Page 80

_80

A F G H A N I S TA N - K A M P E N O M D E M O K R AT I E T

FIG. 10.1

Det første valg

I oktober 2004 blev der afholdt det første direkte præsidentvalg i Afghanistans historie: • Hamid Karzai (pashtun) vandt med 55,4 % af stemmerne • Yunus Qanuni (tadsjiker) fik 16,3 % • Mohammad Mohaqiq (hazara) fik 11,7 % • Abdul Rashid Dostum (usbek) fik 10,0 % • En enkelt kvinde, Massouda Jalal (tadsjiker), stillede op ved valget, men fik blot 1,1 % af stemmerne, selvom 40 % af de registrerede vælgere var kvinder.

kandidatur skal dog ses på baggrund af hans evne til at læse begivenhedernes gang og skifte side på det rigtige tidspunkt. Flere medier har fortalt, at Muttawakil før den 11. september 2001 advarede USA om det forestående terrorangreb. Grunden skulle være, at han var bange for, at USA efterfølgende ville angribe Afghanistan. Det siges også, at da USA som en reaktion på 11. septemberangrebet indledte en krig mod Talibanstyret, forsøgte han fra Pakistan at forhandle med USA med et tilbud om, at han ville hjælpe med at udlevere Osama bin Laden til amerikanerne mod, at USA til gengæld skulle standse bombardementerne af Afghanistan. Flere tv-stationer, bl.a. BBC og CBC, oplyste, at Muttawakil i februar 2002 overgav sig til amerikanerne. Herefter blev han holdt indespærret på den amerikanske militærbase Bagram ved Kabul (se s. 64, 87), hvor han formentlig blev grundigt udspurgt især om, hvor Mullah Omar og Osama bin Laden opholdt sig. Nogle mente, at han ville blive sendt til Guantánamo (se FIG. 7.4), ligesom mange formodede Talibanfolk var blevet det. Men i stedet blev han i oktober 2003 løsladt fra Bagrambasen og vendte hjem til sin familie i Kandahar, hvor han blev sat i husarrest. I mellemtiden var han blevet udstødt af Taliban. 
I september 2005 stillede han så op til parlamentsvalget, og i forbindelse med valget udtalte han i et interview med BBC, at han nu gik ind for, at piger skulle have uddannelse, så længe det foregik inden for rammerne af afghansk kultur.


10.3 Skandaleramt valg I august 2009 blev der igen afholdt præsidentvalg og samtidig valg til provinsrådene. Valget udviklede sig denne gang til en langtrukken skandale med flere måneders beskyldninger om valgsvindel og uregelmæssigheder, før resultatet endelig lå klart. Der var i alt 41 kandidater ved præsidentvalget, hvoraf to var kvinder. Præsident Hamid Karzai stillede op igen. Hans mest markante modkandidat var Abdullah Abdullah (tadsjiker/pashtun), som var udenrigsminister i Karzais første regering 2001-2005 og havde været en meget betydende person i Nordalliancen.
Ved det samtidige valg til provinsrådene i landets 34 provinser var der omkring 3.000 kandidater til de lidt over 400 pladser. Provinsrådet rådgiver og arbejder sammen med guvernøren, som er udpeget af præsidenten. En kommission, der behandlede klager vedrørende valget, havde på forhånd udelukket 54 kandidater fra provinsvalgene, fordi de havde forbindelse til “illegale væbnede grupper”. Men ifølge oplysninger indsamlet af en gruppe menneskerettighedsorganisationer havde yderligere ca. 70 kandidater lignende forbindelser og burde have været udelukket. Alligevel fik de lov at stille op. Det vakte forargelse i Vesten især i de lande, der havde postet millioner af dollars i valget i form af støtte til valgobservatører, sikkerhedsforanstaltninger m.m. Den udenlandske støtte til valget beløb sig ifølge en canadisk avis til 250 mio. dollars, hvoraf de 35 millioner kom fra Canada. “Der er ikke noget, der forhindrer krigsherrer, narkobagmænd eller menneskerettighedskrænkere i at blive valgt,” konkluderede avisen på baggrund af oplysninger fra en konsulent med fem måneders udstationering i FN’s bistandsmission i Afghanistan (UNAMA) bag sig. (1) I det nuværende parlament og i flere af provinsrådene sidder da også adskillige personer,

Afghanistan – Kampen om demokratiet  

I 2014 trækker Danmark, USA og en række allierede lande de sidste kampsoldater ud af Afghanistan. Herefter skal afghanerne selv overtage ans...