Page 1

GIS I AKTION

#1

2018

+

GEOINFO: GREAT PLACE TO WORK

SKOLEGIS.DK ER I LUFTEN

Fra geografi til værdi

§ 3 NATUR

En mobilapplikation fra Miljøstyrelsen

GIS I STATEN

Spændende initiativer for flere åbne offentlige data

NANNA BONDE THYLSTRUP:

Vi skal huske at diskutere digitaliseringen af vores samfund


LEDER KNOWING IS NOT ENOUGH… Nysgerrighed, begejstring, fascination eller måske bekym-

Men sammen med begejstringen over at udvikle ny tek-

følelser og kritiske debatter, og man ved sjældent, hvilke

og forsker Nanna Bonde Thylstrup til at nyde fascinatio-

ring? Den teknologiske udvikling fremkalder ofte stærke forandringer teknologien fører med sig, før man kan

kigge sig tilbage og sige: ”Tænk engang, hvor meget der er sket.”

nologi, følger også et ansvar. Derfor opfordrer adjunkt

nen ved teknologiens spændende udvikling, men undgå at lade sig forføre. Hos Nanna, kan man fornemme stor glæde ved teknologiske muligheder, men også en snert

af bekymring for om teknologitoget kører afsted, uden at

For eksempel kan det være svært at huske tiden før

smartphonen. Selvom det egentlig er relativt få år siden,

at en computer stod lænket fast til væggen med et strømstik, har vi i dag vænnet os til at stikke vores smartphone i lommen, og på den måde have en hel værktøjskasse

med os til dagens opgaver. De sidste år er denne digitale

vi diskuterer retningen. Hun understreger, at vi alle har

pligt til at tage del i diskussionen om digitaliseringen af

vores samfund, og at man ikke kan udvikle teknologi og

infrastruktur uden at medtænke de mennesker, som er en del af dem.

værktøjskasse blevet en mere integreret del af mange

I Geoinfo er vi stolte, når nytænkte løsninger fungerer,

gør arbejdet smartere og mere sammenhængende og

ideer. I fremtiden er der bestemt også brug for visionære

arbejdsgange. Der udvikles hele tiden nye løsninger, som de færreste af os tænker i hverdagen over, hvor mange

servere, forbundne databaser og analyser, der skal til for

at guide os igennem en travl hverdag – til enhver tid – på enhver platform.

I arbejdet med artiklerne til denne udgave af GIS i Ak-

og vi bliver dagligt begejstrede over ny teknologi og gode ideer, mår samtiden udfordringer skal løses, og som man kan læse i bladets artikler, kræver det både begejstring og nysgerrighed at gøre gode ideer til virkelighed. Så

samtidig med at vi skal tage ansvaret på os, kan vi huske Leonardo da Vinci’s kloge ord:

tion, har begejstring og glæde ved teknologi været en

“Knowing is not enough – we must apply

gennemgående og afgørende faktor for at få bragt gode

Willing is not enough – we must do”

ideer til virkelighed. Begejstringen er både at finde hos den universitetsstuderendes Mads Dømgaard, som er

fascineret af at udvikle automatiserede metoder til kortlægning, og i Erhvervsstyrelsens arbejde med Danmarks

God læselyst,

af offentlige data.

Mette B. D. Thygesen

digitaliseringsstrategi, ’Smart City’-initiativer og udstilling

Ansvarshavende redaktør: Søren Ellegaard Redaktion: Mette Thygesen

2

|

GIS I AKTION

Redaktionen kan kontaktes på redaktionen@geoinfo.dk eller telefon: 3996 5900 Udgives af Geoinfo A/S Stationsparken 37, 4. 2600 Glostrup

Web: www.geoinfo.dk Design og produktion: KLS PurePrint A/S GIS i Aktion udkommer to gange årligt.


INDHOLD #1 04 Nanna Bonde Thylstrup:  Vi skal have mere mangfoldighed,

tværfaglighed og flere kritiske diskussioner om digitaliseringen af vores samfund. Nanna Bonde Thylstrup opfordrer til konstruktiv og nysgerrig dialog.

14

10  Insights for ArcGIS

 Kom i gang med Insights for ArcGIS og kickstart dine rumlige analyser.

12  Esri brugerklub

 Personligt medlemskab er gratis, og

kræver blot deltagelse i Esri Bruger klub-netværket på yammer.com

14 Mads Dømgaard – årets

danske vinder af Esri Young Scholars Program  Universitetsstuderende Mads Dømgaard

4

har vundet en tur til Esri’s årlige User Conference i San Diego til sommer for sit projekt om ”Automatisk detektion af vejog stisystemer i kystnære områder”.

18 Offentlige data

16

som vækstdriver  Erhvervsstyrelsen er tovholder for to punkter i Danmarks aktuelle digitaliseringsstrategi. Det handler om at åbne offentlige data og udvikle Smart City – initiativer.

20

20 ArcGIS indberetningsmodul til Danmarks første havplan  Sara Skar fra Søfartsstyrelsen fortæller om Danmarks første havplan, og et indberetningsmodul, som interessenter kan melde havaktiviteter ind i.

24 § 3 Natur – en app til

landmænd og andre naturinteresserede  Miljøstyrelsen har udviklet en applikation til mobiltelefonen, som eksempelvis landmænd kan bruge til at orientere sig om § 3 natur og fredede fortidsminder på deres arealer.

26 At være trainee i Geoinfo  Julie, Søren og Kevin fortæller om at være trainee i Geoinfo og deres fælles projekt med ArcGIS Hub.

28 Geoinfo – Great place to work

 Geoinfo fortsætter arbejdet for en god arbejdsplads og byder to nye medarbejdere velkommen.

30 SkoleGIS er i luften.

 Det er nu muligt at hente de første undervisningsmaterialer på www.skolegis.dk, og der er stor interesse for at arbejde med GIS i geografiundervisningen.

GIS I AKTION

|

3


Vi skal have mere mangfoldighed, tværfaglighed og kritiske diskussioner om

DIGITALISERINGEN AF VORES SAMFUND // Mette Thygesen

Når snakken går om digitalisering, Big Data og Smart City, skal man huske også at snakke om mennesker, infrastrukturer og formål. Et interview med Nanna Bonde Thylstrup byder på både abstrakte overvejelser, illustrative eksempler og holdninger til, hvordan vi skal huske at forholde os kritisk og mangfoldigt til teknologi, når vi bliver præsenteret for rene, lyse, robot-agtige billeder af fremtidens samfund.

N

anna Bonde Thylstrup vil

Nanna forsker i digital kultur og fær-

have os til at diskutere

diggjorde i 2014 sin Ph.d., ved institut for

Hun mener, at både fasci-

beskriver sig selv som en kvindelig huma-

digitalisering noget mere. nation og bekymring for

grundet. Men for at kunne navigere mere

sagligt i mellem de to yderligheder, bliver vi nødt til at tage nogle kritiske diskussioner med hinanden om, hvordan vi vil have at vores samfund skal være.

|

I Nanna’s Ph.d. undersøgte hun massedi-

gitalisering af kulturarv med udgangspunkt i digitalisering af bøger. På det tidspunkt

var Google i gang med et kæmpe digitalise-

ringsprojekt og digitaliserede bøger fra hele verden, samtidig med at danske offentlige kulturinstitutioner gjorde det samme.

Derfor fandt Nanna det interessant at

sammenligne Googles og kulturinstituti-

onernes tilgang til digitalisering. I sin af-

den teknologiske udvikling kan være velbe-

4

Big Data ved digitalisering af kulturarv

GIS I AKTION

kultur på Københavns Universitet. Nanna nist, der forsker i et felt, hvor de fleste er

mænd med teknologisk baggrund. Hun er en tech-nørd, der er drevet af fascination

og glæde ved teknologi, kombineret med

kritisk nysgerrighed efter, hvad teknologi-

en gør ved vores samfund og vores sociale relationer.

handling, kunne hun konstatere at kultur-

institutionerne digitaliseringsstrategier ofte

handlede om at give adgang til kulturarven på samme måde som et fysisk bibliotek

gør. Google derimod havde; dels en mere

industrialiseret og effektiviseret tilgang til selve arbejdsprocessen, og dels havde de

fra begyndelsen en Big Data tilgang, som

handlede om at udnytte de enorme mængder data til at gøre mange af deres andre services bedre, som for eksempel Google Translate.


GIS I AKTION

|

5


Nanna fortæller: ”Jeg fandt det interes-

sant at undersøge, hvilke implikationer de forskellige tilgange har for læserne,

samfundet og kulturarven. De offentli-

ge institutioners digitaliseringsstrategi-

er er ofte mere langsigtede og nogle vil

formentlig også sige langsommelige, men

at facebook holder øje med indhold og

Kvinders rolle og nødvendighed i teknologi

se fortæller Nanna, at facebook for deres

det af, hvem der udvikler teknologi. Det

dele af ’infrastrukturen’:

Elon Musk’er, som bor i Silicon Valley, der

facebook’s ’content moderation’, altså det fjerner bestemte opslag. I den forbindel-

handlinger alt efter behov med forskellige ”I én sammenhæng fortæller facebook,

måske mere stabile, hvor Google derimod

at det er mennesker, der sikrer indholdet,

men pludselig indstillede deres indsats.

’Der sidder en task force af mennesker i

digitaliserede rigtig meget på kort tid,

For læseren er der også forskel på at tilgå en bog i Google og via en offentlig kul-

turarvsportal, for eksempel i forhold til, hvordan ens data bliver brugt.”

Optaget af infrastrukturer: Digitale-, materielle- og menneskelige I øjeblikket er Nanna særligt opta-

get af digitale infrastrukturer: Hvordan infrastrukturer bliver bygget, hvem de

bliver bygget af, og hvad der i grunden

udgør en infrastruktur. Hun synes, at det

og i denne sammenhæng siger facebook: Europa og kvalitetssikrer vores handlinger’. I andre sammenhænge lægger de

vægt på, at det er algoritmer og maskiner,

Nanna vil gerne mangfoldiggøre bille-

er ikke kun er Mark Zuckerberg’er og

udvikler teknologi. ”Jeg vil gerne være med til at sætte fokus på kvinder i det

teknologiske miljø. Det stereotype billede er typisk en mand, som er lige under 40. Det billede vil jeg gerne være med til at udfordre.”

Nanna fortæller om en dansk teknolo-

som regulerer indholdet. Nanna under-

gimesse, som hun og en kvindelig kollega

denne måde afhænger af diskussionens

fordi de var nysgerrige på teknologien,

streger, at facebook’s argumenter på

kontekst. For eksempel er det i nogle sammenhænge mere progressivt og neutralt

at snakke om algoritmer, i andre sammenhænge signalerer det større ansvarlighed at de vigtige beslutninger overlades til

engang besøgte. De var taget på messe,

men de stak så meget ud fra messens øvrige besøgende, at det meste af besøget gik med at svare på, hvad de egentlig lavede på messen.

”Og da vi et par gange endelig nåede

mennesker.

til at snakke om teknologi, blev vi ofte

forholder os til infrastrukturerne og vores

man fokuserer på det teknologiske aspekt

ganske stereotype, forestillinger om vores

”For eksempel har vi en forestilling om

er en del af internettets struktur, og at

er spændende at undersøge, hvordan vi

forestillinger om dem, som hun forklarer: at noget kan ”lækkes” fra nettet. I denne forestilling ligger en implicit forståelse

af, at noget derved også er ”contained” –

altså ’indeholdt i noget’ – på nettet. Hvor kommer den forestilling fra, og hvad gør den ved den måde, vi forholder os til

Hun fortsætter: ”Problemet er, at når

alene, kan man glemme at mennesker

internettet er en del af en social kontekst. De store infrastrukturer er mangfoldige, og hvis man husker at mennesker skal

ses sammen med kabler og algoritmer, så træder det sociale billede frem.”

Og ifølge Nanna, bliver man nødt til

mødt af sælgernes velmenende, men også behov – som kvinder. For eksempel fortalte en venlig sælger, hvordan jeg kunne få glæde af en ”trådløs nøgle”, når jeg kom hjem fra byen med hænderne fulde af

nye sko, og hvordan jeg kunne slippe for

min kærestes store højtalere i stuen. Den stakkels sælger kunne slet ikke forestille

sig, at jeg hader at købe sko, og at jeg har

hvorledes data cirkulerer og beskyttes på

at have det sociale billede med, når man

For Nanna, er infrastrukturer en del af

risikerer vi ifølge Nanna, at den teknolo-

kunne have ramt en anden kvinde bedre

fælles forestillinger om fremtidens smarte

hvor vigtigt det er, at teknologi udvik-

nettet?”

en større forskningsmæssig interesse. Ikke som digitale infrastrukturer alene, men

også som en materiel og social konstruktion: ”På humaniora kommer vi tit til at fokusere på mennesker alene og glemmer de materielle aspekter af teknolo-

gien. Modsat glemmes mennesker ofte

diskuterer og udvikler teknologi. Ellers

giske udvikling styrer sig selv og at vores byer bliver til lyse og rene billeder, som

grundlæggende også er ganske urealisti-

ske idealer, der ikke medtager den menneskelige x-faktor, som hun uddyber:

”Når vi eksempelvis bliver præsente-

i tech-kredse, ligesom man også kan glem-

ret for fremtidens ’Smart City’, så er det

oppe i luften, men også er fysisk, i det at

ren, perfekt, effektiv og logisk by, som

me at data ikke er noget, der flyver rundt de ligger et sted, på noget og hos nogen.

En digital infrastruktur er altså både ma-

teriel, digital og menneskelig, og et fysisk kabel i havet, er i denne sammenhæng

også en del af en masse social aktivitet

med politiske og sociale implikationer.” Som eksempel fortæller Nanna om

6

|

GIS I AKTION

for det meste med et billede af en meget enten er helt uden mennesker, eller med

mennesker klædt i klare, rene farver. Hvis

det kun er det billede, som vi forholder os til og diskuterer fremtiden ud fra, er der

været DJ og elsker mine store højtalere.” Nanna pointerer at selvom sælgeren

med de samme eksempler, så viser det,

les af en mangfoldighed til mangfoldige

behov, som hun siger: ”Det er et problem, at kvinder ikke i større grad er med til at

udvikle teknologier fra bunden af. Kvinder udgør jo halvdelen af befolkningen, og

hvis der ikke er større diversitet hos ud-

viklerne af teknologi, så mister man kostbar viden i udviklingen. Mange kvinder

har i øvrigt allerede haft stor betydning

for computerens udvikling, men de bliver ofte glemt og skrevet ud af historien.”

For at få flere kvinder til at tage del i

stor risiko for at vi kommer til at mangle

teknologien, mener Nanna, at vi skal se

udfordringer og ønsker.”

grammør: ”Diskussionen er ikke blot en

blikket for borgernes behov, bekymringer,

på, hvordan vi opfatter en dygtig pro-


Nemme løsninger til tunge opgaver LIFA leverer digitale robotter, som automatiserer manuelle arbejdsprocesser

Digital robot giver automatiske svar på grave­ anmodninger fra Ledningsejerregistret (LER.dk)

Digital robot distribuerer grundlæggende geodatassæt helt ind i dit eget system hver nat

KortFordeler

KortViser/LER

LIFA’s KortFordeler leverer geo­ og registerdata fra de offentlige geodata­ tjenester og indlæser geodata direkte ind i dit kortsystem. LIFA leverer i dine formater helt automatisk og sikrer, at dine data altid er opdaterede.

LIFA’s robot svarer fuldautomatisk på 98% af de graveanmodninger, som LIFA modtager fra LER.dk. Graveaktøren modtager en svarmail øjeblikkeligt, som indeholder både PDF­kortbilag samt vektordata i et gængs CAD/GIS­format.

Undgå arbejdstunge opgaver

Webarkiv til dokumentation

ugen eller oftere afhængig af datasæt. Den automatiske proces styres af en lokal klient, der er installeret hos kunden. Filer kopieres til de ønskede mapper, og/eller den lokale database opdate­ res med nye data.

KortFordeleren bringer geodata direkte ud til jeres system. Derved kan I fokusere på at anvende og få værdi af data. I undgår selv de arbejdstunge rutiner. KortFordeler sikrer download, opdateringer, transformationer, indlæsning til databaser og filsystemer. Alt dette klarer KortFordeleren auto­ matisk, således at data er tilgænge­ lig i netop dit CAD/GIS system.

Altid up-to-date

Mange formater KortFordeleren leverer kortdata i gængse formater og projektioner til CAD­ og GIS­systemer. I kan selv afgø­ re, hvilke dataformater I ønsker leveret direkte indlæst i en spatial database el­ ler som almindelige CAD­ og GIS­filer i et givent format eller begge dele. Kortdata leveres typisk én gang om

Er du interesseret i at høre mere om KortFordeler eller KortViser/LER, så kontakt os.

LIFA har lang erfaring med distri­ bution og forædling af geo­ og registerdata. LIFA sikrer, at de data, der udsendes med KortFordeleren, altid er ajourførte. Vi ved, at det er vigtigt, at matrikelkortet altid er opdateret. Derfor leverer vi som standard opdateringer til matrikelkortet på ugentlig basis eller oftere. Nyoprettede adressepunkter er hos slutbrugeren 3­4 dage efter oprettelsen i BBR.

Find os på lifa.dk tlf. 63 13 68 00 mail: land@lifa.dk

Ud over hurtige svar og brugbare oplysninger indeholder løsningen også et automatiseret webarkiv. Det er nemt og hurtigt for led­ ningsejeren at ’grave’ gamle oplys­ ninger frem, hvis der en dag skulle opstå tvivl eller tvister. Al dokumentation bliver lagret auto­ matisk. Og du har hurtig og nem adgang til arkivet blot ved hjælp af en internetbrowser.

Ledningsdata bliver ’høstet’ hver nat Ledningsejeren har også sikkerhed for, at robotten gør brug af ajourførte ledningsdata. Robotten ’høster’ led­ ningsdata fra ledningsejerens egne systemer hver nat ­ også gennem en automatiseret proces. Den høster

ledningsdata i gængse CAD/GIS­for­ mater, men også fra geodatabaser og webservices (REST, WMS og WFS). KortViser/LER kan integreres med dit eksisterende CAD/GIS­system. Selvom LER­robotten er en hostet løsning, ’høster’ den automatisk dine ledningsdata i åbne eller proprietæ­ re formater hver nat. Systemuafhæn­ gigheden giver frihed.

Nye krav fra 2019 LIFA’s løsning giver sikkerhed for, at ledningsejeren får besvaret graveforespørgsler med det samme ­ og uden bøvl. Robotten opfylder således allerede de krav, som bliver stillet fra 2019. Løsningen fra LIFA kan anvendes fra den helt store led­ ningsejer til den helt lille. Den er ren webbaseret og kører som en hostet løsning. Skalering er ikke et problem.


kønskamp, men en diskussion af, hvad det

os til det.”

borger hele tiden skal kunne overskue

Man kan som udvikler miste fornemmelen

som udgangspunkt glad for danskernes

brug for en ordentlig lovgivning og hånd-

det bliver en kedelig fest for os alle. Tek-

gevel fandt hun det tankevækkende, da

er for et teknologisk univers man skaber.

af halvdelen af sine potentielle kunder, og nologifirmaerne er klar over at de bliver nødt til at være mere mangfoldige, men

de fremhæver ofte udfordringerne i at re-

kruttere kvinder, fordi de allerede mangler på de videregående uddannelser. Hvis den udfordring skal løses skal vi ændre vores kulturelle forestillinger om, hvordan en

programmør ser ud, og hvad de gør helt

fra vuggestueniveau” Nanna fortæller, at

der efterhånden findes en del cyberfeminister, som prøver at skabe nye rammer for hvad det vil sige at kode og arbejde med

teknologi, så der kan komme flere kvinder med.

”Det er jo vigtigt at huske, at når man

udvikler en sej teori eller en sej maskine, så skal den efterfølgende implementeres i en social infrastruktur. Og hvis det skal lykkes meningsfyldt, så er det vigtigt at

have for øje, at teknologien skal bruges af mennesker.”

Mere kritisk diskussion

Nanna synes, at vi diskuterer digitalise-

Nanna har tidligere boet i USA, og er

grundlæggende tillid til staten, men allihun hørte en tysk forsker på en konference om digitaliseringsstyrelsens strategier udtale sig forundret om danskernes manglende stillingtagen til hvorledes

deres persondata håndteres af staten:

”Hun var meget chokeret over at vi danskere ikke var mere bekymrede og kritiske overfor, hvorledes vores data bliver

brugt. Tysklands historie har givet dem et

lyseres. Og at den information kan være

værdifuld. Det bliver vi nødt til at diskutere. Det er jo spændende, men vi bliver

nødt til at diskutere, hvordan vi forholder

enkeltindividets ansvar at sikre at det hele er i orden. Derfor er EU’s lovgivningstiltag fx utrolig vigtige. Deres rolle i at sikre, at vi faktisk har nogle juridiske og politiske instanser, som går ind og sætter nogle

grænser for hvad vores data kan bruges til, det er vigtigt for os alle sammen.”

digitalisering, skal man altså ifølge

stadig mest kontant, hvor vi i Danmark

spændende og rummelige samtaler der

bliver brugt til. De betaler jo eksempelvis bruger digital betaling til det meste. De har også en langt mere udviklet kritisk

offentlig sfære, fx i form af store kritiske

tech-konferencer hvor hackere, forskere,

kunstnere og almindelige mennesker mødes både for at snakke om nye tech-tiltag og deres etiske konsekvenser, og også for at udvikle praktiske alternativer”

Nanna går ikke selv rundt og er kon-

fleste på hvad hun downloader, skriver op

information, som kan registreres og ana-

data er i orden, sådan at det ikke bliver

er meget kritiske overfor hvad deres data

ikke kun forskere, men alle tyskere, der

gjort til information, som kan bruges til

pet ikke kun er en handling, men også en

den politiske proces omkring sikring af

Med glæde og stolthed kommer ansvaret

stant bekymret for sine data, men hun

noget andet. At alt hvad vi gør, i princip-

hævelse af denne. Så man sikrer sig, at

samling af personinformation. Og det er

langt mere skeptisk forhold til dataind-

ring for lidt i Danmark. ”Den her ide med at vores hverdag i stigende grad bliver

hvad deres data bruges til. Vi har i stedet

er alligevel meget mere forsigtig end de til og accepterer af datadeling. Dog me-

ner hun i sidste ende ikke at det først og

fremmest er et spørgsmål om individuelt

ansvar, som det fx blev gjort til i #delete-

Når man arbejder med teknologi og

Nanna arbejde for sikre rammerne for

ikke ender i blind teknologiforskrækkelse eller teknologioptimisme. Som hun

siger: ”Det jeg taler for, er en pragma-

tisk og nysgerrig tilgang til teknologi på tværs af klasse, køn og ideologiske skel.

Vi skal tage diskussionen med hinanden, for vi har jo alle lyst til at leve i et sundt samfund, og det er vigtigt at forskere,

politikere, teknologiudviklere og almin-

delige mennesker snakker med hinanden. Sammen med glæden og stoltheden ved

at udvikle noget, kommer også ansvaret og forvaltningen af det ansvar bør være

en inspirerende, og ikke en angstpræget, samtale. ”

Nanna er sikker på, at de fleste folk

facebook-reaktionen på Cambridge Analy-

er interesserede i disse teknologiske dis-

”Det er meget at kræve, at hver enkelt

bliver blanke i øjnene når man begynder

tica-skandalen:

NANNA BONDE THYLSTRUP

kussioner. Hun har erfaret, at hvis folk

at snakke om digitale infrastrukturer, så er det ofte fordi rammen, snarere end

emnet, er forkert. Det er vigtigt, at man snakker om teknologi på en måde hvor

Adjunkt ved Aarhus Universitet i afdelingen School of communication and culture – afdelingen for æstetik og kultur. Stadig tilknyttet to forskningsprojekter på Københavns Universitet, som begge omhandler big data. Forsker i digital kultur og er særligt optaget af digitaliseringsprocesser og deres teknologiske, kulturelle, sociale og fysiske infrastrukturer. Færdiggjorde sin Ph.d i 2014; Massedigitalisering af kulturarv. Bog baseret på Ph.d’en udgives i november 2018 på MIT Press

8

|

GIS I AKTION

alle kan være med. Som Nanna afslutter: ”Det var ærgerligt, at min kollega

og jeg var sådan et eksotisk indslag på teknologimessen. For vi kom egentlig

for at blive klogere på teknologien, men det endte med at både vi og folkene

vi mødte, missede mange spændende samtaler om fremtidens samfund og

teknologi, fordi det fyldte for meget at vi stak for meget ud mellem messens øvrige besøgende.”


Powel’s Asset Performance solutions can improve your processes and significantly reduce your costs

The explosive development within Industrial Internet of Things, Smart Grid and Smart Metering (AMS), opens up a new world of possibilities for all grid operators. Powel is in front of the innovation - ready to help you make the most out of your assets. Visit our stand at Den Danske Esri Brugerkonference and we will show you how you can benefit from our solutions. Welcome! GIS I AKTION

|

9


INSIGHTS FOR

– KICKSTART DINE RUML

Insights for ArcGIS er et web-baseret data-analyseværktøj. Med det kan man udforske sine rumlige og ikke-rumlige data, man kan besvare spørgsmål, som man ikke vidste, at man burde stille, og hurtigt levere overbevisende analytiske resultater.

Der er mange spændende fordele ved at kaste sig ud i at arbejde med Insights for ArcGIS.

• Spar tid og find hurtige svar

Find hurtigt de hemmeligheder, som dine data in-

deholder. Arbejd med kort, diagrammer og tabeller. Brug avanceret algoritmisk rumlig analyse med simple drag-and-drop-funktioner.

• Værdifuld indsigt på kortere tid

Man kan man arbejde i et miljø, hvor visualisering og analyse sker på samme tid. Du skal blot trække og slippe dine data, og så analysere og finpudse.

Man kan stille spørgsmål og med det samme finde

svar i sine data. Insights for ArcGIS bruger guidede

10

|

GIS I AKTION

workflows for at gøre det nemt for alle at løse rumlige problemer.

• Besvar nye spørgsmål

Insights for ArcGIS giver dig mulighed for at træffe bedre

beslutninger ved hjælp af alle dine data. Du kan integrere

og analysere rumlige data og tabeldata og lave kontekstanalyser fra dine virksomhedsdatabaser, ArcGIS-data, geodatabaser, Excel-regneark og ArcGIS demografiske data.

• Fortæl altid den bedste historie

Insights for ArcGIS registrerer på en intelligent måde dit

analysearbejde, så du og andre kan køre det igen for at løse

andre problemer. Udgiv nemt analyseresultater i din organisation eller vælg at gøre det offentligt tilgængeligt.


ARCGIS

LIGE ANALYSER Sådan virker Insights for ArcGIS:

1. INDTAST DINE DATA

2. BRUG SPATIAL TÆNKNING

3. VIS DIT ARBEJDE

Opret forbindelse til din virksomhedsda-

Udnyt velkendte GIS-værktøjer til op-

Fortæl klart, hvordan du kom til din

tabase. Dran-and-drop data op en side.

summering, aggregering, statistik, ana-

konklusion. Del en trinvis model for

Visualiser data på kort, diagrammer og

lyse med mere via handlingsknappen.

din analyse eller vis detaljer i dine

tabeller og se de endeløse muligheder

Eller udfør en simpel træk og slip for at

resultater internt eller eksternt i din

for analyse og dataudforskning.

indlæse dine data på et andet kort.

organisation.

HVORDAN KOMMER MAN I GANG? Hvis man er blevet nysgerrig efter at komme videre med Insights for ArcGIS, kan man gå ind på www.geoinfo.dk for at læse mere. Her kan du under fanen Insights for ArcGIS, finde forskellige muligheder for at komme i gang: • Bestil et gratis prøveabonnement Insights for ArcGIS og prøv det af i 21 dage. • Bestil den gratis E-bog: ”5-tips to Jumpstart Your Spatial Analytics” • Se eller gense Geoinfo’s gratis webinar: ”Få indsigt i Insights for ArcGIS” • Tilmeld dig Geoinfo’s kursus: ”Get started with Insights for ArcGIS”, som afholdes den 25. september 2018 i Glostrup.

GIS I AKTION

|

11


Esri B R U G E R K LU B Esri Brugerklub Danmark er en forening for

brugere af Esri’s produkter. Både den professionelle og den ”almindelige” bruger er repræ-

rum, hvor der sker udveksling af synspunkter, erfaringer og gode ideer.

senteret blandt medlemmerne.

Hvilke arrangementer og fordele?

Brugerklubben er uafhængig og organiseret

et heldagsseminar. Seminaret har fokus på

med en selvstændig bestyrelse bestående af

repræsentanter fra blandt andet kommuner, styrelser, forsyningsvirksomheder, forsvaret og private GIS-firmaer. Brugerklubben har

egen økonomi med indtægter fra blandt andet firmamedlemsskaber.

Brugerklubbens formål er at:

• Være kontaktorgan og -sted for danske brugere af Esri’s produkter

• Formidle information af fælles interesse om Esri-produkter

• Være forum for diskussion og

Esri Brugerklub Danmark afholder årligt

produktnyheder, best practice, nye tendenser

inden for Esri’s produkter samt faglig networking. Foruden produktnyheder vil seminaret

også have fokus på brugernes historier, erfa-

ringer og udfordringer i forhold til anvendelse af Esri’s teknologier på egne fagområder. Den årlige generalforsamling i Esri Bruger-

klub afholdes i forbindelse med seminaret. På generalforsamlingen fremlægger bestyrelsen beretning, regnskab og orienterer om nye ideer og aktiviteter.

erfaringsudveksling mellem brugere

Hvordan bliver jeg medlem?

netværk mellem brugere

blot deltagelse i Esri Brugerklub-netværket på

• Være et forum som medvirker til at skabe • Fungere som fælles talerør overfor Geoinfo og Esri

Brugerklubben benytter Yammer.com som

kanal for kommunikation til medlemmerne. Yammer er også forum for medlemmernes

Personligt medlemskab er gratis, og kræver yammer.com.

Alle eksisterende brugere på netværket kan

invitere nye brugere, men man kan også kontakte et bestyrelsesmedlem for at få tilsendt en invitation.

Firmamedlemsskab koster 1.000 kr. om

diskussion og erfaringsudveksling. Formå-

året, og dette kan tegnes ved henvendelse til

klub-netværket på Yammer til et levende fo-

Geoinfo (dorthee@geoinfo.dk).

let er, at alle kan bidrage til at gøre Bruger-

12

|

GIS I AKTION

brugerklubbens sekretær Dorthe Esmark hos


MADS DØMGAARD

– årets danske vinder af Esri Young Scholars Program Det var alligevel ikke en helt almindelig frokost i universitetskantinen, da Mads Dømgaard en fredag i marts, blev overrasket med overrækkelsen af et gavekort til Esri’s årlige brugerkonference i San Diego. Mads var udvalgt som vinder på baggrund af abstractet: ’Automatisk detektion af vej- og stisystemer i kystnære områder’, som han havde udviklet og skrevet som et universitetsprojekt i forårssemesteret i 2017.

// Mette Thygesen

P

å en helt almindelig fredag

af Lars Engelsby Mosbech fra Geoinfo,

Københavns Universitet havde udvalgt

delig madpakkefrokost i

i Esri Young Scholars Program 2018. ”Jeg

af Esri Young Scholars Program 2018.

i marts, ved en helt alminuniversitetets kantine, sad Mads Dømgaard sammen

med sine studiekammerater og snakkede. Som så mange gange før gik snak-

ken om specialer, geografiske analyser

som ville overrække ham vinderpræmien blev temmelig overrasket og meget glad, og nu glæder jeg mig til at opleve Esri’s

brugerkonference i San Diego til sommer.” Fortalte Mads efterfølgende

og weekendplaner, men i modsætning

Udvalgt af en jury

rugbrødsmadderne prikket på skulderen

henholdsvis Roskilde, Århus, Aalborg og

til alle andre fredage, blev han midt i

En jury bestående af fire forskere fra

Mads Dømgaard som den danske vinder Konkurrencen var udskrevet af Esri og

Geoinfo, og opfordrede danske studerende til at indsende et abstract om et stu-

dieprojekt, hvor Esri-teknologi var blevet

anvendt. Præmien for det bedste abstract var en tur til verdens største GIS-konfe-

rence nemlig Esri User Conference i San Diego i USA.

Eksempel på resultat af en automatisk (rød) vej-detektion samt en manual digitalisering (grøn).

14

|

GIS I AKTION


MADS DØMGAARD Født i 1991 og bor i København Læser geografi og geoinformatik på Københavns Universitet. Dansk vinder af årets Esri Young Scholars Program med abstractet: ’Automatisk detektion af vej- og stisystemer i kystnære områder’. Er ved at skrive speciale, som skal afleveres i juni 2018 med overskriften: ’ Large scale mapping of water level changes at lakes in Greenland ’. Studenterjob på DTU, hvor han laver GIS-analyser som en del af Climate Change and Sustainable Development research group.

Så da Mads havde sunket rugbrøds-

krummerne, kunne han notere i sin ka-

lender, at han i sommeren 2018 drager til konference i USA med alt betalt af Geoin-

Opgaven blev løst manuelt ved blandt

andet at kigge på flybilleder og derefter indtegne de fundne stier.

Projektet gav Mads Dømgaard lyst til

fo og Esri. Her skal han sammen med

at undersøge, om man kunne lave en

verden, høre om den nyeste Esri-teknolo-

samme arbejde: ”Jeg ville forsøge at lave

16.000 andre GIS-entusiaster fra hele

gi, lytte til inspirerende brugerindlæg og

deltage i tekniske workshops. Abstractet,

som sikrede ham billetten til konferencen, havde overskriften: ’Automatisk detektion af vej- og stisystemer i kystnære områder ’

Projektet: Ville automatisere en manuel proces Projektet som Mads Dømgaard vandt på, havde han selv defineret i forbindelse

med et semesterkursus. I dette semester-

automatiseret proces, der kunne gøre det en automatiseret måde at finde stierne

på. Jeg brugte det meste af det offentlige

inspirerede ham til sit projekt.

Vejlederen var på det tidspunkt optaget

af at udvide det eksisterende vejnet i

udvalgte kystnære områder i Danmark, ved at identificere og indtegne stier fra kystnære veje og ud til kysten, som for

eksempel nedtrampede stier i klitområder.

ret proces af noget, som ellers skulle gøres manuelt. Og det var virkelig sjovt, at det stort set lykkedes.”

optaget af at skrive sit afsluttende speciale

onsanalyse af, hvor dyrt det var at gå fra

disk projekt. Denne gang med udgangs-

højdemodel. Derefter lavede jeg en friktivejene og ned til kysten, og på den måde fandt jeg den optimale rute og genfandt nedtrampede stier i landskabet.”

Metoden fungerede i nogle områder,

landet. Så jeg fik defineret 5-6 forskellige

han i snak med en tidligere vejleder, som

et forsøg på at lave en totalt automatise-

polygoner, hegn, trapper og den danske

vejleder, og derefter skrive en opgave med overvejede fokus for sin opgave, faldt

endnu bedre, som han fortæller: ”Det var

Nu er der fokus på specialet

som for eksempel: Flybilleder, bygnings-

og knap så godt i andre: ”Der er stor va-

form som et minispeciale. Da han gik og

til, hvordan man kunne få det til at virke

tilgængelige data, som vi har i forvejen

kursus skulle de studerende selv vælge

problematik, omfang af opgaven og ønske

Overordnet fungerede metoden dog

godt, og siden har Mads fået flere ideer

riation på kystmiljøerne rundt omkring i kysttyper rundt i Danmark og så definerede jeg: At hvis kysttypen så sådan ud, så skulle modulet køre på denne måde,

og hvis kysttypen så sådan ud, så skulle det køre på en anden måde. Det hjalp

de fleste steder. Men successen afhang

I skrivende stund er Mads Dømgaard

og han har igen bevæget sig ud i et metopunkt i søer på Grønland og Mads fort-

sætter sin fascination af at arbejde med automatiserede processer i meget store

mængder data. Overskriften for specialet er ’ Large scale mapping of water level

changes at lakes in Greenland’ og Mads

fortæller: ”Først lavede jeg en metode til at identificere alle søer på Grønland ud

fra satellitbilleder. Derefter kigger jeg på

noget andet satellitdata, nemlig radardata, som er en form for lydbølgedata, der kan måle overfladehøjder i landskabet.”

Når Mads har sorteret i data og identi-

af det datagrundlag jeg brugte: Hvis det

ficeret, hvad der er reelle datapunkter, la-

fejl, så blev min klassifikation også fyldt

kan han se, hvordan søerne har udviklet

eksisterende datagrundlag var fyldt med med fejl.”

ver han tidsserier på søerne. På den måde sig siden 1993.

◊ GIS I AKTION

|

15


”Næste skridt er så her, hvor jeg

er nu. Jeg har fundet en masse søer, hvor der er sket store ændringer, og

det er især søer, som ligger i nærheden af gletchere. Søerne kan enten

være blevet større, ved at have fået tilført nyt vand fra afsmeltning

af gletcherne eller de kan være

blevet markant mindre på kort tid, fordi der er sket nogle voldsomme

sø-tømninger, hvor de er faldet 50100 meter i sø-niveau inden for et

års tid. Typisk fordi en barriere som har holdt på vandet, pludselig for-

svinder og så strømmer vandet ud.” Mads uddyber: ”De store

vandstandsstigninger skyldes en

afsmeltning af de omkringliggende

gletsjere, og kan derfor bruges som en tidlig indikator på hvor på ind-

landsisen der sker en afsmeltning.” Det er dog ikke disse spørgsmål,

som har hovedfokus i specialet, da det er udfordringen ved at udvikle

og afprøve metoder, som er det der driver Mads.

Når enorme mængder data bliver til viden

Mads Dømgaard fortæller at

specialeprocessen både byder på

op- og nedture, men at det primært

er sjovt: ”Det er sjovt at sidde og arbejde med de her store datamængder. Egentlig er det jo umuligt at

finde hoved og hale i 10 millioner

datapunkter, men når man ved hjælp

mit speciale. Jeg ved ikke, hvad der

mellem et hav af forskellige works-

tiseret proces, og det på den måde

gerne arbejde med rumlig data og

vil komme inspireret hjem.

af en computer kan køre en automapludselig lykkes at finde mønstre og viden, så er det enormt tilfredsstillende.”

Udover at det er sjovt, når det

lykkes, finder Mads også stor motivation i de langsigtede potentialer:

”Det kan godt lyde simpelt, når man beskriver det: ’En metode til at be-

stemme sø-højder med’, men det er

jo metoder, som kan flyttes til andre

skal ske bagefter, men jeg vil meget geoinformatik på en eller anden

tager i konferencen, skal Mads

lave automatiserede modeller, og på

Scholars Program desuden udstil-

og virkelig fascinerende at lære at

den måde kunne lave de her enormt tunge beregninger og jeg synes

virkelig at det er motiverende at ar-

bejde med Grønland og satellitdata. Det er spændende.”

Uanset hvor Mads kommer til at

arbejde, når han har færdiggjort

søers bidrag til havspejlstigninger og

hvert fald se frem til at opleve Esri

klimaanalyser på verdensplan.”

Specialet skal afleveres og hvad så…?

”Lige nu er jeg mest fokuseret på

16

|

GIS I AKTION

Udover at være almindelig del-

måde. Det har været en øjenåbner

områder i verden, eller endda skalleres helt op og bruges til at se på

hops og oplæg, så han med garanti

sin kandidatuddannelse, kan han i

og Esri’s grundlægger Jack Danger-

mond på nærmeste hold i San Diego til sommer. Som deltager til Esri’s

årlige User Conference vil han som alle andre deltagere kunne vælge

som national vinder af Esri’s Young le en poster, der beskriver hans

vinderprojekt. Posteren skal indgå i en fælles stand på konferencen,

hvor man vil kunne læse om årets projekter i Esri’s internationale

Young Scholars Program. Her vil

der desuden formentlig blive stillet

spørgsmål til Mads og mulighed for

at falde i snak med andre studerende fra hele verden. ”Og når konferencen er slut, vil min kæreste og

jeg holde en lang ferie i USA og så

må jeg jo finde ud af, hvad der skal ske efter sommerferien.”

Udvikling af areal (gul og rød polygon) og vandspejl (graf) for isdæmmet sø 2010 – 2015


OFFENTLIG DATA

SOM VÆKSTDRIVER Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi udstikker retningen for offentlig digitalisering og kører som et strategiprojekt på tværs af en række offentlige myndigheder indtil 2020. Christoffer Giwercman er teamleder i Erhvervsstyrelsen og arbejder til daglig med initiativ 5.1 og 5.2 i strategien, som under overskriften ”Offentlige data som vækstdriver” handler om at stille offentlige data til rådighed og fremme udviklingen af Smart City. Begge punkter er relevante i forbindelse med Geografiske Informationssystemer (GIS), geodata og digitalisering i det hele taget. // Af Mette Thygesen ”Offentlige data som vækstdriver” er

overskriften på fokusområde 5 i den fæl-

lesoffentlige digitaliseringsstrategi 20162020. Christoffer Giwercman, som sid-

der i Erhvervsstyrelsen og arbejder med

de forretningsmæssige gevinster der findes

partnerskabet, og Christoffer fortæller, at

det blandt andet mere dialog mellem de

vil gerne hjælpe myndigheder med at finde

i åbne data. For at det kan lykkes, kræver parterne”.

Erhvervsstyrelsen hører under Erhvervsmi-

fokusområdet til daglig, fortæller: ”Data

nisteriet og arbejder for at skabe de bedste

og offentlige myndigheder anvender i dag,

ling i hele Danmark. Det er en bred dagsor-

er en ressource, som både virksomheder og som de kan blive endnu bedre til at

udnytte. Hvis flere myndigheder udstiller

deres kvalitetsdata med et erhvervsmæssigt potentiale, kan flere virksomheder udnytte

rammer for virksomhedernes vækst og udvikden, som dækker mange områder, men med styrelsens fokus på vækst er det oplagt at

deltage i de to initiativer 5.1 og 5.2. De handler begge om, hvordan øget anvendelse af

offentlige data kan bruges af virksomheder til at skabe vækst og til at understøtte udviklin-

de arbejder med udgangspunkt i to ben: ”Vi ud af hvilke data, der er interessante for

virksomhederne, og hvordan de kan udstille dem på en ansvarsfuld måde. Samtidig vil vi gerne hjælpe virksomhederne med

at finde ud af, hvad der findes af data, og hvad potentialet er i dem. Det kan godt

føles lidt som hønen og ægget, og derfor

handler partnerskabet også i høj grad om at skabe rum for dialog mellem virksomheder og myndigheder.”

Christoffer lægger vægt på, at det private

gen af Smart City-initiativer.

erhvervsliv skal inddrages i arbejdet med at

kontoret ”Data og Digital vækst”, hvor den

brugbart og relevant for virksomhederne.

Christoffer sidder til daglig som en del af

ene del af kontoret arbejder med at fremme virksomhedernes digitale omstilling, og den anden del af kontoret – Christoffers team -

åbne op for data, så det i sidste ende bliver ”Samtidig er det også vores erfaring fra

arbejdet med at åbne data, at myndigheder kan finde meget viden om sig selv og deres

arbejder med at understøtte, at de data, som kunder ved at udstille og blive gode til at digitaliseringen skaber, bidrager til vækst i samfundet og kommer borgerne til gode.

CHRISTOFFER KJÆLDGAARD GIWERCMAN Uddannelse: MSc i Økonomi fra Københavns Universitet Teamleder, chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Repræsenterer Erhvervsstyrelsen, som er tovholder for arbejdet med punkt 5.1 og 5.3 i digitaliseringsstrategien.

18

|

GIS I AKTION

Åbne offentlige data – initiativ 5.1 Når man på Digitaliseringsstyrelsens

bruge egne data. Så vi håber, at myndighederne i arbejdet med at udstille data oplever, at de også selv får gavn af den viden, der bliver tilgængelig.”

hjemmeside klikker sig ind på initiativet

Smart city partnerskab – initiativ 5.2

udbredelsen og den erhvervsmæssige ud-

ge af de samme parter. Det består af KL,

’Åbne offentlige data’ står: ”For at fremme nyttelse af åbne offentlige data, etableres et fællesoffentligt partnerskab bestående

af Open Data DK, KL, Danske Regioner og Erhvervsstyrelsen, som i dialog med virk-

somheder og eksperter skal skabe et bedre

overblik over åbne data og fremme at flere data stilles til rådighed.”

Erhvervsstyrelsen er projektleder for

Smart City partnerskabet udgøres af manDanske Regioner, Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen. Christoffer forkla-

rer: ”Smart City er et komplekst felt, der

går på tværs af mange sektorer og ressortområder. Men vi arbejder ud fra forståelsen af, at man i en Smart City anvender data


og teknologi til at gøre det bedre at bo i byerne og i samfundet i det hele taget.”

DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020

offentlige data er målet at skabe vækst

Er den femte fællesoffentlige digitaliseringsstrategi

Ligesom med initiativet for åbne

for dansk erhvervsliv, men Smart City

handler også om, at ’det skal være nemmere at være borger’, eksempelvis ved

Strategien er aftalt mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner Strategiarbejdet løber fra 2016 – 2020 og indeholder 33 punkter

at tilbyde bedre services gennem brug af nye digitale teknologier.

Der er mange spændende muligheder i

arbejdet med Smart City – med et poten-

lægger at afholde flere virksomhedsrette-

et kommercielt potentiale, og så skal man

Det kan eksempelvis være intelligent

fremadrettet ”

stillingen kræver både ressourcemæssigt,

tiale til at revolutionere livet i byerne.

styring af trafik, forbedring af indeklima

de dialog- og inspirationsarrangementer I Smart City Partnerskabet har man

i bygninger, bedre udnyttelse af ressour-

også i første omgang haft behov for at

borgere mv. Alle eksempler, hvor tek-

ver: ”Vi har blandt andet fået udarbejdet

cer, bedre transport, intelligent pleje af nologi og data mødes i byudviklingen.

Christoffer uddyber: ”Der er en stor lyst og vilje til at arbejde med Smart City i

mange kommuner og regioner, og der er

gang i mange spændende projekter. Desværre oplever vi også, at mange projek-

ter aldrig kommer videre end pilotfasen. Så de strander, inden de bliver skaleret op til almindelig drift eller bliver gen-

stand for et solidt hjemmemarked – den såkaldte ’pilot-syge’. Den udfordring vil

vi gerne være med til at adressere i vores partnerskab. ”

Det første år:

Indtil videre har Christoffer og resten af

partnerne i de to partnerskaberne arbejdet med strategien i halvandet års tid, hvor

opbygge viden, som Christoffer beskrien analyse om potentialer og barrierer

for skalering på tværs af en række Smart

City-sektorområder, og i samme forbindel-

for åbne offentlige data: ”I 2017 blev vi i partnerskabet meget klogere. Vi har fået

dannet et analysemæssigt fundament ved blandt andet at afdække efterspørgsel

ledelsesmæssigt ’go’ til dataudstillingen og

afdække, at data er relevante, og at dataetikken er på plads.”

Christoffer er desuden aktuelt optaget af

lokalplaner, så de ligger som åbne offentli-

i Smart City-projekter. Vores vigtigste

læring har dog nok været, at vi kan gøre en forskel, hvis vi gør det nemmere at

dele data mellem offentlige og private.

Datadeling er et grundvilkår for udviklin-

gen af Smart City løsninger, men samtidig en udfordring, da der for eksempel både

netop i år færdiggjort digitaliseringen af alle ge datasæt, og de bliver allerede downloadet flittigt. Christoffer fortæller: ”Der er jo

stort potentiale i geodata generelt, og jeg er sikker på at disse digitaliserede lokalplaner

har stor værdi for både virksomheder og for myndigheders sagsbehandling.”

Selvom der ikke er tvivl hos Christoffer

kan være juridiske, tekniske og etiske

om, at initiativ 5.1 og 5.2 i den fællesoffent-

partnerskabets vigtigste indsatsområder i

vækst, er der nogle udfordringer: ”Tid og

overvejelser. Derfor bliver datadeling ét af 2018. ”

ret, at arbejdet med åbne data og smart

Christoffer fortæller om partnerskabet

værktøj, som skal gøre det nemmere at få et

gange i kommunerne påvirker forløbet

at blive klogere på, hvordan beslutnings-

virksomheder, myndigheder og andre relevante aktører.

start-pakken er færdigudviklet, har vi et

at snakke om geodata. Erhvervsstyrelsen har

opbygge viden, foretage analyser og gøre

sig erfaringer ved at snakke med en række

teknisk, juridisk og om de må udstilles. Når

se har vi fået gennemført et feltstudie for

Start-pakke, flere arrangementer og dialog på tværs

den første tid primært blev brugt til at

selvfølgelig kunne vurdere, hvad dataud-

I begge partnerskaber har de konklude-

city initiativer skal være nemme at gå til for både myndigheder og virksomheder. Derfor har de i partnerskabet for åbne

offentlige data blandt andet besluttet at udvikle en såkaldt Start-pakke.

Start-pakken skal være målrettet myn-

lige digitaliseringsstrategi på sigt vil skabe

ressourcer er altid en udfordring, både når det handler om at udstille data og udvik-

le Smart City løsninger. Derfor er det også vigtigt for os at huske at fortælle de gode

historier om, at man som myndighed kan få meget igen, hvis man prioriterer tid og

ressourcer til opgaven. Myndighederne må

gerne opleve, at de også selv får noget ud af at udstille data, og vi skal selvfølgelig gøre

det så nemt som muligt for dem at komme i gang.”

Der er stadig et par år tilbage af strate-

og markedstendenser inden for offent-

digheder, som gerne vil udstille data, men

giarbejdet, og der er masser at tage fat på

virksomhedsrettede arrangementer for

ning om, hvornår og hvordan dataudstil-

mange ideer og store visioner for, hvordan

lige data, og så har vi afholdt en række at skabe inspiration og dialog på tværs. Blandt andet afholdt partnerskabet et

inspirationsarrangement med en datacafé

og en Fintech Open Data Challenge. Begge dele var meget spændende, og vi plan-

endnu ikke har taget en strategisk beslutling skal gribes an. Christoffer uddyber:

”Startpakken er en række værktøjer, som

skal gøre det lettere og mere overkommeligt for myndigheder at få overblik over

den samlede beslutningsproces og guide dem igennem de relevante overvejelser. Først skal man finde ud af om data har

en god nok kvalitet, derefter om de har

for partnerskaberne. Selvom der allerede er partnerskaberne på sigt vil gøre en forskel

for virksomheder, myndigheder og det dan-

ske samfund, er Christoffer meget interesseret i at få ideer, så som han slutter af: ”Vi er meget interesserede i gode ideer fra andre myndigheder og virksomheder, så man er

meget velkomne til at kontakte os, hvis man har en kommentar eller en god ide”.

GIS I AKTION

|

19


ArcGIS indberetningsmodul til

DANMARKS FØRSTE HAVPLAN I 2021 skal Danmark have sin første havplan – en såkaldt Maritim Fysisk Plan. Det er et enormt projekt, som i første omgang kræver en grundig og meget bred vidensindsamling hos de mange og meget forskellige interessenter. For at sikre at interessenternes indmeldinger kom i det rigtige dataformat og med de rigtige informationer, valgte Sekretariatet for havplanen at få opsat et digitalt indberetningsmodul i Esri’s Web Appbuilder. På den måde blev interessenterne ved hjælp af en formular, ført igennem en række spørgsmål og kunne indtegne deres aktiviteter på havet direkte i et kort. // Mette Thygesen

S

ara Skar arbejder i Søfarts-

15 myndigheder inde over med forskellig

håndtegne et areal på et kort, som de

lig i det sekretariat, som

nisteriet og Energi-, Forsynings og Klima-

at gøre data nemmest mulige at arbejde

styrelsen, og er dataansvarskal sikre udformning af

Danmarks første havplan.

Hun fortæller, at sekretariatet lige nu er ved at indsamle viden, som skal danne grundlag for arbejdet med havplanen:

”Det er vigtigt for os, at få vidensgrund-

viden, blandt andet Miljø- og Fødevaremiministeriet, og derudover har vi også skulle kunne modtage viden fra andre aktører, som fx forskellige NGO’er, danske havne,

det danske friluftsliv, turbåde, lystsejlere, kajakklubber og mange flere.”

Det blev hurtigt klart, at interessenterne

laget på plads, før vi går i gang med ud-

har meget forskellige forudsætninger for

at vide, hvilke arealer af havet, som bliver

på havet. Nogle ville kunne indsende en

formningen af havplanen. Vi har brug for brugt i dag, og der er rigtig mange inte-

ressenter, som skal høres. Der har været

20

|

GIS I AKTION

kunne tage et billede af og sende ind. For videre med på sigt, besluttede sekretaria-

tet at lave et digitalt indberetningsmodul. Ved at lave et webbaseret indberetnings-

modul, kunne man sikre at data kom i det rigtige format, og at alle fik svaret på de samme spørgsmål.

at indsende beskrivelse af deres aktiviteter

Indberetningsmodulet

færdig data-fil, som var lige til at integrere

sat ved hjælp af Esri’s applikation: Web

i det videre arbejde, og nogle ville kunne

Selve indberetningsmodulet blev op-

AppBuilder. Sara fortæller om processen:


DANMARKS DIGITALE GADEFOTO BILLEDDOKUMENTATION TIL PROFFESSIONEL BRUG NY UDGAVE I 2018 Kunderne har taget rigtigt godt imod Danmarks Digitale Gadefoto 2016, og mange har allerede bestilt den nye udgave, der fotograferes i 2018.

NY GADEFOTOLØSNING Prøv COWIs egenudviklede gadefotoløsning, der sætter ny standard for brugervenlighed og performance.

POWERING YOUR 360° SOLUTIONS COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores unikke 360°-løsninger. Med eksperter i verdensklasse inden for ingeniørkunst, miljø og samfundsøkonomi angriber vi udfordringerne fra mange forskellige vinkler, så vi skaber mere sammenhængende løsninger for vores kunder - og derved en mere bæredygtig og sammenhængende verden.


SARA SKAR • Ansat i Søfartsstyrelsen ­siden oktober 2017 I indberetningsmodulet til havplanen skal interessenterne blandt andet angive typen af aktivitet, hvornår den sker, og enten uploade en fil eller tegne på kortet, hvor den foregår.

• Uddannet Geofysiker fra ­Århus Universitet • Tidligere arbejdet hos GEUS og Miljøministeriet • Baggrund inden for havstrømme og transport af sedimenter på havbunden.

”Vi satte arbejdet i gang lige inden jul. Vi formulerede vores behov, datamodellen

og hvilken struktur, vi ønskede data i. For

efter bede interessenterne melde deres aktiviteter ind.” fortæller Sara.

eksempel var det vigtigt for os at vide om

Baggrund for havplanen

fladen, på havbunden eller i vandsøjlen,

plan for vores hav og farvande. Vi har siden

store forventninger til havplanen og samtidig

tiden diskuterer og planlægger, hvordan

med i planen.

en indberettet aktivitet foregår i havoverog så skulle det være muligt for interessenterne at tegne direkte i et kort, og eventuelt uploade en data-fil, hvis de havde sådan en.”

Indberetningsmodulet blev udfor-

met, så man blev ’taget i hånden’, når

man loggede på systemet. På den måde spørgsmålene skulle besvares med roll down-menuer, og kortet man skulle

tegne i, fungerede ret intuitivt, hvis man havde prøvet at tegne i et program som Microsoft’s Paint.

”I Søfartsstyrelsen har vi ikke selv folk,

som kan opsætte sådan et modul, uden at skulle bruge lang tid på at sætte sig

ind i det. Derfor bad vi Geoinfo om hjælp til opsætningen ud fra de kriterier, som

vi havde defineret. Det fungerede rigtig

godt og det gik hurtigt. Allerede i januar kunne vi afholde en workshop, og der-

22

|

GIS I AKTION

I Danmark er det nyt at lave en overordnet 1992 haft Planloven, som sikrer, at vi hele arealerne på land skal udvikle sig. For vo-

krav om at alle sektorer bliver hørt og tænkt Arbejdet med Danmarks første havplan

res landarealer findes der i dag et væld af

blev så småt sat i gang i 2016 og skal være

spildevand og kyststrækninger og så videre.

række statslige myndigheder og Søfarts-

planer: Lokalplaner og byplaner, planer for

Men nu skal Danmark også have en 10-årig plan for vores maritime fysiske ressourcer.

Havplanen blev i første omgang foranledi-

get af et EU-direktiv i 2014 og siden vedtaget af Folketinget i 2016.

Man kan læse på Søfartsstyrelsens

hjemmeside at formålet med havplanen er: ”At fremme bæredygtig økonomisk

færdig i foråret 2021. Projektet berører en styrelsen sekretariatsbetjener samarbej-

det. Sara Skar uddyber: ”Det er et meget spændende projekt, og der er behov for

rigtig mange fagligheder og viden i arbejdet.

Samtidig er der mange holdninger og mange hensyn, som skal tages, så i sekretariatet er der nok at se til.”

udnyttelse af havarealer.” Desuden skal

4D - Mange dimensioner i en havplan

sen mellem fiskeri, råstofudvinding, natur,

indsamle viden, er det ikke helt færdig

vækst gennem koordineret udvikling og havplanlægningen ”fremme sameksistenskibsfart, havmøller, friluftsliv, turisme,

natur, miljø med mere”. Alt i alt er der altså

Selvom man er godt i gang med at

defineret, hvordan den endelige havplan

kommer til at se ud. Havplanen skal være


”En fiktiv indmelding om dyrearter af særlig værdi. Efter indberetningen ligger informationerne automatisk i kortet, så man både kan se og redigere i informationen.”

”En fiktiv indmelding om havbrug. Som man kan se i billedet er det angivet om aktiviteten foregår i/på havbunden, i vandsøjlen eller over vandsøjlen.”

Det er et meget spændende projekt, og der er behov for rigtig mange fagligheder og viden i arbejdet.

MARITIM FYSISK PLANLÆGNING •E  U vedtog den 23. juli 2014 direktivet om rammerne for Maritim Fysisk Planlægning (MSP) •F  olketinget vedtog den 19. maj

digitaliseringsparat, og da den skal

ud over havet nogle gange om året.

se, skal den formentlig ende i en form

le fremtidstendenser, som der skal tages

hænge sammen med en bekendtgørelfor todimensionel tegning og tekst.

Men det bliver en udfordring at få omsat de mange dimensioner til to, Sara forklarer:

”Når vi snakker aktiviteter på havet

er der mange dimensioner, som skal

med. Dels har vi den lodrette søjle, som

begynder nede i undergrunden. Ovenpå kommer havbunden, så vandsøjlen,

derefter havoverfladen og til sidst luftrummet over havet. For eksempel kan man ikke lave en havvindmøllepark

under indflyvningen til en lufthavn.” Samtidig er der tidsdimensionen:

Nogle aktiviteter foregår kun i peri-

oder af året, som for eksempel fiskeri og jagt, som er indstillet, når dyrene

yngler og forsvaret har nogle øvelses-

terræner, hvor de skyder fra kysten og

Sidst men ikke mindst er der også noghøjde for i havplanen, såsom flydende vindmølleparker og større og større skibe.

2016 loven om maritim fysisk plan­lægning. • Formålet med direktivet er gennem planlægning at fremme bærdygtig økonomisk vækst og bæredygtig udnyttelse af hav- og kystressourcer •M  SP-direktivet berører en række

Hvad så nu?

forskellige statslige myndig­heder

slut, kommer sekretariatet og de øvrige

hovedkoordinator i udviklingen af

Når indmeldings- og researchfasen er

og Søfartsstyrelsen er blevet

deltagende myndigheder i havplanar-

planen i Danmark.

bejdet til at stå med en masse data og

viden, som de skal kigge på og arbejde

•D  en første plan skal være klar den 31. marts 2021

videre med. ”Derudfra skal vi så finde ud af, hvordan Danmarks første havplan skal se ud.

Men der er endnu et par år, før hav-

planen er klar til ikrafttræden. Lige nu er næste step at få overblik over den

indsamlede viden og skabe noget systematik i de mange data. Der er et stort

og spændende arbejde forude for Sara

Skar og resten af sekretariatet. Og for alle

andre bliver det spændende at følge med i, hvordan det endelige forslag til Danmarks første havplan kommer til at se ud og om

det lykkes at favne de mange interesser og ønsker for brug af havet.


§3 NATUR

– EN APP TIL LANDMÆND OG ANDRE NATURINTERESSEREDE 10 % af Danmarks areal er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Det handler blandt andet om enge, moser og søer. For at gøre det lettere for landmænd og andre lodsejere at orientere sig om beskyttede naturområder, har Miljøstyrelsen udviklet en applikation til mobiltelefon, som er beregnet til brug i felten. // Mette Thygesen Anders Juel Uddannet biolog med Ph.d om blandt andet remote sensing og billedanalyse. Ansat som biolog i enheden for Arter og Naturbeskyttelse i Miljøstyrelsen og projektleder på projektet: ”Appen for beskyttet natur”.

”§3 Natur” lyder måske ikke som titlen på den mest sprudlende app, man kan finde på App

at kortet i app’en skulle vise beskyttede naturom-

pen for beskyttet natur” på kun et par måneder

kation, når man nærmede sig disse områder. Men

Store. Men paragraf-navnet til trods, er ”Ap-

downloadet over 1000 gange, og den er i den

grad et eksempel på, hvordan excel-ark og store datamængder bliver relevante, overskuelige og

visuelle, når de struktureres og vises på et kort. App’en er udviklet i et samarbejde mellem Mil-

jøstyrelsen og Geoinfo. Softwaren er baseret på

Esri-teknologi og henvender sig primært til land-

kunne inddrage beskyttede jord- og stendiger og fredede fortidsminder. Dette var et vigtigt input,

som betød at vi også har indlagt et kort med netop disse informationer.”

Efter en del møder, hvor Anders, projektgrup-

Kjeldsen fra Miljøstyrelsens afdeling: ’Organisati-

og for eksempel vil undersøge om et vådområde på en mark er registreret som beskyttet natur.

Når landmanden efterfølgende lægger telefonen i lommen, vil app’en arbejde videre og med en

notifikation gøre ham opmærksom på, når han

igen er i nærheden af et beskyttet naturområde.

Ideen opstod allerede i 2013

rede krav og ideer til app’en, blev Bent Gaardsvig on og Digitalisering’ inddraget. ”Da jeg først blev præsenteret for ideen til app’en, var jeg skeptisk. Jeg tænkte, at man da ’bare’ kunne finde informationen på Danmarks Miljøportal. Men efter

selv at have kigget rundt på hjemmesiden, kunne jeg godt se, at det var en temmelig omstændelig

proces, hvis man står ude på en mark. Så efter lidt research var jeg meget begejstret for ideen.”

om projektet: ”Ideen til app’en opstod allerede i

6 demoer blev afprøvet før grundskitsen var klar

projekt, som blandt andet inkluderede ca. 40.000

for, hvad der skulle med i app’en. Derfor var no-

Miljøstyrelsens projektleder Anders Juel fortæller

feltbesigtigelser af naturområder i hele Danmark.

Det var dog først med Naturpakken fra 2016, at vi fik økonomisk mulighed for at arbejde videre med

vores ide, så der var vi meget motiverede for at gå i gang.”

GIS I AKTION

interessenter, kom det hurtigt på tale, at man også

tilgængelig, så en landmand via sin telefon hur-

2013, i forbindelse med et enormt registrerings-

|

efterhånden som vi kom i dialog med forskellige

pen og interessenterne diskuterede og specifice-

tigt kan orientere sig, når han står ude i marken

24

råder og at telefonen skulle komme med en notifi-

mænd og andre lodsejere. Tanken er at gøre den

vejledende registrering af § 3-beskyttet natur, let

Bent Gaardsvig Kjeldsen Uddannet landinspektør og ansat i Miljøstyrelsens afdeling ’Organisation og Digitalisering’. Har arbejdet med Geografiske Informationssystemer (GIS) og digitalisering i knap 30 år.

Anders fortæller videre: ”En af grundideerne var

Da Bent blev inddraget, var der defineret en skitse get af det første Bent gjorde, at lave en demo-app, så arbejdsgruppen kunne se, hvordan ideerne så

ud i praksis. Bent fortæller, at han ikke selv er den store GIS-tekniker, men at det alligevel var nemt

for ham, at lave en demo-app i Esri’s AppStudio:


’APPEN FOR BESKYTTET NATUR’

Beskyttede naturtyper Først og fremmest kortet ”Beskyttede naturtyper”, som viser den vejledende registrering af § 3-beskyttet natur og udpegningen af § 3-beskyttede vandløb. Desuden er der ved de fleste registreringer mulighed for at se de naturbesigtigelser og registreringer, som er foretaget af myndighederne på netop det område, som man befinder sig i.

• 10% af Danmarks areal er beskyttet i naturbeskyttelseslovens §3 og omhandler: Søer, moser, vandløb, overdrev, heder, ferske enge og strandenge. Desuden er der også naturområder, som er beskyttet via fredning og Natura 2000-udpegning. • Skal gøre det enkelt og nemt for landmænd at orientere sig om beskyttet natur og §3-områder. • App´en er i udgangspunktet lavet i AppStudio, men med nogle specialkonfigurerede løsninger ovenpå: Blandt andet en funktion, som gør at app’en sender notifikationer på systemniveau og derfor også fungerer, når man bruger andre programmer. • App´en er finansieret af Miljø- og fødevareministeriet • Udviklet af Miljøstyrelsen og Geoinfo, i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, kommunerne og Slots- og Kulturstyrelsen.

”AppStudio er et webbaseret Esri-værktøj,

muligt i marken, var det vigtigt for pro-

heder i IT udvikling, kan producere apps.

så hurtigt og ukompliceret som muligt.

hvor de fleste, selv uden de store færdig-

På den måde kunne vi teste grundideerne

og hurtigt rette app’en til. Vi nåede faktisk op på seks demoer, før vi var klar til at

Geoinfo kunne gå i gang med at udvikle

de sidste funktioner. Det fungerede virkelig godt for vores arbejdsproces, at vi selv kunne prøve ideerne af, rette dem til og prøve igen.”

Notifikationer på systemniveau

En af grundideerne var, at telefonen skulle vibrere og komme med notifikationer,

når man nærmede sig et beskyttet natur-

område eller et fredet fortidsminde. Men

det krævede at appen arbejdede sammen

med styrersystemet i telefonen, hvilket på det tidspunkt endnu ikke var helt færdigudviklet hos Esri.

Mads Bøgvad var Geoinfo’s projektle-

der på projektet og fortæller: ”Miljøstyrelsens ønske om at notifikationerne skulle

fungere i styresystemet betød, at vi skulle arbejde med noget teknologi, som stadig kun eksisterede i beta-udgave hos Esri.

Det var modigt og spændende at Miljøstyrelsen var friske på at kaste sig ud i det, og det er fedt, at det lykkedes.”

Bent og Anders er også meget tilfred-

se med resultatet. Det lykkedes nemlig

at udforme app’en, så den fungerer med

både android, windows og IOS-systemer,

Naturinfo Dernæst er der ”Naturinfo” kortet. Her kan man se biodiversitetskortets Bioscore og Artsscore samt High Nature Value-scoren (HNV-score) og dertil mulighed for at se de naturbesigtigelser og registreringer, som myndighederne har på stedet.

jektgruppen, at den kom til at performe At optimere hurtige up- og downloads, handlede især om at optimere data, så

data ligger på serveren i det rigtige format og er lige til at hente, når det skal bruges på telefonen.

Derfor har Miljøstyrelsens afdeling

Organisation og Digitalisering lagt et arbej-

de i at udvikle procedurer, der opdaterer og konverterer data for at sikre, at flest mulige beregninger sker på serveren og ikke på

telefonen. Bent uddyber: ”Nu er vi ved et punkt, hvor vi ikke kan gøre data meget bedre end det er. Næste step er at få en

Fredede fortidsminder og beskyttede sten og jorddiger I dette kort vises punkter, linjer, arealer og beskyttelseszoner for fredede fortidsminder samt de beskyttede sten- og jorddiger. I dette kort kan du desuden tilgå informationer om det enkelte fortidsminde eller beskyttede sten- og jorddige.

hurtigere server, og den er allerede installeret, så det er på vej.”

”Vi har ikke hørt direkte fra landmænde-

ne, men Landbrug & Fødevarer, som var en af interessenterne i projektet, har udtrykt

deres tilfredshed med resultatet og det er

vi glade for. Derudover har app’en vist sig at være et rigtig godt arbejdsværktøj for

kommunale biologer og andre tilsynsførende, som hurtigt kan orientere sig, når de er i felten.” Fortæller Anders, og Bent tilføjer: ”Og også for borgere med interesse i natur

og miljø, vil app’en være en god hjælp til at orientere sig i naturen og søge information om eksempelvis myndighedernes tilsyn.” Så selvom app’en i udgangspunktet blev

udviklet til landmænd og lodsejere, har den

link til en registreringsrapport, som hører til markeringen.

Hvis man har lyst til selv at afprøve ap-

vist sig at være bredt relevant.

pen, er den frit tilgængelig i App Store og

mer meget hurtigt og præcist.

overblik, kan man også klikke på de marke-

– Appen for beskyttet natur” og man kan

Hurtig og brugbar

åbner en boks, hvor der står, hvad området

og de er enige om, at app’en i dag perfor-

For at app’en kom til at fungere bedst

Udover at man får notifikationer, og

ringer som er på kortet. Når man gør det, består af og mange steder vil der være et

Google Play, hvor den hedder Ӥ 3-natur

læse meget mere om appen og beskyttede naturområder på miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk

GIS I AKTION

|

25


At være Kurser, support trainee i og projekt med Geoinfo ArcGIS Hub En lang og lærerig række kurser, support-bootcamp hos Esri, fællesprojekt om ArcGIS Hub og en lodret læringskurve er blot noget af det, som Geoinfo’s tre trainees fremhæver fra deres første tid hos Geoinfo. Julie, Søren og Kevin er ansat i et års traineeforløb i Teknologiafdelingen, hvor de prøver kræfter med forskellige arbejdsopgaver og får en bred indføring i Esri’s software. // Mette Thygesen

D

et er pudsigt at tænke på,

Men selvom tiden ved supporttele-

at jeg for et år siden ikke

fonen er reguleret lidt ned for Julie,

germond var.” udbryder

trainees, er der stadig nok at se til, og

vidste hvem Jack Dan-

Kevin Ruder, da snakken

en dag falder på Geoinfo’s mødelokaler.

Alle lokalerne er navngivet efter histori-

ske mænd, som har bidraget til kortlægning af verden, og det største lokale har navnet ”Dangermond” – navngivet efter Esri’s grundlægger.

Siden Kevin Ruder, Julie Keller og Sø-

ren Aagaard begyndte deres traineeforløb hos Geoinfo i efteråret 2017, er de

blevet klogere på Esri’s produkter hver eneste dag: ”Vi fik en stribe af kurser

de første to måneder, så vores læringskurve var meget stejl i begyndelsen og det er den egentlig stadig. Hver gang

Kevin og Søren i forhold til sidste års

mange sager at arbejde med. Ved siden

af support og deres traineeprojekt er de engang imellem med på nogle konsu-

lentprojekter, hvor de kan fordybe sig

og arbejde sammen med kollegaerne på en anden måde, som Søren fortæller:

”Det er spændende at være med til at

løse et projekt for en kunde. Det håber jeg, at der bliver noget mere af, hvis vi bliver ansat efter traineeforløbet. For

det er sjovt, at dykke ned i en opgave og opbygge en relation til kunden.” Julie supplerer: ”Ligesom det at sidde ved

supporttelefonen giver et godt indblik

man har supportvagt, er der nye sager

og nye hjørner af Esri’s teknologi, som man skal sætte sig ind i, for at kunne

hjælpe kunden videre.” Fortæller Søren.

TRAINEEPROGRAMMET HOS GEOINFO Julie, Søren og Kevin er andet hold trainees hos Geoinfo. De begyndte i efteråret 2017 og er ansat til et års traineeforløb. Undervejs skal de igennem en række interne GIS-kurser, rejse til Esri i USA to gange og i hverdagen supportere kunder og prøve kræfter med forskellige typer opgaver i Teknologi- og Projektafdelingen.

Traineeforløb – vol. 2,0

Julie, Kevin og Søren udgør andet kuld trainees i Geoinfo’s teknologiafdeling.

Sidste år var det Paulina Karkauskaite, Daniel Christensen og Mikkel Olsen,

som i dag alle tre er fastansatte i firmaet. Julie fortæller: ”De drog nogle erfaringer sidste år, som vi nyder godt af.

For eksempel var vi her i længere tid, før vi begyndte at passe supporttelefonen og vi har fået mere planlagt tid til at

lave det projekt, som vi skal præsentere på årets danske Esri Brugerkonference. Det giver os lidt mere ro, end de andre vist havde.”

26

|

GIS I AKTION

JULIE KELLER Master (2007) i Forestry fra Canada og en kandidat (2017) i Geoinformatik Aalborg Universitet.


traineeprojekt til årets danske Esri Bru-

hvert initiativ kan kommunen følge med

arbejdstimer. I nogle måneder, har de

borgerne synes om dem.

gerkonference, som fylder mange af deres skiftevis haft en dag om ugen til at arbej-

eksempel kunne et initiativ handle om

projektet mere og mere af deres tid. Julie

munen kunne visualisere data i et kort

fortæller om projektet: ”Vi har lidt travlt,

hvis vi skal nå at blive færdige til brugerkonferencen, men det er spændende. Vo-

res projekt er, at vi skal opsætte en såkaldt ArcGIS Hub for en fiktiv kommune, og Kandidat (2017) i medialogi fra Aalborg universitet med specialisering i brugerinteraktion.

på den måde demonstrere mulighederne med ArcGIS Hub.”

Projekt: ArcGIS Hub for ”Grønby Kommune”

ArcGIS Hub er et relativt nyt Esri-pro-

dukt, som der endnu ikke er så mange, der bruger. Derfor var det spændende i, hvor meget forskelligt Esri’s produkter

bliver brugt til og hvor dygtige folk, som arbejder med det er. Det er ofte meget detaljerede og præcise spørgsmål, der bliver stillet.”

”Ja, Så vi har ofte behov for at spørge

vores kollegaer, som altid er utrolig hjælpsomme, også selvom det er tiende gang man spørger.” griner Søren

Meget glade for arbejdspladsen

Det er tydeligt, at de gode kollegaer og den hjælpsomme omgangstone på ar-

bejdspladsen er vigtig for dem alle tre,

som de samstemmende fortæller: ”Vi er blevet taget rigtig godt imod, og det er

rart at være på arbejde. Og så er det fleksibilitet, så man kan få familielivet til at

for Julie, Kevin og Søren at dykke ned i

Hub’en, som de kalder den, og undersøge, om det kunne være et meningsfyldt

produkt for Geoinfo’s kunder. Og det er

det tilsyneladende. Julie fortæller, at det

er en hjemmeside. Men det er det ikke.

Det er meget mere end det. Og når man først har siddet og arbejdet med det,

giver det virkelig god mening.” Julie fortsætter: ”Vi tror, at det kan skabe værdi

ind på arbejdsmarkedet.

I skrivende stund, er det deres fælles

hvor biler og cyklister ofte er usikre på hinanden.”

”Og når borgerne opretter sig i Hub’en,

får de samtidig adgang til ArcGIS Online og til at lave StoryMaps. Det er sikkert

ikke alle, som vil bruge den adgang. Men det er alligevel spændende, at Esri-pro-

dukter på den måde, potentielt kan nå ud til helt almindelige borgere og at borger-

ne, kan bidrage direkte ind i kommunens arbejde.”

”Vi har indtil videre brugt en del tid på

vise det på brugerkonferencen.” afrunder der vi os jo også til sommer, hvor vi skal

til San Diego og opleve Esri igen. Der skal vi med til Esri’s årlige User Conference

sammen med flere af vores kollegaer. Det bliver en stor oplevelse.”

på en ny måde.”

Søren: ”Vi har valgt at lave en demon-

by”, kunne opsætte sin ArcGIS Hub. For offentlige data, som alle kan gå ind og hente.”

Søren og Julie forklarer videre, at det

I eksemplet med Grønby Kommune, kan

som er nyuddannede, var det en god vej

der mangler en cykelsti, eller et kryds,

og så skal man indstille sig på at tænke

en traineestilling, fordi de syntes, at det

i Esri’s produkter og for Søren og Kevin,

markere en strækning, hvor de synes, at

arbejde at sætte sig ind i, hvad det kan,

som er nyt og interessant ved Hub’en, er

var interessant at blive så bredt uddannet

borgere kunne gå ind i initiativet, og

for mange kunder. Det kræver bare lidt

strukturere deres support på.”

Både Julie, Søren og Kevin ansøgte om

vejarbejde og lignende. Samtidig ville

Julie, hvorefter Søren tilføjer: ”Og så glæ-

man kommer hurtigt til at tro, at det blot

at gøre demoen realistisk, bruger vi åbne

fik inspiration med hjem fra Esri’s måde at

der er mange skolebørn, kommende

forklare, hvad Hub’en egentlig kan, for

et stort potentiale: ”Det er lidt svært at

forløb indtil nu, og det var virkelig spænEsri i USA. Vi lærte meget på den tur, og

og vise; hvor der sker flest ulykker, hvor

at opsætte vores Hub, så det bliver sjovt at

stration af, hvordan en fiktiv by: ”Grøn-

dende at være på support-bootcamp hos

trafiksikkerhed. I initiativet ville kom-

er meget meningsfyldt og at det rummer

fungere.” Søren fortæller om den faglige uddannelse: ”Det har været et lærerigt

Søren uddyber om initiativerne: ”For

de med projektet, men efterhånden som brugerkonferencen nærmer sig, optager

KEVIN RUDER

i, hvem der arbejder med i dem og hvad

det som i Hub-sprog, kaldes ”initiativer”. kommunen oprette initiativer, som bor-

SØREN AAGAARD

at Hub’en skal være centrum for samska-

matik fra Københavns Universitet. Har

gerne via Hub’en kan tilgå. Meningen er,

Kandidat (2017) i Geografi og Geoinfor-

belse og borgerinddragelse, ud fra troen

især interesse for 3D og billeddata.

på; at sammen bliver man klogere. Ved

GIS I AKTION

|

27


VELKOMMEN TIL GEOINFO

– GREAT PLACE TO WORK – IGEN I efteråret 2017 blev Geoinfo for anden

MORTEN BJERRUM Morten Bjerrum er fra 1. januar ansat som Senior GIS Konsulent i Projektafdelingen. Morten har mange års erfaring med ArcGIS Platformen fra både den offentlige og private sektor og kommer fra en stilling som ansvarlig for GIS-platformen hos Rambøll. I Geoinfo skal Morten fungere som arkitekt og teknisk ansvarlig på projekter og være med til at sørge for at ArcGIS komponenterne anvendes optimalt i design af løsninger.

lyse- og konsulentvirksomhed, som hvert

prisuddeling i Cirkusbygningen. Geoinfo’s

nationale og internationale lister. Som til-

IT-arbejdsplads” ved Great Place to Work’s administrerende direktør Søren Ellegaard

udtalte: ”Jeg er utrolig glad for og stolt over, at vi endnu en gang har modtaget den flotte pris som Danmarks næstbedste Mindre

IT-arbejdsplads. Hos Geoinfo tager vi ar-

bejdsmiljøet meget alvorligt, og det er en

7 Danmarks Bedste

® spladser 2017

Mindre Arbejd

Geoinfo

® Ditte Vigsø Place to Work Adm. dir., Great

Business Analytics, IoT og Big Data. Peter har blandt andet arbejdet hos Teradata/Think Big Analytics, Fujitsu og SAS Institute. Han har en baggrund som Cand. Merc. og er særligt fokuseret på automatisering og optimering af forretningsprocesser

28

|

GIS I AKTION

illustrationer 2017

Ditte Vigsø Adm. dir., Great Place

to Work®

og historier fra

hverdagen, og er

Lars Jacobsen Chefredaktør Computerworld

en kvalitativ rapport, hvor man

som arbejdsplads

selv bestemmer

indhold og form.

Søren Ellegaard fortæller: ”Eksem-

pelvis har vi i Geoinfo lagt stor vægt på

struktiv anledning til at få sat ord på vores

vores interne arbejdsmiljø, og at vi er drevet

diskutere, hvordan vi gerne vil være som

og hvad de kan skabe af værdi for vores

kultur, og til at få set kritisk på os selv og

– bl.a. via Enterprise Applications,

Mindre Arbejdspladser®

indeholder

beskrivelser,

Geoinfo

har været en kon-

agenda og digitale transformation

Kulturprofilen

2 IT-Branchens Bedste

arbejdsplads. Det

støtte virksomhedernes data-drevne

en såkaldt

arbejdspladsen.

værdi for os som

specifikt hvordan man kan under-

Derudover afleverer man kulturprofil for

år, har skabt stor

Business Transformation og mere

og fællesskab.

treårig periode

tur de sidste tre

det stor erfaring inden for IT- og

spekt, troværdighed, retfærdighed, stolthed

op til endnu en

arbejdspladskul-

Softwarebranchen og har oparbej-

dersøgelse med fokus på fem temaer: Re-

Geoinfo har

arbejdsmiljø og

Peter har en lang erfaring fra IT- og

medarbejdere hvert år en medarbejderun-

netop skrevet sig

arbejde med vores

som ny salgs- og marketingchef.

meldt arbejdsplads udfylder virksomhedens

rammer for vores medarbejdere.”

to Work. Det at

Peter Hedberg er per 1. maj ansat

år rangerer de tilmeldte arbejdspladser på

del af vores strategi, at skabe de bedste

med Great Place

PETER HEDBERG

Great Place to Work er en global ana-

gang kåret til ”Danmarks næstbedste Mindre

arbejdsplads. Søren fortæller: ”Igennem de tre første år med Great Place to Work, har vores fokus udviklet sig fra at handle om

vores interne arbejdsmiljø til også at handle om at udvikle forholdet til vores kunder, og stolthed over at være en del af Geoinfo. Vi vil gerne være ”fede” på den fede måde og ikke bare selvfede”

af et fælles engagement i Esri’s produkter

kunder.” Samarbejdet med Great Place to

Work aftales for tre år af gangen og Søren

Ellegaard ser frem til at arbejde videre med at skabe den gode arbejdsplads: ”Vi glæder

os til at arbejde videre med vores kultur og

arbejdsglæde, og håber, at engagementet og

glæden ved vores arbejde smitter af på vores kunder og samarbejdspartnere.”


Septima Vi analyserer, beriger og visualiserer data

Frederiksberggade 19, 2. sal 1459 København K Tlf: +45 7230 0672 kontakt@septima.dk


www.SkoleGIS.dk SkoleGIS er en samlet pakke af gratis software og undervisningsmaterialer til skoleelever. De studerende får adgang til en helt ny verden af digitale kort, aktiv dataindsamling, dataanalyser og til interaktive præsentationer.

Siden august 2017 har Esri stillet ArcGIS Online platformen

gratis til rådighed for Danmarks folkeskoler og gymnasier, og i den forbindelse etablerede Geoinfo, Geografforbundet og Geografilærerforeningen projektet SkoleGIS, som er støttet med midler fra Undervisningsministeriet.

Med SkoleGIS lærer eleverne at lave flotte digitale kort,

opdager ‘the power of data’, finder ud af hvad data er og hvad

det kan bruges til. De lærer at lave analyser og præsentationer af mange forskellige emner, lige fra pladetektonik, arbejdsløshed og BNP, havstigninger, Anden Verdenskrig, skolerejser og meget mere.

Software bygger på ArcGIS Online-platformen, som udbydes

af Esri, verdens førende inden for geografiske kortløsninger.

Fra foråret 2018 har man på www.skolegis.dk kunnet finde

undervisningsmaterialer og vejledning til at komme i gang med SkoleGIS og der vil løbende blive lagt nye opgaver op.

SØFORKLARINGER OG DANSKE HANDELSSKIBE UNDER 1. VERDENSKRIG SkoleGIS er også tværfagligt. Et eksempel fra historiefaget er denne levende og interaktive præsentation om danske handelsskibsforlis under Første Verdenkrig

Hvad kan SkoleGiS bruges til

Klassen får online software til computerne stillet til rådighed og bruger apps til deres smartphones og Ipads. Med Collec-

tor-appen til smartphone, kan eleverne tage ud i lokalområdet

og indsamle data om for eksempel graffiti, jordprøver, registrere butikker eller historiske bygninger.

Med få klik overføres tekst, billeder og geotags til onlineplat-

formen, hvorfra eleverne arbejder videre på computer.

For at lave analyser og finde sammenhænge, kan de bruge

de indsamlede data og kombinere dem med eksempelvis de-

mografiske data. Resultaterne præsenteres på interaktive kort, som alle elever i klassen har adgang til.

Opgaver til brug i undervisningen

Vi har udarbejdet opgaver og vejledninger, som gør det nemt for dig at komme i gang. Du har selvfølgelig mulighed for at tilpasse dem til dit eget behov.

Med SkoleGIS får du og dine elever adgang til et enestå-

PÅ LEJRTUR ELLER PÅ EKSKURSION Med Story Map Tour har eleverne deres præsentationer med on-location på deres smartphones. Tekst, billeder og opgaver er samlet på ét kort, som alle i klassen har adgang til.

ende univers af muligheder, med tværfagligt samarbejde og

Story Map Tour er ideelt, hvad enten turen går til den lokale

fornyet interesse for skolearbejdet og gør dem bedre rustet til

Berlin. Følg linket eller scan QR-koden nedenfor og se hvor-

involverende indsigt i den digitale verden. Det vil give eleverne et jobmarked, der bliver stadig mere digitalt. Læs mere på www.skolegis.dk.

30

|

GIS I AKTION

mose, til byvandring i København eller East Side Gallery i dan planlægningen af en lejrskoletur pludselig bliver meget spændende og relevant for eleverne.


Architecting Smart Energy

Mød os på standen på Esri BK • • •

Få en snak om fremtidens forsyning Vi har erfaring med GIS som værktøj til at optimere integreret planlægning, drift og vedligehold Vi kan hjælpe dig med at streame sensor data til GIS

Esri Utility Network – live demo • • •

Vores migreringsværktøj er i produktion på både el og gas forsyning Vores CIM integrator, load flow beregner og sketch tool er på vej Se hele vores produkt road map

www.similix.dk

» Diplomvej 377 • 2800 Kongens Lyngby • +45 2633 1200 • info@similix.dk

Architecting Smart Energy

GIS I AKTION

|

31


ArcGIS Hub

THE SCIENCE OF WHERE

TM

ArcGIS Hub transformerer den måde kommuner og offentlige myndigheder engagerer borgerne i lokalsamfundet.

Involvér borgerne og invitér dem til at tage aktiv del i at skabe positive forandringer i lokalsamfundet.

Se hvad ArcGIS Hub kan gøre for din kommune. Læs mere på www.hub.arcgis.com, eller kontakt Geoinfo.

ArcGIS Hub er en to-vejs borgerinddragende platform, som bidrager til Samskabelse mellem kommuner og borgere. Kommuner og offentlige myndigheder bliver i stand til at styrke det datadrevne samarbejde mellem forvaltninger, gøre borgerne til aktive deltagere i udviklingen af deres lokalsamfund, og til at øge tilgængeligheden og værdien af åbne data.

Forslag og ønsker bliver til konkrete initiativer og planer, som har betydning for lokalsamfundet. Med ArcGIS Hub kan borgere, kommuner og andre offentlige instanser oprette initiativer og dele data direkte mellem de involverede parter, indenfor organisationen men også udenfor - fx med borgerne og interesseorganisationer. Det kan være initiativer indenfor sundhed, sikkerhed, drift, bolig miljø og bæredygtighed.

Om Geoinfo A/S

Geoinfo A/S er den danske enedistributør af software fra Esri, verdens førende udvikler af GIS software. Vi leverer markedets bedste løsninger til geografisk analyse, visualisering og optimering. Vi tilbyder software, projekter, systemudvikling, konsulentydelser, service og support, GIS-og datastrategi- udvikling, kurser og kompetenceudvikling.

Stationsparken 37, 4. 2600 Glostrup Tlf.: 39 96 59 00 geoinfo@geoinfo.dk

Gråbrødregade 9, 2. 6000 Kolding Tlf: 39 96 59 00 www.geoinfo.dk

Official Distributor

GIS i Aktion forår 2018  

Magasin udgivet af Geoinfo A/S i foråret 2018. I denne udgave kan du blandt andet læse om Miljøstyrelsens mobil applikation "§ 3 Natur", Erh...

GIS i Aktion forår 2018  

Magasin udgivet af Geoinfo A/S i foråret 2018. I denne udgave kan du blandt andet læse om Miljøstyrelsens mobil applikation "§ 3 Natur", Erh...

Advertisement