Page 86

_86

A F G H A N I S TA N - K A M P E N O M D E M O K R AT I E T

“Vi bliver nødt til at have Taliban med i forhandlinger om at løse konflikten. Taliban er også en del af det afghanske folk.” Zitara, 18 år, gymnasieelev i Helmandprovinsen, i magasinet Zapp jorden rundt, nr. 1/2010

efterhånden havde større indflydelse på afghanernes liv, end den formelle regering havde. “Disse mennesker i skyggeregeringen kører landet nu. De er en vigtig del af kaos,” udtalte Khalid Pashtoon, parlamentsmedlem fra Kandaharprovinsen i slutningen af 2009. (1) 


11.2 Amnesti for krigsforbrydere I september 2010 blev der igen afholdt valg til parlamentet. Taliban udstedte trusler mod alle, som deltog i valget. 36 kandidater fra 17 provinser blev af den officielle valgklagekommission nægtet at stille op, fordi de havde forbindelser til “forbudte bevæbnede militser”. Der blev i den forbindelse rejst kraftig kritik af en lov, som det afghanske parlament havde vedtaget i 2007. Loven gav immunitet mod retsforfølgelse til kombattanter, der havde deltaget i krigen mod den sovjetiske besættelse i 1980’erne, i den blodige borgerkrig i 1990’erne eller i kampen mod Talibanstyret indtil dets fald i 2001. Alle, der havde deltaget i disse kampe gennem de seneste 30 år, var altså sikret mod at blive retsforfulgt. Selv krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, herunder massakrer, voldtægt, tortur og offentlige henrettelser, var omfattet af amnestien. Afghanske og internationale menneskerettighedsorganisationer protesterede mod loven, og det var formodentlig derfor, præsident Karzai ikke satte sin underskrift på den, efter at den var blevet vedtaget. Det er ellers almindelig praksis, at præsidenten underskriver alle nye love, når de er blevet vedtaget i parlamentet, og når de har præsidentens signatur, er de gyldige. Hvad så med loven om immunitet til kombattanter – var den gyldig eller ej? Det stod hen i det uvisse, indtil præsidentens kontor i september 2010 officielt gav besked om, at loven var gældende også uden Karzais underskrift. (2) Denne meddelelse fik 24 afghanske organisationer til at opfordre til, at loven skulle ophæves. Disse grupper krævede “ansvarlighed, ikke hukommelsestab” for tidligere og nuværende forbrydelser som en forudsætning for ægte forsoning og fred i Afghanistan. Men loven står stadig ved magt, og der er næppe udsigt til, at den bliver ophævet, så længe et flertal af parlamentets medlemmer har en helt personlig interesse i at være omfattet af amnestien.


11.3 Sikkerhed som privat forretning En anden udfordring er det stigende antal ansatte i de private sikkerhedsfirmaer, som står for en del af den internationale indsats i Afghanistan. En amerikansk kongresrapport fra januar 2010 viste, at private firmaer udgjorde mellem 22 og 30 % af de amerikanske væbnede styrker i Afghanistan. Antallet var steget voldsomt fra midt i 2009, altså efter at præsident Barack Obama havde præsenteret sin nye strategi for USA’s indsats. Tal fra analyseinstituttet Brookings Institute (3) afslører, at private sikkerhedsfirmaer i 2010 og 2011 beskæftigede omkring 19.000 personer – vel at mærke kun til deciderede sikkerhedsopgaver, hvor de ansatte er bevæbnede, bl.a. personlig beskyttelse af præsident Karzai. Op mod 90 % af de ansatte i disse firmaer er i øvrigt afghanere. Samlet set er der flere end 100.000 ansatte i sikkerhedsfirmaerne, som også udfører opgaver som byggeri og madlavning. Ifølge det amerikanske forsvarsministeriums regler må private sikkerhedsfirmaer ikke deltage i “offensive operationer”. Men disse regler bliver tilsyneladende ikke overholdt, fremgår det af kongresrapporten: “Mange analytikere mener, at bevæbnede sikkerhedsfirmaer deltager i kampoperationer, med det argument, at international ret ikke sondrer mellem den offensive eller defensive karakter af deltagelse i kamp,” fastslår rapporten. (4) I 2010 annoncerede præsident Karzai, at alle private sikkerhedsfirmaer skulle forlade Afghanistan i løbet af fire måneder. Siden er tidsfristen dog blevet forlænget flere gange.

11.4 Taliban infiltrerer hæren USA’s og NATO’s overordnede strategi om at lade den afghanske hær selv overtage sikkerheden er også stødt på flere vanskeligheder. En af dem er Talibans voksende infiltration af hæren, hvor de udfører det, der er blevet kaldt “insiderangreb”. (se FIG. 11.1) Ved flere

Afghanistan – Kampen om demokratiet  

I 2014 trækker Danmark, USA og en række allierede lande de sidste kampsoldater ud af Afghanistan. Herefter skal afghanerne selv overtage ans...

Advertisement