Page 1

GIS I AKTION

#1

2017

+

MACHINE LEARNING: ET MUST FOR FREMTIDENS FORSYNINGSSEKTOR

– Når viden skal ses

PHILIP HEEDE:

10 ÅR

SØFORKLARINGEN OM SKIBSHUNDEN DER BLEV HANS REDNING

hos Esri

FEDT

AT VÆRE TRAINEE

DIGITAL

TRANSFORMATION


LEDER

MOD OM KORT TID slår Geoinfo dørene op til årets danske

GIS spænder vidt i anvendelse og tid. Tre forskellige

netværke, have det sjovt og for at blive inspireret af de

GPS som hjælp udruller Kalmar Läns Museum en drabelig

Esri Brugerkonference 2017. I to dage mødes vi for at

smart løsninger som GIS-fagfæller, Geoinfo og Esri har

lavet. Vi bliver opdateret på de seneste teknologiske udviklinger og tager forhåbentlig hjem med stor lyst til, at begynde implementering i vores egne organisationer.

Men en ting er teori, en anden er praksis. For vi kender

det jo godt. Når vi først skal i gang med implementering, er der fare for at støde på alle mulige bar-

rierer, som gør at vi

mister modet, og som betyder, at vi ikke får

udnyttet muligheder-

ne forretningsmæssigt. Den problemstilling adresserer Pernil-

le Kræmmergaard i

Transformation, hvor hun kommer med et kærligt spark - også til GIS-folkene – om at udvise modet til at tænke nyt.

nationen af søforklaringer og geografisk analyse bringer Jesper Fogt Nielsen, Geoinfo, nyt lys over den geografi-

ske spredning og nøjagtighed på registrerede skibsforlis; og endelig bringer Rasmus Hassing os helt op til nu- og fremtiden med en introduktion til værdien af machine learning.

Tre unge, der har udvist

mod, er Geoinfo’s trainees. Med energi har de kastet

sig over en bred vifte af opgaver, inklusiv forberedelse

af en spændende præsentation til brugerkonferencens åbningssession. Du kan

møde dem i artiklen her i bladet, hvor de heldigvis

kan melde tilbage, at ”det er fedt” at være det første hold på Geoinfo’s nye trainee program.

Jeg håber på, at du har MOD på, ikke bare at læse de

At GIS kan bringe én mange steder hen i verden og i li-

spændende artikler her i bladet, men også på at gøre dit

At det er i Redlands, California, at hans professionelle og

nytte dine kompetencer til at gøre din organisations GIS

vet, vidner historien om Philip Heede’s 10 år hos Esri om. private liv udfolder sig, lå ikke lige for. Men ligesom med Digital Transformation kan mange ting ændre sig, hvis man har modet til at tage springet.

Fra forhistoriske ringborge, over skibsforlis under før-

ste verdenskrig, til det nyeste inden for machine learning.

Ansvarshavende redaktør: Jan Juul Jensen Redaktion: Mette Thygesen

|

historie fra Sandby Borg på Öland, Sverige; med kombi-

Tre unge, der har udvist mod, er Geoinfo’s trainees. Med energi har de kastet sig over en bred vifte af opgaver, inklusiv forberedelse af en spændende præsentation til brugerkonferencens åbningssession.

artiklen om Digital

2

historier giver os et indblik i tre tidsaldre. Med hund og

GIS I AKTION

Redaktionen kan kontaktes på redaktionen@geoinfo.dk eller telefon: 3996 5900 Udgives af Geoinfo A/S Stationsparken 37, 4. 2600 Glostrup

for at transformere din organisation digitalt; og på at udanvendelse til SmartGIS. Hvad det er, har jeg haft modet til at give dig mit bud på i redaktørens egen artikel. God læselyst!

Jan Juul Jensen

Web: www.geoinfo.dk Design og produktion: KLS PurePrint A/S GIS i Aktion udkommer to gange årligt.


INDHOLD #1 04 Digital Transformation

Pernille Kræmmergaard: Digitalisering kommer ikke af sig selv!

22

08 En hund, ArcGIS og en

1500 år gammel massakre på Öland

Svenske arkæologer benytter GIS-tekno- logi til udgravning af gammel borg.

12 10 år hos Esri

Philip Heede fortæller, om sin vej fra nyuddannet dansk civilingeniør til ledende Product Manager for ArcGIS Enterprise.

16 Søforklaringen om

08

skibshunden der blev hans redning

RUC-speciale kombinerer historie og geografi med GIS-analyser.

21 Brugerkonference 2017

Er du klar til årets danske Esri Brugerkonference?

22 Machine learning:

Et must for fremtidens forsyningssektor Rasmus Hassing forklarer machine learning og dets muligheder for forsyningssektoren.

25 SmartGIS

- nutid eller fremtid?

Bliv klogere på SmartGIS.

28 Nye medarbejdere i

Geoinfo Vi er blevet flere i Geoinfo – velkommen

til nye medarbejdere.

30 Fedt at være trainee

Paulina, Mikkel og Daniel har været i Geoinfo i et halvt år og nyder at lære og opleve.

34 SmartGIS landet rundt

Få indblik i et udpluk af landets mange spændende GIS-projekter.

12

Selvom det er nyt, og måske uoverskueligt at tage hul på, er forsyningsbranchen nødt til at gå i gang med machine learning i tæt sammenhæng med GIS, hvis de for fremtiden skal kunne følge med kravene og overleve konkurrencen. RASMUS HASSING

22

GIS I AKTION

|

3


4

|

GIS I AKTION


DIGITAL TRANSFORMATION KRÆVER LEDELSE, SAMARBEJDE OG STÆRK FAGLIGHED Digitalisering må ikke forvises til en fodnote i virksomhedsstrategien, men skal behandles som en central aktør og en aktiv medspiller i udviklingen af organisationen. Og GIS-folket… de skal tage aktivt del i udviklingen og spille deres faglighed på banen.

P // Af Mette Thygesen

ernille Kræmmer-

gennemgribende og omfattende for samfundet. Derfor

Hun vil have den di-

”Det understreger pointen om, at digitalisering og

gaard har en mission: gitale transformation helt frem i organi-

sationsudviklingens fokus, og hun vil

have ledere til at op-

bygge og tage digitalt

lederskab: ”Vi kan ikke forestille os, hvad teknologien kan i år eller om tre år og derfor bliver vi nødt til at

have teknologien med, som medspiller i udviklingen af vores organisationer.” Pointerer hun som noget af

det første, da hun bliver spurgt, hvad hendes vigtigste budskab er.

Pernille Kræmmergaard er direktør for Digitalise-

ringsinstituttet og uddanner i den forbindelse ledere

og medarbejdere fra virksomheder og organisationer i digital transformation og digital ledelse, som hun

har beskæftiget sig med i 25 år. Hun er desuden ansat som professor ved Aalborg Universitet, er digital vis-

mand og aktuelt ekstern evaluator for Rigsrevisionen. Opgaven som ekstern evaluator for Rigsrevisionen,

undrer det hende ikke længere, at hun blev spurgt:

it-ledelse er et helt centralt ledelsesområde, og at det har stor betydning for langt de fleste projekter og organisationer i dag.” tilføjer hun

Digitalisering skal tænkes ind i hele forretningen

I disse år går virksomheder nedenom og hjem, fordi digitale landvindinger gør, at det som sælges i dag,

ikke kan sælges i morgen. Pernille fremhæver telefon-

producenten Nokia som eksempel: ”Nokia troede ikke på smartphonen. De havde den mest robuste telefon og troede, at det var vigtigst. Men kunderne ville

have noget med touch. Det handler altså både om at kunne vurdere teknologi og at kunne vurdere, hvor-

dan det spiller ind på ens forretningsmodel, hvis man ikke skal overhales indenom.” Konstaterer hun.

Deri ligger også at forstå og transformere sin orga-

nisation til at leve i en mere digital verden og at gøre det på det rigtige tidspunkt.

spurgt om. Men, i dag synes hun, at det giver mening,

Og hvor er GIS-medarbejderne i den digitale transformation?

lisering bliver bragt i spil, da digitale projekter er så

på den måde, at vi har behov for folk, som er stærkt

var hun i begyndelsen, undrende over at hun blev

at hendes kompetencer inden for it-ledelse og digita-

”Fremtiden er nørdernes.” fastslår Pernille. ”Forstået

GIS I AKTION

|

» 5


Overlevelse i fremtiden handler om evnen til at kunne fornemme; hvilke trusler og muligheder, der ligger derude i det teknologiske landskab og at få tilpasset organisationen dertil ved at træffe de rigtige beslutninger.

faglige, kan se muligheder i og analysere

form for ledelse – et nyt ledelsesparadig-

social og faglig aktør, som skal være en

Som GIS-medarbejder kan det nogle

Pernille har i 25 år været drevet af en

tankegangen, hvilket får Pernille til at

i data.”

me.”

gange være svært at formidle og måske

nysgerrighed efter at blive klogere på det-

ografiske tilgang til data, kan bringes i spil

den ved at nærme sig nogle svar, som hun

også at se, hvordan teknologien og den gei andre dele af organisationen. ”Men data har ikke værdi i sig selv. De har først værdi, når de bringes i spil i samarbejde med andre.” Ifølge Pernille, er det ikke nok at

sidde med sine spændende data og vente på at andre beder om analyserne.

Det er GIS-medarbejdernes opgave at

bringe data i spil, at stå ved sin faglighed og bruge den aktivt i organisationen. ”Vi

te nye ledelsesparadigme og er efterhånblandt andet underviser sine kursister i på Digitaliseringsinstituttets uddannelser og kurser: ”Digital ledelse kræver

et nyt mind-set, som vi skal have som

Derudover er det afgørende, at man

har styr på egne kompetencer og ved, hvad de kan bruges til, hvis

det teknologiske landskab og at få tilpasset organisationen dertil ved at træffe de rigtige beslutninger.”

At kunne det som leder, kommer ikke

se for den teknologiske udvikling og at

som skal til.”

Digitalisering er ikke noget, man ind-

selv. Digitalisering er en tilstedeværende,

og tæt samarbejde.”

trusler og muligheder, der ligger derude i

opbygge de kapabiliteter og kompetencer

man kunne opbygge digitalt lederskab og

fagligheder, som så til gengæld kan agere lykkes sammen, så kræver det et oprigtigt

om evnen til at kunne fornemme; hvilke

fra den ene dag til den anden. Det kræver

fører i et hjørne af organisationen og

i samarbejder og netværk. Og hvis vi skal

tilføje: ”Overlevelse i fremtiden handler

organisation og for at stå sig godt, skal

skal passe på ikke at være tværfaglige alle sammen. Vi har behov for stærke

grundlæggende del af hele forretnings-

som så efterhånden vil organisere sig

uddannelse, erfaring, god fornemmel-

man kan skabe gode samarbejdsmuligheder for sine medarbejdere, så de ser og

bruger hinandens kompetencer. For det er i det gode samarbejde, at de stærke

fagligheder og mulighederne i GIS, data og digitalisering får værdi.

Ser store muligheder i geografiske data

Pernille Kræmmergaard har i to år væ-

ret juryformand for uddeling af Geofo-

man skal byde ind med sin kunnen i

rums Geodatapris, og er igen år medlem

lyst til at indgå i relationer i hele or-

som menigt medlem. Men i forbindelse

et samarbejde. Samtidig kræver det

ganisationen og en nysgerrighed efter

at komme ud og opdage mulighederne sammen med kollegaerne.

Men selvom man som medarbejder skal

spille ind med sin faglighed, er det lederens ansvar at skabe rammerne og sørge

af juryen, dog på grund af travlhed, blot med dette hverv er hun blevet opmærksom på: ”Hvor meget værdifuld viden

og værdi, der kan komme ud af at bruge

GIS-data og hvor vigtige de data er, for at kunne skabe forretningsmæssig værdi.”

Via de mange indstillinger til priserne,

for at samarbejdet fungerer og foregår.

har hun set mange spændende eksempler

Digital transformation skaber et nyt ledelsesbehov

ber værdi internt i offentlige myndighe-

Hvis den digitale forandring skal lykkes, kræver det, at vi arbejder og især leder

vores organisationer på en ny måde. ”Den måde vi tænker strategi på, den måde vi

tjener penge på, den måde vi leder vores teknologier på og den måde vi indretter vores organisationer på kræver en ny

6

|

GIS I AKTION

på at geografiske data og kort både skader og for borgerne som privatpersoner.

Særligt fremhæver Pernille de eksempler, hvor private på en nem måde får adgang til offentlige data: ”Det er der mange

meget spændende fremtidsperspektiver i og disse eksempler illustrerer netop,

hvordan data får værdi, når de kommer i spil og bliver brugt.”


Kunsten at elske én ... Vi GIS i forsyningsbranchen

Markedets stærkeste leverandør til forsyningsbranchen Kom og hør hvorfor på vores forsyningsspor til Den Danske Esri Brugerkonference den 16. og 17. maj Fiber Optimer kommunikationen med kunderne og folk i marken Fjernvarme Dokumenter, analyser og projekter fjernvarmenettet Vand/Spildevand Forbedr datakvaliteten, let udveksling af data og naturligvis understøttelse af Dandas Datamodeller EL Optimer flere arbejdsgange på kortere tid, højere kvalitetssikring og færre ressourcer og integration til andre systemer Helping utilities work smarter

www.powel.dk


EN HUND, ARCGIS OG EN

1500 ÅR

GAMMEL MASSAKRE PÅ ÖLAND På den svenske kystnære ø Öland, bruger arkæologerne Esri-teknologi til at udgrave et øjeblik frossent i tiden. Det gør de ved hjælp af billeder taget fra droner, web apps og en hunds imponerende lugtesans.

P

å Öland findes i dag en

indsamlede man i løbet af en dag luft-

ne af en borg, hvor der

en drone og bearbejdede efterfølgen-

ringmur, som er resterboede mennesker for

1500 år siden. Borgen

kaldes Sandby Borg og i 2010 opda-

som var optimal at arbejde med i

sikre, at der ikke var noget at stjæle,

besluttede museet at foretage en metaldetektorundersøgelse af området imponerende og interessante fund

heriblandt fem samlinger af flere bro-

cher, der var klynget sammen. Fundet

efterladt og at borgen ikke var blevet plyndret tidligere i historien. Disse

fund og denne undren var grunden til, at udgravningerne startede ved Sandby Borg.

Detaljeret baggrundskort og højdemodel med Drone2Map Som grundlag for at begynde udgravningsarbejdet, var der behov for et

baggrundskort i høj opløsning og en

højdemodel, som var detaljeret nok til at bruge til undersøgelserne. Derfor

GIS I AKTION

Ved hjælp af billederne og Drone-

på plyndringer på borgområdet. For at

museum, at der var spor efter forsøg

over, hvorfor sådanne skatte var blevet

|

ArcGIS.

2Map kunne de lave et meget detalje-

var imponerende og man undrede sig

8

de data ved hjælp af Drone2Map for

gede det lokale museum, Kalmar läns

og til stor forbløffelse fandt man nogle // Af Mette Thygesen og Olivia Mavrinac Foto: Daniel Lindskog m.fl.

fotos over borgområdet ved hjælp af

ret baggrundskort og en højdemodel,

forbindelse med udgravningerne. Siden da har de fløjet med dronen en gang om dagen, for at kunne dokumen-

tere forandringer på udgravningen.

Baggrundskortet, der blev fremstillet, bliver desuden også brugt sammen

med forskellige rasterfunktioner og

billedklassifikation til at finde spor af

huse, mure og observationer på jorden,

som ellers ville være umulige at se med det blotte øje.

Ved at bruge Esri’s teknologi er

arkæologernes arbejdsgange blevet

reduceret med 3 timer om dagen per person og samtidig har det ændret

den måde de udfører og dokumenterer undersøgelserne på. Ved hjælp af Collector for ArcGIS dokumenterer

arkæologerne deres resultater imens

de graver, og ved samtidig at bruge en

GPS af typen Leica Zeno 2, som har en høj præcision, får de alt i alt en langt


HUNDEN FABEL – KNOGLEDETEKTIVEN Fabel, en sort schæfer, er blevet trænet til

en line, der snor sig om sig selv. Data fra

at finde menneskeskeletter, selv dem, der

Zeno Collectoren flyder med det samme

er over 1,500 år gamle. Med en Leica Zeno

ind i ArcGIS platformen, hvor fundene med

20 GPS med Collector for ArcGIS bun-

det samme kan ses på et interaktivt kort

det om maven, snuser han sig frem til de

inde på museet.

underjordiske skeletter. Når Fabels træner peger på jorden og siger ”Sök” (Søg), snu-

Arkæologerne kan nu se hvor Fabel har

ser Fabel rundt i området og når den lugter

ledt og hvor han mangler at bevæge sig

noget, kaster den sine poter mod jorden, for

hen, hvor der er fundet mange skeletter

at markere, at her vil den gerne grave. Fabel

og hvor der er få. Det er blandt andet på

har nu fundet endnu et menneskeskelet,

baggrund af disse fund, at de næste ud-

som bliver markeret med et flag, og søgnin-

gravningsområder bliver udvalgt. Fabel har

gen fortsætter.

snuset sig frem til knogler helt ned til 1,5 m under jorden, og har kun en enkelt gang

Til sidst bliver Zenoen taget af Fabel, og de

taget fejl, og i stedet fundet skellettet fra

steder hvor Fabel fandt skeletter og flag

en gris.

blev placeret, bliver efterfølgende plottet ind i Collector som punkter. Derudover, har

Fabel vandt i 2016 Esriprisen ”Making a

Collector sporet Fabel og hans bevægel-

Difference”, for at være den første arkæolo-

sesmønster så det kan ses på kortet som

giske hund til at gøre en forskel med GIS.

mere effektiv dataindsamling og et bruger-

En 1500 år gammel massakre

igen blev betrådt og ingen turde vende

tionen med ArcGIS Online det muligt at

udgravninger, gravet sig frem til, at der i

grave fandt de ned til rester af huse, mad,

venligt interface. Derudover gør integra-

se data realtid idet de bliver indsamlet, så eksempelvis museumsfolkene på kontoret kan følge med i dagens udgravninger.

Arkæologerne har i dag, efter flere års

slutningen af 500-tallet skete en massakre på Sandby Borg. En massakre så frygtindgydende at borgen efterfølgende aldrig

tilbage. Da arkæologerne begyndte at

dyre- og menneskeskelletter, som stadig

lå, der hvor de faldt om, da de blev slået ihjel og efterladt for 1500 år siden.

SANDBY BORG

Web: www.sandbyborg.se. Se videoen her

Sandby Borg: Den omliggende mur og 3D visualiseringen

GIS I AKTION

|

9

»


◊ Hvad foregik der på dette sted for 1500 år siden? Det prøver svenske arkæologer at finde ud af ved hjælp af en hund og ArcGIS.

Öland var generelt et rigt område med store mængder af guld, især guldmønter fra den romerske hær. ∞ Nicholas Nilsson, Fabel og hundeføreren Sophie Vallulv leder efter knogler under jorden.

Arkæologerne har givet husene i

Sandby Borg hver sit nummer og i hus

nummer 40, er der registreret over 500 fund, blandt af madrester, so, netop gi-

ver et billede af at menneskene må være pludseligt forsvundet, før de kunne nå at spise færdig. Derudover, har arkæologerne også fundet flere komplette

menneskeskeletter, som brutalt er blevet dræbt ved fatale slag på hovedet. Men

det særlige og uforklarlige er; at ligene

aldrig blev begravet, husene blev aldrig bestjålet, dyrene blev aldrig taget eller løsnet og borgen blev aldrig genop-

bygget. Borgen blev frosset et øjeblik i tiden.

10

|

GIS I AKTION

Mange borge på Öland

I tiden omkring det 5.århundrede e.v.t.,

Gå på interaktivt museumsbesøg på flere måder

romerske imperium ved at falde fra hinan-

har museet udviklet en web-app, som

hvor Sandby Borg frøs fast i tiden, var det

den og Europa var i rivende turbulens un-

der de store migrationer og krige. På dette

tidspunkt blev der bygget mange ringborge på Öland, som primært blev brugt som

tilflugtssteder fra krige rundt om i landet.

Hvis man som gæst kommer til Öland,

man kan åbne, når man besøger Sandby

Borg og på den måde kan man gå rundt i landskabet og via app’en se, hvad der er blevet fundet hvor.

Derudover har museet ved hjælp af

Öland var generelt et rigt område med

ArcGIS rekonstrueret borgen digitalt i 3D

fra den romerske hær, men Sandby Borg

Sandby Borgs hjemmeside kan man via et

store mængder af guld, især guldmønter

adskiller sig fra de andre borge, med dens

utrolig store intensitet af disse guldmønter samt dens placering lige ud til det Baltiske hav.

med huse, græs, tage og forsvarsmure. På webkort og en 3D scene gå på interaktiv opdagelse i området og via ArcGIS

Online deler museet informationer med både interne aktører og offentligheden.


MASTERCLASS DIGITAL TRANSFORMATION Kompetenceudvikling for ledere i den offentlige og private sektor Kompetenceudvikling for ledere i den offentlige og private sektor -- Få Få begreber begreber at at begribe begribe med med og og teorier teorier at at navigere navigere ud ud fra fra

Grundlægger og Direktør i Grundlægger og Direktør i Digitaliseringsinstituttet Pernille Digitaliseringsinstituttet Kræmmergaard udtaler: Pernille Kræmmergaard udtaler: ”Den måde vi tænker strategi på, ”Denmåde mådevivitjener tænker strategi på, den penge på, den den måde vi tjener penge på, den måde vi leder vores teknologier på måde vi leder teknologier på og den mådevores vi indretter vores og den måde på vi indretter vores organisationer kræver en ny organisationer på kræver ny form for ledelse – eten nyt form for ledelse – et nyt ledelsesparadigme.” ledelsesparadigme.”

DIPLOMCLASS DIGITALISERING

Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling for for medarbejdere medarbejdere ii den den offentlige offentlige og og private private sektor sektor -- Få Få begreber begreber at at begribe begribe med med og og metoder metoder at at handle handle ud ud fra fra

Følg os på Følg os på

Vesterbro 18 // 9000 Aalborg // +45 2571 5050 // dinst@dinst.dk // www.dinst.dk Vesterbro 18 // 9000 Aalborg // +45 2571 5050 // dinst@dinst.dk // www.dinst.dk


12

|

GIS I AKTION


10 ÅR HOS ESRI Philip Heede er Product Manager for ArcGIS Enterprise og holder oplæg på årets Danske Esri Brugerkonference. I 2006 skrev han sit afgangsprojekt som civilingeniør i samarbejde med Geoinfo og via en gammel bekendt tog det ene tilfælde det andet. Han blev kaldt til jobsamtale hos Esri i Californien og kort efter flyttede han og hans kæreste, sig selv og alle deres ting mod vest. I januar i år fik han en mail om at han havde rundet sit 10-års jubilæum i firmaet. // Af Mette Thygesen

D

Da Philip og jeg endelig fanger

ArcGIS Enterprise. Der var ikke noget i Philip’s uddannelse,

frokosttid og dansk aftenstid, klinger

som han skulle arbejde med, men flere tilfælde førte samme

hinanden på Skype til amerikansk

hans danske ord og muntre snak klart

igennem. Han er vant til at koordinere

skypesamtaler på tværs af verden, så selvom vi i

fællesskab konstaterer at det er lidt forvirrende, at man i Californien skifter til sommertid tre uger før vi gør i Danmark, så går det nemt. Philip har lovet at fortælle om sin tiårige

rejse hos Esri, hvor han begyndte som nyuddannet dansk civilingeniør i informatik, og i dag, 10 år senere, er ledende product manager for udviklingen af

der forudsagde at det lige præcis var geografiske data og GIS, vej: ”Jeg har ikke geografibaggrund. Jeg er en it-fyr, som kender computere og sammen med en studiekammerat, endte vi

med at skrive eksamensprojekt i samarbejde med Informi GIS (i dag Geoinfo Red.)”

Samtidig med at han var optaget af sit eksamensprojekt, løb

han på en studiekammerat, som foreslog at Philip skulle kontakte hans tidligere chef i et firma, som hed Esri. ”Det kendte jeg jo så fra Informi. Det var sjovt, at det faldt sammen.

Så jeg sendte en, for mig at se, lidt tilfældig e-mail til min

studiekammerats tidligere chef. Et par uger senere ringede

»

telefonen og viste +1 på nummerviseren.”

GIS I AKTION

|

13


◊ Philip Heede har i vinters rejst verden rundt for, at præsentere ArcGIS Enterprise og taget imod feedback fra Esri’s distributører og brugere.

Fra mail til job

Der gik 10 måneder, fra Philip takkede

Tanken om at flytte til udlandet og arbej-

ja til jobbet, til papirarbejdet var i orden,

de arbejdet et år i Vietnam og havde fået

sig i flyveren. I den mellemliggende pe-

de, var ikke fremmed for Philip. Han havblod på tanden efter udlandet. Men han

havde ikke regnet med, at det ville gå så

hurtigt. Telefonopkaldet viste sig at være en ansat fra Esri’s HR-afdeling, som ville

flytningen organiseret og de kunne sætte riode blev han færdig med sin eksamen

og arbejdede hos Informi GIS, indtil han skulle af sted.

havde glemt, at han havde sendt.

Først syv år i Professional Services og så til Product Management

ter, blev han tilbudt en flybillet til Califor-

konsulent i vores Professional Services

følge op på den e-mail, som Philip næsten Efter to telefoninterviews af 45 minut-

nien, så han kunne komme til jobsamtale.

Kort tid efter landede Philip i Redlands og skulle igennem en typisk Esri-interviewdag. En typisk Esri-interviewdag vil sige en 8-timers dag, hvor han skulle snakke

med 6-8 mennesker i træk i 30-45 minutter med hver. Philip husker det som både

omfattende og overvældende efter en lang

”Min første stilling hos Esri, var som

afdeling, hvor jeg arbejdede i knap syv

en arbejdstilladelse, og desuden skulle jeg snakke med min kæreste. Koner kommer med på et arbejdsvisum, men ikke kærester.” Philip griner, inden han fortsætter:

”Som min kone altid ruller øjne af, når jeg fortæller historien, så var der lige noget,

der skulle være styr på. Men selvom hun

ikke syntes, at frieriet var så romantisk, så ville hun heldigvis gerne med til USA, og vi er i dag lykkeligt gift og har to dejlige døtre.”

14

|

GIS I AKTION

hvordan produktet skal sælges, omtales og så videre.

”Det har været en interessant udvikling,

at gå fra at være meget dybt teknisk til i

dag at arbejde mellem teknisk udvikling og forretningssiden, og skulle sørge for,

at det vi udvikler også kan sælges på en fornuftig måde.”

Philip fortæller, at det ofte kan være en

pudsigt nok, er mange europæere ansat

ansvar for de projekter, jeg var involveret

i og derudover underviste jeg nu og da på vores interne tekniske workshops.”

Igennem de syv år i Professional Ser-

I 2013, da han gik og overvejede, hvor

dede på. Der skulle et diplom til for at få

i forhold til at overveje nye funktioner,

leder. Det betød, at jeg havde det tekniske

lige projekter og blev sidenhen teknisk

tilbudt et job, og så skulle der ske nogle et eksamensbevis, som jeg stadig arbej-

Ikke kun på den tekniske side, men også

udfordring at skabe forståelse mellem den

vices samarbejdede Philip med Product

ting. Først og fremmest skulle jeg jo have

hvordan og hvad ændringen betyder.

år. Jeg startede som udvikler på forskel-

flyvetur og med mange indtryk.

”Kort efter at jeg kom hjem, blev jeg

ArcGIS Enterprise og diskutere hvorfor,

Management og udviklingsafdelingen.

karrieren skulle bevæge sig hen, viste der

sig en ledig stilling i netop denne afdeling.

tekniske side og forretningen, og at der

som bindeled imellem disse to dele. Han kan selv mærke, at hans danske ingeniøruddannelse kommer til ham gavn, i og

med at han ikke kun har lært teori, men også har lært at snakke sammen med

forskellige mennesker. ”Det har stor værdi og er en stor del af min succes i den her stilling.”

projektleder på mange forskellige kortere

Esri’s struktur og Phlips arbejdsopgaver

en del af Product Management. Her skulle

lingen af softwaren omkring fem primære

Så efter syv år som konsulent og teknisk projekter, flyttede Philip over til at være

han være med til at udvikle softwaren i ArcGIS Server. ”Et års tid efter at jeg startede i afdelingen, blev jeg leder af Product Management holdet for ArcGIS Server – nu

ArcGIS Enterprise - og det er jeg endnu.” I sin nuværende stilling har Philip

blandt andet været med i hele proces-

sen omkring at omdøbe ArcGIS Server til

Philip forklarer, at Esri strukturerer udvikgrupper:

• ArcGIS Desktop

(ArcMap – ArcGIS Pro)

• ArcGIS Online

• ArcGIS Enterprise (tidligere ArcGIS Server)

• Apps

• Udviklerværktøj


Hver afdeling består af tre grupper:

Udviklerne, som skriver koden til soft-

waren, ingeniørerne, som laver dokumen-

sidste år er der desuden sket en enorm udvikling i, hvad disse data bruges til.

”Der er også sket en demokratisering

tation, tests og alt det rundt om udviklin-

af GIS. I dag kan alle arbejde med det i

sælges og til sidst Product Management.

ikke være GIS-uddannet. Man kan endda

gen som skal til for at produkterne kan

Det er her Philip er leder for Product

Management af ArcGIS Enterprise og

derved har interne og eksterne ansvars-

modsætning til tidligere og man behøver bruge det på sin iPhone og online uden

at have installeret noget på sin computer. Philip fortæller, at Google Maps gav et

områder. Som internt fokus har han an-

voldsomt skub til Esri, da det kom frem,

nen for ArcGIS Enterprise, prioriteringen

mand, og det illustrerede, hvad geogra-

svar for at udvikle og fokusere på visio-

af udviklingsområder og hvilken retning produktet skal udvikle sig. Desuden har han et eksternt fokus, som handler om at præsentere produktet for kunder og

distributører i hele verden og få feedback fra kunderne tilbage til udviklerne.

Men den allervigtigste opgave i hans

stilling er, forklarer han: ”Diskussionen af prioriteringen af fremtidige udviklinger.

Vi har hundredevis af udviklere, henover Esri’s udviklingsafdelinger. De skal ar-

bejde på det, som er vigtigst, det som er strategisk for os som firma, og det som

der er kunder, der efterspørger. At være

med i den diskussion, er en af de vigtigste arbejdsopgaver for mig.”

Netop i forbindelse med frigivelsen af

ArcGIS Enterprise 10.5, har Philip brugt

rigtig meget tid på at rejse rundt i verden

og fortælle om de nye store ændringer og samtidig på at skabe en ens forståelse af

det nye produkt og implementeringen af det. Det har været spændende og omfattende, men nu ser han frem til god lang familieferie i Danmark i maj, hvor han

undervejs skal holde oplæg og workshops på årets danske Esri Brugerkonference.

fordi det var simpelt at bruge for menig fiske data kan bruges til. På den måde

satte Google Maps gang i Esri, og i dag

Vi vil gerne udbrede hvad vi kan, men meget få uden for GIS-verdenen ved, hvad det er. Det er vores forhåbning, at vi på sigt vil kunne slippe for den første times forklaring, når vi møder nye kunder.

GIS og Philip i dag

arbejdsområde er GIS. Men han er dybt optaget og fascineret af sit arbejde:

”For nogen it-folk er GIS blot data med

snakker man meget om, hvad ikke-GIS folk kan bruge GIS til.

klassisk GIS, og bruger store dele af

deres arbejdstid på at skabe og vedlige-

holde data i desktop software. Men i de

mennesker, som ikke har nogen GIS-forudsætninger.

Til de traditionelle brugere er der

postet enorme ressourcer i at udvikle

ArcGIS Pro, som er en gennemgriben-

de opdatering af ArcMap. ArcMap har

imponerende nok haft den samme kerne i næsten 20 år. Det var en god platform, som har holdt længe, men nu har den fået en tiltrængt opdatering.

Til den anden brugergruppe, dem, som

ikke arbejder med GIS i forvejen og ikke nødvendigvis har samme passion om-

kring geografiske data, er ArcGIS Online en fantastisk ny mulighed. Via ArcGIS

Online kan alle i dag tilgå data og analyseværktøjer på nettet. Eksempelvis fremhæver Philip, at man helt uden GIS-for-

udsætninger kan bruge Story Maps som et præsentationsværktøj.

”Men når vi hos Esri gerne vil ram-

me de meget forskellige kundegrupper, kan det være en udfordring at ramme de rigtige mennesker med den rigtige kommunikation og produkter. Så det

bliver en kunst og en udfordring for Esri i de næste år, at blive ved med at prioritere, udvikle og kommunikere i begge retninger.”

Der kan virke langt fra Esri’s store

visioner om en grønnere verden og kæmpestore software pallette, til en konkret udfordring med at effektivisere hjem-

meplejens ruter i en dansk kommune.

Men Philip er ikke i tvivl om, at der er

geografiske data og afrunder aftenens interview:

”Selvom vi stoppede med at spørge

udbrede hvad vi kan, men meget få uden

tiden enorme lister af forslag til nye ud-

for GIS-verdenen ved, hvad det er. Det er

mange mennesker, som arbejder med

GIS-folk og dels den større gruppe af

kunder, hvad de gerne ville have, ville vi

med de data, og hvad du kan svare på

Philip fortæller, at der stadig er utrolig

nerede brugere, som er de traditionelle

”Det er en sjov og interessant udvik-

ling for mig som it-mand. Vi vil gerne

med de værktøjer, som du har med GIS.”

brugergrupper. Dels de loyale og passio-

og for mennesker, der kan arbejde med

lokation. Men det er mere end det. Det

er ikke bare data, men hvad du kan gøre

I de sidste år har Esri fokuseret på to

stor brug for Esri’s software i fremtiden

Det var forskellige tilfælde, der gjorde

at Philip blev ansat hos Esri og at hans

Hvor bevæger Esri sig hen?

vores forhåbning, at vi på sigt vil kunne

slippe for den første times forklaring, når

vi møder nye kunder. Men i den brede offentlighed har ingen hørt om os, og folk

ved ikke, hvad GIS er, så der er et stykke endnu”.

kunne udvikle i fem år mere. Der er hele viklingsprojekter, og der er konstant brug for prioritering. Hvad er vigtigst, og hvad

gavner hvem? Og så udvikler teknologien sig så enormt hurtigt, at der hele tiden

bliver nye muligheder, og det er svært at lave en præcis udviklingsplan for mere end 18 måneder ud i fremtiden.”

GIS I AKTION

|

15


SØFORKLARINGEN

OM SKIBSHUNDEN DER BLEV HANS REDNING Hvordan kobler man sin interesse for geografi og historie i et skarpt og interessant speciale som afslutning på sin kandidatuddannelse? Når man hedder Jesper Fogt Nielsen, dykker man ned i 1. verdenskrig, fokuserer på fænomenet søforklaringer og krydrer det hele med analyser i ArcMap. Læs her, hvordan GIS kan bruges til at gøre os klogere på historien. // Af Jesper Fogt Nielsen

D

en 27. august 1918 afgav den 16-årige skibskok Julius Wiggers søforklaring i København. Her fortalte han om,

hvordan de ombord på motorskonnerten Asta en måned tidligere var blevet skudt i sænk af en tysk ubåd ude i

Atlanterhavet, langt fra land. Wiggers havde i et par

timer holdt sig oven vande i høj sø, inden redningen kom fra en uventet kant. I arkivet ”Dansk Søulyk-

ke- Statistik 1918” fremgår følgende uddrag fra hans søforklaring:

”Da Asta befandt sig ca. 650 Sømil Vest eller Nord-

vest for Skotland, blev det sænket ved Beskydning af en tysk UBaad. Besætningen gik i Redningsbaaden; inden denne forlod Skibet fik Kokken Ordre til at

hente Skibshunden. Da han kom paa Dækket med

denne, var Baaden roet ca. 20m fra Skibet. Kokken sprang i Vandet, men Baaden roede bort fra ham.

Ca. 2 ½ Time efter blev han taget om Bord i Un-

dervandsbaaden, der 3 Uger senere paa 61°35’ N.

Bredde. 1°55’ Østlig Længde, satte ham om Bord i

svensk Fiskekutter »Neutral«, der d. 14/8 landsat-

te ham i Lysekil. Den øvrige Besætning formenes at være omkommen”.

Denne dramatiske fortælling gengiver M/S Astas

endeligt, og hvordan skæbnen vil, at de sømænd som i

første omgang synes at være kommet i sikkerhed i redningsbåden, ender med at være dem som omkommer.

tistik udarbejdede han en rumlig database, der deref-

museet i Helsingør på baggrund af søforklaringer, kort-

ringer i Esris ArcMap. Disse kort har støttet væsentlige

Med Dansk Søulykke- Statistik som kilde, har Søfartslagt samtlige danske skibsforlis fra 1893-1996.

I forlængelse af det, har Jesper Fogt Nielsen i sit

afsluttende speciale på Roskilde Universitet kigget

nærmere på skibsforlis og søforklaringer i perioden

1914-1918. Ved hjælp af data fra Dansk Søulykke- Sta-

16

|

GIS I AKTION

ter dannede grundlag for videre analyser og visualisehovedpunkter i specialets analyseafsnit, som søgte at

besvare følgende problemformulering: ”Hvordan for-

andredes rumlig praksis for danske handelsskibe under

1. verdenskrig, og hvordan påvirkede krigens udvikling handelsskibenes praksis”?

∞ Kort 1a: 253 danske handelsskibesfolis under 1. verdenskrig


Danske handelsskibe under 1. verdenskrig

∆ Kort 1b: 21 skibsforlis fra 15. maj – 2. okt. 1915.

Under 1. verdenskrig fra 1914-1918, blev 253 danske handelsskibe sænket som følge af enten en sømine

eller et angreb fra et fremmed orlogsfartøj. Ombord på disse handelsskibe var der 345 sømænd, som mistede

livet. Dermed er 1. verdenskrig den periode i dansk søfartshistorie, hvor flest skibe er gået ned på kortest tid.

Efter et skibsforlis aflægger den overlevende besætning

søforklaring som senere dokumentation til eksempelvis placering af ansvar ved forsikringssager.

Som krigen skred frem, fik Ententens1 blokade af

flådefart til og fra Tyskland stadig større konsekvenser for handelsskibe i internationale farvande. I takt med

at blandt andet fødevare og militære forsyninger blev mangelvare, øgede Tyskland sin indsats for at bryde

løs af det jerngreb, der sænkede sig over de tyske havne. Konfrontationerne eskalerede og de tyske ubåde blev stadigt mere aggressive og hensynsløse, hvilket

∆ Kort 1c: April 1917, 33 forlis - Den Uindskrænkede Ubådskrig.

også danske handelsskibe kom til at mærke.

Fra sømænd i redningsbåde til torpederinger uden varsel

I starten af krigen var det almindeligt, at den tyske

ubåd opbragte handelsskibet og efter et papirtjek beordrede besætningen til at hoppe i redningsbådene. Derefter blev skibsdækket overdynget med petroleum, og handelsskibet blev stukket i brand. Besætningen drev

derefter rundt i redningsbåden, sommetider i dagevis

i blæst og kulde, og håbede på, at de navigerede mod land, eller at et andet skib ville samle dem op. Det

hændte også, at ubåden tog redningsbåden på slæb og sejlede dem det første stykke mod land.

Ved hjælp af ArcGIS, var det muligt at lokalisere

forskellige mønstre i datasættet som for eksempel peri-

oden fra 15. maj til 2. oktober 1915. Ud af de 21 skibe, der blev sænket i denne periode, så var 11 af skibene

træskibe, som alle var lastet med træsveller. De havde

Udover at en torpedering ofte forekommer pludse-

afgang i Skandinavien og havde England som destina-

ligt og dermed mere hensynsløst, i hvert fald sammen-

brand eller anbragte eksplosioner. Kort 1b viser, at de

oftest blev advaret og sendt i bådene; så viser distri-

tion. De 11 skibe blev alle opbragt og sænket via påsat tyske ubåde havde udset sig sejlrenden mellem Skagen og den engelsk/skotske grænse. Årsagen var, at tyskerne ville forhindre briterne i at udbygge deres kulminedrift, og her var import af træsveller meget vigtig.

Gradvist ændrede forlisårsagerne sig i takt med kri-

gens optrapning. Værst blev det med Den Uindskræn-

kede Ubådskrig fra begyndelsen af 1917. Herefter blev handelsskibene et erklæret mål for de tyske ubåde.

Militærstrategisk havde de tyske ubåde en målsætning om at sænke minimum 500.000 ton tonnage måned-

lignet med i krigens første tid, hvor besætninger som

butionen af forlisene samtidig, at søkrigen nu også er rykket nord og vest for Storbritannien. Af årsager til

dette, kan nævnes amerikanernes indtræden i krigen, samt den omfattende konvojtjeneste som Ententen

iværksatte som svaret på de aggressive tyske ubåde.

Ved konvojtjenesten havde skibene strenge ordre om

ikke at bryde formationen, og samtidig var de beskyt-

tede af orlogsskibe, der straks indledte jagten, hvis en ubåd skulle vise sig.

Kan man stole på en søforklaring?

højere grad begyndte at anvende torpedoer uden varsel,

blem, og hvis man konsulterer en ordbog, så vil man

hvilket naturligvis gjorde det langt mere usikkert for sømændene at sejle og nå i redningsbådene. Kort 1c viser, at i april 1917 mistede Danmark 33 handelsskibe, og af dem blev 21 skibe enten torpederet eller skudt i sænk.

Ententemagterne: Frankrig, Rusland, Storbritannien og deres allierede under 1. verdenskrig mod centralmagterne Tyskland, Østrig-Ungarn og deres allierede. 1)

ligt, som led i at tvinge briterne i knæ, ved at ramme deres forsyningslinjer. Det betød, at ubådene i langt

»

Ordet ’søforklaring’ har i sig selv et troværdighedsprofå knyttet ord som ’lang, undvigende og usandsynlig forklaring’ til begrebet. Spørgsmålet, der rejser sig,

er selvfølgelig om vi overhovedet kan stole på disse

søforklaringer, og hvordan kan vi vide at skibene rent

GIS I AKTION

|

17


faktisk gik ned, der hvor sømændene fortæller at de gjorde? Det første en kaptajn tænker på, når forskibet eksploderer ved kon-

takt med en sømine, er næppe, at han skal huske at tage logbøger og koordinater med sig. Det betyder, at der ikke er nogen skriftlig

dokumentation ud over søforklaringerne, og derfor blev det i specialet interessant at sammenligne søforklaringernes angivelser af

forlisene med koordinaterne for de vrag, som siden er lokaliseret

◊ Kort 1d: Standardafvigelse på 30 km. for 95% af populationen.

og registreret i verdens største skibsvragsdatabase.

Buffere og visualiseringer i ArcMap

Hjemmesiden www.wrecksite.eu er verdens største vragdatabase, hvori det er lykkedes at lokalisere 40 vrag, som er identiske med 40 skibsforlis fra Dansk Søulykke- Statistik, der sank under 1.

verdenskrig. Beregninger viser, at der er en uoverensstemmelse

mellem vragdatabasen og søforklaringer fra Dansk Søulykke- Statistik. Standardafvigelsen for 95% af den samlede population er

beregnet til at være 30km, hvilket er illustreret med en bufferzone på kort 1d.

Men der er også forlis, som afviger med langt mere end de 30

km.

På kort 1e ses de seks største afvigelser i datasættet, hvoraf

Anna 2 afviger med hele 460km. Det er visualiseret med den

største cirkel på kortet. Til hver cirkel illustrerer den grønne prik i midten datasæt fra Dansk Søulykke- Statistik, og på cirklens skæringsakse er det samme forlis angivet med en rød prik, men med datasæt fra vragdatabasen.

For Anna 2 viste en nærmere gennemlæsning af arkiverne,

at Dansk Søulykke- Statistik havde været meget upræcis i deres

angivelse af byen Methil ud for Edinburgh som afgangsby, inden

skibet blev torpederet. Skibet havde tre dage inden torpederingen

◊ Kort 1e: 6 forlis der stikker markant udenfor.

befundet sig i Methil, men på dagen for forliset, havde skibet haft

afgang fra byen Lerwick på Shetlandsøerne, der ligger ca. 400 km nordligere. Således har disse visualiseringer været en vigtig ret-

tesnor i at påvise fejl og uoverensstemmelser i både arkiver såvel som i den databehandling der har fundet sted.

Hvorfor undersøge søforklaringer?

Specialet ”De glemtes søforklaringer” nuancerer, hvordan krigen influerede på sømændenes praksis, samt hvilken rolle sømæn-

denes fortsatte sejlads havde for Danmarks økonomi. I samtiden og i årtierne efter 1. verdenskrig, var den generelle opfattelse blandt den danske befolkning blandt andet, at søens folk nød

godt af krigen og de relativt høje lønninger, der fulgte med, og at sømændene ikke havde lidt overlast. Det billede er ændret i

dag, og underbygges af de fortællinger, som man møder, i søforklaringerne og sømandsdagbøger. De dokumenterer en daglig-

dag, der bar præg af et psykisk hårdt miljø med frygt for sømi-

ner, torpedoer, ubåde og frygten for at ende sine dage i en kold redningsbåd. For Danmark betød handelsflådens fortsatte eks-

port og import under krigen, at økonomien var i en langt bedre

JESPER FOGT NIELSEN

er det også relevant, at vi husker de glemtes søforklaringer.

Nyuddannet Cand.mag i geografi og historie fra

Du kan læse mere om søforklaringerne i et Story

Afleverede specialet (2016): De glemtes søforklaringer

www.bit.ly/skibsforlis

1. verdenskrig.

forfatning end hos mange af de andre europæiske landes. Derfor

Map, hvis du scanner QR-koden eller følger linket:

18

|

GIS I AKTION

Roskilde Universitet. Presale konsulent hos Geoinfo – et studie i danske handelsskibes praksis under


Septima Search Så du kan se skoven for bare træer Med Septima Search er det muligt gennem et enkelt søgefelt at søge i mange datakilder på én gang.

§ septima.dk/search

Frederiksberggade 28 2.tv. 1459 København K

Tlf: +45 7230 0672 kontakt@septima.dk


            !$,-(--'+ +&,6 7'#'+-+&,2,-%+'& +4++ & '$,/!,')+---- ',)-!$ '%)-&&-+894,%-&')+-!/)$'2++#)!--8 95 2+)+!%+-,-(--(+')+-!'&+6(/$,+,%-)+'-'-2)!&6 )+'$%,'$/!&5+/!$-2)!,#/+-$'%!& &-&!&4*.$!-2 ,,.+&6*.$!-2'&-+'$4-,-,%-#'&/+-+!&-+.&$-!$& %&6 7'#'+-+&,2,-%+! +&5 +.'/+.+"+ ,)!$)+'.#-+4,'%&')+-!/#)!--8 9!## + .&&$,$$+#'%)-&+-!$4--/+,!&#$-,-&,!-.-!'&+4 -+,+ 7)+'.#-$$+#'%)$#,')/+5 +- &&!(+'!+&,/+#-("+-!$4-,-(--&')+-!/,-% /!,.$!,+!&'&$2,+-++&-4'.'++!&+,'%-++&-!/+! '+!&$,%')+-!'&+$$+(/$,+5+.'/+ +.&!## /+#-("+-!$-/!,.$!,+&%'+!,#,%%&,-&!&4/"+-, !&$2$,' &$,+.&+'-+')+-!'&+6(/$,+-5&& ,-(--2,)+!%+-&')+-!/)$'2++7#)!--8 95 !.&&+,$//'+,'$-+-!$7,)!$!,-+4'!/+%%.$! & '+4-/$&#++!+!&',)-!$/+&5-'++!-- ,%+"%$$%' 5&&$,&-+5:+4'#& /-5%-)++,')+-!/-"&,-4',+.,!&!/!$/+&5'/+ 7,)!$!,-+.&&+/!',,$.-+.++ ,'-0+&) 2&+'./!-&!/.5!++$!/+.&&--!$-/+-' +!/,-!&&'+-',)-!$'%+!'+,/+-5 +'-!&,-.&+#'%)$#,'+ '$'')+++0'+$70!4$$ ,$,4$$''+!&-+&2,-%,',#$'-,-(--%&'+,#$$! ,2,-%+4& +'&-!'&$!--+5!++%&$'))!+#'+-4 &$2,+4,/$,'%!!-$-)##+5 +%-!&,7,.))'+-/+,! &%'&%+7,+-)'+-$ $(,&!&4 /'+& ++!+#-&-!$-/!&-&-+$(,$$+#$- '+!&$,5--,)&++<7-++&/!,&!&+-!$<7-+-/!,.$!,+!&5 7$-!& &-&!&4 /'+,'$-&)"'+&!& &-+-/!#,%)$/!, ,%+-) '&4,'%$--+&+&,-!$$,!+#--!$+! '+ ,-,'!+&!)$&$&!&&&!&/+&')+-!'&6(/$,5 !$,-(--'+ +&,',)-!$-+&,'+%-!'&+&&$'-!,$+-!$ &!!-$4&/&+ '/,$!-)+'.#-++ '-- ,)&+'/++/+4'+-$+4,#-'),4)),4.+/2:;<4'$$-'+4 '!$41-&,!'&,4!-2&!&%5%5 +.-$2,--!$-,6 (+%+'%! +&4,#'%',(',) &&,# +.+#'&+&4 /'+/! +!/+,!&$4&,-&,%-+%/!,&!&)+'.#-+' $&)$'2++#)!--5


DEN DANSKE ESRI BRUGERKONFERENCE

DEN 16.-17. MAJ 2017 I KORSØR

MACHINE LEARNING VED RASMUS HASSING FRA POWEL

GIS I FORSVARET VED RICHARD GALE OG CHRIS DORMAN FRA ESRI

DIGITAL TRANSFORMATION VED PERNILLE KRÆMMERGAARD FRA DIGITALISERINGS INSTITUTTET

FOLKEMORD PÅ ÖLAND VED NICHOLAS NILSSON OG PER LEKBERG FRA KALMER LÄNS MUSEUM

DET GODE KUNDELEVERANDØRSAMARBEJDE VED LARS ANDERSEN FRA NNIT

ARCGIS 10.5

FORANDRINGSLEDELSE VED IT-PROJEKTER

VED PHILIP HEEDE FRA ESRI

VED RASMUS HASSING FRA POWEL

BRUGERINDLÆG FRA BLANDT ANDRE MOVIA, BRAVIDA, INGENIØRREGIMENTET, GENTOFTE KOMMUNE, POWEL, KMD, LIFA, SPEJDERNE I DANMARK, AALBORG UNIVERSITET, NATURSTYRELSEN, DIGITALISERINGSINSTITUTTET OG ROSKILDE FESTIVALEN

ET HAV AF TEKNISKE WORKSHOPS SÅSOM: LYNIMPLEMENTERING AF ARCGIS ONLINE, SPEEDATING: HVILKEN APP ER DIN APP, ENTERPRISE ADMINISTRATION VIA PRO, WHAT’S NEW VECTOR TILES, GEOEVENT PROCESSOR – UNDER MOTORHJELMEN OG MEGET MERE.

FESTMIDDAG TIRSDAG AFTEN M E D U D D E L I N G A F F Y R TÅ R N S P R I S E N , S M A R T G I S P R I S E N O G GISSELLEPRISEN OG MUSIKALSK UNDERHOLDNING.


INTERVIEW MED RASMUS HASSING

MACHINE LEARNING:

ET MUST

FOR FREMTIDENS FORSYNINGSSEKTOR Forsyningssektoren oplever i disse år et eksplosivt stigende behov og højere krav til alle typer af forsyning. Det gælder lige fra større belastning af kloakkerne ved kraftige regnskyl til netflix’ øgede efterspørgsel på fibernettet. Samtidig er der høje krav til forsyningssikkerheden og forventning om lave omkostninger. Hvis forsyningssektoren skal følge med, er de, ifølge Rasmus Hassing, nødt til at tage hul på machine learning.

R

asmus Hassing er direktør

man regler, som computeren derefter

distribuerer og arbejder

til dette, er det ved machine learning

for Powel Danmark, der med Esri’s software til

den danske forsyningssek-

tor. Han oplever i disse år en voksende

interesse for mulighederne ved machine

|

GIS I AKTION

efterhånden som den bliver trænet af et menneske.

Måske har man prøvet at bruge ansigts-

genkendelse, når man sorterer feriebille-

hænger det sammen med at mulighederne

hone. Her er det netop machine learning,

holdenhed overfor at gå i gang. Måske

og teknologien stadig er relativt ukendt. Men det er nu, man skal kaste sig ud i

det, hvis forsyningsbranchen på sigt skal

kunne følge med. ”Forsyningsbranchen er

nødt til at gå i gang med machine learning i tæt sammenhæng med GIS, hvis de for

fremtiden skal kunne følge med krav om effektivisering.” siger Rasmus Hassing.

der på sin computer eller på sin smartp-

som er i spil. Når computeren foreslår, at ansigtet på billedet er kusine Fridas, og

man klikker nej, fordi det er moster Odas, så træner man computeren til genken-

de Frida og Oda bedre fra hinanden ved

næste sortering. I takt med at computeren bliver trænet, udvikler den avancerede algoritmer, som den arbejder ud fra.

Det smarte ved machine learning er, at

Men hvad er machine learning?

jo mere man træner computeren, des flere

must, erkender Rasmus Hassing, at be-

selv og det kan man ikke programmere

Selvom machine learning er et fremtidigt grebet for mange er nyt og ukendt. Derfor

kan det måske føles uoverskueligt, at skulle sætte sig ind i en ny måde at arbejde

på. For hvad er det, og hvorfor er machine

og bedre beslutninger tager computeren med klassisk regel-programmering. Og

det er netop dette, som man kan, og ifølge

Rasmus Hassing; bør, udnytte i forsyningssektoren.

udnytte styrkerne ved GIS?

Computeren skal trænes til beslutninger

sisk computerprogrammering, der koder

for eksempel være brugbart i forbindelse

har koncentreret sig om at digitalisere og

22

computeren selv, som udvikler algoritmer,

learning, men samtidig en vis tilbage-

learning vigtigt, når man nu i mange år

// Af Mette Thygesen

sorterer og arbejder ud fra. I modsætning

Rasmus Hassing forklarer, at ved klas-

I forsyningsbranchen vil machine learning


med asset management, hvor assets for-

stås som alle de komponenter, der udgør

RASMUS HASSING

ligeholdes og udskiftes.

Direktør for Powel Danmark

forsyningsnettet og som jævnligt skal vedRasmus Hassing forklarer: ”Beslutnin-

gen om hvad der skal udskiftes hvornår,

skal tages et sted på skalaen mellem ’hele

tiden’ og aldrig. ’Hele tiden’ er for dyrt og unødvendigt, og ’aldrig’ vil på sigt give

Rasmus Hassing har en baggrund i GIS og IT-ledelse. Han har i nogle år været væk fra GIS, men savnede at arbejde med det og konstaterer: Forsyning, IT og GIS er de mest spændende elementer man kan have i sit arbejdsliv, så det er dejligt at være tilbage i branchen.

ødelagte og nedslidte komponenter. Så

det at udregne, hvornår det er hensigts-

mæssigt at udskifte komponenterne, er af stor økonomisk betydning for forsynings-

selskaberne, og her kan machine learning effektivisere og forbedre beslutningerne.” Computerens evne til at se mønstre

gør, at computeren kan tage mange og

kvalificerede beslutninger om henholdsvis udskiftning og ikke-udskiftning af kompo-

råder går udviklingen hurtigere og mere

stadig forholdsvis nyt. Som Rasmus kon-

Rasmus Hassing fortæller, at de danske

dem, som er med i front, idet at vi er med

eksplosivt, end det har gjort i mange år. forsyningsselskaber er enormt dygtige, men samtidig er de pressede.

Forsyningssikkerhed er vigtig for os

nenterne på baggrund af al den data, som

alle, og i Danmark er vi vant til et meget

beslutninger, hvor computeren er i tvivl,

ændrede klima stiller mere voldsomme

den får at arbejde med. Der vil også være og her skal et menneske så tage manuelt

stilling til beslutningen. Men hver gang et menneske tager stilling, udvikler compu-

teren algoritmerne, og bliver på den måde bedre til at tage næste beslutning.

Der hvor machine learning især kom-

mer til at gøre en stor forskel i fremtiden, er når datamængderne bliver meget store

højt niveau af forsyningssikkerhed. Det

også kunne inddrage data fra fugtigheds-

og temperaturmålere, belastning af jorden og åben information i form af borgeres

lent hos Implement Consulting Group.

få år har ændret vores forbrug af tv og skabt stor efterspørgsel på fibernet.

De nye og højere krav betyder, at vi

og bedre. Rasmus Hassing fortæller:

ningsselskaber bruger Geografiske Informationssystemer (GIS), som en grund-

beslutninger, sparer man tid på manuelle analyser og udregninger, og hvis man

også evaluerer på, hvor god beslutningen var, kan computeren tage endnu bedre beslutninger næste gang.

Forsyningsbranchen udvikler sig meget stærkt i disse år

Forandringerne i forsyningsbranchen går

lige nu enormt stærkt. Inden for alle om-

Han fortæller: ”Den menneskelige faktor i it-projekter er ofte afgørende, og bliver tit glemt. Man bliver bekymret for at begynde forfra i nye systemer, og for hvad forandringerne ellers kan føre med sig.

Derfor er det vigtigt at huske den menneskelige faktor og at begynde i det små”

Men der er meget at vinde, ved at prøve

learning.”

nogle nye, som kommer i gang med at

også at udnytte mulighederne i machine

forsyningsselskaberne, når han fortæller

beslutninger. Hver gang computeren tager

cesser, blandt andet fra sine år som konsu-

det af. Rasmus fortæller: ”Når løsninger-

varierede, er machine learning et nødvendigt redskab til at finde mønstre og tage

Rasmus Hassing har flere års erfaring

læggende teknologi. Derfor er det oplagt

ker, der løber over og lignende.

Når datamængderne bliver så store og

hvor teknologien skal bevæge sig hen.”

meget store mængder data, og som over

Nødvendig investering, men svært at komme i gang

opdateringer på sociale medier om kloak-

opstartsfasen og derved få indflydelse på,

i at arbejde med digitale forandringspro-

Netflix og lignende services, der trækker

”Langt størstedelen af de danske forsy-

placeringen osv. Men derudover vil man

kaste sig ud i det nu, kan man være med i

sig markant. Dette ses for eksempel ved

ne inddrage den viden, som vi har i vores ponenterne, komponenternes materiale,

tager udviklingen fart, men hvis man tør

Blokkeringerne er især menneskelige

nologiske udvikling kan pludselig ændre

bliver nødt til at udnytte teknologi mere

GIS-data i dag; såsom alderen på kom-

her i den spæde begyndelse. Efterhånden

krav ved spidsbelastninger, og den tek-

og forskelligartede. For eksempel vil man,

i forbindelse med asset management, kun-

staterer: ” I Skandinavien er vi nogle af

Rasmus Hassing oplever stor interesse fra om machine learning. Samtidig fornem-

mer han dog også, at det er svært at komme i gang med den nye måde at tænke

ne bliver lettere at bruge, er der samtidig bruge dem. Det er ofte folkene i marken, der bliver glade for at processerne bliver

enklere og nemme. Samtidig siger erfaringerne, at selvom det er effektiviseringer, så bliver medarbejderne ikke overflødige, men får derimod mere spændende opgaver.”

Hvis man er interesseret i, hvordan man

på. Det kræver investering af tid og penge

kommer i gang med machine learning er

nok, at man skal begynde i det små. Som

til Powel for at blive klogere på mulig-

at komme i gang, og derfor er løsningen

Rasmus uddyber. ”Man skal nok begynde i et hjørne. Teste mulighederne, øve sig og

efterhånden udbrede det i virksomheden,

når man bliver fortrolig med teknologien.” Selve udviklingen og brug af machine

learning i forbindelse med forsyning, er

man altid velkommen til at henvende sig hederne: ”Og så skal vi hjælpe til med at udbrede de gode historier, så man kan

overføre dem til sin egen organisation. På den måde kan vi sammen blive klogere

på, hvor og hvordan vi kan udnytte mulighederne i machine learning.”

GIS I AKTION

|

23


SMARTGIS - NUTID ELLER FREMTID? I Geoinfo er vi optagede af SmartGIS. Vi snakker meget om det, diskuterer det og ser det for os. Men hvad er det egentlig, når vi skal konkretisere og forklare det? Jan Juul Jensen, salgschef i Geoinfo, svarer her på, hvad det der SmartGIS egentlig går ud på, hvad vi skal bruge det til og er det her allerede?

Hvad er SmartGIS?

ninger, som kan vise prikker på et kort og

nerende i både den offentlige og private

ske analyser. Men de er målrettet speci-

Tænk over de store temaer, som er domisektor i øjeblikket. Vi taler om digital

transformation, om Internet of Things, om BIG data analytics, om Virtual Reality, om sikre samfund og om Smart City.

SmartGIS er en GIS platform, som kan

understøtte alle disse områder, på en sammenhængende og effektiv måde. En GIS

platform, som udnytter den teknologiske

udvikling inden for web, mobile og cloud

som kan bruges til begrænsede geografifikke anvendelser og understøtter derfor

ikke bredt og på tværs af en organisations forretningsområder. De er siloløsninger

og ikke Enterprise-systemer. Det gør det

svært, at udvikle forretningen baseret på det enorme potentiale, der er i at gøre

lokationsinformation til en vigtig faktor i organisationens forretningsgrundlag.

JAN JUUL JENSEN

til at løse opgaverne endnu smartere.

Hvad skal vi bruge SmartGIS til?

Salgschef i Geoinfo

det fordi platformen gør os i stand til at

GIS professionelle og for slutbrugerne.

Optaget af SmartGIS og hvordan vi som samfund kan udnytte teknologien til at blive bedre, smartere, sikrere og mere sammenhængende.

Når vi kalder ArcGIS for smart, er

integrere stort set alt. Den kan forbinde

SmartGIS har stor betydning for både de For GIS professionelle giver SmartGIS

folk, processer og ting og alle de data,

mulighed for, at de på kort tid kan tilgæn-

får indbygget sensorer og intelligens og vi

mobilløsning er ikke længere en besvær-

der er knyttet hertil. Flere og flere ting

lever i Internet-of-Things-tidsalderen. Der genereres hele tiden enorme mængder af data, hvoraf langt de fleste har lokation som en del af informationsgrundlaget.

Enten i form af fast placering, for eksem-

pel af en sensor, der måler luftforurening, eller i form af ting der trackes, mens de

bevæger sig rundt. Med SmartGIS evner vi at opsamle al den information, analysere

og visualisere den, så vi kan træffe smarte beslutninger – datadrevne beslutninger -

geliggøre nye løsninger. En ny web eller lig og langstrakt opgave for specialister. Gennem anvendelse af templates kan

GIS-fagfolk, uden programmering, alene ved konfigurering af templates levere

innovative opgave-orienterede applikatio-

ner. SmartGIS gør det også muligt, at stille data og værktøjer til rådighed for en bred

skare af brugere, internt i organisationen, for samarbejdspartnere eller den brede offentlighed.

Det ændrer den rolle, som de GIS pro-

om hvordan vi skal tage aktion.

fessionelle har. Fra tidligere at have rollen

man spørge? Der findes en lang række løs-

geografisk information, er deres rolle nu

”Men hvad er så ikke SmartGIS” kan

som dem, der analyserede og visualisere

GIS I AKTION

|

25


Grundlæggende har både Geoinfo og Esri en målsætning om at skabe en mere bæredygtig fremtid. Måden vi bidrager til dette på, er ved at levere teknologi og løsninger, som skaber den fornødne indsigt til at træffe smarte beslutninger.

i langt højere grad, at tilvejebringe det

række forskellige forhold, som hand-

eksempel kan realtidsopsamling og analyse

selv kan foretage analyserne og selv kan

borgerinddragelse og meget mere. En af

kan få opdateret information om den mest

grundlag der skal til, så interessenterne lave kort.

For borgerne, brugerne og så videre

er SmartGIS en måde at demokratisere

geografisk information på. SmartGIS er en platform, der forbinder folk og understøtter samarbejde og innovation. Et godt ek-

sempel er etableringen af Los Angeles City GeoHub, der integrerer data fra mange

forskellige forvaltningsenheder, og stiller

ler om både sikkerhed, bæredygtighed,

måderne at gøre en by smart på er, ved at

udnytte mulighederne i Internet of Things, Big Data, borgerinvolvering med mere i

beslutningsprocesserne. Man kan muligvis

godt gøre byer smartere uden brug af GIS, men min påstand er, at man kan ikke gøre det lige så effektivt og engagerende som med SmartGIS.

medvirke til at forbedre byen.

Er der noget bekymrende ved al denne sammenhæng, computere og intelligente det ene og andet?

der udnytter internettets muligheder. Det

digitalisering. Nogle er utrygge ved risi-

applikationer til rådighed, hvormed bor-

gerne kan skabe større indsigt, og dermed SmartGIS bygger på et Web GIS mønster,

betyder, at virksomheder kan understøtte deres digitale transformation med lokations-baserede teknologier. Med SmartGIS

kan virksomheder skabe sammenhængende arbejdsgange, fra allokering af ressourcer til opgaver i felten over dataindsamling

med mobile enheder, data kvalitetskontrol

og lagring, til publicering, analyse og visualisering i web applikationer.

Hvad vil Geoinfo og Esri med SmartGIS og hvad er relationen til SmartCities?

Der er selvfølgelig altid udfordringer ved

Smart Cities er karakteriseret ved en

26

|

GIS I AKTION

udsætter os for sundhedsskadelige stoffer,

blandt andet igennem advarsler baseret på ens egen lokation. Generelt kan man sige,

at de nye teknologier, herunder SmartGIS, først og fremmest udvikles for at løse de

problemer, som udviklingen i befolknings-

tal og vores ændrede levevilkår for eksempel flere indbyggere i byerne, øget trafik,

ændrede kostvaner med mere forårsager.

platformen i de seneste år. Mulighederne

på ens smartphone, der ønsker at gøre

brug af lokationstjenesten. Der er også bekymring for, om en større og større digital afhængighed i samfundet, gør samfundet

mere sårbart overfor eksempelvis cyberterror. Men modsat er SmartGIS medvirken-

de til netop at skabe større sikkerhed idet at for eksempel Forsvaret og Beredskabet er store brugere af GIS og geodata.

viser, medvirker SmartGIS til at forbinde

træffe smarte beslutninger.

samme måde minimere risikoen for at vi

Tænk bare over, hvor mange applikationer

som der kommer flere og flere sensorer.

på, er ved at levere teknologi og løsninger, som skaber den fornødne indsigt til at

on og prognoser om luftforurening kan på

Er SmartGIS et fremtidsfænomen eller findes SmartGIS allerede?

Hvor er vi mennesker henne i alt dette smartgis?

dygtig fremtid. Måden vi bidrager til dette

optimale rute her og nu. Realtidsinformati-

koen for at blive overvåget, efterhånden

en målsætning om at skabe en mere bære-

Grundlæggende har både Geoinfo og Esri

af trafiktæthed betyde, at man løbende

Som eksemplet med Los Angeles GeoHub mennesker med hinanden, og bidrager til

at give større indsigt. Det kan også hjælpe med at gøre vores hverdag lettere. For

Vi har set en utrolig udvikling i ArcGIS

i internettet bliver mere og mere tydelige. Vi taler om et Web GIS mønster, hvor alle

dele af ArcGIS platformen kobles sammen via internet services. Der drages mere og mere nytte af cloud teknologien, både til at udbyde Software-as-a-Service i form

af ArcGIS Online og informationsindhold

som for eksempel baggrundskort, og cloud teknologier anvendes til at hoste egen

infrastruktur i Skyen. Vi ser også, hvordan Big Data analyse og håndtering af realtidsinformation er blevet en integreret del

og ArcGIS nu også udgør en delings- og samarbejdsplatform.

Så til spørgsmålet ”findes SmartGIS

allerede?” er svaret klart et JA – ArcGIS er et smart GIS!


FÅ INDSIGT MED DATA Kom forbi vores stand til en snak om data, datafordeleren eller hvordan KMD Cognito kan anvendes i ESRI’s produkter.

GIS I AKTION

|

27


VELKOM

TIL NYE MEDARBE PAULINA KARKAUSKAITE Paulina er trainee i teknologiafdelingen, sidder med teknisk support og arbejder især med ArcGIS desktop og ArcGIS Online. Paulina sigter efter en stilling som GIS-konsulent i Teknologiafdelingen. Paulina er kandidat i geografi og geoinformatik fra 2016 og har før været ansat som studentermedhjælper og projektmedarbejder hos Geodatastyrelsen.

MIKKEL SANDERMANN OLSEN

BJARNE FALK

Mikkel er trainee i teknologiafdelingen og sidder med

Bjarne er ansat som pro-

teknisk support og drift. Mikkel sigter imod en stilling

jektleder på Geoinfo’s

som driftskonsulent i Teknologiafdelingen.

Koldingkontor og er særligt

Mikkel blev kandidat i geofysik i 2014 fra Aarhus Univer-

ansvarlig for daglig ressour-

sitet og har tidligere arbejdet hos GEUS og I-GIS.

cestyring og projektledelse vest for Storebælt Bjarne har blandt andet tidligere arbejdet hos Vejle Kommune og Geodata Danmark

NIKLAS SCHIERNING GREGERSEN Niklas er ansat som Presales konsulent og skal forberede tekniske demoer til kundemøder. Niklas er optaget af remote sensing og brugen af satellitter som et effektivt informationsredskab, hvilket han også har arbejdet med på studiet. Niklas er kandidat i geografi og geoinformatik fra Københavns Universitet i 2016.

OLIVIA MAVRINAC Olivia er ansat som studentermedhjælper og hjælper blandt andet til på museumsområdet. Olivia var i praktik i Geoinfo i efteråret og er ved at skrive speciale, hvor hun blandt andet arbejder med GIS. Olivia er bachelor i nærorientalsk arkæologi og er ved at færdiggøre sin kandidat i geoinformatik.

28

|

GIS I AKTION

og er uddannet landinspektør fra Aalborg Universitet.


MMEN JDERE I GEOINFO METTE THYGESEN Mette er ansat som kommunikationsmedarbejder, arbejder med Geoinfo’s interne og eksterne kommunikation som eksempelvis GIS i Aktion, nyhedsbreve og interne arrangementer. Mette er uddannet i kommunikation og pædagogik og uddannelsesstudier fra Roskilde Universitet i 2016.

JESPER FOGT NIELSEN

DANIEL CHRISTENSEN

Jesper er ansat som Presales konsulent og skal forbe-

Daniel er trainee i teknologiaf-

rede tekniske demoer til kundemøder. Derudover skal

delingen og man kan få glæde af

Jesper udvikle skoleområdet, så flere gymnasie- og fol-

hans hjælp, når man ringer til tek-

keskoleelever får glæde af at arbejde med GIS.

nisk support. Daniel sigter imod en

Jesper er tidligere folkeskolelærer og kandidat i geografi

stilling i Projektafdelingen og har

og historie fra Roskilde Universitet i 2016.

især interesse for 3D og kodning. Daniel blev færdiguddannet bachelor i medialogi i 2016.

KAMRAN YUSAF Kamran er ansat som GIS-udvikler og har indtil nu især arbejdet med udvikling af mobilapplikationer og generel test af applikationer. Kamran er uddannet IT-ingeniør fra DTU og har været ansat som en del af Test Automation Teamet hos Milestone Systems, før han kom til Geoinfo.

ELIZABETH STEVANOVSKA Elizabeth er ansat som receptionist og har styr på alt fra kursusadministration og mødeforplejning til supportvagten og Geoinfo’s gæster. Elizabeth kommer fra en tidligere stilling som receptionist/kontorassistent hos Geoteam.

JONAS MEYER GOTFREDSEN Jonas er ansat som Account Manager med særligt ansvar for retailsektoren, og fokuserer lige nu på at udbrede kendskabet til værdien af den rigtige lokation i retailsektoren. Jonas er bachelor i International Sales and Marketing fra Copenhagen Business Academy i 2016.

GIS I AKTION

|

29

»


Fedt

at være trainee Paulina, Daniel og Mikkel er omtrent halvvejs i deres traineeforløb hos Geoinfo. I løbet af deres tid i virksomheden er de blevet væsentligt klogere på Esri’s platform, de har fundet hver deres speciale og de sætter stor pris på at følges ad. Det gør, at de kan støtte sig til hinanden og dele både glæder, frustrationer og oplevelser. // Af Mette Thygesen

D

et er fedt, at blive ansat

formatik, Mikkel er kandidat i geofysik og

talt om at være åben for at lære meget og

nyuddannet og ung. Man

som den eneste af de tre ikke hørt om

var jeg interesseret i store systemer og

i en traineestilling som er jo ikke ekspert efter

studiet, man har brug for

at lære og man har brug for et sted, hvor

Daniel er bachelor i medialogi og havde GIS, før han så stillingsopslaget: ”Men

jeg så mig selv i jobbeskrivelsen. Der blev

hurtigt. Og selvom jeg ikke kendte til GIS, det virkede spændende og motiverende på mig.”

Som lovet i stillingsopslaget, blev der

man kan sige: ”Det ved jeg ikke, det har

tale om en stejl læringskurve lige fra

Paulina Karkauskaite. Hun udgør sammen

grundlæggende GIS-kurser og en grundig

jeg brug for at lære noget om.”” Fortæller

begyndelsen. Efter 14 dage i firmaet, tre

med Daniel Christensen og Mikkel Olsen,

introduktion, begyndte de tre trainees

Geoinfo’s første traineehold i teknologi-

at passe supporttelefonen. Heldigvis er

afdelingen, og de begyndte i november

der god hjælp og mulighed for sparring

2016.

med de erfarne kolleger, og til det daglige

I løbet af et års traineeforløb skal de

scrum-møde i teknologiafdelingen er der

arbejde med på forskellige projekter,

lærerig vidensudveksling.

supportere kunder og deltage i en række

Stor frihed og et privilegium at være ansat i en traineestilling

kurser, hvoraf to kursusophold afholdes

hos Esri i Californien. I det første halve år har de desuden sammen udviklet et projekt, som de skal fortælle om og vise på

årets Danske Esri Brugerkonference i maj. Planen er, at de efterhånden skal finde hver deres retning i virksomheden.

Paulina, Daniel og Mikkel kom med

hver deres uddannelsesbaggrund og er

færdiguddannede inden for det sidste år. Paulina er kandidat i geografi og geoin-

30

|

GIS I AKTION

Stillingen som trainee i Geoinfo, var præ-

PAULINA KARKAUSKAITE Kandidat (2016) i geografi og geoinformatik fra Københavns Universitet Sigter efter en stilling som GIS-konsulent i Teknologiafdelingen.

cis, hvad Paulina søgte: ”Jeg ledte efter

en stilling, hvor jeg kunne udvikle mine

kompetencer og lære mere om GIS. I de fleste stillingsopslag søgte man erfarne

GIS-konsulenter. Derfor var traineestillin-

gen, som gav mig mulighed for at fokusere på at blive dygtigere, lige præcis, hvad jeg drømte om. Det er fedt, at man får så


Vi kan støtte os til hinanden, dele frustrationer og udveksle oplevelser, og vi sidder ikke og føler os alene som nye. DANIEL CHRISTENSEN

DANIEL CHRISTENSEN Bachelor (2015) i medialogi fra Aalborg Universitet Sigter efter en stilling i Projektafdelingen og har interesse for 3D og kodning.

meget viden og erfaring og at man bliver

”Jeg var i begyndelsen bekymret for,

været med i lang tid og er meget passi-

le klare det selv.”

konkurrence i mellem os, som man hører

værdi i det, de arbejder med. Det er fedt

lært op, i stedet for bare at starte og skulMikkel og Daniel er enige i, at det er

dejligt at have tid til at fordybe sig og

forfølge en interesse i et bestemt emne. Men inden de begyndte, var de spændte på, hvordan traineerollen ville være og hvordan det ville være at være tre

trainees sammen. Som Mikkel fortæller:

om det ville blive et kapløb og en intern om i nogle virksomheder. Men blandt andet fordi det er planen, at vi skal

og vi får mulighed for at lære arbejds-

alle brancher lige fra sygehusene og po-

pladsen, kunderne og arbejdsopgaverne at kende.”

Det har endda vist sig at være en for-

offentlige transport. Det gør GIS relevant og spændende at arbejde med.

udveksle oplevelser, og vi sidder ikke og

var at være på en uges kursus hos Esri

Udover at være blevet en del af en virksomhed og en arbejdsplads, er Daniel,

En af de største oplevelser indtil videre, i Redlands i Californien. Her så de ho-

vedkvarteret, deltog i undervisning og

workshops og mødte grundlæggeren og ejeren af Esri: Jack Dangermond.

Her følte de, at de var blevet en del

Mikkel og Paulina fascinerede over at

af stort internationalt GIS-netværk og

landet. Det er lærerigt at blive en del

står med en kunde, og oplever et pro-

være i kontakt med GIS-folk fra hele

af et netværk og få indblik i, hvordan

sulent i Teknologiafdelingen.

litiet til hele forsyningssektoren og den

En del af et internationalt netværk

GIS-netværket backstage

Sigter efter en stilling som driftskon-

rende for store dele af vores samfund; i

Som Daniel uddyber: ”Så kan vi støtte

føler os alene som nye.”

Aarhus Universitet

Og som de sammen konstaterer, så er

visualisering og behandling af data afgø-

afslappet og fordybet omkring forløbet

os til hinanden, dele frustrationer og

Kandidat (2014) i geofysik fra

at erfare og at være en del af.”

finde hver vores retning, så er kulturen

del at være tre trainees, der følges ad.

MIKKEL SANDERMANN OLSEN

onerede omkring det og kan se en stor

samfundet fungerer backstage i landets

styrelser, kommuner og de mange meget forskellige virksomheder. Som Mikkel konstaterer: ”Man hører ikke om det.

Men GIS-samfundet er en lille sammentømret flok, der sidder inde bag ved.

En hemmelig klub. Det er typisk nogle

meget dedikerede mennesker, som har

Mikkel fortæller: ”Det er fedt! Når man blem, kan man føle, at man er helt alene i verden. Men så er det sjovt at vide, at der måske sidder en mand i Canada,

Centralamerika og New Zealand, som har præcis det samme problem. Vi er alle i samme båd.”

Daniel uddyber, at også det danske

GIS-netværk er en tæt knyttet bran-

»

che, som han ikke kendte til, før han

GIS I AKTION

|

31


begyndte i Geoinfo: ”Og bare i Danmark,

traineeprogrammet og glæder sig over,

når vi afprøver det sammen med publi-

i Geoinfo nævner et navn fra en support-

og socialt blev en del af afdelingen: ”Vi vil

hvordan man kan udnytte kommunika-

er det en tæt knyttet branche. Hvis man

sag, så er der helt sikkert nogen, der per-

sonligt kender dem. Det er interessant, at det er sådan en lille verden, når GIS har så stor betydning for samfundet. Det er sjovt at træde ind i, lidt ligesom en lille familie.”

hvor hurtigt de tre trainees både fagligt

gerne være med til at uddanne fremtidens GIS-medarbejdere og vi ser traineepro-

grammet som en rekrutteringsplatform

for nye medarbejdere. Derfor håber vi, at

det bliver muligt at starte et nyt hold op i

kum.” De vil med deres demo gerne vise, tion og vidensdeling mellem forskellige

platforme i realtid og på den måde gøre

samfundet mere effektivt og sikkert i krisesituationer.

Derefter vil de vise, hvordan man kan

september 2017.”

arbejde med data på en nem måde i en

Råd til andre med traineeprogrammer

Fælles projekt til brugerkonferencen

sights. Mikkel afrunder: ”Vi håber, at alle,

virksomheder, som har traineeprogram-

demo-projekt, som de skal præsentere på

Der er efterhånden mange små og store mer af forskellig form og længde. Ofte

er det tilrettelagt som et oplæringsforløb med kurser, forskellige typer opgaver,

I løbet af foråret har Paulina, Daniel og Mikkel brugt en del tid på deres fælles

Den Danske Esri Brugerkonference i maj måned.

For at kunne vise en række af de nyere

ophold i forskellige afdelinger og ekstra

og spændende muligheder i ArcGIS, har

for en bred og grundig introduktion til ar-

scenarium ud fra spørgsmålet: ”Hvordan

sparring undervejs. Det giver mulighed

bejdspladsen, samtidig med at trainee og

virksomhed kan prøve hinanden af i løbet af traineeforløbet.

Kristoffer Waage Beck som er teknologi-

chef i Geoinfo og ansvarlig for traineeforløbet fortæller: ”Selvom et traineeforløb kræver, at vi som virksomhed investerer

de valgt at arbejde med et beredskabs-

browser ved hjælp af ArcGIS produktet Inder er nysgerrige efter løsninger inden for effektiv dataindsamling, datafordeling og behandling, vil finde vores demo interes-

sant. Og så glæder vi os til at vise nogle af de nyeste muligheder på ArcGIS platfor-

men samlet i en case, så man kan opleve

samspillet mellem ArcGIS Suitens mange applikationer.”

sikrer vi os mod vejr og klima med de

teknologier, der gør det muligt for os at

dele, koordinere og observere data og kan vi udnytte de store temaer som Internet of Things, interconnectivity og dataformidling?”

Til oplægget på brugerkonferencen vil

tid til løbende samtaler, kurser med mere,

de vise praktiske eksempler på, hvor-

form af ny inspiration til virksomheden og

visualiseret i realtid og hvordan man kan

TRAINEEPROGRAMMET HOS GEOINFO Paulina, Mikkel og Daniel er første hold trainees i Geoinfo’s teknologi-

dan det ser ud, når crowdsourcing bliver

afdeling.

arbejde med data ved hjælp af sensordata

De begyndte den 1. november 2016,

vejs.

terhånden overgå til faste stillinger

felt, og han glædede sig over de mange

at vi sammen har kunnet fordybe os i det

håber, at kunne starte et nyt hold

år efter at Paulina, Daniel og Mikkel

de andre arbejdsopgaver. Nu glæder vi os

www.geoinfo.dk for stillingsopslag.

så giver investeringen hurtigt overskud i nye måder at tænke på.”

Da bunken af ansøgere nåede Kristof-

fers skrivebord i efteråret 2016, var han

imponeret over det stærke og kompetente GIS-interesserede ansøgere. Nu, et halvt

begyndte, er Kristoffer fortsat glad for

fra et fysikshow og publikumsinput under-

er trainees i et år frem og skal ef-

Daniel fortæller: ”Det har været sjovt,

inden for hver sit område.Geoinfo

her projekt og arbejde med det imellem

op i september 2017. Følg med på

til at se, hvordan det kommer til at se ud,

Selvom et traineeforløb kræver, at vi som virksomhed investerer tid til løbende samtaler, kurser med mere, så giver investeringen hurtigt overskud i form af ny inspiration til virksomheden og nye måder at tænke på. 32

|

GIS I AKTION

KRISTOFFER WAAGE BECK


Enkel - Nøjagtig - Holdbar

Fordi gode beslutninger kræver præcise data

Leica Geosystems A/S Salg & Service - Tlf 7023 0032 www.leica-geosystems.dk

HR-Design.dk

Leica Zeno 20 er så enkel, at den hurtigt bliver en del af din mere effektive hverdag!


SMARTGIS LANDET RUNDT BEDRE OVERBLIK OVER MOVIA’S CHAUFFØRFACILITETER HOS DANMARKS STØRSTE trafikselskab Movia, er der ca. 450 buslinjer, der betjenes af endnu flere chauffører.

Da chaufførerne tilbringer hele dagen på

farten, har de i hele Movias område (Sjælland,

Møn, Lolland og Falster) behov for pausefaciliteter, så chaufførerne kan komme på toilettet,

afholde frokost osv. under ordnede forhold. Med så mange buslinjer kan det være svært både for medarbejdere i Movia samt for operatører og

chauffører at holde styr på, hvilke faciliteter der er hvor. Og det er trods alt dejligt at vide hvor i området de 136 faciliteter er, når man trænger til en pause mv.

Til dette formål har Movias Byggeteam fået la-

vet to app’s i Esri’s Web AppBuilder. Den ene app

SPEJDERGIS I SOMMEREN 2017 afholder Spejder-

ne i Danmark en fælles spejderlejr for

knap 40.000 børn, unge og voksne på Als i Sønderborg. Til forberedelse og

afholdelse af lejren bruges ArcGIS til en række forskellige opgaver. Blandt andet

skal alle telte på over 50 m2 godkendes af

byggesagkyndige fra kommunen og for at lave en

effektiv og hurtig sagsbehandling taster spejderne informationer og

billeder af teltene ind i kortet, hvorefter kommunens sagsbehandlere med et enkelt klik, kan godkende ”bygningerne”.

Derudover er ArcGIS et centralt redskab for lejrens vagtcentral og

skal bruges til at skabe overblik over lejrens beredskab og ved udrykninger på lejren. …

Sidst men ikke mindst skal spejderne bruge kort over lejren, have

fordelt områderne til aktiviteter, soveområder osv. og der er det selvfølgelig også via ArcGIS…

gør det muligt for medarbejdere i byggeteamet, at registrere hvor faciliteterne er placeret, samt

læggere og kontrollører) samt til driftsfolk og

BEDRE FÆLLES OVERBLIK OG DOKUMENTATION

På denne måde kan der eksempelvis i planlæg-

BRAVIDA HAR ET samarbejde med Gribskov Kommune om-

at inddatere informationer om ansvarlig, hvor mange der er plads til osv.

Den anden, som er en kigge-app, er beregnet

til medarbejdere (trafikplanlæggere, køreplanchauffører hos operatørerne.

ningen af nye linjeforløb tages hensyn til place-

ringen af eksisterende chaufførfaciliteter, opera-

tørerne får et bedre overblik og chaufførerne får forbedret deres arbejdsvilkår på en moderne og smart måde.

kring vedligeholdelsen af kommunens gadebelysning. Dette indebærer alt fra udskiftning af pærer til registrering af lysarmaturer og installationsdatoer.

Tidligere har data været opdateret via håndskrevne noter fra teknikerne og ført ind i en access database. For at få bedre

overblik over alle de enkelte elementer, er al data nu trukket ind i en fil geodatabase. Her er det blevet bearbejdet og til-

føjet domæneværdier, for at øge brugervenligheden for den udførende tekniker, og til sidst publiceret op til ArcGIS On-

line. Når der så bliver udskiftet en pære, kan den ansvarlige

tekniker gå ind i hans Collector app og registrere ændringen med det samme.

På denne måde bliver alt data vedligeholdt ved hjælp af

ArcGIS Online og Collector app’en. Derudover har tekniker-

ne fået en nem og effektiv løsning, til at dokumentere deres arbejde med. Formålet er at sikre kvaliteten af data og registreringer samt at gøre det nemmere at overlevere opgaverne til andre medarbejdere. 34

|

GIS I AKTION


270.000 KM

kører busserne i hovedstadsområdet på et almindeligt hverdagsdøgn, og det hele planlægges med ArcGIS

REGISTRERING AF LIVSTRÆER MED NATURSTYRELSEN ALLE KAN NU hjælpe Naturstyrelsen med at registrere Livstræer i hele Danmark.

Der skal over en årrække markeres og registreres

500.000 beskyttelsesværdige træer og det gøres via en app, som hedder Livstræer.

Applikationen er baseret på Esri’s AppStudio

template: Quick Report og en af de vigtigste funkti-

oner i applikationen er, at det er muligt at registrere

INTEGRATION MELLEM SHAREPOINT ONLINE OG ARCGIS GEOINFO HAR GENNEMFØRT et projekt for Aarsleff med integration mellem Sharepoint Online og ArcGIS feature service. Aarsleff anvender begge systemer, og havde behov for at synkronisere data mellem systemerne, da data kom fra flere forskellige kilder. Oprindeligt blev dette arbejde løst ved manuel indtastning og der var derfor et ønske om at automatisere processen for at spare tid og mindske antallet af fejlindtastninger. I dag anvendes løsningen på elektrificeringen af jernbanestrækninger, hvor Aarsleff anvender en blanding af ArcGIS og Sharepoint Online til at styre processen med leverancer, etablering af pælefundamenter og montering af master til køreledninger. Brugerne i marken anvender Esri Collector App til at registrere fremdrift samt dokumentation af udført arbejde. Samtidig har medarbejdere behov for at kunne lave opdateringer af data i Sharepoint Online, som så skal være tilgængelige i marken. Aarsleff har fuld kontrol over opsætningen, og kan selv ændre denne undervejs i projektet. De vil også hurtigt kunne anvende synkroniseringen på andre features, det kræver blot en ændring i konfigurationsfilen.

livstræer offline. Det er langtfra altid en selvfølge af

have en stabil dataforbindelse dybt inde i de danske statsskove, så her er det essentielt at man alligevel

kan registrere livstræer for senere at kunne uploade data til Naturstyrelsen.

På Naturstyrelsens hjemmeside kan du læse mere

om projektet og finde instruktion til, hvordan du anvender appen Livstræer, så du er klar til næste skovtur: www.naturstyrelsen.dk

Få et praj i Kolding kommune I DE SIDSTE år har flere kommuner, med stor succes,

kommunen. Kommunen kan kommunikere direkte til de

kommunen ved at indberette huller i vejen, defekte bæn-

borgerne får

udviklet "Giv et praj”-løsninger, hvor borgere kan hjælpe ke, bjørneklo og meget mere.

Nu har Kolding Kommune udviklet en omvendt løsning,

som hedder: ”Få et praj”. Her kan man som borger op-

rette en agent på kommunens hjemmeside, og vælge de

områder i kommunen, som man er interesseret i. Deref-

ter giver kommunen borgerne et praj, hvis der er planer, høringer eller andre nyheder fra et område, som borgeren bør være opmærksom på.

"Få et praj"-løsningen er en fordel for både borgerne og

relevante og tilmeldte borgere Og via denne

service auto-

matisk besked, i stedet for

selv at skulle

holde øje med

lokale tidsskrifter og lignende. Du kan se

løsningen på Kolding Kommunes hjemmeside www.kolding.dk.

GIS I AKTION

|

35


GEOINFO VIL GØRE VERDEN TIL ET BEDRE STED I Geoinfo vil vi hjælpe med at se og forstå nutidens udfordringer, så vi sammen kan skabe en bedre fremtid for den enkelte, samfundet og verden. Geoinfo er dansk distributør af software for det amerikanske Esri, der siden 1969 har udviklet Geografiske Informationssystemer (GIS). GIS handler grundlæggende om let og sikker indsamling, opbevaring, bearbejdning, analyse og visualisering af geografiske data, som giver overblik, indsigt og mulighed for ny viden til gavn for virksomheden og dens kunder. Vi har kontor i Glostrup og Kolding, hvor vi hver dag gør vores yderste, for at vores kunder får mest mulig værdi ud af deres geografiske data og det gør vi baseret på vores værdier: Nærvær, vedholdenhed og nysgerrighed. Det er vigtigt for os at være en god arbejdsplads for alle vores medarbejdere. Vi arbejder derfor aktivt med initiativer, som kan forbedre vores hverdag. Vi er Great Place to Work certificerede og stolte over, at vi i 2016 blev kåret som it-branchens 2. bedste mindre arbejdsplads. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil være klogere på, hvordan du og din virksomhed kan få mere ud af jeres geografiske data. Vi skaber værdi med geografi! IT-Branchens Bedste Mindre Arbejdspladser 2016 Denmark

|

Geoinfo A/S Stationsparken 37, 4. www.geoinfo.dk Tlf.: 3996 5900

|

| 2600 Glostrup

Gis i aktion forår 2017  

I denne udgave kan du blandt andet læse om digital transformation, Philip Heede's 10 år hos Esri, SmartGIS, machine learning og Geoinfo's tr...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you