Sydsjælland, og begge Kildesøndage rullede lange vogntog ad Kildevejen fra Helsinge over Taågerup mod Tisvilde By. Nede i byen var den lange Tisvildegade tæt besat med markedsboder, hvor man bl.a. a. kunne få dejlige honninghjerter med farvet glasur. Midt på den var klistret et billede i stærke kulører. Det passede jeg meget på ikke at ødelægge, når jeg spiste kagen”, skriver maleren William Scharff i sine erindringer. Fra sandflugtsmonumentet og den fine udsigt ud over mosen og byen, går vi ned af trapperne i skjul af den fine Kastanieallé, og videre ad Tibir-

53


kevej. Her er ikke helt så mange af de små nette huse som Søren Kierkegaard beskrev, men i stedet på venstre hånd nybyggede huse fra halvfjerdserne. Bag husene er deres adresse, Bomskolevej, opkaldt efter det tyske Baumschule. Netop her lå den planteskolen, hvor spirer af både nåletræ- er og løvtræer skulle vokse for senere at plantes i Tisvilde Hegn for at dæmme op for Sandflugten Lidt længere fremme kommer vi forbi en gammel gård, og videre til et fredet areal, der på tre sider er omkranset af stendiger. På bagsiden af det dige, der vender ud mod Tisvilde Bygade, har en stenhugger omhyggeligt skrevet navnene på de ti gårde, der engang lå pænt samlet i Tisvilde By. Her lå Fogedgården, en meget velbevaret firelænget gård indtil 1958, da en pyroman satte ild til stråtaget. Det var et stort tab, ikke bare for ejeren Christian Nielsen, men også et stort kulturtab for kultur- og lokalhistorien i Tisvildeområdet. Fogedgården var gået i arv i generationer, og ligeledes posterne som sognefoged, strandfoged, klitfoged og stakkefoged. Familien Nielsen havde i flere generationer med stor ihærdighed samlet på alt, hvad der drejede sig om Tisvildes kultur- og lokalhistorie. Så tanken om Fogedgården som egnsmuseum blev med branden slukket. KILDEBLOKKEN Helene Kildeblokken står nu på det fredede areal. Kildeblokken har engang taget imod penge fra de mange taknemmelige, der var helbredt ved at drikke det helsebringende kildevand. Et regn- skab fra 1666 til 1782 viser at halvdelen af ’indkomsten’ var svenske penge og vidner om talrigt besøg fra Sverige. Pengene uddeltes en gang om året. Pengene fik fattige og syge, dog tog Kongen 1/3 til Tibirke Kirke. Vi fortsætter vandringen og et par hundrede meter længere fremme deler vejen sig. Går du til højre kommer man til Godhavn Station opkaldt efter det tidligere ’Drengehjem Godhavn’. Det var typisk for unge, der havde mistet deres forældre eller ikke kunne passe skolen, der blev anbragt på Godhavn.

Det nuværende Godhavn er nu om dage et behandlingshjem, der tager imod unge i alderen 9-20 år, drenge såvel som piger, som har tilpasningsvanskeligheder i de rammer de befinder sig i. Går du derimod til venstre, og følger Tisvilde Bygade, drejer du efter ca. 150 meter til højre ad Skt. Helene Vej. Ca. 500 m. længer fremme på hjørnet af Nyvej ligger glaspusteriet Arresøglas. Det er her kunstnerne Ina og Frederik udstiller og sælger deres kunst. Efter besøget fortsætter vi ad Skt. Helene Vej og når til den kendte men ydmyge Helene grav. SAGNET OM HELENE OG FORTÆLLING OM KILDEN OG GRAVEN Ifølge sagnet var Helene en from skånsk pige, som blev overfaldet og dræbt af røvere. Da de havde kastet hendes lig i havet ved den svenske kyst, steg en stor klippeblok op fra havets dyb og bar Helenes legeme over havet, hvor det drev i land ved Tisvildeleje. (Ca. 15 -20 meter ude i vandet ligger stenen, der bragte Helene til Tisvilde. På den kan stå 10 personer. For stedets børn en yndet fornøjelse at svømme dertil). Da lokale bønder og fiskere ville bære liget op over skrænten mod Tibirke Kirke, for at give det en kristen begravelse, skete der det jærtegn, at en slugt åbnede sig i skrænten for deres fødder. Betaget af synet satte de båren fra sig, og straks sprang en kilde frem på stedet. På vejen mod kirken begyndte nogle af bærerne imidlertid at føre uhøvisk tale, og da sank båren med Helene ned i jorden, hvorved hun fik sit sidste hvilested Helene Grav, kun nogle hundrede meter inde i landet på det der dengang var åben mark. FRA HELENE GRAV MOD HELENE KILDE. Vi fortsætter vandringen ad Skt. Helene vej, drejer ned ad Gartnersvinget, stien over jernbaneskinnerne og herefter få meter ad Dyrekærgårdsvej, atter ad en lille sti til højre og komme til Slugtvej. Efter ca. 1 km. krydser vi Strandvejen og ankommer til Slugten og Helene Kilde. Slugten,


Foto: Rigmor Westh Baagøe

Engelsk græs på Stejlepladsen i Tisvildeleje. I baggrundes ses et af de mange karateristiske huse som kendetegner Tisvildeleje. 55


som sagnet fortæller, åbnede sig for at Helene kunne komme ind i landet til indviet jord For enden af slugten til venstre halvt op ad bakken er Helene Kilde. Der er også en lille bænk ved kilden. Nyd herfra havets brusen, udsigten til Hesselø og Sverige. Måske kan du i lige linje ca. 30 m. ude i vandet, se den store sten, der bragte Helene til Danmark. Siden middelalderen har syge folk valfartet til kilden for at drikke det helbredende vand. På Helene Grav overnattede de syge og drak kildevandet. Igennem 800 år troede man på stedets helbredende virkning. Kongens livlæge Ole Worm blev den 7. juli 1647 sendt af sted til Tisvilde for at undersøge Kilde- vandets helbredende virkning. Ole Worm tog sin syge svigerfar med som forsøgspatient! Kilde- vandet må have været tilfredsstillende, da kongen derefter ikke langt fra Kilden byggede sig et ”skønt hus 19 fod lang og 5 meter bred og højt til loftet”. Fra gammel tid fortælles det, at den som er syg og ikke kan helbredes af anden vej, skal komme til kilden den 23. juni, Sankt Hans aften. Her skal man tappe det kvantum vand, man formoder at kunne drikke i løbet af den kommende nat og herefter begive sig til Helene grav, hvor man liggende på graven drikker det hellige og helbredende vand. Og når morgenlyset for alvor kommer igen, vil man være helbredt for sin sygdom. Helt op i det 19. århundrede var det vidt udbredt, at syge og svagelige forsynede sig med vand fra kilden og derefter tilbragte natten på Helenes grav. Virkningen skulle være stærkest Sankt Hans Nat, og igen senere på sommeren natten til Hellig Olavs Dag den 30. juli. De valfartende, som blev helet for sygdom efterlod ikke blot krykker og forbindinger, men også ofte votivtavler (tavler med forklaring) og hårlokker i taknemmelighed over deres helbredelse. Det sidste vognlæs af den slags håndgribelige symboler på kildens helende kraft blev så vidt vides kørt til deponering på Tibirke Kirkes våbenhusloft så sent som i 1864.

DEN VIDERE VANDRING MOD TISVILDELEJE: Efter en hvilepause fortsætter vi på stien op ad bakken. Stien fører os ud på Strandvejen. Her til højre ligger Helenekilde Badehotel. Det blev bygget i 1896 af Højesteretssagfører Fr. Grüner, der i sølvbryllupsgave forærede sin hustru boligen som sommerhus residens. Huset blev i 1904 omdannet til Badehotel, der også i dag fungerer som sådan. Ad Strandvejen fortsætter vi forbi Helenekildevej til Strandbakkevej, som vi følger og når ud til Hovedgaden. Hvilken retning af de flere muligheder vi her end følger, vil der være utallige steder (taget Tisvildes størrelse i betragtning) for at få noget at spise, drikke eller overnatte. Kan findes på de to hjemmesider om Tisvilde bagerst i bogen. Vi fortsætter ad Hovedgaden med det mål at nå stranden. Vi ender på den store parkeringsplads, der i ’bilverden’ er verdens ende. Naturen er her lige foran os skoven og havet. BEFOLKNINGEN Tisvilde har i nyere tid, som mange andre små bysamfund, mistet en hel del forretninger, men til gengæld udviklet sig til at være en by med mange forskellige kulturelle begivenheder. Det skyldes til dels de mange frivillige personer, der har villet gøre en indsats for den by de bor i. Således er der opstået ”Tisvilde Leje går i Fisk”, ”Kildemarkedet”, Billedfestival og Loppemarkedet på Birkepladsen, der hver lørdag tiltrækker tusindevis af besøgende, der kommer for at fristes af de mange tilbud, men også for at få en snak med venner og bekendte. En helt stor indsats og med stor succes, der viser at frivillige kan gøre en forskel for deres by, kommer fra de to brødre Andreas og Kristian Grauengaard, der i 2009 tog initiativet til ”Musik i Lejet”. Deres hensigt var at lave en musikfestival for den yngre generation som en hyldest til Tisvildeleje. Alle ovenstående begivenheder foregår om sommeren, mens den faste kulturbærer i Tisvilde hele året rundt er Tisvilde Bio. Den er ejet af foreningen ”Tisvilde Bios Venner”.


Foto: Rigmor Westh Baagøe

Indgangen til Helene Kilde Grav hvor Helene sank i jorden. Her kan man, ifølge sagnet, sove Sankt Hans nat og blive helbredt for alle sine dårligdomme.

57


Biograf og foyer er ca. 440 gange om året i brug til filmforevisning og andre kulturelle arrangementer. Ca. 100 frivillige sørger for driften. Den øgede befolkningstilvækst om sommeren gør, at der er opstået mange restauranter, hvoraf flere afholder koncerter og anden underholdning. Tisvildes attraktion er nok de mange kulturelle begivenheder, men størst er det hyggelige miljø og den kilometer lange strand, hvor der er plads til alle. Måske også den skønne oplevelse en varm sommernat at sove på stranden, hvor duggen ikke falder og luften er fuld af dufte fra havet og skoven. AF RIGMOR WESTH BAAGØE Når man kommer til Tisvilde er det vores anbefaling at man booker en overnatning på et af de dejlige B&B, hoteller eller vandrehjemmet, eller sover under åben himmel, og virkelig får nydt Tisvilde, Tisvilde Hegn, Troldeskoven længere mod vest og den dejlige strandstrækning. Husk derfor badetøjet og nyd nogle timer i en klitgryde langs kysten, og plej de ømme fødder lidt. Begiv dig siden ud i skoven Tisvilde Hegn og området mod Melby Strand. Man kan sagtens sætte mindst et døgn af på sin vandring til at nyde Tisvildeleje, Tisvilde Hegn og stranden. Melby Overdrev er Sjællands eneste store lynghede, og er en rigdom af skønhed, særegen spændende natur og dufte. Disse områder har en ganske særlig natur med en del ret sjældne planter og dyr, blandt mange arter orkideen bakkegøgelilje sortspætte og natravn. Der findes tillige kantareller, Karl Johan og andre spiselige svampe. Hvis man vil læse mere om naturen i Tisvilde Hegn og omegn, kan et besøg på Naturstyrelsens hjemmeside være en god idé. www.naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/tisvilde-hegn/dyr-og-planter/. Ligesom i Ramløse kan man også booke lokale guider til at fortælle om området, bl.a Christian Friis www.tisvildespots.dk tlf.nr. 48708408 og Torben Müller 48709121.


Kommer du til Tisvildeleje mødes du lÌngst ned i byen af den dejlige strand og det vidtstrakte klitlandskab mod Liseleje.

59


Foto: Rigmor Westh Baagøe

Find en klit, smid tøjet og nyd de kølige bølger om tæer og varme ben. Din rejse på Tisvildevejen ender måske her.


MUSLINGESKAL Symboliserer graven, begravelse, fødsel, genopstandelse, feminin frugtbarhed, de kvindelige kønsdele. Den indiske gud Vishnu forbindes med muslingeskallen, og Afrodite (Venus), der fødes af havets skum, gengives i freskomalerier fra Pompeji og på malerier af bl.a. Botticelli og Tizian stående på en muslingeskal. Apostlen og helgenen Sankt Jakob (dansk: Sankt Ib) er knyttet sammen med muslingeskallen (på dansk kaldt ibskal), idet der tænkes på hans sørejser, og pilgrimme, der valfarter til hans grav i Compostela kan som udstyr have skaller på bl.a. hat, kappe og ransel og som skjoldmærke. I Santiago-kirken i Compostela findes et træskærerarbejde fra 1300-tallet, hvor Jakob på sin bredskyggede hat bærer tre muslingeskaller. Muslingeskallen er blevet symbol for alle kristne pilgrimme, og bredere bruges den også som symbol for vandringer og rejser i det hele taget, fx har rejsebureauet Cook en muslingeskal som logo. Også olieselskabet Shell (engelsk: “skal”) har muslingeskallen som logo. Muslingeskaller bruges ofte på kristne grave, med en symbolik, der dels omfatter selve graven, dels genopstandelse.

61


Foto: Rigmor Westh Baagøe

En dyb vejrtrækning og et stille øjeblik på det rigtige tidspunkt kan få indtrykkene til at synke endnu dybere ind i sjælen.


TISVILDEVEJEN PRAKTISKE INFORMATIONER OVERNATNING MM.

63


Foto: Rigmor Westh Baagøe


TrÌtte pilgrimme tager sig et hvil i den bløde skovbund. 65


ESRUM KLOSTER Esrum Kloster er et gammelt cistercienserkloster, der ligger ved Esrum nord for Esrum Sø i et landskab med skove og enge. Klosteret blev indviet til Jomfru Maria i 1151. Under ordenens ekspansion i 1100-tallet fungerede klosteret som spydspids i Skandinavien for udbredelsen af troen og for ordenen, idet Esrum Kloster snart blev moderkloster ved grundlæggelsen af flere klostre i Danmark og Nordtyskland. Cisterciensermunkene i Esrum blev de største jordbesiddere i Nordsjælland i løbet af middelalderen. Efter en større restaurering åbnede det i 1997 for offentligheden. Ud over en udstilling om klosterliv og middelalder på klosteret og de mange medicinske urter i klosterhaven, afholdes der større markeder og festivaler bla. Esrum Middelalderdage, høstfestival, ølfestival og julemarked. Desuden kan man leje lokaler til konferencer og selskaber. I den hvælvede klosterkælder findes klosterbutikken med varer fra lokale producenter og europæiske klostre. I klosterkælderen afholdes også madarrangementer med fokus på lokalproduktion og sæson og med reference til middelalderren. Klostret er i dag en oplevelsesattraktion under navnet Esrum Kloster.

ÅBNINGSTIDER Sommer: 24. marts – 30. oktober, tirsdag – søndag kl. 11-17 (åben 2. påskedag, 2. pinsedag og mandag i efterårsferien) Vinter:31. oktober – 23. marts, lørdag – søndag kl. 11-17 Bemærk: lukket mandag KONTAKT OS Esrum Kloster & Møllegård Klostergade 11-12, Esrum, 3230 Græsted kloster@esrum.dk Tlf 48 36 04 00 ENTRÉ TIL ESRUM KLOSTER Voksne: 50 kr. Børn under 15: Gratis (ifølge med voksen) Grupper. Voksne (min. 10 pers.): 40 kr. Skoleklasse (min. 10 pers.): 200 kr. ESRUM MØLLEGÅRD Åbningstider:Tirsdag – søndag kl. 11 – 17 (køkkenet lukker kl. 16) Caféen lukker for sæsonen søndag 23. oktober 2016 Reserver bord og kontakt Møllecaféen på 48 36 04 18 eller mail cafe@esrum.dk


TRANSPORTEN ʼ ʼ MED BIL

Hvis du sætter GPS på, risikerer du at blive ledt til Klostergade i Esrum by. Her er ingen parkering! Du skal derimod køre ind til Møllegården fra Frederiksværksvej (rutenummer 205). Der er god skiltning ud for grusvejen, som fører op til P-pladsen. ʼ ʼ MED TOG OG BUS

Fra København via Helsingør: Tag kystbanen til Helsingør og derfra videre med bus 390R. Stå af ved den gamle kro i Esrum By. Fra København via Hillerød: Tag S tog til Hillerød og derfra videre med lokalbane 940R mod Gilleleje. Stå af på Mårum Station og tag bus 362 til Esrum. Stå af ved den gamle kro i Esrum by. ʼ ʼ MED TOG, BUS OG TIL FODS

Fra København via Helsingør/Hillerød: Tag kystbanen til Helsingør eller S toget til Hillerød og følg derefter Santiagoruten til Esrum. Tag evt. ud via Helsingør og tag hjem via Hillerød. Fra København via Hillerød: Tag S tog til Hillerød og derfra videre med lokalbane 940R mod Gilleleje. Stå af på Mårum Station og gå de sidste 4,6 kilometer i naturskønne omgivelser. Du kan også stå af på Kagerup station og finde vej gennem Gribskov. ʼ ʼ MED KANO ELLER BÅDFART

Tag til Fredensborg (lokalbane 930R) og spadser ned til Esrum Sø. Her finder du både kanoudlejning og Fredensborg Bådfart, begge løsninger som kan bringe dig og dit selskab over til den anden bred af Esrum Sø. Herfra er der et kvarters gåtur til Esrum Kloster.

Et kig ind i den gamle klosterhave. Foto: Esrum Kloster

67


MÅRUM Mårum er en landsby i Nordsjælland med 229 indbyggere (2015). Mårum er beliggende i Mårum Sogn ved Gribskov seks kilometer øst for Helsinge og fire kilometer nord for Kagerup. Byen tilhører Gribskov Kommune og er beliggende i Region Hovedstaden. Mårum Station er navnet på et trinbræt på Gribskovbanen imellem Kagerup og Gilleleje. I byen findes købmand med tankstation (OK), præstegård, Mårum Kirke og forsamlingshus. Der er en gammel skole, der i dag benyttes som lokaler til børnehave med mere. Mårum var tidligere kendt for sin kilde, hvorfra blev solgt “Maarum, naturligt mineralvand fra Den Danske Stats Kilde” på flasker, tappet af Wiibroes Bryggeri i Helsingør. Mårum landsby omfattede i 1682 6 gårde og 3 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 176,9 tønder land skyldsat til 46,11 tdr hartkorn. Dyrkningssystemet var trevangsbrug.

TRANSPORTEN Der ligger en station i Mårum benævnt Mårum trinbræt på Gribskovbanen mellem Kagerup og Gilleleje. Såfremt man kun ønsker en enkelt overnatning på sin vandring, kan man efter overnatning i Mårum, tage toget til Hillerød eller buslinje 362 fra Mårum Skole og tilbage til Esrum Kloster. Se www.rejseplanen.dk. MAD OG DRIKKE: I Mårum findes OK-tanken som sælger lidt dagligvarer samt sandwich, pølser, brød og drikkevarer. I præstegården hos Pia Niebuhr, eller hos Ditte Baltser kan man høre om der er mulighed for at bestille mad. Pia Niebuhr: 24211770. Ditte Baltser: 23442818. Mad og drikke på vejen fra Mårum til Annisse: på halvvejen mellem Mårum og Annisse, ligger resturant Pibe Mølle samt ostebutikken pibe mølle ost og vin. I restauranten kan man både spise og drikke, og i ostebtikken kan man købe et stykke ost til at gå og spise på vejen til Annisse eller mens man besøger den smukke pibe mølle, som knejser på bakken ovenfor vejen. OVERNATNINGEN Fra skoven følger man Skovvej, til man kommer til Mårum Præstegård på sin højre hånd. Her bor sognepræst Pia Niebuhr med sin mand Sten Oyre, og de tager gerne imod vandrere i Præstegårdens Sognestue, hvor der er et værelse med dobbeltseng, samt køkken og spisestue. Man kan også overnatte i selve Præstegården, hvor der ligeledes findes værelse med dobbeltseng. Man booker overnatning på forhånd og kan forhøre sig hos Pia, om man kan bestille aftensmad, morgenmad og madpakke - og om der er mulighed for en svømmetur i den udendørs opvarmede sø i haven. Man kan også vælge at overnatte på Ditte og Flemming Baltsers gård i Mårum. Så skal man fortsætte ud af Skovvej og dreje til venstre af Ny Mårumvej. Her kommer kirken på venstre hånd.


Hvis man går ca. 1 km ud af Ny Mårumvej kommer deres røde gård på højre side af vejen. Her er der lam, kvæg, hund og katte og sommetider gæs m.m. Der er indrettet en hel længe til bl.a. overnatning og bespisning. På førstesalen kan der overnatte op til 30 mennesker på feltsenge, og i stueetagen er der mulighed for at leje et fint værelse med dobbeltseng. Hos Ditte kan man også ringe på forhånd og spørge, om der er mulighed for at købe aftensmad, morgenmad og madpakke, eller selv at lave mad i køkkenet der er lavet i længen. Pia Niebuhr: Ditte Baltser:

24211770 23442818

Mårumlund Bed&Breakfast Præstevejen 162 Mårum 3230 Græsted Tlf. 24 27 71 06 Oppefra: Gæsteværelset på Sognegården hos Pia Niebuhr. Præstegården set udefra når du kommer ad Skovvej. Præstegården ligger på Skovvej nr. 13 i Mårum. Til venstre: Ditte og Flemming Baltsers gård, hvor man også kan overnatte. Gæsteværelset på gården. Man kan også sove i større selskaber på gode feltsenge oppe på 1. salen. Foto: Pia Niebuhr, Ditte Baltser

69


ANNISSE

TRANSPORT Bus 380R Annisse Nord

Annisse er en landsby i Nordsjælland med 287 indbyggere (2015). Annisse er beliggende i Annisse Sogn ved Arresø fem kilometer syd for Helsinge og 13 kilometer nordvest for Hillerød. Landsbyen tilhører Gribskov Kommune og er beliggende i Region Hovedstaden.

GARBOLUND SOM PILGRIMSSTOP. I Annisse kan der udelukkende overnattes og købes mad og drikke på gården Garbolund, hvilket også passer med at man ved aftensmadtid er fremme på den smukke gård Garbolund, hvor gårdejer Jette Haugaard tager i mod.

Annisse Kirke og idrætsforeningen Annisse IF ligger i landsbyen.

OVERNATNINGEN Pilgrimsvandrere kan bestille overnatning på loftet af Garbolunds stuehus, hvor der er opstil- let 20 feltsenge.Der er på kornloftet tale om en primitiv overnatningsform, med en stejl trappe op til loftet. Toilet findes i udlængerne. Der findes endvidere et primitivt vaskerum med mulighed for fodbad og for at tage et brusebad. B&B Endelig findes på gården et enkelt gæsteværelse til 2 personer. Dette værelse udlejes også til pilgrimme. MAD OG DRIKKE Morgenmaden serveres om sommeren i den istandsatte gamle hestestald. Middagen vil, hvis det er godt vejr, bliver der serve-ret i haven eller på plænen foran laden. PRISER Overnatning stuehusloft. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 75 Overnatning på gæsteværelse . . . . . . . . . . . . . . . kr. 250 (2 personer) Morgenmad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 50 Frokostpakke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 50 Middagsmad kan bestilles . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 120 drikkevarer skal tilkøbes FAKTA Adresse: Helsingevej 7, Annisse, 3200 Helsinge Telefon: 61 42 32 71 Bestilling på mail: haugaard@garbolund.dk


Foto: Rigmor Westh Baagøe

Jette Haugaards eget sovevĂŚrelse med et glimt af stuen. 71


RAMLØSE Ramløse er en landsby med 1.618 indbyggere, beliggende i Ramløse Sogn umiddelbart nordøst for Arresø. Ramløse tilhører Gribskov Kommune og er beliggende i Region Hovedstaden. ”Ramløse” forleddet er et gammelt ord der betyder ’fugtig eng’. Efterleddet -løse er beslægtet med ordet ’lys’ og betyder ’lysning’ eller ’åben plads’. Navnet betyder altså ”Lysningen ved den fugtige eng”. I byen findes, ud over kirken og møllen, en sportshal og en folkeskole,Ramløse skole. Skråt over for denne ligger den gamle rytterskole, som er vidnesbyrd om det gamle rytterdistrikt på egnen. Der går en landevej, rute 205, gennem Ramløse til henholdsvis Frederiksværk og Helsinge, hvor der begge steder er forbindelse med tog til København. Der kører en bus på denne vej. Fra det gamle landsbycentrum udbredes de nye kvarterer, især mod Sydøst. På vejen mod Annisse passerer trafikanter bl.a. et sommerhusområde ved Ramløse Bakker. På vejen mod Helsinge ligger Ramløse Forsamlingshus nær Hyrdehøj ved det højeste punkt ca. 500 m udenfor Ramløse by. Her afholdes en række arrangementer året rundt, bl.a. en årligt tilbagevendende Revy. Ramløse huser to gallerier, hvis man får lyst til galleribesøg på sin vandring. Det ene er galleri Witt som ligger overfor Netto på Ellemosevej 1A i Ramløse og det andet er galleriet overfor kirken som åbner i juni 2016 og ejes af Jesper Bech-Larsen.

TRANSPORT Bus 320 kører hver halve time store dele af dagen. OVERNATNING Ramløse har 5 lokale ”Bed & Breakfast”. De ligger alle inden for en radius på 1 km. fra centrum. De er ofte bookede et godt stykke frem i tiden, så du skal være tidligt ude. B&B Arresø Bed and Breakfast Arresøgårds Alle 1, Ramløse 3200 Helsinge Mobil: 61 50 50 50 / 45 88 89 90 Arresø Inn - Bed and Breakfast / Bed and Kitchen Irisvej 4, Ramløse 3200 Helsinge Mobil: 21 16 44 42 Helene Kondrup Rørsangervej 18 3200 Helsinge, Denmark Mobil: 6065 3483 DEN PRIMITIVE OVERNATNING Der arbejdes for tiden på at arrangere ”primitive” sovemuligheder. Mobil: 61 50 50 50 eller 45 88 89 90 oplyser om mulighederne. MAD OG DRIKKE Byens eneste forretning, ”NETTO”, har åbent kl. 8 – 22 hver dag. Torsdage holder der en grill på hjul, som er godt besøgt. Ellers kan man tage bussen til Helsinge, hvor der er flere billige spisesteder. TINGGÅRDEN Hvis man går ca. 5 km ud ad Frederiksværksvej, kommer man til Restaurant Tiggården. Her kan spise om aftenen, og det kan være nødvendigt at bestille bord. Restauranten ejes og drives af Jan Friis Mikkelsen og Charlotte Vendorf. Den er absolut et besøg værd! Restaurant Tinggården, Frederiksværkvej 182 3300 Frederiksværk, Tlf. 48 71 22 35


73


TISVILDELEJE Tisvilde er en kyst- og sommerhusby i Nordsjælland med 1.518 indbyggere (2015). Tisvilde er beliggende i Tibirke Sogn ved Kattegat to kilometer syd for Holløselund, ni kilometer nordvest for Helsinge og 24 kilometer nordvest for Hillerød. Byen tilhører Gribskov Kommune og er beliggende i Region Hovedstaden. Tisvilde Hegn ligger ved Tisvilde, og Tibirke Kirke ligger i byen. Den nordligste del af byen ved kysten kaldes for Tisvildeleje, og der er adgang til Tisvildeleje Strand. Tisvilde skifter hvert år navn til ”Nissevilde” i december måned, og byskiltene udskiftes, så der står Nissevilde. I 1682 bestod Tisvilde af 10 gårde, 2 huse med jord og 4 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 471,4 tønder land skyldsat til 49,20 tdr hartkorn. Dyrkningsformen var trevangsbrug.

TRANSPORTEN Lokalbanen 960R kører til Helsinge og Hillerød, og herfra kan man komme videre med bus eller tog. Der går også BUS 361 til Helsinge og Hillerød. OVERNATNINGEN Se på www.tisvilde.nu og tisvilde.dk for overnatning. Der er som nævnt inde i bogen også overnatningsmuligheder på Sankt Helene Centeret og desuden på Tisvilde Højskole. B&B er der på hjemmesiderne om Tisvilde bl.a. på Kastanievej 5. www.tisvilde.dk/onewebmedia/birte2016.pdf MAD OG DRIKKE Der er mange muligheder for at spise rigtig godt i Tisvilde. Bl.a. Helene Kilde Strandhotel, Tisvilde Bistro, Tisvildeleje Cafeen, Den røde Tomat, Tisvildeleje Strandhotel, Restaurant Maya m.m. www.tisvilde.nu www.tisvilde.dk RARBABERGÅRDEN: Hvis Tisvilde er enden på din rejse nu, kan du tage tog eller bus hjem fra Tisvilde Station. Du kan også vælge at fortsætte et nyk og gå til Holløse Gade 21, hvor Rarbarbergården ligger. Rabarbergården er en restaurant som Louise og Thomas Køster åbnede i 2016. De driver også bæredygtigt landbrug, og ”Haver til Maver”, foruden at være koordinatorer i Gribskov Spisekammer og meget mere. De har folkekøkken om mandagen 18-20 og har ellers åbent i restauranten fredag lørdag søndag

18-22 9-22 9-15

www.facebook.com/Rabarbergaarden


75


Foto: Rigmor Westh Baagøe


EPILOG Du har nu rejst på dine fødder gennem Nordsjælland, ad en vej som vi der bor her, synes er værd at opleve. Vi håber at du har set skønheden i landskaberne, at du har oplevet hjertevarme, imødekommenhed og haft mange gode samtaler med de mennesker du har mødt på din vandring. Vi håber også at du har smagt noget af den gode mad der laves her på egnen, og at du har sovet godt. Pilgrimsruten Tisvildevejen er en genvej til de meget personlige og nære oplevelser vores må landsbyer rummer; et lille kig ind i lokalsamfundenes DNA, som kun er de færreste forundt. Vi ønsker og håber, at det er lykkedes os at gøre din indre og ydre rejse nemmere, ved at tilrettelægge og formidle de praktiske basale forhold, så som overnatning og mad. Men også at det har været til glæde og gavn, at vi med bogen har forsøgt at fremlægge viden, linjer og stemninger på ruten, som vi mener var værd at dvæle ved. Viden og stemninger som kan berige vandringsmandens perspektiv på rejsen. Måske fandt du på din rejse det som arke-pilgrimmen søger i sin vandring; ro og renselse,

Måske blev du draget væk fra dit ’hverdags-jeg’, og lidt tættere på din sjæl. Vi håber det summer i dit indre af glæde og forundring over alle de øjeblikke du har oplevet de forgange dage, og at både strabadser og lykkestunder lagrer sig som erindringer du vil tænke tilbage på med taknemmelighed. Måske har du endda fået fået lyst til at vende tilbage, og opleve flere dybder af naturen, kulturen og menneskene her. I Tisvilde slutter i skrivende stund Pilgrimsruten Tisvildevejen, men man kan fint fortsætte ad sit eget pilgrimsspor, enten langs kysten, eller ind i landet. Vi håber en dag, at Pilgrimsruten Tisvildevejen vil kunne forlænges hele vejen tilbage til Esrum Kloster, så ringen sluttes. Her vil man kunne passere gennem endnu en række små landsbyer, hvor mennesker lever deres liv, og hvor der ligger lige så mange skønne natur- og kultur oplevelser og møder mellem mennesker og venter. Rigmor Westh Baagøe, 01. juni 2016

77


EGNE NOTER


79


81


“Når vejen ender, og målet er nået, finder pilgrimmen ud af, at han bare har rejst fra sig selv til sig selv.”

ISBN: 978-87-9990-990-2

y(7II7J9*TKTTKM(

Tisvildevejen 2016  

Pilgrimsruten Tisvildevejen er en vandrerute i Nordsjælland, som går fra Esrum Kloster gennem Gribskov til Mårum og videre gennem Gribskov t...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you