Issuu on Google+

100 mm

150 mm

230 mm

EN STORY OM EN MAGISK SÆSON AF EPISKE DIMENSIONER I DEN EVIGE BORGERKRIG MELLEM PLANETENS TO MÆGTIGSTE FODBOLDHOLD OG DERES TRÆNERE Det skulle blive sæsonen 2011-12, hvor Real Madrid og José Mourinho endelig fik brudt FC Barcelona og Josep Guardiolas knugende årelange herredømme og vandt den spanske liga med 100 point og 121 mål! De hvide kan nu igen løfte hovedet stolt og danse i jubel på Estadio Santiago Bernabeu efter flere års ydmygende tæv og hån … de fik deres hævn over holdet, der leverede fodbold af en så sprudlende skønhed, at en hel verden forelskede sig i los Blau-Granas fra Camp Nou i Barcelona. Dette fodboldmirakel eller denne fodboldtragedie ... alt efter øjnene, der ser ... serveres dag for dag, intenst af sportsjournalistikkens Grand Old Man, legendariske Kurt Thyboe … med sprøde afstikkere down memory lane. Thyboe bringer læseren tæt på verdensstjerner som Casillas, Ramos, Benzema, Özil, Fàbregas, Puyol, Iniesta, Xavi og de to fodboldguder Ronaldo og Messis mytiske og heroiske kamp for at blive alle tiders største og smukkeste pichichi … topscorer! … og på de dirty deals, der indgås i spillets skumle kulisser, og på dommerne, pengemændene og ikke mindst reporterne fra den frådende og hysteriske fanpresse.

konger på sidelinjen

KURT THYBOE (f. 1940), journalist, sportskommentator, tidligere chefredaktør på Ugens Rapport og forfatter til en lang række bøger om fodbold, cykelsport, boksning, senest Kessler – Prinsen og den gyldne trone (2010). Bosat i Spanien.

150 mm

100 mm

KURT THYBOE

Kurt om Kurt:

Jeg var kun fire år, da min far lærte mig at læse, skrive ... og kun seks-syv år, da far gav mig verdenslittera­turens stor værker ... Ulvehunden, Fortællinger fra Klondyke, Brødrene Karamazov, Zarens Kurér, Moby Dick, Skatteøen, Les Miserables, Greven af Monte-Cristo, De tre Musketerer, Falkeøje, En verdens­omsejling under havet, Klodernes Kamp, Papillon, Ben Hur ... og jeg åd det hele begærligt ... og jeg var kun 10-12 år, da jeg havde mit livs rendez-vous med min skæbne, da jeg så Hitchcocks thriller Udenrigskorrespondenten med Joel McCrea ... med smøgen i kæften, den hvide trenchcoat slået op i nakken, hatten på skrå ... ned ad de regnvåde gader med barerne, tøserne, de dirty drinks ... og jeg vidste ... that’s my life ... jeg ska’ være reporter, strejfe verden, opleve og fortælle historier ... and for almost a hundred years ... I’ve been doing that ... me, the Storyteller.

33,33 mm

guardiola vs. mourinho

KURT THYBOE konger på sidelinjen

guardiola vs. mourinho

FC BARCELONA VS. REAL MADRID 2011-12

Vi er 14-15 km syd for Barcelona, så her er ingen tvivl om, hvem der bliver holdt med ... her hersker de blau-grana Barca-farver ... blåt med strejf af ildnende granatrødt ... og de få, der har Madrid-hjerte, er høfligt tavse og flytter sig uden at brokke sig, hvis der er fede mål, der gentages i slowmotion ... og siger ikke et pip, hvis de hvide scorer ... og kan du ikke nære dig ... så er det bortvisning, dyb foragt, smalle, snerrende øjne. Du er på hellig grund her, og det respekterer man. For uanset, hvor avanceret samfundet så ellers bliver ... så er det i enhver bar over hele Spanien stadig bønderne fra Barca, der udfordrer adelen fra Real Madrid ... når det er tid til Clásicos ... la hora de verdad ... sandhedens time!


INDHOLD FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 INTRO: KRIGSTROMMERNE BULDRER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 1. DUEL I SOLEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 2. DE SÆRE SÆRE MÆND . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 3. LIGE FØR TÆPPET GÅR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 4. SOM VAR DER INGEN I MORGEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 5. VI KOM LIGE NEDE FRA STRANDEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 6. KARAKTERMORDET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 7. EL AMIGO DE LAUDRUP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 8. EDDERKOPPEN SPYTTER STADIG GIFT . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 9. JEG GAV BARCA MINE BEDSTE ÅR! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 10. VORES BØRNEBØRN TROR IKKE PÅ, AT DER VAR EN TID, HVOR BARCA ALTID TABTE! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 11. THE EMPIRE STRIKES BACK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 12. KRUDTTØNDEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 13. POESI KONTRA ANARKI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 14. DET PARALLELLE LIV . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 15. HOFSNOGENE HVISKER OG HVISLER . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 16. FILOSOFFEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 17. DANSER MED GUDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 18. DE LANGE SKYGGER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 19. NEDTÆLLING TIL KICK-OFF . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 20. 6-0 …!!! … 5-0 …!!! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122 21. UDEN QATAR ER VI MEGET SMÅ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 22. FORBANDET SVINERI? … ELLER FLOT SHOW? . . . . . . . . . . . . 128 23. OG PLUDSELIG ER MADRID TO POINT FORAN! . . . . . . . . . . . . 131 24. CON LA BARRIGA LLENA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 25. FORDI JEG ER SMUK OG RIG OG GENIAL . . . . . . . . . . . . . . . . 136 26. VI VINDER INTET I ÅR! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139


27. DET BLIVER IKKE VÆRRE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 28. KAKÁ – KA-KA-KA-KA …!!! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 29. INTIME FJENDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148 30. MESSI SMIDER SIG ALDRIG!!! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150 31. MÅLHUNGER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153 32. SPÅMAND MOU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 33. MEN KA’ DET BEVISES? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158 34. PEP LYVER – OG MESSI ER IKKE HELLIG . . . . . . . . . . . . . . . . .161 35. DE SEKS GYLDNE PATRONER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163 36. ER DET NU FORBUDT AT GIVE MESSI STRAFFE??? . . . . . . . . . . 167 37. MESSI BRÆNDER STRAFFE – RONALDO I NYT HATTRICK . . . . . . 170 38. NU KA’ VI SE BARCA I BAKSPEJLET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174 39. GIV FOLKET PENGENE TILBAGE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176 40. HVA’ SKER DER MED MESSI??? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178 41. MEN SÅ GLEMTE DE DET HELE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182 42. DU HAR INGEN NOSSER!!! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184 43. NEDTÆLLING TIL EL CLÁSICO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188 44. BARCA ER BEATLES … MADRID ER ROLLING STONES . . . . . . . . 212 45. TABERENS BITRE TÅRER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 219 46. TRIUMF FØDES I FIASKO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 223 47. RONALDO ISOLERER SIG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225 48. 6-2 … OG TRE POINT FORAN BARCA!!! . . . . . . . . . . . . . . . . . 227 49. SOM EN POKERHAJ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 229 50. GÅ UD OG FJERN DEN MØDDING I LIGE HAR SMIDT . . . . . . . . . 232 51. BENZEMA … OHHH-LA-LA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234 52. VI LEGER MED ILDEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 236 53. MOU ER EN INKOMPETENT KUJON . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242 54. MESSI ER TERMINATOR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 248 55. DET UMULIGE ER DET, VI KA’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 250 56. OG GÅ SÅ UD OG FEST MED DINE BARCA-VENNER!!! . . . . . . . . 253 57. OG SÅ ER MADRID SYV POINT FORAN BARCA . . . . . . . . . . . . . 257 58. DOMMERNE ER ARROGANTE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 261 59. MERE BARCA-BROK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 264 60. EN SORT KAT STREJFER CAMP NOU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 266 61. WHAT THE FUCK SKER DER LIGE HER??? . . . . . . . . . . . . . . . 270 62. JEG VED IKKE, OM JEG FORTJENER ET ÅR MERE . . . . . . . . . . . 274 63. OG I TROEDE, MESSI VAR FÆRDIG! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 278 64. VI KA’ IKKE VINDE DENNE LIGA! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 281 65. DET NOBLE ANSIGT KRAKELERER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 284

6


66. REQUIEM FOR EN DØD LIGA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 287 67. SÅ ER DER ÅBEN KRIG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 290 68. LA GRAN MENTIRA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 294 69. HIGH FIVE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 297 70. EN GIFTIG STINKBOMBE I DOMMERSTORMEN . . . . . . . . . . . . 299 71. DE STJÆLER ÆREN FRA OS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 303 72. UN PARTIDO LOCO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 305 73. BØRNEHAVE? … GALEHUS? FAN’ME JA!!! . . . . . . . . . . . . . . . 310 74. ARISTOKRATISK FORFINET I SIN KREATIVE SKABERKRAFT . . . . 314 75. LA LIGA? GLEM DEN! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 317 76. FOR SATAN DA MADRID!!! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 320 77. SILENCIO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 326 78. MOU FÅR BØLLEBANK AF SIN EGEN PRESSE . . . . . . . . . . . . . . 329 79. OG TIDEN STÅR STILLE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 334 80. DET DANSENDE BARCA … OG DET SÆRE MÅL . . . . . . . . . . . . 340 81. MED LODDER OG TRISSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 345 82. DE DØDE MED STØVLERNE PÅ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 349 83. MEN DET ER OGSÅ EN SOCIAL KLASSEKAMP . . . . . . . . . . . . . 353 84. OG LIGE FØR KAMPEN SAGDE HAN … JEG LAVER FIRE MÅL! . . . . 357 85. BARCA DØDE … MEN STEG OP AF GRAVEN . . . . . . . . . . . . . . 361 86. DETTE FLOW AF ATLETISK INTELLIGENS . . . . . . . . . . . . . . . . 367 87. MEN SÅ ER DET DAVID, DER TA’R GOLIATH . . . . . . . . . . . . . . 370 88. FORBANDELSEN BRUDT … I FJENDENS EGET HUS . . . . . . . . . . 373 89. TÅRERNES NAT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 379 90. GUDERNE SPILLER ALDRIG TERNINGER FOR SJOV! . . . . . . . . . 384 91. JEG ER BRÆNDT UD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 389 92 TÆT PÅ MÅLET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 392 93 MISSION COMPLETED . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 393 94 DE SIDSTE SPILLERUNDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 397 95 100 POINT OG 121 MÅL! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 399


FORORD Ideen … tanken … er at fastfryse ”a moment in time” … så det hænger altid, låst for evigt, frosset fast i tiden. Fordi … det, der sker, skete, er sket … de næste ti måneder … sommeren 2011 til maj 2012, her hvor jeg bor … og har boet i snart 20 år … her hvor jeg lever, strejfer, drikker min gin-tonic, nyder min rødvin, ryger mine cubanske puros … will be one mighty-mag­ netic miracle … et historisk show … den kreative perfektionisme … a never-to-be-forgotten story in this never-never-ending story … mellem planetens to bedste teams … Barca og Real Madrid. Bogen … bevidst beskrevet i dagbogsskitser … dag-til-dag-til-dag … fordi det, der er sort i dag, er hvidt i morgen, fordi sådan er competition big-time … i et lynende splitsekund er i dag blevet i går … and history … og i morgen stadig a mystery … kun nuet gælder, kun lige nu er noget værd, kun lige nu er du noget værd … og alle disse nu-nu-nu-momenter strækker jeg så hen gennem de næste mange uger, måneder, fordi jeg bare ved, at det, der venter, bli’r uforglemmeligt … and very, very soul inspiring, electrifying … denne duel i solen og denne blues at midnight … en story, som folks of football vil vende tilbage til igen, igen, igen. Derfor fryser jeg alle detaljerne … fanger dem, mens de sker … vurderer, analyserer, alt det … alle disse øjeblikke af magi, trolddom, vanvid, galskab, hysteri, eufori … mens de fødes. Og hele denne vision bed sig fast i min hjerne, mit sind … da jeg i april-maj 2011 paf, målløs, forvirret, ekstatisk, henrevet så og levede og oplevede de onde, smukke, bestialske, djævelske, himmelske fire kampe i træk … fire Clásicos på bare 18 dage mellem de to giganter … og det midt i alt det charmerende kogende hysteri, der udløste rablende had og lagde grund til hævn, slog det mig … for satan da … det var kun toppen af isbjerget, vi så her … kun forspillet til sæson 2011-12 … i konfrontationen Barca og Madrid

9


… denne sæson, jeg tager fat i her … som jeg allerede ved, længe inden den er sparket i gang, simpelthen bli’r det vildeste, sejeste ever … fordi mit instinkt siger mig, at denne sæson vil brænde sig ind i sjælen og komme til at stå med flammende gylden skrift i annalerne … cause the game was never better … end det, der venter os lige nu. Mere præcist er ideen at se dette ”magical-mystic-show” fra ”mentalisternes” niveau … for aldrig i spillets historie har trænerne været så dominerende personligheder … idoler, ikoner, på linie med de største rockstjerner … som Pep og Mou … filosoffen og dæmonen … mægtige inspiratorer med hver sin markante ide om, hvordan spillet skal spilles … og de ser fodbold fra to helt vidt forskellige vinkler … og mentalt er de totale modsætninger … begge med kolossal succes, begge kåret til verdens bedste træner��� Pep i 2009, Mou i 2010 … tænkeren Pep, der siger, at hvis du er tilfreds, har du ikke gjort det godt nok … og Mou, der med sit typiske strøg af arrogance tør sige: Nej, jeg er ikke verdens bedste, men jeg kan bare ikke se nogen, der er bedre end mig! Og hele denne henrivende galskab highlightet med cool quotes … de skrappeste, mest bidende, sarkastiske, elegante, raffinerede dybe replikker fra de to herrer … mentalisterne. Fordi fodbold er som et spejl af verden, som et mikrokosmos af menneskets konstante stræben efter det perfekte … bliver det aldrig flottere end det, der i disse år bliver skabt i Barca og Madrid. Når du får denne bog i hånden, kender du måske resultatet af sæson 2011-12 … men egentlig ikke ret meget mere … hvis du er intens Barca-fan eller Madrid-fan ved du noget, en hel del, formentlig … Faktisk er det en ”omvendt” story … hvor du ved, hvordan det hee sluttede … hvor du måske selv har været der, på stederne, set noget af det ske … men den totale feeling af denne sæsons mighty adventure er svær at rumme. Well, du har den her. So, welcome to my magic latin world … and step inside … og nyd det … nyd det… som Johan Cruyff evigt sagde til sit team dengang … gå ind … og nyd det.

10


INTRO KRIGSTROMMERNE BULDRER Refleksioner, one sizzling hot late afternoon, summer 2011 … Der bli’r konstant sendt røgskyer til vejrs. Som dengang Apache og Sioux og Comanche og Cheyenne indianerbosserne Sitting Bull, Rolling Thunder og stolte warriors som Geronimo lagde krigsmasker, farvede ansigterne, iførte sig fjerpragten … klar til kamp … som samuraikrigerne i det fjerne Japan … forberedte sig til at demonstrere deres kraft, vilje, galskab, skrigende mod, desperate hjerter … i mand-til-mand-konfrontationer … mano a mano, cara a cara … sådan er atmosfæren lige nu i det evige latinske drama Barca-Madrid … Og krigstrommerne buldrer … los tambores de la guerra son ruidosos … For dette er sæsonen, hvor ”dæmonen” José Mourinho kvæster filosoffen Pep Guardiola og endelig smadrer Barcas hegemoni og terrorregime gennem de seneste tre år, hvor Barca har fejet Madrid af banen, domineret, regeret, huseret og hånet og mere eller mindre ædt de hvide levende … dette er øjeblikket, Mou søger … sejren, dominansen, hævnen, fucking payback time … og dette er alt eller intet … hævn, eller dø med Madrid i skam og ydmygelse … og Mou tør kun tage de absurde, ekstreme chancer med sit image, hvis han dybt i sindet fornemmer, sat’me ved, at hans team er helt på niveau med Barca … måske endda meget, meget bedre… De fire meget kontante Clásico-dueller … da Madrid og Barca var i brændende hede, cool, rådne, smukke konfrontationer, fire gange i træk … mellem de to hold, der 18 dage i april-maj, foråret 2011 demonstrerede en ting … Mou har solidt nivelleret den afgrundsdybe forskel, der meget længe har hersket mellem Madrid og Barca … til et punkt, hvor alt er fifty-fifty … 1-1 i ligaturneringen, der ikke ændrede noget, der ikke bremsede Barcas intense, hidsige jagt på tronen, men dog, for madrilenerne, var oprejsning

11


for den sviende 5-0 lussing, Barca langede Madrid og Mou i starten af ligadramaet … og så den næste affære, da Madrid meget dramatisk vandt Copa del Rey 1-0 på dette svævende, eksotiske hovedstød fra Cristiano Ronaldo … og Madrid dansede i gaderne … for dette var første gang i 21 år, at Real Madrid vandt Copa del Rey, så stoltheden hos de hvide var intens, ekstrem … men så de to brutale, nærmest svinske dueller i semifinalerne i Champions League … hvor man havde troet, at spansk fodbold ville vise verden sit fornemme, elegante niveau … men som tværtimod blev en gennemført led demonstration af spillets mest gemene, modbydelige og frastødende dirty tricks … Barca vandt den første semifinale med 2-0 på svimlende mål af Messi, men kun efter svinske dueller, lidt for mange Barca-fup-dyk i græsset, den mildt sagt kontroversielle udvisning af Madrids forsvarsgigant Pepe … en abnorm kamp, hvor en lang række Barcaspillere konstant smed sig i græsset uden at være ramt … Den anden semifinale sluttede 1-1 efter, at Madrids Higuaín havde sendt Madrid i front med 1-0 i det psykologisk raffinerede moment, det 47. minut, bare to minutter efter pausen … og var det mål anerkendt, kan enhver jo tænke sit … om Barca mon ville være gået i stress, og om Madrid i den susende mentale medgang, det mål kunne have givet teamet, havde scoret igen, og det så var endt med 2-0 til de hvide … og omkamp og straffe og alt det herlige vanvid … men det skete så ikke … fordi dommer de Bleeckere annullerede Higuaíns flotte scoring … og siden, og det er fan’me i mine øjne en ret munter story, siden har de Bleeckere på dommer-sessioner prøvet at forklare, hvad der faktisk skete lige der, i et af disse bizarre momenter, som gamet er fyldt af, der kunne have ændret fodboldhistorien … uden at nogen endnu har forstået ham, når han siger: Ronaldo i gennembrud bliver nedlagt i en sandwich, hvor Barcas Piqué er rimelig kontant, Ronaldo skvatter, og i faldet rammer han med ryggen til Barcas Mascherano på den ene hæl med et strejf af sin skulder … Mascherano springer højt op i luften og crasher whamm-bamm, mens bolden hopper til Madrids Higuaín, der scorer flot … men nej, der var ikke frispark til Ronaldo, for Piqué ramte ham ikke hårdt … men Ronaldo, der faldt og tilfældigt ramte Mascherano, laver frispark, måske uden at det var hans hensigt … og så skal målet annulleres … og det er der endnu ikke nogen, der har fattet et kvidder af … hvordan kan

12


man lave frispark, når man falder og tilfældigt rammer en anden, mens man har ryggen til??? Men det er så det, og det er historie … kampen endte 1-1… og Barca var i finalen … hvor de åhh så let kvæstede og åd Manchester United … men da Mourinho og Ronaldo rejste fra Barcelona næste morgen gav de med eksplicit kropssprog og sarkastiske smil klart udtryk for, at de var blevet snydt noget så gevaldigt. Og Madrids målmand Iker Casillas var i hele den 1-1 kamp pisse rasende og gav højlydt udtryk for det … vi bli’r fan’me snydt her … mens han gik rundt og daskede sig selv i ansigtet, hvad der er en meget spansk måde at sige … they are fucking us big time! Og senere sagde han kontant: ”Real Madrid havde også vundet meget, meget let over Manchester United i den finale!” Og endnu en bette pudsig detalje … før den anden semifinale sagde José Mourinho: ”Hvis vi kommer foran 1-0 på Camp Nou, og det tror jeg, vi gør, for vi har holdet til det … så sker der straks noget mærkeligt, målet bli’r annulleret … og først når Barca er foran, får vi lov at være der.” … med de ord havde han helt præcist skåret kampen, som den udviklede sig! Men det kan så være tilfældigheder … Men alt dette, der i den grad har hidset sindene op … er reelt kun en blid rislen i vandet, kun svage antydninger af, hvad denne sæson bringer os … når alt dette had og al den hævn skal ud af systemet … hos både Barca og Madrid. Hele balladen udløste ret så rådne konflikter blandt spillerne, præsidenterne, klubberne. Barca sendte rasende klager til UEFA om Madrids mangel på ære og ordentlig opførsel og hån mod spillets ånd og Barcas smukke værdier og i det hele taget generel sjofel behandling af Barca i den første kamp på Bernabeu … fordi Madrid nægtede at klippe græsset kort, så banen blev til Barcas fordel … og Madrid nægtede at byde Barca velkommen på catalansk … det ka’ man sgu da ikke byde folk i Madrid, sagde de … Barca-præsident Sandro Rosell brokkede sig hysterisk rasende til den spanske præsident José Luis Zapatero og tvang ham til at tvinge sin højre hånd Rubalcaba til at tvinge Madrid til at finde en, der kunne sige ”benvinguts Barca” på catalansk … hvad der så udløste en tordnende, hvinende, skrigende hylekoncert på Bernabeu, der afskyer catalanerne, som de synes er hovne, arrogante typer …

13


hvad der så gav kampen et helt unødvendigt gement politisk skær. Men den asketiske Rosell havde slet ikke fået nok og huggede så sværdet ud efter Madrids Mourinho, der efter den første duel i Champions League-semifinalerne droppede enhver sportslig vurdering af kampen … hvor både Pepe og han selv blev vist ud … hvor Barca jo altså vandt 2-0, efter at Madrids Pepe, der hele den kamp havde holdt Messi i et jerngreb, var blevet udvist efter et angreb på Alves, der dæleme blev udført med grove hensigter, men tv-cuts viser tydeligt, at Pepe aldrig ramte Alves, der groft simulerede og fik Pepe smidt ud … og så røg Mou ud for arrogant, demonstrativ hån af dommeren … og Madrid var hyper-stresset de næste 15 minutter … indtil Messi, befriet for sin spændetrøje, meget, meget let, men i øvrigt meget smukt, elegant kunne score til 2-0 … I stedet snerrede, knurrede Mourinho en anelse desperat, lidt trist, meget melankolsk, men meget stolt og med effektivt tryk på hver eneste stavelse, så han kunne være sikker på, at alle kunne høre og forstå hvert eneste ord af hans solo-prædiken under den nu berømte titel … PORQUE? … hvorfor? … alt dette snavs, man ska’ udsættes for … og det er et herostratisk berømt eller berygtet STATEMENT, som man kan beundre eller afsky alt efter temperament … som ingen træner i verden nogensinde har turdet fyre af … hvor han gav det meste af fodboldmiljøet tørre, rå, gemene tæsk … mens han konstant spurgte, hvorfor nu det og det og det rådne pis, de favoriserer dem, der lige nu har magten i gamet … med klart sigte til hans opfattelse af, at Barca de seneste år nyder ret meget dommertække, for nu at sige det mildt … og faktisk havde han ret i det meste af det, han sagde, men den slags cool sandheder er ikke noget, miljøet kan lide … hvor han ”henrettede” en lang række dommere for helt konkrete, alvorlige, pinlige fejl i Champions League de seneste par år … som den norske dommer Øvrebø, der i semifinalen mellem Chelsea og Barca i 2009 klart overså minimum fire straffe til Chelsea … så Barcas Iniesta tre minutter i overtid scorede sit livs smukkeste mål, der sendte Barca i den finale, hvor de tævede Manchester United i Rom. Og så spyttede Mou gift, da han sagde, at dengang i 2009 vandt Guardiola titlen uværdigt … som han nu også kommer til at gøre det igen i 2011 … uværdigt … men hvordan kan Barca og Pep dog føle sig stolte over at vinde så sjofelt … efter skandalen med Chelsea og nu skandalen mod Real Madrid … hvor dommer Stark

14


lige har foræret Barca billetten til finalen … da han udviste Pepe, der angreb, men aldrig ramte Alves … der så snavset fakede, at han var hårdt såret og bevidst smed sig og vred sig og skreg og rullede rundt på græsset i et gement trick… … og Mou understregede: ”Personligt ville jeg aldrig kunne glæde mig over titler vundet på den måde … uden ære … og det er måske, fordi Barca med sin enorme succes de senere år har fået den magt, og alt bliver dømt til deres fordel … eller også er det, fordi de hænger sammen med Unicef, og det er jo så nobelt…” … hvorefter Barca-præsident Rosell brokkede sig energisk i omfattende skriftlige klager til UEFA … over dette slemme menneske Mourinho, ”der i den grad har besudlet Barcas ægte, ydmyge, stolte, korrekte, rene, puritanske asketiske værdier”. … og så straffede UEFA Mou med en gevaldig bøde på 50.000 euro og bortvisning fra Madrids næste fem kampe i Champions League … for mangel på respekt for UEFA’s værdier… … mens Madrid, nu kraftigt provokeret af Barca, også sendte dynger af klager til UEFA … over beskidt behandling af deres træner Mourinho … og grove anklager mod Barca-profiler som Dani Alves, Pedro, Sergio Busquets, Mascherano … for at dykke i græsset og bevidst filme og svindle sig til frispark, der kunne give modstanderne udvisning … eller annullere et korrekt mål! … alt dette ynkelige fup. … og hug til Messi for at hamre bolden råt i hovedet af til­ skuerne i rasende frustration over sig selv … og Gerard Piqué for at sjofle Madrid-spillerne groft i tunnellen før kampen i Copa del Rey … og det gjorde han, og det ved han, og han har sagt, at han har det dårligt med, at han stod der og spyttede … Españalistas … bette spanske tøser … nu får i fan’me smæk, og vi ydmyger jeres konge, så han bliver så ked af det … … og anklager mod Busquets for racisme, da han efter en skulder-tackling fra Marcelo smed sig i græsset, men dernede lige lettede på hænderne for sit ansigt, så han kunne se, hvad dommeren nu gjorde ved Marcelo … og han så rejste sig og flabet hånede den farvede Madrid-fløjspiller og kaldte ham … mono, mono, mono, mono … abe, abe, abe, abe … og det er der tv-cuts, der klart viser. Men alt blev afvist af UEFA … der kun straffede Mou! … indtil han så personligt, den 29. juli, indfandt sig på UEFA’s kontor i Nyon med tre advokater og forsvarede sig i en seks en halv

15


times lang enetale … hvor UEFA så lettede straffen med en dag … og toppen i Madrid så det som en smuk sejr … mens Barca-pressen selvfølgelig skreg … pinligt … de giver Mourinho ret og lov til at skabe sig, som han vil, når de burde bortvise ham fra fodbold for evigt …! Den ellers altid meget rolige, fattede, kontrollerede Pep Guardiola mistede også fatningen midt i denne firdobbelte orkan af dueller … da han i optakten til Champions League-semifinalerne snerrede rasende efter Mou … José, i pressesalen er du ”EL PUTO DOM” … the fucking boss … og den sejr i den der snakkende del af Champions League får du lov at vinde … vi andre koncentrerer os om fodbold …! … mens han tilsyneladende helt havde glemt, hvordan han selv et par år forinden var i vilde konflikter med dommerne: ”De lyver om mig, og de ved det,” sagde Pep … mens tv-cut tydeligt viste, hvordan Pep hev fat i en sidedommer og hvæsede ham ind i øret: ”Kan du for satan ikke se, der er straffe til os og gøre noget!” … well, det kostede så Pep udvisninger og en ramsaltet bøde! Og den nobleste af alle, Iker Casillas, Madrids og landsholdets anfører og målmand, sagde rent ud: ”Kan man ikke se, at Dani Alves smider sig uden at være ramt og dermed falsk og gement får Pepe smidt ud, så kampen, vi lige der har hårdt fat i, helt skifter karakter … så er man blind … og kan man ikke på de tv-cuts se Busquets gå rundt og håne Marcelo og kalde ham en abe, så er man for dum. Vi blev groft snydt i begge kampe i Champions League-semifinalerne … og det har jeg så sagt … men det gider jeg ikke sige mere … for hver eneste gang en af os fra Madrid siger noget, bliver vi stemplet som tosser … mens alt det, de andre fra Barca siger, er helligt!” Og så truede dette mildt sagt isnende kolde forhold mellem spillerne med at splitte det spanske landshold … med sejre i EM og VM i 2008 og i 2010 … og så rådden er konflikten, at landstræner Vicente del Bosque midt i juni i sommeren 2011 meget kontant sagde: ”Hvis ikke nogen tager fat i den strid mellem spillerne fra Barca og Madrid og får løst problemerne … så går landsholdet i opløsning!” Og hele dette rasende kulissespil, hvor ordene flyver hadsk og vredt, får ny kraftig næring, da Barca-præsident Rosell den 16. juni kaster yderligere kvas på bålet, da han i en tale til klubbens med-

16


lemmer direkte truer med at skære alle forbindelser til Madrid, hvis de ikke snart begynder at opføre sig pænt: ”Som jeg føler det lige nu, har jeg altså så svært ved at sætte mig til bords og spise og drikke med Madrids præsident Florentino Pérez, der åbenbart ikke kan kontrollere sin ‘arbejdsmand‘” … og bevidst lader han være med at sige Mourinho, fordi han ikke kan tåle bare at sige den herres navn! … og alt dette snavs, alt dette indeklemte had eksploderer, før ligaen bliver sparket i gang … for allerede 14. og 17. august er Barca og Madrid igen i direkte konfrontation, når de mødes i to kampe i SuperCopa … hvor vinderen af Copa del Rey, Madrid, skal op mod vinderen af la Liga, Barca. En sitrende duel … Mourinho allerede varmede hidsigt og energisk op til, helt tilbage i ligaens seneste fem-seks kampe, helt tilbage i maj 2011 … da han gav sit team ordre til at spille for ære, død, stolthed og image og alt det … så Madrid i den sidste fase fløj som sataner fra helvede … så blændende smukt og vredt, at Barca først sikrede sig ligatitlen to kampe før slut … og Madrid scorede i alt 102 mål mod Barcas 95 … mens Cristiano Ronaldo i de sidste fem kampe scorede hele 12 mål … og sluttede sin sæson som alle tiders største ”pichichi” … målskytte … ned gennem spansk fodboldhistorie! … med en score på i alt 57 mål … 41 i ligaen, 13 i Copas og Champions League og tre i landskampe … oceaner foran sin evige rival Messi, der ellers meget længe var på jagt efter den titel som pichichi. Og hele Madrid-sjakket sluttede der i maj med brand i sjælen efter at have taget fat på at smadre Barcas totale dominans gennem de seneste tre år … i snerrende intens hunger efter oprejsning, t­ riumf, med et knust Barca på møddingen … som om der psykologisk slet ikke fandtes tid mellem stop og start på en ny liga … Kun ni dage tillod Mou sig at holde fri … mens han siden 1. juni fanatisk, intenst har forberedt sin hævn … og han gav kun spillerne fri 12 dage! … så lå der træningsskema til hver enkelt … med krav om hårdt fysisk program … 300 armbøjninger, 300 maverulninger hver dag, tennis, vandpolo, svømning … så alle er mentalt og fysisk fit for fight … de der to dage i august … … så hårdt og konsekvent har Mou trukket linierne op, så kogende har han bevidst gjort atmosfæren, så bevidst har han skabt dette inferno … hvor han satser dybt seriøst på at give Barca et

17


solidt blødende banesår … med en fed, gerne grotesk sejr på Bernabeu den 14. august … og ydmygelse af catalanerne på Camp Nou den 17. august … før ligaen er skudt i gang … så handsken er kastet, så Mou lige har markeret sig … og givet ligaen det stempel, at her er det Madrid og Mou, der skriver loven! … så krigstrommerne buldrer … … mens reporterne har kronede dage i deres parallelle liv med duellerne mellem de to giganter … når Emilio Pérez fra Barcaavisen Sport skriver: Chefen for det verdensberømte klassiske ensemble Wiener-Philharmonikerne Clemens Hellsberg har sagt … det er aldrig nok at vi spiller fremragende musik … det forventes, at det gør vi … det er vores pligt, ganske enkelt … vores pligt … men det tilfredsstiller ingen! De vil have meget mere end det perfekte og det excellente, når det er os, der spiller … de kræver, at vi overrasker dem ... men det betyder, og det kræver, at vi tager chancer … og når vi gør det, kan det gå ad helvede til … men det kan også blive himmelsk … og reporteren konkluderer … sådan er Barca! … komplet, perfekt, nobel … med en stil, der er langt forbi det perfekte, det excellente … … mens andre i dette miljø sælger deres sjæle … for bare at vinde … kun det, vinde … lige meget hvordan … for så snavset, sjofelt, pinligt kan spillet også være … med indlysende sigte til dæmonen over alle dæmoner i spansk fodbold lige nu … den forhadte og så højt elskede … den afskyede og den beundrede José Mourinho … og gemene spark til Madrid … som Joan Gaspart, engang præsident i Barcelona, så kontant har sagt det: ”Livet i dette land var til at holde ud, hvis Madrid slet ikke eksisterede.” … mens andre journalister giftigt sparker til den ”hemmelige”, men for dem så tydelige konflikt, der bag kulisserne knurrer mellem præsident Rosell og træner Guardiola i Barca … særligt siden træneren mere end kraftigt har antydet, at denne sæson bliver hans sidste i Barcelona. … mens Barca-avisen Mundo Deportivo på forsiden buldrer et stort billede af Johan Cruyff og Pep, der spiller golf sammen og tydeligt hygger sig, så alle kan se, at de to er nære venner … hvad de da også selv gerne bekræfter … og det er ren slangegift i Barca-kulisserne … da alle ved, at Rosell i den grad afskyer, hader Cruyff … og totalt har fjernet ham fra magtens centrum … hvor Cruyff sad som en gemen sort, rådden, manipulerende edderkop,

18


der i det skjulte bestemte alt i klubben i de otte år, Joan Laporta var præsident, skolet, skabt og styret af Cruyff … og da Cruyff så i kogende vrede mod Rosell afleverede sit emblem som æres­præsident i Barca, undlod Rosell kynisk at forny det … og lige i farten fjernede Rosell så også alle de mange penge, klubben meget længe har ydet til Cruyffs fodboldskole … så luften mellem Barcas største idol gennem tiderne og den unge, asketiske ny præsident Rosell er isnende, frysende … mens Pep med et stille smil siger: ”Cruyff er min bedste ven, han har lært mig alt, og vi taler meget tit om strategier, taktik, ideer i fodbold.” … mens den flamboyante ekspræsident Laporta så pludselig truer med vilde angreb på Rosell, når alle Barca-fans mødes til den årlige forsamling i september … hvor Laporta vil ydmyge Rosell for at have solgt Barcas fornemme sjæl til den skumle arabiske diktatorstat Qatar … 30 millioner euro per år i seks år, 180 millioner euro totalt … som Rosell fiksede personligt, privat, uden at spørge medlemmerne … og så har han placeret Qatar stort på trøjen … mens Unicef, der skulle præcisere, hvor nobelt alt er i Barca, nu er placeret omme på ryggen … i en meget smal, næsten usynlig stribe … kun et par centimeter over røvballerne! Well, well … til gengæld har Barca så midt i den hede juli, sommeren 2011 hevet Laporta i retten … med anklager for moralsk, socialt og etisk svigt over for Barca … hvor der mystisk er et underskud på 47 millioner euro, da Laporta går af i juni 2010, som klubben nu forlanger kontant af sin forrige præsident … og vinder Barca den retssag, vil de yderligere kræve, at forsikringsselskabet Zurich tilbagebetaler de 25 millioner euro, Laporta tegnede for en forsikring … mod præcis risiko for den retssag, der nu er kommet! … og så siger Laporta, den dag i september, at han vil tvinge den ny junta i klubben … og meget gerne også sin dødsfjende Rosell … til at indrømme, at de alle er så glade og dybt taknemlige for den pragtfulde arv, som han, Laporta, gav dem alle at lege med, da han forlod jobbet i maj 2010 … efter de skønneste, smukkeste år nogensinde i klubbens historie … som Laporta dæmonisk siger det … jeg gav Barca de bedste år af mit liv!

19


100 mm

150 mm

230 mm

EN STORY OM EN MAGISK SÆSON AF EPISKE DIMENSIONER I DEN EVIGE BORGERKRIG MELLEM PLANETENS TO MÆGTIGSTE FODBOLDHOLD OG DERES TRÆNERE Det skulle blive sæsonen 2011-12, hvor Real Madrid og José Mourinho endelig fik brudt FC Barcelona og Josep Guardiolas knugende årelange herredømme og vandt den spanske liga med 100 point og 121 mål! De hvide kan nu igen løfte hovedet stolt og danse i jubel på Estadio Santiago Bernabeu efter flere års ydmygende tæv og hån … de fik deres hævn over holdet, der leverede fodbold af en så sprudlende skønhed, at en hel verden forelskede sig i los Blau-Granas fra Camp Nou i Barcelona. Dette fodboldmirakel eller denne fodboldtragedie ... alt efter øjnene, der ser ... serveres dag for dag, intenst af sportsjournalistikkens Grand Old Man, legendariske Kurt Thyboe … med sprøde afstikkere down memory lane. Thyboe bringer læseren tæt på verdensstjerner som Casillas, Ramos, Benzema, Özil, Fàbregas, Puyol, Iniesta, Xavi og de to fodboldguder Ronaldo og Messis mytiske og heroiske kamp for at blive alle tiders største og smukkeste pichichi … topscorer! … og på de dirty deals, der indgås i spillets skumle kulisser, og på dommerne, pengemændene og ikke mindst reporterne fra den frådende og hysteriske fanpresse.

konger på sidelinjen

KURT THYBOE (f. 1940), journalist, sportskommentator, tidligere chefredaktør på Ugens Rapport og forfatter til en lang række bøger om fodbold, cykelsport, boksning, senest Kessler – Prinsen og den gyldne trone (2010). Bosat i Spanien.

150 mm

100 mm

KURT THYBOE

Kurt om Kurt:

Jeg var kun fire år, da min far lærte mig at læse, skrive ... og kun seks-syv år, da far gav mig verdenslittera­turens stor værker ... Ulvehunden, Fortællinger fra Klondyke, Brødrene Karamazov, Zarens Kurér, Moby Dick, Skatteøen, Les Miserables, Greven af Monte-Cristo, De tre Musketerer, Falkeøje, En verdens­omsejling under havet, Klodernes Kamp, Papillon, Ben Hur ... og jeg åd det hele begærligt ... og jeg var kun 10-12 år, da jeg havde mit livs rendez-vous med min skæbne, da jeg så Hitchcocks thriller Udenrigskorrespondenten med Joel McCrea ... med smøgen i kæften, den hvide trenchcoat slået op i nakken, hatten på skrå ... ned ad de regnvåde gader med barerne, tøserne, de dirty drinks ... og jeg vidste ... that’s my life ... jeg ska’ være reporter, strejfe verden, opleve og fortælle historier ... and for almost a hundred years ... I’ve been doing that ... me, the Storyteller.

33,33 mm

guardiola vs. mourinho

KURT THYBOE konger på sidelinjen

guardiola vs. mourinho

FC BARCELONA VS. REAL MADRID 2011-12

Vi er 14-15 km syd for Barcelona, så her er ingen tvivl om, hvem der bliver holdt med ... her hersker de blau-grana Barca-farver ... blåt med strejf af ildnende granatrødt ... og de få, der har Madrid-hjerte, er høfligt tavse og flytter sig uden at brokke sig, hvis der er fede mål, der gentages i slowmotion ... og siger ikke et pip, hvis de hvide scorer ... og kan du ikke nære dig ... så er det bortvisning, dyb foragt, smalle, snerrende øjne. Du er på hellig grund her, og det respekterer man. For uanset, hvor avanceret samfundet så ellers bliver ... så er det i enhver bar over hele Spanien stadig bønderne fra Barca, der udfordrer adelen fra Real Madrid ... når det er tid til Clásicos ... la hora de verdad ... sandhedens time!


Konger på sidelinjen – Guardiola vs. Mourinho