Page 1

grønt byggeri

energirenovering

Ekstreme huse skal give inspiration

Renoverprisen går til toptunet byejendom

side 12-13

side 4-5

Byggeri & anlæg

Udgivet i samarbejde mellem:

&

anlægsprojekter skal styres digitalt Krav om 3D-modeller på vej i motorvejs- og baneprojekter. side 8-9 Foto: Das Büro

KONFERENCER & MØDER

MED ARKITEKTUR PÅ MENUEN

Strandgade 27 B 1401 København www.dac.dk

HOLD JERES KONFERENCE ELLER MØDE I VORES CHARMERENDE PAKHUS MED UDSIGT OVER HAVNEN T 3264 5456 — WWW.DAC.DK

September 2013


2

Ingeniøren · Byggeri · September 2013

digitalt byggeri SÅDAN SPARER DATABASE MILLIONER På Gødstrup Sygehus tester de projekterende CCS’ klassifikationsdatabase for bygningsdele og rum. Større effektivitet og færre fejl kan give millionbesparelser, vurderer bygherren.

DATABASE FOR RUM OG UDSTYR

CCS-struktur

Hvert rum i byggeriet får en unik identifikation.

DRIFT OG VEDLIGEHOLD

CCS-KLASSIFIKATIONSDATABASE Standarder for navngivning af bygningsdele og rum sikrer dataudveksling mellem forskellig software.

Enkelt-objekter i et byggeri identificeres efter forskellige aspekter f.eks. type, produkt, placering og funktion.

CCS-OPMÅLINGSREGLER På byggeriet i Gødstrup testes opmålingsreglerne for betonkonstruktioner.

3D-BYGNINGSMODEL

TEGNINGER FRA MODEL

MÆNGDER UDTRÆKKES

CCS-BESKRIVELSER

Modellen er udgangspunktet for alt tegningsmateriale, hvilket sikrer adgang til de nyeste opdateringer.

På Gødstrup tester rådgiverkonsortiet også mængdeudtræk til brug for entreprenørernes tilbudslister.

Beskrivelserne af de enkelte bygningsdeles egenskaber bliver struktureret efter CCS, fra projektering til drift.

Kilde: CuraVita · Grafik: Lasse Gorm Jensen

CCS-struktur

Relevante informationer overføres til bygherrens drifts- og vedligeholdssystemer.

DATABASE FOR BYGNINGSDELE

SAMMENHÆNG I UDBUDSMATERIALE

Digitale tilbudslister sparer Gødstrup Sygehus for mindst 20 mio. kroner Med nye digitale klassifika­ tionsstandarder kan man automatisk lave tilbudslister og opmåle betonkonstruktio­ ner direkte fra rådgivernes 3D-modeller. Det nye syge­ hus i Gødstrup regner med at spare mindst 20 mio. kr. pga. af færre fejl og lavere risikotillæg. projektering Af Ulrik Andersen ula@ing.dk

Når en gruppe entreprenører i næste måned modtager udbudsmaterialet til den første store entreprise på Region Midtjyllands nye hospital i Gødstrup, er alt skåret ud i pap. Som noget nyt vil der nemlig i materialet om byggeriets pælefundering og kælder være en liste over alle materialer, der forventes at blive brugt i byggeriet. Dermed slipper entreprenørerne for hver især at måle og beregne sig frem til, hvor mange materialer, der er brug for – en omstændelig proces med rige muligheder for at lave fejl. Projektchef Michael Hyllegaard forventer, at metoden vil give besparelser på mindst 20 mio. kr. »Normalt tager entreprenørerne jo et risikotillæg, fordi de selv skal beregne mængderne, men det håber vi at kunne få minimeret med denne metode. Vi regner med at kunne spa-

re fem til ti procent af udgifterne,« siger han. Automatisk komponentliste

Rådgiverne har i årevis arbejdet med 3D-modeller og kalkulationer, men indtil nu har det ikke været muligt automatisk og standardiseret at lave lister over de mængder af forskellige bygningskomponenter, der skal bruges i byggeriet. På byggeriet i Gødstrup afprøver rådgivergruppen CuraVita de nyudviklede standarder for klassifikation af bygningsdele, som er blevet udviklet i projektet Cuneco (se boks). Og selv om standarderne ikke er helt færdigudviklede endnu, er det gået godt, fortæller Thomas Hejnfelt fra CuraVita, der sammen med en ar-

Cuneco Cuneco er et udviklingsprojekt, der i perioden 2010-2014 drives af foreningen Bips (et branchesamarbejde indenfor byggeri og anlæg. Forkortelsen står for byggeri, informationsteknologi, produktivitet og samarbejde). Projektet har et budget på 67 mio. kr. og skal undervejs udvikle, afprøve, dokumentere og implementere standarder til byggebranchens digitale infrastruktur – altså sikre, at der bliver udviklet standarder, så data problemløst kan udveksles mellem de mange forskellige typer software, som partnere i byggebranchen bruger. 

kitekt er ansvarlig for den digitale projektgennemførsel i CuraVita: »Klassifikationen af bygningsdele har fungeret. Men standarden er ikke helt dybtgående endnu, så vi har været nødt til selv at tilføje løbenumre for eksempelvis at kunne skelne, om en væg nu var en elementvæg eller en gipsvæg.« Krav til datadisciplin

Hullerne i klassifikationsstandarden er imidlertid ved at blive fyldt ud, påpeger Kim Jacobsen fra rådgivningsfirmaet Balslev & Jacobsen, som Cuneco har hyret til at være koordinator mellem Cuneco, bygherren, rådgivere og it-leverandører på afprøvningsprojektet. »Cuneco har et projekt om standarder for egenskabsdata, som de endnu ikke er så langt med. Men den vil komme inden for et stykke tid og vil supplere klassifikationens dybde, så man undgår de mange løbenumre,« siger han. For rådgivningsholdet har brugen af standarder stillet nye krav til datadisciplin og kvalitetssikring, fortæller Thomas Hejnfelt. »Data skal tastes ind på en helt bestemt måde, og det kan godt være svært at styre i en stor organisation med folk fra mange forskellige firmaer. Der kommer vel omkring 100 ansatte ind og arbejde på projektet i løbet af projekteringen. Man har jo set eksempler på, at folk synes, at noget bestemt data skal stå i et andet felt, end de har fået at vide. Men det går

ikke her, så man er også nødt til at kvalitetssikre sin datastruktur.« Bygherren skal tidligt tage stilling

Et andet problem for rådgiverne er, at der ved projektets begyndelse ikke var specificeret, hvilket detaljeringsniveau de skulle levere data på. »Skal vi eksempelvis til at opgøre alle armeringsbøjler? Eller kan vi nøjes med at angive betonvæggenes styrke, og så må entreprenørerne selv regne sig frem til, hvor meget armering der skal til? Det har stor betydning for pri-

Digitalt byggeri I 2003 søsatte den daværende Erhvervs- og byggestyrelsen et projekt med at udvikle digitale værktøjer til at forbedre samarbejdet i byggebranchen. I 2006 blev anvendelsen af de udviklede værktøjer et lovkrav for alle stats­ lige byggerier. Jo større byggerier, desto mere omfattende blev kravene. Styrelsen betalte foreningen Bips for at udvikle de nødvendige klassifika­ tions­systemer, men i 2009 konkluderede landets seks største rådgivere og entreprenører, samlet i gruppen Digital Konvergens, at det var umuligt at bruge systemerne fornuftigt. Gruppen truede med at droppe anvendelsen af systemet, så i 2010 indvilgede styrelsen i at medfinansiere et nyt system. 

Byggeri & anlæg Redaktør: Ulrik Andersen / Ingeniøren BYGGERI & ANLÆG udkommer fire gange i 2013. Næste gang den 29. november / Annoncer: Steffen Petersen / Telefon +45 32 83 69 63. Kåre Eliasen / Telefon +45 33 26 53 92. / Tryk: Dansk Avistryk / Samlet oplag: 75.574 eksemplarer / Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S, Trekronergade 26, 2500 Valby, Telefon +45 33 26 53 00 og Arkitektens Forlag, Pasteursvej 14, 4 sal, 1799 København V, Telefon +45 3283 6970 / Direktion: Arne R. Steinmark, ansv. chefredaktør og adm. direktør

sen for at kode modellen og lave mængdeudtræk, så det er meget vigtigt, at bygherren fra starten definerer, hvilket detaljeringsniveau han vil have,« understreger Thomas Hejnfelt. Den lære står også lysende klar hos Michael Hyllegaard. »Bygherren er nødt til at være professionel og godt nok klædt på til at kunne sige, hvilken vare han vil have leveret. Det er ikke kun i denne sammenhæng – hele IKT-delen betyder, at man skal tage stilling til en masse ting tidligere i processen, end vi er vant til. I gamle dage kunne man jo lige til det sidste sige, at man ville have et eller andet ændret, men nu skal man eksempelvis forholde sig til ønskerne til drifts- og vedligeholdelses­ udgifter lige fra starten. Det tror jeg vil blive en aha-oplevelse for mange bygherrer,« siger han. Indtil videre er der ikke andre af de store sygehusbyggerier, der har meldt ud, at de vil benytte sig af den nye klassifikationsstandard. Men det bør de gøre, mener Michael Hylle­ gaard. »Vi har måttet bruge ekstra timer på det, fordi det er et afprøvningsprojekt. Men næste gang kan man jo henvise til vores erfaringer, og så burde det være nemmere at bruge. Og det kan kun være en fordel, for jo klarere et udbudsgrundlag, du har, desto lavere et risikotillæg vil entreprenørerne tage. Og jeg kan altså godt bygge et par kliniske rum for de 20 mio. kr., vi regner med at spare.« j


Print i storformat

Vi er sikre på, at jeres virksomhed vil have gavn af at handle storformatprintere hos Konica Minolta!

Vi ser stort på tingene... Konica Minolta har igennem mange år været den førende leverandør af printog kopiløsninger til det danske erhvervsliv. De senere år har vi også med succes hjulpet den grafiske branche og in-house trykkerier med overgangen fra offset tryk til digitaltryk. Nu er tiden kommet til storformatprintere/plottere. Med printere fra den meget anerkendte producent KIP kan vi nu også efterkomme vores kunders forespørgsler på printløsninger inden for storformat i sort/hvid og farve.

Vi kan også finde en passende løsning til dit firma. Ring 7221 2100 og hør nærmere.

Scan QR-koden og se en lille video om storformat.

Vind en iPad! Tilmeld dig vores nyhedsbrev om storformat, plakater og tekniske tegninger, inden den 31. december 2013, og deltag i lodtrækningen om en iPad. Gå ind på www.konicaminolta.dk/storformat.

Leverandør AF STORFORMATPRINT Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk


4

Ingeniøren · Byggeri · September 2013

renovering

Klassisk byejendom vinder Renover Energiforbruget faldt med hele 73 procent, efter at en københavnerejendom havde undergået en gennemgribende renovering. Projektet blev forleden præmieret med førstepladsen, da Renoverprisen 5. september blev uddelt for første gang. prisvinder Af Henrik Schafranek hsk@arkfo.dk

På Ryesgade 30 A-C ligger en klassisk københavnsk brokvartersbebyggelse. Med sin røde, murede facade og grønne dannebrogsvinduer passer den sig ind blandt sine naboer og fortæller ikke umiddelbart historien om det omfattende renoverings- og energioptimeringsprojekt, den har lagt krop til frem til færdiggørelsen i 2012. Kun de nyetablerede taglejligheder lader ane, at nogen har været i gang. Netop respekten for bygningens oprindelige kvaliteter er grunden til, at den i sin tid blev nomineret til Renoverprisen. Nomineringsudvalget fandt det prisværdigt, at projektet lykkedes med at fastholde kulturhistoriske og arkitektoniske hensyn i kombination med en stærkt forbedret funktionalitet og mærkbare besparelser på energiforbruget. Og det var også argumentet, da projektet i går fik overrakt førstepræmien ved den første uddeling af Renoverprisen, som Realdania og Grundejernes Investeringsfond står bag.

Beregninger viste, at indvendig facadeisolering med aerogel og vakuumløsninger, energivinduer holdt i et originalt udtryk, brandgavlsisolering og isolering af tag og kælder tilsammen kunne reducere bygningens varmeforbrug med ca. 50 pct.

Ved at optimere varmeanlæg og genvinde varmen i ventilationsanlægget kunne der spares yderligere 15-20 pct. Efter endt renovering har virkeligheden vist sig at overgå teorien. Hele 73 pct. er Ryesgade 30’s energiforbrug faldet. Indvendigt er der på vægoverflader, lofter og skillevægge isoleret med Aerowolle fra Rockwool. Det har en varmeledningsevne på 0,019 W/mK. I en række vindueslysninger er der isoleret med Vacupor NT fra Bars­ mark. Det er en 20 mm vakuumisole-

ring med en varmeledningsevne på 0,005 W/mK, hvor Aerowolle har en isoleringsevne på nye materialer med høj isoleringsevne og byggeteknisk sikkerhed. Vinduerne bliver højisolerede uden at forringe oplukkelighed og lysindfald. Ventilationsanlæggene behovsstyres, så de giver et godt indeklima uden at suge unødigt meget varme ud af boligerne – og den varme, der suges ud, genvindes og bruges til at opvarme friskluftindtaget i boligerne og derved undgå kuldenedfald og træk. j

Vestermølle, Skanderborg

Poplen, Jyllinge

Langkærparken, Tilst

Nordkraft, Aalborg

Bygherre: Skanderborg Kommune Arkitekter: KPF og Brøgger Arkitekter, Frost Larsen Ingeniører: Tri-Consult Laden på Vestermølle er renoveret og indrettet til at kunne bruges året rundt som multifunktionel ramme for områdets foreninger, erhvervsliv og borgere. Tiltagene har bragt den gamle bygning op til moderne standarder for energiforbrug.

Bygherre: Roskilde Kommune Arkitekt: Cornelius + Vöge Ingeniører: Eduard Troelsgård A/S For få midler er et større enfamilieshus uden særlige arkitektoniske værdier bygget om til nu at rumme en fritidsklub i rammer, der afspejler omkringliggende landbrugsbygningers byggetraditioner. På energisiden er der skiftet fra el til naturgas, og det oprindelige hus er indklædt i udvendig isolering.

Bygherre: AL2Bolig Arkitekt: Nova5 Ingeniører: Esbensen En boligblok i Langkærparken er energirenoveret med respekt for elementbyggeriets oprindelige arkitektoniske udtryk. Energiforbruget er sænket fra 140 til 20 kWh pr. m2 årligt ved at efterisolere sokler, facader og tag og forny ventilationsanlæg, vinduer, facader og indgangspartier samt solceller.

Bygherre: Aalborg Kommune Arkitekt: Cubo Arkitekter A/S og Arkitektfirmaet Nord A/S Ingeniører: Brix & Kamp A/S, Korsbæk & Partnere A/S Aalborgs gamle elværk er bygget om til at rumme et ‘kraftcenter for kultur og fritid’. Store energibesparelser er opnået ved udvendig efterisolering og ved at holde nye indre rumligheder fri af de gamle facader.

En gennemgribende renovering af en københavnsk brokvarter-ejendom er sket med så stort hensyn til bygningens oprindelige kvaliteter, at projektet fik førstepræmien, da Renoverprisen blev uddelt for første gang. Fotos: Carsten Ingemann

være det bedste kompromis mellem energibesparelse og økonomi. Løsningerne fra prøvelejligheden er siden blevet anvendt som udgangspunkt for en gennemgribende renovering af hele ejendommen.

Til at begynde med renoverede man kun en enkelt lejlighed. Det gav en projektgruppe med deltagere fra Cowi, Rönby.dk, Ellehauge & Kildemoes samt DTU Byg mulighed for at afprøve, måle og evaluere en række tekniske løsninger, der ansås for at

Henkel, Valby Bygherre: Søtoftegård Sjælland A/S og St. Frederikslund. Arkitekter: Arkitema Ingeniører: Sloth Møller, Esbensen. Henkels gamle industribygninger er bygget om fra industriel produktion til moderne kontorlandskab, en tranformation, der ifølge nomineringsudvalget er sket uden at gå på kompromis med bygningens oprindelige arkitektoniske kvaliteter og kulturhistoriske værdier.

Statsstøttet prøvelejlighed

Renoveringen tog sin begyndelse i 2010, hvor ejendommen blev en del af et EUDP-projekt (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram under Energistyrelsen) med den mundrette titel ‘Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergi-klasse 1’.

Besparelse overgik beregninger

De fem andre nominerede


Ingeniøren · Byggeri · September 2013

>>

5

Fortsættes næste side

Holdbarhedstest nr. 23014

prisen

renoverprisen Renoverprisen, der 5. september blev uddelt for første gang, er indstiftet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond (GI) med forhåbningen om at skabe større opmærksomhed og faglig stolthed på renoveringsområdet. Prisen gives til samtlige af vinderprojektets aktører for at stille alle involverede fagligheder lige. Siden januar i år har alle haft mulighed for at indstille projekter. Ved deadline i april lå der 107 indkomne forslag på nomineringsudvalgets bord.

VANDTÆTHED - UDVIDET Se testvideoen på

www.rationel.dk

Vinduer og døre, der holder Vi gennemtester alle vores vinduer og døre for at dokumentere deres holdbarhed. Én af vores test er den udvidede vandtæthedstest af Rationel AURAPLUS® og AURA®. Her tester vi vinduernes vandtæthed ved at installere et vindue i en mur og bruge en brandslange med et vandtryk på 2 bar til at sprøjte vand langs poste og karme.

Seks forslag blev valgt ud, og et repræsentativt udvalg på 75 aktører fra byggebranchen har efterfølgende stemt sig frem til en vinder, der ud over prisen modtager 100.000 kr. til en fest, hvor det vindende projekts deltagende parter kan fejre sig selv. 

Vinderprojektet Ryesgade 30 A-C, 2200 København N

Efter renoveringen er energiforbruget i ejendommen faldet med hele 73 pct., bl.a. ved hjælp af indvendig facadeisolering og optimering af varmeanlægget. Tagterasser med udsigt over Nørrebro kan beboerne også nyde godt af.

Bygherre: Drost Fonden Arkitekt: Krydsrum Arkitekter, Rönby.dk Ingeniører: Falkon, Ekolab. Entreprenør: Juul & Nielsen, Smock

Banebrydende nyhed til laboratorier. Det modulopbyggede vandbehandlingsanlæg giver dig frihed til at vælge det vandsystem, der dækker netop dit laboratoriums behov. Vil du være den første i Danmark til at prøve nyheden? Kontakt ELGA specialisten Mette Linding Nielsen på tlf. 2628 3141 eller e-mail: MLN@kruger.dk www.eshop.elgalabwater.dk

Vores innovation. Dit valg.

TI N A R A G T E UDVID ATIONEL 013 YDER R . AUGUST 2 1 KTER. A U FR D O G IN PR Æ/ALU TR MED VIRKN E LL A PÅ ANTI 10 ÅRS GAR

PURELAB® Chorus

SCAN QR-KODEN OG SE HVORDAN VI TESTER


6

Ingeniøren · Byggeri · September 2013

Det er i min optik problematisk, at mange tegnestuer ikke anser det at renovere som noget særlig heroisk. Gösta Knudsen, fhv. stadsarkitekt

renovering

Arkitekter vil hellere bygge kulturhuse end renovere Det er på tide, at isolerings­ firmaerne begynder at ud­ vikle produkter, der gør det muligt at energirenovere den ældre boligmasse, uden at det går ud over de kultur­ historiske værdier, påpeger formanden for nominerings­ udvalget til Renoverprisen. interview Af Henrik Schafranek hsk@arkfo.dk

Gösta Knudsen, der er formand for nomineringsudvalget og tidligere stadsarkitekt i Aarhus, ser store perspektiver i at udnytte den erfaring der rummes i Renoverprisens vinderprojekt. Især måden at forholde sig til efterkrigstidens almennyttige boliger og montagebyggeri på ligger ham på sinde. Samtidig er erfaringerne fra Ryesgade 30-projektet for ham et tegn på, at rådgiverbranchen bør tage udvikling og æstetik mere alvorligt. Hvad har været nomineringsudvalgets tilgang til at vælge blandt de 107 indsendte projekter?

»Vi står over for en kæmpe udfordring i kraft af alt det eksisterende byggeri, der i nær fremtid skal energirenoveres. Fra regeringens side er der fokus på, at energiforbruget i boligmassen skal ned, men der er ikke rigtig nogen, der har overvejet de arkitektoniske konsekvenser, det vil medføre. Risikoen ligger jo i, at vi som arkitekter og ingeniører mister nogle kulturhistoriske værdier, som vi i Danmark bør være stolte af. Dér tænker jeg på 50’ernes almennyttige boligbyggeri, alle parkbebyggelserne og også 60’ernes elementbebyggelser der – om man kan lide dem eller ej – er tidstypiske og eksponent for en på mange måder progressiv tilgang til det at bygge. Hvis det får lov at forsvinde i store mængder isolering og sprutpuds, så har den danske byggede historie mistet nogle uerstattelige værdier. Derfor har vores fokus i nomineringsudvalget også været på at finde eksempler på byggerier, der formår at kombinere effektive energiforbedringer med arkitektur af høj kvalitet. Det handler nemlig ikke om at vælge et parameter frem for et andet. Æstetik og teknik skal indgå på lige fod.«

energirenovering ikke nødvendigvis altid skal foregå udvendigt. Her isoleres der indvendigt, samtidig med at der er lavet en lang række holdbare løsninger i forhold til fugt og indeklima. Jeg synes, det er meget inspirerende, at der er en anden vej at gå.«

Især arkitekterne har ikke taget renoveringsproblematikken alvorligt, påpeger Gösta Knudsen: »Vi har som branche i alt for mange tilfælde fortsat af et gammelt spor, hvor stadigt tykkere ydervægge bliver beklædt ­med kunstfærdige facadeløsninger.« Privatfoto

For at blive nomineret til Renoverprisen er der stillet krav om, at renoveringsprojektet skal udvikle og inspirere. Hvordan gør Ryesgade 30 dét? »Projektet inspirerer ved at vise, at

Så Ryesgade-projektet er inspiration til rådgiverbranchen til at gentænke den måde de typisk griber tingene an på nu? »Absolut. Det er i min optik problematisk, at mange tegnestuer ikke ­anser det at renovere som noget særlig heroisk. Tegnestuerne skal indse, at der er en vigtig opgave, der ligger her, så tror jeg der vil ske en udvikling. Som det er nu, vil tegnestuerne hellere sætte kræfterne ind på at vinde en konkurrence om et musik- eller kulturhus. Men i forhold til den kæmpe opgave, der ligger i at energirenovere den eksisterende bygningsmasse med den fornødne respekt for det enkelte byggeri, er det bydende nødvendigt at også de dygtigste tegnestuer involverer sig.« Under renoveringen af Ryesgade 30 samarbejdede bygherren med en materialefabrikant om at udvikle en særlig tilpasset isoleringsløsning. Er der gene-

relt er for lidt innovation på området, når der må tys til specialløsninger? »Det synes jeg. Med fare for at lyde for idealistisk så er det på tide, at f.eks. isoleringsfirmaerne holder inde med bare at sælge de mest simple og uambitiøse løsninger og i stedet begynder at udvikle produkter, der er konkurrencedygtige i forhold til de faktiske opgaver, som branchen står over for. På Ryesgade 30 har samarbejdet mellem bygherre og fabrikant ikke givet en dyrere løsning på trods af dens unikke art. Hele den eksperimentelle del har fabrikanten nemlig bagefter haft mulighed for at udnytte kommercielt.« Rådgiverbranchen har vel også en del af ansvaret for den langsommelige udvikling? »Hvis man stiller det lidt sort/hvidt op, så har især arkitekterne ikke taget renoveringsproblematikken alvorligt. Dér har vi som branche i alt for mange tilfælde fortsat af et gammelt spor, hvor stadigt tykkere ydervægge bliver beklædt med kunstfærdige facadeløsninger. Vi har ikke rigtig engageret os nok i de tekniske problemstillinger, selv om det er dét, der skal til, for at teknikken ikke tager over og lader æstetikken stå tilbage.« j

Vi arbejder hårdt for kontorer med bløde værdier

Når vi udvikler grønne kontorer med fokus på arbejdsmiljø og trivsel, er det færdige byggeri blot det synlige resultat af en lang proces, hvor vi som projektudvikler skal se behovene og mulighederne, før de opstår. Vi skal kende fremtidens krav til kontorbyggeri allerede i dag, og vi skal vide lige så meget om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen som om de fysiske rammer. Medarbejderne skaber arbejdspladsen, ikke bygningerne. Det er derfor, vi udvikler kontorer til mennesker. Ikke virksomheder. Læs mere om vores kontorprojekter på nytgrøntkontor.dk.

Udviklingen starter her


8

Ingeniøren · Byggeri · September 2013

anlæg

Digitalt samarbejde bliver et krav på store anlægsopgaver På den nye bane mellem København og Ringsted og den kommende motorvej mellem Herning og Holstebro skal både rådgivere og entreprenører arbejde med 3D-modeller. Men branchen har endnu ikke fået styr på mange vigtige detaljer. digitalt anlæg Af Ulrik Andersen ula@ing.dk

På skærmen i sin gravemaskine ser gravemester Martin Petersen sit arbejdsområde tegnet op. Han kan se, hvor der skal graves ud til de kloakrør, der skal afvande Helsingørmotorvejen, når den åbner med et ekstra spor i hver retning i 2016. På skovlen sidder sensorer, der med en nøjagtighed inden for 1-4 centimeter kan bestemme, hvor skovlen befinder sig, så han bliver advaret, før den går for dybt i jorden. Modellen, som gravemesteren styrer sin maskine efter, kommer fra firmaet Spotland, der arbejder for entreprenøren Barslund på det komplicerede udvidelsesprojekt, der spænder over 4,2 km. Spotland har taget informationer fra den model, som Vejdirektoratets rådgiver, Cowi, har lavet, og kodet det ind i de formater, som Barslund har brug for til at styre projektet og alle maskinerne. Projektet er et eksempel på, hvor langt man kan komme med digitale værktøjer, men viser samtidig, hvor der stadig er problemer, der skal arbejdes med. Krav om 3D-modeller

Maskinstyring og digital projektering har været kendt i mange år, men hidtil har der været, som om parterne i anlægsbranchen kun kunne kommunikere gennem brevsprækker. Rådgiverne har brugt deres 3D-model til at generere 2D-tegninger, hvorefter tegningerne blev brugt som udbudsmaterialer. Til sidst kunne entreprenøren bruge data fra tegningerne til at opbygge sin egen 3D-model, som skulle bruges til maskinstyring og planlægning. Men sådan skal det ikke være fremover. I 2010 begyndte Banedanmark på den første nye banestrækning i Danmark i mange år – højhastighedsbanen mellem København og Ringsted. Kravet til både rådgivere og entreprenører har gennem hele projektet været, at de skulle kunne levere og håndtere 3D-modeller, og at data skulle kunne udveksles mellem modellerne. Sidste år gik en initiativgruppe bestående af Vejdirektoratet, Banedan-

mark, Danske Anlægsentreprenører, Femern A/S – Sund & Bælt og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) så i gang med at arbejde på de fælles standarder, vejledninger og beskrivelser, der skal sikre, at digitale data kommer til at flyde nemmere mellem anlægsbranchens parter. Store projekter bliver digitale

For at sikre, at den danske anlægsbranche får den største effektiviseringsgevinst og investerer i det udstyr og den uddannelse, der skal til, har Vejdirektoratet erklæret, at der vil være digitale krav på alle store projekter fremover. Det fortæller fagchef Svend Kold Johansen fra Vejdirektoratet. »Vores mål er at afskaffe tegninger som det juridiske grundlag. Allerede nu projekterer rådgiverne i 3D, så det er et realistisk mål at tage skridtet fuld ud og videreudvikle kravene til 3D-modellerne, så samarbejdet mellem bygherre, rådgivere og entreprenører kan baseres på en digital model som aftalegrundlag.« Hos Banedanmark er ambitionerne også klare ifølge Gita Monshizadeh, der er CAD-manager på banen mellem København og Ringsted: »Visionen er, at kravene skal implementeres på de store fornyelsesprojekter. Men lige nu bliver det kun brugt på denne bane og på banen mellem Ringsted og Femern,« siger hun. Femern vil præge standarder

På Danmarks største infrastrukturprojekt – tunnelen under Femern Bælt – vil digitalt samarbejde også være et krav, fortæller teknisk direktør Steen Lykke. »I dag er der mangel på standarder og fælles arbejdsmetoder i den danske anlægsbranche, og det vil vi gerne være med til at ændre via vores deltagelse i sammenslutningen Det Digitale Anlæg. Dels vil vi gerne præge de nye digitale standarder, så vi kan benytte dem i vores eget projekt. Dels synes vi, at vi som stor offentligt ejet bygherre bør gå foran og medvirke til at drive hele den danske byggeog anlægssektor i retning mod en højere grad af digitalisering i dansk byggeri,« siger han. Grunden til, at bygherrerne presser på for at gennemtvinge en stor ændring af den måde, som anlægsbranchens virksomheder arbejder både internt og sammen, er klar: En fælles digital model vil gøre det muligt at fange langt flere fejl i projekteringsfasen, gøre det muligt at udnytte entreprenørernes maskiner mere effektivt, lette tilsynsarbejdet og sikre, at værdifulde informationer til driftsfasen ikke går tabt. »Det er som tommelfingerregel

5-10 gange dyrere at opdage en fejl i anlægsfasen end i projekteringsfasen,« forklarer Gita Monshizadeh og fremhæver sin erfaring fra ombygningen af Nørreport Station, som hun tidligere har arbejdet på. Der var vurderingen, at det forbedrede samarbejde i projekteringsfasen skar 10-20 procent af omkostningerne, og vurderingen var, at anlægsomkostningerne ville blive reduceret med cirka 10 procent, fordi man kunne undgå omprojektering. »Min egen holdning er, at en af grundene til, at anlægsbranchen er så uproduktiv, er, at der er mange omprojekteringer under anlægsfasen,« siger hun. Helsingørprojekt viser vejen

Foreløbig har initiativgruppen defineret fem arbejdsområder: CADstandarder, datatilgængelighed, digitale processer i anlægsfasen, digitalt udbud, tilbud og kontraktforhold samt internationale relationer. På projektet på Helsingørmotor­ vejen er alle emnerne – bortset fra de internationale relationer – i spil. I skurbyen fortæller Barslunds afdelingschef for infrastruktur, Benny Ebbe Jørgensen, at projektet egentlig er et godt eksempel på, hvad man kan med de digitale værktøjer. Men der er et stykke vej, før det digitale samarbejde bliver lige så velorganiseret, som det efterhånden er blevet på byggeriområdet. »Vi arbejder godt sammen, og bygherren har givet os lov til at tale direkte med rådgiverne, så vi hurtigt kan få de data og oplysninger, vi har brug for. Men nogle gange er det alligevel en udfordring at få de rigtige filer og få dem bundet op på en måde, som vi kan bruge,« siger han. Branchen har endnu ikke fået 3Dmodellerne ordentligt indarbejdet, mener Peter Sjelle, der er landmåler hos Spotland. »Der er stadig en tendens til at udveksle data i 2D, og det er svært at få nogen til at tage det juridiske ansvar for 3D-modellerne,« fortæller han. Hvordan defineres en grøft?

Hvis udveksling af modeldata virkelig skal føre til besparelser, er det imidlertid ikke nok, at rådgiverne bare sender deres modeller videre, understreger Benny Ebbe Jørgensen: »De skal ikke bare lave 3D-modeller for at kunne beregne mængder. De skal være lavet så detaljeret, at entreprenørerne kan bruge dem til at arbejde efter. De skal være klar til produktion.« For at det kan lykkes, skal branchen blive enig om, hvad der egentlig menes med 3D-modeller. »Vi har brug for en forventningsafstemning i branchen og for at få defi-

Afdelingschef Benny Ebbe Jørgensen (tv.) fra entreprenøren Barslund efterlyser lovkrav om brug af digitale værktøjer på anlægsprojekter for at tvinge branchen til at arbejde bedre sammen.

neret, hvem der skal lave hvad,« siger Benny Ebbe Jørgensen. Anlægsbranchen kan hente inspiration fra byggebranchen til nye ydelsesbeskrivelser og IKT-kontrakter. Til gengæld bliver det svært at overføre byggebranchens objektbeskrivelser, vurderer Gita Monshizadeh. »I byggebranchen er det relativt nemt at definere et vindue eller en

dør, men de objekter, der skal defineres inden for anlægsbranchen, er terrænrelaterede. Men hvordan definerer du en grøft? Hvor starter den? Og hvor slutter den? Hvad er grøftetop og grøftebund? Det er det allerførste, der skal til.« Driftsfasen skal med

At få bygherrernes tilsyns- og driftsfolk til at tage de nye redskaber til sig går heller ikke af sig selv. »En af de største udfordringer lige nu er at finde ud af, hvordan vi kommer til at bruge modellerne i driftsfasen. Hele den tilvænning med at få driften med og at få tekstdokumenta-


Ingeniøren · Byggeri · September 2013

9

Vi har brug for en forventningsafstemning i branchen og for at få defineret, hvem der skal lave hvad. Benny Ebbe Jørgensen, afdelingschef, Barslund

Vision: Entreprenør­ maskiner skal kontrollere sig selv I USA, Sverige og Tyskland har man i 20 år kunnet bruge data fra vejtromler til at dokumentere kvaliteten af arbejdet, mens man i Danmark har holdt fast i kravet om stikprøver. Det kan dog ændre sig snart. kvalitetskontrol Af Ulrik Andersen ula@ing.dk

Hvorfor sende landmålere ud at lave stikprøver, når entreprenørmaskinernes stadigt mere avancerede sensorer kan kontrollere deres eget arbejde? Mens flere af vore nabolande og USA i begyndelsen af 1990’erne indførte standarder for, hvordan sensorer monteret på vejtromler kunne bruges til at dokumentere, om et vejunderlag havde den nødvendige styrke, holder man i Danmark stadig fast i, at der skal udføres mere avancerede målinger. Men Vejdirektoratet presser på for at få indført regler for, hvordan maskinernes data kan bruges om kvalitetssikring. »Vi vil gerne skynde lidt på udviklingen ved at finde ud af, hvilke krav vi skal stille til entreprenørernes udstyr, så de kan bruge data fra vejtromlerne til egenkontrol,« fortæller ingeniør Rasmus Fuglsang Jensen fra Vejdirektoratet. Stadig for stor usikkerhed På sin skærm i gravemaskinens førerhus kan Martin Petersen se den digitale model, der viser, hvor han skal grave. Lamper i førerhuset advarer, hvis han er ved at komme uden for graveområdet. Fotos: Das Büro

På udvidelsen af Helsingørmotorvejen forsøger Vejdirektoratet, rådgiveren Rambøll og entreprenøren Barslund at udnytte de digitale samarbejdsmuligheder så godt som muligt. Vejdirektoratets ambition er at komme væk fra tegningsmateriale som projekternes juridiske grundlag fremover.

tion med anvendt intelligente data fra modeller ind i driftsfasen vil være en kæmpe udfordring,« siger Gita Monshizadeh. Men det hjælper, når tilsyns- og driftsfolk oplever, hvordan de også kan få glæde af de digitale krav, fortæller Rasmus Fuglsang Jensen fra Vejdirektoratet, som kører et pilotprojekt med digitalt tilsyn på udvidelsen af den vestfynske motorvej. »Vi har udviklet en app, som kører på en tablet. Med den kan man tage billeder af udført arbejde, som entreprenøren skal ændre på, mens man står ude i marken. Du har alle modeller og tegninger med dig og kan fak-

tisk afslutte sagsbehandlingen på stedet. Det gør processen meget hurtigere,« siger han. Sigende landmålerpinde

Trods de overvejende gode erfaringer på enkelte projekter er der stadig et stykke vej, til branchen er gået helt over til digitale værktøjer. På udvidelsen af Helsingørmotorvejen kan man se branchens nølende tilslutning på de landmålerpinde, der er sat op for hver 20. meter, selv om projektet kører digitalt. »Det er lidt sjovt. Maskinerne er alle udstyret med GPS, så de ved helt præcist, hvor de er, men det var alli-

Der er stadig en tendens til at udveksle data i 2D, og det er svært at få nogen til at tage det juridiske ansvar for 3D-modellerne. Peter Sjelle, landmåler, Spotland

gevel et krav, at vi satte pælene op,« fortæller Benny Ebbe Jørgensen. Vejen frem er, at man indfører et lovkrav om, at alle projekter over en vis anlægssum skal projekteres og anlægges digitalt. »Vi skal selvfølgelig være enige om, hvad 3D er, men branchen er klar til kravene,« mener han. Samme holdning har Gita Monshizadeh: »Vi skal lige prøve det lidt mere af på nogle store projekter, men om totre år har vi masser af erfaringer, og der vil være lavet de standarder og regler, der er nødvendige, for at man kan få gevinst på det her.« j

Sidste år testede to ingeniørstuderende, om data fra vejtromler kunne erstatte landinspektørernes målinger. Forsøgene viste, at der ikke kunne påvises en direkte sammenhæng mellem landinspektørernes målinger og de data, der blev registreret af maskinen, men maskindataene kunne identificere bløde og stive områder på bundsand med en lagtykkelse på cirka en meter. »Der er stadig for meget usikkerhed til, at man kan bruge dataene direkte til dokumentation – men ved at se på, hvor man har de dårligste værdier, kan man finde de områder, hvor man vil have udført stikprøvekontroller,« forklarer Rasmus Fuglsang Jensen. Dataene kan bruges af tromleføreren til at vurdere, hvornår han har tromlet nok til, at et område kan overholde bygherrens krav. »På den måde kan han optimere sin maskintid. Det kan der være sparet mange penge på,« tilføjer han. Danmark er 19 år bagud

Rapporten fra de to ingeniørstuderende Claus Rikhof og Mads Top Pedersen konkluderer, at udviklingen inden for tromleteknologien går stærkt. Derfor kan danske entreprenører ifølge de to studerende blive tvunget til at tage teknologien til sig. »Sverige og Tyskland har haft deciderede specifikationer for brug af kontinuerlig tromleregistrering siden 1994. Danmark er altså snart 19 år bagud på denne front. Tysk og svensk fremsynethed har resulteret i en mere effektiv produktion, hvor især tyske entreprenører vinder licitationer og overtager markedsandele fra danske entreprenører,« advarer de. j


10

Ingeniøren · Byggeri · September 2013

grønt byggeri

Lyserød slamaskebeton kan gøre byggeriet grønnere Byggebranchen har i 15 år forsøgt at gøre genbrug af aske fra forbrændt spildevandsslam til en kommerciel succes – men uden held. Formalet og renset for fosfor og tungmetaller har slamasken imidlertid en fremtid, mener forskere fra DTU. beton Af Ulrik Andersen ula@ing.dk

Kan en ny type lyserød beton være med til at give byggebranchen en grønnere profil? Det mener lektor Lisbeth M. Ottosen, der er projektleder for DTU’s projekt Zerowaste Byg. »Slamaske og affaldsaske er dyrt at deponere. Så kan vi bare give de asker en nulværdi ved at gøre dem brugbare i betonproduktion, så er det et enormt fremskridt,« siger hun. Hvert år sendes omkring 24 procent af de 140.000 ton slam, som de danske spildevandsrensningsanlæg producerer, til forbrænding. Størstedelen af slammet spredes ud på marker som gødning, men risikoen for, at landmændene ikke vil modtage slammet fremover, har fået 26 jyske kommuner til at arbejde på at lave endnu et forbrændingsanlæg til spildevandsslam ud over de tre, der findes i dag. Lyserød farve er en begrænsning

Allerede for 15 år siden var både myndigheder, forskere og virksomheder imidlertid opmærksomme på den potentielle økonomiske og miljømæssige gevinst, der ville være ved at erstatte en del af cementen i betonen med andre materialer. I det fireårige projekt ‘Center for ressourcebesparende betonkonstruktioner’ lykkedes at komme så langt, at Vejdirektoratet stillede en mindre bro ved Tørring til rådighed for at teste betonen. Få år senere fik det næste projekt, Biocrete, udarbejdet en standard for anvendelse af bioasker i beton. Udvaskningstest viste desuden, at det meste slamaske var miljømæssigt uproblematisk at bruge på trods af indholdet af tungmetaller. En af projektpartnerne, Unicon, startede endda decideret produktion op. Men den holdt ikke længe, fortæller teknisk chef hos Unicon Ib Jensen.

En af udfordringerne for brug af slamaske, som er restproduktet af brændt spildevandsslam, er, at asken farver betonen rød. Årsagen er, at man på rensningsanlæggene behandler spildevandet ved at tilsætte jern. Fotos: Lisbeth M. Ottosen

DTU har patenteret en metode til elektrodialytisk opgradering af sekundære råstoffer som forskellige asker. Nu håber forskerne at kunne starte et samarbejde med byggebranchen om at anvende slamaske og andre asker som cementerstatning i beton.

»Det var i princippet et rigtig godt projekt. Men på grund af den rødlige farve kunne vi kun bruge den til fundamenter og andre jorddækkede ting. Det gav meget lidt afsætningspotentiale for os. Det andet problem var, at vores koncept er, at vi kan levere til kunderne fra flere forskellige fabrikker, og det kan vi ikke, hvis vi kun har rød beton på én fabrik.« Fosfor vaskes ud af asken

Et andet problem var, at slamasken kun var omtrent halvt så god til at substituere cement som flyveaske. En del af de problemer mener forskerne på DTU nu at have løst, fortæller Lisbeth M. Ottosen: »Til forskel fra de tidligere projekter, så formaler vi asken. Vores test viser, at det forbedrer slamaskens egenskaber, så man kan erstatte op mod 20 procent af cementen uden at det går ud over styrken.« DTU-forskernes projekt har imidlertid også et andet mål, nemlig at rense værdifulde grundstoffer ud af asken – især fosfor. »Omkring 5-10 procent af asken består af fosfor. Det er både værdifuld

F R E MT I D E N S AU TOVÆ R N

gødning og et stof, som kan give problemer i betonen. Derfor er det på flere måder godt, at vi kan rense det ud. I samme omgang kan vi desuden tage andre grundstoffer som kobber, zink, bly og krom ud af asken,« forklarer hun. DTU patenterer separation

Metoden, som DTU-forskerne er ved at patentere, kaldes elektrodialytisk separation og går i grove træk ud på, at asken suspenderes i et kammer med vand, hvor der i hver ende er en ionbyttermembran og et elektrodekammer. Når væsken påtrykkes et elektrisk felt, opkoncentreres de forskellige grundstoffer i elektrodekamrene. »Kobber kan man tage rent ud, mens zink og bly havner i en suppe, som man efterfølgende skal skille ad. Fosforen er som udgangspunkt hårdt bundet i asken, men den kan man enten inddampe eller få til at udfælde i en svagt bundet form, som gør det let at optage for planter,« fortæller Lisbeth M. Ottosen. Metoden kan bruges på mange forskellige slags asker, som dermed vil

kunne gøres anvendelige i betonproduktion, men i første omgang har forskerne koncentreret sig om at vise effekten på slamaske.

1998-2002: I projektet Center for ressourcebesparende betonkonstruktioner eksperimenterer en række danske virksomheder og forskningsinstitutioner med at reducere betons CO2-fod­ aftryk. Det gør de bl.a. ved at erstatte en del af cementen med flyveaske og slamaske. Vejdirektoratet stiller en bro til rådighed for at teste betontyperne af.

Lyserødt skal ses som grønt

Farven på betonen er imidlertid stadig lyserød. Men det behøver ikke at være et problem, mener Lisbeth M. Ottosen. »Asken har et svagt rødligt skær, fordi man på rensningsanlæggene behandler spildevandet ved at tilsætte jern. Men vi mener, at man bør anse farveforskellen som en positiv ting. Vi har en designer tilknyttet for at finde ud af, hvordan man kan skabe et marked for den lyserøde beton. Det kan eksempelvis være ved at markedsføre det som bæredygtig beton, så folk ved, at når de ser en lyserød betonbro, så er det altså fordi den er bygget med bæredygtig beton,« siger hun. 12. september holder Zerowaste Byg en innovationsdag for industrien, hvor Lisbeth M. Ottosen håber at finde en industriel partner, der vil være med til at arbejde videre med den ‘grønne’ beton. j

Vi tror på kvalitet armeringssystemer

15 års slamforsøg

2005-2007: Det EU-støttede projekt Biocrete arbejder videre med nogle af de samme partnere. Fokus i dette projekt er på forskellige typer bioasker, herunder slamaske. Den tidligere opførte bro testes igen, og resultaterne viser, at slamaskebetonens holdbarhed ikke adskiller sig fra almindelig betons. Unicon sætter en egentlig produktion af beton med slamsaske i gang. Men markedet er for småt, så produktionen stopper igen. 2012: DTU starter det tværfaglige forskningscenter Zerowastebyg, der bl.a. arbejder med slamaske i beton.

Easy Drain gulvafløb - markedets laveste indbygningshøjde Bredde 80-200 cm.

Trapezium

Originale ”Musetrapper” siden 1985 Bestil information på info@greditec.dk

Telefon 43 622 633 · www.greditec.dk

REBLOC

Kan monteres som redningsåbning.

Delta

• Optimal til renoveringsopgaver • Kan speciallaves til projekt • Påmonteret godkendt fleksibel tætningsdug • Indbygget vandlås • Afløbet er EN 1253-2 certificeret

Tlf. +45 9756 4222 | easydrain.dk


Reducér energi forbruget. Optimér bundlinjen. Afhjælp den globale opvarmning.

“Going Green” er ikke ensbetydende med, at du får røde tal på bundlinjen. Integreret bygningsautomatik reducerer både drifts- og energiomkostningerne samt forbedrer dit indeklima, image og din bundlinje. Og så bliver medarbejderne mere trygge, tilfredse og effektive. Læs mere på www.schneider-electric.com

”Brug Energien på at forbedre bundlinjen”

Bestil gratis håndbog om succesfuld energioptimering på:

www.SEreply.com Kode: 38750P


12

Ingeniøren · Byggeri · September 2013 Realdania Byg opfører i 2013 og 2014 seks enfamiliehuse i Nyborg, som hver på sin måde skal vise, hvordan man kan reducere ressourceforbruget og dermed CO2-udledningen.

grønt byggeri

Det moderne vedligeholdesesfri hus er designet til en levetid på 150 år og 50 års vedligeholdesesfrihed. Arkitema Architects og Sloth Møller har projekteret, mens Enemærke & Petersen er entreprenør.  Illustration: Arkitema Architects

Ekstreme huse skal lede til klogt Er det bedst at sætte ind over for CO2-belastningen ved opførelsen, vedligeholdelsen, ombygninger eller almindeligt tankeløst forbrug i danske huse? Det skal et stort eksperiment i Nyborg besvare. CO2-fodaftryk Af Ulrik Andersen ula@ing.dk

Fem suboptimerede lavenergihuse i Nyborg skal inspirere landets typehusproducenter i konkurrencen om at lave et nyt typehus med et minimalt CO2-fodaftryk. Det er planen hos Realdania Byg, der står bag opførelsen af de seks huse. »Vi har prøvet at gøre det ret ingeniøragtigt ved at få konsortierne til at optimere husene til at minimere CO2-belastningen fra de forskellige driftsfaser. Den viden, vi har opnået i arbejdet med de fem huse, har vi givet videre til de typehusfirmaer, der konkurrerer om at skulle opføre det sjette hus på vejen,« fortæller Jørgen Søndermark, der er projektleder for MiniCO2-husene.

De fem huse i energiklasse 2015 skal reducere CO2-belastningen fra henholdsvis opførelsen, vedligeholdelse med traditionelle materialer, vedligeholdelse med moderne materialer, ombygninger og fra den daglig drift, forklarer Jørgen Søndermark, mens han viser rundt på byggepladsen i Nyborg. »De seneste par år har byggebranchen nærmest været bundet på hænder og fødder af kravene til u-værdier og energirammer. Vi synes, at det var på tide at tage en timeout fra fokus på opvarmingsenergi,« siger han. Kompromisløst genbrugshus

Det første hus, ‘Upcycle House’, er allerede opført. Målet med det hus er at reducere CO2-belastningen fra de materialer, der indgår i byggeriet – blandt andet ved udstrakt genbrug. Således udgøres husets skelet af to 40-fods containere, og facaden er beklædt med plader af sammenpresset genbrugspapir, mens verandaen er belagt med ‘planker’ af genbrugsplast. Fundamentet er sparet væk og erstattet med 16 nedskruede pæle, og vinduerne er et kapitel for sig, forklarer Jørgen Søndermark: »Rudefabrikkerne laver masser af

fejlproduktioner, som ender med bare at stå på fabrikkerne. Derfor fandt arkitekterne på at lave faste vinduer, hvor ruderne er skruet på containerners yderside og indrammet med facadepladerne. På den måde kan man genbruge alle ruder, der er større end vindueshullet. Det er billigt og giver en anvendelse til ruder, der ellers ville blive smidt ud.« Vedligeholdelsesfrit i 50 år

Ved siden af Upcycle House bliver det traditionelle af de to vedligeholdelsesfrie huse muret op. Kravene til begge huse er, at de skal være stort set vedligeholdelsesfri i 50 år. Desuden er designlevetiden 150 år. ‘Det traditionelle hus’ er plantet på et solidt betonfundament. Indervæggene er bygget op af porøse isolerende teglblokke, mens ydervæggene er af almindeligt tegl. Taget er højt og tagudhænget så bredt, at det giver ly for en veranda hele vejen rundt om huset. »I dag har de fleste huse en meget kompliceret – og dermed også en relativt følsom – facadeopbygning. Her har vi taget dampspærren væk og klaret tæthedskravet med en traditionel fuldmuret væg. Vi vil gerne diskutere, om man kan bruge mere simple,

klassiske løsninger fremover,« forklarer Jørgen Søndermark. Det mere moderne nabohus er løftet op på pæle for at beskytte de præfabrikerede træelementer mod opstigende fugt. Både sider og tag skal beklædes med en ventileret glasfacade, som beskytter huset mod elementernes rasen. Vinduerne er også i dette hus trukket ind i bygningskroppen for at gøre dem mindre udsatte for vejrliget.

man vil udvide, skal man blot fjerne facadebeklædningen og skrabe pudsen af, hvorefter man kan bygge nye blokke på. Indvendigt er der sikret gode føringsveje i etagedækket til nye installationer. Desuden er både varme og ventilation decentral, så man kan flytte rundt på skillevæggene, uden at det påvirker husets indeklima i negativ retning.

Bygget til at bygge om

Det sidste hus er trods et tilforladeligt udseende nok det, som mange vil opfatte som det mest kontroversielle. »I Kvotehuset går vi efter den strøm, der kommer ud af stikkontakterne, fordi den del af energiforbruget ikke er dækket af energirammekravet,« siger Jørgen Søndermark. I 2011 beregnede Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, at næsten halvdelen af primærenergiforbruget i nye huse ligger uden for energirammen, så fjernsyn, computere, og køkkenets hvidevarer er væsentlige kilder til nye huses CO2-belastning. I Kvotehuset skal de kommende beboere lave et energibudget på samme måde, som man lægger et økonomisk budget. Husets elektronik holder øje med forbruget og advarer bebooerne,

Det næste hus i rækken er optimeret til være let at bygge om. »De fleste huse bliver bygget om flere gange i deres levetid. Her har rådgiverne virkelig brugt lang tid på at kortlægge, hvor tit vi typisk bygger om, og tilpasse de enkelte bygningsdele til de krav,« siger Jørgen Søndermark. I ‘Det foranderlige hus’ er det nemt at skifte rummenes funktioner og let at bygge ud. De store – og kostbare – vinduespartier kan man skrue fri og genmontere i en eventuel ny facade. Huset er bygget af sammenlimede massivblokke i forbandt, der er beklædt med gips indvendigt og brædder og facadeplader udvendigt. Hvis

Energikvote synliggør elforbrug


Ingeniøren · Byggeri · September 2013

>>

13

Læs mere om projektet hos Realdania Byg bit.ly/minico2

RENOVERING? Skab ny facade med højstyrkebeton

I Upcycle House har udstrakt brug af genbrugsmaterialer reduceret CO2-fodaftrykket fra materialerne med 86 procent. Lendager Arkitekter og Moe har projekteret, og Egen Vinding og Datter står for opførelsen sammen med Makvärket. Foto: Realdania

Se case

>> Kvotehuset lukker ned, når beboernes energiforbrug overstiger, deres selvvalgte kvote. Pluskontoret Arkitekter og Moe har projekteret. Illustration: Pluskontoret Arkitekter.

Finlandsparken, Vejle Det Foranderlige Hus skal være nemt at bygge om og bygge ud uden det store materialespild. Tegningen her viser, hvordan der kan bygges til. Henning Larsen Architects og GXN har tegnet, Anders Christensen projekteret og Benée Huse opfører det. Illustration: Henning Larsen Architects/GXN

Det traditionelle vedligeholdesesfri hus er fuldmuret med mursten yderst og teglblokke inderst for at undgå materialesammenstød. Leth & Gori er arkitekter og Buro Happold ingeniører, mens Ebbe Bernth Murer og Tømrer er entreprenør. Illustration: Leth & Gori

byggeri hvis de er ved at overskride budgettet. Realdania overvejer at lave en funk­ tion, så husets elektronik simpelthen lukker ned, hvis budgettet overskrides. Huset skal dog kunne genstartes ved et tryk på en knap. »Vi vil gerne synliggøre, hvad energiforbruget koster dig. I Danmark betaler man jo ikke hver måned som i mange andre lande, så energiregningen er ikke noget, som vi forholder os til. Dette design er måske kontroversielt, men vi vil gerne se, om det gør en forskel.« Byggematerialerne betyder mest

Den foreløbige vurdering fra Jørgen Søndermark er dog, at den mest effektive måde at reducere boligers CO2-belastning på er at gå efter byggematerialer med det mindste CO2fodaftryk. »At reducere CO2-belastningen ved at bygge et hus af vedligeholdelsesfri materialer batter ikke så meget, medmindre den lange holdbarhed decideret overflødiggør byggeriet af et nyt hus. At lette ombygninger betyder heller ikke så meget CO2-mæssigt. Det, der virkelig rykker, er at reducere den indbyggede CO2-belastning fra byggematerialerne,« understreger han.

Se case

I Upcycle House er CO2-belastningen således 86 procent lavere end i et ordinært parcelhus på samme størrelse. Konkurrerer om at bygge typehus

Det, der virkelig rykker, er at reducere den indbyggede CO2-belastning fra byggematerialerne. Jørgen Søndermark, projektleder

Erfaringen fra de fem første huse er blevet stillet til rådighed for fem typehusselskaber, der blev udvalgt til konkurrencen om at opføre det sjette hus på vejen – Danmarks mest CO2minimerende typehus. »Alle de andre huse er optimerede ud i det ekstreme. Men der er en mængde ideer, som man uden problemer kan overføre til typehuse,« mener Jørgen Søndermark, der nævner tilbagetrækning af skrøbelige bygningsdele og facader, bredere tagudhæng, overdækkede tørrepladser til tøjtørring og genbrugsmaterialer som ideer, typehusbranchen bør inkorporere. »Det vil være det højeste mål ved dette projekt: Hvis vi kan få typehusfirmaerne til at tage nogle af ideerne til sig. Her har vi vist, at det ikke behøver at koste mere. Man skal bare tænke sig om,« siger Jørgen Søndermark. Vinderen af typehuskonkurrencen bliver udpeget torsdag den 19. september. j

Boligforeningen PM, Brønderslev Læs mere på www.hi-con.dk/renovering


14

Ingeniøren · Byggeri · September 2013

klimasikring

Nogle bygninger er bare umulige at sikre mod skybrud Der er fortsat udsigt til vand i kælderen under skybrud i mange ejendomme med indgangsparti i gadeniveau, for de er meget besværlige at sikre, og de kommunale løsninger til klimasikring er ikke på trapperne. regnvand Af Henrik Schafranek hsk@arkfo.dk

Kældre og lavtliggende arealer går en hård tid i møde, hvis de meteorologiske forudsigelser står til troende. Kraftigere og hyppigere skybrud bliver en fast del af fremtidige vejrudsigter, og belært af oversvømmelserne i 2011 og 2012 er der fra regeringens side sat et arbejde i gang med at få udarbejdet klimasikringsløsninger på kommunalt plan. Dem arbejdes der intenst på i disse dage, så de inden årets udgang kan indgå som en del af det kommunale plangrundlag. Men selv om proble-

mernes omfang om kort tid er indkredset, ligger implementeringen af løsningerne et stykke ude i fremtiden. I mellemtiden må boligejerne selv sørge for klimasikringen. Ny anvisning

Ingeniør i Orbicon Sven Larsen har deltaget i en lang række bygningsgennemgange for at samle viden ind til en anvisning for klimatilpasning. Anvisningen, der offentliggøres 11. september, er udarbejdet sammen med Teknologisk Institut, og det er

Wavin Intelligente regnvandsløsninger

Aflast kloaksystemet med en helhedsløsning fra Wavin

Beboelsesejendomme med indgangspartier i gadeniveau eller erhverv i kælderen vil ofte have problemer med overfladevand ved skybrud. På denne side af Bakkegårdsskolen i Gentofte løb vandet i et afløb, men ved hovedindgangen kunne det trænge ind og løbe ned ad trapperne til idrætshallen. Foto: Orbicon

Certaro HDS Certaro NS Oil

Sven Larsens erfaring fra arbejdet med anvisningen, at det ikke er alle boligejere, der kan klimasikre på egen hånd. Forudsætningerne er ganske enkelt ikke til stede. Enten er bygningerne opført uhensigtsmæssigt, eller også er der flere aktører inde over. Eksemplerne er mange: »Som oftest er det beboelsesejendomme med indgangspartier i gadeniveau eller erhverv i kælderen, der har problemer. Dér kan vandet frit løbe ned ad trapper og skabe oversvømmelse. Skal der sikres mod det, vil det involvere en række sikringsløsninger, der er besværlige og ikke passer ind i en praktisk dagligdag. Her tænker jeg på højere trappetrin og plader, der kan lukke for f.eks. lyskasser,« siger Svend Larsen. Spørgsmålet er også, hvem der skal foretage klimasikringen, tilføjer han: »Under arbejdet med anvisningen besøgte jeg nogle rækkehuse, der ligger ned til en mose. Husene ligger

Q-Bic

Større regnmængder og kraftigere regnskyl lægger pres på kloaksystemet og stiller krav om at tænke alternativt omkring bortledning af regnvand. Wavin har den holdning, at vi skal drage nytte af regnen og bruge den i nærmiljøet.

Det gør vi bl.a. ved at nedsive, opbevare, bortlede eller rense regnvandet, hvor det falder. Det kræver en ny måde at tænke på. Og det er her, vi med vores viden, erfaring og brede produktsortiment gør en forskel.

DE LUKKEDE PROLINE IND HER TIL MORGEN...

Proline tilbyder med den patenterede Proline metode en sikker relining af afløbssystemer for regn- og spildevand til husejere, som prioriterer hurtighed, bekvemmelighed, kvalitet og økonomi. Certaro NS Oil

Certaro HDS

Q-Bic

Certaro NS Oil er en olieudskiller, som forhindrer udslip af partikler som olie og benzin i regn- og spildevandsledningen. Udskilleren er kørefast, og er derfor ideel til afledning af regn- og spildevand fra vaske- og parkeringspladser. Certaro NS Oil har indbygget coalescerende lamelfilter, som gør det muligt at udskille selv små oliedråber fra vandet.

Certaro HDS er en hydrodynamisk regnvandsseparator, der fanger alle typer af forurenende stoffer. Certaro HDS er en lille og meget effektiv løsning, der ellers før krævede store sandfang. Certaro HDS har en meget lang gennemløbstid og sikrer, at partikler helt ned til 75μm bliver separeret.

Q-Bic regnvandskassetter anvendes til faskineløsninger, hvor regnvand fra tage og store befæstede arealer ledes til faskinen, hvorefter vandet ledes ud i jorden eller til en recipient. Q-bic regnvandskassetter kan anvendes i både befæstede og ubefæstede arealer, ligesom de også kan anvendes som bufferanlæg.

Nysgerrig efter mere info om Proline og vores metode? Scan QR koden eller gå til www.prolineas.dk. Selvfølgelig kan du også ringe eller maile: Tlf: 63 61 85 45 • info@prolineas.dk Proline metoden – sådan udføres det, trin for trin:

1. INFORMATION

2. RENSNING

3. INSPEKTION

4. STØBNING AF NYE RØR

5. KONTROL

6. AFLEVERING

Se flere løsninger på wavin.dk eller kontakt Team Projektdesign på tlf.: 86 96 20 00

Wavins unikke ekspertise inden for regnvandshåndtering markedsfører vi under navnet Intesio. Intesio-konceptet kombinerer vores skræddersyede regnvandsløsninger med vores mangeårige erfaring, så vi kan tilbyde dig bæredygtige, tilpassede og helhedsorienterede løsninger, der garanterer optimal drift og langsigtet værdi.

Solutions for Essentials


Ingeniøren · Byggeri · September 2013

15

Lyskasse-eksperten!

under det kommunale kloaksystems niveau, så de har en pumpe til at fjerne regn- og spildevand. Ved kraftig nedbør kan pumpen ikke følge med. Derfor har regnvandet førhen fået lov til at løbe ud i mosen, men af miljøhensyn er det ikke længere tilladt,« forklarer han. Skal rækkehusene klimasikres ordentligt, er det derfor ikke nok, at beboerne gør en indsats. Også de lokale myndigheder skal se på, om man kan ændre vejene, så vandet ledes forbi, pointerer Svend Larsen. »En anden afdeling skal sørge for, at pumpen får større kapacitet, eller også skal der gives dispensation til, at vandet igen kan løbe ud i mosen. Derudover er der ejerne af naboparcellerne. De skal klimasikre, så deres regnvand ikke løber ned til rækkehusene.« Krav fra forsikringsselskaberne

Også forsikringsselskaberne kigger på klimatilpasning som en forudsætning for at forsikre grund- og boligejere. Brancheorganisationen Forsikring og Pension har været med til at finansiere udarbejdelsen af anvisningen, og Sven Larsen anser det for realistisk, at forsikringsselskaberne på et tidspunkt vil henvise til anvis-

MEA glasfiberlyskasser og ventilationsskakte

NS Betonlyskasser og ventilationsskakte

Er enkle at montere. Giver et godt lysindfald. Bredde 80 – 200 cm.

Alle størrelser og udformninger. Til kældre og parkeringskældre. Kan monteres som redningsåbning.

Klimatilpasningsplan Regeringen og KL har indgået en økonomiaftale, der indebærer, at alle kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan, hvor risici ved fremtidige oversvømmelser kortlægges og indsatsen prioriteres. Klimatilpasningsplanen skal indgå som en del af kommuneplan 2013 eller være et tillæg hertil. 

ningen med krav om, at den skal efterleves af forsikringstager. Endvidere anser Sven Larsen det for sandsynligt, at Bygningsreglementet i fremtiden vil tage klimasikringsproblematikken op og implementere en anvisning på området. j

ergieffektive bygninger | 9. & 10. oktober 2013 | ForuM københavn

Begge kan monteres udenpå isolering

Drosselvej 9 | Balling | DK-7860 Spøttrup Tlf. +45 9756 4222 | nsa@nssas.dk | www.nssas.dk

| 9. & 10. oktoBer 2013 | ForuM køBenhavn Building green Fagmessen for bæredygtige og energieffektive bygninger Øget genanvendelse og bedre kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald Miljøminister ida auken

Cradle to Cradle i det byggede miljø Partner og kreativ direktør Søren lyngsgaard vugge til vugge apS director of gXn, architect Maa og partner kasper guldager Jørgensen, 3Xn

Ansvarlig værdiskabelse i arkitekturen Founding Manager, Creative Management Ma in architecture anders tyrrestrup aart architects

Hedonistic Sustainability Partner david Zahle, Big

Bæredygtighed med omtanke giver god økonomi adm. dir Søren larsen, grontmij, bestyrelsesmedlem i Foreningen af rådgivende ingeniører

The bioreactive facade dr.-ing Jan Wurm, associate director arup germany

Se det fulde program og tilmeld dig gratis www.buildinggreen.eu


16

Ingeniøren · Byggeri · September 2013

renovering

Arkitekt og projektchef:

Energirenovering kræver eget bygnings Bygningsreglementets regler giver på flere områder ikke mening, når man skal energirenovere en ældre ejendom, påpeger arkitekt med speciale i bevaringsværdigt byggeri.

energirenovering Af Henrik Schafranek Knudsen hsk@ arkfo.dk

Byggebranchen har brug for en total adskillelse af reglerne for nybyggeri og energirenovering af ældre, beva­ ringsværdige ejendomme. Altså to forskellige bygningsreglementer.

Det mener Merete Lind Mikkelsen, der har egen tegnestue og primært arbejder med historisk og bevarings­ værdigt byggeri. Hun møder ofte problematikken, når flere hundrede år gamle bygge­ teknikker skal inkorporere de nyeste standarder. Af erfaring ved hun, at det ikke altid er til byggeriets bedste

at forholde sig ukritisk til bygnings­ reglementet og dets anvisninger. Det mangler simpelthen plads til kon­ tekst, materialitet og gamle hånd­ værkstraditioner. Som eksempel nævner hun anvisninger i forhold til fugt, der tæt følger bygningsregle­ mentets energikrav. »Hvor det tidligere var almindeligt

Stoppe regnen kan vi ikke,

brugt at lade puds fungere som damp­ spærre, er det ifølge nyeste SBi-anvis­ ning ikke længere egnet til formålet. Det bunder i de energikrav og følgen­ de tæthedskrav, der i dag er normen for nybyggeri. Det er sjældent en opti­ mal løsning i det traditionelle bygge­ ri,« påpeger Merete Lind Mikkelsen. »Vælger man som rådgiver allige­ vel at følge de gamle normer – hvilket er muligt – så er anvisningen om fugt for vag og upræcis til, at jeg med mit rådgiveransvar kan binde an med det. Dér, hvor vi skal efterisolere i stort omfang, har jeg derfor måttet foreskrive konventionel dampspærre i stedet for puds, selv om jeg simpelt­ hen ikke tror på, at det er til byggeri­ ets bedste. For mig er det en meget kortsigtet løsning set i forhold til de århundreder gamle bygninger, der kan stå hundredevis af år endnu,« si­ ger hun. Inspiration til regeringen

ø 2400 mm, 18 meter i et løft!

- men vi kan være med til at modvirke oversvømmelser! Min. 100 års levetid, hurtig installation, 100% tæt.

De mange kraftige skybrud, vi har oplevet i de senere år, viser med al tydelighed, at kloaknettet ikke er dimensioneret til at optage de store mængder regn, som falder på kort tid, hvilket resulterer i oversvømmede veje, kældre og afløb. Prognoserne siger, at denne vejrtype bliver stadig hyppigere, så vi står med et tilbagevendende problem, med mindre der gøres noget. Et Weholite forsinkelses-/regnvandsbassin nedsætter risikoen for oversvømmelser betragteligt. Hos KWH Pipe har vi stor erfaring med design, konstruktion og installering af disse systemer i alle størrelser. Kontakt Bent eller Jan i ProjektTeknisk Service og få en uforpligtende snak om mulighederne og få et beskrevet designforslag med tegning, beregning og pris.

Bent Rønfeldt Tlf.: 20 46 38 58 ber@kwhpipe.dk Jan Lunding Tlf.: 40 21 64 42 jlu@kwhpipe.dk KWH Pipe (Danmark) AS

www.kwhpipe.dk

Member of the KWH Group

Spørgsmålet om et mere differentie­ ret bygningsreglement var da også oppe at vende, da Energistyrelsen i september 2012 indledte et samarbej­ de med over 180 aktører på energire­ noveringsområdet under titlen ‘Net­ værk for energirenovering’. Her satte parterne sig sammen for at udarbej­ de et katalog over initiativer, der skal inspirere regeringen i det politiske ar­ bejde med at leve op til de høje ambi­ tioner på energirenoveringsområdet. Det primære mål er at reducere energiforbruget i bygningsmassen med 50 pct. frem mod 2050, men et af katalogets initiativer stiller spørgs­ målet, om der i fremtiden skal være et mere differentieret bygningsregle­ ment, så der er tydelige forskelle i kravene til hhv. den eksisterende byg­ ningsmasse og nybyggeriet. Hidtil har renoverings-, restaure­ rings- og transformationsprojekter været underlagt kravene til nybyggeri, dog med mulighed for undtagelser bl.a. vedrørende energiforhold. Det har i især den praktiserende del af ar­ kitektfaget været kilde til undren, da mødet mellem virkelighed og teori har vist sig ikke at følge tabellerne. Velvære tillægges ingen betydning

Ifølge Merete Lind Mikkelsen er der bl.a. et problem i måden at dokumen­ tere på: »Når der bygges om i historiske bygninger, tilskrives materialernes formåen i forhold til levetid, indekli­ ma og generelt velvære for bygnin­ gens brugere ingen reel betydning fra bygningsreglementets side. Om­ end der forskes på området, er kon­ klusionerne ikke entydige endnu – men det hindrer ikke meget kon­ krete anvisninger,« siger hun. »De traditionelle materialer, som findes i de ældre bygninger, har be­ vist sig selv gennem mange hundre­ de år, så hvis man spiller med på byg­ ningernes logik, når der f.eks. ener­ girenoveres, i stedet for at spille imod ud fra en teoretisk forståelse taget fra nybyggeriet, vil man opnå væsentligt mere langsigtede løsninger.«


Ingeniøren · Byggeri · September 2013

17

reglement Man er nødt til at skelne mellem nybyggeri og energirenovering af en ældre, bevaringsværdig ejendom i bygningsreglementet, påpeger arkitekt Merete Lind Mikkelsen. Foto: Merete Lind Mikkelsen

Alle har plads til jordvarme

Opvarm boligen med en varmepumpe fra Weishaupt - det er tilmed en god investering Hos Weishaupt tilbyder vi en unik form for jordvarme:

Lodrette jordsonder Merete Lind Mikkelsen peger dog på, at det vil kræve en omformule­ ring – og formodentligt også en ny­ tænkning – af centrale kapitler i byg­ ningsreglementet. Mere konkrete retningslinjer

Projektchef i Bygherreforeningen Graves Simonsen var med i en grup­ pe under ‘Netværk for energirenove­ ring’, der omhandlede erhvervsbyg­ ninger. Han genkender diskussio­ nen fra møderne i ministeriet, når ta­ len faldt på nyt kontra gammelt. Han kan sagtens se en fordel i en opsplitning eller et klart mere diffe­ rentieret bygningsreglement. Det vil f.eks. lade en eksisterende bygnings potentiale spille en større rolle end nu, og rent administrativt vil det give sagsbehandlere nogle mere konkrete retningslinjer. »Man kan begynde at kigge på, hvad det i det hele taget er for en byg­ ning, man står med. Hvad kan den, hvilke kulturhistoriske værdier har den, og hvad er dens reelle perfor­ mance, når det gælder energifor­ brug? Er det muret byggeri eller et glashus?« siger Graves Simonsen. »Samtidig er der mange sagsbe­ handlere ude i kommunerne, der ad­ spurgt siger, at det vil være en rigtig god idé med to bygningsreglementer, fordi det giver dem mulighed for at holde det mere konkret. Så er det ik­ ke en vurdering fra gang til gang.« Alt er standardiseret

Men vurderingen fra gang til gang er for Merete Lind Mikkelsen netop es­

sentiel. I sit virke oplever hun tit, at der blandt rådgiverne mangler en forståelse for kernen i det at bygge om i det eksisterende byggeri. »Hverken ingeniører eller arkitek­ ter kan løse opgaven på tilstrækkeligt arkitektonisk og holdbarhedsmæs­ sigt niveau ved at ‘katalogprojektere’. Det er ikke tilstrækkeligt at slå op i en anvisning, uden at det sker med en dybere forståelse for den reelle pro­ blemstilling. Og det er et problem, når metoden er så forskellig fra den, der kan bruges i det standardiserede nybyggeri,« påpeger hun. Hun tilføjer, at ændringer i den be­ stående bygningsmasse kræver et udfordrende nært samarbejder mel­ lem alle byggeriets parter, og her hjælper det ikke, at ingeniørerne først vil påbegynde tegningerne, når arkitekterne er færdige, for der op­ står altid forskydninger, når ingeniø­ rernes skemaer konkretiseres og teg­ nes. »Og det hjælper ikke, at byggesags­ behandlerne først ser sagerne sent i processen. Det er alt for tungt, at æn­ dringer skal igennem hele projekte­ ringssystemet. For at dét kan undgås, skal sagsbehandlerne have nogle an­ dre redskaber til rådighed,« siger hun. Merete Lind Mikkelsen mener derfor, at man skal være i stand til at skelne mellem typer af byggeri i lov­ mæssig forstand, og at det vil påvir­ ke arbejdsprocesserne, hvis man helt fra begyndelsen er meget mere bevidst om forskellen i opgavernes natur. j

• En sikker investering i dit eget hus De traditionelle materialer, som findes i de ældre bygninger har bevist sig selv gennem mange hundrede år. Merete Lind Mikkelsen

• Høj skattefri forrentning • Jo højere oliepris, jo bedre forrentning • Høj nytteværdi = lav varmeregning • Er upåvirket af vejr og klima • Kræver minimum af indgreb i haven • Ødelægger ikke fremtidige muligheder for f.eks. større terasse eller træer i haven • Kan etableres i indkørsler og under stenbelægninger • 10 års garanti på sonden, dennes ydelse samt pumpens kompressor • Meget lang holdbarhed Hvis De vil vide mere, så kontakt os for yderligere information. Læs mere på: www.w-varmepumper.dk

Max Weishaupt A/S | Tlf. 43 27 63 00 | www.weishaupt.dk


18

Ingeniøren · Byggeri · September 2013

produktnyt Ny betonblok RC Betonvarer har udvidet sin RC Mammutblok-serie med en ny blok med navnet Mammut Super-blok, der afhjælper risikoen for revner langs væggen, når det støbte terrændæk føres med ud over soklen. Mammut Super-blok er fortandet og holder dermed armeringen i en højde, så en optimal omstøbning skulle opnås. Mammut Super-blok har samme format som de øvrige Mammutblokke, nemlig 100 cm lang og 50 cm høj. Den produceres i 39, 45 og 49 cm tykkelse alle med 12 cm vanger. Den fortandede vange er henholdsvis 38 og 42 cm høj. Dette giver 8 cm betondækning på den øverste del af fortandingen. Tlf. 86 65 80 55 www.rc-beton.dk Energiproducerende svingdør Boon Edam Group har udviklet en energiproducerende svingdør for Driebergen-Zeist togstation i Holland. TQM svingdøren er designet til at spare energi såvel som at generere energi, hver gang en person går gennem døren. Den samlede mængde energi, der genereres af svingdøren, akkumuleres og vises på en stor skærm in-

de i bygningen. Svingdøren er udstyret med en speciel generator, der drives af den menneskelige energi, der overføres til døren ved passage, mens en anden generator styrer rotationshastigheden af døren. Et sæt af super kondensatorer gemmer den genererede energi som en buffer og giver en konsekvent levering til lavenergi LEDlys i loftet af døren. I tilfælde af at LED-lyset har opbrugt al den lagrede energi, vil styreenheden skifte til lysnettet af bygningen. LED-skalaer i døren angiver den mængde energi, der genereres. En beregning fortæller, at energibesparelsen er på omkring 4.600 kWh om året – ikke kun på grund af den producerede energi, men også fordi døren skulle minimere overførsel af opvarmede/afkølede luft inde og udefra. Tlf. 21 27 11 12 www.boonedam.dk

Tagdesign på app Cembrit har præsenteret sin nye app ‘Cembrit Tagdesigner’, der er et visuelt værktøj, som gør det muligt at eksperimentere med forskellige tagtyper, før man vælger at lægge nyt tag på huset. Man uploader et billede af sit hus, indrammer tagets område, indtaster nogle få mål, og så kan forskellige tagbeklædninger afprøves. Cembrits nye digitale værktøj er udviklet som en app til tablets, men det er også muligt at anvende tagdesigneren på en computer, hvor man på Cembrits hjemmeside kan uploade et billede af sit hus og dermed få en idé

om, hvad der klæder huset bedst. App’en er gratis og kan findes i iTunes App Store eller som web-værktøj på www.tagdesigner.dk TLF. 99 37 22 22 www.cembrit.dk Energiruder med persienner Scanglas præsenterer Climaplus Screen, som samler energiruder og persienner i én løsning. Det er en to-

eller trelags energirude med indbyggede persienner, som holder på varmen om vinteren, mens persiennerne om sommeren beskytter mod overophedning og dermed mindsker udgifterne til opvarmning og nedkøling. Persiennerne i Climaplus Screen leveres enten med manuel magnetbetjening eller motorstyring og kræver ingen specielle udfræsninger i karm og ramme. Motorstyrede persienner kan tilkobles sensorer inden døre eller udenfor, og brugeren kan selv vælge, hvor automatiseret styringen skal være. Climaplus Screen fås endvidere i en Solar-udgave, hvor et lille udvendigt solcellepanel leverer strøm til motoren, så den kan fungere uafhængigt af bygningens øvrige el-installationer, og man undgår at skulle trække ledninger. Climaplus Screen kan også leveres med indbyggede plisségardiner i stedet for persienner, ligesom persiennerne fås i forskellige farver. Herudover er der mulighed for at vælge en helt mørk screen, der kan anvendes til mørklægning. Tlf. 42 12 87 51 www.scanglas.dk

Lysningspaneler Velux præsenterer nye lysningspaneler, som skulle gøre det nemmere og hurtigere at udføre ovenlysvinduernes lysninger. De nye lysningspaneler er nu fremstillet af vand- og fugtafvisende kunststof, og de samles hurtigt og nemt, fordi de nye monteringsbeslag ikke længere skal skrues på, men blot klikkes på. Panelerne fås i tre dybder på 30, 40 og 50 cm og kan tilpasses eksisterende vindueshuller, og ved taghældning mellem 25° og 65° opnås vandrette og lodrette tilsætninger. Det nye design betyder, at lysningens første 7 cm under ovenlysvinduet monteres vinkelret på karmen og skaber ekstra plads til isolering omkring vinduet, så risikoen for kuldebroer minimeres. Samtidig skulle den medfølgende dampspærre sikre en lufttæt tilslutning, så konstruktionen holdes tør. Panelerne skal ikke efterbehandles, og således spares

H+H er Danmarks ledende og professionelle leverandør af porebeton Med H+H Termoblokken får du en komplet løsning til dit byggeri – samme lave U-værdi på hele vægkonstruktionen – helt uden linje tab! 40 cm Termoblokken = 0,13 W/m2K 46 cm Termoblokken = 0,09 W/m2K Læs mere på HplusH.dk/termoblokken

build with ease


Ingeniøren · Byggeri · September 2013

19

 edigeret af Anders Hovgaard Pedersen. R Send pressemeddelelser til pinfo@ing.dk, hvis du ønsker nye produkter omtalt

montagetid ved at bruge færdige lysningspaneler til ovenlysvinduernes lysninger. Tlf. 45 17 46 47 velux.dk

Vandhanegreb Damixa præsenterer et nyt vandhanegreb, Clover Easy, som er formgivet, så det kan bruges af alle, uanset alder og fysiske kræfter. I designprocessen har man arbejdet med brugernes behov og grundigt analyseret, hvordan et greb bruges i hverdagen. Resultatet er et greb, som betjenes med et let tryk eller en lillefinger, og som derfor kan bruges lige let af alle. Ved at spørge brugerne blev det klart, at det nye greb skulle fungere lige godt med begge hænder, så man kan skifte hånd. Designerne udviklede et greb med en stor flade, så man både kan bruge fingrene, hånden og albuen til at åbne med, og derfor er der i designet skabt ekstra plads mellem greb og tud. Tlf. 63 10 22 10 www.damixa.dk

Ny bomstyring Scan Agentur introducerer en ny Elka bomstyring Type MO 64, som skulle have en enkel betjening samt mange anvendelsesmuligheder. Bomstyringen har et 4x7 segment-display til betjening, og styringen giver mulighed for blandt andet at indstille bommen til konstant ‘op’ og konstant ‘luk’. Desuden indeholder styringen freezemode-indstilling, indstilling af service interval samt tælling af køretøjer som passerer bommen. Denne nye bomstyring er nu én af to typer styringssystemer, som er til rådighed for alle Elka-bomme i serien ES og Koloss. Tlf. 74 67 00 50 www.scan-agentur.dk

Baderumsskabe Boffi præsenterer et modulopbygget system af underskabselementer med skuffe- og dørfronter i forskellig finish

med design af Piero Lissoni. Skabene fås i ny finish i forskellige træsorter med 3D-effekt, og i Intivo-serien med udtrækkelige skuffer i mat sort. Underskabselementer er melaminbelagt grafitgrå eg, og trædøre med 3D-effekt fås med kerne af valnød, varmebehandlet akacietræ og sort Ecowood. Der er nye stenløsninger til bordplader og vaske, hvor vasken leveres monteret i bordpladen. Underskabselementerne fås med dimensionerne højde 300/600 mm, bredde 450/600/900/1.200, dybde 340/500. Tlf. 33 11 12 60 www.boffi.com Nye carportmodeller Dansk Carport System har præsenteret nye carportmodeller, Square og Home, som er danskproducerede og -designede. Square- og Home-carporte leveres fritstående, på udhæng eller som vægmonteret carport. Standard-carporte leveres i fem udgaver: med ensidig taghælding, buet, med saddeltag, sidehængt samt med valmet tag. Alle overdækninger kan leveres med integreret redskabsrum, sidebeklædninger eller som lukket garage. Redskabsrum med skydedør eller hængslet dør. Carportene kan leveres både som en standardløsning og som individuelt tilpassede løsninger. Tlf. 87 25 49 16 www.danskcarportsystem.dk

Energivindue STM Vinduer A/S har udviklet et nyt energivindue, Tinium 2020, til dem der stiller krav om A-mærkning samt BR 2020. Vinduet skulle være et af markedets få komplette serier af vinduer og døre, som opfylder Erhvervsog Boligstyrelsens højeste krav til at spare på energien i fremtiden. Den nye vinduesserie er netop udviklet efter Erhvervs- og Boligstyrelsen øgede krav, hvor der i 2020 slet ikke må være varmetab fra vinduer. Tinium 2020 skulle være 100 pct. dansk produceret på STM Vinduers fabrik i Rudkøbing på Langeland, og de nye vinduer skulle have et større lysindfald end standardvinduer, fordi profilerne er slankere end normalt. Tinium 2020 er klassificeret som energiklasse A iht. energimærkningsordningen, med en Eref på 2,8 og en samlet Uværdi på 0,80. Ønskes et produkt med en bedre Eref kan firmaet levere en optimeret rude, som forbedrer Eref til 13,6. Tlf. 63 51 16 29 www.stmvinduer.dk

Autodesk Building Design Suite Bedre bygningsdesign – bedre byggeri Autodesk Building Design Suite kan hjælpe dig med at: • Projektere bedre byggeri med BIM software og intelligente 3D-modeller • Bruge integreret analyse som udgangspunkt for mere velinformerede beslutninger om design og konstruktion • Fremstille imponerende og overbevisende visualiseringer og “walkthroughs”, så du kan markedsføre dine ideer mere effektivt • Udarbejde konsistente konstruktionsbeskri velser og as-built-modeller af bedre kvalitet • Sætte fart i projektplanerne og mindske omkostningerne • Få bedre kontrol over projektresultaterne med værdifuld indsigt gennem hele bygningens levetid.

For mere information:

Nye specialiserede armaturer Dornbracht har lanceret nye specialiserede armaturer til zonerne ‘cleansing’, ‘showering’, ‘bathing’ og ‘foot bathing’. Armaturerne er tilpasset behovene i hvert enkelt badområde, hvor det roterende armatur ved vasken skulle give bekvemt mundskyl, håndbruseren gør det lettere at vaske hår, og den udtrækbare vandledning er velegnet til arm- og ansigtsskylninger. Ud over den traditionelle mekaniske styring kan alle dyser styres ved hjælp af de nye, digitale betjenings-

elementer, Smart Tools. En anden ny funktion er Sensory Sky, som skulle give en brusebadsfornemmelse som under den frie himmel. Et stort område og et fladt strålepanel har separate dyse-sektioner til hoved og krop samt et ‘strålegardin’, en dyse til koldtvands-dug samt lys- og duftfunktion. Styringen sker også her via den nye digitale betjening, Smart Tools. Tlf. 50 84 54 00 www.dornbracht.com

Mød os på: BIPS, 16. september, Nyborg Strand Building Green, 9.-10. oktober, Forum København


DanMarks sTørsTe konferenCe oM

Cradle to Cradle og bæredygtigt byggeri og arkitektur i praksis

Mød verdens førende kapaciteter inden for Cradle to Cradle og hør hvordan bæredygtigt byggeri kan være både praktisk og lønsomt. Cradle to Cradle er et af tidens absolut hotteste begreber inden for design og produktion – det går ud på at gentænke måden, vi producerer på og løser problemer på. I stedet for kun at have fokus på at reducere miljøbelastningen skaber man med Cradle to Cradle bæredygtige aftryk inden for både miljø, sundhed og økonomi. Med Cradle to Cradle genanvendes alle materialer i et kontinuerligt, cyklisk kredsløb uden affald og spild af ressourcer. Det er fundamentet for den næste industrielle revolution, der kan sikre en bæredygtig fremtid og virke som innovationsdriver for bl.a. byggeindustrien. Konferencen har fokus på mulighederne med Cradle to Cradle og giver et indblik i, hvordan man kan arbejde med bæredygtigt byggeri og arkitektur i praksis til glæde for miljøet, sundheden og ikke mindst økonomien. Tid og sted København – Onsdag d. 25/9 2013 – Bella Center Århus – Torsdag d. 26/9 2013 – Hermans, Tivoli Friheden Pris Kr. 1.250,00 + moms. Ved tilmelding inden 1/9 2013 er hver 3. deltager fra samme virksomhed gratis. Info og tilmelding Yderligere information og tilmelding på www.eurotag.dk eller via telefon på 70 15 15 17.

Pr o på gram ww o w. g ti eu lm ro eld ta g.d ing k

Talere

Introduktion ved miljøministeriet Politiske tiltag for at fremme bæredygtigt byggeri og håndtering af byggeaffald. Dr. Michael Braungart, ophavsmanden bag Cradle-to-Cradle filosofien. “Build like a Tree, City like a Forest – Cradle to Cradle in the build environment”.

Zaha Hadid Architects Prisbelønnet tegnestue og vinder af bl.a. Pritzker og Stirling. Måske verdens “hotteste” tegnestue lige nu. Tor Nørretranders, Professor og forfatter. “Cradle to Cradle - De psykologiske og sociologiske aspekter for individet og for samfundet”.

Hør også Kasper G. Jørgensen, partner i 3XN Arkitekter, og Jens Ove Kruså, direktør i FN Byen fortælle om opførelsen af FN Byen i København. Stadsarkitekten i Aarhus, Stephen Willacy og Francis Blake, DERBIGUM fortæller om Cradle to Cradle og bæredygtighed i praksis. Se komplet program og tilmeld dig på www.eurotag.dk.

20130906 2  
20130906 2  
Advertisement