Page 89

A F G H A N I S TA N - K A M P E N O M D E M O K R AT I E T

NATO trækker deres styrker ud, vil Taliban rent militært kun stå over for den afghanske hær, som stadig er præget af manglende professionalisme. Storbritanniens tidligere ambassadør i Afghanistan, Sir Sherard Cowper-Coles, mener, at den afghanske regeringshær under ingen omstændigheder vil være i stand til at føre krig og forsvare de områder, som ISAF-styrkerne nu holder stand i. Han har været den britiske regerings særlige udsending i Afghanistan og Pakistan og skrev på baggrund heraf bogen “Cables from Kabul: The Inside Story of the West’s Afghanistan Campaign”. I bogen vurderer han, at det mest sandsynlige er, at Afghanistan bliver delt midt over, når de vestlige styrker forlader landet. (6) Det vil betyde, at Taliban kommer til at regere over den sydlige og østlige del af landet, hvor hovedparten af befolkningen er pashtuner, og hvor Taliban står stærkest. Den nuværende regering kan så muligvis opretholde kontrollen i den nordlige og vestlige del af landet, som etnisk set er mere sammensat.
 Hvis Taliban opretter en pashtunsk stat i en del sydlige og østlige del af Afghanistan, kan den gamle tanke om et samlet Pashtunistan på tværs af Durandlinjen (se s. 22-23) igen blive aktuel, især hvis det pashtunske flertal i den pakistanske provins Khyber-Pakhtunkhwa og i stammeområderne bakker op om ideen ved at kræve løsrivelse fra Pakistan. Sker det, risikerer ikke blot Afghanistan, men også den pakistanske stat at blive opløst.
 Under alle omstændigheder er det et faktum, at afghanerne næppe vil være i stand til at løse sikkerhedsopgaverne i landet selv, når de udenlandske kampsoldater, herunder de danske, trækkes ud. I januar 2013 udtalte et medlem af det afghanske parlament, Naeem Lalai, valgt i Talibans ‘højborg’ Kandahar: “Hvis amerikanerne trækker alle soldater hjem uden en plan, vil borgerkrigen fra 1990 gentage sig.” (7)
 Det har også den danske udenrigsminister, Villy Søvndal (SF), erkendt: “Den tanke, at nogle af de hårdt tilkæmpede resultater kan gå tabt, kommer vi simpelthen ikke uden om at vænne os til. Vi må allerede nu se i øjnene, at et fredeligt, stabilt og demokratisk Afghanistan med et styre, der respekterer det enkelte menneskes rettigheder, vil tage mange år,” udtalte udenrigsministeren i marts 2012. (8) Den vurdering deles af journalist og Afghanistankender Nagieb Khaja: “Afghanistan vil have brug for bistand efter 2014, både civilt og militært. Ellers risikerer man, at den nye afghanske hær braser sammen, ligesom det skete, da russerne forlod landet i 1989. Det bedste, Vesten kan gøre, er at støtte det civile samfund, som forsvarer befolkningens rettigheder og så stille betingelser for den bistand, vi giver til regeringen. Vi skal kræve, at myndighederne behandler borgerne ordentligt, at ligestillingen øges osv. Hvis udviklingen går i den forkerte retning, skal det have konsekvenser. Men det er en balancegang. Hvis vi stiller for skrappe krav, risikerer vi at afghanerne isolerer sig og vælger talebanerne i stedet.” (9)


_89

Man er nødt til at tage Taleban alvorligt i det politiske spil, som går i gang, når NATO er væk. Men samtidig tror jeg, at de tunge drenge i Taleban har lært, at de ikke kan vinde militært. Så for mig at se, bliver Taleban også nødt til at søge en forhandlingsløsning med det regime, der sidder i Kabul, når ISAF er væk.”
 Peter Viggo Jakobsen, lektor i international politik, i magasinet RÆSON, 2011

Afghanistan – Kampen om demokratiet  

I 2014 trækker Danmark, USA og en række allierede lande de sidste kampsoldater ud af Afghanistan. Herefter skal afghanerne selv overtage ans...

Advertisement